6. Høring - Fremtidig fokus for aktivitetscentrene (B)
6.    Høring - Fremtidig fokus for aktivitetscentrene (B)
Sagsnr.: 330-2020-22597Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Dok.nr.: 330-2021-202607Â Â Â Â Â Â Â Â Â Ã…bent
Kompetence: | Forebyggelses- og Seniorudvalget. |
Beslutningstema Ældrerådet
Forebyggelses- og Seniorudvalget besluttede den 8. juni 2021,
at sagen om Fremtidig fokus for aktivitetscentrene sendes i høring i
Ældrerådet.
Høringsfrist: 7. juli 2021.
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget skal beslutte modellen for
fremtidig fokus for kommunens Aktivitetscentre på baggrund af drøftelserne fra
temamødet den 15. april 2021.
Sagens indhold
Temamødet vedr.
Aktivitetscentrenes fremtid er afholdt den 15. april 2021 med interessenter fra
politisk niveau, borgerrepræsentanter, brugerråd, frivillige og medarbejdere. I
denne sag præsenteres en opsamling af input fra temamødet, samt
administrationens opsamlinger fra gruppedrøftelserne. Oplægsholdernes
præsentationer findes i Bilag 1, og
slutproduktet fra gruppearbejdet findes i Bilag 2.
Sagen er tidligere behandlet på Forebyggelses- og
Seniorudvalgsmøder:
1. september 2020 under punkt 2.
1. december 2020 under punkt 7.
6. april 2021 under punkt 3,
samt punkt 5.
Overordnede pointer fra
oplægsholderne:
Kjeld Møller Pedersen -
Et sundhedsøkonomisk perspektiv på ældreområdet:
·     Â
Prognoser viser at andelen af
ældre stiger kraftigt, og at Slagelse Kommune skiller sig markant ud
sammenlignet med landsgennemsnittet. Udgifter til sundheds-, omsorgs- og
plejeydelser stiger sammen med antallet af ældre.
·     Â
Begrebet �Sund Aldring�
er vigtig for det enkelte borgers mulighed for at påvirke udviklingen (forbrug
af omsorgs-, pleje- og sundhedsydelser). Derfor er det vigtigt medtilgængelige
understøttende indsatser målrettet et sundt ældreliv.
·     Â
Løsningen er, at fremtidens
social- og sundhedsvæsen udformes jf. pejlemærkerne for �Det nære
Sundhedsvæsen�.
·     Â
Fokus skal være på lokale
formaliserede samarbejder omkring ældreområdet og de store kronikergrupper med
mindre indgribende tilbud, der har fokus på tidlig opsporing, forebyggelse,
træning og egenomsorg.
Karsten Vrangbæk - Livsforandringer
og social ulighed i seniortilværelsen:
·     Â
Livsforandringer/livsovergange
er særlig kritiske for den enkelte borgers evne til at håndtere et sundt og
godt ældreliv.
·     Â
Håndteringen af livsovergange �lægger
spor� for fremtidig udfordringer for den enkelte, derfor er det vigtigt at
Kommunen understøtter disse overgange med relevante tilbud og indsatser.
·     Â
Ulighed og �sociale bias� spiller
en rolle for den enkelte borgers ressourcer, modstandsdygtighed og håndteringsevne
i overgangen til ældrelivet. Fysisk helbred, økonomi, følelsesmæssig (selvværd)
sociale ressourcer har betydning for positiv tilbagetrækning. Ulighed rammer
dobbelt fordi det også er �social bias� i nærmeste pårørendes helbred.
·     Â
Mange klarer sig fint (jf.
sund aldring), så opfordring til at blande målgrupperne og derved få bragt
de borgere, der har ressourcer i spil ift. frivillighed og netværk mv., da det
også ser ud til at fremme deres egen positive tilbagetrækning.
·     Â
Opfordring til særlig
opmærksomhed på de svækkede målgrupper, enlige og folk med dårligt helbred som
har gavn af støtte og forebyggende tiltag. Her er involvering, rådgivning,
netværk og sociale relationer vigtige for positiv tilbagetrækning til
ældrelivet.
Therese G. Corfix & Jørgen
Andersen - Aktivitetscentrene i dag:
·     Â
Aktivitetscentrene er i den
politiske prioriteringsramme en �Kan� opgave, som kan prioriteres ift.
målgruppens størrelse. Der er en forventning om at prioritering af den svækkede
målgruppe har betydning for nedsættelse af mængden af �Skal� opgaver
(sundhedsydelser) i organisationen, da de bidrager til �sund aldring�.
