Børne- og Ungeudvalget (2018-2021) – Dagsorden – 4. maj 2020

Godkendelse af dagsorden til Børne- og Ungeudvalgets møde den 4. maj 2020.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender dagsorden til mødet den 4. maj 2020.

Børne- og Ungeudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2020, at have et mindreforbrug for driftsudgifterne på 13,2 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 12,4 mio. kr.  Bilag 1 angiver nærmere specifikation af forbruget.

Grundet den ekstraordinære situation med COVID-19 vil denne budgetopfølgning være forbundet med en vis usikkerhed, idet de endelige konsekvenser endnu ikke kendes fuldt ud – herunder i hvilket omfang evt. ekstraudgifter foranlediget af COVID-19 bliver kompenseret kommunerne.

I budgetopfølgningen er indarbejdet overførte mer-/og mindreforbrug på drift, samt uforbrugte anlægsbudgetter fra 2019 godkendt af byrådet d. 23.marts 2020.

Økonomiudvalget har på ekstraordinært møde d. 2. april 2020 besluttet, at overførsler kategoriseret som ”Overført i henhold til regler – men uden begrundelse” tilbageføres til særlig pulje under økonomiudvalget til hjælpepakke til understøttelse erhvervs-, kultur og foreningslivet i Slagelse kommune. For Børne- og Ungeudvalget udgør beløbet 7,2 mio.kr. jf. nedenstående oversigt.

Der foreligger i bilag 2 handleplaner for merforbrug på følgende enheder:

Byrådet godkendte 25. november 2019 en ny servicemodel for Ejendomsservice.

Eggeslevmagle Skole har efter dialog med Ejendomsservice valgt model C, som indebærer overdragelse af økonomi og medarbejdere. Overdragelsen sker pr. 1. april 2020. Derfor overføres et årligt budget til løn og indvendig vedligehold:

·         Eggeslevmagle Skole: 1.029.900 kr. årligt (772.425 kr. i 2020)

·         Guldminen SFO: 78.200 kr. (58.650 kr. i 2020)

For det samlede dagtilbudsområde (virksomhederne + de centrale poster + vippeordning) forventer Center for Børn og Unge forud for tilførsel til kassen et samlet mindreforbrug på 8,9 mio. kr.

·         Virksomhederne forventer samlet set et mindreforbrug på 5,1 mio. kr., under forudsætning af at de bliver kompenseret for afvigelser til budgetlagte børnetal via Vippeordningen.

·         På de centrale poster (forældrebetaling, økonomisk friplads) forventes budgettet at balancere.

·         Da børnetallet aktuelt er lavere end forventet ved budgetlægningen, er forventningen på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på Vippeordningen på 3,8 mio. kr. Teknikken omkring Vippeordningen er nærmere beskrevet i bilag 1.

Der er ved Budgetopfølgning 2 for 2020 ingen virksomheder på dagtilbudsområdet med økonomisk handleplan.

På anlægsprojekterne under Dagtilbud forventes der for nuværende et mindreforbrug på 9,6 mio. kr., Mindreforbrugene relaterer sig primært til tre projekter: Daginstitutionen Firkløveren – etape 2 (4,0 mio.), Ny daginstitution ved Jonslunden (3,9 mio.) og Strandloppen (2,0 mio.)

Undervisningsministeriet har i brev af 21. april 2020 givet Slagelse Kommune tilsagn om tilskud fra puljen til normeringer i daginstitutioner på 6.358.000 kr. i 2020.

Det er en forudsætning at tilskuddet anvendes ud over kommunens vedtagne budget og midler, der ikke anvendes i 2020 skal tilbagebetales til statskassen.

Byrådet skal formelt vedtage at give hhv. indtægts- og udgiftsbevilling for at tilskuddet kan anvendes til det ønskede formål. Børne- og Ungeudvalget besluttede d. 10. februar 2020, at finanslovsmidlerne skulle fordeles til dagtilbuddene ifølge ressourcetildelingsmodellen. Fordelingen pr. institution er vist i Bilag 4a

Slagelse Kommune fik i december 2019 tilsagn om tilskud på 1,5 mio. kr. i 2019 og 8,5 i hvert af årene 2020-2022 fra puljen til institutioner med mange sårbare og udsatte 0-2 årige.

Beløbet vedr. 2019 kommer dog først til udbetaling i 2020, således at beløbet bliver 10,0 mio. kr. i 2020 og tilskuddene i 2021 og 2022 er under forudsætning af at puljen videreføres i finansloven.

Tilskuddet er fra ministeriets side fordelt på de enkelte institutioner ud fra antallet af sårbare og udsatte børn og kommunen kan ikke ændre i fordelingen, som er vist i bilag 4b.

Byrådet skal formelt vedtage at give hhv. indtægts- og udgiftsbevilling for at tilskuddet kan anvendes til det ønskede formål.

Virksomheden Dagplejen har i dag budgettet samt lønudgiften til en pædagogisk konsulent. Ledelsen af medarbejderen er dog for flere år siden overgået til Afdeling for Dagtilbud. Der er fra de to enheder et fælles ønske om at budget samt lønudgift flyttes til Afdeling for Dagtilbud, så der er sammenhæng mellem budget-, løn- og ansættelsesforhold.

Derfor ønskes 560.000 kr. årligt omplaceret fra Dagplejen til Afdeling for Dagtilbud.

Det er Børne- og Udvalget der har kompetencen til at omplacere budgetter mellem enheder inden for fagudvalgets område.

Produktionsskoler elever over 18 år:

Der forventes budgetoverholdelse.

FGU:

Der arbejdes i øjeblikket med opgørelse af forventet antal årselever og den dertilhørende økonomi. Dette arbejde forventes afsluttet pr. 30.6. og medtages derfor i forbindelse med Budgetopfølgning 3.

Det forventede forbrug på det specialiserede børne- og ungeområde opgjort efter 1. kvartal 2020 er beregnet til 306,8 mio. kr. Efter overført mindreforbrug fra 2019 er budgettet på området opjusteret til 296 mio. kr. Der er således efter 1. kvartal et forventet merforbrug i 2020 på 10,7 mio. kr.

Der er således en stigning i forventet merforbrug fra februar til marts på ca. 6 mio. kr. Der påregnes dog en vis usikkerhed i disponeringen grundet situationen omkring Covid-19 og dennes betydning især i forhold til de forebyggende indsatser. På 5.20 opholdssteder, var forventningen ved årets start, at Familieinstitutionen Havrebjerg ville være i gang. Forsinkelsen indebærer, at der først forventes henvist unge til institutionen pr. primo juni 2020.

