5. Høring: Velfærdsteknologisk Strategi (B)
5. Høring: Velfærdsteknologisk Strategi (B)
Sagsnr.: 330-2017-13221 Dok.nr.: 330-2017-500409 Åbent
Kompetence: Slagelse Ældreråd
Beslutningstema
Sundheds- og Seniorudvalget har i sit møde 9. august 2017 principgodkendt udkast
til Strategi for Velfærdsteknologi.
Sundheds- og Seniorudvalget
besluttede samtidigt at sende udkast til Velfærdsteknologisk Strategi til høring
i Ældrerådet.
Rådet skal drøfte udkastet med henblik på at afgive et
høringssvar.
Høringsfrist er den 15. september kl. 12:00.
Baggrund
I 2016 blev vedtaget den nye
Værdighedspolitik for ældreplejen. Loven beskriver, at formålet med
Værdighedspolitikken er, at denne skal udgøre den overordnede værdimæssige ramme
for kommunens prioriteringer i ældreplejen. Det betyder, at
Værdighedspolitikken vil udgøre den overordnede værdimæssige ramme for Center
for Sundhed og Ældres arbejde inden for de områder, der er omfattet af Lov om
Social Service.
Sundheds- og Seniorudvalget
besluttede i 2016, at de øvrige politisk vedtagne retningstilkendegivelser og
mål benævnes ”Strategier” med reference til Værdighedspolitikkens rammesætning.
Strategierne vil derefter udgøre ”oversættelsen” eller operationaliseringen af
Værdighedspolitikken på de enkelte opgaveområder.
På temamøde i efteråret 2016
indledtes de første drøftelser omkring indhold i kommende strategier. Hvorefter
Sundheds- og Seniorudvalget har godkendt 2 strategier; Strategi for
Leve-Bomiljø samt Strategi for rehabilitering, omsorg og pleje.
Strategier genbehandles hvert 4.
år, i første år af den kommunale valgperiode.
På udvalgets temamøde i juni 2017
blev drøftet indhold til kommende Strategi for Velfærdsteknologi. Administrationen
har med det udgangspunkt udarbejdet udkast til Strategi for Velfærdsteknologi
samt tilføjet forslag til effektmålinger i form af parametre og
måletidspunkter. I bilag 1 ses udkast til Strategi for Velfærdsteknologi.
Retligt
grundlag
Lovgivningen inden for Sundheds- og Seniorudvalgets område
samt Værdighedspolitikken for ældreplejen i Slagelse Kommune.
Handlemuligheder
Effektmålinger foretages hvert
2. år som integreret del af borgertilfredshedsundersøgelsen (i lige år). Første
gang i foråret 2018. Resultater forelægges Sundheds- og Seniorudvalget efter
sommerferien 2018. Effektmålepunkter revurderes hvert 4. år samtidig med
genbehandling af strategien.
Vurdering
Administrationen vurderer, at det
foreliggende udkast til Strategi for Velfærdsteknologi er i overensstemmelse
med den overordnede værdiramme i form af Værdighedspolitikken. De i strategien
forventede effekter samt konkrete initiativer vil, med de foreslåede
måleparametre, løbende fremover kunne følges og dermed evalueres.
Ny strategi for Velfærdsteknologi
i Slagelse Kommune erstatter hidtidige Velfærdsteknologiske strategi.
Administrationen anbefaler, at
Sundheds- og Seniorudvalget principgodkender udkast til Strategi for Velfærdsteknologi
på ældreområdet i Slagelse Kommune og sender det til høring i Ældreråd samt
Sektor-Med for Sundhed og Ældre. Når høringssvar modtages, får udvalget
høringssvar til behandling samt sagen til endelig godkendelse.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen, idet igangsætning af beskrevne indsatser mm.
forventes at ske inden for nuværende drifts- og anlægsramme til
Velfærdsteknologi.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller på
forvaltningens vegne,
1.
at Sundheds- og Seniorudvalget principgodkender udkast til Strategi for
Velfærdsteknologi
2.
at Sundheds- og Seniorudvalget sender udkast Strategi for Velfærdsteknologi
til høring i Ældrerådet og Sektor-Med for Sundhed og Ældre
Beslutning
i Sundheds- og Seniorudvalget den 9.
august 2017:
Fraværende:
Udvalget principgodkender udkastet og sender udkastet videre
til høring i Ældrerådet og Sektor-Med for Sundhed og Ældre.
Indstilling
fra Ældrerådet
Det indstilles,
1.
at Sagen drøftes med henblik på afgivelse af et høringssvar
2.
at Høringssvar sendes til Sundheds- og Seniorudvalget
Beslutning i Ældrerådet
den 29. august 2017:
Fraværende:
Birgit Jørgensen
Forslag til høringssvar blev godkendt.