Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende ”budgetopfølgning 01 - forventet regnskab 2025” for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Desuden skal Børne- og Ungeudvalget godkende, at der iværksættes handleplan for Dagplejen samt at der godkendes budgetomplacering indenfor udvalgets område. Børne- og Ungeudvalget indstiller  tillægsbevillinger til både Økonomiudvalget og Byrådet. 

Indstilling     

Chef for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2025, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet
2. at Børne- og Ungeudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2025-2028
3. at Børne- og Ungeudvalget godkender aktuelle handleplaner, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet
4. at Økonomiudvalget godkender budgetomplacering på 0,2 mio. kr.

   fra politikområde Skole og til Kultur-, Fritid-, og Turismeudvalget

5. at Byrådet godkender, at de i 2024 uforbrugte midler fra puljen ”Flere hænder i PPR” overføres til 2025.
6. at Økonomiudvalget godkender indtægts- og udgiftsbevilling på 0,2 mio. kr. til puljen ”Et styrket samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker om styrket læseglæde”.
7. at Økonomiudvalget godkender budgetomplacering på 1,0 mio. kr. fra Børne- og Ungeudvalget og til Socialudvalget ifm ophør af natpasning i Børnegården.
8. at Børne- og Ungeudvalget godkender budgetomplacering på 1,3 mio. kr. fra Dagtilbud til Skoler vedrørende personaleændringer.
9. at Børne- og Ungeudvalget godkender, at der omplaceres 20,0 mio. kr. fra Almen Myndighed og til Specialundervisning Myndighed vedr. puljen "Fra special til almen".

Sagens indhold

Formålet med at gennemføre denne budgetopfølgning er at vurdere det forventede regnskab for 2025.  Med baggrund i kommunens målsætning for god økonomisk styring er der fortsat skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.

Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger, så udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i kassen.

Budgetopfølgningen og forventet regnskab 2025 tager derfor udgangspunkt i:

• Det korrigerede budget pr. ultimo februar 2025 (inkl. godkendte overførelser fra 2024)
• Resultatet af regnskab 2024 
• Budgetgrundlaget for 2025
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning at afholde driftsudgifter for i alt 1.196,3 mio.kr. Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget er der et mindreforbrug på driftsudgifterne på 8,7 mio. kr.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 01 - forventet regnskab 2025 opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter

Politikområde Skole

Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning at afholde udgifter for i alt 803,7 mio.kr. Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget er der et mindreforbrug på driftsudgifterne på 11,4 mio. kr.

Dette dækker på myndighedsområdet over et mindreforbrug på almen på 26,3 mio. kr. og et merforbrug på myndighed special på 19,0 mio. kr. Forklaringen på den betydelige forskel i forventet afvigelse skyldes, at puljen "fra special til almen" på 33 mio. kr. endnu ikke er fordelt. Der budgetomplaceres 20 mio. kr. fra puljen til at dække merudgifter på specialundervisningsområdet.

På Specialområdet har resultatet forbedret sig siden budget 2024 med ca. 10,0 mio. kr. Det forudsættes, her at inklusiv flytning af Eventen fra special til almen, hvilket gør, at nettoforbedringen er ca. 2-3 mio. kr.

Hovedvisitationen er dog ikke afsluttet, men man arbejder fortsat med segregering og dermed forventes resultatet at blive yderligere forbedret. Et mere præcist skøn kan derfor først komme til BO2. Slagelse Kommune arbejder fortsat på at nedbringe segregeringsgraden. Derfor er puljen fra normal til special endnu ikke anvendt på normalområdet. Det foreslås derfor at benytte midlerne, som nævnt ovenfor, til at understøtte det fortsat pressede specialområde.

De overordnede budgetændringer på specialundervisningsområdet er vist i figur 8.1.2a og 8.1.2b.

Tabel 8.1.2a De overordnede budgetændringer på specialundervisning

Tabel 8.1.2b Pulje: B23-8.8.1.01 mv Flyt ressourcer special til almen

For almenskoler og klubber er budget og forbrug meget tæt på balance. Der er dog tilført ekstra midler til SFO på 1,85 mio. kr., hvilket er medvirkende til et mindreforbrug på 1,8 mio. kr.

For øvrige virksomheder er der et forventet mindreforbrug på 2,2 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt et mindreforbrug på Den Kriminalpræventive Enhed. Mindreforbruget skyldes primært tilbageholdenhed med nogle ansættelser ifm. analyse af det kriminalpræventive område. Mindreforbruget på lønninger forventes anvendt, når det strategiske arbejde med det kriminalpræventive felt er færdigt.

Politikområde Dagtilbud

Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning at afholde udgifter for i alt 388,2 mio.kr. Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget er der et mindreforbrug på driftsudgifterne på 1,7 mio. kr.

Myndighed udviser et forventet mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Dette består af et merforbrug på centrale poster på 1,1 mio. kr. og et mindreforbrug på Vippen på 2,0 mio. kr. For vippen gælder det, at der primært er tale om teknik, da vippen udmøntes/reduceres for de enkelte dagtilbud pr. 1.9.

For virksomheder er der et samlet forventet merforbrug på 3,6 mio. kr. De integrerede institutioner har et forventet merforbrug på 2,6 mio. kr. Dette er fordelt på over 30 institutioner, og der er ingen institutioner med handleplan.

Dagplejen har et merforbrug på 1,5 mio. kr. Udfordringen har her primært været en faldende søgning til dagplejen. Den økonomiske situation afspejler, at en del dagplejere har en høj anciennitet og dermed lang opsigelse. Dette gør tilpasning af kapaciteten forholdsvis langsom. Der oprettes en handleplan for Dagplejen i samarbejde med ny dagplejeleder. Der følger på et senere tidspunkt en sag om vippeafregningen på dagplejen, da beregningsmetoden ikke afspejler de muligheder Dagplejen har for kapacitetstilpasninger, når der sker udvikling i børnetallet. Handleplanen er vedlagt som bilag 3.

Øvrige virksomheder forventer et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Dette skyldes Nordbycentret, som forventes lukket.

Vurdering/konklusion

Det er administrationens vurdering, at det samlede forventede resultat for Skole og Dagtilbud er sandsynligt.  Der udestår dog endnu en afklaring i form af føromtalte revisitation på specialundervisning, før det endelige behov (og dermed udgiften) kan præciseres yderligere.

Desuden er der et igangværende administrativt arbejde omkring at udskille eksternt finansierede projekter og vippeordninger. Dette vil fremover bidrage til en tydeligere visning af forventet resultat, når disse er skilt ud selvstændigt.

Opfølgning på Budget 2025 -2028

De fleste af tiltagene i budget 2025 - 2028 er igangsat og i proces. Dette gælder dog endnu ikke incitamentsmodel Børn og Unge. Det er planlagt, at administrationen udarbejder et forslag til model, som forventes fremlagt medio 2025 i Børne- og Ungeudvalget, og til implementering skoleår 25/26.

Omkring omlægning af aften/natpasning på Børnegården, er der proces i gang med at nedlægge natpasning og til gengæld tilbyde aftenpasning.

I bilag 1 er opfølgningen specificeret nærmere.

Anlæg 

På udvalgets anlægsprojekter forventes afholdt anlægsudgifter for -1,9 mio.kr svarende til det korrigerede budget pr. ultimo februar 2025.

Forventningerne til det samlede forbrug på udvalgets anlægsprojekter bygger på den seneste redisponeringssag og forventet forbrug i 2025, som blev forelagt og godkendt på byrådsmødet den 24. februar 2025.

Det forventede regnskab med negativt forbrug skyldes, at der er tale om projekter, som er afsluttede. Men da der udestår et endeligt anlægsregnskab, kan man ikke direkte tolke noget ud af det forventede forbrug.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Omplacering af BIDS midler
Puljemidler til "Bevægelse i Dagtilbud og Skoler" er placeret under Skole og Dagtilbud. Men det er medarbejdere fra Kultur og Fritid, som varetager aktiviteterne. Derfor skal der ske en omplacering af 0,2 mio. kr. fra Skole og Dagtilbud og til Kultur og Fritid.

Flere hænder i PPR
Puljen "Flere hænder i PPR" er blevet udmøntet forholdsvis sent på året i 2024. Det har derfor ikke været muligt at anvende midlerne og dermed at ansætte med så kort varsel. Der ansøges derfor om at overføre 9,1 mio. kr. i uforbrugte midler fra 2024 til 2025. Midlerne er givet frem til 2027.