Den økonomiske handleplan på området revideres med nye initiativer, med en forventning om budgetoverholdelse. Der skal således iværksættes/fortsættes initiativer, der reducerer det forventede forbrug med 10,7 mio.kr. i 2020. Den reviderede handleplan er vedhæftet i bilag 2b

Der forventes samlet set et merforbrug på 0,6 mio. kr. på de to sammenhængende projekter ”Eget specialtilbud – Havrebjerg” og ”Lejligheder ved Havrebjerg skole”. Ombygningsarbejdet er færdigt og projektets rådgiver er ved at færdigmelde byggeriet. Grundet bygningens dårlige stand har de uforudsete udgifter væsentligt overskredet det budgetterede niveau.

For sundhedsplejen og tandplejen forventes samlet set et mindreforbrug på 0,2 mio. kr.

I budgetaftalen for 2019-2022 blev der afsat en pulje under Forebyggelses- og Seniorudvalget til bekæmpelse af fedme blandt børn på 500.000 kr. i hvert af årene 2020 til 2022.

Forebyggelses- og Seniorudvalget besluttede hhv. d. 3. september 2019 og 1. oktober 2019 at udmønte hovedparten af puljen til hhv. etablering af sundhedstjek i 3. klasse og 4-måneders besøg til alle børn. Fordelingen er som følger:

Forebyggelses- og Seniorudvalget skal ifm. Budgetopfølgning 2 formelt godkende at omplacere bevillingerne til Børne- og Ungeudvalget, da indsatserne er forankret i Sundhedsplejen under Politikområde 8.5 Sundhedspleje og Tandpleje.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Der henvises til udarbejdede handleplaner m.v., der vedlægges som bilag.

Administrationen anbefaler, at budgetopfølgningen godkendes og videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Budgetopfølgning 2 for 2020 samt handleplaner godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet

2.    at Børne- og Ungeudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives indtægts- og udgiftsbevilling i 2020 på 6,358 mio. kr. vedr. finanslovsmidler til bedre normeringer i dagtilbud.

3.    at Børne- og Ungeudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives indtægts- og udgiftsbevilling på 10,050 mio. kr. i 2020 og 8,527 mio. kr. i 2021 og 2022 vedr. puljen til institutioner med mange 0-2 årige sårbare og udsatte børn.

4.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter at omplacere 0,560 mio. kr. fra Dagplejen til Afdeling for Dagtilbud

Børne- og Ungeudvalget skal drøfte de fremtidige rammer for Slagelse Kommunale Tandpleje og tage stilling til, om der skal arbejdes videre med temaet i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2021-24.

Tandpleje og tandregulering af de 0-18-årige er en lovbunden kommunal opgave. Det er muligt at udlicitere hele opgaven eller dele af den til private tandklinikker, men ansvaret vil i sidste ende være Slagelse Kommunes.

Slagelse Kommunale Tandpleje har været præget af udfordringer de seneste år – udfordringer, der tydeliggør begrænsningerne ved den grundlæggende måde, som Tandplejen er bygget op på. Det er blevet tiltagende sværere at rekruttere og fastholde kvalificeret personale, og udnyttelsen af personaleressourcerne er ikke effektiv nok. Der er derfor behov for en stillingtagen til tilvejebringelse af de rette rammer, så Tandplejen også i fremtiden vil kunne tilbyde behandlinger af høj kvalitet – samtidig med, at ressourcerne udnyttes mest effektivt.

Slagelse Kommunale Tandpleje er decentralt organiseret med 8 klinikker fordelt på kommunens almenskoler. I alt er patientgruppen på ca. 15.000 børn og unge. Lidt under en tredjedel af patientgruppen går på en skole med en tandklinik. To tredjedele skal transportere sig selv til en tandklinik. Bortset fra en dedikeret undersøgelsesklinik og en tandreguleringsklinik er behandlingstilbuddene de samme på de øvrige 6 klinikker.

En af konsekvenserne ved den decentrale organisation er, at det tandlægefaglige miljø i tandplejen er fragmenteret. Personalet arbejder på flere forskellige klinikker med klart definerede opgaver, og den enkelte medarbejder kan have følelsen af ikke umiddelbart at kunne udvikle sig fagligt, f.eks. med nye opgaver eller ansvarsområder. Samtidig skaber det en sårbarhed ved sygdom eller andet fravær, hvor kollegaer kun vanskeligt kan træde til for at hjælpe, hvor behovet opstår.

Sammenholdt med den geografiske spredning af klinikkerne, hvor en del ligger langt væk fra jernbane og motorvej, giver det en ikke ubetydelig rekrutteringsudfordring for Tandplejen.

De fleste tandlæger, som Slagelse Kommune er i stand til at rekruttere, kommer direkte fra tandlægestudiet i Aarhus eller København, og de fleste er også bosiddende der. En nyuddannet tandlæge skal ”stå i lære” i et år hos en autoriseret tandlæge for selv at opnå autorisation (JUS) til at kunne forestå behandlinger selvstændigt. Det betyder, at der på hver af de 8 klinikker skal være en tandlæge med JUS. Tiltrækningen og fastholdelsen af tandlæger med JUS er vanskelig, hvis ikke der kan tilbydes et fagligt miljø med udviklingsmuligheder.

For at opretholde et ensartet niveau på alle 8 klinikker skal der indkøbes 8 af alting. Antallet af tandlægestole er forskelligt fra klinik til klinik, men alle de faciliteter og maskiner, der understøtter behandlingen, skal være til stede på alle 8 klinikker.

Vores nabokommuner støder i vid udstrækning på de samme udfordringer, som vi i Slagelse Kommune oplever. Derfor er flere af dem i gang med at reducere i antallet af klinikker – hvis ikke de allerede har reduceret. Både Næstved, Sorø og Kalundborg er forskellige steder i denne proces. Nogle af dem (f.eks. Sorø) har valgt at samle alle aktiviteter på en centralt beliggende klinik, mens andre (f.eks. Kalundborg og Næstved) har valgt en opdeling med færre distriktsklinikker. Lignende kommuner rundt om os ser dermed centralisering som en løsning på de udfordringer, de står i.

Sundhedsloven, kap. 37.

