Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Økonomien i Slagelse Dagpleje er udfordret, da den nuværende styringsmodel (vippeafregning) ikke i tilstrækkeligt omfang tager højde for det hurtigt faldende børnetal, øgede udgifter til ledelse og tilsyn, samt den nye overenskomst fra april 2025.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og ungeudvalget beslutte en ændret økonomitildeling og -styring af Dagplejen i 2025.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet godkender handlemulighed 2, hvor det nuværende budget fastholdes som et rammebudget og vippeafregningen suspenderes i 2025

Sagens indhold

Økonomien i Slagelse Dagpleje er udfordret, da den nuværende styringsmodel (vippeafregning) ikke i tilstrækkeligt omfang tager højde for det hurtigt faldende børnetal, øgede udgifter til ledelse og tilsyn, herunder tilsyn med private pasningsordninger, samt den nye overenskomst fra april 2025.

Ved seneste budgetopfølgning kunne administrationen forudse et merforbrug, der i 2025 akkumuleres til kr. 2,7 mio. Dagplejen er derfor sat på handleplan. De praktiske forhold omkring dagplejen og forholdet at langt hovedparten af udgifterne er løn til dagplejere, ledelse og tilsyn gør, at det er forbundet med så stor vanskelighed at gennemføre handleplanen, at det er svært at opretholde en dagpleje med tilstrækkelig høj kvalitet i hele kommunen.

Byrådet besluttede på sit møde den 16. december 2024, at Slagelse Dagpleje skulle tilbageføres til den oprindelige organisering som selvstændig virksomhed med egen virksomhedsleder indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

Børnetallet og efterspørgsel

De seneste år kan det konstateres, at antallet af nyfødte i Slagelse kommune har været stærkt faldende. Der blev i 2020 født 809 børn i Slagelse kommune og i 2024 var tallet 669 børn. Et fald på 17,3%. Dette fald har haft en direkte og hurtig påvirkning af Dagplejen, da det er den første pasning barnet har. Samtidig kan det konstateres, at der er et faldende ønske om dagpleje hos forældrene. 

Dagplejen har i perioden reduceret med 58 dagplejere fra 138 dagplejere til nu 80 dagplejere. Det har dog ikke været tilstrækkeligt i forhold til den faldende efterspørgsel og de budgetudfordringer der følger med et faldende antal indmeldte og vippeafregning.

Indmeldte i Dagplejen i gennemsnit pr. år:

2022: 388

2023: 332

2024: 285

Juli 2025: 238

Der forventes et yderligere fald i antal indmeldte i resten af 2025, hvorfor der skal ske en yderligere reduktion i antallet af dagplejere.

Dagplejen skal, for at være attraktiv for forældrene, have mulighed for at være tilstede i lokalområdet og ved fravær kunne tilbyde gæstepasning i samme lokalområde, så forældrene ikke får lang transport til dagpleje eller gæstepleje. Det fordrer, at der er dagplejere fordelt i hele kommunen og med en grad af tæthed der gør, at tilbuddet er attraktivt for forældrene. Såfremt der er for langt til dagpleje eller gæstepleje opleves det, at forældrene vælger en lokal daginstitution.

Vippeafregning

Dagplejens budget vippeafregnes på samme måde som det øvrige dagtilbudsområde en gang årligt. Vippeafregningen sker på baggrund af forskellen mellem det forventede antal børn og det faktisk antal indmeldte i kalenderåret. Det forventede antal børn reduceres til 91% for at imødegå tomgangspladser og manglende mulighed for fuld indskrivning i alle måneder. Forskellen mellem det reducerede forventede børnetal og faktisk indmeldte børn budgetreguleres med 127.833 kr. pr. barn. I 2024 blev vippeafregnet kr. 1,2 mio. kr. som blev ført tilbage til kassen. I 2025 forventes en vippeafregning på 1,5 mio. kr. som skal føres tilbage til kassen. Dermed opstår et akkumuleret merforbrug på i alt kr. 2,7 mio. kr. i 2025

Det hastigt faldende antal indmeldte har betydet, at det ikke har været muligt at reducere i antallet af dagplejere med samme tempo, da den overvejende del af personalet har maksimalt opsigelsesvarsel på grund af lang anciennitet og det er ikke muligt af flytte børnene rundt for optimering af pladsudnyttelsen.

Ansættelser og ny overenskomst

I 2025 blev vedtaget ny overenskomst for Dagplejen som betyder omfattende ændringer i lønberegning, mulighed for at vælge 3 børns kontrakt uden lønreduktion mv. Omfanget af overenskomstændringen er endnu ikke kendt i fuldt omfang, da udmøntning af den nye løn er sket fra juli 25 og dermed kan den samlede effekt ikke måles før ultimo 2025.

Forestående generationsskifte i de kommende år. Af de 80 dagplejere er 31 over 60 år og 39 er 50-59 år. Dette betyder, at Dagplejen skal tiltrække et stort antal nye medarbejdere i de kommende år. Potentialet for rekruttering minskes kraftigt hvis virksomheden er i budgetmæssige udfordring og der ikke er midler til drift og investering i Fremtidens Dagpleje. 

Tilsynets opgaver

Der skal foretages tilsyn med 33 privatpassere og 50 hjemmepassede børn. Der tages ikke hensyn til denne opgave i ressourcetildelingen og budget til dette tilsyn reduceres i takt med nedgangen i børn i den kommunale dagpleje - uanset at antallet af privatpassere og hjemmepassede børn er i stigning.

Beslutning om fastholdelse af Slagelse Dagpleje som selvstændig virksomhed med nyansættelse af virksomhedsleder primo 2025, dog indenfor det oprindelige budget, der indeholder en budgetbesparelse fra budget 2023 på kr. 2 mio. kr., med baggrund i netop nedlæggelse af selvstændig ledelse mv.

Hvad gør Dagplejen

Dagplejen har igangsat nyt tiltag for at imødekomme den faldende efterspørgsel og samtidig løfte kompetencerne indenfor området og fastholde medarbejdere. I slutningen af 2025 tilbydes 5 medarbejdere PA uddannelsen og 1 er allerede i gang. Uddannelsen varer 1 år og der er lønkompensation i hele perioden for den største del af lønnen. Herved reduceres antallet af dagplejere, men vi fastholder medarbejderne på området og de vil efter endt uddannelse kunne fylde de tomme stillinger vi forventer på grund af naturlig afgang på grund af alder. 

Samtidig skal der arbejdes på at gøre Dagplejen til et aktivt tilvalg for forældrene og stoppe den glidning der ses fra Dagpleje til Dagtilbud. Der er brug for gentænkning og udvikling af Fremtidens Dagpleje. 

Denne transformation tager dog tid og da dagplejen også i 2025 og 2026 forudser et faldende børnetal, er der brug for en revurdering af mulighederne for at tildele de nødvendige ressourcer til at kunne opretholde en attraktiv og bæredygtig dagpleje. 

Dagplejen forventer i nuværende situation at have et merforbrug i 2025 på ca. 2,7 mio.kr. inkl. vippeafregning og overført merforbrug fra 2024 ved årets udgang. Da implementering af overenskomst endnu ikke er fuldt gennemført, er dette skøn dog usikkert.

Ledelse og tilsyn

Det er besluttet i Slagelse Kommune, at de kommunale dagplejere og privatpasserne skal ligestilles i antallet af tilsyn.