Styrket samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker
Puljen " Et styrket samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker om styrket læseglæde" er på 0,2 mio. kr. Midlerne skal være anvendt inden 1. september 2025. Der ansøges derfor om en indtægts- og udgiftsbevilling.

Omplacering af midler vedr. aflastningspladser
I forbindelse med, at der oprindeligt er blevet overført midler fra Socialudvalget og til Skole og Dagtilbud for at have aflastningspladser. Tilbud om natpasning lukker og derfor derfor foreslås det at tilbageføre de oprindeligt overførte midler, så de igen tilfalder socialområdet. Dette er allerede blevet drøftet og accepteret på BUU møde i november 2024.

Personaleændringer
Der foreslås en omplacering af 1,3 mio. kr. fra dagtilbud til skoler, til at afhjælpe ekstraordinære personaleudgifter på skoleområdet.

Fra special til almen
Skoleområdet arbejder fortsat på at nedbringe segregeringen, men er endnu ikke i mål med de politiske målsætninger. Der er fortsat et stort udgiftspres på special myndighed, hvorfor der søges om at budgetomplacere 20,0 mio. kr. fra puljen" fra special til almen".

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Der iværksættes en handleplan for Dagplejen. Handleplan er vedlagt i bilag. Ligeledes følger der på et senere tidspunkt en drøftelse af vippen på Dagplejen, da den i sin nuværende form ikke afspejler de handlemuligheder der er i Dagplejen ved ændring børnetallet og dermed er den medvirkende til at forværre det økonomiske resultat for Dagplejen.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget besluttede på deres møde den 4. marts 2025, at administrationen skulle foretage beregninger af forældretaksten for udvidet åbningstid i dagtilbud. Taksten vil fremover være modulopbygget i forhold til forældrenes behov for pasning udenfor sædvanlig åbningstid. Administrationen har opstillet tre scenarier for beregning af forældretaksten. Byrådet kan beslutte den fremtidige takst for forældrebetaling for det udvidet åbningstidsmodul i dagtilbud.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet på baggrund af anbefaling fra Børne- og Ungeudvalget, godkender hvilken takst der skal gælde for modulet med udvidet åbningstid, jf. de tre scenarier (nr. 1 - 2 - 3) der er opstillet

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget besluttede på sit møde den 4. marts 2025, at administrationen skulle foretage nærmere beregning af forældretaksten og at denne skal være ensartet for de to institutioner.

Nærværende sag er en opfølgning på Børne- og Ungeudvalgets beslutning om udvidet åbningstid til kl. 20 mandag - torsdag og kl. 19 fredag i Børnehuset ved Storebæltsvej, Korsør og Børnegården i Slagelse. 

Den samlede årlige udgift til udvidet åbningstid i Børnehuset på Storebæltsvej og Børnegården er kr. 827.127 kr. (2025 niveau). Dette inkluderer vikarudgifter ved ferie og sygdom. Det oprindelige budget til natpasning var 3,2 mio. kr., heraf tilbageføres 1 mio. kr. til Børn og Familie i BO1 for aflastningspladser.

Tilbuddet beregnes på antal indmeldte på 24 børn i alt - 12 i hver institution.

Administrationen foreslår, at taksten er et særskilt modul og kun kan tilvælges i forbindelse med indmeldelse i dagtilbuddets udvidede dagsmodul.

Moduler

Scenarie 1

Forældre betaler 25% af udgiften til aftenmodulet i henhold til Dagtilbudsloven. Øvrige takster på Dagtilbudsområdet fastholdes:

Frigjort budget kr. 536.353+ forventet forældrebetaling kr. 130.000 forbliver i budgettet til Dagtilbud og tillægges tildeling til materialer med kr. 114 kr. pr barn (vuggestue 228 kr.)

Scenarie 2

Det frigjorte budget på 536.353 kan anvendes til at nedsætte forældrebetalingen for alle børn indmeldt i aftentilbud.

Scenarie 3

Der opkræves ikke forældrebetaling for aftenmodulet. 

Frigjort budget kr. 536.353 forbliver i budgettet til Dagtilbud.

Taksterne inkluderer ikke aftensmåltidet.

Center for Skole og Dagtilbud fremlægger en særskilt sag om finansiering og organisering af måltider i aftentilbuddet i henhold til protokollering af møde i Børne- og Ungeudvalget 4. marts 2025.

Retligt grundlag

Kommunens forpligtelse til at tilbyde fleksible pasningsordninger er fastsat i dagtilbudslovens §85a, stil.1, hvoraf det fremgår, at kommuner skal tilbyde mulighed for kombinationstilbud til forældre med behov for pasning uden for almindelige åbningstider.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det faktiske personalebehov til at løfte den udvidede åbningstid afhænger af, om de ekstra aftentimer fordeles bredt på personalegruppen eller dækkes af færre medarbejdere.

Udgifterne til udvidet åbningstid i de to daginstitutioner samt tilskud til kombinationstilbud finansieres af de frigjorte 2,2 mio. kr., som Center for Skole og Dagtilbud oprindeligt har bidraget med til natdelen i aften- og natpasningstilbuddet. Af de samlede 3,2 mio. kr., der er frigjort fra natdelen, tilbageføres 1 mio. kr. til Børn og Familie i henhold til Budgetopfølgning 1, 2025.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Som opfølgning på dette dagsordenpunkt præsenteres Børne- og Ungeudvalget for en ny sag om organisering og finansiering af måltider i aftentilbuddet på udvalgets møde den 3. juni 2025.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget besluttede på udvalgsmødet den 4. februar 2025, at muligheden for et fagligt og økonomisk bæredygtigt skole- og dagtilbud på Omø skulle belyses. Administrationen har efterfølgende undersøgt muligheden sammen med Ø-udvalget, Skolebestyrelsen for Omø skole samt ledelsen fra Solskinsskolen.

Administrationen kan nu forelægge to scenarier for en organisering af dagtilbud og skole på Omø.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at sende sagen i høring i fire uger i Skolebestyrelsen for Omø skole, Ø- udvalget og hos beboerne på Omø.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at sende sagen i høring i Ø-udvalget, skolebestyrelsen for Omø skole og beboerne på Omø.

Sagens indhold

Omø er et velfungerende og aktivt ø-samfund med bl.a. butik, skole, dagpleje, kirke, forsamlingshus og et stærkt foreningsliv med mange ildsjæle. Omø er pt. stærkt udfordret på befolkningstallet og aldersfordelingen. Skole og Dagpleje er meget påvirkelig overfor enkeltfamiliers til- og fraflytning i forhold til børnenes alder. Bosætningsarbejdet på øen er vanskeliggjort af manglende bygning af almene boliger og realkreditinstitutternes afslag på finansiering af ejendomme på småøer.

For at fastholde og tiltrække unge familier er det nødvendigt, at Omø har et velfungerende og stabilt skole og dagtilbud hele året i overensstemmelse med Slagelse Kommunes ø-politik.

Generelle betragtninger

Administrationen vurderer, at dagtilbud/skole situationen på Omø er sårbar, da den er afhængig af enkelt familiers til- og fraflytning.

Formålet med reorganisering til et Børnehus er derfor at sikre, at fremtiden for Omøs skole og dagtilbud samt de ansattes fremtidige ansættelsesforhold fortsat bliver bæredygtige.

I dag fungerer skolen på øen som lokalt kulturcenter for øens beboere. Der afholdes blandt andet møder, live-streaming og aftenskoleundervisning. Der er også lejebolig til lærerne, men ikke en tjenestebolig.

Pasning af de 0-6 årige foregår hos en dagplejer i dennes eget hjem.

I Administrationens dialog med Ø-udvalget og Skolebestyrelsen for Omø skole udtrykkes der generelt et ønske om brobygning for de ældste elever til Solskinsskolen. Dette for at sikre, at børnene kan møde alderssvarende kammerater. Der kan her både være tale om delvis undervisning på Solskinsskolen og ved udflugtsdage, således elever på ø og fastland gensidigt får indblik i vilkårene ved at pendle og bo på en ø og bo på fastlandet og modtage undervisning på en stor/lille skole.

Nuværende dagpleje

Der er i dag én dagplejer med to børn tilknyttet på Omø.

