Kompetence
Sundhedsudvalget, Børne- og Ungeudvalget samt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.
Beslutningstema
Sundhedsudvalget, Børne- og Ungeudvalget samt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om opfølgningen på baseline vedr. bevægelsesindsatsen i dagtilbud og skoler for 2022.
Indstilling
Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,
1. at Sundhedsudvalget, Børne- og Ungeudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget tager sagen til orientering
Sagens indhold
Om bevægelsesindsatsen 'BiDS - Bevægelse i Dagtilbud og Skoler’
I perioden fra 2020 og frem til nu har ’BiDS – Bevægelse i Dagtilbud og Skoler’ været en strategisk og politisk prioriteret indsats med kobling til Børne- og Ungepolitikken, Sundhedspolitikken og Idrætspolitikken.
Det overordnede formål med indsatsen er at forbedre børn og unges sundhed, trivsel og læring ved at sikre implementering af bevægelse i dagtilbud og skoler, og herunder understøtte ledelse og medarbejdere i arbejdet med motorik, leg og bevægelse.
I juni 2021 blev udvalgene orienteret om BiDS baseline, som bl.a. tilbød et indblik i national og lokal viden om børn og unges bevægelse, idræts- og fritidsvaner, trivsel, motorik, overvægt og skolefravær (Forebyggelses- og seniorudvalget: den 8. juni 2021, Børne- og Ungeudvalget: den 7. juni 2021, Kultur- og Fritidsudvalget den 8. juni 2021). Pixiudgaven kan ses i bilag 3.
På baggrund af BiDS baseline blev det i september 2021 politisk besluttet at igangsætte en række bevægelsesindsatser; pulje til krop, sanser og bevægelse på dagtilbudsområdet, pulje til bevægelse på skoleområdet, pulje til fremme af krop, bevægelse og fællesskab, kompetenceudviklingsindsats for hhv. dagtilbuds- og skoleområdet, frikvartersindsats, bevægelsesindsats i udskolingen, bevægelsesindsats på klubområdet, tidlig forebyggende indsats med fokus på leg, motorik og bevægelse, strategiforløb med Dansk Skoleidræt samt kommunikation, markedsføring og kampagnemateriale. I februar/marts 2022 blev udvalgene orienteret om historikken samt arbejdet med bevægelsesindsatserne (SUU: den 28. februar 2022, BUU: den 2. marts 2022, KFTU: den 3. marts 2022). I september 2022 blev Bevægelsesrammen for dagtilbuds- og skoleområdet politisk besluttet (SUU: den 5. september 2022, BUU: den 7. september 2022, KFTU: den 8. september 2022). Forventeligt følger en orienteringssag med opdatering på bevægelsesindsatserne inden sommeren 2023.
Nærværende sag er en opfølgning på baseline for 2022.
Hvordan er opfølgningen på baseline for 2022 blevet til?
Opfølgningen på baseline for 2022 er blevet til på baggrund af en grundig research i nationale rapporter og undersøgelser om børn og unges bevægelse, sundhed og trivsel på dagtilbuds- og skoleområdet. Derudover trækker opfølgningen på lokale data fra tilgængelige databaser samt eksisterende undersøgelser og indsatser.
Hvad viser opfølgningen på baseline for 2022?
I pixiudgaven i bilag 1 fremgår nyeste udvalgte data vedr. børn og unges idræts- og bevægelsesvaner, motorik, trivsel, overvægt, skærmtid og skolefravær.
I maxiudgaven i bilag 2 findes uddybning af data, sammenligninger med data fra tidligere år samt yderligere viden om hhv. idræts- og bevægelsesvaner, motorik, trivsel, overvægt, skærmtid og skolefravær. Derudover er det beskrevet, hvor både nationale og lokale data kommer fra.
Nedenfor præsenteres udvalgte lokale data for børn og unge i Slagelse Kommune:
| Baseline 2021 | Opfølgning 2022 |
Motoriske udfordringer | I skoleåret 2019/2020 fik 20,4 % af børnene i 0. klasse mindst én bemærkning omkring motorik ved indskolingsundersøgelsen. I skoleåret 2019/2020 fik 6,7 % af børnene i 0. klasse tre eller flere bemærkninger og har dermed motoriske vanskeligheder. | I skoleåret 2021/2022 fik 18,8 % af børnene i 0. klasse mindst én bemærkning omkring motorik ved indskolingsundersøgelsen. I skoleåret 2021/2022 fik 10,9 % af børnene i 0. klasse tre eller flere bemærkninger og har dermed motoriske vanskeligheder. |
Idræts- og bevægelsesvaner | I 2018 dyrkede 67 % af alle skolebørn idræt, sport og motion i deres hverdag.
