Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (2018-2021) – Dagsorden – 3. november 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-93238               Dok.nr.: 330-2021-59506                                            Åbent

Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser skal godkende dagsordenen.

Indstilling

 Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkender dagsordenen.

2. Budgetopfølgning 4 for 2021 - Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (B)

2.     Budgetopfølgning 4 for 2021 - Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser (B)

Sagsnr.: 330-2021-76235               Dok.nr.: 330-2021-352589                                          Åbent

Kompetence:

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 4 for 2021 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkender budgetopfølgning samt ansøgning om tillægsbevillinger, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

Sagens indhold

Budgetopfølgninger tager udgangspunkt i aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt forventninger til forbrugsudviklingen for resten af året.

Budgetopfølgningerne har fokus på områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling eller forklaring. Endvidere indgår forskellige data omkring udvikling i aktivitet m.m. på væsentlige områder, herunder serviceydelser til kommunens borgere.

Handleplaner på virksomheder eller enheder, der kræver særlige indsatser i 2021, forelægges ligeledes.

Denne budgetopfølgning viser, at udvalget for 2021 forventes at have et merforbrug for driftsudgifterne på -13,0 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 2,0 mio. kr. 
Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget for drift, og bilag 2 angiver nærmere specifikation af forbruget for anlæg.

De væsentligste konklusioner er:

-      Fortsat forventet merforbrug på Specialcenter Slagelse (SPS), forventet -8,5 mio. kr.
Ved månedsopfølgningen i oktober forventedes -7,0 mio. kr. Der er flere årsager til stigningen. Dette er nærmere beskrevet i bilag 1.

-      Merforbruget på Handicap og Psykiatri Myndighed forventes nu at være -3,8 mio. kr. i 2021 hovedsagelig som følge af øgede udgifter til botilbudsområdet.
I Budgetopfølgning 3 forventedes et merforbrug på -0,3 mio. kr.

-      Merforbruget på Misbrug Myndighed forventes nu at være -2,6 mio. kr. af flere årsager. Dette er nærmere beskrevet i bilag 1.
I Budgetopfølgning 3 forventedes et merforbrug på -1,0 mio. kr.

-      Fortsat forventet merforbrug på Center for Psykosocial Udvikling Slagelse (CPUS), forventet -0,7 mio. kr. ligesom i budgetopfølgning 3.

I bilag 3 og 4 er vedlagt handleplaner for Misbrug Myndighed og SPS.

Budgetbehov relateret til manglende centrale overførsler fra 2020

Der kan være opstået konkrete budgetbehov, som følge af at opsparede midler ikke blev overført fra 2020 til 2021.
Planlagte og igangsatte projekter eller tiltag på centrale områder, som ikke kan finansieres via områdets budgetramme for 2021, kan derfor ud fra konkrete budgetbehov søge om finansiering i forbindelse med budgetopfølgning 4 eller ved overførelse af merforbrug til 2022. 

Bevillingsansøgning til budgetopfølgning 4:

1.    Misbrug Myndighed til Alfa-regning

Anlæg

I forbindelse med Byrådets behandling af Budget 2022-2025 er der også foretaget en vurdering af mulighederne for nedjustering af omfanget af anlægsprojekter i 2021, samtidig er der foretaget en vurdering af forventet forbrug i 2021 (bilag 2).

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har ingen anlægsprojekter i 2021, der er udsat.

COVID-19 kompensation
De enheder, som har konkrete merudgifter til COVID-19, der ikke kan finansieres inden for egen budgetramme, er kompenseret helt eller delvis ud fra en konkret vurdering.

På udvalgets område er der søgt om kompensation for 0,09 mio. kr. som er indarbejdet i denne budgetopfølgning.
Kompensationen vedrører COVID-19 projektet nødherberg. 

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Det fremgår ligeledes af den økonomiske politik, at i forbindelse med ansøgning om tillægsbevillinger skal der angives andre finansieringsmuligheder end kassefinansiering.

Handlemuligheder

Myndighederne, SPS og CPUS er fortsat udfordret økonomisk.

Merforbruget på Handicap og Psykiatri Myndighed søges finansieret af kassen i forbindelse med overførselssagen.

Merforbruget på Misbrug Myndighed forventes at kunne nedbringes løbende i 2022 og 2023, primært ved at indskrivningsforløbet for nye borgere i behandling skal give mere præcise og målrettede indsatser, der resulterer i kortere indsatsvarighed og færre tilbagefald.

Merforbruget på SPS forventes at kunne nedbringes løbende i 2022, herunder at forventet merforbrug over 5% vedrørende tilbuddene på Rosenkildevej 87-89 og Fasanstien indregnes i taksterne for 2023 jf. takstbekendtgørelsens bestemmelser.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at budgetopfølgningen og handleplaner godkendes og videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der søges om tillægsbevilling til Misbrug Myndighed til dækning af Alfa-regning fra 2020 på 0,2 mio. kr. som følge af manglende overførsel fra 2020.