Fordele

• Pædagog med stor erfaring.
• Gode omgivelser med dyrehold og god legeplads.
• Kapacitet til fire - fem børn.
• Der kommer aldrig gæstebørn.

Ulemper

• Manglende pasning ved sygdom og ferie, hvor børnene skal til fastland ved dagplejers fravær.
• Kun plads til fire - fem børn.

Nuværende skole

Der er i dag to lærere og 0,5 pædagog til én elev i 5. klasse på Omø.

Fordele

• Med antallet af ansatte er der fin normering og lærerne er meget kompetente og dækker alle fag.
• Lærere viser fleksibilitet i forhold til den aktuelle situation.
• Uderummet med shelter, væksthus, bålhytte og fodboldbane benyttes meget.
• Der er et tæt forhold mellem skole, dagpleje, forældre og lokalsamfund.
• Der tages ud af huset til teater, lejr, svømmehal og andre oplevelser på fastlandet.
• Der vil være mulighed for, at udskolingselever kan møde op på skolen, når færgen ikke sejler.

Ulemper

• Høj afhængighed at børnetal. Høj normering når der kun er få børn.
• Det kan være nødvendigt med delt tjeneste i SFO pga. forældrenes behov for pasning.

Skolen er en selvstændig skole med egen skolebestyrelse og har fælles ledelse med Solskinsskolen.

Der er to klasselokaler i to forskellige bygninger, hvoraf den ene også anvendes som faglokale og SFO. Toilet- og badeforholdende på skolen er gode med kønsopdeling af bad.

Der er ikke direkte adgang for brugere i kørestol, men dette kan løses med en rampe ved havedør. Der er ikke et handicaptoilet på skolen.

Der er meget attraktive udeområder med bålhytte, shelter, væksthus, boldbane og legeplads.

SFOen er fleksibel og åbningstid indrettes efter forældres behov. Børnene kan gå i SFO til og med 6. klasse, da der ikke er klubtilbud.

Fremtidige scenarier

Administrationen har, i samarbejde med parterne fra Ø-udvalget, skolebestyrelsen og lederen af Solskinsskolen, udarbejdet følgende scenarier for fremtidens dagtilbud og skole på Omø.

Scenarie 1 - Børnehus på samme matrikel

Fordele

• Et fælles Børnehus vil skabe plads til alle øens børn fra 0 år til og med 6. klasse.
• Der vil skabes et tættere samvær mellem aldersgrupperne.
• Der vil skabes større børnegrupper og bedre muligheder for relationsdannelse for børnene.
• Der vil opnås en større faglighed og kollegial sparring mellem de voksne.
• Der vil være en større robusthed ved sygdom og ferie.
• Kontaktfladen mellem forældre, børn og personale bliver bredere og ikke så personafhængigt.
• Stor fleksibilitet i åben- og lukketider i dagpasningen, hvis den placeres på skolen og der er 1,5 ansat (Dagtilbud og SFO).
• Mulighed for en samarbejdsaftale med Solskinsskolen, hvor overskydende arbejdstid erlægges på Solskinsskolen eller som onlineundervisning i Slagelse Kommune.
• Der vil være mulighed for, at udskolingselever kan møde op på skolen, når færgen ikke sejler.

Ulemper

• Børnene er det samme sted fra 0 år til og med 6. klasse.
• Der mangler plads til de små børn på skolen, så der skal bygges en ny bygning.
• Der kan opstå en udfordring med fleksibiliteten, hvis der kommer for mange børn i lokalerne.

Personalekonsekvenser

• Der bliver fortsat en lille personaleenhed, som vil være afhængig af et godt arbejdsfællesskab.
• Reorganiseringen er ikke i overensstemmelse med det job, som de ansatte søgte eller ønskede.
• Der gøres opmærksom på, at lærerboligen bør bestå af hensyn til at tiltrække arbejdskraft fremadrettet.

Ejendomsstrategiske overvejelser

Tanken for Omø er, at der etableres et børnehus fra 0 år til og med 6. klasse, hvorefter børnene går videre i skole på fastlandet.

Det betyder at der er behov for at tilføre et lokale til de nuværende bygninger. Det vurderes, at der vil være gode muligheder for at opnå fondsstøtte til at udvide Omø skole, idet flere fonde understøtter de små ø-samfund og fordi projektet vil tiltrække og fastholde en yngre profil af beboere på øen. Behovet er en ca. 30m2 bygning i samme byggestil som nuværende bygninger. Skolen fremstår flot og gammel og i ældre husmandsstil med høj bevaringsværdi. Der skal tages hensyn til den bevarende lokalplan. Det vurderes, at byggesummen vil være ca. 1 mio. kr. og at der kan medfinansieres fra fonde med ca. 0,8 mio. kr.

Da der kun er 2 elever i skolen og en i dagplejen pr. 1. august 2025, vil det være muligt i en overgangsperiode indtil ny bygning står klar, at flytte dagtilbuddet til skolens nuværende lokaler og dermed kan ændringen træde i kraft 1. august 2025.

Scenarie 2 - dagpleje og skole forbliver selvstændige enheder

Fordele

• Dagplejer bliver i eget hjem.
• Ingen bygningsmæssige udfordringer

Ulemper

• Løsningen er sårbar ved fravær, når børnene skal passes i Skælskør.
• Der mangler en vikarordning for dagplejer.
• Hvis børnetallet gør, at dagplejeren stopper, vil der ikke være en dagplejer på øen ved nye tilflytninger.
• Manglende udnyttelse af personaleressourcerne på tværs af børnenes alder.

Det bør i scenarie 2 undersøges, om dagplejer kan stå standby ved manglende børn, eksempelvis ved at indgå i SFO på Solskinsskolen.

Retligt grundlag

Efter Folkeskolelovens § 24a og §55 kan kommunalbestyrelsen beslutte at indføre fælles ledelse og fælles bestyrelse mellem en lille folkeskole eller en afdeling af folkeskole og et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der vil være en tryghed i ansættelsen, når de ansatte på Omø kan samarbejde med Solskinsskolen. Transport bør indgå i arbejdstiden.

De ansatte skal gøres opmærksom på, at løsningerne forudsætter en fleksibilitet, således at børnenes pasningsbehov til enhver tid dækkes. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Sagens fremlægges på Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. juni 2025 til beslutning om den fremtidige organisering. Sagen vedlægges høringssvar fra interessenterne. Såfremt det besluttes at etablere et børnehus med skole og dagtilbud på samme matrikel, skal der ske bygningsmæssige ændringer. Dette vil blive fremlagt i en særskilt anlægssag til Børne-og Ungeudvalget og Byrådet.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 7. januar 2025 blev det besluttet, at juniormesterlære igangsættes på alle almen- og specialskoler fra 1. august 2025 samt EUD 8/9 forløbet fortsætter fra 01. august 2025. Administrationen præsenterer nærværende sag, da der skal findes varig finansiering og serviceniveau for EUD 8/9 forløbet. Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, hvordan EUD 8/9 forløbet skal fortsætte.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter at nuværende serviceniveau for EUD 8/9 fastholdes.

2. at Børne- og Ungeudvalget på udvalgsmødet i marts 2026 evaluerer ordningen med henblik på beslutning om, at EUD 8/9 skal fortsætte fra skoleåret 2027- 2028.

Sagens indhold

I forbindelse med folkeskolens kvalitetsprogram skal alle kommuner tilbyde elever, der måtte ønske det, juniormesterlæreordning på 8. og 9. klasse fra 1. august 2025.

Med juniormesterlæreordning får elever mulighed for at vælge en mere praktisk afslutning på folkeskolen, hvor de er i praktik på en virksomhed eller i praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, FGU-institution eller den kommunale ungdomsskole, kombineret med almindelig undervisning. Den almindelige undervisning skal som minimum være i fagene dansk og matematik. 

Elever, der vælger at komme i juniormesterlære, afslutter folkeskolen med en afgangseksamen med juniormesterlære i 9. klasse. Her vil eleven skulle aflægge de bundne prøver i dansk og matematik og gennemføre en afsluttende evalueringssamtale om forløbet. Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære giver adgang til erhvervsuddannelserne uden EUX.

