1. Godkendelse af dagsorden (B)
1. Godkendelse af dagsorden (B)
Sagsnr.: 330-2019-18049 Dok.nr.: 330-2020-240820 Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte, om dagsordenen kan godkendes.
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.
at dagsorden godkendes
Beslutning i § 17 stk.
4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 19. juni 2020:
Fraværende:
Brian Stage, Canan Susanne Corum, Niels-Erik Hybholt, Rune Thingvad
Jørgen Grüner fra Miljø, Plan- og Landdistriktsudvalget var
inviteret med til mødet, og deltog under hele mødet.
Helene Gerup kunne ikke godkende dagsordenen, idet hun har
anmodet om at få to punkter på dagsordenen, som ikke er kommet med. Det ene
punkt vedrører forslag om to supplerende medlemmer til udvalget. Det andet
vedrører drøftelse af idéer til udflugter mhp. at ryste udvalget sammen og
indhente inspiration til udvalgets arbejde.
Anders og Jørgen oplyste, at de har drøftet forslaget om nye
medlemmer. De ønsker at udvalget færdiggør arbejdet med de nuværende medlemmer,
og finder det uhensigtsmæssigt at udvide med nye medlemmer i udvalgets
resterende virkeperiode.
Administrationen tilkendegav behov for, at udvalget tager
stilling til udvalgets driftsmidler, se under pkt. 5.
Dagsordenen blev godkendt med ovenstående bemærkninger.
2. Bæredygtighedsstrategi og offentlig høringsproces (D)
2. Bæredygtighedsstrategi og offentlig høringsproces (D)
Sagsnr.: 330-2019-18049 Dok.nr.: 330-2020-240875 Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Udvalget orienteres om status for bæredygtighedsstrategien.
Udvalget kommer med indspark til, hvordan den offentlige
høringsproces skal gennemføres.
Baggrund
Administrationen har udarbejdet forslag til
bæredygtighedsstrategi med tilhørende handlingsplan. Forslaget er vedlagt.
Strategien tager udgangspunkt i den miljømæssige
bæredygtighed og sætter en strategisk retning med udvalgte temaer. Hensigten
er, at strategien skal danne en konkret og operationel ramme, som kommunen og
samarbejdspartnere kan tænke ind i.
Strategien fokuserer på følgende 3 temaer:
·
Klima (reduktion af drivhusgasser)
·
Biodiversitet
·
Ressourceforbrug og cirkulær økonomi
Bæredygtighedsstrategien indeholder nye tiltag, og omfatter
derfor som udgangspunkt ikke de tiltag, der allerede er igangsat inden for
bæredygtig udvikling af Slagelse Kommune.
Strategien lægger hovedvægten på de områder, hvor kommunen
har direkte indflydelse og handlemulighed, bl.a. i egen drift, som bygherre og
myndighed, således at kommunen kan agere rollemodel, inspirator og invitere ind
til partnerskaber.
Et fundament for strategien er, at den skal levne plads til
dynamik, og at flere nye handlinger kan komme til som følge af
interessentinddragelse og regeringstiltag.
Strategien (bilag 1) indeholder
politisk forord, indledning, kort opsummering af de enkelte temaer og
tilhørende indsatsområder og handlinger samt sidst en opfølgning på de udvalgte
verdensmål i budgetaftale 2019.
Handlingsplanen (bilag 2)
indeholder en begrundelse for de valgte temaer og indsatser samt uddybende
beskrivelse af handlingerne og de forbundne omkostninger. Omkostningerne er
uddybet i vedlagte ressourceoversigt (bilag 3).
Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling er
løbende blevet orienteret om tilblivelsesprocessen af bæredygtighedsstrategien
og har kommenteret på strategiens indsatsområder og handlinger. Udvalgets
kommentarer er søgt indarbejdet i forslaget til strategien og handlingsplanen.
Forslaget til strategi og handlingsplan behandles i politiske
fagudvalg og byråd i juni 2020, hvorefter den forventes sendt ud i offentlig
høring i perioden 23. juni – 31. august 2020. Strategien forventes endelig
vedtaget af byrådet i oktober 2020.
Administrationen vil på mødet give en kort status på bæredygtighedsstrategien.
I forbindelse med den offentlige
høring vil vi invitere borgere og interessenter ind til dialog om strategiens
temaer, handlinger og implementering. Vi ønsker at inddrage udvalget for
bæredygtig udvikling og grøn omstilling i tilrettelæggelsen
af høringsprocessen.
Administrationen vil på mødet præsentere forslag til
høringsprocessen, herunder afholdelse af borgermøde, som oplæg til drøftelse
med udvalget.
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.
at Status for bæredygtighedsstrategien tages til efterretning
2.
at Udvalget kommer med indspark til høringsprocessen
Beslutning i § 17 stk.
