Børne- og Ungeudvalget (2022-2025) – Referat – 7. januar 2025


1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende dagsordenen.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender dagsordenen.

2. Oprettelse af vippeafregning til klubområdet (B)

Beslutning

Faglig konsulent Kitt Bruun deltog til oplysning af sagen

At 1: Det indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse, at vippeafregning på klubområdet sker efter model 2 og er gældende pr. 1. januar 2024

At 2: Det indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse:

  • At vippeafregningen på klubområdet finansieres over kassen fra og med budgetåret 2025 hvilket betyder, at finansieringen sker som en teknisk tilretning af budgetterne og ikke skal indgå i de kommende budgetforhandlinger som ellers er indstillet i at 2.

Børne- og Ungeudvalget ønsker at følge antallet af indmeldte i klubberne i forbindelse med budgetopfølgningerne

Børne- og Ungeudvalget ønsker en senere orientering om finansieringen af budgetåret 2024 vedrørende etableringsomkostninger og vippeafregning.

Kompetence

Byrådet.

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte om udvalget skal indstille til Byrådet, at der indføres en vippeafregning på klubområdet.

I forbindelse med en beslutning om en vippeafregning på klubområdet skal der samtidig tages stilling til en finansiering i budgetårene 2024-2025. Der er ikke afsat midler i de vedtagne budgetter.

 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Byrådets beslutning, at der indføres vippeafregning på klubområdet som beskrevet i model 2 og gældende fra 1. januar 2024.

2. at Børne- og Ungeudvalget indstiller til Byrådets beslutning, at en finansiering af vippeafregning på klubområdet for budgetårene 2024-2025 følger prioriteringsrækkefølgen, som er beskrevet i afsnittet vedr. finansiering, og at det fra budget 2026 indgår i budgetforhandlingerne.

 

Sagens indhold

Der er på Børne- og Ungeudvalgets møde den 5. december 2023 ønsket, at klubberne skal vippeafregnes i lighed med dagtilbud og skoler, således at der reguleres i forhold til antal indmeldte børn, og at budgettet derfor ikke er et rammebudget.

Budget til klubberne er i 2024 i alt 25.281.919 kr. Budgettet er i forbindelse med ny klubstruktur beregnet som et rammebudget på baggrund af tidligere budgetter til klubber og SFOII.

Den samlede budgetramme for området er en samling af følgende budgetter:

  • Klubber
  • Juniorklubber
  • Fritids- og ungdomsklubber
  • Fritidsklubber
  • Klubdistrikter
  • SFOII og 4. klasse
  • Central pulje
  • Fælles administration og ledelse
  • Reduceret forældrebetaling

Der var ved vedtagelse af budgetmodellen indmeldt 1.119 børn i alt.  Det giver en bruttogennemsnitspris pr. indmeldt på kr. 22.593 kr.

Tildelingsmodellen til klub er opdelt i faste og variable tildelinger:

Faste: (uafhængig af antal indmeldte)

  • Ledelse og administration
  • 2 voksne på hver matrikel i hele åbningstiden
  • Socioøkonomisk pulje

Variable:(afhængig af antal indmeldte og antal indbyggere i aldersgruppe i distriktet)

  • Yderligere tildeling til personale
  • Materialer og aktiviteter

Den faste tildeling udgør 15.786.136. Den variable tildeling udgør 9.495.783 kr.

Den variable tildeling til distrikterne beregnes med 50% vægtning på antal indmeldte og 50% på antal indbyggere i aldersgruppen 10-17 år.

I december 2023 blev modellen beskrevet:

"Budgetterne på klubområdet meldes ud til institutionerne inden kalenderårets start.

Den børnevariable ressource opgøres på baggrund af forventningen til kommende års antal børn.

Budgetterne til den børnevariable ressource reguleres med udgangen af året i forhold til det faktiske antal børn, der har været i klubben. I løbet af året kan lederen af klubben følge med i, hvor mange børn, der reelt set har været i klubben, og dermed også, hvordan det endelige budget for klubben ser ud. Dermed kan forbruget i løbet af året tilpasses det endelige budget og i serviceniveauet klubberne imellem".

Model for vippeafregning var ikke et selvstændigt beslutningspunkt på Børne- og Ungeudvalgets møde den 5. december 2023.

Modeller til beregning af vippe:

Model 1 - Vippe på bruttoudgiften: 22.593 kr. pr indmeldt. Det vil betyde store udsving for de enkelte klubber og udhule budget til ledelse, administration, socioøkonomi og tilstedeværelse af 2 personaler i åbningstiden, idet dette tildeles som fast budget og ikke i forhold til antal indmeldte. Et fald i antal indmeldte vil derfor mindske budget, uden det er muligt at reducere i udgiften.

Model 2 - Vippe på variable tildeling: Der vippes alene på den variable tildeling til yderligere personale ud over to personaler i hele åbningstiden og materialer. 9.495.783/1119= 8.485,95 kr.

Administrationen anbefaler model 2 til vippeafregning fra 2026, således at fast tildeling til ledelse, administration, grundbemanding og socioøkonomi ikke påvirkes af antallet af indmeldte.

Herunder fremgår beregning af vippe for 2024 på kendte indmeldelsestal pr. 4. december 2024 for model 1 og model 2.

Som budgetforudsætning var der 1.119 indmeldt børn i klub i gennemsnit pr. måned. Dette er i 2024 faldet med 0,73 indmeldte i gennemsnit pr. måned til 1.118,27 indmeldte.

Slagelse Syd: +24,42

Slagelse Nord: -12,21

Skælskør: -4,96

Korsør: -7,99

Distrikt

Model 1

Model 2

Forventet regnskabsresultat 2024 

uden vippeafregning

 Slagelse Syd

 +551.815

+207.262

-77.994

 Slagelse Nord

 -275.804

-103.592

+161.335

 Skælskør

 -112.024

-42.076

+264.733

 Korsør

 -180.499

-67.796

+117.059

 Vippeafregning i alt 2024

 -16.512

 -6.202

+465.132

Finansiering:

Der er ikke afsat budget til finansiering af vippeafregning på klubområdet. Administrationen foreslår, at vippeafregningen i år 2024 finansieres indenfor den samlede ramme til klubber og vippeafregningen for 2025 finansieres af ikke forbrugte midler over 3% fra virksomheder under Børne- og Ungeudvalget.

Fra budget 2026 foreslås, at vippeafregning på klubområdet sidestilles med vippeafregning på Dagtilbud og Skole. Vippeafregning bør derfor indgå i budgetforhandlingerne til 2026 og foreslås afregnet via kassefinansiering i både opadgående og nedadgående retning.

 

Retligt grundlag

Der findes intet særlig retslig grundlag i forhold til kommunens beslutning om vippeafregning.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Vippeafregning vil betyde, at klubberne får reguleret deres budgetter i 2024, således at budgetterne afspejler antallet af indmeldte børn. Dette sker indenfor den samlede ramme til klubber. For budgetår 2025 afholdes eventuelle udgifter til vippen inden for Børne- og Ungeudvalgets ikke forbrugte midler over 3%. Fra budget 2026 skal rammen for vippen på klubområdet indgå i budgetforhandlingerne.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Til budget 2027 fremlægges ønske om vippeafregning på klubberne finansieret af kassen.

 

3. Videreudvikling og målretning af aften- og natpasningstilbud (B)

Beslutning

At 1: Godkendt

At 2: Godkendt

At 3: Godkendt

Udvalget får en ny sag, der beskriver de nye tilbud og en beslutning om takst og kriterier for brug af tilbuddet. 


Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal tage stilling til omlægning af ressourcer til aften- og natpasningstilbuddet "Natuglerne". Målet er at sikre et tilbud, der både opfylder de aktuelle behov blandt kommunens borgere og er økonomisk bæredygtigt.

 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller:

  1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at lukke det nuværende aften- og natpasningstilbud "Natuglerne".
  2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at administrationen arbejder videre med etablering af et kombinationstilbud, hvor forældre kan få en deltidsplads i et dagtilbud, kombineret med et tilskud til en fleksibel børnepasser til natpasning i hjemmet, jf. handlemulighed A.
  3. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at to institutioner, henholdsvis én i Slagelse og én i Korsør, får udvidet åbningstid til kl. 20.00, for at sikre geografisk dækning og imødekomme forældres behov for fleksibel pasning, jf. handlemulighed B.

 

Sagens indhold

Sagen har tidligere været behandlet i Børne- og Ungeudvalget i forbindelse med budgetopfølgninger og evalueringer af dagtilbudsområdet. De seneste drøftelser omkring tilbuddet blev forelagt på udvalgsmødet d. 5. november 2024.

Aften- og natpasningstilbuddet "Natuglerne" har siden 1999 været en del af Slagelse Kommunes serviceramme. Tilbuddet, som er rettet mod børn i alderen 0-10 år, har til formål at understøtte forældre med behov for pasning uden for almindelige åbningstider. Det blev i 2015 navngivet "Natuglerne", da det finder sted i Uglestuen i Børnegården, og gennem årene er blevet videreudviklet for at matche forskellige behov hos både børn og forældre.

"Natuglerne" har en pædagogisk praksis, der er bundet op på en intention om at prioritere genkendelighed og tryghed. Så vidt det er muligt inddrages børnene i dagligdagsaktiviteter som madlavning og borddækning, ligesom det pædagogiske sigte er at give mulighed for at lege, læse lektier og slappe af. For børn der overnatter, er intentionen at skabe en hjemlig atmosfære med sengetidsritualer som tandbørstning og godnathistorier.

