Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (2018-2021) – Referat – 12. august 2020



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-93238               Dok.nr.: 330-2020-262463                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 12. august 2020:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)
Godkendt.

2. Kompetenceplan 2020 (B)

2.     Kompetenceplan 2020 (B)

Sagsnr.: 330-2020-115020             Dok.nr.: 330-2020-267392                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende den reviderede kompetenceplan, hvor kommunens opgaver er uddelegeret.
Baggrund
Den nuværende kompetenceplan er behandlet og vedtaget af Byrådet i maj 2018. På baggrund af et ønske om at revidere kompetenceplanen på enkelte områder, foretages samtidig revidering af forhold, som i perioden frem til nu er noteret med behov for revidering. Administrationens forslag til ændringer er markeret med rødt.
Forslag til ændringerne sker på baggrund af:
·         Kompetencer der er angivet forkert i den nuværende plan (hvor området ligger rigtigt, men hvor beslutningskompetencen er forkert)
·         Områder der ikke er med i den nuværende kompetenceplan
·         Kompetencer der ønskes ændret som følge af udviklingen i organisationen
·         Områder der bør flyttes mellem udvalg (begravelseshjælp og speciallægekørsel)
Retligt grundlag
Beslutning om kompetenceændringer er Byrådets kompetence med hjemmel i Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt.
Handlemuligheder
1.    Fagudvalgene kan vælge at komme med yderligere forslag til ændringer
2.    Byrådet kan vælge helt eller delvist at godkende forslag til ændringer i kompetenceplanen
3.    Byrådet kan vælge, ikke at godkende de foreslåede ændringer af kompetenceplanen
Vurdering
Administrationen vurderer, at de foreslåede ændringer godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Budgetansvaret for kørsel til speciallæge og begravelseshjælp flyttes fra Kultur- og Fritidsudvalget til Forebyggelses- og Seniorudvalget. Opgaven administreres dog fortsat af Borgerservice.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2020
2021
2022
2023
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift – Befordring og begravelseshjælp
4. Kultur- og Fritidsudvalget
 
-4.210
-4.210
-4.210
Drift – Befordring og begravelseshjælp
7. Senior- og Forebyggelsesudvalget
 
4.210
4.210
4.210
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Fagudvalgene indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender de foreslåede ændringer,
2.    at Byrådet godkender kompetenceplanen med de foreslåede ændringer fra fagudvalgene og administrationen. 
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 10. august 2020:
Fraværende: 
Drøftet og genoptages til september/oktober.
Udvalget påpeger, at transportområdet skal samles under Erhvervs- og Teknikudvalget, jf. budgetaftalen 2020-2023.
Anders Koefoed (V) Kompetenceplanen er - som den foreligger - ikke fuldstændig - og det er ikke tydeligt, hvilke ændringer der er foretaget. Venstre foreslår derfor, at sagen genoptages på udvalgsmøderne i september med tydelig angivelse af ændringsforslagene i forhold til tidligere udgave.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 10. august 2020:
Fraværende: 
At 1 - Drøftet.
Sagen genoptages på kommende møde, hvor de faldne bemærkninger medtages.
Helle Jacobsen (V) bemærkede: "Kompetenceplanen er - som den foreligger - ikke fuldstændig - og det er ikke tydeligt, hvilke ændringer der er foretaget. Venstre foreslår derfor, at sagen genoptages på udvalgsmøderne i september med tydelig angivelse af ændringsforslagene i forhold til tidligere udgave".
Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. august 2020:
Fraværende: 
Pernille Ivalo Frandsen (V) og Knud Vincents (V) mener ikke, at kompetenceplanen er fuldstændig som den foreligger og det er ikke tydeligt, hvilke ændringer der er foretaget. Pernille Ivalo Frandsen (V) og Knud Vincents (V) foreslår derfor, at sagen genoptages på udvalgsmøderne i september eller senere, med tydelig angivelse af ændringsforslagene i forhold til tidligere udgave.
Udvalget ønsker en mere detaljeret behandling.
Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 11. august 2020:
Fraværende: 
Drøftet og udsat.
V havde følgende kommentar:
Kompetenceplanen er, som den foreligger, ikke fuldstændig, og det er ikke tydeligt, hvilke ændringer der er foretaget. Venstre foreslår derfor, at sagen genoptages på udvalgsmøderne i september med tydelig angivelse af ændringsforslagene i forhold til tidligere udgave.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 11. august 2020:
Fraværende:  Helle Jacobsen (V)
At. 1 Dette er blevet en drøftelsessag.
Udvalget drøfter kompetenceplanen og foreslår at sagen genoptages på udvalgsmødet i september, med tydelig angivelse af ændringsforslagene i forhold til forhenværende kompetenceplan.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 12. august 2020:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)
Punktet blev behandlet som en drøftelsessag. Udvalget har alene drøftet kompetenceplanen i forhold til den del, som vedrører Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.  Den reviderede kompetenceplan inden for udvalgets område genoptages på udvalgets møde i september.
Venstre ønsker at få ført til referat, at kompetenceplanen er - som den foreligger - ikke fuldstændig - og det er ikke tydeligt, hvilke ændringer der er foretaget. Venstre foreslår derfor, at sagen genoptages på udvalgsmøderne i september med tydelig angivelse af ændringsforslagene i forhold til tidligere udgave.
Udvalget ønsker, at virksomhedslederne inden næste møde har forholdt sig til den reviderede kompetenceplan inden for udvalgets område.

