Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (2018-2021) – Referat – 3. marts 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-93238               Dok.nr.: 330-2021-59321                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser skal godkende dagsordenen.
Indstilling
 Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkender dagsordenen.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. marts 2021:
Fraværende: 
Godkendt.

2. Budget 2022-2025 - USB (D)

2.     Budget 2022-2025 - USB (D)

Sagsnr.: 330-2021-3568                 Dok.nr.: 330-2021-62531                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Ifølge den vedtagede Budgetproces for 2022-2025 skal Udvalget drøfte, om der skal ændres i prioriteringerne indenfor Udvalgets egen ramme med udgangspunkt i Kan/Skal opgaverne, bilag 1.
Sagens indhold
Byrådet har den 14. december 2020 vedtaget tidsplan for processen for behandling og vedtagelse af budget 2022-25. Det er i den forbindelse besluttet at fagudvalgene i løbet af foråret 2021 skal drøfte udvalgets budget.
På USB mødet i februar måned besluttede Udvalget at godkende budgetprocessen med følgende temaer:
·         Marts - kan/skal og mulige omprioriteringer inden for rammen, samt status på udviklingen i budgetforudsætningerne siden vedtagelsen af budget 2021.
·       April og maj – dialogmøder med relevante interessenter og evt. fællesmøder med andre udvalg. Drøftelse af regnskab 2020, budgetopfølgning 2 og betydning for budgetforslag samt forslag til omprioriteringer og nye anlæg.
·       Juni – samlet budgetforslag for området.
Administrationen har ikke umiddelbart nogen anbefalinger om, at eksisterende indsatser ændres.
Retligt grundlag
Styrelseslovens § 37-40 omkring kommuners budgetlægning, samt vedtaget politiks budgetproces for budget 2022-2025. 
Handlemuligheder
Såfremt der ønskes, at nuværende initiativer ikke længere ønskes prioriteret, så kan der blive behov for, at Administrationen redegør yderligere for konsekvenserne af det i et beslutningsoplæg.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at Udvalget drøfter nuværende prioriteringer inden for egen ramme, om hvorvidt der ønskes udarbejdet konkrete beslutningsoplæg på baggrund af ønsker om ændrede prioriteringer.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. marts 2021:
Fraværende: 
Drøftet med følgende bemærkninger:
Udvalget ønsker en nærmere belysning af succeskriterier og effekt af FOKUS indsatsen.
Der ønskes en redegørelse for STU-tilbuddene herunder forventninger til leverandører.
Sofie Janning anmoder om opgivelse af ressourceforbruget for Administrationens belysning af STU leverandørernes kompetencer, da det ikke er nævnt i budgettet.

3. Foreløbigt regnskabsresultat for 2020 - og overførsel til 2021 (B)

3.     Foreløbigt regnskabsresultat for 2020 - og overførsel til 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2020-160222             Dok.nr.: 330-2021-55895                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2020. Derudover skal udvalget indstille overførsel af mindre-/merforbrug på drift og anlæg til 2021. 
Sagens indhold
Der foreligger foreløbigt regnskabsresultat 2020 for drift og anlæg. Resultat på drift fremgår af pkt. A. opdelt på udgiftstyper. Resultat pr. enhed/virksomhed på drift fremgår af bilag 1. og resultat på anlæg fremgår af bilag 2 fordelt på de enkelte projekter.
Overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2020 til 2021 tager udgangspunkt i nedenstående opdeling på ”Budgetrammer”:
·         For Budgetramme 1 (serviceudgifter og særligt dyre enkeltsager) overføres mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene. For merforbrug over 5% (eller 1. mio.kr.)  udarbejdes handleplan til den efterfølgende budgetopfølgning, der viser plan for afvikling af merforbruget inden for 2 år. (Godkendt af ØU 7. december 2020)

·         For Budgetramme 2 (overførselsudgifter, forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering) overføres mer-/mindreforbrug ikke mellem regnskabsårene.

·         For Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og centre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, idet uforbrugte anlægsbudgetter overføres fuldt ud.

·         For det brugerfinansierede område og ældreboliger overføres over-/underskud via status og derfor sker der ikke overførsel af drifts- og anlægsbevillinger.
Afvigelse fra disse hovedprincipper skal godkendes i Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiudvalget behandler på møde d. 15. marts 2021 de enkelte fagudvalgs anbefalinger med henblik på indstilling i samlet sag til Byrådet den 22. marts 2021.
Det skal bemærkes, at der pågår en dialog om behovet for overførsler af uforbrugte midler fra 2020 til 2021, primært på centrale områder.
A.   Regnskabsresultat, drift
Regnskabsresultatet for 2020 viser for drift et samlet forbrug på 495,3 mio. kr.
Ved Budgetopfølgning 4 for 2020, som blev godkendt i november 2020, var det forventede regnskab anslået til 497,1 mio. kr.
Resultatet fordeler sig således:
Regnskabsresultat, drift

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Mio. kr.
Korrigeret budget
2020
Regnskab 2020
Afvigelse
(- = mer-
forbrug)
 
4.1 Handicap, Psykiatri og Misbrug
 
 
 
Serviceudgifter
500,5
504,2
-3,7
Overførselsudgifter
3,5
3,3
0,1
Særligt Dyre Enkeltsager (SDE)
-10,0
-12,2
2,2
Total
494,0
495,3
-1,3
B.    Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift (bilag 1)
Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalget.
Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Mio. kr.
Overført
fra 2019
til 2020
Overføres
fra 2020
til 2021
Tilføres
kassen
 
