1. Godkendelse af dagsorden (B)
1. Godkendelse af dagsorden (B)
Sagsnr.: 330-2017-93238 Dok.nr.: 330-2020-136390 Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.
at dagsorden godkendes
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 1. april 2020:
Fraværende:
Godkendt.
2. Opfølgning på Budgetaftalen 2020-2023 - Styringsark (D)
2. Opfølgning på Budgetaftalen 2020-2023 - Styringsark (D)
Sagsnr.: 330-2019-35214 Dok.nr.: 330-2020-134229 Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Baggrund
Byrådet vedtog den 28. oktober 2019 budget for 2020-2023.
Aftalen viderefører udarbejdelsen af et styringsark til den løbende opfølgning
på aftalens punkter.
Bilag 1 indeholder ajourført oversigt over de punkter i
budgetaftalen, som hører under Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.
Retligt
grundlag
Det retslige grundlag for budgettet fremgår af Den kommunale
Styrelseslov §§ 37-40. I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for
Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler for den økonomiske styring af
bevillinger mv.
Handlemuligheder
Udvalget drøfter punkterne i budgetaftalen og den løbende
opfølgning for 2020.
Vurdering
Der arbejdes fortsat på de enkelte tiltag. Den aktuelle
Corona-krise betyder dog, at forhandlingsarbejdet ikke kan foldes ud i samme
omfang som det var planlagt.
Der har bla. været planlagt stormøde med de private
leverandører, som ifm. med Corona-krisen er blevet udsat på ubestemt tid.
Konkrete forhandlinger er ligeledes stillet i bero. Der pågår dog fortsat
forhandlinger efter bedste evne under disse ændrede arbejdsvilkår.
Der arbejdes ligeledes på at omlægge §85 støtten henimod en
større grad af gruppebaseret støtte – denne omlægning er ligeledes ramt af
Corona-krisen
I forhold til Myndighedsbudgettet for 2020, så er der
fortsat en forventning om, at budgettet balancerer, såfremt det lykkedes med at
komme i mål med de indarbejdede besparelser på ca. 18,5 mio. kr. jf.
Budgetopfølgning 1.
Der kan dog komme ekstraudgifter ifm. Corona-krisen –
særligt på virksomhedsområdet kan der fx blive tale om ekstra udgifter til
vikarer.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.
at Udvalget drøfter styringsarket og den løbende opfølgning i 2020.
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 1. april 2020:
Fraværende:
Udvalget drøftede sagen med følgende bemærkning:
Venstre og Dansk Folkeparti ikke er en del af
budgetforliget, derfor tages der forbehold.
3. Godkendelse af takster 2020 på virksomheder under Center for Handicap og Psykiatri (B)
3. Godkendelse af takster 2020 på virksomheder under Center for Handicap og Psykiatri (B)
Sagsnr.: 330-2018-80376 Dok.nr.: 330-2020-111496 Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser fremsender
indstilling til Økonomiudvalget og Byrådet om godkendelse af takster for budget
2020 for institutioner og tilbud under Center for Handicap og Psykiatri.
Følgende takster indstilles til godkendelse:
- Timetakster
§85
- Voksenliv
døgntakster §85
Baggrund
I forbindelse med budgetaftale 2020-2023 skal Myndighed for
Handicap og Psykiatri (MHP) finde besparelser på SEL §85-område. MHP har derfor
været i dialog med egne kommunale leverandører, som driver §85-tilbud i
Slagelse Kommune.
Der er indgået aftale med Center for Psykosocial Udvikling
Slagelse (CPUS) om en 3% reduktion i udgifts- og indtægtsbudgetterne mht.
Voksenliv døgntakster §85. Taksterne reduceres, så de ligger på niveau med de
godkendte takster i 2019.
Herudover er §85 timeprisen gennemgået, hvor det er fundet
hensigtsmæssigt at inddele timeprisen i timepriser inklusiv særydelser og
timepriser eksklusiv særydelser.
Særydelser er f.eks. weekend-/aften-/nattillæg.
Taksterne fremgår af bilag 1.
Retligt
grundlag
Taksterne for 2020 er beregnet efter følgende aftaler:
Takstaftale om
omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet
mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland.
Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud
efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens
institutioner (BEK nr. 1017 af 19/08/2017).
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Det anbefales, at taksterne godkendes og videresendes til
godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Følgende forudsætninger indgår i takstberegningen for
virksomhederne under Center for Handicap og Psykiatri.
