Børne- og Ungeudvalget (2018-2021) – Dagsorden – 8. juni 2020

Godkendelse af dagsorden til Børne- og Ungeudvalgets møde den 8. juni 2020.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender dagsorden til mødet den 8. juni 2020.

Børne- og Ungeudvalget skal drøfte kvalitet i dagtilbud med henblik på at udstikke en politisk retning for området.

På baggrund af udvalgets indledende drøftelser på udvalgsmødet den 30. marts 2020 (sag 361) om drøftelse af udviklingsmulighederne på dagtilbudsområdet, afholdes temadrøftelse med indbudte interessenter. Formålet med dialogerne er at få indblik i gæsternes syn på forholdene og udviklingsmulighederne på dagtilbudsområdet i Slagelse Kommune.

Programmet for temadrøftelsen er:

Kl. 16.30-18.30: Fælles dialog/paneldebat med interessenter

Kl. 18.00-19.00: Udvalgets afsluttende drøftelser, ingen gæster

I vedhæftede bilag 1-2 findes det datagrundlag, som de indbudte gæster er blevet præsenteret for. Bilag 1 indeholder en præsentation af en vifte af fakta om dagtilbudsområdet i Slagelse Kommune (præsenteret for udvalget på Webex-møde den 30. marts). Bilag 2 indeholder en præsentation af Slagelse Kommunes model for tilsyn i dagtilbud.

Den kommunale styrelseslov.

Børne- og Ungeudvalget kan drøfte input med og fra de indbudte gæster om forhold på dagtilbudsområdet i Slagelse Kommune med henblik på at udstikke en politisk retning for området.

Det er administrationens vurdering, at en politisk besluttet retning for det samlede dagtilbudsområde i Slagelse Kommune vil skærpe det daglige arbejde yderligere.

Administrationen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget drøfter kvalitet i dagtilbud, herunder de nuværende forhold og udviklingsmuligheder, med henblik på at udstikke en politisk retning for området.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget drøfter kvalitet i dagtilbud med henblik på at udstikke en politisk retning for området.

Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 2B for 2020 med fokus på udgifter, der følger af COVID-19, og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.

Budgetopfølgning 2B medtager afholdte udgifter til COVID-19 i 2020.

Børne- og Ungeudvalget godkender budgetopfølgningen, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Fagudvalget har i maj måned godkendt budgetopfølgning 2 for 2020 med ønsket om en ekstra budgetopfølgning i juni måned med fokus på forventede mer-/mindreudgifter til COVID-19.

I Budgetopfølgning 2B har forvaltningen set nærmere på udgifter relateret til COVID-19, både engangsudgifter, øgede driftsudgifter, mindreindtægter samt evt. mindreudgifter.

Forventningerne til de økonomiske effekter af COVID-19 er beskrevet nedenfor.

Forventet resultat for 2020 fra budgetopfølgning 2 fremgår af nedenstående tabel sammen med indarbejdede COVID-19-udgifter i budgetopfølgning 2, ligesom afholdte COVID-19-udgifter pr. ultimo april, og revideret forventning til årets resultat kan ses i tabellen.

De afholdte udgifter til COVID-19 dækker over samlede engangsudgifter på ca. 0,8 mio. kr. Herudover er de største udgifter forbundet med indkøb af værnemidler for ca. 0,5 mio. kr. Merudgifterne til værnemidler er pt. bogført under FSU, men BUU’s andel indgår i COVID-19-udgiften i ovenstående skema. De er dog ikke indregnet i forventet resultat, da der forventes kompensation jf. Aftale om kommunernes økonomi for 2021.