For at sikre tandsundheden på længere sigt skal der foretages et strategisk valg om, hvordan Slagelse Kommunale Tandpleje skal bygges op. Hvis Tandplejen fortsat skal være i kommunalt regi, vil der skulle foretages ændringer af de grundlæggende rammer.

I denne sag skal Børne- og Ungeudvalget drøfte, hvordan Tandplejens overordnede rammer skal se ud. Udvalget kan vælge at arbejde videre med én af de to modeller, der skitseres herunder, men udvalget kan også bede administrationen udarbejde nye forslag.

Tilvejebringelse af de fysiske rammer kan ske gennem to løsningsmodeller. Begge modeller kræver nybyggeri, da der ikke er tilstrækkelig udvidelseskapacitet på skoleklinikkerne i hverken Slagelse eller Korsør. Begge modeller indbefatter desuden hjemtagelse af special- og omsorgstandplejen, der pt. varetages af andre aktører.

Ud over fast placerede klinikker kan det også være en mulighed at investere i mobile tandklinikker, der ville kunne fungere som supplement. Dette har man eksempelvis erfaringer med i Guldborgsund Kommune, hvor den mobile tandklinik udfører forebyggende behandling på skolerne. Desuden benyttes den i omsorgstandplejen, hvor de mest mobile af patienterne kan modtage behandling.

Der bygges/skabes én central klinik i Slagelse by, der har alle 15.000 børn tilknyttet. Optimalt set vil klinikken ligge centralt placeret ift. transportmuligheder, så adgangen fra hele kommunen gøres så let som mulig. Klinikken skal rumme alle de funktioner, der kræves af Slagelse Kommunale Tandpleje; dvs. almindelig forebyggelse og behandling (caries), tandregulering, narkose og specialtandpleje.
Anlægsudgifterne forbundet med model 1 skønnes at udgøre 45 mio. kr., inkl. omsorgs- og specialtandpleje.

Hvis der herudover skal investeres i en mobil tandlægeklinik, skønnes anlægsudgifterne at være 5 mio. kr. større, dvs. i alt 50 mio. kr.

Der bygges/skabes to klinikker – en i Slagelse by og en i Korsør by. Slagelse-klinikken vil dække Slagelse plus det umiddelbare opland og vil have tilknyttet ca. 9.100 børn. Korsør-klinikken vil dække Korsør og Skælskør med opland og vil have tilknyttet ca. 5.900 børn. Begge klinikker skal optimalt set placeres centralt ift. transportmuligheder. Korsør-klinikken vil i udgangspunktet primært kunne tilbyde forebyggelse og behandling (caries). Slagelse-klinikken vil ud over forebyggelse og behandling af dennes tilknyttede børn tage sig af de fælles funktioner – dvs. tandregulering, narkose, specialtandpleje og omsorgstandpleje.

Anlægsudgifterne forbundet med model 2 skønnes at udgøre 52 mio. kr., inkl. omsorgs- og specialtandpleje.

Hvis der herudover skal investeres i en mobil tandlægeklinik, skønnes anlægsudgifterne at være 5 mio. kr. større, dvs. i alt 57 mio. kr.

Sundhedsstyrelsen udsteder klare retningslinjer for antallet af personale i hver personalekategori ud fra patientgruppens størrelse. Dermed vil en patientgruppe på i dette tilfælde ca. 15.000 børn kræve den samme mængde personale, uanset om disse fordeles på 1, 2 eller 8 klinikker. Dog vil en centralisering kunne skabe rammerne for en mere effektiv udnyttelse af personaleressourcerne, hvilket vil gavne både patienter og personale, ligesom det vil betyde kortere ventelister.

Administrationen vurderer, at en reduktion i antallet af klinikker vil medvirke til at sikre tandsundheden for de 0-18-årige. Derfor anbefaler administrationen, at udvalget videresender sagen til forhandlingerne om Budget 2021-24.

Administrationen anbefaler samtidig, at der arbejdes videre med model 1, hvori der skabes én centralt beliggende klinik i Slagelse by, da fordelene ved centraliseringen være størst i denne model. Herunder ville en mobil tandklinik kunne være et supplement til de fast placerede klinikker.

Anlægsudgifterne forbundet med model 1 skønnes at udgøre 45 mio. kr., og for model 2 skønnes de at udgøre 52 mio. kr. Begge beløb er i 2020-priser.

Hvis der samtidig skal investeres i en mobil tandklinik, vil anlægsudgifterne for hver af modellerne være 5 mio. kr. større. Dermed vil anlægsudgifterne for model 1 være 50 mio. kr. og for model 2 57 mio. kr.

Da special- og omsorgstandplejen for nuværende varetages af andre, er der ikke budgetmidler i Tandplejens ramme til varetagelse af disse to specialer. Driften af disse vil til sammen beløbe sig til 2-3 mio. kr. årligt.

Driftsmæssigt vil der være potentiale for besparelse på længere sigt ved en reduktion i antallet af klinikker.  Besparelsen vil dog primært være på indkøb og vedligeholdelse af maskinparken.

Budgettet til omsorgstandplejen er placeret under Center for Sundhed og Ældre. Hvis dette speciale hjemtages, vil budgetmidlerne skulle overføres til Slagelse Kommunale Tandpleje.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget videresender sagen til forhandlingerne om Budget 2021.

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, hvordan den politiske opfølgning på Børne- og Ungepolitikken skal foregå.

På Byrådsmødet den 27. januar 2020 blev den nye Børne- og Ungepolitik godkendt. Politikken udstikker seks principper for arbejdet med og omkring børn og unge. Udmøntningen af politikken skal ske lokalt. Det betyder, at det er op til den enkelte skole, dagtilbud mfl. at omsætte politikken til praksis.

På Børne- og Ungeudvalgets møde i april 2020 drøftede de en arbejdsgruppes anbefalinger til, hvordan der kan følges op på dagtilbuds og skolers mfl. arbejde med at virkeliggøre politikken. På baggrund af drøftelserne har administrationen udarbejdet nedenstående forslag til opfølgning.

Formålet med opfølgningen er at inspirere og lære af hinanden på tværs af virksomheder. Dagtilbud, skoler mfl. skal kunne bruge opfølgningen til at få indblik i, hvordan andre virksomheder arbejder med at virkeliggøre politikken, og høre deres erfaringer.

Opfølgningen foregår som en markedsdag, hvor repræsentanter fra alle virksomheder på Børne- og Ungeområdet samt understøttende funktioner mødes og præsenterer eksempler på, hvordan de har arbejdet med politikken. Markedsdagen kan fx omfatte fælles oplæg, workshops og stande.