De hjemmepassede børn kan variere i tilskudsperioder fra 3 mdr. og op til 1 år. Hvis perioden er 3 mdr. vil der fra dagplejens side lægges 1 tilsyn ind – men er perioden længere – op til 1 år – vil det ud fra et pædagogisk perspektiv omkring det enkelte barns trivsel og udvikling, være optimalt med 1 – 2 tilsyn mere i hjemmet i tilskudsperioden.

Når der føres tilsyn hos en kommunal dagplejer, vil der typisk være 4 børn, som pædagogen observerer på. Hos en privatpasser vil antallet ofte være 5 børn.
Ved de hjemmepassede børn er der 1 barn x 50, som dagplejepædagogen skal afsætte tilsyns- samt kørselstid til. På grund af det øgede tilskud til pasning af eget barn pr 1. januar 2025 er antallet af forældre der vælger denne løsning stigende.

På grund af det faldende antal indmeldte i den kommunale dagpleje og dermed reduceret budget, er antallet af dagplejepædagoger reduceret fra 7 til 4 siden primo 2024. Samtidig er der efter beslutning om fastholdelse af Slagelse Dagpleje som selvstændig virksomhed ansat virksomhedsleder primo 2025. Dette dog indenfor det vedtagne budget, der indeholder en budgetbesparelse fra budget 2023 på kr. 2 mio. kr., begrundet i en reorganisering, hvor opgaven med ledelse, administration og tilsyn skulle organiseres under en række daginstitutioner. Denne reorganisering er i december 2024 besluttet ikke at gennemføre, dog stadig indenfor det allerede vedtagne budget.

Med beslutningen om dagplejen som selvstændig virksomhed og ansættelsen af virksomhedsleder af dagplejen primo 2025, er der sat gang i en innovativ og langsigtet vision for dagplejen.

Det kræver tid i kraft af pædagogtimer samt økonomisk råderum at skabe en attraktiv og mere bæredygtig dagpleje for børn og forældre i Slagelse Kommune.

Vi skal sikre, at dagplejen fortsætter med at være et pædagogisk pasningstilbud med høj faglighed og tryghed for forældre og at dette kan ske i lokalområdet og med mulighed for gæsteplacering indenfor rimelig afstand. 

Dagplejen er nået til et økonomisk minimum i forhold til muligheden for at tilbyde disse muligheder og vi ser, at forældre vælger daginstitutioner frem for dagpleje, fordi der ikke kan tilbydes pasning og gæsteplacering indenfor en geografisk afstand der er passende for forældrene.

For at vende denne udvikling i antallet af indmeldte, er det nødvendigt at fastholde det nuværende budget som minimum i en periode og sikre stabilitet og råderum til at lave udviklingstiltag der kan øge interessen for fremtidens dagpleje. Tiltag der tager tid at implementere, men som på langt sigt kan sikre en attraktiv dagpleje - Gæstehuse i lokalområdet, Dagplejen på hjul, kompetenceudvikling, flyvere og meget andet.

En fastholdelse af det nuværende budget vil betyde en øget udgift pr. indmeldt barn i de kommende 2 år, men samtidig forventes det at kunne skabe en stabil platform for fremtidens dagpleje og sikre, at det er et tilbud vi fortsat kan tilbyde forældrene i Slagelse Kommune.

Tre handlemuligheder

Mulighed 1:

Fastholdelse af nuværende ressourcemodel med vippe på 91% og på det samlede område. Dagplejen forventes at skulle tilbagebetale 1,5 mio. kr. i 2025 på vippen og afslutte 2025 med merforbrug på 2,7 mio. kr.

Mulighed 2:

Fastholde nuværende budget som et rammebudget og vippeafregning suspenderes i 2025, så rekonstruktion af virksomheden kan falde på plads, ny overenskomst kan implementeres og generationsskift gennemføres.

Forventet merforbrug 1,2 mio. kr. ultimo 2025

Mulighed 3:

Fastholde nuværende budget som et rammebudget og vippeafregning suspenderes i 2025, så rekonstruktion af virksomheden kan falde på plads, ny overenskomst kan implementeres og generationsskift gennemføres.

Tilførsel af 1,2 mio. kr. i 2025 til dækning af merudgifter til lederløn, pædagogisk tilsyn og implementering ny overenskomst og udligning af overført merforbrug fra 2024. 

Ved suspendering af vippe og tilførsel af 1,2 mio. kr. vil Dagplejen forventeligt slutte 2025 med budgetoverholdelse.

Opsummering af de tre handlemuligheder

I budgetprocessen for 2026 og overslagsårene indgår forslag til tillægsbevilling på 2 mio. kr.  samt at området styres via rammebevilling i 2026 og 2027.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Handlemulighed 3:

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

I budgetprocessen for 2026 og overslagsårene indgår forslag til tillægsbevilling på 2 mio. kr.  samt at området styres via rammebevilling i 2026 og 2027.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

På børne- og ungeområdet foregår der et intensivt arbejde for at skabe deltagelsesmuligheder for flere børn i de almene fællesskaber. Det daglige arbejde med denne inklusionsopgave involverer alle aktører på området på tværs af afdelinger og centre. Det har vist sig nødvendigt, at der er en samlende strategi for inklusionsarbejdet, så de mange forskellige aktører har fælles pejlemærker og retning for deres indsatser. Gennem en involverende proces har en arbejdsgruppe på tværs af Skole og Dagtilbud, og Børn og Familie udarbejdet et udkast til fælles strategi - Sammen om Inklusion.

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte at sende udkastet til inklusionsstrategien "Sammen om inklusion" i høring.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur, samt chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget sender udkastet til inklusionsstrategien "Sammen om inklusion" i høring.

Sagens indhold

En arbejdsgruppe på tværs af Skole og Dagtilbud, samt Børn og Familie har udarbejdet udkastet til inklusionsstrategi for området. Udkastet har haft en relativ lang tilblivelsesproces, hvor områdets ledere i forskellige sammenhænge har bidraget. Ligeledes har Handicaprådet haft mulighed for at komme med input.

Formålet med strategien er at skabe en tydelig retning for alle aktører på børne- og ungeområdet i Slagelse Kommune. Strategien skal forenkle prioriteringer og handlinger og på den måde fungere som en guideline for de daglige beslutninger på tværs af skoler, dagtilbud, klubber, myndigheder og centre.

Udkastet tager udgangspunkt i kommunens Børne- og Ungepolitik og visionen om at styrke børn og unges mulighed for udvikling og deltagelse i de almene fællesskaber.

Udkastet fremhæver den politiske ambition fra Børne- og Ungepolitikken i overskriften "Alle børn og unge har ret til at være en del af almene fællesskaber."

Med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken og de opgaver børne- og ungeområdet har skal strategien være med til at mindske gabet mellem de overordnede visioner for området og så den daglige virkelighed. Ud fra de centrale styringsmæssige og organisatoriske greb: forebyggelse/tidlig indsats, involvering, tværfaglighed og fælles opgaveløsning følger strategien seks handlingsrettede spor. De seks spor sigter efter at børnene og de unge enten bevarer eller genoptager tilknytningen til de almene fællesskaber i dagtilbud, skoler og klubber. 

Spor 1: Inddragelse og medvirken - borgeren som medskaber af løsninger

Forældre, børn og unge er altid med til at finde og gennemføre løsninger, også når et barn eller ung er i fare for at glide ud af det almene fællesskab.