4.1 Handicap, Psykiatri og Misbrug
7,5
8,1
0,0
Total
7,5
8,1
0,0
Bilag 1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”.
C.    Overførsel anlæg (bilag 2)
Regnskabsresultatet for 2020 viser for anlæg samlet uforbrugte anlægsbudgetter på 0,2 mio. kr.
Ved Budgetopfølgning 4 for 2020 forventedes det fulde anlægsbudget benyttet.
Nedenstående tabel viser overførslen på anlæg for udvalget. En mere detaljeret oversigt kan ses i bilag 2.
Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb, anlæg

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Mio. kr.
Overføres
fra 2020
til 2021
4.1 Handicap, Psykiatri og Misbrug
0,2
Total
0,2
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn” for Slagelse Kommune afsnit 1.3, som er godkendt af Byrådet den 29. marts 2016 med ændring vedr. overførsel af mindreforbrug.
Som følge af §4-7 i Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK nr. 1017 af 19/08/2017) opgørelses over-/underskud over 5%, der skal indregnes i taksterne senest to år efter.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for drift og anlæg, eller udvalget kan for specifikke områder anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives dispensationer for de nævnte hovedprincipper.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at kommunens styringsregler følges, og der overføres uforbrugte budgetrammer fra 2020 til 2021 som angivet i bilag 1 (drift) og bilag 2 (anlæg).
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Indstilling fra administrationen indebærer, at der vedr. drift skal overføres mindreforbrug på netto 8,1 mio. kr. fra 2020 til 2021, samt et merforbrug på -9,5 mio. kr. til indregning i taksterne i 2022 for virksomhederne Specialcenter Slagelse og Autisme Center Vestsjælland.
Tilsvarende betyder indstillingen, at der samlet overføres uforbrugte anlægsbudgetter på anlægsprojekter for samlet 0,2 mio. kr.
Overførslerne finansieres over kassen.
I hele 1.000 kr.
Politik--område
2021
2022
2023
2024
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift – Handicap, Psykiatri og Misbrug
4.1
8.131
-9.449
 
 
Anlæg – Handicap, Psykiatri og Misbrug
(rådighedsbeløb)
4.1
240
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Kassen
1.4
-8.371
9.449
 
 
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Social og projektchefen indstiller,
1.    at Orientering om foreløbigt regnskabsresultat for 2020 tages til efterretning.
2.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der på drift på politikområde 4.1 og enheder jf. bilag 1 overføres et samlet mindreforbrug på i alt 8,1 mio. kr.
3.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der på drift på politikområde 4.1 jf. bilag 1 overføres et samlet merforbrug på i alt -9,5 mio. kr. til indregning i taksterne i 2022 jf. reglerne for indregning af mer-/mindreforbrug over 5%.
4.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der overføres et samlet uforbrugt anlægsbudget på politikområde 4.1 jf. bilag 2. til anlæg på i alt 0,2 mio.kr.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Taget til efterretning.
At 2 - Anbefales til Økonomiudvalget og Byrådets godkendelse.
At 3 - Anbefales til Økonomiudvalget og Byrådets godkendelse.
At 4 - Anbefales til Økonomiudvalget og Byrådets godkendelse.
Udvalget har opmærksomhed på, hvad meroverførsel fra SPS har af konsekvenser for taksterne i 2022.

4. Månedsopfølgning Specialcenter Slagelse (B)

4.     Månedsopfølgning Specialcenter Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2021-13578               Dok.nr.: 330-2021-59039                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan beslutte at godkende månedsopfølgningen og herunder økonomisk handleplan vedlagt som bilag 1 for Specialcenter Slagelse.
Sagens indhold
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har på udvalgsmødet 3. februar, pkt. 4 efterspurgt en opdateret handleplan samt månedsopfølgning resten af 2021 for Specialcenter Slagelse som følge af virksomhedens økonomiske udfordringer.
Bilag 1 beskriver den økonomiske handleplan for at genoprette økonomien.
Udvalget behandler på udvalgsmødet også dagsordenspunkt vedrørende overførsel af merforbruget fra 2020.
Med udgangspunkt i at indstillingerne her godkendes forventes et årsresultat for 2021 på –5,2 mio. kr. for Specialcenter Slagelse.
Specialcentret arbejder på, at der i 2021 skal være balance på alle tilbud, og at overført merforbrug fra 2020 således afvikles i 2021.
Det forventes dog ikke, at der kan opnås balance på tilbuddet på Rosenkildevej 87/89 før udgangen af 2022, hvilket er hovedårsagen til et forventet merforbrug på -5,2 mio. kr.  
Det skal bemærkes, at der i forbindelse med overførselssagen også overføres 1,67 mio. kr. til 2021 vedr. det nedlukkede §108-tilbud på Halsebyvænget, som kompenseres efter rammeaftalens principper.
Dvs. at regningen sendes videre til de to kommuner, der har haft borgere i tilbuddet. Det drejer sig om Ringsted kommune og Qeqqata Grønland.
Administrationen forventer, at Qeqqata ikke ser sig forpligtet til at betale denne efterregning for det nedlukkede tilbud, da Qeqqata ikke er en del af Rammeaftale Sjælland.
Derfor anbefales det, at Handicap og Psykiatri Myndighed afholder den andel af udgiften svarende til 0,83 mio. kr. for det nedlukkede tilbud.
Retligt grundlag
Styrelsesloven og kommunens regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at godkende månedsopfølgningen.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at månedsopfølgningen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Handleplansinitiativerne forventes at give personalemæssige konsekvenser, idet der arbejdes på at tilpasse medarbejderstaben og reducere sygefraværet.
Tværgående konsekvenser
Ingen kommentarer.
Indstilling
Social- og projektchefen indstiller,
1.    at Månedsopfølgningen for Specialcenter Slagelse godkendes.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. marts 2021:
Fraværende: 
Godkendt.