Der er en række forbehold til ovenstående afholdte udgifter og en vurdering af fremtidige udgifter på området. Skole- og dagtilbudsområdet har i den første periode med COVID-19 været lukket ned og har kun haft mindre COVID-19-udgifter i forbindelse med nødpasning. Herefter blev områderne en del af Fase 1-genåbningen fra 15. april med genåbning af dagtilbud samt 0.–5. klasser, hvilket har betydet øgede COVID-19-udgifter. Fra 18. maj er alle klassetrin tilbage i skole med Fase 2-genåbningen, dog stadig med nødundervisning, men dette må også forventes at give øgede udgifter på områderne. Samtidig er afstandskravet ændret fra 2 til 1 meter, hvilket har betydning, ift. hvor mange børn og unge der fysisk kan være i dagtilbud og skoler. Den ikke udførte aktivitet i perioden er vanskelig at vurdere den økonomiske konsekvens af, men indgår i det omfang, det har været muligt.

Børne- og Ungeudvalget præsenteres for forbrugsprocent opgjort pr. ultimo april 2018-2020 i følgende tabel.

Forbrugsprocenterne indikerer, at der i perioden til ultimo april ikke er et merforbrug som følge af COVID-19-udgifter.

Forbrugsprocenterne viser, hvor stor en procentmæssig andel forbruget til og med april udgør af det korrigerede budget. FGU afregnes først i juli 2020 derfor den lave forbrugsprocent.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Ingen bemærkninger.

Det er vurderingen, at det har været udfordrende for de enkelte virksomheder at opgøre COVID-19-mer-/mindreudgifterne samt mindreindtægterne. Derudover har virksomhederne haft forholdsvis frie hænder til at finde lokale løsninger, hvilket også kan afspejle forskellig økonomisk påvirkning.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Budgetopfølgning 2B for 2020 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalget og Byrådet

Fagudvalg og Økonomiudvalg skal overfor Byrådet anbefale, at anlægsregnskaber for nedenstående anlægsprojekter godkendes.

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbevillingens anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af over- eller underskud.

Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug.

Merforbrug finansieres som hovedregel af øvrige bevillinger inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller andre anlægsprojekter, hvor der forventes et mindreforbrug.

Der aflægges anlægsregnskab (over 2 mio. kr.) på nedenstående anlægsprojekter.

I sagens bilag kan ses en nærmere beskrivelse ift. anlægsregnskaberne for hver af de nævnte anlæg.

Udbygning af Daginstitutionen Lilleskov i Korsør for at imødekomme akut behov for kapacitetsudvidelse i Korsør Syd.

Mindreforbruget på 0,023 mio. kr. ønskes overflyttet til Ejendomsservice øremærket Daginstitutionen Lilleskov til etablering af skur til ønsket udeopbevaring.

Skovbørnehuset i Slagelse er udbygget med 504 m² til yderligere 71 børn og der er opført et 23 m² stort orangeri. Bilag B.

Merforbruget på 0,066 mio. kr. finansieres af driften i dagtilbud

Der aflægges anlægsregnskab (under 2.0 mio. kr.) på nedenstående anlægsprojekter.

Tidligere undervisningspavillon ved Slagelse Brandstation, Rytterstaldstræde, blev flyttet til Slotsbjergby Daginstitution og ombygget til en ekstra stue til Børnehaven Slottet. Bilag C.

Mindreforbruget ønskes overflyttet til dagtilbud øremærket til evt. udgift i forbindelse med ny placering af pavillon i forhold til arbejdet med kapacitetsudvidelse.

Når anlægsprojektet er afsluttet skal der umiddelbart efter aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse. Overstiger de samlede udgifter eller indtægter 2 mio. kr. skal anlægsregnskabet godkendes af Økonomiudvalg og Byråd.

Udvalget kan vælge at videresende anlægsregnskaberne over 2 mio. kr. (Pkt. A og B) til Økonomiudvalget og Byrådet på det foreliggende grundlag eller bede om yderligere beskrivelse af, hvordan anlægsrammerne er anvendt.

Udvalget kan vælge at godkende anlægsregnskaberne under 2 mio. kr. (Pkt. C) på det foreliggende grundlag eller bede om yderligere beskrivelse af, hvordan anlægsrammerne er anvendt.