Fra 2020 har udvalgte elever i 8. og 9. klasse haft mulighed for at få undervisning i reduceret fagrække i folkeskolen, samtidig med at de har haft praksisorienterede valgfag på erhvervsuddannelser i et EUD 8/9-forløb. 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet godkendte i 2024 en ansøgning fra Slagelse Kommune om at deltage i forløbet, som startede på Broskolen og på Marievangsskolen 1. august 2024. Forsøget i Slagelse Kommune gennemføres i skoleårene 2024 - 2025 og 2025 - 2026. Der er i forløbet etableret et hold for 8. årgang og et for 9. årgang. Hvert hold har plads til 16 elever.

Der vil blive et overlap mellem implementering af juniormesterlæreordningen og det igangværende EUD 8/9-forløb i skoleåret 2025 - 2026. Administrationen har vurderet, at EUD 8/9-forløbet ikke afviger væsentligt fra juniormesterlæreordningen i folkeskolens kvalitetsprogram.

Hvis EUD 8/9 omdannes til juniormesterlæreordning, vil det betyde, at Slagelse Kommune både kan tilbyde juniormesterlæreordning bundet op på samarbejde med en erhvervsuddannelse, og juniormesterlære bundet op på praktikker. Samtidig sikres det, at der er juniormesterlæreordning til alle de elever, der måtte ønske det.

Byrådet besluttede på mødet 24. juni 2024 serviceniveauet for EUD 8/9 forløbet. Valget faldt på mulighed 3, som indebærer en ligelig fordeling mellem lærer og pædagog, som følger eleverne imens de er på ZBC.

I samme sag godkendte Byrådet en tillægsbevilling på 4.120.000 mio. kr. til finansiering af dette serviceniveau for skoleårene 2024 - 2025 og 2025 - 2026.

Børne- og Ungeudvalget besluttede på deres møde 07. januar 2025, at der åbnes op for juniormesterlære på alle skoler med udskolingslinje, herunder specialskoler - bundet op på individuelle praktikker. Derudover godkendte udvalget, at nuværende EUD 8/9 omdannes til juniormesterlæreordning i 2025 - 2026 - bundet op på samarbejde med ZBC. 

Udmelding om nye rammer for EUD 8/9 forløbet

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har pr. 10. marts 2025 meddelt deltagende kommuner i EUD 8/9 forløbet, at for skoleåret 2025 - 2026 vil være ændrede rammer for forløbet.

Herunder følger et oprids af de ændrede rammer:

• EUD 8/9 vil ikke længere fravige folkeskolelovens bestemmelser (og er derfor ikke længere et rammeforsøg efter folkeskoleloven § 55, stk. 1).

• Elever, som deltager i EUD 8/9, skal registreres som juniormesterlæreelever, og de afslutter folkeskolen med en afgangsprøve med juniormesterlære.

• Det vil være frivilligt for eleverne at gå til afsluttende prøver i engelsk og fysik/kemi.

• Det er obligatorisk for eleverne at deltage i en afsluttende evalueringssamtale.

Ligeledes meddeler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at der i løbet af april 2025 vil blive udmeldt en ny pulje, som kan dække udgifter til undervisningen på ZBC for EUD 8/9 eleverne. Administrationen ansøger om midler fra denne pulje, når den udmeldes. Det er forventningen, at kommunerne får en tilbagemelding på deres ansøgning i løbet af juni 2025.

Administrationen bemærker, at der er behov for en afklaring af fremtidigt forløb på EUD 8/9 holdene allerede nu, da næste skoleårs 8. klasser skal kunne have vished for, at de kan optages og fortsætte på forløbet i 9. klasse i skoleåret 2026 - 2027.

Såfremt der ikke kan findes varig finansiering for de kommende skoleår, kan der ikke optages nye elever fra 8. klasse på EUD 8/9 forløbet.

EUD 8/9 forløbet fra skoleåret 2026 - 2027

Hver klasse koster 1,03 mio. kr. i lønudgift til lærer der forestår undervisning på Broskolen/Marievangsskolen og pædagog, som følger med fra skolen til ZBC. ZBC afregnes for 12 timers undervisning pr. hold pr. uge. I alt udgør denne udgift 684.000 kr. (2024 priser).

Samlet udgift til 2 klasser EUD 8/9 pr. år er 2.744.000 kr.

Nuværende bevilling fra Byrådet dækker undervisning på Broskolen og Marievangskolen frem til 31. juli 2026. Herefter er undervisningen ufinansieret.

Betaling til ZBC er finansieret fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet frem til 31. juli 2025. Der ansøges om yderligere bevilling frem til 31. juli 2026, når puljen til dette udmeldes.

Det betyder at udgifter til undervisning og ZBC er ufinansieret fra 1. august 2026.

Retligt grundlag

Lovforslag L41, punkt 14, som blandt andet beskriver følgende: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde juniormesterlæreordning til elever på 8. og 9. klassetrin. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at samle eleverne i en klasse. Undervisningen i ordningen omfatter dansk og matematik i op til fire femtedele af undervisningstiden. Skolens leder kan beslutte at give undervisning i andre fag. Undervisningen suppleres med praktik i en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse eller i ungdomsskolen i op til to femtedele af undervisningstiden. Ved afslutningen på 9. klassetrin afholdes en afsluttende evalueringssamtale mellem eleven og det undervisende personale om elevens erfaringer. Repræsentanter fra elevens praktiksted kan deltage i samtalen.

Folkeskolelovens § 9, stk. 4, som bl.a. beskriver, at skoleleder i samarbejde med kommunens ungeindsats kan tilbyde 8. og 9. klasser kombineret undervisning på og udenfor skolen.

Folkeskolevens § 22, stk. 8 og 9, som bl.a. giver mulighed for, at kommunalbestyrelse kan indgå aftale med en institution, som udbyder en erhvervsuddannelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Byrådet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har den 24. juni 2024 bevilliget budget til EUD 8/9-forløbet på Broskolen og Marievangsskolen, som strækker sig over skoleårene 2024 - 2025 og 2025 - 2026. Byrådet har tildelt bevilling for begge skoleår, hvorimod bevilling fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet alene er gældende i skoleåret 2024 - 2025. Det betyder at udgifter til undervisning og ZBC er ufinansieret fra 01. august 2026.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser, at der i løbet af april 2025 vil blive udmeldt en ny pulje, som kan dække udgifter til undervisningen på ZBC for EUD 8/9 eleverne i skoleåret 2025 - 2026. Administrationen ansøger om midler fra denne pulje, når den udmeldes. Det er forventningen, at kommunerne får en tilbagemelding på deres ansøgning i løbet af juni 2025. Den økonomiske oversigt indeholder ikke dette tilskud.

Konvertering til juniormesterlæreordningen på disse skoler vil ikke få økonomiske konsekvenser i skoleåret 2025 - 2026. Der skal dog herefter findes en finansiering for forløbet. Hvis der er et politisk ønske om, at tilbuddet på Marievangsskolen og Broskolen, som foregår i samarbejde med ZBC Slagelse, skal videreføres fra skoleåret 2026 - 2027, skal der findes en model for finansiering fremadrettet. Det skal afklares tidligt i foråret af hensyn til, om skolerne kan optage nye elever på 8. årgang.

Eventuel finansiering fra skoleåret 2027/28 og afventer evaluering i foråret 2026.

Tværgående konsekvenser

EUD 8/9 forløbene har direkte kobling til Børne- og Ungepolitikken. Forløbene har bl.a. til hensigt at skabe et større fokus på elevernes potentialer igennem motiverende læringsmiljøer.

I forbindelse med vejledningen af elever og forældre omkring EUD 8/9 bliver Ungeenheden og uddannelsesvejlederne involveret systematisk.

Der vil ligeledes være en tæt kontakt til grundskolerne ifm. elevvisitering til EUD 8/9 forløbene igennem de to projektår.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget vil i november 2025 få forelagt en status på, hvor mange elever, der har valgt juniormesterlæreordning i skoleåret 2025 - 2026. Desuden vil Børne- og Ungeudvalget skulle tage stilling til, om der skal indgås en ny driftsoverenskomst med ZBC Slagelse fra skoleåret 2026 - 2027 i forbindelse med juniormesterlæreordning.

Børne- og Ungeudvalget vil blive forelagt en ny sag med evaluering af EUD 8/9 i marts 2026 med henblik på at vurdere fortsættelse i skoleåret 2027/28 og finansiering heraf.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Forældrebestyrelsen ved Slots Bjergby Daginstitution har på baggrund af afstemning blandt forældrene valgt at indføre en madordning i institutionen fra august 2025. Daginstitutionen har aktuelt ikke de krævede køkkenfaciliteter for at kunne etablere madordningen.