5. Revideret tids-og procesplan for udvikling af masterplan 2022-2025 for fremtidens tilbud på Handicap-og Psykiatriområdet 2022-2025 (B)

5.     Revideret tids-og procesplan for udvikling af masterplan 2022-2025 for fremtidens tilbud på Handicap-og Psykiatriområdet 2022-2025 (B)

Sagsnr.: 330-2017-21896               Dok.nr.: 330-2021-59596                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan beslutte den reviderede tids- og procesplan samt afgrænsning af projekt ”Fremtidens tilbud på Handicap- og Psykiatriområdet”.
Sagens indhold
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkendte i sit møde den 7. oktober 2020 oplægget til tids- og procesplan for udvikling af masterplan for fremtidens tilbud på handicap- og psykiatriområdet. Masterplanen skal bl.a. indeholde indsamling af nuværende kapacitet, samt datagrundlag for at kunne pege på fremtidens behov.
Projektets opgaver og leverancer er delt op i 4 spor med afsæt i centrale temaer fra pejlemærket ”Slagelse som sælgerkommune’’:
Spor 1) Bygningsmæssig kapacitet og kvalitet
Spor 2) Kapacitetsbehov
Spor 3) Kompetente medarbejdere
Spor 4) Omkostningseffektiv drift
Projektets organisering
Projektet er organiseret med en styregruppe, projektgruppe og en arbejdsgruppe pr. spor.
Projektgruppens formand er Social-og Projektchef Vini Lindhardt.
Projektets afgrænsning
Det anbefales, at  projektet afgrænses således at spor 2, 3 og 4 afgrænses til at omfatte – de takstfinansierede bo- og dagtilbud (se bilag A), da det især er disse tilbud, der vægter i omfanget af salg til andre kommuner. Den fremtidige efterspørgsel vil tillige få betydning for den fremadrettede sælgerkommunestrategi.
På den bygningsmæssige kapacitet og kvalitet tages dog alle bygninger for sociale tilbud med under Center for Handicap og Psykiatri med henblik på at kunne identificere muligheder og udfordringer.
Revideret tids – og milepælsplan
Udvalget godkendte en tids- og procesplan for projektet i oktober 2020 med en ambition om, at der kunne fremlægges en samlet masterplan for udvalget første kvartal 2022. På baggrund af arbejdsgruppernes detailplanlægning af processen, kan der allerede nu, konstateres et behov for at revidere den samlede tids- og procesplan for projektet således, at Masterplanen til udvalget udskydes til andet kvartal 2022. Dette skyldes, at afdækningen af den nuværende kapacitet samt fremtidens behov i spor 2 peger på en meget stor mængde af data, der skal analyseres, hvilket vurderes til at tage en del længere tid end først antaget. 
Det foreslås derfor, at arbejdsgrupperne arbejder frem mod en ”Midtvejs” temadag i oktober 2021, hvor udvalget præsenteres for resultaterne af arbejdsgruppernes dataindsamling, således det sikres, at delresultaterne indbyrdes sammenhæng kan trækkes frem. Herefter går arbejdsgrupperne ind i en analysefase omkring fremtidens behov, som inkluderer en workshop/fremtidsværksted. Den endelige Masterplan fremlægges til beslutning i slutningen af andet kvartal 2022.  Der vil være en løbende involvering af brugerorganisationer, Handicap- og Udsatteråd samt MED-organisation bl.a. i form af deltagelse i midtvejstemadag og workshop/fremtidsværksted.
Revideret tids- og procesplan samt projektafgrænsning er vedlagt som bilag A.
Retligt grundlag
Styrelsesloven.
Handlemuligheder
A: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan godkende den reviderede tids-og procesplan samt projektafgrænsning. Den reviderede tids- og procesplan samt projektafgrænsning gør det muligt at arbejde i dybden med den samlede datamængde, og give et mere validt grundlag for at vurdere fremtidens behov på de store sælgerområder indenfor den afsatte tidsramme. Ulempen ved afgrænsningen er, at der ikke skabes det samme fokus på efterspørgsel og udviklingsbehov på de øvrige områder indenfor udvalgets ressortområde.
B. Udvalget for Specialiserede Borgerindsigter kan alternativt beslutte at afvise den revidere tids- og procesplan, og bede administrationen forelægge et nyt forslag.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at den reviderede tids- og procesplan med den anbefalede projektafgrænsning kan lade sig gøre indenfor den fremlagte tidsplan. I givet fald udvalget ønsker, at projektet omfatter de øvrige områder, vil det efter administrationens vurdering ikke være muligt indenfor den afsatte tidsplan.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at handlemulighed A godkendes.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. marts 2021:
Fraværende: 
Godkendt.