4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 19. juni 2020:
Fraværende:
Brian Stage, Canan Susanne Corum, Niels-Erik Hybholt, Rune Thingvad
Administrationen redegjorde kort for strategiens og
handlingsplanens indhold og gav en status for processen. Strategien og
handlingsplanen har været behandlet i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget,
Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget. Byrådet skal tage stilling til
den på mødet den 22. juni. Flere udvalgsmedlemmer understregede, at det er
vigtigt med klare klimamål i strategien, og at der følges op med grønne
regnskaber. Et udvalgsmedlem udtrykte, at strategien ikke er ambitiøs nok, og
at der savnes tiltag rettet mod udledning af spildevand fra RGS Nordic, Stignæs
og gennembrydning af glænødæmningen.
Orienteringen fra administrationen blev taget til
efterretning.
Høringsprocessen blev drøftet. Administrationen oplyste, at
det ikke er lovpligtigt, at der skal gennemføres en offentlig høring. Jørgen
fremhævede, at bæredygtighedsstrategien mere skal betragtes som en proces end
noget endegyldigt/absolut. Det er meget vigtigt at få borgerne engageret i
strategien som ramme, som de kan medvirke til at realisere og videreudvikle.
Der var, efter en længere drøftelse, opbakning til at fokus på
borgerinddragelse skal prioriteres, når strategien er vedtaget.
Der var forslag om at kalde borgerinddragelsesprocessen
noget andet end høring.
3. Plan for udvalgets arbejde (B)
3. Plan for udvalgets arbejde (B)
Sagsnr.: 330-2019-18049 Dok.nr.: 330-2020-246018 Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til administrationens forslag
til plan for udvalgets arbejde i den resterende tid for udvalget.
Baggrund
Det er i samråd med formanden for udvalget, formanden for
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og administrationen besluttet at forlænge
udvalgets arbejde frem til foråret 2021.
Der skal lægges en møde- og aktivitetsplan for den
resterende tid, som skal drøftes til mødet.
Administrationen har i sit forslag til plan lagt følgende
synspunkter, som formændene fremførte, til grund:
·
Udvalget mødes en gang om måneden, hvor administration deltager i
hvert andet møde
·
Der er plads til 8 møder, 4 med administrationen, det første i
august 2020
·
Til de 4 møder med administrationen dagsordensættes
bæredygtighedsstrategiens temaer
·
Hvert af de 4 temamøder indeholder en status for
bæredygtighedsstrategien
·
Hvert af de 4 temaområder indeholder et inspirationsoplæg vedr.
temaet
Administrationen har, i sit forslag til plan, dagsordenssat
temaerne ift. de indsatsområder, som vi skønner, at udvalget har størst
mulighed for at påvirke og udvikle. Indsatsområder, som udvalgsmedlemmerne har
viden om, interesse i, eller hvor de kender interessentlandskabet.
Udvalget kan dels kvalificere de beskrevne indsatser i
bæredygtighedsstrategien ved at give sparring ift. disse. F.eks. kan udvalget
vurdere, hvilke barrierer der er for en given indsats eller aktivitet, hvilke
yderligere interessenter, som kan tænkes ind, og hvad man kan gøre for at få
flere folk aktiveret ind i indsatsen. Herunder også idéer til hvordan man bedst
kan gennemføre en kampagne, eller hvad borgerne kan bidrage med til en konkret
indsats.
Udvalget kan også foreslå nye indsatser og handlinger, som
de afleverer i skriftlig form til administrationen. Forslag fra udvalget
bringes ind i det politiske rum.
Forslag til plan:
Klima
Under temaet ”klima” foreslås det særligt at fokusere på
indsatsområderne:
·
Grønne forsøg supplerer den kollektive transport, Fremme
samkørsel på arbejdspladserne, Test en elcykel.
·
Energi – Inspirations- og oplysningsarrangementer for borgerne
Biodiversitet
Under temaet ”biodiversitet” foreslås, at der arrangeres et
fælles møde med Naturforum
Ressourceforbrug og cirkulær økonomi (CØ)
Under temaet ”ressourceforbrug og cirkulær økonomi” foreslås
det særligt at fokusere på indsatsområderne:
·
Fødevarer
·
Affald og genanvendelse – Reparationscafé, Projekt bæredygtighed
på hjul
Til mødet skal også drøftes, hvordan udvalgets arbejde skal
foregå, sammen med administrationen og for sig.
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.
at Udvalget beslutter en plan for udvalgets arbejde i den resterende tid
for udvalget, herunder temaer og indsatsområder
2.
at Udvalget drøfter, hvordan arbejdet i udvalget organiseres.
Beslutning i § 17 stk.
4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 19. juni 2020:
Fraværende:
Brian Stage, Canan Susanne Corum, Niels-Erik Hybholt, Rune Thingvad
Udvalget tilsluttede sig administrationens forslag til plan
for udvalgets arbejde, herunder at der fremover holdes månedlige møder.