Administrationen anbefaler, at udvalget videresender anlægsregnskaberne over 2 mio.kr (Pkt. A og B) til Økonomiudvalget og Byrådet

Administrationen anbefaler desuden, at udvalget godkender anlægsregnskab (Pkt. C) under 2 mio. kr.

Nedenstående økonomiskema viser finansiering ift. de aflagte over- og underskud fordelt på områder/projekter.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget skal over for Byrådet anbefale, at udbetalingen af anlægstilskuddet til istandsættelse af Bien skal godkendes.

I Budget 2017 blev der afsat i alt 3,4 mio. kr. i anlægstilskud til Produktionshøjskolen i Korsør, der for disse midler skulle købe og istandsætte sejlskibet Bien. Anlægsbevillingen blev frigivet af Byrådet den 30. januar 2017.

Bevillingen blev givet, under forudsætning af at der via fondsmidler eller anden ekstern finansieringskilde kunne skaffes de resterende midler til projektet, og at der tillige ville være dækning for de fremadrettede løbende driftsudgifter.

Perioden fra frigivelsen af bevillingen til nu er brugt på at skaffe den nødvendige eksterne finansiering, ligesom Produktionshøjskolens aktiviteter i Korsør i mellemtiden er overtaget af FGU. Selvom aktiviteterne er overtaget af FGU, er det overordnede formål med anlægstilskuddet det samme: maritime uddannelsesaktiviteter for FGU’s elever, både i forbindelse med istandsættelsen og den efterfølgende brug af skibet.

I slutningen af april 2020 tilkendegav FGU, at den nødvendige samlede finansiering til køb, istandsættelse og efterfølgende drift af skibet er tilvejebragt, under forudsætning af at Slagelse Kommune udbetaler anlægstilskuddet over tre år, startende i 2020.

Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Børne- og Ungeudvalget kan vælge at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende udbetalingen af anlægstilskuddet til Bien.

Administrationen vurderer, at betingelserne er til stede, for at FGU kan få udbetalt anlægstilskuddet over tre år. Desuden er det administrationens vurdering, at istandsættelsen af Bien understøtter både FGU’s overordnede uddannelsesaktiviteter og Korsørs maritime kulturarv som søfarts- og overfartsby. Det anbefales derfor, at udbetalingen af anlægstilskuddet godkendes.

Anlægstilskuddets første rate på 1,4 mio. kr. udbetales efter Byrådets godkendelse. Derefter udbetales de to rater af hver 1 mio. kr. i januar 2021 og januar 2022.

Den del af anlægsbudgettet, der ikke skal udbetales i 2020, er andetsteds søgt overført til 2021 og 2022.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet at godkende udbetalingen af anlægstilskuddet over tre år.

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte rammerne for udmøntning af midler til åben skole.

På budgettet for 2020 er der afsat 1 million kr. til åben skole. Med folkeskolereformen blev skolerne forpligtet på åben skole, dvs. at inddrage og samarbejde med det omgivende samfund. Det kan fx være lokale organisationer, musikskole, erhvervsliv, idrætsforeninger, ungdomsskole, museer mm. Samarbejdet skal bidrage til at skabe variation i skoledagen og differentiere undervisningen, så eleverne får et større kendskab til samfund og foreningsliv og lærer mere. Samtidig skal samarbejdet styrke den lokale sammenhængskraft. Åben skole-læringsaktiviteter planlægges, så de understøtter Fælles Mål for fagene.

Flere landsdækkende evalueringer af åben skole viser, at de fleste åben skole-forløb sker i samarbejde med idrætsforeninger, kulturinstitutioner og private virksomheder. Evalueringerne påpeger en række barrierer, der hindrer, at skolerne i højere grad samarbejder med det omgivende samfund om åben skole-forløb. De største barrierer er, at:

·         Det er tidskrævende for lærerne at etablere samarbejder og planlægge forløb

·         Skolen har ikke økonomi til åben skole-forløb, herunder til transport

·         Logistik (inklusiv transport) i forbindelse med et forløb er tidskrævende for lærerne

Tilsvarende viser evalueringerne, at lærerne oftest gør brug af åben skole, hvis der på forhånd er etableret et samarbejde, forløbet er planlagt og gratis, og transport er gratis).

