Møde i udvalget d. 6. februar 2018

2.     Forretningsorden for Seniorudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2018-7851                 Dok.nr.: 330-2018-68309                                  Åbent
Kompetence: Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal beslutte, om udvalget vil have en forretningsorden og i bekræftende fald forretningsordenens indhold.
Baggrund
Det følger af styrelsesvedtægten, at et udvalg selv fastsætter sin forretningsorden. Byrådet kan bestemme, hvilken opgaveportefølje udvalget har, men ikke hvordan udvalget skal tilrettelægge sit arbejde. Det afgør udvalget selv.
Udvalgets forretningsorden kan bl.a. indeholde bestemmelse om følgende:
· Udvalgsmødernes varighed
· Tidspunkt for udsendelse af forslag til dagsorden – der skal være tid til forberedelse af de enkelte sager, men samtidigt skal dagsordenen heller ikke sendes ud så tidligt, at udvalget afskærer sig selv for at have aktuelle sager med på en ordinært udsendt (og offentliggjort) dagsorden. Ved fastsættelse af et tidspunkt for udsendelse af dagsorden skal der også tages højde for, at udvalget efter det vedtagne årshjul i de fleste måneder holder møde ugen efter Byrådets møde, herunder at der skal være mulighed for at få sager med på udvalgets møde, som Byrådet ønsker, at udvalget arbejder videre med.
Der er ikke krav om, at udvalgets forretningsorden er skriftlig.
Den vedhæftede forretningsorden er et eksempel på, hvad udvalgets forretningsorden i givet fald kan indeholde.
Udvalget besluttede i Seniorudvalgsmødet 9. januar 2018 under behandling af punkt om ”Arbejdsform i Seniorudvalget”, hvor hidtidige Forretningsorden blev fremlagt, at:
”Udvalget principgodkender forretningsordenen med bemærkning om, at udvalget beslutter, at udvalgets medlemmer kan sende eventuelle ændringsforslag og tilføjelser til forretningsordenen til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren.
Forretningsordenen bliver herefter justeret efter de indkomne forslag og med fokus på, at der bliver udarbejdet én fælles forretningsorden for alle udvalg.
Forslaget til forretningsorden bliver herefter forelagt Seniorudvalget på kommende udvalgsmøde”.
Der er på baggrund af indkomne forslag og bemærkninger, samt ønsket om, at forslaget skal være identisk for alle stående udvalg, udarbejdet et forslag til fælles forretningsorden.
Seniorudvalget vil dog fortsat kunne beslutte egne ændringer til forslaget.
Retligt grundlag
Jf. § 20, stk. 3 i styrelsesloven vedtager udvalget selv sin forretningsorden.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Kommunaldirektøren anbefaler, at udvalget tager drøftelsen, herunder eventuelt vedtager en forretningsorden, hvis der er flertal for det, således at forventningsafstemningen omkring samarbejdet i udvalget er på plads.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchef for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget beslutter, om det vil vedtage en forretningsorden og i givet fald forretningsordenens indhold.
Beslutning i Seniorudvalget den 6. februar 2018:
Fraværende: 
Udvalget godkender forretningsordenen med den bemærkning, at udvalget ønsker, at dagsorden som udgangspunkt fremsendes 6 hverdage før udvalgsmøde.
Udvalget får sagen forelagt på kommende udvalgsmøde til anden behandling.