Der søges om indtægts- og udgiftsbevilling til Forsorgscenter Toften på 0,1 mio. kr. vedrørende Social Vicevært.

Indtægts- og udgiftsbevillingen har ingen kassevirkning.

I forbindelse med udmøntningen af Tilgængelighedspuljen den 30. august 2021 er det besluttet, at 0,37 mio. kr. skal benyttes til driftsprojekter vedrørende øget tilgængelighed til fælleskaber blandt de svageste borgere med handicaps. Der søges derfor om at flytte midlerne fra anlæg til drift.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske

 

 

 

Drift

 4.1 Misbrug Myndighed

229,000

 

 

Drift

4.1 Forsorgscenter Toften

98,583

-98,583

 

 

 

Drift

4.1 Tilgængelighedspuljen

370,000

 

 

 

Anlæg

 4.1 Tilgængelighedspuljen

-370,000 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 4.1 Misbrug Myndighed

-229,000 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Social- og Projektchefen indstiller,

1.   at  Budgetopfølgning 4 for 2021 samt handleplaner godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalget og Byrådet.

2.   at  Det overfor Økonomiudvalget og Byrådet indstilles, at der søges tillægsbevilling på manglende overførsel fra 2020 til Misbrug Myndighed på 0,2 mio. kr. finansieret af kassen.

3.   at  Det overfor Økonomiudvalget og Byrådet indstilles, at der søges indtægts- og udgiftsbevilling til social vicevært på Forsorgscenter Toften på 0,1 mio. kr.

4.   at Det overfor Økonomiudvalget og Byrådet indstilles, at 0,37 mio. kr. flyttes fra anlæg til drift vedrørende anlægsprojektet Tilgængelighedspuljen.

Bilag

330-2021-363649

Bilag 1. Forventet resultat drift, budgetopfølgning 4 for 2021 - Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

330-2021-374232

Bilag 2. Forventet resultat anlæg, budgetopfølgning 4 for 2021 - Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

330-2021-370689

Bilag 3. Handleplan Misbrug Myndighed 2021-2023

330-2021-383556

Bilag 4. Handleplaner Specialcenter Slagelse

3. Samarbejdet omkring socialt udsatte i Korsør og tilpasning af varmestuedrift (O)

3.     Samarbejdet omkring socialt udsatte i Korsør og tilpasning af varmestuedrift (O)

Sagsnr.: 330-2021-53492               Dok.nr.: 330-2021-375334                                          Åbent

Kompetence:

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser orienteres om hvilke aktuelle kommunale og private initiativer og indsatser, der tilbydes udsatte borgere i Korsør samt hvilke yderlige koordinerende initiativer, der påtænkes iværksat. Endvidere orienteres Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser om, hvordan de ændrede budgetforudsætninger som følge af budget 2022 til drift af varmestuen i Korsør påtænkes udmøntet.

Virksomhedsleder Eddie Göttsch og områdeleder Mette Spælling fra Rusmiddelcenteret deltager på mødet under punktets behandling.

Sagens indhold

Styrket samarbejde

Som en del af drøftelserne af varmestueproblematikken i Korsør havde udvalget et ønske om, at alle relevante aktører i Korsør blev samlet til et samarbejdsmøde med henblik på at identificere styrker og koordinere indsatsviften til udsatte borgere i Korsør.  Det påtænkte møde i 2. kvartal 2021 blev dog ikke afholdt på grund af Corona-nedlukningen.

Rusmiddelcentret, som overtog driften af varmestuen i Korsør pr. 1. juli 2021, har i samarbejde med Forsorgscenter Toften (se bilag A) beskrevet de aktuelle indsatser (og samarbejder), der tilbydes målgruppen i Korsør og hvilke yderligere initiativer, der påtænkes iværksat. 

Budget 2022.

Ændrede budgetforudsætninger for drift af varmestuen i Korsør

Der er tildelt 825.000 kr. til drift af varmestuen i Korsør jf. beslutningen i 2021 om at lade varmestuen overgå til Rusmiddelcentret pr. 1.7.2021. Det er denne økonomiske forudsætning, som etablering og drift af en bæredygtig varmestue i Korsør er baseret på.

I underændringsforslaget til budgettet har man besluttet, at 300.000 kr. af de 825.000 kr. skal gives til drift af varmestuen i Skælskør. Det ændrer væsentligt ved serviceniveauet for den fremadrettede drift af varmestuen i Korsør.

Social Drive Out

Social Drive Out blev iværksat som projekt under Forsorgscenter Toften via conona-midler til KFUMs Sociale Arbejde. Projektets formål var, at opsøge ensomme og isolerede borgere i Slagelse Kommune under corona-pandemien. Herunder tilbyde varme måltider, samtaler samt hjælp til kontakt til offentlige myndigheder. Projektperioden udløber ved udgangen af 2021.