I Slagelse Kommune er der en række aftaler med og tilbud fra eksterne aktører om åben skole-forløb. Aftaler og tilbud er samlet på platformen ”Skolen i Virkeligheden”, hvor lærerne nemt får overblik over og adgang til relevante muligheder. Igennem en årrække har fritidsområdet indgået partnerskaber med en række lokale idrætsforeninger og -klubber om åben skole-forløb primært rettet mod idræt. Ligeledes er der et samarbejde med ’kulturbussen’, hvor skolerne kan benytte åben skole-forløb på to af de lokale museer inklusiv transport. Disse tilbud er gratis for skolerne og bliver flittigt brugt. Særligt kulturbussen er populær, og forløbene bliver revet væk. Derudover er der en række andre tilbud, som forskellige aktører både lokalt og i tilstødende kommuner byder ind med. Nogle tilbud er gratis, andre ikke, og de fleste kræver transport. Disse tilbud anvender lærerne i mindre grad eller slet ikke.

En del aktører giver udtryk for, at de gerne vil mere i dialog med skolerne og fortælle om tilbud og muligheder. Flere skoler bruger deres PLC-medarbejder (pædagogisk læringscenter) som ’tovholder’ på åben skole, men i praksis er der stor variation i, hvor meget tid den enkelte PLC-medarbejder har til denne opgave.

På baggrund af dialog med en række skoleledere og ovennævnte evalueringer vurderer administrationen, at der primært er behov for at understøtte tre initiativer for at udbrede brugen af åben skole. De tre initiativer uddybes nedenfor:

-      Etablering af forløb med erhvervslivet

-      Etablering af forløb med kulturaktører

-      Understøttelse af transportudgifter

Administrationen evaluerer på initiativerne en gang årligt med henblik på at vurdere den fremadrettede anvendelse af midlerne.

En række skoleledere efterspørger samarbejde med det lokale erhvervsliv. Der er forskellige vinkler på samarbejdets form, og hvilke fag forløbene skal understøtte. For eksempel kan åben skole-forløb med erhvervslivet indtænkes i det timeløse fag ’uddannelse og job’, i valgfaget ’arbejdskendskab’, i projektopgaven eller naturfagsprøven i 9. klasse, i samfundsfag, dansk, matematik mm. Formen på forløbene kan være alt fra et kortere besøg på en virksomhed, over et længere forløb med flere gensidige besøg, til en ’adoptionstanke’ hvor en lokal virksomhed samarbejder med en klasse eller en årgang hele vejen fra 0. til 10. klasse. Samtidig giver skolelederne udtryk for, at det tager tid at få etableret kontakt til det lokale erhvervsliv og tilrettelagt nogle forløb, der kan tilgodese den enkelte skoles ønsker til form og indhold. Fra erhvervslivets side er der et ønske om, at kontakten er koordineret centralt, så de ikke skal forholde sig til mange henvendelser fra forskellige skoler. 

På baggrund heraf foreslår administrationen, at ca. 500.000 kr. af den samlede bevilling til åben skole øremærkes til forløb med det lokale erhvervsliv. Midlerne samles i en pulje, hvorfra alle skoler kan søge om et beløb svarende til max 23.000 kr. årligt. For at gøre det let tilgængeligt for skolerne at få del i midlerne, skal de blot beskrive, hvordan de ønsker at anvende midlerne. Skolerne kan anvende midlerne til at frikøbe en medarbejder til at være tovholder på åben skole, herunder etablere kontakt og planlægge forløb samt være bindeled til lærerne. Midlerne kan også anvendes til eventuel betaling for samarbejder eller til transport af elever ved besøg på lokale virksomheder. På denne måde kan den enkelte skole strikke åben skole-samarbejdet med erhvervslivet sammen, præcist som de ønsker det. Når der er lagt op til at, alle skoler kan få det samme beløb uanset skolens elevtal, hænger det sammen med, at der på større skoler er bedre muligheder for at finde lokale midler til opgaven, og at formidlingsopgaven er stort set den samme uanset antallet af lærere.     