Byrådet kan beslutte at godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling til etablering af et anretterkøkken, indrettet som en del af Hashøjskolens nuværende hjemkundskabslokale.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet godkender, at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 1 mio. kr. til etablering af et anretterkøkken i Slots Bjergby Daginstitution

2. at Byrådet godkender, at beløbet finansieres via kassen (handlemulighed A).

Sagens indhold

Forældrebestyrelsen i Slots Bjergby Daginstitution har efter en afstemning blandt forældrene som den første daginstitution i Slagelse Kommune besluttet ikke at fravælge en madordning i dagtilbuddet. Mere end 96% af forældrene deltog i afstemningen. 66% af dem stemte "Ja" til ordningen, 26,4% stemte "Nej" og 7,6% overlod det til bestyrelsen at træffe afgørelsen.

Fravalg af madordning eller ej træffes af forældrene hvert andet år.

Hvis forældrene ikke fravælger madordning skal Slagelse Kommune etablere ordningen og stille de nødvendige faciliteter til rådighed.

I forbindelse med en gennemgang af dagtilbuddenes køkkenfaciliteter i september 2020 blev det administrativt besluttet at opgradere dagtilbuddenes køkkener til at være et anretterkøkken som standard i Slagelse Kommune.

Da Hashøjskolen og Slots Bjergby Daginstitution blev lagt sammen i den nye tilbygning til Hashøjskolen (Livshuset - indviet 12. maj 2022) var det på tale at bygge et køkken til daginstitutionen, men for at kunne holde byggeriet inden for anlægsrammen blev det udeladt i den endelige projektering med en bemærkning om, at det kunne blive etableret, når behovet opstod.

Madordningen forventes at være i drift fra den 1. august 2025 og daginstitutionen har truffet aftale med en ekstern leverandør af maden. Maden skal opbevares og anrettes i det projekterede anretterkøkken.

Kommunale Ejendomme har i samarbejde med skolen og daginstitutionen udarbejdet et forslag til projekt, hvor en tredjedel af skolens nuværende hjemkundskabslokale inddrages til et anretterkøkken. Hjemkundskabslokale og anretterkøkken bliver to selvstændige rum, med hver sin indgang. Placeringen betyder, at anretterkøkkenet kommer til at ligge i umiddelbar forbindelse med daginstitutionsdelen i den fælles skole- og daginstitutionsbygning (Livshuset) i Slots Bjergby.

De ansøgte midler skal bruges til projektering og etablering af et selvstændigt rum med komplet anretterkøkken i en del af skolens hjemkundskabslokale. Derudover suppleres med nye skabe og bordplads i hjemkundskabslokalet. Der etableres ny dør til hjemkundskabslokalet fra gang og der sikres mulighed for vareindlevering fra vejkant til anretterkøkkenet. Anlægget forventes afsluttet, så anretterkøkkenet kan være klar til drift efter sommerferien 2025. Se skitse i bilag nr. 1.

Finansieringsmuligheder

Handlemulighed A: Byrådet kan vælge at give tillægsbevillingen og finansiere beløbet via kassen

Handlemulighed B: Byrådet kan vælge at give tillægsbevillingen og finansiere beløbet fra rådighedsbeløbet til forbedring af faglokaler på skolerne. (Projekt nr. 389)

Det er praksis, at der ved udgifter skal peges på en finansieringsmulighed inden for eget politikområde som en af handlemulighederne. Administrationen bemærker, at der på Børne- og Ungeudvalgets møder den 4. marts og den 1. april 2025 er tilsammen tre anlægssager (Projektering af udvidelse af Hashøjskolen, Etablering af anretterkøkken i Slots Bjerg Bjergby Daginstitution og genetablering af Vemmelev Skole efter brand), hvor træk på den statslige pulje på i alt 32 mio til forbedring af faglokaler (Nr. 389 Investering i bedre faglokaler i skolerne) er angivet som en af handlemulighederne. Finansiering af de tre anlægssager fra den pulje betyder selvsagt, at der er færre midler til forbedring af de øvrige skolers faglokaler. Den statslige pulje på 32 mio kan frit disponeres af Slagelse Kommune. Puljen udmøntes over en fireårig periode. I 2025 har Slagelse fået tildelt kr. 7,7 mio. Sammenlagt kan de tre aktuelle anlægssager overskride årets tildeling.

Retligt grundlag

Dagtilbudsloven:

§16a: "Alle børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner skal have et sundt frokostmåltid alle hverdage"

§16b stk. 9: "Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år og højst én gang om året give mulighed for fravalg af et sundt frokostmåltid"

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er ikke forlods afsat midler til indretning af anretterkøkken i de dagtilbud, der ikke har det. Der søges om en rådighedsbeløb og anlægsbevilling på kr. 1 mio. i 2025. Detaljerne i anlægget fremgår af bilag nr. 2 fra Kommunale Ejendomme.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget vil senest på møde den 3. juni 2025 i en selvstændig sag skulle beslutte rammerne og den maksimale forældrebetaling for madordningen i Slots Bjergby Daginstitution.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Som følge af en brand i udskolingsfløjen på Vemmelev Skole i oktober 2024 skal fløjen genopbygges. 

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget beslutte, hvorvidt fløjen skal genopbygges. Bygningen kan enten opføres identisk med den udbrændte bygning, eller som en væsentligt dyrere mulighed som en tilpasset udskolingsfløj.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud og Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at Vemmelev Skoles udskolingsfløj genopføres identisk med den nedbrændte fløj - Scenarie 1. 

2. at Byrådet godkender, at der afsættes 1,8 mio. kr. til genopførelse af udskolingsfløjen, fordelt med 0,450 mio. i 2025 og 1,350 mio. i 2026, og at det finansieres af kassen.

3. at Byrådet godkender, at anlægsbevilling på 0,45 mio. kr. frigives. 

4. at Byrådet beslutter om projektet skal politisk godkendes inden igangsættelse, såfremt scenarie 2 vælges.

Sagens indhold

Udskolingsfløjens fem klasselokaler på Vemmelev Skole nedbrændte den 15. oktober 2024. Efterfølgende er der opstillet undervisningspavilloner, som erstatter de nedbrændte lokaler.

Den nedbrændte fløj er opført i 1968 i mursten inde og ude og er på 487 m2. Fløjen anvendes til 4 klasser på 8. og 9. klassetrin og en specialklasse. Udover klasselokalerne består bygningen af en fordelingsgang, som optager et relativt stort areal. Der er ikke depoter, toiletter eller mulighed for fx at arbejde i mindre grupper udenfor klasselokalet.

Slagelse Kommune har fået defineret en forsikringssum på i alt 9,8 mio. kr. Byrådet skal beslutte om fløjen skal genopbygges 1-til-1 hvor fundament og murværk i videst muligt omfang genbruges eller om forsikringssummen skal suppleres med yderligere midler til at opføre en ny og tilpasset udskolingsfløj, der kræver et væsentligt større anlægsbeløb.

Scenarie 1 - Genopførsel 1 til 1

Fløjen genopbygges efter samme plantegning og får tilnærmelsesvist samme udtryk som før branden, inde og ude. Bygningen skal opfylde de aktuelle byggetekniske krav i forhold til isolering, dagslys, brandforhold, ventilation mv. for at opnå godkendelse og derfor vil der være en række mindre justeringer. Der kan i dette scenarie ikke laves forbedringer/ændringer af grundplanen og klasselokalerne genopføres med samme indretning som den oprindelige bygning blev opført.

Størstedelen af genopførslen dækkes af forsikringssummen. Dog vil der være udækkede omkostninger til intern og ekstern rådgivning, indretning af den nye fløj og pavillonleje udover de 12 måneder, der er dækket af forsikringen. Samlet kommunal omkostning er 1,8 mio. kr.

Rådgivning intern/ekstern :   0,7 mio. kr.
Inventar, IT og indretning :   0,5 mio. kr.
Pavillonleje 2026 :   0,6 mio. kr.

Udspecificeret ser ovenstående tre poster således ud:

Kommunale Ejendommes eget BHR honorar kr. 500.000. Kommunens interne bygherrerådgivning er ikke dækket ved forsikringsskader. Der er indtil nu brugt mange timer i projektet og det er estimeret at det samlede beløb bliver ca. 500.000 kr.