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har sikret, at Social Drive Out indsatsen kan fortsætte da der er afsat 350.000 kr. pr. år til den fortsætte drift i Budget 2022-2025.

Retligt grundlag

Servicelovens § 104.

Handlemuligheder

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan tage orienteringen til efterretning.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser tager orienteringen om styrket samarbejde omkring socialt udsatte i Korsør og den justerede varmestuedrift til efterretning.

Bilag

330-2021-253808

Notat om samarbejde - socialt udsatte i Korsør - Bilag A

4. Budget 2022 Ungeenhed - Udgifter til etablering af ungeenheden (B)

4.     Budget 2022 Ungeenhed - Udgifter til etablering af ungeenheden (B)

Sagsnr.: 330-2021-84369               Dok.nr.: 330-2021-382189                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkende, at der afsættes bevillinger til Ungeenheden i 2022 og frem.

Sagens indhold

Byrådet besluttede i Budgetaftale 2021-2024, pkt. 7 etablering af en Ungeenhed. Målgruppen for Ungeenheden skulle være unge fra 7. klasse til 30 år, som havde behov for støtte og tilbud til at blive fastholdt i uddannelse eller job. Politisk blev opgaven forankret i Børne- og Ungeudvalget.

Børne- og Ungeudvalget besluttede den 11. januar 2021 rammerne for organisering samt tids- og procesplan for Ungeenheden. 1. september 2021 blev enheden en realitet. Der pågår fortsat arbejde med udvikling af den nye organisation, der er på ca. 70 medarbejdere, samt placering af medarbejderne.

Enhedens aktivitets- og personalebudgetter kommer fra henholdsvis arbejdsmarkedsområdet-/Ungeenheden, Skoleområdet, Børn og Familie, Rådgivning og Udbetaling samt Handicap og Psykiatri.

Med afsæt i områdernes kendte og forventede aktiviteter er udarbejdet forslag til budget 2022, der flyttes til Ungeenheden med politisk reference til Børne- og Ungeudvalget.

Hovedtallene er følgende:

Center / konto

Konto 5

Konto 6

Skoleområdet

           24.023.000    

Center for Arbejdsmarked og Integration

         106.433.893    

               6.366.338    

Børn og Familie

           11.070.044    

               1.886.295    

RÃ¥dgivning og Udbetaling

            1.049.944    

               2.442.478    

Center for Handicap og Psykiatri

            6.007.868    

 

         564.129

I alt

          148.584.749    

               11.529.240    

Specifikation for de enkelte områder fremgår af bilag 1.

Udover driftsbevilling til Ungeenheden har de implicerede centre og enheder aftalt fordeling af udgifter ved etablering af enheden og finansiering heraf i 2021 og 2022 inden for områdernes budgetrammer og egne kompetencer. Fordelingen fremgår af bilag 1.

Fra 2023 forudsættes de løbende merudgifter til ledelse og administrativ understøttelse at skulle finansieres inden for den samlede økonomiske ramme, der overføres til Ungeenheden.

Der er lagt op til, at Ungeenheden fortsat kan trække på juridisk bistand, konsulentbistand og dataunderstøttelse i de eksisterende centre.

Retligt grundlag

Den kommunale styrelseslov.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har følgende handlemuligheder:

A.    Godkende forslaget til fordelingen af driftsbevillinger til Ungeenheden jf. sagsfremstillingen.

B.    Fremsætte ændringsforslag til den foreslåede fordeling af driftsbevillinger til indarbejdelse og efterfølgende politisk godkendelse.

Vurdering

Forslaget til fordeling af driftsbevillinger til Ungeenheden bygger på den aktuelle viden og bedste skøn i forhold til udgiftsniveau og -udvikling for Ungeenhedens ansvarsområder. Det er administrationens anbefaling, at der etableres en tæt opfølgning på forbrug og resultater, med henblik på eventuelle nødvendige hurtige tilpasninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Driftsbudgetterne der fordeles til Ungeenheden ligger inden for budgetrammerne til de nuværende budgetansvarlige fagudvalg. Der er ikke tale om merudgifter.