En række skoleledere og lærere efterspørger planlagte og gratis åben skole-samarbejder inklusiv transport med forskellige kulturaktører. Der er flere lokale kulturaktører, som kan indtænkes i åben skole-forløb fx i de praktisk-musiske fag, herunder valgfag, men også andre fag. Flere kommuner har eller er i gang med at etablere partnerskaber mellem skoler og kulturaktører, og det er oplagt at videreudvikle partnerskabstanken ud fra de gode erfaringer på fritidsområdet. For kulturaktørerne vil et partnerskab bl.a. give mulighed for et tæt og kontinuerligt samarbejde med skolerne og sikre et antal besøg og en fælles koordinering samt et indtægtsgrundlag et år frem. Desuden vil det åbne muligheder for nye samarbejder med skolerne. Erfaringer fra andre kommuners åben skole-partnerskaber viser, at en del kulturaktører har brug for hjælp til at tilrettelægge forløbene, så indholdet lever op til Fælles Mål i det/de relevante fag, og eleverne bliver aktivet inddraget i læringen.

Administrationen foreslår, at ca. 300.000 kr. af den samlede bevilling øremærkes til partnerskaber med lokale kulturaktører. Midlerne anvendes til et antal forløb, som købes ved en række forskellige kulturaktører. Aktørerne skal kunne tilbyde et indhold, der ligger ud over det, som skolerne i forvejen kan. Herudover skal de kunne stå til rådighed i undervisningstiden, have erfaring med at formidle til børn og unge, og deres rammer skal kunne rumme hele klasser. Alle forløb beskrives, så indholdet målrettes et specifikt fag og klassetrin, og så det lever op til Fælles Mål. Det tilstræbes, at den samlede vifte af åben skole-forløb med kulturaktører tilgodeser en bred række af fag og dækker alle klassetrin. Administrationen varetager den indledende kontakt til lokale kulturaktører samt etablering og evaluering af partnerskaberne. Partnerskaberne vil kunne imødegå de påpegede barrierer og bidrage til at minimere den praktiske arbejdsbyrde for skolerne, så de etablerede åben skole-forløb let kan tænkes ind i årsplanlægningen.

Ifølge lokale skoleledere og landsdækkende evalueringer er udgifter til transport en væsentlig barriere i forhold til åben skole. Administrationen foreslår derfor, at ca. 200.000 kr. af den samlede bevilling prioriteres til transport. Både i forbindelse med de nye partnerskaber med kulturaktører og de eksisterende partnerskaber med idrætsforeninger indtænkes transport, hvor det er relevant, så skolerne ikke skal betale for transport, hvis de skal på besøg hos en kulturaktør eller idrætsforening. Eventuelle resterende midler samles i en pulje, som skolerne kan søge til understøttelse af transportudgifter i forbindelse med andre åben skole tiltag.

Folkeskoleloven § 3 stk. 4-5.

Børne- og Ungeudvalget kan godkende forslaget til anvendelse af midlerne til åben skole, som det foreligger eller med ændringer.

Administrationen vurderer, at forslaget vil bidrage til, at skolerne anvender åben skole i højere grad. Forslaget fokuserer på tre elementer, som lokale skolelederne efterspørger: samarbejder med erhvervsliv og kulturaktører samt understøttelse af transportudgifter. Samtidig imødekommer forslaget en række af de barrierer, som nationale evalueringer viser. Sidst levner forslaget mulighed for en stor grad af lokal tilpasning til den enkelte skoles ønsker og behov.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne og Ungeudvalget godkender forslaget til rammer for udmøntning af midler til åben skole

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte rammerne for kompensation for forældrebetaling i genåbningsperioden.