Selvrisiko kr. 100.000. Selvrisiko er foreløbigt afholdt af Forsikring & Indkøb (og derfor ikke medtaget ovenfor).

Inventar og uforudsete omkostninger 500.000. Beløb afsat til indretning af udskolingsfløjen. De midlertidige undervisningspavilloner er pt. indrettet med en blanding af overskudsinventar fra andre skoler. Ensretning af inventar vil koste ca. 250.000 kr. Hertil er der afsat 250.000 til afledte omkostninger, der endnu ikke er kendte.

Ekstern rådgivning som ikke er forsikringsdækket 200.000 kr. Rådgivning modtaget i forbindelse med sagen og forhandlingen med forsikringsselskabet. Der kan opstå behov for yderligere rådgivning som finansieres af beløbet til uforudsete omkostninger.

Forventet ibrugtagning i sommerferien 2026

Scenarie 2 - Nedrivning og opførsel af ny udskolingsfløj

I forbindelse med byggemøder har Vemmelev Skole forespurgt på om en genopførelse kan laves med en ændret grundplansløsning. For at dette kan lade sig gøre kræver det at den resterende del af den brandskadede fløj og en ny bygning etableres fra bunden.

I et foreløbigt projekt defineres det som et byggeri på cirka 575 m2, hvor klasserummene er mere reelle og større end i scenarie 1, for bedre at kunne understøtte undervisningen af udskolingsklasser. Gangarealet optimeres og der tilføres elementer, så gangarealet også kan bruges som læringsrum ved fx gruppe- og projektarbejde. Herudover tilføjes et teknikrum/depotrum. Se bilag 1 for idékatalog.

Såfremt Scenarie 2 vælges iværksættes der en inddragende proces, hvor repræsentanter for Vemmelev Skole kan deltage i udformningen af den kommende fløj , indenfor den økonomiske ramme.

De samlede omkostninger til ny alternativt udformet udskolingsfløj er beregnet til 20 mio. kr., hvoraf de 9,8 mio. kr. dækkes af forsikringssummen. Altså en kommunal merudgift på 10,2 mio. kr.

Anlægsomkostninger, rådgivning og uforudsete udgifter  : 18,6 mio. kr.
Inventar, IT og indretning :   0,5 mio. kr.
Pavillonleje 2026 :   0,9 mio. kr.

Forventet ibrugtagning 3. kvartal 2026

Administrationen anbefaler
Med afsæt et en forsikringssum, der selv i scenarie 1 er udfordret anbefaler administrationen at man begrænser den kommunale udgift i forhold til en genopførelse, da den eksisterende sokkel og evt. murværk vil kunne genbruges helt eller delvist. Det vil dog ikke betyde noget nævneværdigt i forhold til samlede økonomi i Scenarie 1. Der er i budgetaftalen ikke afsat anlægsmidler til en genopførelse af Vemmelev Skole og ved scenarie 2 vil det kræve en omprioritering i det nuværende anlægsbudget på 10,2 mio. kr.

Set med et bygningsdriftsperspektiv er der ikke væsentlig forskel på de to scenarier. I et bæredygtighedsperspektiv kan der være mening i at genopbygge. Hvis pengene skal findes i puljen til implementering af bedre faglokaler i forbindelse med "Kvalitetsløfte af Folkeskolen" vil en stor del af puljen være brugt på dette ene projekt. 

Såfremt Vemmelev Skole ikke var brændt ville en ændring af udskolingsbygningen formentlig være prioriteret lavt på listen ved udmøntningen af kvalitetsaftalens ressourcer.

De fordele der vil være ved en ny udskolingsbygning, vil være mere regelmæssigt indrettede lokaler, med et større grundareal. Såfremt dette skal være et kriterie, bør man lave en afdækning og sammenligne lokaler på tværs af skolerne i kommunen. 

I både scenarie 1 og 2 vil materialer til byggeriet leve op til nye og gældende byggekrav og lovgivning. Der vil undervejs i genopbygningen blive fokus på at få fjernet sodlugten, men der er erfaringen, at det i en periode efter genopbygning efter brand, er muligt at registrere sodlugt, fx. i varmt vejr.

På baggrund af ovenstående skal Byrådet tage stilling til hvilket af disse to scenarier der skal gennemføres.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den økonomiske difference imellem de to scenarier er 8,4 mio. kr. og byggeperioden for scenarie 2 er 2-3 måneder længere.

Økonomien er estimeret af ekstern rådgiver og den endelige pris kan variere i forhold til de konkrete tilbud kommunen modtager på entreprisen. 

Forsikringen har desuden erstattet ødelagt inventar og IT-udstyr og afholder også udgiften til opstilling og nedtagning af undervisningspavillonerne og lejeudgiften i 12 måneder. Kommunen vil skulle afholde lejeomkostningen i op til yderligere 8-12 måneder, afhængigt af byggeperioden.

Der har været udgifter til beregning af scenarier og anden byggeteknisk rådgivning i forbindelse med branden, som ikke er dækket af forsikringen.

Kommunen vil desuden skulle afholde pavillonlejen i perioden efter oktober 2025. Den månedlige leje udgør 73.000 kr. og vil i scenarie 1 skulle afholdes i 8 måneder og scenarie 2 i 11 måneder. Dette svarer til mellem 0,6 - 0,9 mio. kr.

Det er praksis, at der ved udgifter skal peges på en finansieringsmulighed inden for eget politikområde som en af handlemulighederne. Administrationen bemærker, at der på Børn- og Ungeudvalgets møder den 4. marts og den 1. april 2025 er tilsammen tre anlægssager (Projektering af udvidelse af Hashøjskolen, Etablering af anretterkøkken i Slots Bjerg Bjergby Daginstitution og genetablering af Vemmelev Skole efter brand), hvor træk på den statslige pulje på i alt 32 mio. kr. til forbedring af faglokaler (Nr. 389 Investering i bedre faglokaler i skolerne) er angivet som en af handlemulighederne.

Finansiering af de tre anlægssager fra denne pulje betyder selvsagt, at der er færre midler til forbedring af de øvrige skolers faglokaler. Den statslige pulje på 32 mio. kr. kan frit disponeres af Slagelse Kommune. Puljen udmøntes over en fireårig periode. I 2025 har Slagelse Kommune fået tildelt kr. 7,7 mio. Sammenlagt kan de tre aktuelle anlægssager overskride årets tildeling.

Økonomiskema Scenarie 1

Økonomiskema Scenarie 2

Tværgående konsekvenser

Hvis Byrådet ønsker en omprioritering af anlægsbudgettet vil det betyde ændringer for de områder, der reduceres. Hvis Byrådet peger på ressourcerne fra "Kvalitetsaftalen for Folkeskolen" vil det reducere øvrige skolers muligheder for at få renoveret lokaler. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

I Finanslov for 2025 har regeringen, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre besluttet at afsætte 854 mio. kr. til forsøgsordning med skolemad i grundskolen. Nærværende sag beskriver ordningens rammer og vilkår. Børne- og Ungeudvalget kan beslutte, om Slagelse Kommune skal ansøge om at indgå i ordningen samt godkende deltagelse i forsøget.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter, at alle skoler i Slagelse Kommune kan ansøge om at indgå i forsøgsordningen.

2. at Børne- og Ungeudvalget godkender Slagelse Kommunes deltagelse i forsøget.

Sagens indhold

I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2025 har regeringen, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre besluttet at afsætte 854 mio. kr. til forsøgsordning med skolemad i grundskolen.

Aftalen afsætter ca. 100 mio. kr. i 2025 og ca. 245 mio. kr. årligt i 2026 - 2028 til forsøget.

Orienteringsbrev

Børne- og Undervisningsministeriet har den 19. marts 2025 udsendt et orienteringsbrev til alle landets kommuner. Brevet er vedlagt sagen som bilag 1.

Heraf fremgår bl.a.:

• Forsøget løber fra skoleåret 2025 - 2026 til og med første halvdel af skoleåret 2028 - 2029. Både folkeskoler og frie grundskoler har mulighed for at deltage i forsøget.