6. Etablering af Mestringshus (B)

6.     Etablering af Mestringshus (B)

Sagsnr.: 330-2017-21902               Dok.nr.: 330-2021-56047                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser skal godkende etableringen af Mestringshus for unge på kanten i Slagelse Kommune, samt at der sker evaluering efter 3 år.
Sagens indhold
I Budgetaftalen for 2021-2024 punkt 10 er det besluttet, at der skal etableres et Mestringshus for unge på kanten i Slagelse Kommune.
Målgruppen for Mestringshuset er unge i alderen 16 - 25 år, der befinder sig på kanten af specialområdet, og unge i en overgang fra det specialiserede børneområde til voksenlivet. Det vil ofte være unge, som har en sammensathed af udfordringer, men hvor en målrettet indsats kan bringe dem til at stå selvstændigt i voksenlivet. Det er for eksempel unge, der har været anbragt, eller er i risiko for at blive anbragt, eller er på vej til at få behov for voksenindsatser på handicap-psykiatriområdet.
Formålet er, at de unge opnår mestringskompetencer, der styrker deres potentiale for udvikling samt deres position og stemme som menneske og medborger i samfundet. Og at disse kompetencer hjælper de unge frem imod en så selvstændig tilværelse som overhovedet muligt, og som det er ønskeligt for den enkelte.
Det har i denne sammenhæng stor betydning for den enkelte unge samt dennes pårørende, at de involveres, at de føler sig set og hørt, og at overgangen planlægges i rigtig god tid, så der kan sikres tryghed omkring fremtiden samtidig med, at fokus på egen bolig, uddannelse eller beskæftigelse fastholdes.
Mere konkret vil unge som tilknyttes Mestringshuset få et tilbud med 5 kerneelementer:
u  Forløb med åben dialog til de unge og deres pårørende med fokus på overgangen fra barn til voksen - tryghed, muligheder og handleplaner som de unges egne planer.
u  Lærings- og mestringsforløb til de unge med fokus på at opnå større selvstændighed i forhold til eget liv, håb og drømme- herunder fokus på at skabe sunde og bæredygtige netværk og fællesskaber med andre unge.
u  Individuelle samtaleforløb med fokus på at skabe overblik og samtidig styrke og give plads til udvikling og forandringer i den unges liv.
u  Hjælp til at skabe sammenhæng mellem forskellige tilbud og institutioner, som de unge møder - kommunale/regionale/frivillige.
u  Hjælp til brobygning ift. bolig, uddannelse og job.
I budgetaftalen er beskrevet, at Mestringshuset både indeholder en dag og døgndel. Det er i det forberedende arbejde blevet klart, at formålet med at styrke de unge bedst understøttes ved ikke at kombinere et mestringsmiljø med en døgndel. Begrundelsen herfor er:
u  Et mestringshus med en døgndel vurderes at skabe et mere statisk læringsmiljø for en afgrænset gruppe, og dermed ikke tilstrækkeligt understøtter en styrket mestringsindsats på tværs af målgrupper og alder. Det er endvidere erfaringen, at det er svært at overføre den læring og mestring, som sker i institutionelle rammer til at bo selvstændigt i egen bolig, hvilket medfører, at den unge får et fornyet behov for specialiseret støtte.
u  Størstedelen af de unge på kanten af det specialområdet efterspørger ikke et ophold i institutionelle rammer, og dermed ofte endnu et skift i opholdsted, men i stedet et Mestringshus som er et omdrejningspunkt for en tryg overgang til en egen selvstændig bolig. Det er centralt, at disse unge netop vurderes at have potentiale og motivation if. til at bo selvstændigt. Mestringshuset skal hjælpe disse med brobygningen til en bolig, og her understøtte de unge i at indtage og mestre deres nye selvstændige hjem samt lærer ud fra denne base at deltage i netværk/mestringsforløb samt det øvrige samfundsliv – job og uddannelse.
u  For den del af unge på kanten af specialområdet, hvor der vurderes at være behov for et ophold i et botilbud eller andet specialiseret tilbud i den bredde pallette af tilbud på tværs af Slagelse Kommune, kobles den unge på Mestringshuset, når der skal arbejdes hen imod at bo selvstændigt.
Organisatorisk forankring
Mestringshuset etableres som en fælles enhed under Center for Handicap og Psykiatri og Afdelingen for Børn og Familier. Der vil være én fælles visitation fra de to myndighedsafdelinger til Mestringshuset.
Lokalitet:
Æblehaven 5 som permanent placering (der tilvejebringes en midlertidig lokation indtil der kan ske indflytning i Æblehaven 5).
