Christopher TrungHej! Her kan du lære mere om vores parti:

Radikale Venstre i Slagelse Kommune

Vi kæmper for at sætte mennesker fri til at leve det liv, der giver mening for dem. Med blikket rettet mod fremtiden. Vores børn, uddannelse og klimaet. Vores borgmesterkandidat er Troels Brandt.

Et socialliberalt midterparti

Vi er et erfarent socialliberalt parti, der står i politikkens midte, hvor vi brobygger mellem forskellige synspunkter for at skabe holdbare løsninger.

Vores politik er rodfæstet i en tro på, at alle mennesker skal have lige muligheder for at udfolde deres potentiale. 
Du fortjener den fremtid, du selv vælger, uanset hvor du kommer fra. Du fortjener chancen for at forme dit eget liv. 

Den chance kæmper vi for at kunne give til alle

Christopher Trung, byrådsmedlem for Radikale Venstre:


“Alle fortjener chancen til at kunne forme sit eget liv.”

Stærkere

Der skal være råd til både gode skoler, institutioner, værdig ældrepleje og til at udvikle i kommunen. Vi skal sikre bedre vilkår for de erhvervsdrivende og for uddannelsesinstitutionerne så vel som vores sportsfaciliteter, så vi kan tiltrække flere borgere til kommunen.  

Friere

Der skal være mere frihed til at vælge den løsning, der fungerer for den enkelte. Eksempelvis skal den enkelte folkeskole og dens lærere og skolebestyrelse skal have frihed til at planlægge undervisning og livet i skolen. 

Grønnere

Vi skal være med til at gøre vores havmiljø bedre. Vi har en stor kyststrækning i kommunen, og vi skal stoppe virksomheder, der lukker forurenet spildevand ud i havet. Vi skal arbejde med landbrugets udledninger og med privates.
"Vi mener, at for at tackle de omfattende udfordringer, som vores samfund står overfor, er der behov for friske perspektiver, innovative løsninger og styrket fællesskab. Der er brug for et nybrud i dansk politik."

Se seneste byrådsmøde

23. november 2025
Budgetopfølgning 4 - Forventet resultat for 2024 samlet for alle udvalg

Hør månedens tale

Af Troels Brandt
Til sagen "Underpunkt: Byrådet skal beslutte om Troels Brandt er inhabil i sagen"

Tag valgtesten

Hvor enig er du med Radikale Venstre?
Tilmeld dig nyhedsbrevet

Mød dine radikale byrådsmedlemmer i Slagelse Kommune

Troels Brandt

Troels Brandt er 2. viceborgmester i Slagelse Kommune og gruppeformand for den radikale byrådsgruppe.

Han er desuden formand for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, og er medlem af Økonomiudvalget.

Poul Bek-Pedersen

Poul Bek-Pedersen er næstformand for Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, og medlem af Klima- og Miljøudvalget. Han er desuden medlem af Handicaprådet.

Christopher Trung

Christopher Trung er medlem af Socialudvalget, Seniorudvalget og Sundhedsudvalget.

Hvad er Radikale Venstre?

“Radikale Venstre er for mig et socialliberalt midterparti, der står for en progressiv og pragmatisk tilgang til udviklingen af vores kommune. 

Partiet har en stærk vision om at fremme uddannelse, fremme den grønne dagsorden og sikre social retfærdighed. Eksempelvis at alle har lige adgang til uddannelsesmuligheder af høj faglig kvalitet.  Radikale Venstre i Slagelse er også engageret i at implementere grønne løsninger, der bidrager til kommunens klimaindsats, og arbejder for at beskytte de lokale naturområder.

Social retfærdighed er en hjørnesten i Radikale Venstres politiske arbejde. Det er blandt andet ved at forbedre borgernes retssikkerhed, sikre den nødvendige støtte til udsatte grupper og fremme af integration.

Radikale Venstre arbejder også for at styrke demokratiet og borgerinddragelsen i Slagelse Kommune. De tror på, at borgernes stemmer skal høres, og at beslutningsprocesserne skal være transparente og inddragende. Dette ses i deres støtte til lokale initiativer og i deres aktive dialog med kommunens borgere.

Christopher Trung - Byrådsmedlem for Radikale Venstre
Radikale Venstre Slagelse

Radikale Venstre i Slagelse Kommune

Vi har 2 faste og spændende mødeaktiviteter, som vi glæder os til at dele med dig:

  1. Månedlige søndagsmøder: Hver måned mødes vi privat til en hyggelig morgenmad/brunch med vores aktive byrådsmedlemmer Christopher Trung, Troels Brandt og Poul Bek-Pedersen. Her diskuterer vi lokale aktuelle emner og radikal politik generelt. Det er altid livlige samtaler, hvor vi både sparrer med vores byrådsmedlemmer og får mulighed for at påvirke den lokale politik i Slagelse. Disse møder er åbne for alle, og vi opfordrer dig til at deltage – de er virkelig livgivende!

  2. Bestyrelsesmøder: Disse møder er lidt mere formelle med en dagsorden, men politiske diskussioner fylder også meget. Vi holder ca. 4 møder om året, men ofte bliver det til flere. Bestyrelsesmøderne er også åbne for alle.

I januar afholdt vi et medlemsmøde, hvor vi oprettede interessegrupper for at hjælpe byrådsmedlemmerne med at formidle radikal politik. Grupperne er:

  • Grøn gruppe
  • Sundhedsgruppen
  • Gruppen for Børn, Unge, Uddannelse og Trivsel

 

Vil du vide mere? Så kontakt os endelig! Det er både sjovt og givende at være med, og du får chancen for at få indflydelse. 

Vil du være med?

Sammen kan vi meget!

Bliv medlem af Radikale Venstre i dag!