Tilbuddet har været brugt af familier med skæve/skiftende arbejdstider, men siden 2020 er tilslutningen faldet markant. I august 2024 benyttede i gennemsnit kun to børn tilbuddet. Som en del af budgetaftalen for 2024-2027 blev målgruppen midlertidigt udvidet til også at inkludere familier med særlige behov i samarbejde med Børn og Familie. Denne udvidelse er dog aldrig blevet effektueret.

Driften af "Natuglerne" udgør årligt ca. 3 mio. kr., hvilket vurderes at være uforholdsmæssigt højt i forhold til den aktuelle anvendelse. Samtidig kræver opretholdelsen af tilbuddet betydelige personaleressourcer, herunder nattevagter, for at sikre de nødvendige rammer for børnenes trivsel.

Lovgivningen på området forpligter kommunerne til at tilbyde mulighed for pasning, når familierne har behov for det, også om natten. Kombinationstilbud fremgår af dagtilbudslovens § 85a, stk. 1.

Kombinationstilbud går ud på, at børnene har en deltids- eller fuldtidsplads i et dagtilbud i dagtimerne, men samtidig modtager tilskud til pasning om aftenen/natten i hjemmet. Omlægningen af ressourcerne til kombinationstilbud og udvidet åbningstid vurderes derfor at være i overensstemmelse med gældende regler og en mere økonomisk hensigtsmæssig anvendelse af kommunens midler.

I arbejdet med omlægning af "Natuglerne" er der på baggrund af Børne- og Ungeudvalgets tidligere drøftelser indhentet information om lignende tilbud i andre kommuner, herunder Ringsted Kommune og Sorø Kommune m.fl., som begge tilbyder løsninger for aften- og natpasning. Disse erfaringer kan bidrage til at belyse fordele og ulemper ved forskellige modeller samt underbygge, hvorfor en omlægning til et kombinationstilbud suppleret med udvidede åbningstider i to institutioner vurderes som den mest bæredygtige løsning.

Ringsted kommune

  • Ringsted Kommune tilbyder aften- og natpasning gennem institutionerne Tinsoldaten og Børnehuset Fristedet.
  • Tinsoldaten har aftenpasning mellem kl. 17.00 og 20.00 samt mulighed for natpasning. Børnehuset Fristedet tilbyder udvidet åbningstid frem til kl. 18.00 (mandag-torsdag) og kl. 17.00 (fredag).
  • Dokumentation for behov skal fremlægges, og forældre har mulighed for at kombinere fuldtids- eller deltidspladser i dagtilbud med aften- og nattilbud.

Prisstruktur:

  • Grundtakst for de første 5 nætter: 504 kr. pr. måned (2024).
  • Ekstra nætter: 99 kr. pr. nat. Aftentakster op til kl. 20: 564 kr. for 1-2 aftener pr. uge og 830 kr. for 3-5 aftener pr. uge.
  • Udnyttelse:
  • Ca. 30 familier benytter tilbuddet om aften åbent. 11 børn benytter nattilbuddet.

Omkostningerne forbundet til aften- og natpasning i Ringsted løber sig op i ca. 1.600.000 kr. årligt.

Der er dog en stor forskel i, at Ringsted ikke har åbent fra fredag til lørdag, modsat Natuglerne. Det vurderes, hvis Ringsted havde åbent den ekstra dag, ville omkostningerne ligne Slagelse Kommunes aktuelle driftsomkostninger. En stor del af personalet kører et rul, med 1-2 nattevagter pr. måned pr. medarbejder. Resten af tiden indgår de som del af dagdelen. Derudover er det svært at sammenligne Ringsted Kommunes tilbud med Slagelse Kommunes nuværende, da der blandt andet er forskel i aftale om personalevilkår.

Sorø Kommune:

  • Sorø Kommune tilbyder et kombinationstilbud, som kombinerer en deltidsplads i dagtilbud med tilskud til en fleksibel børnepasser i hjemmet.

Tilskudsordning:

  • Forældre kan ansætte en privat børnepasser til at tage sig af barnet i hjemmet uden for dagtilbuddenes normale åbningstid.
  • Forældre skal dokumentere behovet, og begge forældre skal have arbejdstider uden for almindelige åbningstider.

Aktuel udnyttelse:

  • Ingen forældre benytter kombinationstilbuddet i Sorø Kommune p.t., hvilket kan indikere udfordringer med at finde egnede børnepassere eller lav efterspørgsel.

Næstved Kommune

Her har man indført modulbaserede pasningstilbud med aftenåbning, som er specifikt målrettet forældre med dokumenterede skæve arbejdstider. Det vil sige, at tilbuddet kun er tilgængeligt for de familier, der kan fremvise dokumentation fra deres arbejdsgiver om, at de har behov for pasning uden for normale åbningstider. Dette sikrer, at tilbuddet er målrettet de familier, der reelt har brug for de udvidede åbningstider.

I Næstved Kommune betaler forældrene for at benytte de udvidede åbningstider, hvilket gør tilbuddet mere økonomisk bæredygtigt. Forældrene dækker ca. 25% af de samlede udgifter til driften af de udvidede timer, og resten finansieres af kommunen. Denne model giver kommunen mulighed for at opretholde et fleksibelt pasningstilbud, samtidig med at en del af udgifterne dækkes gennem forældrebetaling, hvilket reducerer kommunens økonomiske byrde.

Handlemuligheder

Med den faldende tilslutning vurderes det nødvendigt at omlægge tilbuddet for at sikre en mere bæredygtig anvendelse af ressourcerne. Erfaringer fra Ringsted, Sorø og Næstved Kommune viser, at mere fleksible løsninger kan tilpasses familiernes individuelle behov, samtidig med at økonomien optimeres.

Handlemulighed A:

  • Omlægning til kombinationstilbud jf. dagtilbudslovens §85.

Fordele: Bedre udnyttelse af ressourcer og opfyldelse af lovkrav. Erfaringer fra en række kommuner, herunder Sorø Kommune, viser dog, at der er meget lav, hvis overhovedet brug af tilbuddet.

Ulemper: Ændring af vaner for de få eksisterende brugere. Kræver at familierne selv rekrutterer til natpasning i hjemmet.

Handlemulighed B:

  • To institutioner udvider åbningstid til kl. 20.00.

Fordele: Imødekommer behov for pasning efter kl. 17. Sikrer geografisk dækning og større fleksibilitet for familier i både Slagelse og Korsør.

Ulemper: Kræver tilpasning af personale og drift i de udvalgte institutioner.

Administrationen vurderer, at en omlægning til et kombinationstilbud kombineret med udvidet åbningstid i to institutioner, vil være den mest hensigtsmæssige løsning. Dette vil sikre økonomisk bæredygtighed og samtidig opfylde behovene for fleksibel pasning blandt kommunens borgere.

Erfaringer fra Næstved, Sorø og Ringsted Kommuner understøtter denne vurdering, og viser at fleksible modeller kan give bedre målretning og udnyttelse af ressourcer.

Derudover vil etablering af kombinationstilbud samtidig sikre, at loven fortsat overholdes, da der skal tilbydes natpasning.

 

Retligt grundlag

Kommunens forpligtelse til at tilbyde fleksible pasningsordninger er fastsat i dagtilbudslovens § 85a, stk. 1. Heraf fremgår det, at kommuner skal tilbyde et kombinationstilbud, hvor forældre med dokumenterede behov for pasning uden for almindelige åbningstider kan få en deltidsplads i dagtilbud kombineret med et økonomisk tilskud til fleksibel pasning i hjemmet.

Det nuværende aften- og natpasningstilbud "Natuglerne" er ikke lovbestemt, men falder under kommunens selvvalgte serviceramme. Omlægningen af ressourcerne til kombinationstilbud og udvidet åbningstid vurderes derfor at være i overensstemmelse med gældende regler og en mere økonomisk hensigtsmæssig anvendelse af kommunens midler.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Implementeringen af et kombinationstilbud forventes at reducere de samlede driftsomkostninger sammenlignet med det nuværende aften- og natpasningstilbud. Udvidet åbningstid i to institutioner anslås at koste ca. 1,2 mio. kr. årligt, svarende til 638.000 kr. pr. institution. Indførelse af en forældrebetalingsmodel vil yderligere reducere nettoudgifterne.

Der vil være omkostninger forbundet med tilskud til hjemmepasning, jf. dagtilbudslovens § 85a. Disse omkostninger foreslås dækket af de eventuelt frigivne midler af at lukke "Natuglerne".

De frigjorte midler fra lukning af det nuværende tilbud kan omprioriteres til forbedrede normeringer på dagtilbudsområdet, hvilket vil styrke kvaliteten af den pædagogiske indsats.

Der kan være personalemæssige konsekvenser i form af omstruktureringer eller eventuelle omplaceringer af medarbejdere fra det nuværende tilbud. Der vil samtidig være lokalaftale, der skal opsiges, gældende for de medarbejdere, der er tilknyttet tilbuddet. Ændringen drøftes i relevante MED-udvalg, og der tages hensyn til medarbejdernes vilkår og muligheder for kompetenceudvikling.

 

Tværgående konsekvenser

Ved budgetforliget for 2024 blev der afsat 1 mio. kr. fra Børn og Unge. Denne ressource blev tilsvarende reduceret i finansieringen fra dagtilbudsbudgettet. I den forbindelse blev det besluttet at udvide målgruppen til også at inkludere familier, hvor der individuelt vurderes behov for aflastning eller støtteophold af forbyggende karakter, jf. Barnets Lov §32, i en kortere eller længerevarende periode. Familier henvises og visiteres til aflastning og støtteophold gennem Børn og Familie.