Hvert andet møde er temamøde med deltagelse af
administrationen og med et eksternt oplæg, og hvert andet møde er et
arbejdsmøde, som holdes uden administrationens deltagelse. Sidstnævnte holdes
online.
Denne arbejdsform erstatter den tidligere beslutning om at
nedsætte arbejdsgrupper mellem udvalgsmøderne.
Der planlægges et fællesmøde med Naturforum om temaet
biodiversitet.
4. Mulighed for donation fra Salling Fondene (B)
4. Mulighed for donation fra Salling Fondene (B)
Sagsnr.: 330-2019-18049 Dok.nr.: 330-2020-242245 Åbent
Kompetence: Udvalget for bæredygtig udvikling og grøn omstilling
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte muligheder for at ansøge om midler fra
Salling Fondene til fremme af et lokalt bæredygtigt projekt eller initiativ i
Korsør.
Udvalget skal tage stilling til, om det vil indgå som
medudvikler af projektidéer og bidrage til at udarbejde en ansøgning.
Baggrund
Føtex i Korsør har henvendt sig til kommunen for at
orientere os om mulighederne for via Salling Fondene at få en donation til et
lokalt projekt med op til 250.000 kr.
Hovedformålet med donationerne er at støtte initiativer, der
giver folk mulighed for at bidrage til eller deltage i at gøre hverdagen bedre
i lokalsamfundet.
Den enkelte donation skal bidrage til at:
·
Skabe unikke oplevelser og muligheder
·
Give viden og/eller udvikling, der styrker sammenholdet i
lokalsamfundet
·
Forbedre hverdagen i lokalsamfundet
Der gives midler til projekter inden for følgende to
kategorier:
·
Bæredygtige løsninger
Det kan være initiativer, der gør noget for klimaudfordringerne eller hjælper de lokale til at leve mere bæredygtigt
Det kan være initiativer, der gør noget for klimaudfordringerne eller hjælper de lokale til at leve mere bæredygtigt
·
Socialt arbejde
Det kan være projekter, der støtter udsatte unge, skaber en bedre hverdag eller sikrer bedre mulighed for en sund og aktiv livsstil
Det kan være projekter, der støtter udsatte unge, skaber en bedre hverdag eller sikrer bedre mulighed for en sund og aktiv livsstil
En betingelse for at kunne opnå støtte er, at projektet
geografisk er placeret/udføres i Korsør.
Vedlagt er en guide til, hvilken type projekter, der ydes
støtte er til og en oversigt over tidligere godkendte projekter.
Ansøgningsfrist er den 4. september 2020.
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.
at Udvalget drøfter projektidéer med henblik på, at der indsendes en ansøgning
til Salling Fondene
2.
at Udvalget tager stilling til, om udvalget ønsker at indgå som medudvikler
af projektidéer og bidrage til at udarbejde en ansøgning til Salling Fondene.
Beslutning i § 17 stk.
4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 19. juni 2020:
Fraværende:
Brian Stage, Canan Susanne Corum, Niels-Erik Hybholt, Rune Thingvad
Administrationen orienterede om muligheder for at søge om
midler fra Salling Fondene til et projekt i Korsør, som er fysisk og blivende.
Korsør Bymidtegruppe er blevet orienteret om muligheden og har vist interesse
for at være medudvikler på en ansøgning.
Administrationen nævnte, at en ansøgning evt. kunne
sammentænkes med igangværende projekter i Korsør, eksempelvis Halsskov
Færgehavn eller højvandssikring af Korsør.
Udvalget besluttede at lade Korsør Bymidtegruppe drible med
en ansøgning. Helene Bjerre-Nielsen tilbød at bistå bymidtegruppen med sparring
ift. fondsansøgning og bæredygtighed. Helene Gerup tilbød ligeledes at stå til
rådighed, hvis der er interesse herfor.
5. Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)
5. Orientering fra udvalgsmedlemmer og administration (O)
Sagsnr.: 330-2019-18049 Dok.nr.: 330-2020-240867 Åbent
Beslutningstema
Udvalgsmedlemmer og administration orienterer om nyt siden
sidst.
Indstilling
Administrationen indstiller,
1.
at Der orienteres om nyt siden sidst
Beslutning i § 17 stk.
4-udvalg - Bæredygtig Udvikling og Grøn Omstilling den 19. juni 2020:
Fraværende:
Brian Stage, Canan Susanne Corum, Niels-Erik Hybholt, Rune Thingvad
Intet nyt fra udvalget eller administrationen.
Administrationen opfordrer udvalget til på det kommende møde
i august at tage stilling til, om de skal anvende de afsatte driftsmidler til
udvalget og i så fald til hvad.
Der blev fra udvalgets side stillet forslag om, at en mindre
del af midlerne kunne bruges til eksterne oplægsholder til udvalgets temamøder,
og at den resterende del anvendes til
borgermøder/borgerarrangementer/markedspladser, når bæredygtighedsstrategien er
vedtaget og skal realiseres.