Børne- og Ungeudvalget besluttede på mødet den 4. maj 2020, at de ca. 70 forældre, der ikke er imødekommet i deres behov for pasning i genåbningsperioden (15. april til 10. maj) skal kompenseres med 100% af udgiften til pladsen i denne periode.

På mødet besluttede Børne- og Ungeudvalget at afvente udviklingen og yderligere udmeldinger fra sundhedsmyndighederne og regeringen inden videre politisk stillingtagen til udvidelse af målgruppen for denne kompensation.

Med udgangspunkt i udvalgets beslutning igangsatte administrationen en ”høring” blandt dagtilbuddene, hvor lederne blev bedt om at melde ind, hvor mange forældre der ikke er blevet imødekommet i deres pasningsbehov.

Tilbagemeldingerne fra dagtilbudslederne peger på, at det reelle antal forældre, der ikke har fået den pasning, som de har ønsket, er betragteligt højere end 70. Mange forældre har på opfordring fra dagtilbuddene holdt børnene hjemme. De har brugt ferie og fridage og indhentet tjenester fra venner og familier. Omfanget af forældre, der er blevet bedt om at holde deres børn hjemme, eller forældre, der for at vise samfundssind har holdt børnene hjemme, er vanskeligt at opgøre, idet der undervejs ikke er gjort notater.

Det er reelt kun det enkelte forældrepar, der er vidende om, hvorvidt de føler sig imødekommet i deres ønske om pasning i genåbningsperioden.

Ovenstående giver anledning til, at Børne- og Ungeudvalget træffer endelig beslutning om rammerne for kompensation for forældrebetaling i hele genåbningsperioden 15. april til 31. maj 2020.

Aftaleteksten fra folketinget den 22. april 2020 (bilag 2).

Den kommunale styrelseslov

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte rammer for kompensation for forældrebetaling i genåbningsperioden.

Børne- og Ungeudvalget kan fastholde, at kompensationen gives til de ca. 70 forældre, som i opgørelserne er registeret som forældre, der ikke er imødekommet i deres ønske.

Forventet udgift: max. 450.000

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, at forældre med børn i dagtilbud får mulighed for bagudrettet at ansøge om orlov for hele- eller dele af genåbningsperioden.

Administrationen udarbejder et skema, der gøres tilgængeligt for forældre på kommunens hjemmeside.

Forældre har mulighed for at hente og udfylde skema, som afleveres til leder i den daginstitution, hvor børnene er tilknyttet.

Leder godkender ansøgning om kompensation og sender samlet alle ansøgninger til administrationen.

Skemaet frigives hurtigst muligt – og forældre afleverer til egen daginstitution senest den 8. juli 2020. Kompensationen modregnes i opkrævning for forældrebetaling for enten september eller oktober måned.

Mange dagtilbud har i genåbningsperioden haft reduceret åbningstid. Hvis man som forældre har haft mulighed for pasning, giver reduceret åbningstid ikke ret til kompensation.

Forventet udgift: 3,5 mio.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, at samtlige forældre med børn i dagtilbud skal kompenseres for opkrævet forældrebetaling – uagtet om de har anvendt pasning eller ej.

Forventet udgift: 7 mio. kr.

Det er administrationens vurdering, at de oplysninger, der er tilvejebragt i høringen af dagtilbudslederne, kvalificerer beslutningsgrundlaget. Det er endvidere vurderingen, at det er muligt for administrationen at udmønte beslutning uanset handlemulighed, så forældre bliver modregnet i opkrævning svarende til kompensationen i september måned 2020.