Det har ved nærmere analyse vist sig, at det nuværende tilbud i Børnegården ikke kan opfylde kravene til at blive godkendt som aflastningstilbud under gældende regler. Der har været arbejdet på at finde alternative løsninger indenfor tilbuddets givne rammer, som kan tilgodese målgruppens behov for støtte, herunder en målrettet pædagogisk indsats i eftermiddag/aften timer, som kan have aflastningslignende karakter for forældre og barn.

Sagen understøtter tværgående indsatsområder ved at sikre en mere målrettet og effektiv anvendelse af ressourcerne på tværs af relevante politikområder.

 

Sagens videre forløb

Efter en eventuel beslutning i Børne- og Ungeudvalget vil administrationen udarbejde en konkret implementeringsplan for omlægningen af tilbuddet. Planen vil omfatte detaljer om forældrebetalingsmodeller, bemanding og geografisk dækning. Oplægget forventes fremlagt for Børne- og Ungeudvalget i første kvartal 2025.

4. Folkeskolens kvalitetsprogram - Status og overblik (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om status på aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram.

Børne- og Ungeudvalget blev på udvalgsmødet den 7. maj 2025 orienteret om indholdet i folkeskolens kvalitetsprogram. Børne- og Ungeudvalget orienteres i denne sag om lovændringer, som Folketinget vedtog den 12. december 2024, der implementerer de dele af folkeskolens kvalitetsprogram, der forudsætter lovændringer.

 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen om status på aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram til orientering.

 

Sagens indhold

Den 19. marts 2024 indgik folkeskoleforligskredsen (S, V, M, LA, KF, RV og DF) en aftale med titlen ’Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse’.

Den overordnede hensigt med aftalen er at øge fokus på det vigtigste, nemlig elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel.

Der vil blive skruet ned for den centrale styring af folkeskolen og blive givet mere lokal frihed, således, at der sker en kobling til frisættelsesdagsordenen. Det vil blandt andet betyde øget indflydelse til skolebestyrelser og valgfrihed til de ældste elever, så de kan påvirke eget skema.

De 33 initiativerne i folkeskolens kvalitetsprogram er fordelt under de 3 overskrifter: 'Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne', 'Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever' og 'Ro og rammer - nødvendigt for nogle, godt for alle'.

Initiativerne vil træde i kraft på forskellige tidspunkter. Nogle få initiativer træder i kraft 1. januar 2025, mens andre initiativer, der skal gælde i et helt skoleår, tidligst træder i kraft fra 1. august 2025. Initiativer, der kræver bevilling, indfases over flere år. 

Den 12. december 2024 vedtog Folketinget lovforslag nr. L41, der udmønter de dele af folkeskolens kvalitetsprogram, der kræver lovændringer, bortset fra mulighed for at give karakterer fra 6. klassetrin, som udmøntes i det samtidigt vedtagne lovforslag (nr. L 42) om ændring af folkeskoleloven.

De vedtagne lovforslag (nr. L41 og L42) udmønter således nedenstående 20 initiativer i folkeskolens kvalitetsprogram.

Tidspunkterne for, hvornår lovændringerne træder i kraft fremgår i parentes efter hvert punkt. 

Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne

  • Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner (dele 1. januar 2025 og resten fra 2027/28).
  • Afskaffelse af understøttende undervisning (1. august 2025).
  • Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse (1. august 2025).
  • Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse (1. august 2025).
  • Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen (1. august 2025).
  • Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse (1. august 2025).
  • Afskaffelse af læseplaner (1. august 2025).
  • Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin (1. august 2025).
  • Principper for brug af digital kommunikation (1. august 2025).
  • Repræsentation af det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen (1. august 2026).
  • Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtale (1. august 2025).

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

  • Juniormesterlære i udskolingen (1. august 2025).
  • Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen (dele indfases fra 1 august 2025 og dele indfases fra 2027/28).
  • Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen (indfases fra 2027/28).
  • Ny timetalsfordeling (indfases fra 1. august 2025).
  • Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen (1. august 2025).
  • Erhvervspraktik til alle (1. august 2025).

Ro og rammer - nødvendigt for nogle, godt for alle

  • Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik (indfasning fra 1. januar 2025).
  • Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen (1. august 2025).
  • Afskaffelse af krav om intelligenstest (1. januar 2025).

Derudover indeholder det vedtagne lovforslag nr. L41 konsekvensændringer i andre love og bestemmelser, f.eks. som følge af juniormesterlæreordningen i lov om erhvervsuddannelser. 

Bilag

Som bilag til sagen er vedlagt:

  • Bilag 1 - Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram
  • Bilag 2 - Faktaark over ikrafttrædelse af de forskellige initiativer
  • Bilag 3 - Lovforslag nr. L41 - som vedtaget
  • Bilag 4 - Lovforslag nr. L42 - som vedtaget

 

Retligt grundlag

Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram foranlediger en del ændringer i folkeskoleloven og de tilknyttede bekendtgørelser, som vedrører de initiativer, der fremgår under afsnittet 'Sagens indhold'.

Lovændringerne fremgår af de vedtagne lovforslag nr. L41 og nr. L42. 

Enkelte lovændringer vil træde i kraft den 1. januar 2025. Hvis de skal gælde for et helt skoleår, vil de tidligst træde i kraft 1. august 2025.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Centralt afsatte midler til initiativer i folkeskolens kvalitetsprogram vil tilgå Slagelse Kommune via Lov og cirkulæreprogrammet. Det sker som følge af lovændringer på baggrund af skønnet udgiftsbehov i kommunerne. Driftsmidler forventes først modtaget i 2025.

I forhold til det initiativ i folkeskolens kvalitetsprogram, der handler om investering i bedre faglokaler, har Slagelse Kommune fået bevilget 32 mio. kr. i anlægsmidler fra Lov og cirkulæreprogrammet. Midlerne kan også anvendes til anlæggelse af miljøer, som ansporer til leg og bevægelse på skolerne og evt. til øvrige kapacitetsmæssige udvidelser.

2025

 7,7 mio. kr.

2026

 2,3 mio. kr.

2027

 10 mio. kr.

2028 

 12 mio. kr.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget vil løbende blive præsenteret for initiativer i på folkeskolens kvalitetsprogram som opfølgning på implementering.

Der, hvor initiativer kræver politisk stillingtagen, vil administrationen lægge sagerne op til Børne- og Ungeudvalgets beslutning. 

 

 

5. Folkeskolens kvalitetsprogram - Udmøntning af timebanken, herunder skoledagens længde og åbningstid i SFO (B)

Beslutning

At 1: Ikke godkendt

Børne- og Ungeudvalget ønsker at skolebestyrelserne bevarer kompetencen til at beslutte skoledagens længde og godkende skolens budget

 

At 2: Godkendt

 

Børne- og Ungeudvalget tilkendegiver i øvrigt at de ønsker en ny sag, der beskriver mulighederne for at finansiere en eventuel øget åbningstid i SFO ved en fastholdelse af kvalitetsniveauet både i undervisnings- og fritidsdelen. 


Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

 

Beslutningstema

Som led i den aktuelle nationale frisættelsesdagsorden, samt intentionerne i folkeskolens kvalitetsprogram om større frihedsgrader til skolerne, kan Børne- og Ungeudvalget beslutte, at udmøntning og prioritering af skolens timebank, herunder skoledagens længde og åbningstid i skolefritidsordningen (fremadrettet benævnt SFO), delegeres til skolebestyrelserne pr. 1. august 2025, som træffer den formelle beslutning kvalificeret af de decentrale skoleledelser. 

Desuden kan Børne- og Ungeudvalget beslutte, at hvis skoledagen forkortes på mellemtrinnet, skal det ske efter aftale med det nærmeste klubtilbud, som hidtil. 

Byrådet har for nuværende delegeret muligheden for at beslutte skoledagens længde for bestemte klasser til skolebestyrelsen. I henhold til gældende bestemmelser i folkeskoleloven skal eventuelt reducerede timer i den understøttende undervisning anvendes i den pågældende klasse til flere voksne i den faglige undervisning. 

Fra 1. august 2025 afskaffes den understøttende undervisning og erstattes af skolens timebank, der vil kunne anvendes mere fleksibelt. Det sker i forbindelse med 'Folkeskolens kvalitetsprogram - Frihed og fordybelse', hvor intentionen blandt andet er større frihedsgrader til skolerne og mere valgfrihed til eleverne. 

 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at udmøntning og prioritering af skolens timebank, herunder skoledagens længde og åbningstid i SFO, delegeres til skolebestyrelsen pr. 1. august 2025, som led i Regeringens frisættelsesdagsorden samt intentionerne i folkeskolens kvalitetsprogram om større frihedsgrader til skolerne.

2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at hvis skoledagen længde forkortes på mellemtrinnet, skal det ske efter aftale med det nærmeste klubtilbud, som hidtil. 

 

Sagens indhold

I Slagelse Kommune er det i dag delegeret til skolebestyrelsen at beslutte, om den understøttende undervisning i bestemte klasser skal konverteres til mere pædagogisk personale i fagundervisningen. Det kan ske med udgangspunkt i folkeskolelovens § 16 b, d og e. Det er også besluttet i Slagelse Kommune, at skolen skal indgå aftale med den nærmeste klub, af hensyn til klubbens åbningstid og normering, hvis skoledagen afkortes på mellemtrinnet. Det fremgår af Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt for skoleområdet.

Desuden er det fastsat i folkeskolelovens § 44, at skolebestyrelsen godkender skolens budget, inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen. Det fremgår også, at skolebestyrelsen skal fastsætte en lang række principper for skolens virksomhed, herunder om undervisningens organisering og skolefritidsordningens virksomhed.