• Såfremt der er flere tilmeldinger til forsøget, end der er midler til rådighed, udvælges skolerne ved lodtrækning af Børne- og Undervisningsministeriet. Skolerne udvælges desuden ved lodtrækning på skoleniveau til at afprøve en skolemadsordning uden forældrebetaling eller med en forældrebetaling på enten 15 kr. eller 25 kr. per måltid.

• Skolerne skal i forsøget afprøve skolemadsordningen i enten indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen.

• Kommunen skal ved tilmelding til forsøget sikre, at der er opbakning fra skoleledelsen (skoleleder og skolebestyrelse) på de tilmeldte folkeskoler.

• Der skal endvidere sikres tilslutning fra kommunalbestyrelsen senest d. 31. august 2025.

Formål

Forsøget skal indsamle viden om og erfaringer med skolemad i Danmark. Ambitionen er at få erfaringer med forskellige måder at organisere skolemadsordninger på og få mere viden om skolemads betydning for elevernes sundhed, læring og trivsel. Skolemad kan være med til at styrke de gode fællesskaber, der kan opstå blandt elever omkring et fælles måltid i skolen.

Hvem kan deltage

Kommuner kan tilmelde folkeskoler (herunder specialskoler) til deltagelse i forsøget. Endvidere kan frie grundskoler tilmelde sig forsøget. Skoler med eksisterende madordninger kan tilmeldes forsøget på lige vilkår med skoler, der ikke har en madordning.

Frie grundskoler med kostafdeling og skoler, der kun udbyder 10. klasse, kan ikke tilmeldes forsøget. Herudover kan 10. klasse på erhvervsskoler, kommunale internationale grundskoler, efterskoler, frie fagskoler, ungdomsskoler, behandlings- og specialundervisningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem ikke tilmeldes forsøget.

Finansiering

Der ydes tilskud til udgifter til skolernes etablering og drift af skolemadsordninger.

Der er afsat 100,75 mio. kr. i 2025 og 246,75 mio. kr. årligt i 2026 - 2028 til forsøget. Heraf reserveres der:

• 80 pct. af beløbet til folkeskolers deltagelse, svarende til 80,60 mio. kr. i 2025 og 197,40 mio. kr. årligt i 2026 - 2028.
• 20 pct. af beløbet til frie grundskolers deltagelse, svarende til 20,15 mio. kr. i 2025 og 49,35 mio. kr. årligt i 2026 - 2028.

Der afprøves tre finansieringsmodeller for madordninger i forsøget med henblik på at indhente erfaringer med forskellige former for finansiering af skolemadsordningen:

• Tilskud på 53 kr. pr. elev pr. skoledag: Ingen forældrebetaling.

• Tilskud på 38 kr. pr. elev pr. skoledag: Forældrebetaling på 15 kr. pr. måltid.

• Tilskud på 28 kr. pr. elev pr. skoledag: Forældrebetaling på 25 kr. pr. måltid.

Som udgangspunkt skal skolemadsordningen etableres inden for skolernes eksisterende faciliteter. Der afsættes ikke penge til at etablere faciliteter til lokal håndtering af maden, da der er tale om en forsøgsordning.

Geografi

Forsøget vil tage hensyn til en balanceret geografisk fordeling. Børne- og Undervisningsministeriet vil udvælge de kommuner, der får mulighed for at deltage i forsøgsordningen.

Evaluering

Der foretages en ekstern evaluering af forsøget. Evaluatoren udpeges af Børne- og Undervisningsministeriet. Evalueringen skal undersøge effekten af skolemad på elevernes sundhed, læring og trivsel samt indsamle viden og erfaringer om den lokale implementering og gennemførslen af madordningen i praksis, samt betydningen af forældrebetaling.

Ansøgningsproces

Tilmeldingsfristen til forsøget er den 2. maj 2025. Børne- og Undervisningsministeriet forventer en tilbagemelding til de udvalgte kommuner i løbet af første halvdel af juni 2025.

Lokale tilkendegivelser

I Slagelse Kommune har følgende skoler p.t. tilkendegivet, at de ønsker at deltage i forsøget:

• Solskinsskolen.
• Storebæltskolen.
• Marievangskolen.

Børne- og Ungeudvalget skal ikke udpege en enkelt skole til deltagelse. Alle skoler i en kommune kan deltage. Der indsendes en samlet ansøgning på vegne af kommunen til Børne- og Undervisningsministeriet, som herefter udtrækker de deltagende skoler.

Retligt grundlag

For folkeskoler etableres forsøget med hjemmel i folkeskolelovens § 55, stk. 1, hvorefter børne- og undervisningsministeren for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde kan fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1 og 4 vedrørende folkeskolens formål samt krav til lærere og øvrigt undervisende personale.

Da en del af forsøget bl.a. indebærer, at spørgsmålet om forældrebetaling for en madordning afgøres ved lodtrækning på skoleniveau blandt de deltagende skoler, vil forsøget indebære en fravigelse af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 7, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om frivillige madordninger, og at kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der ydes tilskud til udgifter til skolernes etablering og drift af skolemadsordninger.

Der er afsat 100,75 mio. kr. i 2025 og 246,75 mio. kr. årligt i 2026 - 2028 til forsøget. Heraf reserveres der:

• 80 pct. af beløbet til folkeskolers deltagelse, svarende til 80,60 mio. kr. i 2025 og 197,40 mio. kr. årligt i 2026 - 2028.
• 20 pct. af beløbet til frie grundskolers deltagelse, svarende til 20,15 mio. kr. i 2025 og 49,35 mio. kr. årligt i 2026 - 2028.

Der afprøves tre finansieringsmodeller for madordninger i forsøget med henblik på at indhente erfaringer med forskellige former for finansiering af skolemadsordningen:

• Tilskud på 53 kr. pr. elev pr. skoledag: Ingen forældrebetaling.

• Tilskud på 38 kr. pr. elev pr. skoledag: Forældrebetaling på 15 kr. pr. måltid.

• Tilskud på 28 kr. pr. elev pr. skoledag: Forældrebetaling på 25 kr. pr. måltid.

Som udgangspunkt skal skolemadsordningen etableres inden for skolernes eksisterende faciliteter. Der afsættes ikke penge til at etablere faciliteter til lokal håndtering af maden, da der er tale om en forsøgsordning.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Såfremt der politisk er opbakning til deltagelse i forsøget, vil Børne- og Ungeudvalget til august 2025 orienteres om tilbagemeldingen fra Børne- og Undervisningsministeriet på Slagelse Kommunes ansøgning.

Børne- og Ungeudvalget vil ligeledes løbende orienteres om forsøgets fremdrift i forbindelse med den eksterne evaluators rapporter udarbejdes og frigives.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

I lighed med landets øvrige kommuner, så stiger antallet af elever med et bekymrende fravær fra skole i Slagelse Kommune. Administration har etableret en arbejdsgruppe, der er i gang med at udarbejde et forslag til fælles kommunale indsatser. Børne- og Ungeudvalget kan give input til politiske pejlemærker for arbejdsgruppens arbejde. 

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter input til politiske pejlemærker for arbejdsgruppens arbejde

Sagens indhold

Baggrund til sagens oplysning

Nationalt er elevers fravær fra skole et stigende problem. Antallet af elever med mere end tre måneders fravær er nationalt fordoblet siden skoleåret 2019-20. Den største stigning er registreret hos de ældste elever.

I Slagelse Kommune var der i kalenderåret 2024 gennemsnitlig 140 elever, som havde mere end 15% ulovligt fravær. I samme periode i 2023 var det gennemsnitlig 107 elever. Der er udsving mellem skolerne, men i lighed med tendensen på landsplan, så er det generelt skoler med udskoling, som har det højeste antal elever med fravær. Der er bekymrende fravær på både almen- og specialskoler.

Erfaringerne fra tidligere indsatser og forsøgsarbejder i Slagelse viser, at bekymrende fravær fra skole kan bunde i mange, forskellige og komplekse problematikker. Ofte ses fraværet i forbindelse med elevens mistrivsel i skolen og også udfordringer i familien, hvor det kan være vanskeligt at give den rette støtte og hjælp til elevens liv i skolen.

De succesfulde indsatser til at nedbringe en elevs fravær har indtil nu bygget på to ting:

• En systematisk overvågning af elevernes fravær og hurtig reaktion på begyndende bekymrende fravær
• En fælles understøttelse fra skole, familie, PPR og Børn & Familie.