I forhold til de tre handlemuligheder vurderer administrationen, at handlemulighed 2 tager højde for kompleksiteten i spørgsmålet om kompensation. Dels er det op til forældre at ansøge om kompensation, dels er det op til forældrene at undlade at ansøge om kompensation.

Det er forventningen, at dagtilbuddene gør forældrene opmærksomme på muligheden for at ansøge – herunder også at de hjælper administrationen med til en vis grad at verificere oplysningerne.

Merudgifter forbundet med genåbning af dagtilbud, herunder reduktion i forældrebetaling, vil indgå i en samlet forhandling med KL og Danske Regioner omkring COVID-

19-relaterede udgifter. Det fremgår af aftalen, at kompensationen gives til kommunerne under et, og ikke til den enkelte kommune som en 1:1 kompensation.

Forældrebetaling for børn i dagtilbud i Slagelse Kommune er 2639 kr. for en dagplejeplads, 2951 kr. for vuggestueplads og 1405 kr. for børnehaveplads.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter kompensation for forældrebetaling i genåbningsperiode jf. handlemulighed 2. Kompensationen sker ved en modregning i opkrævning for september eller oktober måned 2020.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har på møde den 4. maj 2020 besluttet at sende forslag til en revideret Ø-politik i høring. Forslaget skal erstatte den eksisterende Ø-politik fra 2009.

Fagudvalget har forankret opgaven i Ø-udvalget, der har nedsat en projektgruppe bestående af medlemmer af Ø-udvalget og repræsentanter for beboerforeningerne på Agersø og Omø, som har arbejdet med politikken.

Opgaven er håndteret i regi af borgerdreven innovation i landdistrikterne, som for andre lokalområders vedkommende omfatter udviklingen af lokal udviklingsplaner (LUP’er) med borgernes egne visioner for udviklingen af deres lokalområder.

Borgerinddragelsen har omfattet stormøder på Agersø og Omø i to omgange, hvor der blev gjort status på de to øers handleplaner, og hvor deltagerne kom med input til Ø-politikken. Der er også holdt en vidensmesse i Magleby Forsamlingshus. Et foreløbigt udkast til Ø-politikken har været i høring på begge øer i september 2019.

Med en ø-politik for Agersø og Omø gives der udtryk for, at der er en række forhold og udfordringer, som enten er specifikt gældende for øerne eller forstærkes af de rammebetingelser, som øerne har, i form af geografi, demografi, erhvervsudvikling og infrastruktur. Det er disse forhold og udfordringer, som ø-politikken handler om. 

Ø-politikken skal ses som et redskab til at understøtte den fortsatte udvikling af Agersø og Omø, hvilket Ø-udvalget og øernes beboerforeninger ønsker at deltage i og bidrage til.

Ø-politikken har følgende struktur:

·         Ø-politikken med vision, målsætninger og beskrivelser af Agersø og Omø

·         Bilag 1: Indsatsområder

·         Hvidbog med beskrivelse af proces, borgerinddragelse og høringssvar fra høring på øerne.

Med respekt for de to øers forskellighed skal Agersø og Omø være naturmæssigt og socialt bæredygtige helårsbeboede lokalsamfund.

Ø-politikkens temaer er tværgående og rummer følgende målsætninger: 

·         at langtidssikre en stabil og hyppig færgedrift til øerne.

·         at understøtte og sikre Agersø og Omø som aktive helårssamfund med fysisk og digital infrastruktur.

·         at fremme mulighederne for øget bosætning og et varieret udbud af boligmuligheder på øerne, samt tilstræbe at nybyggeri bliver energirigtigt.

·         at sikre et trygt liv for øboere i alle aldre og udvikle løsninger, der er tilpasset øerne uden at der af den grund gås på kompromis med kvaliteten.

·         at fremme nytænkning indenfor økonomisk og bæredygtig erhvervsudvikling på øerne.

·         at genoprette og sikre øernes naturmæssige livsgrundlag for mennesker og dyr.