Fleksibilitet:
Møder og forløb afholdes på tidspunkter og på steder, som er afpasset efter de unges og deres pårørendes behov og muligheder. 
Kapacitet:
I opstartsfasen – det første år – koncentreres visitationen til Mestringshuset omkring unge i alderen 16-20-årige – som er ca. 10 unge pr. årgang.
Antallet af unge pr. årgang baseres på et skøn fra Myndighed med baggrund i eksisterende sager.
Målgruppen planlægges udvidet til unge i alderen 21-25 år efter første år.
På baggrund af den fælles visitation og i takt med udviklingen af tilbuddet samt de opnåede erfaringer, vil der være et ledelsesmæssigt fokus på afstemning af behov og kapacitet. 
Organisatorisk modning:
Mestringshuset starter den 1. april 2021.
Nye indsatser skal modnes fagligt og organisatorisk, og der skal udvikles på, hvordan det nye kan spille sammen med palletten af de øvrige kommunale, regionale, frivillige tilbud og behandlingsmuligheder, der allerede findes.
Den organisatoriske modning er central, idet der vil være fokus på udvikling af:
u  en fælles visitation på tværs af fagforvaltninger
u  evaluering af resultater
u  metoder og forløb til opnåelse af livsmestring
u  det tværgående samarbejde (ledelse og personale)
Modningsperioden er på 3 år, med midtvejsevaluering efter 1,5 år samt en afsluttende evaluering efter 3. år.
Retligt grundlag
Serviceloven § 11 stk. 3
Serviceloven § 82 a og b
Serviceloven § 19 a – i det omfang at der henvises unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller indgribende kronisk eller langvarige lidelser til Mestringshuset.
Handlemuligheder
A.    Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan beslutte at godkende etableringen af Mestringshuset, samt at der sker evaluering efter 3 år.
B.    Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan afvise sagen og sende den til fornyet behandling i administrationen.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkender etableringen af Mestringshuset. Forslaget har været drøftet med de unge selv samt flere interesse- og videns organisationer på et online webinar.
Der er tale om et forslag, der betyder, at vi kan komme i gang umiddelbart efter, at der foreligger en politisk beslutning. Administrationen vurderer, at der vil være behov for en 3 årig organisatorisk modningsperiode for at sikre tid til udvikling af metoder og tværgående samarbejde.
Endelig følger forslaget de tanker, som ligger i Kommune på en ny måde, herunder CHPs vision om recovery-orientering. Og eftersom systemer ikke hopper fra en tilstand til en ny, skal Mestringshuset også ses, som en trædesten til en ny form for hjælp, som sigter på handlekraft og selvstændighed, væk fra ”jeg ved som professionel, hvad du har brug for” og ”institutioner med særlig tilbud for særlige problemer”.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er i budgetaftalen ikke afsat økonomi til etableringen, idet det er forudsat, at finansieringen sker indenfor den eksisterende drift for målgruppen af unge fra 16-25 år på det specialiserede børne- og voksenområde under henholdsvis Børne- og Ungeudvalget og Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.
Personale
Dimensionering er i opstarten planlagt til at være 4 medarbejdere samt en deltidsprojektleder.
u  2 medarbejdere og en deltidsprojektleder udlånes fra FOKUS under USB
u  2 medarbejdere udlånes fra Familiehusene under BUU.
Medarbejdere, der udlånes, forudsættes at have Åben Dialog, erfaringer eller tilsvarende metodeerfaringer.
Medarbejdere, der udlånes til Mestringshuset, bevarer deres ansættelsesforhold i modningsperioden.
Tværgående konsekvenser
Mestringshusets etablering og drift udvikles med øje for udviklingen af den samlede ungeindsats i Slagelse Kommune, herunder etableringen af den nye Ungeenhed og øvrige forskydninger, der kan opstå, som følge af kapacitets- og behovsændringer indenfor de specialiserede områder.
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkender etableringen af Mestringshus for unge på kanten i Slagelse Kommune.
2.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkender, at etableringen af Mestringshuset evalueres efter 3 år.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 - Godkendt.
At 2 - Godkendt dog således, at der er en årlig evaluering første gang november 2021.