Alle centrale aktører inviteres til at deltage på markedsdagen. Fra hver virksomhed og understøttende funktion inviteres mindst en medarbejderrepræsentant og en lederrepræsentant. Fra virksomheder med forældrebestyrelser inviteres også en forældrerepræsentant og fra virksomheder for ældre børn /unge inviteres også en repræsentant herfor. Desuden deltager udvalget og administrationen.

Administrationen foreslår, at markedsdagen afholdes første gang primo 2021. Efterfølgende kan der tages stilling til, om markedsdagen skal gentages fx hvert eller hvert andet år samt indhold. Af hensyn til at flest muligt kan deltage, foreslås det, at markedsdagen lægges på en lørdag fx den 30/1 eller 6/2 i tidsrummet fra kl. 10 og 3-5 timer frem afhængig af det endelige program.

Det foreslås, at markedsdagen afholdes i kommunens egne lokaler fx Nørrevangskolen eller en af hallerne. Der skal være et større område til stande, fælles oplæg mm og samtidig en række mindre tilstødende lokaler til workshops og oplæg for mindre grupper.

Herudover kan de eksisterende tilsyn fx Kvalitetsrapport på skoleområdet og pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet bruges til at følge Børne- og Ungepolitikken.

Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte ovennævnte forslag, som det foreligger, eller med ændringer.

Administrationen vurderer, at forslaget vil kunne:

-      bidrage til inspiration og læring på tværs af virksomheder

-      bidrage til, at centrale aktørers perspektiver, herunder børn og unges perspektiver, kommer frem og kan indtænkes i det fremadrettede lokale arbejde

-      sikre, at virksomhederne ikke skal udarbejde dokumentation eller opfølgning udover de i forvejen eksisterende krav.

Estimerede udgifter til forplejning, leje af IT-udstyr, eventuelle eksterne oplægsholdere mm. beløber sig til ca. 50.000 kr.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at opfølgningen på Børne- og Ungepolitikken foregår som en markedsdag

2.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at markedsdagen afvikles den 30/1 eller 6/2 2021

Børne- og Ungeudvalget skal godkende rammer for etablering af erhvervsklasser. Desuden skal Børne- og Ungeudvalget indstille til Byrådet at godkende garantitildeling samt placering af erhvervsklasserne.

I forbindelse med indgåelse af budgettet for 2020 besluttede Byrådet at afsætte 500.000 kr. årligt til etablering af håndværkerklasser på skoleområdet. Midlerne er afsat i 2020 og i overslagsårene.

På baggrund heraf har administrationen udarbejdet forslag til rammebeskrivelse samt placering. Oplægget tager afsæt i rammerne for idrætstalent- og kunsttalentklasserne.

I rammebeskrivelsen nedenfor er klasserne omtalt som erhvervsklasser for at signalere, at de er bredt rettet mod alle erhvervsuddannelser og ikke kun de traditionelle håndværkerfag.

Med erhvervsuddannelsesreformen, der blev vedtaget i 2014, følger en klar målsætning om, at mindst 25% vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på minimum 30% i 2025. I Slagelse Kommune har 10-12% af eleverne valgt en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i perioden 2015-2018.

Formålet med erhvervsklasserne er at etablere en tættere tilknytning mellem folkeskole og erhvervsuddannelser og understøtte, at flere elever vælger en erhvervsuddannelse.

Derudover har erhvervsklassen til formål at understøtte, at flere elever består folkeskolens afgangsprøve. I Slagelse kommune er der i skoleåret 2018/19 13% af eleverne i 9. klasse, som ikke har været til den fulde afgangsprøve, og 14% har ikke fået mindst 2 i dansk og matematik.

Målgruppen for erhvervsklasserne er elever, der er motiveret for praktisk orienteret undervisning og kan se sig selv i en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Eleverne skal derfor være indstillet på at yde det, der skal til for at leve op til adgangskravene til en erhvervsuddannelse. I øjeblikket er adgangskravet minimum 2 i gennemsnit i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.

Erhvervsklasserne kan som udgangspunkt ikke imødekomme unge med behov for et specialpædagogisk tilbud.

Undervisningen i erhvervsklasserne omfatter de obligatoriske fag, erhvervsrettet undervisning på erhvervsuddannelserne samt erhvervspraktik.

I de obligatoriske fag er en stor del af undervisningen praktisk orienteret. Undervisningen varetages af folkeskolens lærere. Eksempler på en erhvervsrettet praksisvinkel kunne være:

-          Erhvervsorientering i alle fag og besøg fra erhvervslivet

-          Arbejde med innovation og iværksætteri

-          Tilknytning til kantineprojekt eventuelt med servering til andre virksomheder

I værkstedsundervisningen bliver eleverne introduceret til erhvervsuddannelsernes fire hovedområder:

-      Omsorg, sundhed og pædagogik

-      Kontor, handel og forretningsservice

-      Fødevarer, jordbrug og oplevelser

-      Teknologi, byggeri og transport

Undervisningen varetages af erhvervsuddannelsernes undervisere og foregår på erhvervsuddannelserne. Tiden til værkstedsundervisningen sammenstykkes af den understøttende undervisning og valgfag.

Alle elever er i praktik i en lokal virksomhed i minimum 2 uger årligt. Derudover er der mulighed for, at elever kan komme i praktik i en del af skoletiden, hvis det i en periode er motivationsfremmende. Dette vil foregå som særligt tilrettelagte forløb.

Der er tilknyttet en koordinator/UU-vejleder til erhvervsklasserne, som er i løbende dialog med den enkelte elev og forældrene om elevens trivsel og læring. Koordinator/UU-vejleder varetager også samarbejdet med erhvervsuddannelser og praktikpladser.

I henhold til folkeskoleloven er der ikke mulighed for at udvælge eleverne til en erhvervsklasse på baggrund af særlige kriterier. Alle elever i 8.-9. klasse i Slagelse Kommune, der er motiveret af praktisk undervisning og er indstillet på at bestå folkeskolens afgangsprøve, kan derfor optages i erhvervsklasserne.

Erhvervsklassen afholder informationsmøder for interesserede elever og deres forældre. Forud for optagelse skal alle elever og forældre til en individuel samtale med henblik på at afklare elevens motivation og afstemme forventninger. 

Klassen oprettes kun, hvis der er mindst 18 elever tilmeldt.