3. Opfølgning på Budgetaftalen 2020-23 - Styringsark (D)

3.     Opfølgning på Budgetaftalen 2020-23 - Styringsark (D)

Sagsnr.: 330-2019-35214               Dok.nr.: 330-2020-274331                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Baggrund
Byrådet vedtog den 28. oktober 2019 budget for 2020-2023. Aftalen viderefører udarbejdelsen af et styringsark til den løbende opfølgning på aftalens punkter.
Bilag 1 indeholder ajourført oversigt over de punkter i budgetaftalen, som hører under Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.
Retligt grundlag
Det retslige grundlag for budgettet fremgår af Den Kommunale Styrelseslov §§ 37-40. I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler for den økonomiske styring af bevillinger mv.
Handlemuligheder
Udvalget drøfter punkterne i budgetaftalen og den løbende opfølgning for 2020.
Vurdering
Der arbejdes fortsat på de enkelte tiltag. Den aktuelle Corona-krise betyder dog, at forhandlingsarbejdet ikke kan foldes ud i samme omfang som det var planlagt.
Status for juni måned:
Rammevilkår for egne tilbud er fuldt implementeret med en samlet besparelse på 4,5 mio. kr. Forhandlingskonsulentens arbejde vurderes for hele 2020 at have en effekt på ca. 2,5 mio. kr.
Henvisningskulturen forventes fuldt implementeret i 2020 med en effekt på ca. 3 mio. kr.
I Budgetopfølgning 3 indgår status på Budgetaftalen 2020-23 i den samlede vurdering af økonomien i 2020.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.    at Udvalget drøfter styringsarket og den løbende opfølgning i 2020.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 12. august 2020:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)
Til efterretning.
V og O tager orienteringen til orientering, da de ikke er en del af budgetaftalen.