Skolerne har hidtil været begrænset i muligheden for at konvertere den understøttende undervisning til andre aktiviteter i indskolingen. Det skyldes, at en kortere skoledag i indskolingen stiller krav om en udvidet åbningstid i SFO. Da ressourcerne fra den understøttende undervisning kun kan anvendes til undervisningsaktiviteter, har det ikke frigivet ressourcer til en øget åbningstid i SFO. 

Fra 1. august 2025

Med folkeskolens kvalitetsprogram afskaffes den understøttende undervisning fra 1. august 2025 og erstattes af skolens timebank. Det betyder, at muligheden for at afkorte skoledagen, som blev indført med aftale om udvidede frihedsgrader for folkeskoler under covid-19, jf. folkeskoleloven § 16e, gøres permanent, og at der gives mulighed for lokalt at prioritere størstedelen af ressourcerne. Herudover reduceres antallet af faglektioner i indskolingen og på mellemtrinnet. 

Forskellen på den nuværende og den kommende ordning vil primært være, at der lokalt bliver større frihed for anvendelse af de frigivne ressourcer, da de ikke længere vil være bundet op på den enkelte klasse til mere pædagogisk personale i fagundervisningen. Ressourcerne vil fremadrettet også kunne anvendes til f.eks. efteruddannelse af medarbejdere, undervisningsmaterialer, klasser med særlige udfordringer samt øget åbningstid i SFO.

Det vil være fortsat være muligt lokalt at holde fast i den lange skoledag, men altså også at afkorte skoledagen og bruge ressourcerne til andre aktiviteter.

Der vil fortsat være et minimumskrav til undervisningens samlede længde, som omfatter alt, hvad der indgår i skoledagen, det vil sige undervisning i fagene, tid til andre aktiviteter og pauser. 

Skolen vil også være forpligtet til at prioritere en del af ressourcerne i timebanken til en styrket indsats for de fagligt mest udfordrede elever i dansk og matematik. Derudover vil skolen skulle afsætte tid til at gennemføre klassens tid og f.eks. ordblindetest og screening for høj begavelse i 1. klasse. 

Ved fuld indfasning af folkeskolens kvalitetsprogram, vil skolerne samlet set have flere ressourcer, men færre, som de frit kan råde over i forhold til i dag. Årsagen er, at nogle af de frigivne ressourcer fra den understøttende undervisning omprioriteres centralt, så de øremærkes til en styrket indsats til de mest udfordrede elever. 

Hvis skoledagen afkortes forudsætter det, at skolerne, som de også gør i dag, skal tage hensyn til den lokale bustransport, åbningstid i SFO, samt indgå aftale med klubber om åbningstid.

Det fremgår af folkeskolens kvalitetsprogram, at kommunalbestyrelsen kan delegere kompetencen til skolebestyrelsen i forhold til at udmønte og prioritere skolens timebank. 

Vurdering

Administrationens faglige vurdering er, at kompetencen til udmøntning og prioritering af skolens timebank, herunder skoledagens længde og åbningstid i SFO, skal delegeres til skolebestyrelsen. Det er med henblik på at leve op til Regeringens frisættelsesdagsorden, samt at følge intentionerne i folkeskolens kvalitetsprogram om større frihedsgrader. Her er der lagt op til, at flere beslutninger skal træffes så tæt på børn, personale og forældre som muligt.

Det er samtidig skolens nærmeste, der bedst kender den lokale kontekst til at omsætte de øvrige politiske mål, som f.eks. Børne- og Ungepolitikken og Inklusionsstrategien. Samtidig har skolebestyrelsen kompetencen til at godkende skolens budget og til at fastsætte en lang række principper for hele skolens virksomhed, jf. folkeskoleloven.

Bilag

Som bilag til sagen er vedlagt:

  • Bilag 1 - 'Fakta-ark: Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning' fra Børne- og Undervisningsministeriet. Her fremgår en beskrivelse af timebanken.
  • Bilag 2 - 'Fakta-ark: 'Ny timetalsmodel' fra Børne- og Undervisningsministeriet. Her fremgår undervisningstidens samlede længde før og efter aftalen.

 

Retligt grundlag

Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram vil foranledige flere ændringer i folkeskoleloven og de tilknyttede bekendtgørelser.

I forhold til afskaffelse af den understøttende undervisning samt reduktion i antal faglektioner i indskolingen og på mellemtrinnet fra 1. august 2025, vil det som minimum få betydning for folkeskoleloven § 14 b, der vedrører undervisningens samlede varighed og § 16 b, d og e, der vedrører muligheden for at fravige reglerne om mindste varighed af undervisningstiden, for så vidt angår den understøttende undervisning. 

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det vurderes at ordningen vil være udgiftsneutral og være uden personalemæssige konsekvenser, hvis man følger sagens indstilling.

Såfremt der ønskes en bevarelse af nuværende serviceniveau på undervisningsdelen og en kompensation for udvidet åbningstid i SFO, skal området tilføres penge. I ressource-tildelingsmodellen til SFO i Slagelse Kommune gives 23.265 kr. pr barn. Det dækker en åbningstid på 1.567,5 timer i SFO og en undervisningstid i indskolingen på 27,75 timer.

Ifølge folkeskolens kvalitetsprogram kan undervisningstiden reduceres med 5 lektioner (3,75 timer) om ugen i indskolingen ved afskaffelsen af den understøttende undervisning. Det kan samlet set betyde en udvidet åbningstid i SFO på 150 timer pr. år.

Med 2000 indmeldte børn vil prisen blive 4.455.000 kr. pr. år. Dertil kan fratrækkes en forældrebetaling på 3.000.000 kr. pr. år.

Det vil være en samlet nettoudgift på 1,5 mio. kr. pr. år.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Såfremt Børne- og Ungeudvalget beslutter, at skolebestyrelserne får kompetencen til at at udmønte og prioritere skolens timebank, vil ordningen blive evalueret efter det første skoleår. Børne- og Ungeudvalget vil modtage evalueringen til orientering.

 

6. Orientering om EUD 8/9 forløb (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget blev på udvalgsmødet den 4. juni oplyst om, at administrationen ville orientere om opstarten på EUD 8/9-forløbet. Forløbet har kørt siden 1. august 2024, hvor der pr. december 2024 er indmeldt 21 elever på forløbet. Børne- og Ungeudvalget kan tage sagen til orientering.

 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager sag om opstarten på EUD 8/9 forløbet til orientering.

 

Sagens indhold

Siden 2020 har udvalgte elever i 8. og 9. klasse fået undervisning i en reduceret fagrække i folkeskolen, samtidig med at de har haft praksisorienterede valgfag på erhvervsuddannelserne. Der var i første forsøgsrunde 3 deltagende kommuner.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (herefter STUK) godkendte Slagelse Kommunes ansøgning og forløbet startede op på Broskolen i Korsør og Marievangsskolen i Slagelse pr. 1. august 2024.

Formålet med forsøget er blandt andet at imødekomme elevernes forskellige forudsætninger, øge deres motivation, og få flere elever til at gennemføre folkeskolen. Målgruppen for forsøget er unge med særlige behov, der er i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan eksempelvis være elever, som mangler motivation i undervisningen.

Forsøget indebærer et udskolingsforløb i 8. og 9. klasse, hvor der undervises i en reduceret fagrække, som omfatter fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi i folkeskolen. Derudover modtager eleverne undervisning i praksisorienterede fag (valgfag) på en erhvervsskole.

Det betyder, at eleverne får undervisning efter en 3-2 model, hvor 3 dage foregår som undervisning i en folkeskole og 2 dage foregår som undervisning på en erhvervsuddannelse.

EUD 8/9 forløbet har direkte kobling til Børne- og Ungepolitikken. Forløbet har bl.a. til hensigt at skabe et større fokus på elevernes potentialer igennem motiverende læringsmiljøer. 

I forbindelse med vejledningen af elever og forældre omkring EUD 8/9 bliver Ungeenheden og uddannelsesvejlederne involveret systematisk. Der er ligeledes en tæt kontakt til grundskolerne i forbindelse med elevvisitering til EUD 8/9-forløbene igennem de to projekt-år.

Forsøget i Slagelse Kommune gennemføres over en toårig periode - i skoleårene 2024/2025 og 2025/26.

Generelle betragtninger

For både elever på Marievangsskolen og Broskolen gælder, at eleverne i målgruppen er unge, som udviser tegn på eksempelvis skoletræthed, og derfor kan have behov for et andet tilbud end 5 dages almindelig skolegang.

Det betyder også, at målgruppen er karakteriseret ved eksempelvis at have faglige udfordringer, nogle har diagnoser som ordblindhed eller ADHD, og nogle har adfærdsmæssige udfordringer.

Det kan derfor være udfordrende for eleverne at starte op i nye forløb med en ny klasse, samt at få nye lærere.

I forlængelse af ovenstående vurderes det derfor givtigt, at der følger fast personale med fra almenskolen i ZBC-forløbet, så et tæt samarbejde omkring de enkelte elever opnås.

Der er ligeledes et stort fokus blandt skolelederne på visitering til EUD-forløbet, således at det rette match mellem tilbud og elev tilstræbes fra start.

Rekruttering

STUK godkendte Slagelse Kommunes ansøgning april 2024. Fra april 2024 til og med juni 2024 udarbejdede administrationen en visitationsbeskrivelse- og proces samt indgik driftsoverenskomst med ZBC Slagelse, som varetager undervisningen på erhvervsuddannelsen.

Herunder følger forløbet i overskrifter forud for 1. august 2024, hvor EUD 8/9-forløbet blev igangsat.

Uddannelsesvejledningen:

Vejledningen (herefter UU) står for den individuelle og kollektive vejledning - både af personale og af målgruppen.

