Denne side stilles til rådighed af byrådsmedlem Christopher Trung, der repræsenterer Radikale Venstre i Slagelse Kommune.

Få hjemmehjælp i Slagelse Kommune

Hvis du får brug for hjemmehjælp, kan du tage kontakt til Slagelse Kommunes visitation.

Værdighed i hjemmeplejen

Slagelse Kommune har dig i centrum, og fokuserer på forebyggelse samt aktiv omsorg.

Kommunens filosofi og primære mål er at du forbliver mest mulig selvhjulpen. Kommunen ønsker gennem en helhedsorienteret tværfaglig indsats skabe mulighed for at du kan være aktiv i hverdagen og længst muligt er i stand til at leve det liv du ønsker og klare dig
selv mest muligt.

Det er vigtigt, at du oplever livskvalitet og selvbestemmelse i dagligdagen, blandt andet i form af tryghed og nærvær, uanset om du bor i eget hjem eller i egen bolig på et plejecenter.

Kommunen medvirker til:
• at du oplever en meningsfuld dagligdag med indflydelse og mulighed for at klare de
daglige opgaver helt eller delvist selv så længe som muligt, og
• at du har mulighed for at bruge dine egne handlekompetencer eller
• at du i samarbejde med fagfolk udvikler nye handlekompetencer.

Medarbejderne opfatter dig som et menneske med resurser. Du og dine pårørende er aktive samarbejdspartnere i hverdagen. Hvis du kan blive i stand til selv at klare de daglige opgaver helt eller delvist med hjælpemidler, velfærdteknologi eller træning, vil det indgå i det daglige arbejde.

Målet er, at du er mest mulig selvhjulpen.

Om visitationen

Slagelse Kommune har en indgang for dig, når du søger om hjemmehjælp, madservice, rehabiliteringsforløb, træning og sygepleje. 

Du skal henvende dig til visitationen i Center for Sundhed og Ældre på tlf. 58 57 45 00 alle hverdage kl. 8.15 – 9.00.

Du kan også skrive til visitationen gennem Digital Post. 

Klik her for at se kontaktmulighederne.

Du kan modtage disse ydelser: 

• Støtte eller hjælp til personlig pleje 

• Støtte eller hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 

• Madservice med og uden udbringning 

• Korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb 

• Genoptræning 

• Vedligeholdende træning 

• Sygepleje

Hvad mener Christopher Trung om ældreplejen?

Alle har ret til et godt liv – hele livet.

“Mod 2040 forventes antallet af danskere over 65 år at stige med mere end 380.000 sammenlignet med 2020. Desværre bliver en høj alder ofte forbundet med ensomhed, sygdom og begrebet “ældrebyrde” i den offentlige debat. Billeder af nedslidte plejehjem, overbelastede hospitaler eller ensomme dage i en ældrebolig dominerer ofte diskussionen.

Det skal der laves om på! Og heldigvis ser tingene også lysere ud for de fleste ældre danskere. De lever længere, sundere og mere aktive liv end tidligere generationer. Mange har en god økonomi og har selv sparet op til pensionen. De drømmer om en livsperiode, hvor de kan nyde en roligere hverdag, men stadig være aktive og engagerede. 

I Radikale Venstre ønsker vi at give seniorer større frihed og flere muligheder for at deltage, bidrage og forme deres eget liv på deres egne præmisser.

Således at der også kan frigives flere ressourcer til at hjælpe dem, som har det svært. For vi har alle ret til et godt liv – hele livet”

– Christopher Trung, byrådsmedlem for Radikale Venstre i Slagelse Kommune