·     Â
De forskellige målgrupper
stiller forskellige krav, men supplerer hinanden godt. De raske ældre bidrager
til Aktivitetscentrenes tilbud via Foreningslivet, men kan ikke håndtere de
svækkede borgere selvstændigt uden medarbejdernes involvering, faglig støtte og
opsporing. Der er klart fordele ved samskabelse.
·     Â
Den målgruppe der i dag
håndteres via Dagcentrene (de mest svækkede ældre), kan ikke håndteres inden
for nuværende rammer i Aktivitetscentrene. Der er en forventningen er at
erfaringerne med samskabelse kan smitte af på Dagcentrene på sigt, (med øget
involvering af foreningslivet i kombination med medarbejderressourcer til pleje
og omsorgsopgaver). Hvis Aktivitetscentrenes fremtidige fokus skal involvere
denne målgruppe har det betydning for den økonomiske investeringsramme da det
vil betyde ændrede krav til fysiske lokaler og medarbejderressourcer.
·     Â
Cafetilbuddene er et godt redskab til at skabe sociale
rum, med fokus på fællesskab og sund kost som bidrager til at tiltrække borgere
som ellers er isolerede.
Overordnede pointer fra
gruppedebatten:
Gruppedebatten blev organiseret
ud fra 3 overordnede spørgsmål, der skulle kvalificeres løbende af alle
deltagerne:
1.  Â
MÃ¥lgruppe: Giver det mening at
differentiere i målgruppen, og hvordan når aktivitetscentrene målgruppen bedst?
2.  Â
Tilbud: Hvordan skaber man
bedst rammerne for et godt ældreliv med sundhed og trivsel i borgerens
nærmiljø?
3.  Â
Prioriteringsramme: Hvad er
bedst på den lange bane og for samfundsøkonomien ift. den politiske
prioriteringsramme, befolkningsudvikling mv.
Overordne budskaber fra
gruppedebat*:
1.  Â
Ønsker ift. målgruppe: Man
ønsker fortsat fokus på en blandet målgruppe med såvel de raske ældre som
svækkede ældre. Målgruppen skal dog være fysisk selvhjulpne, eller kunne indgå
i tilbud med let støtte (altså ikke borgere med tilbud i Dagcentre). Man ønsker
fortsat at lave aktiv opsporing for at imødekomme den svækkede målgruppe og
udfordringer med social ulighed.
2.  Â
Ønsker ift. tilbud: Man ønsker
fortsat fokus på samskabelse om tilbud med aktiv involvering af foreningslivet
i opgavevaretagelsen. Der skal være fokus på nye aktiviteter i borgernes
nærmiljø, hvor medarbejderne kan være med til at initiere nye borgernære tilbud
(uden for aktivitetscentrene), indtil disse kan varetages i foreningsregi. Der
er ønske om at søge fondsmidler til understøttelse af dette. Aktivitetscentrene
skal bidrage til at gå i dialog med relevante aktører om at skabe tilbud i
borgernes nærmiljø.
3.  Â
Prioriteringsramme: Det er
relevant at prioritere den svækkede målgruppe, men samtidig også skabe rammer
hvor det er attraktivt for den raske målgruppe. Der er forslag om at bedre
mulighed for transport til aktiviteter. Aktivitetscentrene bør fysisk indrettes
så de er handicapvenlige, men den meget svækkede målgruppe forventes ikke at
kunne rummes i Aktivitetscentrenes nuværende ramme.Â
*De
overordnede budskaber er formuleret ud fra bilag 2, og der er derfor enkelte
udsagn som ikke fremgår:
Retligt grundlag
Servicelovens §79
Handlemuligheder
A)Â Â Forebyggelses- og
Seniorudvalget kan beslutte Aktivitetscentre fremtidige fokus jf. de 3 modeller
der blev præsenteret på temadagen.
Model 1: Aktivitetscentrene fortsætter aktiviteter inde på
aktivitetscentrene uden at øge aktiviteter i borgernes nærmiljø gennem
opsporing samskabelse med lokale aktører.
Model 2: Aktivitetscentrene fortsætter nuværende aktiviteter inde
på aktivitetscentrene og øger samtidig aktiviteter i borgernes nærmiljø gennem
samskabelse med lokale aktører, med fokus på opsporing af udsatte målgrupper.