I taksten for Voksenliv indgår følgende elementer i
takstberegningen:
·
Virksomhedens driftsbudget 2020
·
Forrentning og afskrivninger (bus)
·
Feriepengeforpligtelse
·
Andel af central ledelse og administration (overhead til central pulje)
I timeprisen for § 85 indgår følgende elementer i
takstberegningen:
·
ATA-tidsberegning
·
Andel af central ledelse og administration (overhead til central
pulje)
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.
at Takster 2020 godkendes og videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 1. april 2020:
Fraværende:
Godkendt.
4. Genoptagelse af sag: Kapacitetstilpasning af pladser på botilbuddet Rosenkildevej 67-69, Specialcenter Slagelse (B)
4. Genoptagelse af sag: Kapacitetstilpasning af pladser på botilbuddet Rosenkildevej 67-69, Specialcenter Slagelse (B)
Sagsnr.: 330-2020-23792 Dok.nr.: 330-2020-141685 Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Flere af Udvalgets medlemmer har anmodet om, at sagen som
blev besluttet på Udvalgets møde den 2. marts 2020 genoptages.
Baggrund
Bygningen som tilbuddet ligger i, er ældre og kan ikke
anvendes til alle former for botilbud, da boligerne er forholdsvis små og ikke
har eget bad og toilet. Derfor har udvalget på marts-mødet 2020 besluttet at
lukke tilbuddet. I den forbindelse skal der findes nye botilbudsboliger, som
matcher de behov, som de to borgere, der bor i tilbuddet har.
Det er planlagt, at botilbuddet lukker ned den
30.april.2020.
Retligt
grundlag
Lov om social service § 107
Handlemuligheder
Udvalget kan beslutte at fastholde beslutningen, som truffet
på Udvalgets møde den 2. marts 2020. Udvalget kan beslutte at udsætte lukningen
med 3 måneder.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Udvalget fastholder
beslutningen fra udvalgets møde den 2. marts 2020 om at lukke Rosenkildevej
67-69, under hensyntagen til en betryggende flytning for de to beboere.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Der vil være personalemæssige konsekvenser, da det faste
personale skifter arbejdsplads til anden matrikel på Specialcenter Slagelse den
1. maj 2020.
Det vil være forbundet med økonomisk udgift at forlænge
nedlukningen med 3 måneder, idet der skal findes andet personale. Ligeså vil
det være forbundet med udgifter fortsat at drive dette lille tilbud med ganske
få beboere.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.
at Udvalget fastholder, at botilbuddet lukkes ned som planlagt.
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 1. april 2020:
Fraværende:
Udvalget besluttede, at lukningen skal ske snarest muligt
under hensyntagen til en betryggende flytning af de to borgere, dog senest 15.
maj 2020.
5. Årsrapportering - Magtanvendelser 2019 (B)
5. Årsrapportering - Magtanvendelser 2019 (B)
Sagsnr.: 330-2020-20232 Dok.nr.: 330-2020-121225 Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Børne-
og Ungeudvalget.
Beslutningstema
Baggrund
Magtanvendelse er et indgreb i selvbestemmelsesretten og kan
kun benyttes overfor borgere med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne
i situationer, hvor der er akut fare for alvorlig personskade.
Alle former for magtanvendelse
kræver et lovgrundlag, fordi den personlige frihed indskrænkes. Lovgrundlaget
for anvendelse af magtanvendelse på voksenområdet reguleres af servicelovens §§
124-125,128, samt 136.
Magtanvendelse på børneområdet
reguleres af Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge §§8 – 11.
Formålet med lovgrundlaget er
at styrke retssikkerheden både for modtageren af offentlig omsorg og for
personalet.
Magtanvendelse skal altid være
undtagelsen og må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk støtte.
Magtanvendelse skal registreres på særlige skemaer og
indberettes til Center for Handicap
og Psykiatri v/ Socialfagligt Team, der dels vurderer, om magtanvendelsen har været lovlig, og derefter tager kontakt til de sociale tilbud for at følge op på magtanvendelsen.
og Psykiatri v/ Socialfagligt Team, der dels vurderer, om magtanvendelsen har været lovlig, og derefter tager kontakt til de sociale tilbud for at følge op på magtanvendelsen.
Udvalget for Specialiserede
Borgerindsatser har tidligere besluttet, at antallet af magtanvendelser på
kommunens virksomheder samlet set skal nedbringes, og har i den forbindelse iværksat
en politisk handleplan (version 1 i 2014 og version 2 i 2016). Dette må
siges at være lykkedes, da magtanvendelserne eksempelvis på voksenområdet
samlet set i perioden fra den første politiske handleplan er faldet med 77%.