Ingen personalemæssige konsekvenser.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2022

2023

2024

2025

Bevillingsønske

 

 

 

Skoleområdet

1.2 Administration

-8

 

 

 

Skoleområdet

8.1 Skole

-14.423

-14.423

-14.423

-14.423

Skoleområdet

8.3 FGU

-9.600

-9.600

-9.600

-9.600

Center for Arbejdsmarked og Integration

2.1 Forsørgelse mv.

-89.540

-89.540

-89.540

-89.540

Center for Arbejdsmarked og Integration

8.3 FGU

-16.644

-16.644

-16.644

-16.644

Center for Arbejdsmarked og Integration

1.2 Administration

-7.567

-7.167

-7.167

-7.167

Børn og Familie

8.4 Børn og Familie

-11.320

-11.320

-11.320

-11.320

Børn og Familie

1.2 Administration

-2.145

-1.915

-1.915

-1.915

RÃ¥dgivning og Udbetaling

2.1 Forsørgelse mv.

-1.050

-1.050

-1.050

-1.050

RÃ¥dgivning og Udbetaling

1.2 Administration

-2.639

-2.478

-2.478

-2.478

Center for Handicap og Psykiatri

4.1 Handicap og Psykiatri

-6.008

-6.008

-6.008

-6.008

Center for Handicap og Psykiatri

1.2 Administration

-653

-578

-578

-578

Ungeenheden

8.x

148.585

148.585

148.585

148.585

Ungeenheden

1.2 Administration

13.014

12.139

12.139

12.139

Finansiering

 

 

 

 

 

Kassen

 

0 

0 

0 

0

Tværgående konsekvenser

Budgetterne for Social- og Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser reduceres, mens budgetrammen til Børne- og Ungeudvalget udvides og der sker en omfordeling.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen, Skolechefen og Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at Byrådet godkender, at der afsættes bevillinger til Ungeenheden i 2022 og frem, i overensstemmelse med handlemulighed A.

Bilag

330-2021-382181

Bilag 1 - budgetomplacering - ny Ungeenhed

5. Godkendelse af takster 2022 på virksomheder under Center for Handicap og Psykiatri (B)

5.     Godkendelse af takster 2022 på virksomheder under Center for Handicap og Psykiatri (B)

Sagsnr.: 330-2021-19972               Dok.nr.: 330-2021-330508                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Takster 2022

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser fremsender indstilling til Økonomiudvalget og Byrådet om godkendelse af takster for budget 2022 for institutioner og tilbud under Center for Handicap og Psykiatri.

Takster servicebetalinger 2022

Hvert år beregnes priser for serviceydelser (kost, rengøringsartikler, vaskemidler) på botilbud under Center for Handicap og Psykiatri, som beboerne kan tilvælge. Byrådet skal godkende disse priser.

Tilsynstakst 2022

Slagelse Kommune fører det driftsorienterede tilsyn med de kommunale og private sociale tilbud, der ikke er omfattet af Lov om socialtilsyn. I den forbindelse skal udvalget fastsætte tilsynstaksten for 2022.

Sagens indhold

Takster 2022

På baggrund af Byrådets godkendelse af 2. behandlingen af Budget 2022-2025 er der beregnet takster for budget 2022.

Virksomhederne under Center for Handicap og Psykiatri er primært takstfinansieret. Virksomhederne skal løbende tilpasse deres kapacitet i forhold til efterspørgslen fra køber-kommunerne, herunder Slagelse Kommune. Dette har til formål at sikre bedst muligt grundlag for virksomhedernes styring og budgetopfølgning i det kommende år. Denne regulering sker én gang årligt i forbindelse med budgetlægningen og takstberegningen for det kommende budgetår. Reguleringerne er indregnet i taksterne for 2022.

Taksterne fremgår af bilag 1.

I forbindelse med takstberegningen korrigeres budgetterne på baggrund af virksomhedernes forventninger til pladssalg i 2022.

Ændringer i pladsnormeringer fremgår af bilag 4.

Takster servicebetalinger 2022

Servicebetalinger består af de valgfri ydelser som kost, tøjvask og rengøringsmidler i alle typer botilbud. Betalingerne for de valgfri ydelser skal fastsættes på baggrund af de faktiske forventede udgifter til de respektive ydelser. Priserne fremgår af bilag 2.

Tilsynstakst 2022

I 2014 overgik kommunernes godkendelse af og tilsyn med private og kommunale opholdssteder og botilbud ved Lov om socialtilsyn til fem tilsynskommuner. Socialtilsyn Øst, Holbæk Kommune fører tilsyn med såvel de kommunale og private døgntilbud beliggende i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune fører fortsat tilsyn med de kommunale og private tilbud efter Servicelovens §103 beskyttet beskæftigelse og §104 aktivitets-og samværstilbud.

Timetaksten for tilsyn i 2022 er beregnet til 423,00 kr. (Bilag 3).

Retligt grundlag

Takster 2022

Taksterne for 2022 er beregnet efter følgende aftaler:

·        Takstaftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland.

·       Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK nr. 1017 af 19/08/2017).

Takster servicebetalinger 2022

Bekendtgørelse nr. 1387 af 12/12/2006 om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter §108.

Tilsynstakster 2022

Lov om social service §149.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Det anbefales, at taksterne godkendes og videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Takster 2022

Følgende forudsætninger indgår i takstberegningen for virksomhederne under Center for Handicap og Psykiatri.