Model
3: Aktivitetscentrene fortsætter nuværende aktiviteter inde på
aktivitetscentrene og øger samtidig aktiviteter i borgernes nærmiljø gennem
samskabelse med lokale aktører. Desuden prioriteres den svækkede målgruppe som
i dag ikke selvstændigt kan transportere sig ind på aktivitetscentrene eller
andre tilbud i nærmiljøet.
Vurdering
I forhold til temamødets drøftelse
af aktivitetscentrenes primære målgruppe vurderer administrationen, at
model 2 giver bedst synergieffekt ved fokus på såvel raske som mere svækket
målgruppe.
Administrationen vurderer ift. Aktivitetscentrenes
fremtidige indsatser, at der fortsat er stort potentiale for at indgå
samarbejde med foreninger, hvorfor model 2 med fordel kan gøres permanent efter
2021. COVID-19 situationen har haft stor indflydelse for Aktivitetscentrenes
virke, hvorfor der fortsat vurderes stort potentiale for udvikling af denne
model.
I forhold til den politiske prioriteringsramme ser
administrationen Aktivitetscentrenes virke som en vigtig løsning til fremtidens
udfordringer med udsigten til flere lovbundne �skal� opgaver der medfører øget
udgifter til sundheds-, omsorgs- og plejeydelser.
Økonomiske og
personalemæssige konsekvenser
Model 1: Kan håndteres inden for aktivitetscentrenes
nuværende økonomi.
Model 2: En fuld implementering af opsporingsdel og
aktivitetsdel. Denne model er for nuværende finansieret via 0,7 %
effektiviserings puljen, og skal derfor evalueres årligt. Hvis modellen skal
gøres permanent kan det gøres via en af 4 følgende valg:
·     Â
Omprioritering i Kan/Skal kataloget jf. budget 2022-2025
·     Â
Via ekstrabevilling i budgetforhandlinger
·     Â
Værdighedsmidler
·     Â
Fortsat 0,7 % effektiviseringer som evalueres årligt
Model 3: Det vil kræve betydelig ekstrabevilling, da
den involverer ændringer af aktivitetscentrenes nuværende fysiske rammer og
personalesammensætning, idet den svækkede
målgruppe skal støttes i såvel aktiviteter som omsorgsopgaver i forbindelse med
aktivitetsdeltagelse. Det vil kræve en mere omfattende analyse før denne model
kan prissættes, og det vil derfor først igangsættes hvis udvalget finder det
relevant.
Tværgående
konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Sundheds- og Ældrechefen
indstiller,
1.  Â
at  Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter model 2 som
ramme for aktivitetscentrenes fremtidige fokus.
2.  Â
at  Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter, om sagen skal til høring i
Ældrerådet.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 8. juni 2021:
Fraværende:Â
At 1 - Principgodkendt.
At 2 - Godkendt.
Udvalget ønsker ikke at træffe beslutning om økonomien på
nuværende tidspunkt, men afventer sag til behandling vedr. dette.
(V) og Ann Sibbern (Udenfor Parti) bemærker, at man i langt
højere grad skal samarbejde med foreninger og aftenskoler, som arrangører og
udførere af aktiviteterne i aktivitetscentrene og i lokalområderne.
(V) og Ann Sibbern (Udenfor Parti) ønsker et oplæg fra
forvaltningen i forhold til, hvordan økonomien herefter vil kunne hænge sammen.
Man bør ligeledes have fokus på målgruppen, den svækkede
målgruppe, som ikke umiddelbart kan transportere sig selv og herved har
begrænsede muligheder generelt for at deltage også i nærmiljøet.
De ekstra udgifter forbundet med model 2 eller model 3, bør
som udgangspunkt ske indenfor eksisterende ramme af aktivitetscentrene eller
fremsendes de kommende budgetforhandlinger.
Indstilling
Formanden for Ældrerådet
indstiller ,
3.   at Ældrerådet drøfter og tager stilling til
afgivelse af høringssvar/godkender udarbejdet forslag til høringssvar fra
medlemmerne.
Bilag
330-2021-191698 | Bilag 1 - Oplægsholdernes præsentationer |
330-2021-191703 | Bilag 2 - Referat af gruppedrøftelser |
330-2021-223631 | Høringssvar Aktivitetcentre juni 21_ |
Beslutning i Ældrerådet
den 22. juni 2021:
Fraværende:Â
Connie Hyldal, Flemming Ehlert
Høringssvaret blev tilrettet og godkendt og vedlægges
referatet, samt lægges på hjemmesiden.