Antallet af magtanvendelse
i 2019:
Voksenområdet
Der identificeres samlet set fortsat et fald i antallet af
magtanvendelser:
År | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
Antal | 300 | 205 | 114 | 69 |
Periode | 2018 - 19 |
Fald i pct. | 39,4% |
For ikke-tilladte magtanvendelser identificeres der
ligeledes et fald:
År | 2018 | 2019 |
Antal | 15 | 6 |
Pct. af alle
magtanvendelser | 13,1% | 8,7% |
De 6 ikke tilladte
magtanvendelser i 2019 er kendetegnet ved, at personalet anvender magt, uden
at alle pædagogiske muligheder er afprøvet.
at alle pædagogiske muligheder er afprøvet.
Fordeling af magtanvendelser fordelt på Slagelse Kommunes
centre med botilbud
Tilbud | ACV | SPS | CPUS | Udenbys |
2018 | 84 | 3 | 3 | 24 |
2019 | 49 * | 12 ** | 2 | 6 |
* ACV tegner sig for den overvejende del af
magtanvendelserne med 71% af det samlede antal magtanvendelser. Af de 49
magtanvendelser på ACV tegner 2 borgere sig for en markant andel med 30
magtanvendelser i 2019.
** Antallet af magtanvendelser på Slagelse-borgere på
Specialcenter Slagelses (SPS) tilbud er steget i 2019 til 12 mod 3
magtanvendelser i 2018. Det skyldes dog altovervejende én borger, som havde 7
magtanvendelser.
Børneområdet
Magtanvendelser de seneste 4 år fordeler sig således:
År | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
Antal | 79 | 57 | 71 | 45* |
Der identificeres fortsat et fald i magtanvendelser:
Periode | 2018 - 19 |
Fald i pct. | 36,6 % |
*
Af de 45 magtanvendelser i 2019 tegner 2 børn sig for de 20 af det samlede
antal. De 16
involverede børn fordeler sig på 33 magtanvendelser fra Slagelse og 12 på børn
og unge
fra andre kommuner.
Ikke-tilladte magtanvendelser:
1. januar 2017 trådte voksenansvarsloven i kraft. Det har
blandt andet den betydning, at der ikke må anvendes magt overfor børn, som er i
aflastningstilbud, men alene de børn, der er døgnanbragt. Magtanvendelser
foretaget i institutionens interne skole skal ligeledes indberet- tes som
magtanvendelser for de børn, der er døgnanbragte.
År | 2018 | 2019 |
Antal | 11 | 7 |
Fordeling | ·
10 på Slagelsebørn i udenbys/
private tilbud. · 1 magtanvendelse i Slagelsetilbud ikke Slagelsebarn
(ACV). | · 5 på Slagelsebørn i udenbys/private tilbud. ·
2 på udenbys børn i
Slagelsetilbud (ACV). |
Fordeling af magtanvendelserne i 2019
Sted: | ACV | SPS | Private/udenbys tilbud |
Antal og karakter: | 12 ·
1 ikke Slagelsebarn tegner sig
for 8 magtanvendelser. ·
2 børn tegner sig for de
ikke-tilladte magtanvendelser; begge børn er i et døgntilbud. | 1 I aflastning | 32 ·
De 32 magtanvendelse er
fordelt på 11 Slagelsebørn. ·
2 Slagelsebørn tegner sig for
i alt 17 magtanvendelser. ·
De ikke-tilladte magtanvendelser
fordeler sig
på 4 børn. |
Magtanvendelse på skole- og dagtilbudsområdet
I udgangspunktet er brug af fysisk magt ikke tilladt i
dagtilbud og skoler. Gældende dansk lovgivning tager dog højde for situationer,
hvor magt må betragtes som nødvendigt for at afværge eller modvirke en farlig
situation. Det fremgår af Straffelovens §§ 13 og 14 om nødværge og nødret. Det
drejer sig primært om situationer, hvor hensynet til en persons egen eller
andres sikkerhed vejer tungere end hensynet til, at der ikke må anvendes magt.
I disse situationer er anvendelsen af fysisk magt straffri.
På skoleområdet er reglerne fremhævet i Bekendtgørelsen
om fremme af god orden i folkeskolen § 10. Her fremgår det, at der ikke må
anvendes legemlig straf og nedværdigende behandling. Der er dog mulighed for at
anvende magt i fornødent omfang for at afværge, at elever øver vold mod sig selv
eller andre eller ødelægger/beskadiger ting.