4. Tvist vedrørende betaling for grønlandske domsfældte borgere (O)

4.     Tvist vedrørende betaling for grønlandske domsfældte borgere (O)

Sagsnr.: 330-2020-110763             Dok.nr.: 330-2020-274069                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Slagelse Kommune er blevet mødt af et betalingskrav for udviklingshæmmede domsfældte grønlandske borgere som har begået kriminalitet under ophold på botilbud i Slagelse. Udvalget orienteres om de grønlandske myndigheders praksisændring og varsles om risiko for en betydelig merudgift for kommunen som følge af denne.
Baggrund
På baggrund af Ankestyrelsesafgørelse af 4. februar 2020 og ny praksis i Grønland, er Grønland ophørt med at handle og betale for deres udviklingshæmmede borgere når de får en dansk dom mens de opholder sig på botilbud i Danmark.
Slagelse Kommune er mødt af et betalingskrav samt overtagelse af den fulde handle-betalingsforpligtelse for foreløbigt 2 grønlandske borgere, hvor Slagelse Kommune har været handlekommune.
Derudover kan Slagelse Kommune risikere at modtage yderligere 2 henvendelser fra de grønlandske myndigheder om betalingskrav for:
·         1 grønlandsk borger der afventer dom og
·         1 grønlandsk borger der har fået dansk dom.
Denne praksisændring omhandler alene borgergruppen udviklingshæmmede grønlandske borgere, der er visiteret til tilbud i Danmark. Det drejer sig ikke om grønlandske borgere, der af egen fri vilje har taget ophold i Danmark. Den historiske baggrund samt samarbejde og forpligtigelser overfor Grønland er beskrevet nærmere i bilag 1.
De to sager
1)    Qeqqata Kommune i Grønland har fremsendt et tilbagebetalingskrav for en grønlandsk borger som har været anbragt på tilbud i Slagelse Kommune siden 2011. Borger modtog dansk dom til psykiatrisk behandling og tilsyn af kriminalforsorgen i 2015. Qeggata Kommune har anmodet om tilbagebetaling for udgifter fra borgeren modtog dommen i 2015 og frem til 2019 på kr. 11.171.139. Qeggata Kommune har ligeledes stoppet betalingen til Slagelse Kommune pr. 1. januar 2020. Slagelse Kommune har således et tilgodehavende på kr. 981.209 
2)    Lolland Kommune overdrager handle – og betalingsforpligtigelsen for borger anbragt på sikret afdeling på Kofoeds Minde. Borger visiteres i 1998 til botilbud i Slagelse Kommune på baggrund af en grønlandsk dom. Her begår borger en ny kriminalitet og modtager en dansk dom i 2008. Ved domsafsigelsen ophæves den grønlandske dom. Borger bliver efterfølgende overført til Kofoeds Minde. Udgiften for Slagelse Kommune kan fremadrettet blive på ca. 3 mio. kr. om året.
Retligt grundlag
Lov om retssikkerhed på det sociale område § 9 stk. 1, 2 og 7 og § 61.
Bekendtgørelse nr. 647 af 31/5 2017 om Døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland.
Straffelovens § 16 stk. 1 og 2. og § 68.
Handlemuligheder
Slagelse Kommune har sammen med bl.a. Lolland Kommune rejst de økonomiske udfordringer som følge af samarbejdet med de grønlandske myndigheder når grønlandske udviklingshæmmede borgere anbringes i botilbud i Danmark i Styregruppen for Rammeaftale Sjælland.
Styregruppen har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Lolland, Kalundborg, Odsherred og Slagelse Kommuner samt socialområdet i Region Sjælland om, at udarbejde et grundlag til sagsfremstilling og beslutning i K17 og KKR, således at sagen kan rejses politisk med henblik på en lovændring.
Slagelse Kommune følger samme praksis som øvrige kommuner der er blevet mødt med et tilbagebetalingskrav. Dette betyder at kommunerne ikke betaler regninger med tilbagevirkende kraft eller overtager betalingsforpligtigelsen, før de retslige og politiske aspekter i sagen er afklaret.
Vurdering
Det er Administrationens vurdering, at Ankestyrelsens afgørelse af 4. februar 2020, hvor Ankestyrelsen afgjorde, at den danske kommune der var opholdskommune på tidspunktet for den danske dom, blev forpligtet til at yde hjælp og betale for denne, at den har betydning for de refusionskrav, som Grønland nu sender til de danske kommuner.
Uagtet Ankestyrelsens afgørelse så mener Administrationen ikke det har været hensigten med lovgivningen, at en kommune i Danmark skal overtage udgifterne til en grønlandsk borger, fordi vedkommende har begået personfarlig kriminalitet i Danmark.
Reglerne om handle – og betalingskommune for personer fra Grønland har af Lolland Kommune været forelagt til afklaring i såvel Ankestyrelsen, Social- og Indenrigsministeriet samt KL uden dette har ført til yderligere forståelse for de økonomiske udfordringer som de berørte kommuner er blevet bragt i.
Administrationen vurderer derfor, at vejen frem til en løsning af problematikken skal ske i tæt samarbejde mellem kommunerne om et samlet pres på af få ændret lovgivningen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 12. august 2020:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)
Til efterretning.