Spor 2: Forebyggelse i de almene fællesskaber frem for individuelle, indgribende indsatser

Ledelse og medarbejdere tilpasser rammerne for børnenes hverdag, så alle børn og unge oplever at høre til i de almene pædagogiske miljøer.

Spor 3: Høje faglige og organisatoriske kompetencer

Ledere og medarbejdere justerer løbende egen praksis i forhold til de konkrete opgaver. Arbejdet planlægges, forenkles og struktureres, så tid og ressourcer bruges bedst muligt.

Spor 4: Tværgående økonomisk ansvarlighed

Hele området skal arbejde på tværs af centre for at sikre, at ressourcerne bruges effektivt og til gavn for alle børn og unge i kommunen.

Spor 5: Evidens- og databaserede beslutninger

Data og forskning bruges som grundlag for beslutninger om børns og unges deltagelsesmuligheder.

Spor 6: Opgavefokus og samskabelse

Der er fokus på, hvad opgaven kræver. Dette går forud for vaner og traditioner. Klubber, skoler og dagtilbud, samt de centrale understøttende funktioner samskaber på tværs og finder pragmatiske løsninger i et fælles partnerskab

Det samlede udkast til inklusionsstrategi er vedlagt som bilag 1.

Som baggrundsmateriale indgår en række dokumenter. Børne- og Undervisningsministeriets to anbefalinger fra juni 2025: "14 anbefalinger til en almen grundskole" og "Afrapportering fra den lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusions- og specialundervisningsområdet" er centrale dokumenter.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens § 3, stk. 2 og § 3a: Om tilpasning af skolemiljøet, så alle elevers forskellige behov kan imødekommes inden for rammerne af folkeskolens almindelige undervisning, herunder sikring af inklusion i det almene undervisningsmiljø.

Dagtilbudslovens § 8, stk. 3: Om krav til etablering af et pædagogisk læringsmiljø, der understøtter børnenes trivsel, læring og deltagelse i fællesskabet, samtidig med at individuelle behov tilgodeses.

Folkeskolelovens § 20, stk. 2: Om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis behov ikke kan dækkes gennem den almindelige undervisning, og som derfor kræver en mere målrettet indsats.

Bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014: Om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der fastsætter rammerne for tilrettelæggelse og levering af disse indsatser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Inklusionsstrategien sætter retning på beslutninger og aktiviteter på tværs af hele børne- og ungeområdet

Sagens videre forløb

Efter endt høringsperiode genoptages punktet som en beslutningssag i Børne- og Ungeudvalget den 4. november 2025

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan godkende forslaget til incitamentsmodel, der – med afsæt i Budget 2025 og 2026 – skal understøtte en gradvis udslusning af børn fra specialiserede tilbud til mindre specialiserede tilbud eller almenområdet.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender forslag til incitamentsmodel på specialundervisningsområdet. 

Sagens indhold

Med afsæt i Budgetforliget 2025–2028 blev der afsat yderligere ressourcer til at styrke arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer, der sikrer, at alle børn kan udvikle sig fagligt og socialt inden for deres nærmiljø. Dette sker gennem en langsommere udfasning af tillægsbevillingen på det specialiserede skoleområde. Incitamentsmodellen er administrationens forslag til, hvordan denne omstilling kan understøttes i praksis. For at sikre en effektiv og målrettet omstilling foreslår administrationen følgende model:

Udslusning fra specialtilbud 

Visitationsudvalget kan, afhængigt af den konkrete sag, vælge én af følgende løsninger:

• Økonomisk støtte til almenområdet: Halvdelen af de faktiske omkostninger fra det nuværende specialtilbud tildeles almenområdet i en periode på 6–12 måneder.
• Udslusningskonsulenter: En målrettet indsats med PPR konsulenter, der støtter barnet, forældre og personale i overgangen til almenområdet.

I særlige tilfælde kan begge løsninger kombineres, hvis en midlertidig dobbeltindsats vurderes at øge chancen for succesfuld inklusion. Efter 6–12 måneder skal almenområdet kunne håndtere opgaven inden for egne ressourcer.

Formål og effekt

• Hurtig og kontrolleret omstilling: Skolerne skal tilpasse sig hurtigt, men med støtte, så kvaliteten bevares.
• Økonomisk effektivitet: Gradvis udfasning af bevillingen sikrer, at skolerne undgår drastiske nedskæringer.
• Styrket læringsmiljø: Udslusningskonsulenter bidrager til bedre støtte og relationer omkring barnet.
• Udvikling af mellemformer: Fokus på lokale løsninger, der kombinerer specialiserede og almene tilbud.

Tidsplan for gennemførelse 

Retligt grundlag

Folkeskolelovens §20 stk. 2 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.  Bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014: ”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.”

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Modellen understøtter en gradvis og kontrolleret udfasning af tillægsbevillingen på specialområdet og bidrager dermed til en mere bæredygtig økonomi på skole- og dagtilbudsområdet. Samtidig giver modellen incitamenter til at øge inklusionen gennem udvikling af lokale og bæredygtige læringsfællesskaber.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Såfremt Børne- og Ungeudvalget godkender forslaget, igangsætter administrationen arbejdet med at fastlægge kriterier for udslusning og tildeling af midler i 3. kvartal 2025. Udvalget orienteres løbende om status og resultater, herunder evalueringer af de første indsatser i 2026.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

I lighed med landets øvrige kommuner er der over tid sket en stigning i antallet af elever med et helt eller delvist bekymrende fravær fra skole. Set i forhold til regionens øvrige 16 kommuner er elevfraværet i Slagelse Kommune højest. Børne- og Ungeudvalget drøftede senest udfordringerne på møde den 1. april 2025. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra skolerne, klubberne, Børn og Familie, samt Skole og Dagtilbud har udarbejdet et udkast til administrativ handleplan for indsatser.

Børne- og Ungeudvalget kan give input til administrationens endelige handleplan for indsatserne til at nedbringe elevernes fravær fra skole.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter udkastet til administrationens handleplan for indsatser til at øge elevernes tilknytning til skolen

Sagens indhold

Over en længere årrække er det blevet en stigende udfordring, at forholdsvis mange elever helt eller delvist mister deres tilknytning til skolens undervisning og sociale liv. Erfaringer fra de kommuner, som er lykkedes med at vende udviklingen, samt fra forskningen er, at der skal arbejdes på flere områder for at elevernes fravær mindskes.

Kendetegnende for erfaringerne er, at fokus ligger på at øge tilknytningen til skolen - altså et alment forebyggende arbejde. Desuden er en konsekvent og ensartet registreringspraksis med hurtig involvering af forældrene gavnlig. Endelig er fleksibel organisering af understøttelsen i klassen, når et problem er ved at opstå, nødvendig.

På den baggrund foreslår arbejdsgruppen tre handlemål:

Fleksible og inkluderende læringsmiljøer

Skolen skal styrke elevernes tilknytning til skolen ved at forme et læringsmiljø, hvor eleverne oplever anerkendelse, tryghed og mening i hverdagen. Gennem fokus på de centrale psykologisk behov: positive relationer, fællesskab, medbestemmelse og faglig udvikling skal skolen fremme trivsel og engagement, så alle børn uanset baggrund føler sig set, hørt og som en vigtig del af skolens faglige og sociale liv.