UU samarbejder med skolerne og sikrer registrering af erhvervspraktikker og brobygningsforløb og vejleder i forbindelse med de aktiviteter.

UU-vejlederne har haft et stort bidrag til udarbejdelsen af visitationsforløbet samt målgruppebeskrivelsen. Dette blandt andet for at sikre det rette match fra start, og at elever og forældre er orienterede om forløbet og dets muligheder.

UU-vejlederne startede vejledningen til EUD 8/9-forløbet i maj 2025, da vejledningsmateriale, målgruppebeskrivelse, visitationsproces og driftsoverenskomst mm. først kunne færdiggøres efter endelig godkendelse fra STUK på Slagelse Kommunes ansøgning.

Skolerne:

Marievangsskolen og Broskolen har gennemgået følgende proces, efter at STUK godkendte Slagelse Kommunes ansøgning:

  • Orientering om målgruppe og visitationsproces på skoleledermøde den 15. maj 2024.
  • Ultimo 2024 blev materiale udsendt (beskrivelse til UU-vejledere, elever og deres forældre) til UU-vejlederne og grundskolerne.
  • Virtuelt møde med afdelingsledere på skolerne, UU-vejledere og klasselærere på 7. og 8. klassetrin, den 27. maj 2024. Her blev der orienteret om målgruppe og procesplan.
  • På skolerne pågår en proces, hvor elev, klasselærer, UU-vejleder og forældre drøfter om EUD 8/9 er det rette tilbud til eleven. Herefter udfyldes en motiveret ansøgning, som sendes til visitationsudvalget, som består af de to skoledere og lederen af vejledningen.
  • Der var deadline for indsendelse til visitationsudvalg den 12. juni 2024.
  • Visitationsmøde blev afholdt den 13. juni 2024. Tilstede var repræsentanter fra skolerne og repræsentant fra UU.
  • Samtaler med elever, forældre og skolerne blev afholdt ultimo juni 2024.

Status fra Marievangsskolen

De første elever fra Marievangsskolen startede 1. august 2024 med et 4-ugers forløb på tømrerhold og dernæst et 4-ugers forløb på malerhold. Herunder følger en status på opstartsforløbet.

Feedback fra underviserne på skolen:

Underviserne på skolen observerer, at eleverne finder ro, hvile og tryghed i både omgivelser, ny underviser og arbejdsopgaver. Dog er der også udfordringer med motivationen, som især opleves efter frokostpausen.

Overskrifter fra elevudsagn:

Herunder følger et par eksempler på de elevudsagn, som underviserne har modtaget:

  • De fleste elever synes, at det fungerer med 3 dage i skole og 2 dage på EUD-forløbet.

  • EUD-forløbet åbner muligheden for at kunne tænke på en anden erhvervsuddannelse.

  • Det fylder meget hos eleverne, at de har fast personale med fra skolen.

  • Der opleves lang ventetid til at få hjælp, når eleverne nye i forløbet.

  • En enkelt oplyser, at den specifikke linje, som de tilknyttes på ZBC er afgørende for, om de har interesse og motivation til at fortsætte.

Samarbejdet med ZBC:

Det vurderes at ZBC's undervisere er velforberedte. Skolens undervisere oplever i øvrigt, at samspillet omkring eleven omfavner eleverne fagligt og pædagogisk.

Antal indmeldte:

Pr. august 2024  var der 8 elever i klassen fordelt på henholdsvis 4 fra 8. klasse og 4 fra 9. klasse.

Pr. november 2024 steg indmeldte på forløbet til 14 elever i klassen fordelt på henholdsvis 8 fra 8. klasse og 6 fra 9. klasse. En elev er fra Næstved Kommune.

Status fra Broskolen

De første elever fra Broskolen startede 1. august 2024 med et 4-ugers forløb på tømrerhold og dernæst et 4-ugers forløb på malerhold. Herunder følger en status på opstartsforløbet.

Feedback fra underviserne på skolen:

Underviserne på skolen observerede i starten en klasse med adfærdsmæssige udfordringer. Efter konkrete og målrettede tiltag vurderer underviserne nu, at klassen er i trivsel. Der er bl.a. koblet faste samtaler på eleverne via en trivselslærer og klasselærer.

Overskrifter fra elevudsagn:

Herunder følger et par eksempler på de elevudsagn, som underviserne har modtaget:

  • De fleste elever synes, at det fungerer med 3 dage i skole og 2 dage på EUD-forløbet.
  • Forældre oplyser, at de oplever øget motivation blandt eleverne til at deltage i EUD-forløbet.
  • Eleverne roser underviseren på ZBC, som gør undervisningen levende og sjov.

Samarbejdet med ZBC:

Det vurderes også fra Broskolens side, at ZBC's undervisere er velforberedte. Skolens undervisere oplever, at samspillet omkring eleven omfavner eleverne fagligt og pædagogisk.

Antal indmeldte:

Pr. august 2024 var der 9 elever i klassen fordelt på henholdsvis 5 fra 8. klasse og 4 fra 9. klasse.

Pr. november 2024 er der 7 elever i klassen fordelt på henholdsvis 2 fra 8. klasse og 5 fra 9. klasse.

Antal frafald:

Der har siden forløbets opstart 1. august 2024 været 4 elever, der er frafaldet forløbet. Årsagerne skyldes bl.a. adfærdsmæssige udfordringer, private forhold, forkert match mm.

 

Retligt grundlag

Folkeskolelovens § 9, stk. 4, som bl.a. foreskriver, at skoleleder i samarbejde med kommunens ungeindsats kan tilbyde 8. og 9. klasser kombineret undervisning på og udenfor skolen.

Folkeskolevens § 22, stk. 8 og 9, som bl.a. giver mulighed for, at kommunalbestyrelse kan indgå aftale med en institution, som udbyder en erhvervsuddannelse.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Børne- og Ungeudvalget har også ønsket en orientering om tildeling af tilskud og status på ressourcetildelingen. Et overblik følger herunder:


 

Skoleår 24/25

Skoleår 25/26

Tilskud fra puljen til understøttelse af rammeforsøg med udskolingslinje EUD 8/9 fra Undervisningsministeriet

583.680

 

Byrådet 18/3 2024

100.000

684.000

Byrådet 24/6 2024

2.060.000

2.060.000

 

2.743.680

2.744.000

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget bliver primo 2026 igen orienteret om EUD 8/9-forløbet.

7. Folkeskolens kvalitetsprogram - Organisering af juniormesterlære (B)

Beslutning

At 1: Godkendt

At 2: Godkendt


Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal tage stilling til, hvordan juniormesterlæreordningen skal organiseres i Slagelse Kommune fra 1. august 2025.

Det kan ske ved, at der åbnes op for, at alle folkeskoler med udskolingsklasser, herunder specialskoler, kan etablere juniormesterlæreordning, bundet op på individuelle praktikker. 

Samtidig forventes det, at nuværende EUD 8/9-forløb på Broskolen og Marievangsskolen, bundet op på samarbejde med ZBC Slagelse, kan omdannes til juniormesterlæreordning i 2025-26. 

Som led i folkeskolens kvalitetsprogram indføres juniormesterlæreordningen pr. 1. august 2025.

Slagelse Kommune har et igangværende forløb med EUD 8/9, som startede 1. august 2024 på Broskolen og Marievangsskolen. Forløbet er 2-årigt og er finansieret dels af Styrelsens for Undervisning og Kvalitet (herefter STUK) og dels af Slagelse Kommune. 

 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at der åbnes for juniormesterlæreordning på alle folkeskoler med udskolingsklasser, herunder specialskoler - bundet op på individuelle praktikker. 

2. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at nuværende EUD 8/9 på Broskolen og Marievangsskolen omdannes til juniormesterlæreordning i 2025-26 - bundet op på samarbejde med ZBC Slagelse.

 

Sagens indhold

Om juniormesterlæreordning generelt 

I forbindelse med folkeskolens kvalitetsprogram skal alle kommuner tilbyde elever, der måtte ønske det, juniormesterlæreordning på 8. og 9. klasse fra 1. august 2025.

Med juniormesterlæreordning får elever mulighed for at vælge en mere praktisk afslutning på folkeskolen, hvor de er i praktisk på en virksomhed eller i praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, FGU-institution eller den kommunale ungdomsskole, kombineret med almindelig undervisning. Den almindelige undervisning skal som minimum være i fagene dansk og matematik. 

Elever, der vælger at komme i juniormesterlære, afslutter folkeskolen med en afgangseksamen med juniormesterlære i 9. klasse. Her vil eleven skulle aflægge de bundne prøver i dansk og matematik og gennemføre en afsluttende evalueringssamtale om forløbet. Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære giver adgang til erhvervsuddannelserne uden EUX.

Lovforslaget, der indeholder bestemmelser om juniormesterlære (Lovforslag nr. L41), blev vedtaget den 12. december 2024. Efter planen sendes bekendtgørelse om juniormesterlære i offentlig høring primo 2025 og offentliggøres i foråret 2025. 

Om juniormesterlæreordning - bundet op på praktikker 

Administrationen anbefaler, at der i Slagelse Kommune åbnes op for juniormesterlæreordning på alle folkeskoler med udskolingsklasser, herunder specialskoler - bundet op på praktikker. Det vil betyde, at der kan etableres juniormesterlæreordning, som er tilpasset individuelt til den enkelte elev. Det vil ikke være betinget af, at der er elever til et helt hold. Samtidig vil Slagelse Kommune kunne leve op til kravet om at sikre juniormesterlæreordning til alle elever, der måtte ønske det.