·         Virksomhedernes budget 2022

·         En vurderet belægningsprocent med udgangspunkt i kendte forhold

·         Forrentning og afskrivninger

·         Feriepengeforpligtelse

·         Andel af central ledelse og administration

·         Udvendig bygningsvedligeholdelse

·         Tilsyn

·         Den integrerede egenbetaling i tilbuddet.

I det følgende gennemgås ændringer på virksomhederne fra 2021 til 2022. 

Indregnede mer- og mindreforbrug fra regnskab 2020

Jævnfør takstbekendtgørelsens §5 og §7 skal over- og underskud, der overstiger 5%, indregnes i taksterne senest to år efter.

Som følge heraf er der indregnet overskud over 5% fra regnskab 2020 i taksten for børn fritidstilbud morgen §36 på Autismecenter Vestsjælland.

Der er ligeledes indregnet overskud over 5% fra regnskab 2020 i taksterne på Specialcenter Slagelses (SPS) §§105/85 botilbud på Kastanievej.

Herudover er der indregnet underskud over 5% fra regnskab 2020 i taksterne for SPS’s botilbud på Halsebyvænget, Park Allé, Rosenkildevej 65A, Rosenkildevej 87-89 samt Rosenkildevej 67.

Indregnede overskud fra regnskab 2020 bevirker, at taksterne bliver lavere. Omvendt betyder indregnede underskud, at taksterne bliver højere.

Forsorgscenter Toften takst for natherberg (§110), hævet belægningsprocent fra 60% til 79%

Belægningsprocenten på natherberget blev sat ned til 60% for takst 2021 som følge af meget lav belægning i 2020.

I 2021 har belægningen dog vist sig at være høj, hvorfor belægningsprocenten i takst 2022 hæves til 79%, der er et gennemsnit af belægningen i 2020 og 2021.

Den hævede belægningsprocent betyder, at taksten bliver lavere. 

Center for Specialundervisning (CSU), klubtakst heltid og deltid

Der er nu beregnet en heltids- og en deltidstakst for klubtilbuddet på CSU.

Der er tale om månedstakster, hvor heltidstaksten dækker over 15 timers klubtilbud om ugen, mens deltidstaksten dækker over 7,5 timers klubtilbud om ugen.

Center for Psykosocial Udvikling Slagelse (CPUS), botilbuddet på Århusvej

CPUS’s botilbud på Århusvej har gennem en årrække været økonomisk udfordret, hvilket Socialtilsynet nu fremhæver.

Af denne årsag er taksterne hævet til samme niveau, som ligger i taksterne for Specialcenter Slagelse. CPUS forventer, at de forhøjede takster kan gøre tilbuddet økonomisk bæredygtigt fremadrettet. 

Takster servicebetalinger 2022

Ingen bemærkninger.

Tilsynstakst 2022

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Takster 2022

Ingen bemærkninger.

Takster servicebetalinger 2022

Ingen bemærkninger.

Tilsynstakst 2022

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Social- og projektchefen indstiller,

1.    at Byrådet godkender takster for 2022 jf. bilag 1.

2.    at Byrådet godkender takster for serviceydelser for 2022 jf. bilag 2.

3.    at Byrådet godkender, at tilsynstaksten for 2022 fastsættes til 423,00 kr.

Bilag

330-2021-385916

Bilag 1. 4.1 CHP Takstoversigt 2022

330-2021-362986

Bilag 2. 4.1 CHP Takstoversigt servicebetaling

330-2021-330451

Bilag 3. 4.1 CHP Tilsynstakst 2022

330-2021-370077

Bilag 4. 4.1 CHP Ændringer i pladsnormeringer fra 2021-2022

6. Midtvejsstatus - masterplan for fremtidens tilbud på Handicap og Psykiatriområdet (O)

6.     Midtvejsstatus - masterplan for fremtidens tilbud på Handicap og Psykiatriområdet (O)

Sagsnr.: 330-2017-21896               Dok.nr.: 330-2021-369273                                          Åbent

Kompetence:

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.

Beslutningstema

Udvalgets for Specialiserede Borgerindsatser gives en midtvejsstatus på arbejdet med masterplan om fremtidens tilbud.

     Sagens indhold

Arbejdet med masterplanen for fremtidens tilbud har baggrund i det politiske pejlemærke Slagelse som Sælgerkommune, og tager afsæt i 4 spor med hver deres arbejdsgruppe:

Spor 1. Bygningsmæssig kapacitet

Spor 2. Kapacitetsbehov

Spor 3. Kompetencer hos medarbejderne

Spor 4. Omkostningseffektiv drift

Midtvejsstatus

Styregruppen og de 4 arbejdsgrupper har været samlet til en fælles workshop den 20. september 2021. Her præsenterede og koordinerede arbejdsgrupperne deres data og arbejde fra den første fase af projekt fremtidens tilbud.