Tværfaglig og helhedsorienteret understøttelse

Når en elev med sin adfærd viser tegn på ikke at trives fagligt eller socialt udarbejder skolen sammen med forældrene og om muligt eleven selv en "pædagogisk-didaktisk handleplan". Skolen kan indhente bistand fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og de forebyggende rådgivere i Børn og Familie. Den pædagogisk-didaktiske handleplan skal indeholde en analyse af, hvad der skal til i elevens konkrete kontekst for at eleven kommer til at trives bedre faglig og socialt. Medarbejdere fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børn og Familie skal være fysisk tilstede i arbejdet med at forbedre elevens hverdag i skolen.

Tidlige, systematiske og databaserede beslutninger og opfølgninger

For at kunne opspore tegn på fravær og reagere hurtigt er det nødvendigt med en fælles og detaljeret systematik, som bliver en del af skolens hverdag. Derfor skal elevernes fravær registreres elektronisk i hver lektion. Ved uanmeldt fravær skal forældrene orienteres straks via en SMS service. Der skal være en systematik omkring reaktionen på elevernes fravær. Der skal være en ens fortolkning af fraværskategorierne "sygdom", "lovligt fravær" og "ulovligt fravær".

De tre mål og de tilhørende indsatser er yderligere beskrevet i bilag 1 - Handleplan for indsatser til at øge elevers tilknytning til skolen.

Den administrative handleplan tager afsæt i det udkast til inklusionsstrategi, som forelægges Børne- og Ungeudvalget på møde den 2. september 2025. Udover inspiration fra kommuner og forskning har arbejdsgruppen inddraget to ekspertbidrag fra juni 2025. ("Ekspertgruppen om specialundervisning og fravær", samt Børne- og Undervisningsministeriets vidensenhed VIBUS Konklusioner og anbefalinger fra de to udgivelser fremgår ligeledes af bilag 1.)

Udkastet til administrativ handleplan har været drøftet af flere omgange i skoleledergruppen. Senest den 15. august 2025

Retligt grundlag

Folkeskoleloven

§ 39, stk. 2: Her gives skolelederen mulighed for at kræve lægeattest ved fravær

§ 45, stk. 2: Skolelederens ansvar og kompetence i forhold til at træffe afgørelser om eleven.

Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen (BEK nr. 1063 af 24/10/2019):

Denne bekendtgørelse uddyber reglerne om fravær og bygger på § 39 i folkeskoleloven. Nøgleparagraffer:

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Udgifter til indsatser forventes at kunne afholdes inden for budgetrammen til folkeskoleområdet og klubområdet.

Elevers fravær fra skole medfører stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste i Afdeling Børn & Familie. Børn & Familie anslår i et forsigtigt skøn, at der aktuelt udbetales tabt arbejdsfortjeneste til forældre i forbindelse med elevers fravær fra skole for kr. 3 mio. årligt. Nedbringelse af skolefravær vil derfor have en positiv effekt på økonomien i Afdeling Børn & Familie. Ligeledes vil en nedbringelse af fraværet betyde færre udgifter til alternativ undervisning / sygeunderundervisning.

Tværgående konsekvenser

Der er en tæt forbindelse mellem skolerne, klubberne og Børn og Familie på dette område.

Sagens videre forløb

Da handleplanen indebærer en systematisk fraværsregistrering vil det være muligt at orientere Børne- og Ungeudvalget om fraværsmønstret og udviklingen som en orientering på hvert udvalgsmøde. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Efter harmoniseringen af klubområdet i Slagelse Kommune, hvor alle klubber nu reguleres efter dagtilbudsloven, er der brug for et nyt tilsynskoncept for klubområdet. Administration og klubledere har i tæt samarbejde udarbejdet et udkast til to modeller.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget drøfter forslagene og giver input til administrationens videre arbejde med et endeligt forslag.

Sagens indhold

Administrationen har i maj og juni 2025 gennemført en inddragende proces med klubbernes distriktsledere. På baggrund af denne proces er der udarbejdet to forslag til modeller for tilsyn på klubområdet. Modellerne tager afsæt i KL’s pejlemærker for kvalitet i SFO- og klubtilbud, Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik samt erfaringer fra andre kommuner, herunder København og Herlev.

Tilsynsmodellerne er udarbejdet med henblik på at sikre en tydelig kommunal forankring i Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik, samtidig med at de giver plads til lokale prioriteringer og værdier i det pædagogiske arbejde lokalt i klubberne. Det har været et ønske fra distriktslederne at den kommende tilsynspraksis både bygger på fælles strategiske mål samtidigt med at der er rum og fleksibilitet til at integrere lokale pejlemærker som f.eks. "God Stil", ”Lex Marievang” og klubbernes egne pædagogiske profiler. Tilsynet handler på den ene side om at sikre, at lovgivningen overholdes samtidig med at det skal være et aktivt bidrag i at understøtte børnene og de unges trivsel gennem kvalitetsudvikling i klubtilbuddene.

• Pædagogisk udvikling, som skaber rum for refleksion og læring i og på tværs af klubberne
• Børneperspektiv, hvor børnene bidrager aktivt med egne erfaringer og vurderinger i tilsynet
• Strategisk styring, som giver indblik med mulighed for opfølgning og prioritering

De foreslåede modeller er begge forankret i Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik, og giver samtidigt plads til lokale værdier og klubbernes egne pejlemærker. Ved behov for opfølgning fx ved gentagne eller alvorlige kvalitetsudfordringer er der i lighed med resten af dagtilbudsområdet mulighed for at iværksætte skærpet tilsyn. Fælles for de to modeller er således, at der vil være mulighed for, at der hurtigt og målrettet kan reageres, hvis tilsynet vurderer at kvaliteten er utilstrækkelig.

• Inddragelse af børn gennem videofortællinger og visuelle rundvisninger
• Praksisanalyse af aktiviteter med fokus på fx trivsel, deltagelse og fællesskab

Denne model har som styrke, at den i højere grad giver overblik på tværs og mulighed for prioritering og målrettede indsatser. Modellen her vurderes også bedst egnet til at understøtte mulighed for en strategisk tilgang til udvikling af det samlede klubområde. Udfordringerne ved denne model vurderes udover et større tidsforbrug at have en højere grad af kompleksitet og samtidig en risiko for, at vurderingskategorier rød-gul-grøn opleves som stempling lokalt.

Modellerne i hovedtræk

Model 1: Simpelt dialogbaseret tilsyn

Kendetegn:

• Let at implementere og administrere, med lavt ressourceforbrug
• Tilsynet gennemføres som et anmeldt besøg hvert andet år, hvor observationer og samtaler danner grundlag for en kvalitativ vurdering
• Fokus på refleksion og udvikling i samarbejde med den lokale klubledelse snarere end dokumentation og sammenligning

Model 1 understøtter en ensartet praksis og skaber mulighed for læring på baggrund af tilsynet, men har begrænset styringsværdi, da der ikke arbejdes med systematisk kategorisering af kvalitet som i model 2.

• Styrken ved denne model er, at den vurderes at være fremmende for den faglige dialog, kræver få ressourcer og hurtigt kan rulles ud.

• Udfordringen ved denne model er, at den i mindre grad giver forvaltnings- og ledelsesmæssigt overblik på tværs af distrikterne og rummer begrænset mulighed for differentieret opfølgning.