Om juniormesterlæreordning - bundet op på samarbejde med en erhvervsuddannelse

Der vil blive et overlap mellem implementering af juniormesterlæreordningen og det igangværende EUD 8/9-forløb i skoleåret 2025-2026. Administrationen har vurderet, at EUD 8/9-forløbet ikke afviger væsentligt fra juniormesterlæreordningen i folkeskolens kvalitetsprogram.

Administrationen anbefaler derfor, at EUD 8/9-forløbet omdannes til juniormesterlæreordning fra 1. august 2025. Hvis det viser sig ikke at være muligt, fortsætter EUD 8/9-forløbet som planlagt i skoleåret 2025/2026.

Fra 2020 har udvalgte elever i 8. og 9. klasse haft mulighed for at få undervisning i reduceret fagrække i folkeskolen, samtidig med at de har haft praksisorienterede valgfag på erhvervsuddannelser i et EUD 8/9-forløb. 

STUK godkendte en ansøgning fra Slagelse Kommune om at deltage i et sådant forløb, som startede op på Broskolen og på Marievangsskolen 1. august 2024. Forsøget i Slagelse Kommune gennemføres i skoleårene 2024/2025 og 2025/26. Der er i forløbet etableret et hold for 8. årgang og et for 9. årgang. Hvert hold har plads til 16 elever. 

Formålet med forsøget er at imødekomme elevernes forskellige forudsætninger og motivation, og få flere elever til at gennemføre folkeskolen. Målgruppen er unge med særlige behov, jf. folkeskolelovens §9, stk. 4, der er i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Eleverne får undervisning efter en 3-2 model, med 3 dages undervisning i en folkeskole og med 2 dages praktisk undervisning på en erhvervsuddannelse. 

STUK har til EUD 8/9-forløbet stillet krav om, at de deltagende kommunerne udarbejdede en driftsoverenskomst med en udbyder af en erhvervsuddannelse. Administrationen har i den forbindelse indgået aftale med ZBC Slagelse, som gælder for indeværende og næste skoleår.

EUD 8/9-forløbet i Slagelse Kommune er kommet godt fra start, og skolerne oplever større interesse for forløbet. Administrationen vurderer, at pladserne på EUD 8/9 forløbet kan fyldes op fra skoleåret 2025-2026.

Hvis EUD 8/9 omdannes til juniormesterlæreordning, vil det betyde, at Slagelse Kommune både kan tilbyde juniormesterlæreordning bundet op på samarbejde med en erhvervsuddannelse, og juniormesterlære bundet op på praktikker. Samtidig sikres det, at der er juniormesterlæreordning til alle de elever, der måtte ønske det.

Administrationen anbefaler derfor, at juniormesterlæreordning på Broskolen og Marievangsskolen i et samarbejde med ZBC Slagelse suppleres med muligheden for juniormesterlæreordning på alle folkeskoler med udskolingsklasser bundet op på praktikker. 

Efter en evaluering af det nuværende forløb i samarbejde med ZBC Slagelse, kan der være mulighed for at forlænge driftsoverenskomsten. En fortsat juniormesterlæreordning bundet op på samarbejde med en erhvervsuddannelse vil forudsætte, at der indgås en driftsoverenskomst om varetagelsen af den praktiske undervisning.

 

Retligt grundlag

Lovforslag L41, punkt 14, som blandt andet beskriver følgende: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde juniormesterlæreordning til elever på 8. og 9. klassetrin. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at samle eleverne i en klasse. Undervisningen i ordningen omfatter dansk og matematik i op til fire femtedele af undervisningstiden. Skolens leder kan beslutte at give undervisning i andre fag. Undervisningen suppleres med praktik i en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse eller i ungdomsskolen i op til to femtedele af undervisningstiden. Ved afslutningen på 9. klassetrin afholdes en afsluttende evalueringssamtale mellem eleven og det undervisende personale om elevens erfaringer. Repræsentanter fra elevens praktiksted kan deltage i samtalen.

Folkeskolelovens § 9, stk. 4, som bl.a. beskriver, at skoleleder i samarbejde med kommunens ungeindsats kan tilbyde 8. og 9. klasser kombineret undervisning på og udenfor skolen.

Folkeskolevens § 22, stk. 8 og 9, som bl.a. giver mulighed for, at kommunalbestyrelse kan indgå aftale med en institution, som udbyder en erhvervsuddannelse.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis der er et politisk ønske om, at tilbuddet på Marievangsskolen og Broskolen, som foregår i samarbejde med ZBC Slagelse, skal videreføres fra skoleåret 2026/27, skal der findes en model for finansiering fremadrettet. Det skal afklares tidligt i foråret af hensyn til, om skolerne kan optage nye elever på 8. årgang.

Byrådet og STUK har den 24. juni 2024 bevilliget budget til EUD 8/9-forløbet, som strækker sig over skoleårene 2024/25 og 2025/26. Det betyder, at konvertering til juniormesterlæreordningen ikke vil få økonomiske konsekvenser i skoleåret 2025/26, hvorefter der skal findes en afklaring af fremtidig finansiering.

Administrationen bemærker, at der i forbindelse med indførelse af juniormesterlære og praktikker kan være afledte udgifter, eksempelvis volumen på antal af praktikker, transport, sikkerhedssko, arbejdstøj mm.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget vil i efteråret 2025 få forelagt en status på, hvor mange elever, der har valgt juniormesterlæreordning i skoleåret 2025/26. Desuden vil Børne- og Ungeudvalget skulle tage stilling til, om der skal indgås en ny driftsoverenskomst med ZBC Slagelse fra skoleåret 2026/27 i forbindelse med juniormesterlæreordning.

 

8. Udkast til KL topmødeerklæring 2025 (B)

Beslutning

At 1: Godkendt uden bemærkninger


Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal beslutte, om udvalget har bemærkninger til udkastet til en fælles kommunal erklæring fra KL's Børne- og Undervisningsudvalg. Erklæringen forventes udsendt i forbindelse med Børne- og Ungetopmødet i januar 2025.

 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, om udvalget har kommentarer til KL's udkast til fælleskommunal erklæring, og i givet fald kommer med input til udvalgsformandens svar til KL's Børne- og Undervisningsudvalg.


Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalgets formand har modtaget nedenstående henvendelse

"Kære udvalgsformand på børne- og ungeområdet

Mailen her er sendt på vegne af KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Dagtilbud, folkeskole og fritidstilbud er grundpiller i vores samfund, fordi de er for alle børn. Det er her, lokalområdets børn mødes på tværs af evt. forskelligheder.

I mange kommuner er der i øjeblikket et øget fokus på at ændre måden, skolerne arbejder på, så skolen kan mere for flere. Skolen skal være parat til de mangfoldige børn, der kommer. Også børn med særlige behov. Selvfølgelig skal der stadig være specialtilbud af høj kvalitet. Men vi skylder børnene og folkeskole, at endnu flere kommer i skole med dem, de bor på vej med. 

Det kræver en stor indsats fra alle, der er involveret i skolen – lige fra lærere, pædagoger og skoleledere til forældre, elever og politikere. Det kræver dialog, tid, tålmodighed og ressourcer, og det forudsætter, at der er bredt ejerskab til processen. 

Det er en dagsorden, som har været på programmet på KL’s Børn & Ungetopmøde de seneste år.  

For at fastholde disse budskaber og tydeliggøre, at vi i kommunerne har et ansvar, lægger KL’s Børne- og Undervisningsudvalget op til, at der udarbejdes en fælles kommunal topmødeerklæring til Børn & Unge Topmødet den 30. og 31. januar 2025. Erklæringen skal bygge på budskaber om, hvordan kommunerne vil løfte opgaven, så det almene fællesskab kan mere for flere.

Der er her vedhæftet et udkast til en erklæring. Vi håber, at I kan se jer i indholdet. Budskaberne er bl.a. baseret på drøftelser i Sammen om Skolen, men med det sigte, at de kan favne og er relevante for hele 0-18 års området. Men det er et udkast – også overskriften!

For KL’s Børne- og Undervisningsudvalget vil gerne invitere jer til at drøfte udkastet på et af jeres udvalgsmøder og tage ejerskab over indholdet: 

Drøftelsen kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: 

  1. Har udkastet til topmødeerklæringen det rette fokus og indhold i forhold til at rammesætte, hvordan man lokalt kan arbejde med sigtelinjerne både politisk og praktisk?
  2. Hvordan kan topmødeerklæringen være afsæt for det lokale arbejde med at skabe en stærkere almene tilbud, der kan mere for flere?

Vi håber, at I vil tage imod invitationen til drøftelse, hjælpe os med at kvalificere indholdet og bakke op om initiativet."

Udkastet til erklæring fra KL's Børne- og Undervisningsudvalg er vedlagt som bilag 1

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

9. Analyse og anbefalinger til det kriminalpræventive arbejde i Slagelse Kommune (D)

Beslutning

Chefen for Børn og Unge, Rikke Kvistgaard deltog til oplysning af sagen

At 1: Drøftet

Børne- og Ungeudvalget bemærkede i øvrigt:

  • Der ønskes en oversigt over de forskellige medarbejdertyper - der er en opmærksomhed på antallet af timelønnede
  • Der skal være fokus på at medarbejderne er tæt på og ude blandt de unge
  • Der skal være mulighed for at være agile i gadeplansarbejdet - definere gadeplan
  • Der skal arbejdes med forebyggelsesdelen i samarbejde med skolerne
  • Der skal arbejdes med indsatser i en tæt kombination med uddannede medarbejdere i klubberne
  • Systematisere oplysninger om handlemuligheder for de unge i det præventive arbejde
  • Der skal være en opmærksomhed på at sætte mål for og løbende evaluere indsatserne

 

Sagen genoptages på et kommende møde i Børne- og Ungeudvalget


Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Børne- og Ungeudvalget. 