De enkelte virksomhedsledere har ansvar for at følge op
på og registrere magtanvendelser.
På skoleområdet er der ikke en forventning om, at skoler
konsekvent indberetter hændelser til administrationen, men kun at skolelederne
sikrer registrering og opbevaring på skolen.
For de interne skoler, som
Slagelse Kommune har undervisningsoverenskomst med, er der dog krav om
konsekvent indberetning til administrationen. Her drøftes omfanget af
magtanvendelser altid ved de årlige tilsynsbesøg.
På dagtilbudsområdet er der en forventning om, at alle
registreringer indberettes til administrationen.
Retligt
grundlag
·
Lovgrundlag på voksenområdet er Serviceloven kap. 24 og 24a (§§
124 c -d; 125, 128,
a - c og 136a) Bekendtgørelse nr. 498 af 1. maj 2019 om ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne.
a - c og 136a) Bekendtgørelse nr. 498 af 1. maj 2019 om ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne.
·
Lovgrundlaget på børneområdet er Bekendtgørelse nr. 507 af 2. maj
2015 om lov om voksenansvar for anbragte børn og unge § 8 - 11 LBK samt
vejledning om voksenansvar for
anbragte børn og unge VEJ nr. 10370 af 21. december 2016.
anbragte børn og unge VEJ nr. 10370 af 21. december 2016.
Se mere om det retlige grundlag i vedhæftede bilag.
Handlemuligheder
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Børne- og
Ungeudvalget kan tage årsrapporteringen til efterretning. Derudover kan
udvalget beslutte, om der fortsat skal fokuseres på udvikling af pædagogiske
metoder samt indsigt i det juridiske grundlag i kommunens tilbud. Dette med
henblik på en forsat reducering af de ikke-tilladte magtanvendelser.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at det politiske fokus
på omfanget af magtanvendelserne har spillet og fortsat spiller en betydelig
rolle i nedbringelsen i antallet af magtanvendelser.
Det er fra 2018-2019 lykkedes
at nedbringe antallet af ikke-tilladte magtanvendelser i et betydeligt omfang
(50%). Administrationen anbefaler dog, at der også i 2020 er fokus på
tilbuddenes arbejde med forebyggelse af magtanvendelser. Dette for at fastholde
den opnående effekt i fald af antallet.
Desuden anbefaler
administrationen, at tilbuddene har fokus på udviklingen af pædagogiske metoder
og tilgange, herunder viden om det juridiske grundlag, som tilsammen kan
imødegå anvendelsen af ikke-tilladte magtanvendelser med endnu større effekt.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Børne- og Ungeudvalget orienteres om udviklingen af
magtanvendelser i år 2019.
Årsrapporteringen forelægges ligeledes til orientering i
Handicaprådet.
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.
at Udvalget for Specialiserede
Borgerindsatser samt Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til
efterretning.
2.
at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser beslutter, at der forsat er
fokus på udviklingen af pædagogiske metoder og tilgange med henblik på fortsat
at nedbringe antallet af ikke tilladte magtanvendelser.
Beslutning i Børne- og
Ungeudvalget den 30. marts 2020:
Fraværende:
At 1 - Taget til efterretning.
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 1. april 2020:
Fraværende:
Godkendt.
6. Boligudfordringer for socialt udsatte (D)
6. Boligudfordringer for socialt udsatte (D)
Sagsnr.: 330-2020-12949 Dok.nr.: 330-2020-141582 Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte mulige tiltag, der kan afhjælpe de
nuværende boligudfordringer for socialt udsatte.
Baggrund
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser besluttede på
mødet i november 2019, at der skulle igangsættes en proces med nedsættelse af
en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne, der arbejder med
boligudfordringerne for socialt udsatte.
Arbejdsgruppen har set på en bred vifte af mulige indsatser,
som kan have en positiv indflydelse på de boligudfordringer, som socialt
udsatte oplever. Indsatsen kan deles i 2 spor:
1. Indsatser der
skal øge kapaciteten af billige boliger.
2. Indsatser der
skal gøre det aktuelle boligudbud i Slagelse Kommune mere tilgængeligt for
målgruppen.
Her følger en oplistning af de enkelte tiltag. Tiltagene er
nærmere beskrevet i bilag 1 (vedhæftet):
Kapacitet:
·
Konvertering af ledige kommunale bygninger til boliger.
·
Omdannelse af hoteller helt eller delvist til boliger.
·
Nybyggeri – indtænkning af billige almene såvel som private
boliger.