Arbejdsgruppen vedrørende afdækningen af den bygningsmæssige kapacitet og kvalitet er i mål med deres opgave. Konsulent Anders Jensen vil fremlægge resultaterne af arbejdsgruppens analyse af bygningskapaciteten for udvalget på udvalgets møde den 3. november 2021.

Status på den bygningsmæssige kapacitet - se bilag A

I afdækningen af den bygningsmæssige kapacitet konstateres der følgende:

Den kommunale bygningsmasse:

·         At den bygningsmæssige kapacitet i de 100% kommunale bygninger er så godt som udnyttet – der er få ledige m2 i utidssvarende rammer for botilbud.

·         At der flere steder efterspørges flere m2 i kommunale rammer.

·         At de kommunale bygninger generelt er i god stand.

·         At længevarende botilbud efter servicelovens § 108 har utidssvarende boliger.

Den almene boligmasse:

·         At der er en øget tomgangsproblematik, der påvirker tilbuddenes driftsøkonomi.

·         At bygningerne generelt er i god stand.

·         At der er begrænsede servicearealer (til personale).

·         At boligerne generelt passer til målgruppen.

Næste step: Arbejdsgruppen er sat på pause. Afventer data om fremtidens efterspørgsel.

Status på kapacitetsbehov- se bilag B

I afdækningen af den nuværende kapacitet kan der konstateres følgende:

·         At der ud af den samlede kapacitet af døgn- og dagtilbudspladser (848) på ACV, SPS, CPUS og VASAC til børn og voksne er 76 ledige pladser, hvoraf de 46 pladser er på SPS.

·         At størstedelen af de ledige pladser er i botilbudslignende tilbud efter ABL § 105/85.

·         At et væsentligt antal af beboere er over 65 år.

·         At de største køberkommuner ud over Slagelse er nabokommuner.

·         At der er ledig kapacitet, der ikke matcher efterspørgslen.

Næste step: Kvalitative interviews med myndighedsledere på voksen- og børneområdet i de største køberkommuner med henblik på at indsamle data om forventet køb i fremtiden (målgrupper, specialiseringsgrad, egne planer etc.).

Status på kompetente medarbejdere – se bilag C

I afdækningen af den nuværende uddannelse- og kompetenceprofil i tilbuddene kan der konstateres følgende:

·         At aldersfordelingen blandt medarbejderne er mellem 10-79 år. En stor gruppe er i alderen 50-69 år.

·         At der er mange ufaglærte medarbejdere. 

·         At socialpædagoger er den største gruppe af faglærte.

·         At 20 % af medarbejderne har en videreuddannelse med ETCS- point.

·         At 50 % af medarbejderne har ikke en efter-videreuddannelse.

Rekruttering og fastholdelse:

·         At det opleves, at der ikke er et tilfredsstillende antal ansøgere til ledige stillinger.

·         At det opleves, at det er vanskeligt at rekruttere nye medarbejdere.

·         At størstedelen af medarbejderne er bosat i Slagelse Kommune.

·         At det opleves, at det i nogen og høj grad er svært at fastholde specialviden.

·         At det opleves, at det i nogen og høj grad er svært at fastholde faglært personale.

Næste step: Lederforum arbejder allerede nu med forskellige initiativer, som kan fremme både fastholdelse og rekruttering af kvalificeret personale. Dette arbejde understøttes af arbejdsgruppen.

Status på omkostningseffektiv drift- se bilag D

Arbejdsgruppens opgave består i at finde relevant viden til inspiration til at effektivisere driften af Slagelse Kommunes botilbud samt afprøve nogle cases i praksis. Der er igangsat 3 konkrete cases:

·         Kvalitet i vagtplanlægning – afprøves.

·         Løntjek

·         ATA-tid /projekt nærvær (målrettet anvendelse af medarbejdernes tid)

Næste step: Opsamling af resultat og potentiale fra cases, herunder give generelle anbefalinger til yderligere cases samt inddrage perspektiver til den nye takstbekendtgørelse.

Retligt grundlag

Styrelsesloven.

Handlemuligheder

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan tage orienteringen til efterretning.

Vurdering

Det er projekt- og styregruppens vurdering, at vægtningen i projektet nu skal være på indsamling af data fra køberkommunerne om fremtidens behov. De indsamlede data om fremtidens efterspørgsel er et vigtigt og nødvendigt afsæt for at kunne pege på fremtidens kapacitetsbehov i Slagelse Kommune - herunder behov for bygningskapacitet og nødvendige kompetencer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Social- og Projektchefen indstiller

1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser tager orienteringen til efterretning.