Der er opstillet følgende succeskriterier for erhvervsklasserne:

·   Alle elever erklæres uddannelsesparate

·   Elevfraværet er max 7,5%

·   Eleverne består folkeskolens afgangsprøve med minimum 2 i dansk og matematik

·   80% af eleverne vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse

Erhvervsklasserne evalueres første gang i efteråret 2022. Frem til efteråret 2022 følges løbende op på ordningen med afsæt i tilbagemeldinger fra elever, forældre og medarbejdere.

Administrationen foreslår, at midlerne anvendes i lighed med modellerne for kunsttalent- og idrætstalentklasserne.

Administrationen vurderer, at det først vil være muligt at få etableret et samarbejde med erhvervsuddannelserne og kunne opstarte til januar 2021. Det foreslås derfor, at der pr. 01.01.2021 opstartes én klasse på 8. årgang, og derefter en ny klasse pr. august hvert skoleår. Fremadrettet bliver der således en klasse på hhv. 8. og 9. klassetrin. Det vurderes, at der er tilstrækkeligt med elever i målgruppen til begge trin.

Udover nedenstående bevilling tildeles skolen den almene takst pr. elev på det pågældende klassetrin samt garantitildeling ved behov.

Økonomi for 2 erhvervsklasser (8.-9. klasse):

Erhvervsklasserne placeres på en af kommunens overbygningsskoler med afsæt i følgende kriterier:

·   Der er et erhvervsfagligt ungdomsuddannelsestilbud i umiddelbar nærhed af skolen

·   Skolen kan etablere kontakt til samarbejdspartnere i lokalområdet, der kan bistå med praktikpladser til eleverne

·   Skolen har plads til to ekstra klasser

·   Der er gode transportmuligheder til skolen

Administrationen har drøftet placering af erhvervsklassen med overbygningsskolerne, og der er kun én skole, som har vist interesse: Marievangsskolen i Slagelse. Marievangsskolen lever op til ovennævnte kriterier og vil meget gerne varetage opgaven.

Erhvervsklasserne etableres med afsæt i folkeskoleloven og lever op til minimumstimetal og vejledende timetal, så eleverne får de bedste forudsætninger for at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Børne- og Ungeudvalget kan godkende rammerne for erhvervsklasserne, som de foreligger, eller med ændringer.

Børne- og Ungeudvalget kan indstille til Byrådet at godkende placering af erhvervsklasser samt garantitildeling.

Administrationen vurderer, at rammebeskrivelsen er et godt og tilstrækkeligt grundlag for, at skolen kan påbegynde etablering af erhvervsklasserne. Rammerne muliggør, at erhvervsklasserne både kan være et attraktivt tiltag for skolen og kommende elever.

Samtidig understøtter rammerne, at flere elever består folkeskolens afgangsprøve og vælger en erhvervsuddannelse, hvilket bidrager til nogle af de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger. 

Det er desuden administrationens vurdering, at Marievangsskolen er et rigtigt godt sted at placere erhvervsklasserne. Det er den skole, der ligger tættest på en stor del af erhvervsuddannelserne, den har plads til eleverne, og den har i indeværende år et tæt samarbejde med ZBC, der varetager undervisningen i det nye to-årige obligatoriske valgfag ’Håndværk og design’ på 7.- og 8. klassetrin.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender rammerne for erhvervsklasserne

2.    at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Byrådet at godkende placering af erhvervsklasserne på Marievangsskolen

3.    at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Byrådet at godkende garantitildeling til erhvervsklasserne

Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget skal tage opfølgning på den kommunale ungeindsats til efterretning.

I september 2019 godkendte Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget tre effektmål for ungeindsatsen, som de vil følge op på hvert halve år i henholdsvis maj og november. Dette er den første halvårlige opfølgning. Udvalgenes opfølgningen har til formål at vurdere, om der er den ønskede udvikling hen mod de overordnede politiske målsætninger. Byrådet følger op på de politiske målsætninger en gang årligt. Målsætningerne er:

·         Mindst 85% af alle 25-årige skal have en ungdomsuddannelse i 2025 og 90% i 2030

·         Andelen af op til 25-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked skal være reduceret med minimum 20% i 2025 og halveret i 2030

·         Andelen af unge, der ikke er startet på ungdomsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse er højst 6% i 2025 og 5% i 2030

De unges oplevelse af ungeindsatsen er baseret på nogle få udsagn, som hver enkelt ung tager stilling til efter hvert netværksmøde. De unge svarer på en skala og har også mulighed for at skrive en kommentar. Svarene registreres i den unges uddannelsesplan, så de også kan bruges som feedback til de konkrete fagpersoner omkring den unge. De udsagn, som de unge bliver bedt om at tage stilling til er:

·         På netværksmødet i dag blev der talt om det jeg har brug for

·         På netværksmødet lyttede de til mig og mine ønsker med oprigtig interesse og nysgerrighed

·         Jeg følte mig godt behandlet på netværksmødet

·         Jeg ved, hvad jeg selv og de andre skal gøre i den næste tid

Da det har taget lang tid at få spørgsmålene implementeret i det IT system, fagpersonerne bruger til uddannelsesplanerne, er de unges oplevelse først blevet indhentet fra februar 2020. Det er derfor først muligt at give en konkret status på, hvor stor en andel af de unge der føler sig inddraget og mødt, ved opfølgningen i november 2020. Delmålene, som blev godkendt af udvalgene i september 2019, fremgår af tabellen nedenfor.

Dette effektmål er baseret på aktuelle data fra jobindsats.dk og Danmarks Statistik 25-29-årige på forsørgelse, hvormed der er en indikator på den samlede ungeindsats. I effektmålet medtages unge op til 30 år som modtager en forsørgelsesydelse. Både fleksjob og førtidspension er medregnet, da målet i videst muligt omfang er at sikre en tidlig og forebyggende indsats, så flere unge undgår at ende på disse ordninger. A-dagpenge indgår ikke, da A-dagpenge i overvejende grad ville medtage unge, som netop gennemfører en uddannelse og blot venter på første job. I takt med at Slagelse tiltrækker stadig flere studerende, vil der også være flere unge, som i en periode ender som dimittender på A-dagpenge. Unge i gang med en forberedende grunduddannelse betragtes som i uddannelse, ligesom i de nationale målsætninger.