·
Styring af renoveringer i den almene sektor.
Tilgængelighed:
·
Housing-First tilgang.
·
Styrke udsatte borgeres mulighed for leje af boliger på det
private marked.
·
Løbende monitorering af behov for boliger.
Bilag med oplysninger om antal billige boliger i den almene
sektor eftersendes.
Kendetegnende for de mulige indsatser er, at de kræver en
nærmere analyse. Dels af behovet for forskellige boligtyper f.eks. skæve
boliger, overgangsboliger, boligfællesskaber eller billige lejligheder. Dels af
årsagerne til boligløshed f.eks. kan gældssanering give mulighed for selv at
finde en bolig.
Det er også relevant at bemærke, at tiltagene vil have
forskellige tidshorisonter og dermed vil indflydelsen på boligudfordringerne
ligeledes være tidsforskudte. Det vil kunne belyses i forbindelse med, at
udvalget på maj-mødet præsenteres for økonomien i de enkelte tiltag.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Administrationen anbefaler, at sagen drøftes.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Social- og Beskæftigelsesudvalget, Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget og Erhvervs- og Teknikudvalget kan muligvis senere blive
involveret i arbejdsgruppens arbejde.
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.
at Udvalget drøfter sagen
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 1. april 2020:
Fraværende:
Udvalget drøftede sagen med følgende bemærkning:
Behovet for billige boliger skal tænkes ind i en større
boligsocialstrategi. Der ønskes en tættere dialog med boligselskaberne og andre
relevante aktører, som kan byde ind med forskellige typer af billige boliger.
Sagen genoptages på næste Udvalgsmøde.
7. Status og videre proces vedr. projekt fritliggende skæve boliger i Rosenkildeparken(B)
7. Status og videre proces vedr. projekt fritliggende skæve boliger i Rosenkildeparken(B)
Sagsnr.: 330-2017-10197 Dok.nr.: 330-2020-134597 Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget skal orienteres om status vedrørende projekt
fritliggende skæve boliger i Rosenkildeparken samt tage stilling til den videre
proces med information af relevante interessenter, herunder naboer.
Baggrund
Byrådet godkendte den 26. august 2019, at der arbejdes
videre med etablering af fritliggende skæve boliger på en kommunal grund nord
for Rosenkildeparken, og bevilligede et
rådighedsbeløb på 1,9 mio. kr., som kommunal medfinansiering til etablering af de
skæve boliger.
Økonomiudvalget har efter
anbefaling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 20. januar 2020
godkendt, at der indgås samarbejde med Slagelse Boligselskab omkring
etableringen.
Status
Samarbejdet mellem Slagelse Kommune og Slagelse Boligselskab
Slagelse Kommune og Slagelse Boligselskab har påbegyndt
samarbejdet omkring udarbejdelse af projekt skæve boliger. Slagelse Kommune har
nedsat en gruppe af fagpersoner med særlig viden omkring socialt udsatte, så
det sikres, at viden om målgruppen indgår i designet af de fritlæggende skæve
boliger. Endvidere inddrages borgernes oplevelser og erfaringer fra de skæve
boliger på Nansensgade og Klosterbanken.
Grunden:
Med hjemmel i den nye
bekendtgørelse om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til
særligt socialt udsatte grupper (skæve boliger) er det aftalt, at Slagelse
Kommune vederlagsfrit stiller byggegrunden til rådighed for etablering af de
skæve boliger.
Det er aftalt, at Slagelse Kommune
sørger for og afholder omkostninger som jordbundsundersøgelser,
museumsundersøgelser, evt. udmatrikulering og evt. rådgivning i forbindelse med
disse opgaver inden udlån af grunden.
Til finansiering godkendte Byrådet
den 23. marts 2020 delvis frigivelse af anlægsbevilling til skæve boliger. Center for Handicap og Psykiatri har i samarbejdet med
Center for Kommunale Ejendomme igangsat den praktiske opgave.
Den videre proces, herunder information til interessenter
Da projektet er indenfor rammerne af den eksisterende
lokalplan, skal der ikke være en høring omkring en ny lokalplan. Projektet har
dog fokus på information til naboer og derfor indgik det i forbindelse med
godkendelsen, at der skulle planlægges en proces for information af relevante
interessenter med inddragelse af Rådet for Socialt Udsatte og Handicaprådet.
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser besluttede
endvidere den 14. august 2019, at udvalget afholder orienteringsmøde, når der
foreligger en projektbeskrivelse og at interessenter som borgere og personale
fra Toften samt Udsatterådet inddrages i processen.