Model 2: Differentieret tilsyn med rød-gul-grøn vurdering

Denne model bygger på samme metodegrundlag som model 1 (observationer, børneinddragelse og praksisanalyse), men tilføjer et vurderingssystem, som synliggør forskelle i kvalitet på tværs af klubberne.

Kendetegn:

• Inspireret af gældende tilsynspraksis på fritidsområdet i Københavns Kommune afsluttes tilsynet med en vurdering på en farveskala (grøn-gul-rød), der relaterer sig til en række fastsatte pejlemærker for kvalitet (fx trivsel, deltagelse, faglig ledelse)
• Giver styringsinformation, som kan anvendes til prioritering og opfølgning
• Muliggør, at områder med høj kvalitet (grøn) kan vedligeholde, mens områder med udfordringer (gul eller rød) kan få støtte eller opmærksomhed
• Er mere ressourcekrævende, både i datahåndtering, vurderingsarbejde og evt. opfølgning

Denne model har som styrke, at den i højere grad giver overblik på tværs og mulighed for prioritering og målrettede indsatser. Modellen her vurderes også bedst egnet til at understøtte mulighed for en strategisk tilgang til udvikling af det samlede klubområde.

Udfordringerne ved denne model vurderes udover et større tidsforbrug at have en højere grad af kompleksitet og samtidig en risiko for, at vurderingskategorier rød-gul-grøn opleves som stempling lokalt.

Bilag 1 uddyber de to modeller

Retligt grundlag

Tilsynet med klubtilbud hviler på kommunalbestyrelsens pligt i dagtilbudslovens § 5, stk. 4, til at føre tilsyn med indhold og organisering og sikre, at de fastsatte mål og rammer efterleves. Tilsynet suppleres af den generelle tilsynspligt i servicelovens § 146, som forpligter kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med forholdene for børn og unge under 18 år i kommunen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget præsenteres for en beslutningssag den 2. december 2025

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget og Børne- og Ungeudvalget kan på baggrund af perspektiver fra gennemførte workshops, perspektiver fra SIR, samt administrationens anbefalinger drøfte de foreløbige perspektiver på den fremtidige "Slagelse model" for Slagelse Talent & Elite.

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget og Børne- og Ungeudvalget drøfter den fremtidige ”Slagelse model" for Slagelse Talent & Elite.
2. at Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget drøfter forslag til prioriteringer i udarbejdelse af den fremtidige "Slagelse model" for Slagelse Talent & Elite. 

Sagens indhold

Baggrund for fremtidens Slagelse Talent & Elite

Formålet med Slagelse Talent & Elite er at fremme talent- og elitearbejdet, herunder i særdeleshed talentudvikling i Slagelse Kommune. Dette ved at fremme et langsigtet, strategisk og ansvarligt talentarbejde samt iværksætte og støtte initiativer, der fremmer unge, talentfulde idrætsudøveres idrætslige og personligeudvikling.

Slagelse Kommune var i perioden 2016-2024 Team Danmark Elitekommune, men i primo 2023 informerede Team Danmark om, at de ikke ønskede at forlænge aftalen med Slagelse Kommune. I forlængelse deraf besluttede Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget at undersøge i hvilken form Slagelse Talent & Elite (STE) skulle fortsætte efter aftalens udløb i januar 2025. På baggrund heraf er der udsprunget en lokal proces om, hvordan ordningen fremadrettet skal formes uden Team Danmark.

På udvalgsmødet den 5. december 2024 besluttede Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget at følge en revideret retning for Slagelse Talent & Elite med afsæt i nuværende erfaringer og nye input, med respekt omkring det, som er etableret og med bred involvering i udarbejdelse af en fremtidig "Slagelse model".

Som et led i det løbende arbejde med Slagelse Talent & Elite gennemførte administrationen en evaluering med hensigten om at danne grundlag for perspektiver på arbejdet med at udvikle den fremtidige "Slagelse model".

Evalueringen blev gennemført i februar/marts 2025 med udvalgte foreninger, uddannelser og forældre til elever i talentklasserne.
På baggrund af evalueringen blev en procesplan for fremtidens Slagelse Talent & Elite besluttet på udvalgsmødet d. 13. maj 2025. Som en del af denne plan blev det besluttet at der skulle nedsættes 5 arbejdsgrupper, som skulle arbejde med de væsentligste temaer, som udsprang af evalueringen. De 5 tematikker var:

1. Mere samarbejde og ressourcer i foreningerne
   • Deltagere: B. 73, SBI, VKV, FS Hashøj, Slagelse Håndbold, Slagelse Gymnastik Forening, Ak Atlas, DIFU og SIR
2. Synliggørelse og markedsføring
   • Deltagere: B.73, Ak Atlas, FS Hashøj, Slagelse Gymnastik Forening, Ak Atlas og SIR
3. Træner- og klubudvikling i foreningerne
   • Deltagere: Slagelse Gymnastik Forening, AK Atlas, Slagelse Håndbold, VKV, SBI, FIBU og SIR.
4. Ungdomsuddannelserne
   
5. Nymarkskolen/Talentklasserne
   • AK Atlas, SBI, B73, SIR, lærere, Viceskoleleder, koordinator og forældre.

    

Alle tematikker, undtagen ungdomsuddannelserne, er blevet drøftet på workshops i juni måned. Arbejdsgruppen omkring ungdomsuddannelser har ikke været mulig at samle, grundet omstændighederne på de enkelte skoler. Det er administrationens forventning, at arbejdsgruppen kan mødes ultimo september og perspektiver her fra når med i forslaget til politisk beslutning på Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets december møde.

Der har generelt været lav tilslutning i antal deltagere til de enkelte arbejdsgrupper. Under hver tematik er oplistet de deltagende foreninger og interessenter.
Det gælder for alle arbejdsgrupperne, at der blev sendt invitationer til alle STE involverede foreninger, samt udsendt til alle foreninger i Slagelse Kommune via Winkas.

Det har primært været de allerede involverede foreninger, som har deltaget i arbejdsgrupperne.

De fire afholdte workshops har givet en række perspektiver og forslag til en ny ”Slagelse Model”. Forslagene er inddelt i justeringer, som enten er af strategisk karakter (mere omfattende og potentielt ressourcekrævende) eller mindre justeringer (hurtigere at implementere og uden væsentlige merudgifter).

Justeringerne er desuden kategoriseret efter deres oprindelse: arbejdsgruppernes drøftelser, administrationens refleksioner samt input fra foreninger, SIR og øvrige interessenter.

Perspektiver på fremtidens Slagelse Talent & Elite

Opsamling på workshops med interessenter

For at overskueliggøre arbejdsgruppernes drøftelser, vil de væsentligste pointer fra den enkelte workshop blive præsenteret nedenfor. Udvælgelsen er sket ud fra dialogen med deltagerne i de afholdte workshops samt hvilke ting der blev nævnt flest gange.

Efter gennemgangen af hver workshop har administrationen lavet en opsummering hvor hvert input er vurderet ud fra, om der er tale om en større eller mindre justering og hvorvidt det vil være muligt at implementere.

Under de afholdte workshops har deltagerne bidraget med en række input og overvejelser, som ikke direkte relaterer sig til Slagelse Talent & Elite. Disse input vurderes som relevante i en bredere kontekst og vil derfor blive taget med videre i fritidsafdelingens videre arbejde. Disse input fremgår af bilagene for hver workshop.