7. Godkendelse af samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde om etablering af 6-8 skæve boliger ved Forsorgscenter Toften (B), (E)

7.     Godkendelse af samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde om etablering af 6-8 skæve boliger ved Forsorgscenter Toften (B), (E)

Sagsnr.: 330-2021-6902                 Dok.nr.: 330-2021-56000                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Erhvervs- og Teknikudvalget kan tage sagen om indgåelse af samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde omkring etablering og efterfølgende drift af 6-8 skæve boliger ved Forsorgscenter Toften til efterretning.
Sagens indhold
I budgetaftalen for 2021-2024 indgår anlægsprojekt vedr. etablering af 6-8 skæve boliger ved Forsorgscenter Toften på Holbækvej 16 i Slagelse.
Grund og eksisterende bygninger på Holbækvej 16 er kommunalt ejet. Det forudsættes, at grunden stilles vederlagsfrit til rådighed for projektet.
Der skal udarbejdes lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for grunden forud for etablering af boligerne.
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser er ansvarlig for anlægsprojektet og skal indstille til Økonomiudvalget, hvem der skal søges at indgå et samarbejde med omkring etablering og drift af de 6-8 skæve boliger.
Både Slagelse Kommune selv, boligorganisationer, selvejende institutioner, privatpersoner, private organisationer, selskaber, fonde og foreninger kan ansøge om tilskud til at etablere skæve boliger.
Kommunens udpegningen af en samarbejdspart til etablering og drift af de skæve boliger er ikke omfattet af udbudsregler.
Boligerne skal senest samtidig med færdiggørelsen af byggeriet, overdrages til en afdeling af en almen boligorganisation, en almen selvejende institution eller en kommune.
Boligerne drives efterfølgende efter almenlejelovens bestemmelser.
Forsorgscenter Toften drives af KFUMs Sociale Arbejde efter driftsoverenskomst med Slagelse Kommune. Efter opførelse af de skæve boliger på grunden, hvor på forsorgscentret er beliggende, vil driften af støtten til borgerne i boligerne blive organisatorisk tilknyttet Forsorgscenter Toften.
På denne baggrund har Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. februar 2021 haft KFUMs Sociale Arbejdes Hovedadministration på besøg i udvalget for at orientere om deres erfaringer med etablering og drift af skæve boliger. Udvalget besluttede efterfølgende at anmode administrationen om at arbejde videre med KFUM om et nærmere forslag om skæve boliger på Holbækvej 16. KFUMs Sociale Arbejde har også efterfølgende bekræftet deres ønske om at indgå et samarbejde med Slagelse Kommune derom.
Tids- og procesplan
Sideløbende med denne sag behandler Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget anmodning om lokalplanlægning for Holbækvej 16. Planafdelingen oplyser, at denne proces forventes at tage 11 måneder frem til ca. den 1. februar 2022.
Sideløbende med planprocessen påbegyndes designprocessen med henblik på at kunne forelægge projektbeskrivelse med skitseprojekt samt projektøkonomi. Dette materiale forelægges til Byrådets godkendelse sammen med ansøgning til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om tilskud til etablering af boligerne.
Med en godkendelse fra Byrådet samt fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vil bygherre kunne iværksætte den tekniske udførelse af byggeriet. Byggeriet kan tidligst fysisk igangsættes, når Byrådet har godkendt en lokalplan for området.
KFUMs Sociale Arbejde er i gang med at udarbejde en overordnet tids- og procesplan.
Retligt grundlag
·       Bekendtgørelsen om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt socialt udsatte grupper (skæve boliger).
·       Garantistillelse sker jf. bekendtgørelsen og påvirker ikke kommunens låneramme jf. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. § 3, stk. 2 nr. 1.
Ifølge Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn skal Byrådet give anlægsbevilling før arbejdet kan igangsættes.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser vælge:
A.    At godkende, at Slagelse Kommune søger at indgå samarbejde med KFUM Sociale Arbejde om etablering og drift.
B.    At tilbagesende sagen til Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser med henblik på yderligere belysning af sagen.
Erhvervs- og Teknikudvalget kan tage sagen til efterretning.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der søges at indgå samarbejde med KFUM Sociale Arbejde omkring etablering og drift af de 6-8 skæve boliger ved Toften.
Vurderingen sker på baggrund af:
·         At Slagelse Kommune i forvejen har driftsoverenskomst med KFUMs Sociale Arbejde omkring driften af Forsorgscenter Toften samt omkring støtte til borgere i eksisterende skæve boliger i Slagelse Kommune.
·         At tæthed mellem driften af både forsorgshjem og de skæve boliger på den kommunale grund bedst kan optimeres ved at indgå samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde.
·         At KFUMs Sociale Arbejde har stor erfaring med målgruppe samt erfaring med byggeri og drift af skæve boliger.
Administrationen vurderer, at placeringen tæt ved forsorgshjemmet gør det muligt i tæt samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde at målrette boligerne til særlige grupper af særligt socialt udsatte i form af:
§  Kronisk hjemløse med psykiske lidelser, misbrugsproblemer og meget komplekse støttebehov.
§  Socialt udsatte borgere, der har levet et hårdt liv med misbrug og har misbrugeradfærd, og ikke kan rummes i almindelig opgangsbyggeri eller på almindeligt plejehjem.
Begge overnævnte grupper har følgende fælles kendetegn:
§  Stigende somatiske støttebehov (Alternativt plejehjem)
§  I særlig grad profiterer af tæthed til den rummelighed og faglige tilgang som de mødes med i forsorgshjemsmiljøet på Toften
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Indgås der samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde omkring etablering og drift af boligerne, så vil KFUMs Sociale Arbejde være bygherre. Det forudsættes, at Slagelse Kommune stiller grunden vederlagsfrit til rådighed. KFUMs Sociale Arbejde varetager efterfølgende driften.
Sideløbende med planprocessen opstartes, vil KFUMs Sociale Arbejde ansøge Byrådet om godkendelse af en almen selvejende institution til boligafdelingen.
Endelig projektbeskrivelse og projektøkonomi forelægges, når ansøgning til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om tilskud til etablering af boligerne forelægges til Byrådets godkendelse.
Tværgående konsekvenser
Erhvervs- og Teknikudvalget har sagen til efterretning.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget behandler anmodning om lokalplanlægning.
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at Slagelse Kommune søger at indgå KFUMs Sociale Arbejde omkring etablering og efterfølgende drift af 6-8 skæve boliger ved Forsorgshjemmet Toften på Holbækvej 16 i Slagelse.
2.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser oversender sagen til behandling i Økonomiudvalget.
Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
Sagen taget til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. marts 2021:
Fraværende: 
At 1 | Anbefales til Økonomiudvalgets godkendelse.
Dialogen mellem KFUM og Slagelse Kommune fortsætter op til Økonomiudvalgets møde den 15. marts 2021 omkring den fremsendte tids- og procesplan, samt nærmere præciseringer af forudsætningerne for samarbejdet
At 2 - Godkendt