5. Budgetopfølgning 3 for 2020 - Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (B)

5.     Budgetopfølgning 3 for 2020 - Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (B)

Sagsnr.: 330-2020-33232               Dok.nr.: 330-2020-260919                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkender budgetopfølgning 3, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 3 for 2020 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.
Budgetopfølgningen viser et forventet merforbrug for driftsudgifterne på 6,3 mio. kr. og et budget i balance for anlægsudgifterne. Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget på drift og anlæg.
Myndighedsområdet for Handicap og Psykiatri forventer med denne 3. budgetopfølgning et merforbrug på ca. 1 mio. kr. Der er dog en række forhold der kan betyde, at merforbruget vil være stigende i sidste halvår 2020.
-      Der er aktuelt en ankesag med en Udenbys borger, hvor handle- og betalingskommunen ifm. et konkret sagsforløb har fralagt sig forpligtigelsen og betalingstilsagnet for borgeren – det kan give en ekstraudgift på ca. 5 mio. kr.
-      I forhold til den vedtagede besparelse i 2020 på ca. 18,5 mio. kr. så vurderer Administrationen, at det ikke er realistisk at kunne imødekomme mere end 10 mio. kr. Det betyder, at merforbruget kan stige med yderligere 8,5 mio. kr.
-      Den verserende sag omkring tvisten vedr. domsfældte Grønlandske borgere kan ligeledes betyde et stigende merforbrug, som vi ikke for nuværende kender de fulde konsekvenser af.
Der arbejdes på alle parametre for at imødekomme en yderligere udgiftsstigning i sidste halvår 2020. Der er planlagt et forhandlingskursus i efteråret for samtlige rådgivere. Det aflyste forhandlingsmøde med de private leverandører grundet COVID-19 forsøges planlagt i efteråret. Ved opfølgning på sagerne er der stor fokus på sammenhængen mellem effekt og pris. Der indhentes to alternative tilbud ved indstilling om botilbud.
Myndighed for Rusmiddel forventer et mindreforbrug på ca. 0,4 mio. kr.
På virksomhedsområdet samt de tværgående områder forventes der et samlet merforbrug på 5,7 mio. kr. Der er udarbejdet handleplaner for henholdsvis CPUS og SPS, der er vedlagt sagen som bilag 2 og 3.
Grundet den ekstraordinære situation med COVID-19 vil denne budgetopfølgning fortsat være forbundet med en vis usikkerhed, idet de endelige konsekvenser endnu ikke kendes fuldt ud. Kommunerne er ved Midtvejsreguleringen kompenseret for forventede udgifter til COVID-19. Der vil sidst på året blive foretaget en opfølgning på aftalt kompensation i forhold til kommunernes samlede aktuelle merudgifter til COVID-19 og behov for yderlig justering af kompensationen.
I budgetopfølgningen har virksomhederne og centrene indarbejdet deres afholdte og forventede mer-/mindreudgifter, samt mindreindtægter til COVID-19. Der vil i efteråret, når der foreligger et bedre overblik over merudgifternes omfang, blive taget stilling til, hvordan den modtagne kompensation fra staten fordeles internt i Slagelse kommune.  
Forbrugsprocenter for serviceudgifter for juni perioden 2018-2020
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
 
2018
juni
2019
juni
2020
juni
4.1 – Handicap, Psykiatri og Misbrug
58,9
55,2
62,7
I alt for fagudvalget
58,9
55,2
62,7
Forbrugsprocenterne viser, hvor stor en procentmæssig andel forbruget til og med juni udgør af det korrigerede budget.
Variationen i forbrugsprocenterne skyldes udsving i virksomhedernes forbrugsmønstre. De to myndighedsområder har forbrugsprocenter, der ligger indenfor samme niveau som sidste år.
COVID-19 Sommerpakke
Regeringens lancerede sommerpakke indeholder følgende, der vedrører USB:
-      Dagsture for beboere på socialpsykiatriske tilbud
I Slagelse Kommune modtages der 0,276 mio. kr. til dagsturene. Der søges i den forbindelse om en indtægts- og udgiftsbevilling på beløbet til fordeling på virksomhederne, som har planlagt en række ture.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der søges indtægts- og udgiftsbevilling på 0,276 mio. kr. som følge af COVID-19 sommerpakken.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2020
2021
2022
2023
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
4.1
 
-276
  276
 
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Center for Handicap og Psykiatri indstiller,
1.   at  Budgetopfølgning 3 for 2020 samt handleplaner godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalget og Byrådet.
2.   at  Det anbefales af fagudvalget til Økonomiudvalget, at der gives indtægtsbevilling på 0,276 mio. kr. og at der gives udgiftsbevilling på 0,276 mio. kr. til politikområde 4.1, som følge af COVID-19 sommerpakken.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 12. august 2020:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)
Godkendt.
V og O tager orienteringen til orientering, da de ikke er en del af budgetaftalen.

6. Presse (O)

6.     Presse (O)

Sagsnr.: 330-2018-3626                 Dok.nr.: 330-2020-262486                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 12. august 2020:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)
Til efterretning.

7. Næste møde (O)

7.     Næste møde (O)

Sagsnr.: 330-2018-3628                 Dok.nr.: 330-2020-262502                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
·         2. september 2020
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 12. august 2020:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)
Til efterretning.

8. Eventuelt (O)

8.     Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2017-93245               Dok.nr.: 330-2020-262496                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 12. august 2020:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)
Til efterretning.

9. Orientering (O)

9.     Orientering (O)

Sagsnr.: 330-2018-3623                 Dok.nr.: 330-2020-262478                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
·         Gensidig orientering
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at Orienteringen tages til efterretning
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 12. august 2020:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)
Til efterretning.

10. Godkendelse af referat (B)

10.   Godkendelse af referat (B)

Sagsnr.: 330-2019-55516               Dok.nr.: 330-2020-262829                                          Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Godkendelse af referat
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at referatet godkendes.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 12. august 2020:
Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)
Godkendt.