Workshop 1 - Mere Samarbejde og Ressourcer i Foreningerne

Alle input fra workshop 1 fremgår af bilag 1

Workshop 2 - Synliggørelse og Markedsføring

Alle input fra workshop 2 fremgår af bilag 2

Workshop 3 - Træner og klubudvikling

Alle input fra workshop 3 fremgår af bilag 3

Workshop 4 - Nymarkskolen og Talentklasserne

Alle input fra workshop 4 fremgår af bilag 4

Input fra Slagelse Talent & Elites interne evaluerings proces.

Input fra Slagelse Idræts Råd

Slagelse Idræts Råd tilkendegiver en generel holdning om, at der er lagt nogle rigtig gode spor i det nuværende Talent- og Elitearbejde, der kan fortsættes ad samme vej og ændres på få velvalgte elementer og dermed ikke behov for større ændringer.

Alle input fra SIR fremgår af bilag 5.

Administrationen bemærker, at der i perspektiverne fra SIR er sammenfald med input fra workshops og administrationens perspektiver særligt hvad angår: Trænernetværk i STE, træner- og klubudvikling - herunder tværgående ansættelser, en udvidelse af prioriterede talentudviklingsmiljøer og en justering af Eliteboardets formål og medlemmer.
Samt at perspektiverne fra SIR på oprettelsen af et samarbejdsboard (Nymarkskolen, uddannelserne, SIR og STE administrationen), branding af STE ordningen i 3-7 klasse og en opdateret branding af resultater fra weekenden for STE-atleter samt en etablering af en "event-bank" hvor der kan hentes hjælp til foreningerne når de skal afholde mesterskaber, camps osv. rækker udover det der er fremkommet på de afholdte workshops

Administrationens anbefalinger

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med følgende punkter til en fremtidig Slagelse Model. Disse punkter er udvalgt ud fra administrationens vurdering af deres betydning for atleter og foreninger i Slagelse Talent & Elite. Derudover er de enkelte justeringer også vurderet ud fra muligt tidsperspektiv for implementering, økonomisk betydning og en forbedring indenfor de allerede eksisterende rammer.

Administrationen prioriterede justeringer i udarbejdelse af fremtidens Slagelse Talent & Elite

Administrationens vurdering af alle forslag til justeringer fremgår af bilag 6.

Retligt grundlag

Slagelse Talent & Elite er Slagelse Kommunes støtteordning til talentfulde udøvere og eliteatleter. Støtteordningen blev oprettet i 2016 efter Loven om eliteidræt, der giver mulighed for, at kommunerne kan iværksætte tiltag for atleter på særligt højt niveau.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den kommunale økonomi til Talent- og Eliteordningen udgør årligt kr. 2.640.000 (2025 niveau) Fordelt med hhv. kr. 1.917.000,00 under Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt kr. 723.000 under Børne- og Ungeudvalget.

Tværgående konsekvenser

Slagelse Talent og Elite baserer sig på både skoleområdet, uddannelsesområdet samt idræts- og fritidsområdet og går dermed på tværs af udvalg.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget drøfter input og perspektiver om fremtidens Slagelse Talent & Elite på deres september møde 2025. Derudover bliver Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget samt Børne- og Ungeudvalget præsenteret for en beslutningssag på udvalgenes december møder. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget blev på udvalgsmødet den 6. maj 2025 præsenteret for en status på klubområdet.

Nærværende sag giver en status på klubområdet - med et fritidspædagogisk perspektiv. Børne- og Ungeudvalget kan tage sagen til orientering.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres om de fritidspædagogiske principper og initiativer på klubområdet.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget besluttede i november 2023 den nye organisering af fritidstilbudsområdet. Den 1. januar 2024 trådte den nye organisering af området i kraft.

Forskellige fagcentre og de fire distriktsledere har sidenhen arbejdet på at udvikle området. Bl.a. igennem samarbejdsaftaler med den Kriminalpræventive Enhed, Ungdomsskolen og Fritids- og Kulturområdet, men også med et fokus på aktiviteter, som koordineres og afvikles på tværs af klubdistrikterne.

Generelt for alle distrikter gælder, at reorganiseringen har skabt en tættere forbindelse mellem distrikter indbyrdes og med de øvrige interne og eksterne samarbejdsparter.

Den tætte koordination og inddragelse, i fx tværgående pædagogiske tiltag, har skabt større synlighed over de enkelte aktørers tilbudsvifter.

Nærværende sag er udarbejdet i tæt samarbejde med de fire distriktsledere på klubområdet.

Beskrivelse af den fritidspædagogiske tilgang i klubdistrikterne for Slagelse Kommune

Fritidspædagogik i junior- og ungdomsklubberne i Slagelse Kommune skaber rum, hvor unge kan udvikle sig i eget tempo, få støtte i deres identitetsdannelse og blive en del af meningsfulde fællesskaber.

Den adskiller sig fra skolepædagogikken ved at være frivillig, relationel og ofte baseret på de unges egne valg og interesser. Fritidspædagogikken spiller en central rolle i junior- og ungdomsklubber, fordi den fokuserer på børns og unges trivsel, udvikling og dannelse i deres fritid – uden for skolens rammer.

Målgruppen i juniorklubben er 4. – 7. klasse og målgruppen i ungdomsklubben er 7. klasse til og med 18 år.

Klubberne i Slagelse Kommune arbejder i øvrigt ud fra KL's pejlemærker, Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik samt klubbernes DNA. Klubbernes DNA udfoldes nærmere her:

https://www.slagelse.dk/da/service-og-selvbetjening/dagtilbud-og-skole/klub/klubbernes-dna-vaerdisaet/

Fritidspædagogiske tilgange i junior- og ungdomsklubberne Fritidspædagogikken i klubberne i Slagelse Kommune handler om at skabe miljøer, hvor børn og unge føler sig set, hørt og accepteret. I klubberne kan dette f.eks. ske gennem trygge relationer mellem voksne og unge, fokus på fællesskab og social trivsel samt forebyggelse af ensomhed og eksklusion.

Praksisnære eksempel på fritidspædagogikken i hverdagen

Klubberne praktiserer på alle planer relations pædagogik.

Nærværet i hverdagen, som klubpædagogerne tilbyder, har særligt fokus på fællesskabet og det at være sammen om noget / det fælles tredje. Eksempelvis sport og gaming til bålaktiviteter eller krea-projekter.

Den sociale trivsel og vigtigheden i venskaber på tværs sikres bl.a. igennem madaftener, bordtennisturneringer, besøg i de andre klubber i distriktet eller ture i svømmehallen.

Gennem ovenstående dagligdagsaktiviteter skabes trygge rammer mellem voksne og børn, som er med til at forebygge ensomhedsfølelse og eksklusion. Pædagogerne er rammesættende og stærke rollemodeller, med forskellige egenskaber, der rammer den brede målgruppe.

Identitetsudvikling og selvstændighed

I klubmiljøerne giver fritidspædagogikken plads til at børn og unge bl.a. kan udforske og eksperimentere med identitet, interesser og sociale roller, træffe egne valg og tage ansvar samt øve sig i demokrati og medbestemmelse. Eksempelvis i klubråd eller planlægning af aktiviteter, konkrete projekter som udfærdigelse af selvportrætter, understøtte grupper som LGBT+ i at mødes med ligesindede, tale med de unge om sikkerhed på nettet, seksualitet, religion, kultur, flertalsmisforståelser mm.