8. Handlemuligheder i forhold til at sikre kvalitet på botilbud, dagtilbud, personlig støtte m.v. (D)

8.     Handlemuligheder i forhold til at sikre kvalitet på botilbud, dagtilbud, personlig støtte m.v. (D)

Sagsnr.: 330-2021-14733               Dok.nr.: 330-2021-64568                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser drøfter handlemuligheder i forhold til at sikre kvalitet i tilbud indenfor handicap- og psykiatriområdet.
Sagens indhold
I forbindelse med en konkret klagesag på et botilbud på Handicap- og Psykiatriområde, er der skabt opmærksomhed på, hvilke handlemuligheder fagudvalget har for at påvirke den kvalitet Slagelse Kommune leverer i tilbud til beboere på botilbud, borgere i eget hjem, pårørende og de kommuner vi sælger pladser til.
Udvalgets strategiske og politiske beslutninger, der har betydning for tilbuddenes kvalitet har primært taget afsæt i følgende:
·         Politiske pejlemærker
o    Recovery og rehabilitering
o    Slagelse som sælgerkommune
·         Fastlæggelse af serviceniveauer, eksempelvis dagtilbud, § 85-støtte og ledsageordninger ved ferie
·         Godkendelse af takster – hvert år i november/december
·         Vedtagelse af det årlige myndighedsbudget for Handicap og Psykiatri
·         Handleplaner i forlængelse af årlige redegørelser for magtanvendelse
·         Anlægsaktiviteter/bevilling – sikre fysiske rammer, der gør, at der kan leveres kvalitet i tilbuddene, kvalitativt og kvantitativt
·         Kapacitetstilpasninger
o    Lukning eller reduktion af tilbud
o    Etablering af nye tilbud
·         Den årlige opgørelse fra Socialstyrelsen over klagesager/omgørelsesprocenter m.v. – Danmarkskortet, der årligt forelægges for fagudvalget.
Kvalitetsindikatorer
For en kvalificeret drøftelse og stillingtagen til kvalitet i tilbud, er det afgørende at have viden om den kvalitet, der rent faktisk leveres og hvad der skal til for at skabe ændringer.
Der er flere veje hertil i forhold til udvalget.
Individuelt tilsyn
For at sikre kvaliteten i tilbuddene i forhold til den enkelte borger forestår den anbringende kommuner det personrettede tilsyn, som består i at følge op i forhold til anbringelsesgrundlaget for den enkelte borger. Udvalget bliver typisk bekendt hermed i konkrete enkeltsager, der giver anledning til offentlig kritik.
Eksternt driftstilsyn
Socialtilsynet fører det driftsorienterede tilsyn med alle virksomheder på det sociale område der er omfattet af Lov om Socialtilsyn. Socialtilsynets opgave er at sikre, at der er sammenhænge mellem tilbuddenes målgruppe, kvalitet og økonomi. Der udarbejdes årligt en tilsynsrapport, der tilgår driftsherrekommunen og i øvrigt er offentlig tilgængelig.
De årlige tilsynsrapporter bygger på en kvalitetsmodel, der følger af Lov om Socialtilsyn m.v.
Alle tilbud vurderes efter samme syv kvalitetsparametre:
·         Uddannelse og beskæftigelse
·         Fysiske rammer
·         Kompetencer
·         Organisation og ledelse
·         Sundhed og trivsel
·         Målgruppe, metode og resultater
·         Selvstændighed og relationer.
De årlige tilsynsrapporter anvendes på virksomhedsniveau i det løbende kvalitetsarbejde. Hidtil er udvalget ikke systematisk orienteret om tilsynsrapporterne.
Ud over Socialtilsynet er botilbuddene tillige underlagt Sundhedsfagligt tilsyn (tidligere risikobaseret tilsyn) fra Styrelsen for patientsikkerhed og Arbejdstilsynet. Fagudvalget orienteres ikke systematisk herom.
Internt tilsyn
Ud over de eksterne tilsyn har Slagelse Kommune fortsat driftstilsyn med selvstændigt beliggende dagtilbud jfr. Servicelovens §§ 103 og 104. Der udføres også her årlige tilsyn. Fagudvalget orienteres ikke systematisk herom.
Rapport om magtanvendelser
Den årlige redegørelse for magtanvendelse, der skal forelægges udvalget, er også udtryk for kvaliteten i det faglige arbejde på botilbud og andre tilbud, og har tidligere dannet grundlag for en politisk godkendt handleplan.
Justering af kvaliteten på tilbud ved takstfastsættelse
Med takstfastsættelsen lægges den økonomiske rammer for den konkrete service og kvalitet i tilbud, der kan leveres til beboere, pårørende og borgere i øvrigt.
Taksterne er reguleret via Takstbekendtgørelsen samt mellemkommunale aftaler om takstudviklingen m.v. Der skal være balance mellem de enkelte tilbuds indtægter og udgifter. Det, der omtales som 0-budgetter.
Helt konkret indeholder taksterne følgende udgiftstyper:
·         Direkte og indirekte driftsomkostninger
o    Personaleomkostninger, borgerrelaterede omkostninger, administration, kompetenceudvikling, ejendomsudgifter, afskrivning m.v.
·         Andel af central ledelse og administration
·         Udgifter til tilsyn
·         Indregnet over-/underskud +/- 5% fra tidligere år
Ved fastlæggelse af de årlige takster indgår overvejelser om tilbuddenes kapacitet og efterspørgsel efter denne, borgernes ændrede behov som følge af aldersudvikling, kompleksitet i udfordringer/handicap, nye og ændrede myndighedskrav eksempelvis fra Socialtilsyn, Arbejdstilsyn og sundhedsmyndigheder.
Samtidig har der gennem en længere årrække været krav om effektiv drift af botilbud og reduktion/fastholdelse af taksterne af hensyn til kommunernes mulighed for at holde udgifterne i ro på handicap- og psykiatriområdet.
Der har ikke i forhold til den politiske godkendelse af takster været skabt en kobling mellem kvalitetsniveau på tilbud/kvalitetsudvikling og forslagene til takster.
Retligt grundlag
Serviceloven, Lov om Socialtilsyn, Takstbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Med henblik på at give udvalget den nødvendige viden og baggrund for at træffe strategiske beslutninger, der har betydning for kvaliteten i kommunale tilbud på handicap og psykiatriområdet foreslås, at der en gang årligt fremlægges en redegørelse indeholdende konklusionerne fra de seneste tilsynsrapporter fra Socialtilsynet, det interne tilsyn samt det sundhedsfaglige tilsyn og tilsyn fra anden myndighed.
Vurdering
Administrationen vurderer, at fagudvalget med de beskrevne handlemuligheder får en udvidet mulighed for at påvirke kvaliteten i de tilbud, der gives til beboere, pårørende og borgere på handicap- og psykiatriområdet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen
Tværgående konsekvenser
Ingen
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller
1.    at forslag til handlemuligheder drøftes med henblik på efterfølgende indarbejdelse i Udvalgets årsplan.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. marts 2021:
Fraværende: 
Drøftet - Udvalget ønsker kvartalsmæssig orientering.