Det må dog konstateres, at der på trods af disse erfaringer stadig er forholdsvis mange elever, der har et bekymrende skolefravær.

Forskning på landsplan viser, at de elever, som i skolestarten og på mellemtrinnet har et mindre og sporadisk fravær er de samme elever, som har et stort og kontinuerligt fravær i udskolingen.

I hvilke situationer skal skolen reagere på elevers fravær

Bekendtgørelsen om elevers fravær fra undervisning beskriver disse indsatser, som skolerne skal gøre:

Sygefravær: Når en elev har fravær på grund af sygdom eller lignende, skal skolens leder snarest muligt og senest efter 15 skoledages fravær kontakte forældrene for at vurdere behovet for sygeundervisning.

Ulovligt fravær: Skolen skal hurtigst muligt kontakte forældrene for at undersøge årsagen til fraværet, hvis en elev bliver væk fra undervisningen uden lovlig grund og uden besked fra forældrene. Afhængig af behovet skal skolen evt. udarbejde fælles handleplan sammen med forældrene.

10 procent ulovligt fravær: Skolen skal varsle forældrene ved 10 procent ulovligt fravær eller derover (inden for et kvartal) om den mulige økonomiske sanktion, hvis det ulovlige fravær når 15 procent. Skoleledelsen er dog forpligtet til at kontakte forældrene lang tid inden, barnets ulovlige fravær når 10 procent.

15 procent ulovligt fravær: Skolen skal underrette kommunen om ulovligt fravær, når en elev har 15 procent ulovligt fravær eller derover inden for et kvartal. Det er dernæst op til kommunen at afgøre, om børne- og ungeydelsen skal stoppes i et kvartal. 15 procent ulovligt fravær i et kvartal svarer typisk til 6-9 dage.

Områdets arbejde med bekymrende fravær indtil nu 

Skolelederne oplyser, at der på den enkelte skole arbejdes med at nedbringe det bekymrende skolefravær i form af individuelle handleplaner og opfølgning sammen med forældrene

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning bistår skolerne i sagerne, når de bliver bedt om det. Det samme gælder de forebyggende rådgivere fra Børn & Familie.

Det bekymrende skolefravær er et fast punkt på skole- og dagtilbudschefens udviklingssamtaler med skolerne.

Antvorskov Skole, Rosenkilde Skole og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, samt Børn og Familie er gået sammen om et forsøg med on-lineskole

Administrationen har iværksat en undersøgelse af virkeligheden bag ved tallene, sådan at det er muligt at beskrive, hvordan der i den enkelte sag arbejdes med og sker fremgang for eleven. Skolerne melder tilbage på deres indsatser første gang i ugen efter påske. Tanken er, at den kvalitative overvågning af elevfraværet og tilhørende indsatser sker løbende over skoleåret og med afrapportering fire gange årligt.

Administrationen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvordan man tackler problematikken i kommuner, hvor man kan dokumentere en positiv effekt af indsatsen. Arbejdsgruppen er tværfagligt sammensat og forventes at kunne levere et forslag til en samlet indsatsplan for Slagelse Kommune på Børne- og Ungeudvalgets møde i august 2025.

Arbejdsgruppen vil i første omgang indhente erfaringer fra Hvidovre, Svendborg og Odense kommuner.

Der er udarbejdet en projektplan for arbejdsgruppen. Den er vedlagt som bilag nr. 1.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven

Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen. (BEK nr 1063 af 24/10/2019)

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Elevers fravær fra skole medfører stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste i Afdeling Børn & Familie. Børn & Familie anslår i et forsigtigt skøn, at der aktuelt udbetales tabt arbejdsfortjeneste til forældre i forbindelse med elevers fravær fra skole for kr. 3 mio. årligt. Nedbringelse af skolefravær vil derfor have en positiv effekt på økonomien i Afdeling Børn & Familie. Ligeledes vil en nedbringelse af fraværet betyde færre udgifter til alternativ undervisning / sygeunderundervisning.

Tværgående konsekvenser

Der er en tæt forbindelse mellem skoleområdet og myndighedsområdet. Derfor indgår myndighedsområdet også i arbejdsgruppen. 

Sagens videre forløb

Administrationen forventer at kunne fremlægge et forslag til fælles indsatsplan til beslutning i Børne- og Ungeudvalget på mødet den 12. august 2025

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

3. Orientering fra administrationen

Status på samarbejdsaftaler og tværgående aktiviteter på klubområdet

På klubområdet arbejdes der aktuelt med samarbejdsaftalerne, som blev indgået imellem klubdistrikterne og Kriminalpræventiv Enhed, Ungdomsskolen og Kultur og Fritid i 2024.

Ændringerne på klubområdet i 2024 har givet anledning til, at samarbejdsaftalerne opdateres og tilpasses de enkelte distrikter, så alle får gavn af de tilbud, som aktørerne kan levere. Der opleves hele vejen rundt en tæt dialog og et godt samarbejde aktørerne imellem.

Dette arbejde foregår løbende samt efter behov, eksempelvis ved særlige begivenheder eller aktiviteter, som kræver fælles koordinering og lignende.

Der er ligeledes et stort tværgående engagement på tværs af distrikterne, når aktiviteter i hele kommunen skal koordineres og planlægges i 2025.

I løbet af marts er der aftalt møder imellem distriktsledelserne og de ovennævnte aktører. Samarbejdsaftalerne og en aktivitetsplan for klubområdet vil, som planlagt blive præsenteret for Børne- og Ungeudvalget på udvalgets møde den 6. maj 2025

Status på lederansættelser

Michael Steimle er ansat som ny leder af Strandloppen i Korsør pr. 1/4-25, da Lone Larsen er gået på pension. Michael kommer fra en stilling som leder af Vejsgården, hvorfor der nu skal ansættes ny leder der. Souschef Rikke Schunck konstitueres som leder i Vejsgaarden i den mellemliggende periode.

Orientering om mediesag

Chefen for skole og dagtilbud giver en orientering om kommunens rolle i aktuel mediesag.

Tilbagemelding fra forhandlinger med Danmarks Lærerforening

I budgetaftalen for 2025 - 2028 er følgende formuleret:

"I forbindelse med implementering af ny ”Kvalitetsaftale for Folkeskolen” finder vi det naturligt, at der lokalt afsøges muligheder for, at Slagelse Kommune kan få lavet en lokalaftale i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Politisk ønsker vi at sende et signal om, at vi i fællesskab mellem medarbejdere, ledere og Slagelse Kommune forpligter os på et godt samarbejde."

Skole og Dagtilbud har efterfølgende haft et forhandlingsforløb med Danmarks Lærerforening for at afsøge mulighederne for en lokalaftale. Forhandlingsforløbet er sat på pause.

Chefen for Skole og Dagtilbud giver en orientering om status.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling. Ligeledes kan Børne- og Ungeudvalget godkende, hvor udvalgets møder skal holdes i resten af 2025.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som
ønskes behandlet på kommende møder.

2. at Børne- og Ungeudvalget godkender administrationens forslag til steder for de kommende udvalgsmøder

Sagens indhold

I 2025 er der for foråret aftalt denne plan for udvalgets møder:

7. januar: Korsør Junior- og Ungdomsklub (KUK)

4. februar: Byskovgård Vuggestue og Børnehave

4. marts: Dalmose Klub

1. april: Søndermarksskolen

6. maj: Fritidsklubben Marievang

3. juni: Kirkeskovskolen

Den 3. juni forventes det, at Børne- og Ungeudvalget træffer den endelige beslutning om et kombineret skole- og dagtilbud på Omø.

I forlængelse af mødet den 4. november afholder Børne- og Ungeudvalget dialogmøde med Handicaprådet. Enkelte af Handicaprådets medlemmer har deltaget i Seniorudvalgets møde samme dag i Slagelse.

På den baggrund foreslår administrationen denne plan for steder til afholdelse af Børne- og Ungeudvalgets møder:

3. juni 2025: Omø Skole (Afgang med færge fra Stigsnæs kl. 15:00 - afgang fra Omø kl. 20:00)

12. august 2025: Kirkeskovskolen, Rude

2. september 2025: Børnehuset ved Storebæltsvej, Korsør

30. september 2025: Solskinsskolen, Skælskør

4. november 2025: Nordskolen, Slagelse

2. december 2025: Børnehuset Møllebakken, Skælskør

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.