Facilitering af meningsfulde aktiviteter

Fritidspædagogerne i klubberne i Slagelse Kommune organiserer aktiviteter, der tager udgangspunkt i de unges interesser og behov, udvikler sociale, kreative og praktiske kompetencer, skaber motivation, engagement og læring gennem leg og deltagelse. Eksempelvis via musik, gaming, sport, madlavning samt kunst.

Klubdistrikterne i samarbejder f.eks. med Ungdomsskolen, UngSlagelse samt Kultur og Fritid via forpligtende samarbejdsaftaler omkring disse aktiviteter.

Forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd

Klubmiljøet er et vigtigt supplement til skole og hjem i forhold til bl.a. tidlig opsporing af mistrivsel og forebyggelse af eksempelvis kriminalitet, misbrug eller skolefravær. Eksempelvis samarbejder klubdistrikterne med den kriminalpræventive enhed om tidlig opsporing og forebyggelse af kriminalitet og misbrug.

Der afholdes distriktsmøder med den kriminalpræventive enhed, som agerer tovholder mellem skole, klub, PPR, socialrådgivere m.fl. Disse møder skaber mulighed for dialog omkring den unge og danner således et helhedsbillede.

Det tættere samarbejde, der i dag udvikles mellem skoler og klubber, bidrager ligeledes til tidlig opsporing af mistrivsel og forebyggelse af skolefravær. At klubberne deltager i møder og samtaler med familier og fagpersoner bidrager ligeledes til et helhedsbillede af barnet / den unge.

Indslusning fra specialområdet til almenområdet

Fritidspædagogikken i klubberne har ambition om at understøtte integrering fra specialtilbud til almenområdet, at give flere børn og unge mulighed for at udvikle sociale relationer og blive en del af et fællesskab samt at forberede børn og unge, uanset forudsætninger, til at indgå aktivt i samfundet.

Retligt grundlag

Klubtilbuddene organiseres efter dagtilbudslovens §65, som bl.a. beskriver, at klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, i samarbejde med børnene og de unge skal skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Vippeafregning på klubområdet betyder, at klubberne får reguleret deres budgetter, således at budgetterne afspejler antallet af indmeldte børn. Dette sker indenfor den samlede ramme til klubber.

For budgetår 2025 afholdes eventuelle udgifter til vippen inden for Børne- og Ungeudvalgets ikke forbrugte midler over 3%.

Fra budget 2026 skal rammen for vippen på klubområdet indgå i budgetforhandlingerne.

Tværgående konsekvenser

Klubbernes arbejde med forebyggelse og børnefællesskaber er en afgørende faktor for, at Slagelse Kommune lykkes med bl.a. Børne- og Ungepolitikken, fraværsindsatsen mm.

Det tætte samarbejde mellem klubområdet og det øvrige skole-, børne- og ungeområde vil derfor også i 2025 have et særligt fokus.

Eksempelvis gennem inddragelse i tværfaglige møder, SE-SKE møder samt den fælles indsats for at nedbringe elevernes fravær på skolerne.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

I forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen "Kvalitet i dagtilbud - national undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner for 3-5 årige børn" har regeringen besluttet at genudmønte 'pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner i 2026-2028'. Puljen beløber sig årligt til 373,2 mio. kr.

Børne- og Ungeudvalget orienteres om puljen og den videre proces.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres om puljen og videre proces.

Sagens indhold

9 procent af de kommunale børnehaver vurderes at have et pædagogisk læringsmiljø af ’god’ kvalitet. Det viser en ny og repræsentativ national undersøgelse, der er gennemført af VIVE og EVA på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet. Undersøgelsen er igangsat med udgangspunkt i aftalerne om kommunernes økonomi for 2022 og 2023. 

Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer i børnehaverne, og at der kan være forskel på kvaliteten mellem stuer i den samme børnehave. Der er 63 procent af børnehaverne, som vurderes at have ’tilstrækkelig’ kvalitet, mens 28 procent af børnehaverne vurderes at have et pædagogisk læringsmiljø af ’utilstrækkelig’ kvalitet.

Undersøgelsen er national og baseret på en repræsentativ stikprøve på 100 kommunale daginstitutioner for 3-5-årige børn i 56 kommuner.  

I undersøgelsen er der gennemført 7 timers observation af det pædagogiske læringsmiljø hos hver af de udtrukne daginstitutioner. I daginstitutionerne er der gennemført observationer på to stuer i det omfang, der har været to stuer for 3-5 årige. Der er desuden indhentet data om rammeforhold fra de deltagende kommuner og Danmarks Statistik. Herudover bygger undersøgelsen på interviews med pædagogisk personale i 10 af de deltagende daginstitutioner.

For at understøtte arbejdet med undersøgelsens resultater har regeringen besluttet, at genudmønte ovenstående pulje.

Kommuner kan ansøge om midler fra puljen på vegne af kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner, institutionslignende puljeordninger og privatinstitutioner med minimum 25 pct. indskrevne børn, hvor forældrene modtager mindst 80 pct. økonomisk fripladstilskud, jf. dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 2, pr. 15. august 2025.

Puljens formål er at give et målrettet løft af det pædagogiske arbejde i daginstitutioner, hvor børnegruppens sociale baggrund gør, at der i højere grad er behov for nærvær og tid med det pædagogiske personale. Det politiske ønske er således, at midlerne resulterer i forbedrede normeringer i de daginstitutioner, hvor børnegruppen har et større behov for nærvær og tid med det pædagogiske personale, end hvad der er muligt med de normeringer, der generelt gør sig gældende i daginstitutionerne. Puljen skal understøtte, at der er trygge og stimulerende pædagogiske læringsmiljøer i daginstitutionerne og medvirke til, at alle børn uanset baggrund kan trives, lære, udvikles og dannes samt få en god start på livet og videre skolegang.  

Der er i alt 1.119,6 mio. kr. (2025-niveau) i puljen fordelt med 373,2 mio. kr. i de enkelte år i perioden 2026-2028. 

Administrationen arbejder lige nu på de datatræk, som skal udgøre baggrunden for ansøgningen.

Frist for indsendelse af tilkendegivelser og ansøgninger er 15. september 2025, kl. 13.00.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Såfremt Slagelse Kommune tildeles midler fra puljen, vil Børne- og Ungeudvalget på ny præsenteres for en sag med en orientering herom.

Kompetence

Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

I Budgetaftale 2025-28 er der beskrevet et ønske om fokus på børn, unge og digitale vaner. Sundhedsudvalget besluttede den 3. februar 2025 pkt. 2 at afsætte 400.000 kr. fra puljen til strategisk fundraising til at igangsætte en indsats om digitale vaner i et lokalt område. Dette som modningsprojekt forud for en større fondsansøgning til opskalering af indsatsen.

Sundhedsudvalget og Børne- og Ungeudvalget orienteres om status på indsatsen.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre og Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Sundhedsudvalget og Børne- og Ungeudvalget orienteres om status på indsatsen.

Sagens indhold

Den 3. februar 2025 pkt. 2 besluttede Sundhedsudvalget at afsætte 400.000 kr. fra puljen til strategisk fundraising til et lokalt pilot- og modningsprojekt vedrørende sunde digitale vaner og dannelse blandt børn og unge.

Det lokale pilot- og modningsprojekt indebærer digitale certificeringer af de institutioner, børn og unge færdes i, herunder dagtilbud, skole og klubtilbud.