Økonomiudvalget forudsatte ved deres godkendelse den 20.
januar 2020, at processen med information var afviklet inden den endelige
godkendelse af projektet i Byrådet.
Projektet er
nu langt fremme i udarbejdelsen af en endelig projektbeskrivelse. Grundet den
nuværende krisesituation i landet forårsaget af corona-virussen, så vurderes
det ikke, at der kan afholdes orienteringsmøde i den nærmeste fremtid.
Coronakrisen
rammer i meget høj grad erhvervslivet og Byrådet udtrykte den 23. marts 2020 ønske
om at understøtte erhvervslivet i størst mulig grad i denne krisetid, blandt
andet ved at søge at fremme kommunale projekter.
Udvalget skal derfor tage stilling til, om projektet skal
fremmes, hvilket kan ske ved at orienteringsmødet erstattes med en
informationsskrivelse til relevante interessenter, herunder naboer. Den
politiske behandling af godkendelsen af det endelige projekt og ansøgningen om
støtte hos ministeriet, kan dermed planlægges gennemført i maj måned 2020,
hvilket kun giver 1 måneds forsinkelse af projektet.
Retligt
grundlag
Bekendtgørelse om tilskud til
fremme af udviklingen af almene boliger til særligt socialt udsatte grupper
(skæve boliger).
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.
at orienteringen om status tages til efterretning.
2.
at orienteringsmøde erstattes med en informationsskrivelse til relevante
interessenter, herunder naboer.
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 1. april 2020:
Fraværende:
At 1: Tages til efterretning.
At 2: Udvalget ønsker at fremskynde arbejdet med etablering
af skæve boliger, hvorfor informationsmøde erstattes af en informationsskrivelse
med bemærkning om, at der skal gives mulighed for, at der kan stilles spørgsmål
til Udvalgsformand Steen Olsen (A) samt Udvalgsmedlem Christopher Trung (V),
repræsentant fra Slagelse Boligselskab samt administrationen.
8. Orientering om Kirkens Korshærs varmestuer COVID19 (O)
8. Orientering om Kirkens Korshærs varmestuer COVID19 (O)
Sagsnr.: 330-2020-23100 Dok.nr.: 330-2020-136759 Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.
Beslutningstema
Derudover orienteres udvalget om
planerne for et intensiveret samarbejde mellem Center for Handicap og Psykiatri
og Kirkens Korshær aktualiseret af den særlige corona-situation.
Baggrund
Status for Kirkens Korshærs
Varmestuer i Slagelse, Korsør og Skælskør
På nuværende tidspunkt er der
åbent i varmestuen i Slagelse med madudlevering/-salg på hverdage kl. 12-13.
Maden udleveres ved indgangen/døren. Selve varmestuen er lukket, så brugerne
kommer ikke ind i selve varmestuen. Der er stor telefonisk kontakt med brugere
af varmestuen. Nogle ringer selv, og andre har leder og medarbejderne ringet
til. De har en liste med mere end 60 brugere, som de løbende har telefonisk
kontakt med. Desuden er der levering af mad på brugeres hjemadresse. Der er
spontan kontakt ved døren på forespørgsel.
Mandag og torsdag kl. 12-13 er
der madudlevering/-salg ved indgangen i varmestuen i Korsør for brugere af
såvel varmestuerne i Korsør som Skælskør. Selve Varmestuen er lukket i Korsør,
så brugerne kommer ikke ind i selve varmestuen. Skælskør er lukket helt ned, da
madleverancen fra Backstage er lukket.
Der er aftalt madlevering i
samarbejde med §85 støtten til nogle borgere i Skælskør, som ikke umiddelbart
er daglige brugere af varmestuen. Derudover er der lavet aftaler om afhentning
af mad til en stor del af brugene i Skælskør. Der er en aftale med en bruger/frivillige
om alt det praktiske vedr. denne opgave.
Der er kontakt med og
hjælp/rådgivning til brugerne i såvel Skælskør som Korsør via telefon.
Kommunens
forpligtelse om tilbud i dag og aftentimer til hjemløse affødt af COVID-19
Tilbud
til hjemløse er blandt socialområdets kritiske funktioner. Kommunen har derfor
pligt til at tilbyde hjemløse, der ikke har ophold på forsorgshjem og
herberger, mulighed for samvær i dag- og aftentimerne. Slagelse Kommune
samarbejder aktuelt med Kirkens Korshær om forskellige løsningsmodeller, der
kan imødekomme dette behov.