·         at sikre rammer for varierede tilbud indenfor kultur, idræt og aftenskole.

·         at sikre øboerne indflydelse bl.a. via det kommunale ø-udvalg og sikre, at ø-udvalget bliver hørt i alle sager vedrørende øerne.

Ø-politikken omhandler indsatsområderne færgedrift, infrastruktur, boliger og bosætning, offentlig service, erhvervs- og turismeudvikling, natur og bæredygtighed, kultur og fritid samt demokrati. I forhold til Børne- og Ungeudvalgets ressortområde henledes opmærksomheden på:

Det er Slagelse Kommunes målsætning at sikre et trygt liv for øboer i alle aldre og udvikle løsninger, der er tilpasset øerne uden at der af den grund gås på kompromis med kvaliteten. Det kan ske gennem:

·         sikring af pasningsmuligheder for børn på øerne, herunder bevarelse af eksisterende dagpleje på Omø og tilbud om dagpleje på Agersø, når der er behov

·         sikring af skolemuligheder for ø-børn, herunder bevarelse af eksisterende skole på Omø

·         sikring af ø-unges muligheder for skolegang i 10. klasse gennem støtte til ophold på efterskole, samt ydelse af tilskud til ekstraomkostninger ved nødvendigheden af at flytte hjemmefra før det fyldte 18. år for at påbegynde en ungdomsuddannelse

Forslaget til Ø-politikken er sendt til høring i samtlige fagudvalg. De indkomne høringssvar behandles på møde i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 11. august. Ø-politikken forventes behandlet i Økonomiudvalget den 24. august og i Byrådet den 31. august 2020.

Kommunalfuldmagten.

Børne- og Ungeudvalget kan komme med input til høringssvar.

Ingen bemærkninger.

Slagelse kommune modtager et årligt beløb på 12,1 mio. kr. (2020) i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med mindre øer. Beløbet anvendes blandt andet til færgedrift, børn og unge, hjemmepleje og beredskab. Derudover modtager kommunen et årligt beløb til nedsættelse af færgetakster.

Ø-politikken er tværgående og rummer temaer, som rækker ind i flere fagudvalgs ressortområder.

Fagchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1.    at forslaget til den reviderede Ø-politik drøftes med henblik på at afgive høringssvar.

1.    Orientering fra formand

2.    Orientering fra medlemmer

3.    Orientering om henvendelser fra borgere

4.    Orientering fra direktøren

a.    Kompetenceudvikling i Sundhedstjenesten

b.    Åbning af headspace Slagelse

c.    Åbning af Barnets Blå Hus i Slagelse

d.    Børnekulturel indsats i Kulturregion Midt- og Vestsjælland 2020

e.    Finansiering af Sundhedstjenestens hygiejnegruppe under COVID-19

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til kommende møder/dagsordenspunkter.

Administrationen udarbejder og opdaterer løbende oversigten over kommende sager til Børne- og Ungeudvalgets møder (bilag 1), samt den kvartalsopdelte årsplan (bilag 2). I den forbindelse har udvalget mulighed for at komme med deres input til emner eller dagsordenpunkter, som de ønsker behandlet på kommende møder.

Ingen bemærkninger.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til kommende møder/dagsordenpunkter.

Sagsoversigten og årsplanen er vigtige redskaber i planlægningen af kommende udvalgsmøder. Administrationen vurderer, at det skaber værdi, hvis Børne- og Ungeudvalget har input til kommende møder eller dagsordenpunkter. Så vidt det er muligt, vil administrationen imødekomme udvalgets ønsker om tidspunkt for behandling af tilføjede dagsordenpunkter.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til kommende møder/dagsordenpunkter.

Børne- og Ungeudvalget træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af dagens udvalgsmøde.

I Børne- og Ungeudvalgets Forretningsorden §8 er anført, at der på hver udvalgsdagsorden er en sag om pressemeddelelser.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde.

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet af udvalgsmødet.

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet af udvalgsmødet.