En certificering kan bestå i at udarbejde retningslinjer for digital adfærd, udvikle medarbejdernes kompetencer og viden om digitale vaner og skærmes påvirkning af sprogtilegnelse, leg, tilknytning og trivsel, samt oplysning til forældre og elever. 

Formålet med pilot- og modningsprojektet er at afprøve og tilpasse modellen for certificering med henblik på at udrulle projektet til kommunens øvrige almene institutioner, såfremt der opnås finansiering hertil.

Pilot- og modningsprojekt i Vemmelev

I pilot- og modningsprojektet deltager følgende institutioner:

• Dagtilbud Nygården

• Vemmelev Skole/SFO

• Vemmelev Junior- og Ungdomsklub

Psykolog- og Lægehuset, Dabeco (Dansk Behandling for Computer- og Onlineafhængighed), forestår de digitale certificeringer af ovennævnte institutioner. Dabeco har erfaring med at udføre digitale certificeringer fra andre kommuner. 

Den primære målgruppe er børn og unge, der dagligt færdes i institutionerne. Den sekundære målgruppe er institutionernes medarbejdere og ledelse samt børnenes forældre.  

Følgende mål er sat ud fra institutionernes behov og Dabecos viden og erfaringer:

Mål for digital certificering af dagtilbud Nygården

1. Udarbejde retningslinjer for digital adfærd i dagtilbuddet
2. Øge medarbejdernes viden om digitale vaner herunder skærmes påvirkning af sprogtilegnelse, leg og tilknytning til omsorgspersoner
3. Oplyse og involvere forældre gennem oplæg på forældremøder.

Mål for digital certificering af Vemmelev Skole/SFO

1. Udarbejde retningslinjer for digital adfærd i skoletiden
2. Øge medarbejderne viden om digitale medier og deres sammenhæng med trivsel, læring og sundhed
3. Oplyse og involvere forældre gennem forløb på forældremøder, temaaftener, digitale kontrakter mm.
4. Oplyse og involvere eleverne gennem oplæg, temadage, skole-hjem-kontrakter mm.

Mål for digital certificering af Vemmelev Junior- og Ungdomsklub

1. Udarbejde retningslinjer for digital adfærd i klubtiden
2. Øge klubmedarbejdernes viden om digitale medier og deres sammenhæng med trivsel, fællesskaber og sundhed.

Arbejdet med digitale certificeringer går i gang ved starten af skoleåret 2025/2026 og forløber cirka et halvt år frem. 

Fondsansøgning

Økonomien til det lokale pilot- og modningsprojekt i Vemmelev er allokeret fra puljen til strategisk fundraising. Den efterfølgende skalering af projektet til alle kommunens skoler og dagtilbud kræver en større økonomi, som administrationen delvist søger at finansiere gennem fonde. 

I foråret 2025 sendte administrationen en ansøgning til TrygFonden på 5,17 mio. kr. TrygFonden gav i juni 2025 afslag på ansøgningen, da der ikke på daværende tidspunkt forelå evaluering eller erfaringsgrundlag fra pilot- og modningsprojektet til at skalere projektet til resten af kommunen. 

Projektgruppen vil derfor i andet halvår af 2025 fokusere på at få kørt pilot- og modningsprojektet i Vemmelev godt i gang og udføre en grundig evaluering, som kan styrke fremtidige fondsansøgninger.

Evaluering

Formålet med evalueringen er at indsamle erfaringer fra pilot- og modningsprojektet i Vemmelev, sådan så at der er grundlag for en ny fondsansøgning med mål om at udrulle projektet til kommunens øvrige institutioner.

Evalueringen udføres eksternt af et uvildigt evalueringsinstitut for at sikre objektivitet og troværdighed. Eksterne evaluatorer har ofte specialiseret viden, som kan være med til at kvalificere projektet.

Til dette projekt er der indgået samarbejde med Social Respons, som har erfaring med at udarbejde undersøgelser, der kvalificerer beslutninger og udvikling af nye indsatser. 

Retligt grundlag

Sundhedsloven § 119 stk. 1, som beskriver, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis og stk. 2, som beskriver, at kommunen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Indsatsen understøtter ambitionerne i Sundhedspolitikken 2024-2034 samt Børne og Ungepolitikken.

Sagens videre forløb

Sundhedsudvalget og Børne- og Ungeudvalget bliver orienteret om status på projektet igen, når der foreligger en evalueringsrapport over pilot- og modningsprojektet i Vemmelev. Dette forventes tidligst i starten af 2026. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget præsenteres i nærværende sag om den årlige status på konteringspraksis på skoler og SFO samt udviklingen i fuldtidsstillinger.

Børne- og Ungeudvalget kan tage sagen til orientering.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres om sagen.

Sagens indhold

På Børne- og Ungeudvalgsmødet den 3. september 2024 blev udvalget præsenteret for bl.a. konteringspraksissen og personalenormering i SFO.

Center for Skole og Dagtilbud samarbejder med Administrativ Service med at monitorere praksis og udviklingen af antallet af fuldtidsstillinger i SFO.

Alle skoler udfylder i den forbindelse fortsat et skema til korrekt kontering af pædagogernes fordeling af løn. Skemaet viser den enkelte medarbejders arbejdstid fordelt mellem SFO og undervisning. Herudover er det vurderet, hvor stor en andel skolesekretær og skoleleders løn der vedrører SFO.

Administrationen vurderer fortsat, at konteringspraksissen er ensartet og at lederne på de enkelte virksomheder har fokus på løbende opfølgning på praksissen.

Administrationen vurderer at oplevelsen omkring konteringspraksissen er positiv og inddragende og skaber et retvisende billede af udkonteringen i SFO og skole.

Overblik over overførselsbeløber ifm. budgetoverførsler fremgår af vedlagte bilag 1.

Personalenormering

Ca. 60 % af de ansatte pædagoger / pædagogmedhjælpere/pædagogiske assistenter er ansat på en ugenorm på 32 timer eller derover. Der er en bevægelse på skolerne i at skabe kombinationsstillinger for at skabe fuldtidsstillinger også fremadrettet. Nuværende tal fremgår af tabellen herunder.

Det kan lade sig gøre at ansætte pædagoger på så høj en norm i SFOen, fordi pædagogerne også deltager i undervisningen på skolen i det omfang det er muligt. Der er stor forskel skolerne imellem på ansættelsesnorm, idet pædagogerne bruges i undervisningen i indskolingen og antallet af indskolingsklasser på skolerne er afhængig af den enkelte skoles størrelse.

Det er ofte et ønske fra pædagogerne at blive ansat på deltid, til trods for, at stillinger opslås på 37 timer.

Retligt grundlag

Lov om Folkeskolens §3, stk. 7: Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Administrationen og Administrativ Service følger løbende op antallet af fuldtidsstillinger, stillingsomfang ifm. overgang til kortere skoledag og de budgetmidler, som er tilført området, for at øge åbningstiden i SFO.

Børne- og Ungeudvalget får derfor præsenteret statussager løbende og som minimum én gang årligt, i september måned.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Dagplejens andel af børn
På Børne- og Ungeudvalgets møde den 12. august 2025 blev der efterspurgt en opgørelse over dagplejens andel af det samlede antal børn i vuggestue og dagpleje.

Andelen over år sammenstilles med udvalgte kommuner, regionen, samt hele Danmark

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som
ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget kan beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig
kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender referatet.