Opfølgningen i januar 2020 viser, at 11,2% af unge op til 30 år modtager en forsørgelsesydelse. I januar 2019 var andelen 11,4%, så der ses en lille forbedring. Delmålet for 2020 er 10,4%, og der skal således ses en yderligere reduktion frem mod udgangen af 2020, for at indfri det opstillede delmål. Den aktuelle samfundsmæssige situation med covid-19 kan udfordre dette som følge af bl.a. suspenderet beskæftigelsesindsats og ekstraordinær stor tilgang af afskedigede unge.

Jobcenteret gør opmærksom på, at en stor del af de unge, der har søgt ydelse i 2019 er frafaldet en ungdomsuddannelse. I alt er der registreret 289 unge med ’afbrudt uddannelse’ som årsag til at de søger ydelse. Det svarer til 26% af det samlede antal unge, der har søgt ydelse. Dette peger på, at der er behov for et tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne og uddannelsesvejlederne, med henblik på at understøtte de unge med de udfordringer, de har, mens de er i uddannelse, og dermed forebygger frafald. 

Delmålene og status pr. januar 2020 fremgår af tabellen nedenfor.

Dette effektmål vedrører alle elever i 7.-10. klasse i kommunale folke- og specialskoler. Alle tre fraværstyper er medregnet både lovligt, ulovligt og sygefravær. De foreliggende data er opgjort på et helt skoleår, for at imødegå sæsonudsving. Der er taget udgangspunkt i perioden januar 2019 til januar 2020 som er de seneste tilgængelige data forud for coronasituationen.

Opfølgningen viser, at den samlede, vægtede fraværsprocent for alle tre typer fravær er 8,4%. I indeværende skoleår er fraværet steget med cirka 1% i almenskolerne i forhold til sidste skoleår. Der er en tendens til et højere sygefravær og lovligt fravær, mens det ulovlige fravær er faldet. Generelt har specialskolerne et højere fravær end almenskolerne: specialskolerne ligger i gennemsnit på 11-12 % fravær i udskolingen, men der er store forskelle mellem skolerne. Dette kunne pege på, at der er behov for en øget fraværsindsats i udskolingen, særligt i forhold til lovligt fravær og sygefravær.

Delmål og status pr. januar 2020 fremgår af tabellen nedenfor.

Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v. af 29. maj 2018.

Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget kan tage opfølgningen til efterretning.

Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget kan drøfte behovet for yderligere tiltag.

Administrationen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget tager opfølgningen til efterretning og drøfter en eventuel justering i indsatsen.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget tager opfølgningen til efterretning

Børne- og Ungeudvalget skal drøfte håndteringen af COVID-19 på børne- og ungeområdet.

Situationen med COVID-19 medførte en midlertidig lukning af dagtilbud og skoler samt hjemsendelse af de mange medarbejderne, der ikke varetog nødpasning. På det specialiserede børne- og ungeområde blev mange medarbejdere ligeledes hjemsendt med henblik på at varetage deres arbejdsopgaver hjemmefra.

Den gradvise genåbning af dagtilbud og skoler er i gang. Dagtilbuddene er i udgangspunktet åbne for alle, mens skolerne i første omgang er åbnet for elever til og med 5. klasse samt for alle elever i specialtilbud. Meldingerne fra både dagtilbud og skoler er, at genåbning er gået godt, og at medarbejderne møder stor samarbejdsvilje hos børn og forældre. Det er en meget anderledes hverdag med begrænsninger for både børn og voksne, men der bliver fundet mange gode og kreative løsninger på de udfordringer, som de sundhedsmæssige retningslinjer bringer med sig.

Pr. 20. april så fremmødet i dagtilbud og folkeskoler ud som følger:

Det relativt lave fremmøde i dagtilbud indikerer, at mange forældre finder alternative pasningsmuligheder eller holder børnene hjemme. Fremmødet i folkeskolerne er højere, da det er udgangspunktet, at elever, der er omfattet af genåbningen, møder op i skolen som normalt.

Bilagene 1 og 2 giver seneste status på håndtering af COVID-19 og den gradvise åbning af henholdsvis dagtilbuds- og skoleområdet.

I bilag 3 findes en tilsvarende status vedrørende det specialiserede børne- og ungeområde.

Selvom alle dagtilbud og skoler følger de sundhedsfaglige retningslinjer, medfører genåbningen en større risiko for smitte, fordi flere personer nu vil være samlet. Sundhedsstyrelsen har udsendt instrukser til ledelser i hhv. dagtilbud samt skoler og SFO’er (bilag 4 og 5). Heri beskrives det, at der lokalt skal foreligge en instruks for håndteringen af børn eller personale, der får symptomer på sygdom i løbet af dagen.

Hvis en ansat eller et barn konstateres smittet med COVID-19, skal dagtilbuddet/skolen sikre, at personer, der har været i nær kontakt med den smittede, informeres om de særlige forholdsregler, som de skal tage, hvis de selv oplever symptomer på sygdom.

I Slagelse Kommune vil relevante medarbejdere blive opfordret til at blive testet, ligesom forældre vil blive opfordret til at holde øje med eventuelle symptomer hos deres børn.

Hvis en medarbejder ikke er konstateret smittet, men ved at blive testet, skal vedkommende blive hjemme, indtil resultatet foreligger. Det er anbefalingen, at forældre til børn i medarbejderens ”gruppe” bliver orienteret om, at medarbejderen er hjemsendt og i færd med at blive testet.

Såfremt smitte over længere tid viser sig hos en større gruppe medarbejdere/børn i dagtilbuddet/skolen, kan der i sidste ende blive behov en strategisk nedlukning af et tilbud – enten helt eller delvist. En sådan nedlukning vil være af en varighed, der sikrer, at smitten ikke kan brede sig yderligere.

Den kommunale styrelseslov.

Børne- og Ungeudvalget kan drøfte håndteringen af COVID-19 på børne- og ungeområdet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget drøfter håndteringen af COVID-19 på børne- og ungeområdet.

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, hvilke forslag til initiativer i dagtilbud og skoler der skal finansieres via den lokale hjælpepakke i forbindelse med COVID-19.

Økonomiudvalget traf på deres møde den 20. april 2020 beslutning om den lokale hjælpepakke i forbindelse med COVID-19. Af protokollen til behandlingen af punkt 7 fremgår følgende:

For dagtilbuds- og skoleområdet er der således afsat en økonomisk ramme svarende til i alt 9.521.000 kr. Listerne over forslag er blevet til på baggrund af tilkendegivelser fra dagtilbud og skoler, der alle har fået mulighed for at melde ind med konkrete ønsker. På skoleområdet er forslagene prioriteret med prioritet 1 og 2.