Bilag

330-2021-369391

Bygningsmæssig kapacitet og kvalitet Midtvejsworkshop Bilag A

330-2021-369393

Fremtidens tilbud kapacitetsbehov- midtvejsstatus bilag B

330-2021-369410

Workshop Fremtidens tilbud - Kompetente medarbejdere - Bilag C

330-2021-369407

Fremtidens tilbud omkostningseffektiv drift midtvejsstatus Bilag D

7. Ændring af Handicaprådets vedtægter(B)

7.     Ændring af Handicaprådets vedtægter(B)

Sagsnr.: 330-2021-3911                 Dok.nr.: 330-2021-371896                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Handicaprådet og med anbefaling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Økonomiudvalget tage stilling til ændring af Handicaprådets vedtægter.

Sagens indhold

Det nuværende Handicapråd har i forbindelse med temaet �Et Handicapråd der gør en forskel� indgået samarbejdsaftaler med alle fagudvalg, hvori der er fokus på en tættere dialog mellem Handicaprådet og det enkelte fagudvalg omkring indsatsen i forhold til borgere med handicaps. Samarbejdsaftalerne følger den kommunale valgperiode, og der skal derfor indgås nye samarbejdsaftaler i det nye år.

Der har i denne anledning været dialog med organisationssiden i Handicaprådet (Danske Handicaporganisationer Slagelse) omkring behovet for at justere de nuværende vedtægter for Handicaprådet, som har været gældende fra 2006. De gældende vedtægter vedlægges sagen som bilag.

På baggrund af erfaringerne med de nuværende samarbejdsaftaler har Handicaprådet på rådsmøde den 14. oktober 2021 besluttet at indstille, at Handicaprådets vedtægter revideres i forhold til sammensætning. Formålet med justeringen er at styrke forbindelsen mellem fagudvalg og Handicapråd, og dermed forbedre Handicaprådets mulighed for at arbejde tværgående.

Nuværende sammensætning

I lovgrundlaget for Handicaprådet fremgår, at Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer.

I de gældende vedtægter fremgår rådets sammensætning af § 4, hvor i det er fastlagt:

·         At Handicaprådet i Slagelse Kommune har 14 medlemmer.

·         At 5 medlemmer udpeges af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.

·         At 2 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen blandt forvaltningens medarbejdere, således at tværgående udsnit af den kommunale administration er repræsenteret i rådet.

·         At 7 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen af indstilling fra Danske Handicaporganisationer, således at medlemmerne repræsenterer forskellige Handicapgrupper og såvel børne- og voksenområdet.

Forslag til fremtidig sammensætning

Der foreslås følgende:

·         At vedtægternes § 4, stk. 2 justeres således, at kommunalbestyrelsen udpeger 7 medlemmer af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer

·         At det udgår af vedtægterne, at kommunalbestyrelsen udpeger 2 medlemmer af administrationen til Handicaprådet.

·         At det sikres, at der er repræsentation fra alle fagudvalg i Handicaprådet.

Det understreges, at administrationen forsat skal deltage dels løbende som sekretariatet for Handicaprådet samt dels efter behov fra relevant fagcenter i forhold til belysning af konkrete sager på dagsorden.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 37a

Jf. Handicaprådets gældende vedtægter § 7 kan vedtægterne foreslås ændret, hvis 2/3 af et beslutningsdygtigt råd kan tilslutte sig ændringsforslaget

Handlemuligheder

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Økonomiudvalget skal anbefale Handicaprådets indstilling forud for Byrådets behandling.

Byrådet har følgende handlemuligheder:

·         At godkende de foreslåede justeringer af Handicaprådets vedtægter.

·         At bede om yderligere oplysning af sagen.

·         At afvise de foreslåede justeringer af Handicaprådets vedtægter.

Vurdering

Administrationen vurderer:

·         At forslaget bidrager til at styrke dialogen mellem Handicaprådet og fagudvalgene.

·         At forslaget både styrker Handicaprådet som dialogforum, og rådets mulighed for at være rådgivende på tværs af Slagelse Kommune i forhold til initiativer, som har betydning for borgere med handicap.

·         At forslaget skærper administrationens rolle i forhold til rådets virke.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Handicaprådet har en tværgående funktion.

Indstilling

Handicaprådet indstiller,

1.    at Handicaprådets vedtægter justeres således § 4, stk. 2. fremadrettet lyder �Sammensætningen skal i øvrigt skal efter følgende retningslinjer: 7 medlemmer udpeget af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, således at der repræsentation fra alle fagudvalg. 7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH), således at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og såvel børne- og voksenområdet�.

