8. Nedsættelse af lokalt arbejdsmarkedsråd - § 17, stk. 4 udvalg (B)
8. Nedsættelse af lokalt arbejdsmarkedsråd - § 17, stk. 4 udvalg (B)
Sagsnr.: 330-2018-6331 Dok.nr.: 330-2018-52973 Åbent
Kompetence:
Byrådet.
Beslutningstema
Byrådet skal godkende at Beskæftigelsesudvalget
efterfølgende godkender kommissorium for Det lokale arbejdsmarkedsråd samt
godkender udpegning af medlemmerne til LAR.
Baggrund
Slagelse Kommune har i den foregående byrådsperiode haft
nedsat et lokalt arbejdsmarkedsråd.
Det lokale arbejdsmarkedsråd (§ 17, stk. 4-udvalg)
evaluerede dets virke for perioden 2014-2017 på rådets afsluttende møde den 31.
oktober 2017. Rådets evaluering viste fuld konsensus om at anbefale det nye
Byråd, at der også nedsættes et Lokalt Arbejdsmarkedsråd i den kommende
byrådsperiode.
Rådets anbefalinger til Byrådet
fremgår af nedenstående:
Sammensætning
Rådet vurderer, at den nuværende
sammensætning giver en god balance og bredde i forhold til at drøfte
beskæftigelsesindsatsen og relationerne til erhvervs- og uddannelsesindsats. Sammensætningen
gør, at der sikres repræsentation fra det tidlige arbejde i grundskolen og
opefter. Rådet finder det positivt, at det til sidst i perioden er lykkes også
at få repræsentanter fra 3 af de lokale erhvervsorganisationer til at blive en
aktiv del af rådet. Rådet anbefaler derfor at sammensætningen af det lokale
arbejdsmarkedsråd forbliver den samme som i den hidtidige periode, det vil
sige:
· 3 repræsentanter fra
LO
· 1 repræsentant fra FTF
· 1 repræsentant fra AC
· 3 repræsentanter fra
arbejdsgiverforeninger under DA, der bredt repræsenterer de lokale virksomheder
· 1 repræsentant fra den
største lokale uddannelsesinstitution ZBC
· 1 repræsentant fra
Ungdommens Uddannelsesvejledning
· Formanden og
Næstformand fra Beskæftigelsesudvalget
· Op til 2
repræsentanter fra relevante lokale afdelinger/foreninger efter indstilling fra
de øvrige medlemmer af det lokale arbejdsmarkedsråd.
Mødehyppighed
· Rådet anbefaler, at mødehyppigheden fortsat er 2 årlige ordinære
møder med mulighed for at tilrettelægge ekstraordinære møder efter behov
· Rådet anbefaler, at der i større omfang udsendes informationsmail
til medlemmerne mellem møderne.
Mødeindhold
· Rådet finder det hidtidige kommissorium fyldestgørende, men
anbefaler, at det politiske fagudvalg i større omfang præsenterer og åbner
deres politiske dagsordener for rådet (evt. årshjul). Det vil give rådet bedre
mulighed for at byde ind med kvalificeret rådgivning og fungere som faglig
tænketank og politisk inspirationskilde
· Manglen på arbejdskraft gør det endnu mere nødvendigt, at alle
parter spiller hinanden gode. Rådet anbefaler derfor mere konkret, at bl.a. den
regionale og den lokale erhvervsudviklingsstrategi samt trepartsaftalerne
bringes i spil i rådet, så aftalerne i større omfang kan understøttes og
omsættes til beskæftigelsesrettede indsatser både i virksomhederne, i
A-kasserne og hos uddannelsesinstitutionerne. Perspektivmæssigt giver det god
mening, hvis rådet kan bidrage med ideer til at sikre én samlet og endnu mere
sammenhængende arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik i kommunen
Rådets værdiskabelse
· Alle repræsentanter/samarbejdspartnere i rådet finder det
særdeles givtigt at blive inddraget på tværs af forskellige fagligheder og
sammen have en konstruktiv dialog om Kommunens beskæftigelsesindsats og
-resultater
· Det er vigtigt som formand for det politiske fagudvalg at have et
talerør til og fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR-Sjælland), hvor flere
medlemmer af Lokalt Arbejdsmarkedsråd er gengangere. På samme vis er det
vigtigt, at anbefalinger fra samarbejdspartnerne kan bringes videre til det
politiske fagudvalg
· Rådet vurderer, at manglen på arbejdskraft gør det endnu mere
nødvendigt med et tæt samarbejde og koordination mellem erhvervs-, uddannelses-
og beskæftigelsesindsatsen
· Velvillighed til et dialogforum har bevist flere gange, at netop
kendskab til hinanden, åbenhed om tiltag og mulighed for undrende spørgsmål
forhindrer, at historier udvikler sig negativt og udspilles i medierne.
Økonomisk ramme
· Rådet vurderer, at uddelingen af to virksomhedspriser til
henholdsvis lokal privat og offentlig virksomhed, som arbejder systematisk med
det sociale ansvar, har meget stor betydning. Det gælder både i forhold til
virksomhederne, som får en anerkendelse, promovering af indsatser i forhold til
andre virksomheder samt selve profileringen af rådets virke. Rådet anbefaler,
at der fortsat tildeles en virksomhedspris til både en privat og en offentlig
virksomhed, så det er muligt at værdsætte offentlige virksomheder, som også i
høj grad medvirker til at sikre, at flere borgere får en plads på
arbejdsmarkedet
· Rådet vurderer, at en udvidet kommunaløkonomisk ramme, som
afsættes til projekter, konferencer og andre aktiviteter, vil give rådet
udvidede muligheder for at fremme det konkrete samspil mellem erhvervs-,
uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Alternativt anbefaler rådet, at det, såfremt
der findes administrative ressourcer til at løfte opgaven, undersøges, hvorvidt
der kan findes eksterne økonomiske midler til at understøtte eventuelle
projekter fra rådet.
Retligt
grundlag
Handlemuligheder
Byrådet kan derfor beslutte, om de ønsker at nedsætte et §
17, stk. 4 udvalg inden for beskæftigelsesområdet.
Vurdering
Arbejdsmarkedschefen vurderer, at det er af stor betydning
for at opnå positive resultater af de beskæftigelsespolitiske indsatser, at der
er et bredt ejerskab til den lokale beskæftigelsespolitik, herunder at
beskæftigelsespolitikken hænger tæt sammen med uddannelses- og
erhvervspolitikken. De 3 politikområder kan ved et velfungerende samspil opnå markant
bedre beskæftigelseseffekter, end ved at se isoleret set på de enkelte
politikområder.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Udgiften holdes inden for budgettets rammer på konto 6 om
Kommissioner, råd og nævn.
Ansvaret for sekretariatsbetjeningen pålægges Center for
Arbejdsmarked og Integration.
Der ydes ikke mødediæter og kørselsgodtgørelse.
Konsekvenser
for andre udvalg
Et lokalt arbejdsmarkedsudvalg vil være rådgivende i forhold
til Beskæftigelsesudvalget.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
1. at Byrådet
nedsætter et et § 17, stk. 4-udvalg inden for beskæftigelsesområdet med
reference til Beskæftigelsesudvalget benævnt Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR)
2.
at Beskæftigelsesudvalget på sit første møde efter Byrådets nedsættelse af
LAR godkender kommissoriet for LAR og udpeger medlemmer til LAR
3. at
Byrådet afsætter kr. 100.000 årligt til LARs virke, jf. ovenfor
Beslutning i Beskæftigelsesudvalget
den 5. februar 2018:
Fraværende:
Palle Kristiansen (O)
Godkendt.