Beslutningstema

Det kriminalitetsforebyggende arbejde er i Slagelse Kommune forankret i kommunens kriminalpræventive enhed (KPE). Forebyggelse af ungdomskriminalitet har et stærkt politisk fokus i Slagelse Kommune. For at styrke den kriminalpræventive indsats i kommunen i relation til den politiske retning, er der udarbejdet en intern analyse af det kriminalpræventive arbejde i kommunen. I analysen peges der på en række anbefalinger til det fremadrettede arbejde. Anbefalingerne præsenteres nedenfor med henblik på at udvalgene kan drøfte disse til brug for forvaltningens videre arbejde med at styrke den kriminalpræventive indsats. 

 

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget og Børne- og Ungeudvalget drøfter anbefalinger til den fremadrettede kriminalpræventive indsats. 

 

Sagens indhold

I Slagelse Kommune er der et stærkt politisk og ledelsesmæssigt prioriteret fokus på både forebyggelse og målrettede indsatser for den del af ungemålgruppen, som har en risikovillig eller kriminel adfærd. Det kriminalitetsforebyggende arbejde er i Slagelse Kommune forankret i kommunens kriminalpræventive enhed (KPE).

Den sammenhængende Børne- og ungepolitik sætter sammen med det styrkede politiske fokus for 2024-2025 på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesområdet retning for udviklingen på ungeområdet. Her er der blandt andet fokus på at styrke de tidlige og forebyggende indsatser og sikre helhedsorienterede og effektfulde indsatser. Derudover er der i Børn og Unge igangsat et treårigt udviklingsprojekt i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon med henblik på at skabe en mere forebyggende og samskabende indsats, allerede inden mistrivsel afspejler sig i børn og unges adfærd, eksempelvis i form af kriminalitet. 

For at styrke det samlede børne- og ungeområde og fremme det tværfaglige samarbejde yderligere, blev KPE organisatorisk flyttet ind under Ungeenheden i Børn og Unge i starten af 2024. KPE blev etableret i 2021 som en selvstændig enhed. Hensigten med den organisatoriske flytning er at skabe et større fundament for at sikre synergi og koordinering samt løbende tilpasse de behov, der efterspørges til ungemålgruppen. Derudover har der ledelsesmæssigt været en opmærksomhed på, at der fra flere samarbejdspartnere udtrykkes udfordringer i samarbejdet omkring den kriminalpræventive indsats i kommunen. 

Som led i de udtrykte udfordringer på området og den organisatoriske ændring, er der udarbejdet en intern analyse af det kriminalpræventive område i Slagelse Kommune. Formålet med analysen er at afdække relevante perspektiver og sikre et oplyst grundlag til brug for eventuelle justeringer og beslutninger på det kriminalpræventive område. Analysen indeholder et solidt vidensgrundlag af det kriminalpræventive arbejde både nationalt og lokalt og fremhæver en række anbefalinger i forhold til den strategiske retning for indsatserne i Slagelse Kommune. Analysen er vedlagt som bilag og præsenteres nedenfor i hovedpointer. 

Udviklingen i ungdomskriminalitet 
Der ses generelt en stigning i antallet unge, der er mistænkt/sigtet for kriminalitet i Slagelse Kommune, herunder særligt unge i aldersgruppen 15-17 år i perioden 2021-2023. Den generelle udvikling gør sig også gældende på landsplan. Af bilag 1 kan udviklingen ses grafisk. 

Den Kriminalpræventive Enhed forebygger kriminalitet 
KPE koordinerer SSP-samarbejdet i Slagelse Kommune, som er et tværfagligt samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi (SSP). Formålet er at forebygge kriminalitet. KPE leverer en række indsatser som opererer på det generelle forebyggende niveau, det mere specifikke niveau og det individorienterede niveau, herunder blandt andet: 

  • Forebyggende undervisning i grundskoler, uddannelsesinstitutioner, ungdomsklubber og fritidsklubber.
  • Deltager i flere forebyggelsesprojekter.  
  • Deltager i forebyggende og koordinerende møder for unge både under og over 18 år, som omhandler en bekymring vedrørende en ung, der er i stor risiko for at havne i kriminalitet. 
  • Samtaler med unge og deres forældre, når den unge har begået kriminalitet. 
  • "Gadeteam" der arbejder opsøgende på gadeplan og arbejder opsøgende ved bekymringshenvendelser. Gadeteamet hjælper udsatte borgere (hjemløse, borgere med misbrug m.v.) med at komme tilbage på sporet og forsøger at være brobyggere til forskellige aktører i kommunen.  
  • Væresteder (Rosenhuset ”Rosen”, Netværkshus Korsør "Basen") for udsatte borgere, hvor det er muligt at indgå i en række aktiviteter, herunder lave lektier, jobsøgning m.v. Her bistår KPE-medarbejdere med at samtale med de unge, samt yde råd og vejledning.

Metodiske og empirisk grundlag for analysen
Analysen er blandt andet udarbejdet med afsæt i en række fokusgruppeinterviews med KPE-medarbejdere og en bred vifte af relevante samarbejdspartnere internt og eksternt, som hver især har bidraget med vigtig viden, erfaringer og ønsker til fremadrettede indsatser. Samarbejdspartnerne som er interviewet som led i analysen er: 

  • Ungeenheden
  • Afd. Børn og Familie
  • Politiet 
  • Klubområdet
  • Ungdomsskolen 
  • Skoler
  • Medarbejdere og ledere fra de boligsociale områder.

Supplerende til fokusgruppeinterviewsene er der foretaget en gennemgang i diverse eksternt materiale om det kriminalpræventive arbejde generelt, herunder forskning og undersøgelser, nationale anbefalinger, lovgivning, evalueringsrapporter m.v. Ligeledes er der hentet inspirationsmateriale fra andre kommuners kriminalpræventive indsatser.

Analysens resultater - udfordringer
Nedenfor opsummeres hovedpointerne i den indsamlede empiri i relation til de udfordringer, der belyses. 

  • Der peges på, at der er et behov for mere tydeligt at få beskrevet hvem KPE er, og hvad deres opgaveløsning består i. Der fortælles, at det i dag kan være svært at definere den konkrete opgaveløsning i forskellige sammenhænge, herunder f.eks.: 
    • Rollen og opgaven på de to væresteder, Rosen og Basen, herunder formålet med værestederne kontra klubberne.
    • Synliggørelse af rollen og opgaveløsning i henhold til skolerne - blandt andet i forhold til at kunne blive anvendt tidligere, fremfor først når der har været begået kriminalitet. 
    • Tydelighed om deltagelse, rollebeskrivelse og informationsniveau ved tværfaglige møder - hvornår deltager KPE, hvilken rolle har de, og hvilken information er relevant at have forud for et møde?  
    • Synliggørelse af forskellen på KPE/SSP/Klubmedarbejdere/Gadeteam, og hvem man skal gå til - mere synlige kommunikationsveje. Herunder også hvad formålet med de forskellige indsatser, herunder gadeplansindsatsen.  

Overordnet set peges der på et ønske om at få en tydelig ramme og struktur for opgaveløsningen og en tydelig rollebeskrivelse, herunder et tydeligt strategisk ophæng og klare visioner for arbejdet. Ligeledes en mere tydelig og synlig beskrivelse af, hvilke forebyggende tiltag og indsatser der er i KPE, og hvordan de kan indgå mere strategisk i samarbejde på tværs.    


Analysens resultater - anbefalinger 

Nedenfor fremgår de udledte anbefalinger med afsæt i den gennemførte analyse:    

 1. Tydelig styringsmodel og kompetenceudvikling heri

Det anbefales, at der igangsættes et arbejde med at gøre den kriminalpræventive styringsmodel tydelig overfor KPE-medarbejdere og samarbejdspartnerne. Dvs. en model for områdets vision, mission, strategiske og politiske mål, samt hvordan dette udmønter sig i konkrete indsatser. Formålet er at synliggøre sammenhængen mellem politik, ledelse og indsatser. Det anbefales også, at alle aktører omkring det kriminalpræventive arbejde får en grundig indføring i styremodellens indhold. Arbejdet kan med fordel organiseres i en nedsat styregruppe.

2. Tydelig rolleafklaring og forventningsafstemning i det tværfaglige samarbejde

Det anbefales, at der sikres gennemsigtighed i alle dele af samarbejdet, herunder rolleafklaring og ansvarsområder i de tværfaglige samarbejder og afstemning af rammerne for § 115 møder mv. Yderligere anbefales det, at det sikres, at relevante samarbejdspartnere har kendskab til den lovgivning, der regulerer SSP-samarbejdet, så der ikke opstår misforståelser f.eks. ift. hvilke oplysninger omkring enkeltpersoner der, inden for de i loven fastsatte rammer, kan dele og med hvem.

3. KPE får fysisk placering i Ungeenheden

Det anbefales, at KPE-medarbejderne får fysisk placering i Ungeenheden på Bredahlsgade. Formålet med dette er at sikre gode rammer for videndeling på tværs og hurtig håndtering af sager og tæt koordineret samarbejde.

4. Forebyggende undervisning i grundskolerne m.fl

Det anbefales, at undervisningskataloget i relation til grundskolerne m.fl. revurderes, og at der laves klare beskrivelser af, hvornår hvilke klassetrin undervises i specifikke temaer. Formålet er at udbygge de forebyggende indsatser i grundskolerne m.fl., samt at synliggøre dette overfor skolerne, så de ved, hvornår og hvordan KPE kan inddrages. Der kan med fordel nedsættes en arbejdsgruppe bestående af fagpersoner på tværs af opgaven, så indsatserne imødeser de oplevede behov.