Da
der er flest udsatte og flest gadehjemløse med tilknytning til varmestuen i
Slagelse, og for at samle ressourcerne der, arbejdes der aktuelt med 3
forskellige løsningsmodeller:
Model
I
Åbningstiden
i varmestuen i Slagelse ændres og udvides fra kl. 10-15 til kl. 12 -20.
Varmestuen bemandes af lønnede fagligt kompetente medarbejdere med kendskab til
målgruppen. Det påtænkes at tilknytte frivillige til at udføre praktiske
opgaver, så som fx rengøring/afspritning, udlevering af mad og kaffe m.m.
Målgruppen
er hjemløse der ikke har ophold på Toften, og meget udsatte, hvor Kirkens
Korshær varmestue er eneste kontakt. Det er fx borgere, hvis livssituation er
så kaotisk, at deres boligsituation også kan være udfordret. Der laves varm mad
og madpakke til middag i hverdagen der serveres indenfor i varmestuen til de
mest udsatte (visiterede borgere) samt til Take Away ved indgangen for øvrige
brugere. Varmestuen åbnes for max 20 personer inkl. Personale. Det skal
bemærkes, at varmestuerne er undtaget forsamlingsforbuddet mod forsamlinger på
mere end 10 personer. Aften, weekend og helligdage serveres sandwich eller
lignende fra ekstern leverandør.
Borgerne
vil endvidere få mulighed for omsorgs-samtaler, rådgivning og vejledning,
herunder hjælp til kontakt med offentlige myndigheder, bank samt generel
information og fx hygiejne i forbindelse med COVID-19.
Denne
model kræver 3-4 lønnede medarbejdere i åbningstiden. Kirkens Korshær kan
bidrage med medarbejdertimer, udgifter til lokale/varmestue, tilberedning og
varekøb til madlavning hverdage til varm mad/frokost – udgifter der svarer til
den normale drift. Udgifter til finansiering af medarbejdere for udvidet
åbningstid, herunder afspadsering, særlige tillæg ved skæve arbejdstider,
ekstra rengøring m.v. finansieres af Slagelse Kommune.
Model
II
Der
holdes lukket i weekend – og helligdage, men med udvidet åbningstid i hverdage.
Model
III
Der
holdes åbent kl. 15-20 alene for egentlige gadehjemløse og Kirkens Korshær
fortsætter sit nuværende tilbud med madudlevering/salg ved indgang samt kontakt
ved samtaler, rådgivning og vejledning pr. telefon.
Retligt
grundlag
Bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af
forpligtelser for offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige
som led i håndtering af COVID19. Bek. Nr. 218 af 17/3/2020.
Handlemuligheder
De forskellige
handlemulighederne er beskrevet i de 3 modeller.
Vurdering
Det
er administrationens vurdering, at det skal tilstræbes at iværksætte model I
for at sikre, at Kirkens Korshærs nuværende arbejde i Slagelse kan fortsætte.
Varmestuen i Slagelse oplyser, at de i denne særlige situation dagligt har
kontakt til:
·
30 personer der behøver at hente
mad og have kontakt dagligt
·
20 personer der behøver daglig
kontakt, mad og vejledning
·
17 personer der dagligt kun får mad
via varmestuen. De har en meget udsat boligsituation og psykisk skrøbelige
·
3 personer er gadehjemløse
Alternativt
kunne model 3 anbefales da den vil kunne opretholde Kirkens Korshærs nuværende
tilbud og give de mest udsatte gadehjemløse et helle nogle timer i eftermiddags
– og aftentimerne.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Kirkens Korshær bidrager med personaleressourcer, madvarer,
husleje m.v. svarende til deres almindelige drift. Slagelse Kommune finansierer
de udgifter, der er forbundet med den udvidede åbningstid, herunder
personaleudgifter og madleverancer fra ekstern leverandør.
Det skal bemærkes, at det ekstra personale søges fundet
blandt kommunalt ansatte personaler, der p.t er sendt hjem fra lukkede tilbud
på grund af COVID-19 og frivillig jobbanken.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Center for Handicap og
Psykiatri indstiller,
1. at Udvalget
tager orienteringen til efterretning
2. at Udvalget
tilkendegiver, hvilken model de vil pege på administrationen arbejder videre
med.
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 1. april 2020:
Fraværende:
Udvalget følger indstillingen.
9. Presse (O)
9. Presse (O)
Sagsnr.: 330-2018-3626 Dok.nr.: 330-2020-136420 Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 1. april 2020:
Fraværende:
Udvalget bakker op om pressestrategien med at bringe de
positive historier frem, og foreslår at faldet i antallet af magtanvendelser
inddrages.
