5. Status på udgifter til flygtninge 2016 (O)
5.     Status på udgifter til flygtninge 2016 (O)
Sagsnr.: 330-2016-11059               Dok.nr.: 330-2016-463265                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Det er besluttet i Byrådet, at der til de ordinære
 budgetopfølgninger udarbejdes en samlet status på udgifterne til modtagelse af
 flygtninge. Denne status forelægges relevante fagudvalg og økonomiudvalget.
Baggrund
Kvoten af antallet af flygtninge som Slagelse Kommune skal
 modtage i 2016, er nedjusteret fra 225 til 126-177 (forventet antal 152). Ved
 budgettets vedtagelse var kvoten på 167.
Hovedparten af kommunens udgifter til flygtninge anvendes
 til integrationsprogram, integrationsydelse og kontanthjælp samt til
 boligplacering. Derudover skal kommunen etablere pladser i dagtilbud og skoler,
 samt tilbyde sundhedspleje og lign. til de flygtninge, som kommunen modtager.
Det vedtagne budget 2016 bygger på en forudsætning om, at
 Slagelse Kommune skulle modtage 167 flygtninge samt familiesammenførte. Med
 udgangspunkt i de ændrede forudsætninger har Jobcentret, Center for Børn og
 Familie samt Center for Uddannelse udarbejdet vurdering af de forventede
 udgifter afledt heraf, både i forhold til det vedtagne budget til opgaverne og
 i forhold til den samlede økonomi på deres områder.
De nedenstående beregninger og skøn for den samlede udgift i
 2016 bygger på status for modtagelse af flygtninge til og med ultimo juli.
1.000
   kr. i 2016 priser  | Udgifter (netto)  | Indtægter  | 
Tilbud
   til udlændinge  | -38.114  |    | 
Dagtilbud  |  
   -3.500  |    | 
Fritidshjem
   og SFO  |     
   -406  |    | 
Tolke  |     
   -245  |    | 
Skoler  |  
   -7.700  |    | 
Udgifter
   i alt  | -49.965  |    | 
Udligningssystemet  |    | 44.820  | 
Ekstra
   integrationstilskud  |    |  
   3.144  | 
Investeringstilskud  |    |  
   1.800  | 
Udligning
   vedr. udlændinge  |    |    400  | 
Indtægter
   i alt  |    |                
   50.164  | 
Samlet
   økonomi 2016  |    |  
   199  | 
På baggrund af lovændringer forventes der et merforbrug på
 7,441 mio. kr. på kontanthjælp til udlændinge (Integrationsydelse). Området er
 en del af overførselsudgifterne på politikområde 2.01 (Beskæftigelses- og
 Integrationsområdet) Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration. Det
 forventede forbrug på funktion 05.73 Kontanthjælp, ligeledes under
 politikområde 2.01, er nedjusteret tilsvarende det forventede merforbrug på
 kontanthjælp til udlændinge.
På udgifter til boligplacering forventes en samlet ikke budgetlagt udgift i 2016 på 1,77 mio. kr.
Udgifterne til boligplacering afhænger i høj grad af de
 konkrete lejeudgifter i de boliger, der anvendes til formålet. Området arbejder
 på at finde så mange boliger som muligt, hvor huslejen ikke overstiger
 egenbetalingen.
Udgifter til boligplacering indgår ligeledes i politikområde
 2.01. Boligplacering er en serviceudgift.
På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på det
 samlede politikområde 2.01 i 2016, inkl. det forventede merforbrug til
 flygtninge på i alt 3,3 mio. kr.
Det forventes, at Slagelse Kommune modtager i alt 38
 helårspersoner i dagtilbud, dette resulterer i en udgift på 3,5 mio. kr.
Udover de direkte udgifter til dagtilbud forventes der at
 være udgifter til særlige tilbud, f.eks. tale, høre og motorik bistand på
 minimum samme niveau som til andre børn. Dertil kommer et øget pres på tilbud
 fra sprogpædagoger, sundhedspleje, tandpleje og lign. Opgaverne løses pt. via
 omprioritering af ressourcerne og dermed nedprioritering af andre opgaver. Der
 er ikke foretaget særskilt beregning på disse merudgifter.
I 2016 er antallet af modtageklasser på skoleområdet 13, mod
 10 i 2016. Udgiften til disse estimeres at udgøre 7,7 mio. kr. i 2016.
Slagelse Kommune modtager tilskud, der tilsvarer de
 udgifter, der skal afholdes i forbindelse med udlændinge.
Retligt
 grundlag
Jf. Byrådets beslutning den 29. februar 2016.
Handlemuligheder
Fagudvalg kan tage orienteringen
 til efterretning.
Vurdering
Det vurderes, at den samlede
 økonomi vedrørende flygtninge for Slagelse Kommune balancerer.
Økonomiske
 og personalemæssige konsekvenser
Merudgifternes omfang afhænger i høj grad af med hvilken
 hastighed kommunen rent faktisk modtager flygtninge og den konkrete
 alderssammensætning.
I forbindelse med de ordinære budgetopfølgninger bør
 udgifterne indgå som et særligt fokusområde, og det bør løbende vurderes,
 hvorvidt der er behov for omprioriteringer eller tillægsbevillinger.
Konsekvenser
 for andre udvalg
De direkte udgifter til modtagelse af flygtninge ligger
 under hhv. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Uddannelsesudvalget.
 Derudover kan der komme flygtninge, som har behov for hjælp eller ydelser fra
 andre centre og politikområder.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller
1.   
 at Orienteringen om status på udgifter til flygtninge tages til
 efterretning.
Beslutning i Uddannelsesudvalget
 den 5. september 2016:
Fraværende: 
Til efterretning.
Beslutning i Beskæftigelses-
 og Integrationsudvalget den 6. september 2016:
Fraværende: 
Orienteringen taget til efterretning og oversendes til
 Økonomiudvalget.