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, hvilke forslag der skal finansieres af midlerne fra hjælpepakken.

Kommunalfuldmagtens regler om initiativer med almennyttigt interesse for kommunens borgere.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, hvilke forslag til initiativer i dagtilbud og skoler der skal finansieres via den lokale hjælpepakke i forbindelse med COVID-19.

Ingen bemærkninger.

Den lokale hjælpepakke og den økonomiske ramme til initiativer i dagtilbud og skoler finansieres af centrale midler.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter, hvilke forslag til initiativer i dagtilbud og skoler der skal finansieres via den lokale hjælpepakke i forbindelse med COVID-19.

Børne- og Ungeudvalget skal prioritere de foreslåede kulturelle initiativer på børne- og ungeområdet.

Økonomiudvalgets besluttede den 2/4 2020, at ”Der skal findes utraditionelle løsninger mht. hjælp til kulturinstitutioner, klubber, events og lignende. Gerne via voucher til billetter gennem skoler og daginstitutioner (fx 100 kr. pr. barn) og/eller delvis dækning af dokumenteret mistede billetindtægter. Forvaltningen udarbejder konkret forslag (forslag fra BUU og KFU).”

Generelt er der et behov for, at initiativer strækker sig ind i 2021, da der endnu ikke er klarhed over, hvornår hverken kulturaktører eller skole, dagtilbud eller andre mulige ”modtagere” af kulturtilbud kan åbne igen og er oppe at køre for fuld styrke.

Derudover kan visse initiativer kræve længere planlægning, og flere initiativer vil have brug for at blive videreført i 2021 for at opnå en effekt.

Kommunalfuldmagtens regler om initiativer med almennyttigt interesse for kommunens borgere.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte forslag til prioritering, som det foreligger, eller med ændringer.

Administrationen vurderer, at alle de foreslåede initiativer vil bidrage til både at understøtte kommunens kulturliv og dagtilbuds- og skoleområdet.

Initiativer som pulje til transport og partnerskaber på skole- og dagtilbudsområdet vil betyde, at der både skal afsættes medarbejdertimer til udvikling og efterfølgende administration af ordningen.

Hvis alle initiativer prioriteres, skal der afsættes 1.152.500 kr. samlet.

Herudover vil dele af anlægsbudget øremærkes til kunst.

Økonomiudvalget fastlægger den økonomiske ramme for initiativerne.

Kultur og Fritidsudvalget orienteres.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget prioriterer de foreslåede kulturelle initiativer på børne- og ungeområdet indenfor den givne ramme fra Økonomiudvalget.

Børne- og Ungeudvalget skal godkende projektforslag for etablering af ny daginstitution i Jonslunden i Slagelse.

I forbindelse med Budget 2019-2022 blev der afsat midler til anlæg af ny daginstitution i Slagelse by. På Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. juni 2019 blev det besluttet at placere en ny integreret daginstitution for 0-6 årige ved Jonslunden. Der er tilvejebragt lokalplan med plads til en daginstitution for 120 børn.

Den 16. september 2019 traf Byrådet via indstilling fra Børne- og Ungeudvalget beslutning om at give anlægsbevilling til rådighedsbeløb på kr. 100.000 i 2019, kr. 15.000.000 i 2020 og kr. 11.900.000 i 2021 – i alt 27.000.000 kr. til ny daginstitution ved Jonslunden i Slagelse.

Opgaven med at opføre en ny aldersintegreret daginstitution for 120 børn (0-6 år) med et bruttoetageareal på ca. 1080 m² på en ca. 5490 m² stor byggegrund ved Jonslunden i Slagelse blev udbudt, og den 20. december 2019 blev opgaven/kontrakten tildelt BJERG Arkitektur A/S.

Et byggeudvalg bestående af repræsentanter fra Børnehuset Nord, Center for Børn og Unge, byggerådgivere fra Center for Kommunale Ejendomme samt politisk repræsentant fra Børne- og Ungeudvalget har medvirket til udarbejdelse af vedhæftede projektforslag (bilag 1).

En godkendelse af projektforslaget er næste skridt i processen.

Den kommunale styrelseslov.

Børne- og Ungeudvalget kan godkende projektforslaget, som det fremgår af bilaget, eller give bemærkninger til det fremlagte.

Såfremt projektforslaget godkendes, er det muligt at følge tidsplanen, som fremgår af projektforslaget. Overordnede milepæle i tidsplanen er:

Ansøgning om byggetilladelse, 15. juni 2020

Udsendelse af udbud, 7. august 2020

Licitation, 21. september 2020

Byggeperiode, 2. oktober 2020 -

Ibrugtagning 2. august 2021

Administrationen anbefaler, at projektforslaget godkendes, som det er beskrevet i bilagene. Anbefalingen taget afsæt i, at materialet er resultatet af en meget grundig proces og et tæt samspil mellem den valgte rådgiver, repræsentanter fra Børnehuset Nord (personale og ledelse), repræsentanter fra Slagelse Kommunes interne bygherrerådgivning og Center for Børn og Unge.

Administrationen vurderer endvidere, at der er tale om et godt og gennemarbejdet projekt, hvor brugernes ønsker og idéer tydeligt træder frem.

Da projektet er underlagt en stram økonomi og tidsplan, er det aftalt med rådgiver, at projektet udbydes i hovedentreprise.

Administrationen vurderer på baggrund af rådgivers vejledning, at tidsplanen for projektet kan holdes, og at en ny daginstitution i Jonslunden kan være klar til indflytning august 2021, såfremt nærværende projektforslag godkendes.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender projektforslaget, som det fremgår af bilaget.

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte dialogproces for eget budgetområde for Budget 2021-24.

På grund af Covid19 er der indført forsamlingsforbud, og det er endnu uvist, hvornår der bliver givet mulighed for at mødes i forsamlinger på mere end 10 personer. De allerede planlagte budgetdialogmøder i april og maj er derfor aflyst.

Børne- og Ungeudvalget skal for eget budgetområde fastlægge dialogprocessen – både formen på dialogmøderne, samt hvem der skal afvikles dialogmøder med.

På udvalgets møde i juni samles op på input og forslag. På samme møde skal også anlægsprogram, budgetrammer mv. drøftes.

Den kommunale styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest den 15. september 2020 udarbejde budgetforslag til Byrådet.