10. Næste møde (O)
10. Næste møde (O)
Sagsnr.: 330-2018-3628 Dok.nr.: 330-2020-136424 Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
·
Den 6. maj 2020
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 1. april 2020:
Fraværende:
Den 6. maj 2020.
11. Eventuelt (O)
11. Eventuelt (O)
Sagsnr.: 330-2017-93245 Dok.nr.: 330-2020-136435 Åbent
Kompetence: Udvalget for specialiserede Borgerindsatser
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 1. april 2020:
Fraværende:
Et enigt Udvalg vil gerne takke medarbejderne for en
ekstraordinær indsats i denne tid.
Udvalget opridsede Styrelsesvedtægter og forretningsorden
for ekstraordinære politiske beslutninger.
12. Orientering (O)
12. Orientering (O)
Sagsnr.: 330-2018-3623 Dok.nr.: 330-2020-136395 Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Gensidig orientering
Orientering om kriseberedskab:
Orientering fra Rusmiddelcenteret, CPUS, ACV, Toften og
Myndighed. Virksomhedslederne deltager med 5 minutters orientering omkring
status på situationen omkring borgere, medarbejdere og pårørende.
Orientering om Kastanjegården som midlertidigt nødherberg:
Uddybning fremsendt til udvalget
Orientering Kirkens Korshær i Korsør:
Grundet Corona-situationen er alt omkring salg af varmestuen i
Korsør sat i bero. Lederen af varmestuen i Skælskør er tillige blevet leder i
Korsør. Den nye leder er i dialog med brugerne af Skuret om, hvilke behov de
har for Kirkens Korshær, og hvordan dette i givet fald kan foregå i den nye
Korshær struktur i Korsør. Foreløbigt er der ikke nogle konkrete planer, da der
er flere interessenter, der skal høres bl.a. de opsøgende gadeplansmedarbejdere
og Forsorgshjemmet Toften. Genforhandling af samarbejdsaftale med Kirkens
Korshær omkring nyt aftalegrundlag er ikke påbegyndt - men indstilling
forventes stadig at foreligge til Udvalgets møde i juni 2020 og byrådsmøde.
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 1. april 2020:
Fraværende:
Til efterretning.
13. Godkendelse af referat (B)
13. Godkendelse af referat (B)
Sagsnr.: 330-2019-55516 Dok.nr.: 330-2020-136438 Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget skal godkende referatet.
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.
at Udvalget godkender referatet.
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 1. april 2020:
Fraværende:
Godkendt.
14. Lokal Hjælpepakke i Slagelse kommune (D)
14. Lokal Hjælpepakke i Slagelse kommune (D)
Sagsnr.: 330-2019-35214 Dok.nr.: 330-2020-148234 Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget
skal drøfte mulige nye tiltag eller fremrykning af allerede vedtagne projekter
på eget område.
Baggrund
Økonomiudvalget
er enige om, at der som supplement til nationale hjælpepakker etableres en
lokal hjælpepakke på 50 mio. kr., der yderligere kan være med til at
understøtte vores lokale erhvervsliv, kultur- og foreningsliv samt aktiviteter
i lokalområdet.
Ved
udvælgelse og prioriteringen af indsatser i det kommunale system skal det
tydeligt fremgå, at hjælpen bevilges på grund af Corona-epidemien og
tilstødende konsekvenser heraf, og ikke for at et område generelt er
nødlidende. Det betyder, at der skal være tale om midlertidige indsatser, gerne
med hurtige/kortsigtede effekter, idet man må forvente at økonomien vil
normaliseres på sigt.
Skal
der prioriteres mellem indsatserne, vil det veje tungest, at der samtidig kan
peges på en ”kommunal eller lokal merværdi” for så bred en gruppe som muligt;
og det skal sikres, at det kan foregå ubureaukratisk og transparent og så vidt
muligt uden forskelsbehandling.
Retligt
grundlag
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.
at Udvalget drøfter mulige nye tiltag eller fremrykning af eksisterende
projekter.
Beslutning i Udvalget for
Specialiserede Borgerindsatser den 1. april 2020:
Fraværende:
Udvalget drøftede sagen med følgende bemærkning:
Der fremsendes en bruttoliste til ØK, hvor der skelnes
mellem, hvad der er anlæg og, hvad der er drift. Listen sendes til
kommentering i udvalget d.d. med frist for kommentering kl. 20.
Administrationen oversender bruttolisten til ØK.