9. headspace Slagelse 1. halvårsrapport 2021 (O)

9.     headspace Slagelse 1. halvårsrapport 2021 (O)

Sagsnr.: 330-2021-14036               Dok.nr.: 330-2021-60942                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, Børne- og Ungeudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Beslutningstema
Udvalget orienteres om headspace Slagelses halvårsrapport.
Sagens indhold
Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark og Slagelse Kommune indgik i februar 2020 en samarbejdsaftale om headspace Slagelse, hvoraf det fremgår, at headspace Slagelse leverer to halvårsrapporter pr. kalenderår.
headspace Slagelse er et tilbud til til unge mellem 12-25 år, som har brug for rådgivning og hjælp i deres konkrete situation – fx kærestesorger, familieproblemer, misbrug, problemer i skolen, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser, mobning, depression, ensomhed eller hjemløshed.
Halvårsrapporten beskriver headspace Slagelses:
·         Aktivitetsniveau
·         Beskrivelse af den unge brugergruppe
·         Henvendelsesårsager
·         Tal for de unges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked
·         Trivselsmåling
Fra halvårsrapporten fremgår følgende resultater:
·         headspace Slagelse åbnede den 9. juni 2020 og har i 2020 afholdt 29 udgående aktiviteter på blandt andet skoler, ungdomsuddannelser og andre miljøer for unge for at gøre unge opmærksomme på tilbuddet er samlet set nået 2504 unge.
·         headspace Slagelse oplever et godt samarbejde med Slagelse Kommunes forvaltninger via de fremskudte kommunale medarbejdere, samt et spirende godt samarbejde med tilsvarende i regionen. headspace Slagelse fungerer også som brobygger til læge, psykiater m.fl.
·         Kønsfordelingen på henvendelser til headspace Slagelse udgør 33 % for drenge/mand og 67 % på pige/kvinde.
·         76 % af alle de unge, der henvender sig er under uddannelse, hvoraf de 31 % i varierende grad har overvejet at droppe ud. 
·         Den primære henvendelsesårsag blandt de unge er tristhed/nedtrykthed/depressive tanker (15,1 %) eller konflikter med venner eller familie (13,8 %).
·         I forhold til, hvorvidt headspace Slagelse har hjulpet den unge, så er besvarelsen fra de unge, at det har de i udbredt grad. Det handler både om hjælp til afhjælpe ensomhed, at den unge oplever større livstilfredshed og livsmestring.
headspace Slagelse har i 2020 været udfordret af coronasituationen og har i den forbindelse tilbudt de unge videosamtaler, men flere unge har svært ved at anvende denne mulighed, da de har brug for det fysiske møde. Ligeledes er der udarbejdet et 20 minutter langt videoindslag til skoler og ungdomsuddannelser om headspace.
Retligt grundlag
Samarbejdsaftale mellem foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark og Slagelse Kommune- headspace Slagelse indgået februar 2020.
Handlemuligheder
Udvalget kan tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Social- og Projektchefen samt Arbejdsmarkedschefen indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 1. marts 2021:
Fraværende: 
(A), (V) og (O) tager sagen til efterretning.
Thomas Clausen (Ø) tager sagen til orientering.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. marts 2021:
Fraværende: 
Til efterretning.

10. Næste møde (O)

10.   Næste møde (O)

Sagsnr.: 330-2018-3628                 Dok.nr.: 330-2021-59410                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
·         7. april 2021
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser tager orienteringen til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. marts 2021:
Fraværende: 
Til efterretning.

11. Presse (B)

11.   Presse (B)

Sagsnr.: 330-2018-3626                 Dok.nr.: 330-2021-59376                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at Udvalget for specialiserede Borgerindsatser beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. marts 2021:
Fraværende: 
Godkendt - med beslutning om udsendelse af pressemeddelelse om Mestringshuset.

12. Gensidig orientering (O)

12.   Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2018-3623                 Dok.nr.: 330-2021-59425                                            Åbent
Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser
Beslutningstema
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatsers medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.
Baggrund
1.    Orientering fra udvalgsformand
2.    Orientering fra udvalgsmedlemmer
3.    Orientering fra administrationen
Coronaberedskab og vaccination
Udvalget orienteres om den aktuelle status i Slagelse Kommune
Indstilling
Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser orienteres.
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. marts 2021:
Fraværende: 
Orientering fra Udvalgsformanden om foreningen Recovery Bulls.
Orientering fra Administrationen:
Heimdal har haft besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Der er udsendt forslag til datoer for temadag om velfærdsteknologi.
13. Lukket: Drift af varmestue i Korsør og Skælskør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
14. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.