5. Skole, Sociale myndigheder og Politi (SSP) - tydelig opgavebeskrivelse og rammesætning

Det anbefales, at der udarbejdes en handleplan, der baserer sig på den nationale handleplan for SSP. Handleplanen udgør den strategiske ramme og retning for en systematisk indsats. Handleplanen kan indeholde en beskrivelse af kriminalitetssituationen, mål for indsatsen og en beskrivelse af konkrete indsatser rettet mod målgruppen. Derudover beskrives også rolle- og ansvarsfordelingen samt samarbejdsrelationer. Handleplanen er toårig, og der kan følges op på den én gang årligt i forskellige koordinerende mødefora og i en styregruppe, ligesom der kan ske politisk orientering.

6. Klubområdet og væresteder – revidering af samarbejdsaftale

Det anbefales at den politisk besluttet samarbejdsaftale fra januar 2024 mellem klubdistrikterne og KPE revideres med henblik på at udvikle og beskrive den konkrete opgaveløsning yderligere for hver af partnerne, samt roller heri. Det anbefales derfor, at der iværksættes en proces, hvor den eksisterende samarbejdsaftale revideres og udmøntes med afsæt i de potentialer der er for et styrket samarbejde, herunder afdækning af behov for kombinationsstillinger, hvor der kan tænkes på tværs af det specialiserede og almene område.

7. Ramme og retningssætning for gadeplansindsatsen 

Det anbefales, at der arbejdes med udviklingen af et mere professionelt Gadeteam. Formålet er at få skabt en systematik i forhold til hvilke opgaver Gadeteamet løser, hvor opgaverne løses, og sammen med hvem. Herunder efterspørges der i analysen en større synlighed mellem KPE og det boligsociale samarbejde og det anbefales, at det i et samarbejde med de boligsociale områder beskrives, hvordan det fremadrettede samarbejde kan styrkes, og at alle kan identificere hver medarbejders rolle i samarbejdet.

 

Retligt grundlag

Retsplejeloven §114, Politidirektøren skal virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet, kriminalforsorgen og hver kommune i politikredsen, herunder med inddragelse af skoler og sociale myndigheder. 

Barnets Lov §14, Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Sagens indhold er forelagt til politisk drøftelse, og indeholder derfor ingen direkte økonomiske eller personalemæssige konsekvenser.

Tværgående konsekvenser

KPEs snitflader og indsatser griber ind i mange tværgående samarbejder og indsatser. Foruden de nævnte politikker, er der også en rød tråd til Sundhedspolitikken, med et stort fokus på en tidlig indsats overfor børn og unge samt fokus på at flere kommer ind i et fællesskab. 

 

Sagens videre forløb

Med afsæt i den politiske drøftelse, forventer administrationen at bringe en sag til børne- og ungeudvalget med henblik på politisk beslutning om de videre tiltag på det kriminalpræventive område jf. kompetenceplanen.

10. Udvikling i børnetal på Dagtilbud og Skoler fra 2023 til 2028 (O)

Beslutning

Faglig konsulent Kitt Bruun deltog til oplysning af sagen

At 1: Taget til orientering

Børne- og Ungeudvalget ønsker, at data efterfølgende præsenteres som en tabel, der medtager historikken og er delt op på geografiske områder


 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget orienteres om udvikling i antallet af indmeldte børn i dagtilbud i 2023 og 2024 og prognose til 2028, samt antallet af elever i skoler fra skoleåret 2019/20 til skoleåret 2023/24 og prognose frem til skoleåret 2031/32.

 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen om udvikling i antallet af indmeldte børn i dagtilbud i 2023 og 2024 og prognose til 2028, samt antallet af elever i skoler fra skoleåret 2019/20 til skoleåret 2023/24 og prognose frem til skoleåret 2031/32 til orientering.

 

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget ønskede på møde 5. november 2024 en orientering om udvikling i børnetal, indmeldte i dagtilbud og skole samt prognose for fremtiden.

Den seneste befolkningsprognose er fra februar 2024 og viser en samlet nedgang i antal 0-5 årige i perioden 2024 til 2034 på 16 børn. Samlet forventes en nettotilvækst i Slagelse Kommune, men samtidig forventes en nedgang i antal nyfødte, således at det samlede antal 0-5 årige forbliver tilnærmelsesvist uændret.

Befolkningsprognose (februar 2024):

Nyfødte: Prognosen for 0 årige i 2023 var 768 børn. Det faktiske antal blev 694 børn. I 2024 er forudsat 750 nyfødte, men det reelle antal fødsler forventes at være 667 i 2024. I perioden frem til 2034 forventes antallet af fødsler at falde yderligere.

0-5 årige: Antallet af 0-5 årige forventes at være stabilt i perioden fra 2024-2034. Befolkningsprognosen angiver 4.550 børn i aldersgruppe i 2024 og 4.534 i 2023 - et fald på 16 børn. Udgangspunktet for prognosen er dog ud fra andre forudsætninger end den faktiske viden, som vi har nu ultimo 2024 i forhold til faktisk antal nyfødte.

Dagtilbudsprognose (august 2024):

I vedlagte bilag 1 vises udvikling i pasning af 0-5 årige i 2023 og 2024 total for Slagelse Kommune. I bilag 2 og 3 er samme visning opdelt på institutioner. Graferne viser fra januar 2023 til forventet december 2024 et fald i antal passede 0-2 årige på 127 børn. I samme periode er antallet af 3-5 årige i pasning steget med 13 børn.

Det største fald i pasning ses på dagplejen, hvor der i december 2024 er indskrevet 83 børn færre end i januar 2023. Vuggestue falder med 58 børn, mens privatpasning for denne aldersgruppe er steget med 13 børn i samme periode.

Skoleprognose (januar 2023):

Den seneste skoleprognose er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen fra januar 2023. Skoleprognose på baggrund af befolkningsprognose 2024 forventes færdiggjort ultimo december 2024 og fremlægges herefter til Børne- og Ungeudvalgets orientering.

Den gældende skoleprognose tager ikke højde for den ændrede styrelsesvedtægt pr. 1. august 2023 med styret optag i 0. klasse. Der kan derfor være unøjagtigheder mellem distrikterne, idet søgemønstrene beregnes på baggrund af seneste 2 års indskrivninger. Disse unøjagtigheder vil være væsentlig reduceret i den kommende prognose.

Det styrede optag til skoleåret 2024/25 betød, at der samlet set i Slagelse Kommune blev oprette 3 børnehaveklasser mindre, end det ville have været tilfældet ved indskrivning efter frit valg.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

11. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering

Der blev på mødet desuden orienteret om følgende:

  • Stine Søgaard (V) orienterede om møde på Hvilebjergskolen vedrørende skoledistrikter og klassedannelse
  • Administrationen orienterede om bevilling på kr. 150.000 der er givet af Slots- og Kulturstyrelsen til "Et styrket samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker om bøger og læseglæde"

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

 

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

 

 

3. Orientering fra administrationen


Børne- og Ungetopmødet 2025

KLs Børn- og Ungetopmøde er den 30. og 31. januar. Temaet i år er "Flere veje til stærke fællesskaber for børn og unge". Rejse- og indkvarteringsplan er fremsendt direkte til udvalgets medlemmer. Program er vedlagt som bilag 1.

 

Lederansættelser

  • Skoleleder Rene Nielsen på Nymarksskolen fratræder med udgangen af januar
  • PPR-leder Bo Clausen overgår til stillingen som souschef i Center for Skole og Dagtilbud.
  • Skoleleder Poul Erik Gudiksen, Hashøjskolen er fratrådt
  • Dagtilbudsleder Ole Lund Nielsen i Norlundens Idrætshus er fratrådt
  • Stillingen som klubleder i Slagelse Syd har været ledig

Det betyder at:

  • Skoleleder Lia Sandfeldt Larsen fra Hvilebjergskolen er ansat som skoleleder på Nymarkskolen.
  • Souschef Dorthe Hansen er ansat som dagtilbudsleder i Nordlundens Idrætshus
  • Yazmin Luisa Sundbo Solarz er ansat som klubleder i Slagelse Syd 

og at følgende stillinger i øjeblikket er opslået med forventet tiltrædelse 1. marts 2025:

  • Skoleleder på Hashøjskolen
  • Skoleleder på Hvilebjergskolen
  • PPR-leder i Center for Skole og Dagtilbud

 

Fremtidig organisering i Center for Skole og Dagtilbud

På baggrund af budgetaftalen for 2025 og 2026 om ansættelse af en souschef i centret og økonomiudvalgets beslutning fra 2022 om organiseringen af kommunens ledelse har chefen for Skole og Dagtilbud organiseret ledelsen i centret. Ledelsen er opgaveledelse op i organisationen og understøttelse af målopfyldelse ud i områderne. Der udpeges / ansættes fire teamledere med hver deres personale- og opgaveansvar: teamleder PPR, teamleder pædagogiske konsulenter med tillagt souscheffunktion, teamleder inklusion og teamleder administration. Det nærmere indhold og opgavefordelingen mellem de fire teams beskrives nærmere umiddelbart efter nytår.

12. Input til kommende møder (B)

Beslutning

Nyt punkt:

Etablering af mødeforum for samarbejde med de private skoler i kommunen


Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling. Børne- og Ungeudvalget kan tilkendegive en prioritering af kommende punkter

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som
ønskes behandlet på kommende møder.

2. at Børne- og Ungeudvalget tilkendegiver en prioritering af punkterne

 

13. Kommunikation (B)

Beslutning

Ingen bemærkninger

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

14. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

 

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.