Bilag

330-2017-45665

Vedtaegter-for-Handicapraadet

8. Headspace Slagelse - Halvårsrapport 1. januar 2021 - 30. juni 2021 (O)

8.     Headspace Slagelse - Halvårsrapport 1. januar 2021 - 30. juni 2021 (O)

Sagsnr.: 330-2021-32540               Dok.nr.: 330-2021-376779                                          Åbent

Kompetence:

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, Børne- og Ungeudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, Børne- og Ungeudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om headspace Slagelses halvårsrapport 1. januar 2021 – 30. juni 2021

Sagens indhold

Foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark indgik i februar 2020 en samarbejdsaftale om headspace Slagelse, hvoraf det fremgår, at headspace Slagelse leverer to halvårsrapporter pr. kalenderår.

headspace Slagelse er et tilbud til unge mellem 12 og 25 år, som har brug for rådgivning og hjælp i deres konkrete situation – fx kærestesorger, familieproblemer, misbrug, problemer i skolen, selvskadende adfærd, bekymringer om krop, kost og motion, mobning, tristhed, ensomhed eller hjemløshed.

Halvårsrapporten beskriver headspace Slagelses:

·         Aktivitetsniveau

·         Beskrivelse af unge i headspace Slagelse

·         Henvendelsesårsager

·         Uddannelsesstatus

·         Brobygning

Fra halvårsrapporten fremgår følgende resultater:

headspace Slagelse har afholdt 105 udgående aktiviteter, som er forskellige synlighedsaktiviteter og oplæg for både unge i målgruppen og pårørende/fagfolk. Og her har 1.982 unge deltaget/været tilstede ved den udgående aktivitet.

Der har være 109 unikke unge i individuel rådgivning.

Kønsfordelingen på henvendelser til headspace Slagelse udgør 41 % for drenge/mænd og 55 % for piger/kvinder. Aldersfordelingen ved første samtale er højest for de 21-23 årige med 27 %, næsthøjest er de 12-14 årige med 19 % og tredje højest er de 15-16 årige med 17 %.

De primære henvendelsesårsager blandt de unge er bl.a. håndtering af hverdagen med 36 %, ensomhed med 22 % og hhv. uddannelse/arbejde samt tristhed/nedtrykthed/depressive tanker begge med en andel på 19 %.

79 % af de unge, der henvender sig er i uddannelse, hvoraf 37 % i varierende grad er i risiko for frafald.

De unge er primært blevet støttet i brobygning ift. andet kommunalt tilbud med 27 % og psykiatrien/psykiater med 23 %.

Covid-19:

Aktivitetsniveauet i 1. halvår 2021 har som det meste af 2020 været stærkt påvirket af Covid-19 påbud. I den forbindelse har alle headspace-centre være lukket for fysiske aktiviteter i januar 2021. headspace-centrene er løbende genåbnet fra februar 2021, hvor der gradvist er åbnet op for flere og flere aktiviteter, efterhånden som smittetrykket er faldet.

Med Covid-19 fulgte behovet for nye og mere digitale rådgivningsformer for at kunne nå de unge, når de fysiske samtaleformer i lange perioder ikke var muligt. Chatten fungerede allerede før Covid-19, men har oplevet stor vækst i samtaler under Covid-19. Dertil kommer at video-rådgivning blev et tilbud under Covid-19, som nu er integreret i samtlige 26 headspace-centre. Det er forventningen, at den større tilgængelighed til rådgivning med de nye digitale rådgivningsformer vil øge mulighederne for at nå unge udenfor headspace-byerne.

Retligt grundlag

Samarbejdsaftale mellem foreningen Det sociale Netværk/headspace Danmark og Slagelse kommune – headspace Slagelse indgået februar 2020.

Handlemuligheder

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, Børne- og Ungeudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget kan tage orienteringen til efterretning

Vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Social- og Projektchefen og Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at  Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, Børne- og Ungeudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering.

Bilag

330-2021-376920

Bilag 1 - Halvaarsrapport Slagelse januar-juni 2021

9. Presse (B)

9.     Presse (B)

Sagsnr.: 330-2018-3626                 Dok.nr.: 330-2021-59501                                            Åbent

Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

10. Næste møde (O)

10.   Næste møde (O)

Sagsnr.: 330-2018-3628                 Dok.nr.: 330-2021-59484                                            Åbent

Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

·         1. december 2021

Indstilling

Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser tager orienteringen til efterretning.

11. Gensidig orientering (O)

11.   Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2018-3623                 Dok.nr.: 330-2021-59559                                            Åbent

Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatsers medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Baggrund

1.    Orientering fra udvalgsformand

2.    Orientering fra udvalgsmedlemmer

3.    Orientering fra administrationen:

Afgørelse fra Styrelsen for Patientklager

Styrelsen for Patientklager har truffet afgørelse i en klagesag. Afgørelsen skal nu bruges til at udvikle nogle læringspunkter.   

Indstilling

Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser orienteres.

12. Godkendelse af referat (B)

12.   Godkendelse af referat (B)

Sagsnr.: 330-2019-55516               Dok.nr.: 330-2021-59533                                            Åbent

Kompetence: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser skal godkende referatet.

Indstilling

Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser godkender referatet.