Dialogmøderne skal have fokus på, hvordan vi sikrer den bedst mulige anvendelse af udvalgets ressourcer og budgetrammer.

Fagudvalget kan vælge af afvikle dialogmøder som digitale møder, hvor der kan veksles mellem webinar, plenum og gruppedialoger.

Alternativt kan dialogen gennemføres skriftligt, hvor fagudvalget sender spørgsmål til dialogparterne.

Med de muligheder, der findes, vil det være muligt at gennemføre dialogmøderne digitalt. Formen fordrer dog en vis digital modenhed hos deltagerne samt adgang til pc med netadgang, kamera mv.

Den skriftlige dialog giver begrænsede muligheder for at få uddybning af input og forslag, ligesom de høringsberettigede parter kun i begrænset omfang kan kommentere på hinandens forslag.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget fastlægger form og deltagerkreds på deres dialogmøde.

Børne- og Ungeudvalget skal drøfte forslag og input til Rammeaftale 2021-2022 på det specialiserede social- og undervisningsområde.

Siden 2011 har kommunerne haft koordineringsopgaven på det specialiserede social- og undervisningsområde. Hvert andet år indgås en Rammeaftale, som forpligter kommunerne til dels at sikre, at der er de tilstrækkelige tilbud til borgerne og dels at sikre, at området styres hensigtsmæssigt ift. økonomi og samhandel mellem kommunerne.

For børne- og ungeområdet drejer det sig om tilbud vedrørende vidtgående specialundervisning og tilbud, der bl.a. retter sig mod psykisk syge børn- og unge, misbrug og sikrede institutioner.

Forslag til Rammeaftale for 2021-2022 vil blive forelagt kommunerne til godkendelse i september 2020. Forinden er tilrettelagt en proces, hvor kommuner, interesseorganisationer m.fl. inddrages i forhold til at komme med forslag til den kommende aftale. I bilag 1 beskrives processen. Høringen af kommunerne og handicaprådene er en del af den beskrevne proces. Den 17. april 2020 vil blive afholdt et afsluttende politikertemamøde. Herefter udarbejdes forslag til ny rammeaftale.

Den nuværende rammeaftale 2018-2020 indeholder en række fokusområder, der retter sig mod kommunernes udviklingsforpligtelse i forhold til at sikre balancen mellem udbud og efterspørgsel af tilbud samt styringsforpligtelsen. Rammeaftale 2018-2020 kan læses på https://rs17.dk/media/14996/rammeaftale_sj_lland_2018-2020.pdf.

I de drøftelser, der har været i rammeaftaleregi som optakt til udarbejdelse af rammeaftale 2021-22, har der været opbakning til at fortsætte med fokusområderne fra rammeaftale 2018-2020 med enkelte tilføjelser og tilpasninger. Der er fremsat ønsker om yderligere forpligtende samarbejder om udvalgte målgrupper; borgere med psykiske udfordringer, sårbare unge og særligt dyre enkeltsager.

Slagelse Kommune har i det indledende arbejde været blandt de kommuner, der har anbefalet styrkede indsatser i forhold til sårbare unge med psykiske udfordringer.

Implement har jf. bilag 2 beskrevet de nuværende fokusområder, de forslag, der fremkom ved KKR’s dialogmøde den 29. november 2019, samt forslag til justerede fokusområder i den kommende rammeaftale.

Bilaget beskriver s. 6 til 12 forslag til justerede fokusområder med mål, tematikker og mulige handlinger. Børne- og Ungeudvalgets input hertil vil indgå i arbejdet med kommende oplæg til politisk drøftelse mellem kommunernes repræsentanter senere på foråret.

I forbindelse med realisering af den kommende rammeaftale kan det tillige drøftes, hvordan kommunernes indbyrdes forpligtelser i forhold til de specialiserede områder kan udmøntes. Vedhæftede bilag 3 er et notat, hvor der redegøres for overvejelser om at fokusere det forpligtende arbejde til de mest specialiserede tilbud.

Børne- og Ungeudvalget kan her tage stilling til, om det fortsat er ønskeligt med det meget brede samarbejde imellem regionens kommuner om alle tilbud, eller om vi skal prioritere samarbejdet med nærliggende kommuner, når der ikke er tale om de mest vidtgående tilbud.

KKR har drøftet procesplan, fokusområder og ny forståelse for det forpligtende samarbejde den 5. februar 2020.

Bekendtgørelse af lov om social service § 6 LBK nr. 798 af 07/08/2019.

Børne- og Ungeudvalget kan drøfte forslag og input til Rammeaftale 2021-2022.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser drøftede rammeaftalen på deres møde 4. marts 2020.

Afdeling for Børn og Familie indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget drøfter forslag og input til Rammeaftale 2021-2022.

1.    Orientering fra formand

2.    Orientering fra medlemmer

3.    Orientering om henvendelser fra borgere

4.    Orientering fra direktøren

a.    Opsamling på Åben Skole Idrætspartnerskaber for 2019

b.    Opsamling på Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaber for 2019

c.    Nye Åben Dagtilbud og Skole Partnerskabsaftaler for 2020

d.    Lokalplanproces for lokalplan 1227 - daginstitution mellem Ndr. Ringgade og Bakkevej, Slagelse øst

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til kommende møder/dagsordenspunkter.

Administrationen udarbejder og opdaterer løbende oversigten over kommende sager til Børne- og Ungeudvalgets møder (bilag 1), samt den kvartalsopdelte årsplan (bilag 2). I den forbindelse har udvalget mulighed for at komme med deres input til emner eller dagsordenpunkter, som de ønsker behandlet på kommende møder.

Ingen bemærkninger.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til kommende møder/dagsordenpunkter.

Sagsoversigten og årsplanen er vigtige redskaber i planlægningen af kommende udvalgsmøder. Administrationen vurderer, at det skaber værdi, hvis Børne- og Ungeudvalget har input til kommende møder eller dagsordenpunkter. Så vidt det er muligt, vil administrationen imødekomme udvalgets ønsker om tidspunkt for behandling af tilføjede dagsordenpunkter.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til kommende møder/dagsordenpunkter.

Børne- og Ungeudvalget træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af dagens udvalgsmøde.

I Børne- og Ungeudvalgets Forretningsorden §8 er anført, at der på hver udvalgsdagsorden er en sag om pressemeddelelser.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde.

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet af udvalgsmødet.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet af udvalgsmødet.