I 2018 var 10.780 børn og unge i alderen 0-18 år medlemmer i foreningslivet. | Ingen nye data
I 2021 er 9.574 børn og unge i alderen 0-18 år medlemmer i foreningslivet. I 2021 er der 26 % af børnene i 0.-3. klasse, som ikke går til noget i deres fritid. I 2021 er der 20 % af eleverne i 4.-5. klasse, 31 % i 6. klasse og 46 % i 7.-9. klasse, som sjældent eller aldrig går til sport i en forening. |
Overvægt og svær overvægt | I 2019 var 21,1 % 3-årige børn overvægtige eller svært overvægtige, mens tallet i 2020 var 17,6 %. I skoleåret 2019/2020 var 27 % af eleverne fra 0.-10. klasseovervægtige eller svært overvægtige. | I 2021 er 19,2 % svarende til tæt på hver femte 3-årige barn overvægtig eller svært overvægtig. I skoleåret 2021/2022 er 27 % af eleverne fra 0.-10. klasseovervægtig eller svært overvægtig. |
Trivsel | På dagtilbudsområdet viser seneste øjebliksbillede fra TOPI-vurderingen i efteråret 2020, at 67 % af børnene befinder sig i grøn position (barnet trives, udvikler sig og lærer, som det forventes), 28,8 % i gul position (der er noget ved barnets trivsel, som giver anledning til opmærksomhed) og 4,1 % i rød position (der er en stærk bekymring for, at barnet ikke trives i sin hverdag). På skoleområdet fordeler seneste nationale trivselsmåling fra skoleåret 2019/2020 andelen af elever inden for højeste trivsel på kategorierne; social trivsel 91 %, støtte og inspiration 61 %, faglig trivsel 86 % samt ro og orden 84 %. Mange elever angiver, at de har en høj trivsel, men en del elever befinder sig stadig ikke i højeste trivsel. | På dagtilbudsområdet viser seneste øjebliksbillede fra TOPI-vurderingen i efteråret 2022, at 64,8 % af børnene befinder sig i grøn position (barnet trives, udvikler sig og lærer, som det forventes), 28,9 % i gul position (der er noget ved barnets trivsel, som giver anledning til opmærksomhed) og 4,0 % i rød position (der er en stærk bekymring for, at barnet ikke trives i sin hverdag). På skoleområdet fordeler seneste nationale trivselsmåling fra skoleåret 2021/2021 andelen af elever inden for højeste trivsel på kategorierne; social trivsel 91 %, støtte og inspiration 61 %, faglig trivsel 86 % samt ro og orden 87 %. Mange elever angiver, at de har en høj trivsel, men en del elever befinder sig stadig ikke i højeste trivsel. |
Skolefravær | Det gennemsnitlige skolefravær i skoleåret 2019/2020 er 6,7 % svarende til 13,4 dage. | Det gennemsnitlige skolefravær i skoleåret 2021/2022 er 9,2 % svarende til 18,4 dage. |
I tabellen ses det, hvordan der er sket små bevægelser fra baseline i 2021 til opfølgningen på baseline for 2022. Årsagen til disse bevægelser kan være mange. Eksempelvis kan data vedr. motorik fra 2019/2020 ikke direkte sammenlignes med data for 2021/2022, da der er usikkerhed forbundet med data grundet manglende ensartethed i registreringen. Ligeledes skyldes det stigende skolefravær formentlig, at skolefraværsindsatsens fokus på opsporing og registrering har medvirket til højere tal i 2021/2022 end i 2019/2020. I maxiudgaven af opfølgningen er data for alle udfordringer udfoldet nærmere.
Hvorvidt BiDS bevægelsesindsatserne har bidraget til en positiv udvikling for børn og unges sundhed og trivsel, er vanskeligt at konkludere efter den korte tidsperiode fra baseline til opfølgning. Med udgangspunkt i bevægelses positive bidrag til en lang række sundhedsudfordringer, må det dog antages, at bevægelsesindsatserne bidrager til at understøtte en sundere hverdag, som over en lang årrække sammen med øvrige tiltag – kan bidrage til en effekt på børn og unges sundhed og trivsel. Det er derfor nødvendigt at følge BiDS bevægelsesindsatserne over en lang tidshorisont.
Hvordan benyttes opfølgningen på baseline for 2022 fremadrettet?
Opfølgningen på baseline for 2022 benyttes først og fremmest til at følge børn og unges udvikling. Det er dog igen centralt at nævne, at ændring af børn og unges sundhed og trivsel kræver langsigtet indsats, hvorfor effekten først vil kunne ses efter flere år.
Derudover benyttes opfølgningen til at strukturere og tilpasse indsatser knyttet til idræt og bevægelse på dagtilbuds- og skoleområdet, således at disse bedst muligt tager højde for de kommunale udfordringer.
Sidst kan opfølgningen benyttes som redskab til dialog om, hvordan børn og unges udvikling på udvalgte sundhedsparametre bør registreres og følges fremadrettet.
Retligt grundlag
Ifølge Sundhedslovens §119, stk. 1 og 2 har kommunalbestyrelsen ansvaret for at skabe rammer for sund levevis og for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Ifølge Dagtilbudsloven, §8, stk. 3 og 4 skal dagtilbuddene arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan. Her skal det fremgå, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse.
Ifølge Folkeskoleloven, §40, stk. 2, pkt. 1 fastlægger kommunalbestyrelsen mål og rammer for skolernes virksomhed. Ifølge §15 skal undervisningstiden tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
På baggrund af opfølgningen på baseline 2022 vurderer administrationen, at kommunen fortsat har for mange børn og unge, som er udfordret af dårlige motoriske kompetencer, overvægt/svær overvægt og dårlig trivsel.
Administrationen vurderer, at en fremadrettet, prioriteret, struktureret og helhedsorienteret bevægelsesindsats fortsat er afgørende for at øge bevægelse, sundhed og trivsel blandt børn og unge. I den sammenhæng skal den politisk besluttede Bevægelsesramme bidrage til at sikre fokus og skabe retning for arbejdet med bevægelse på dagtilbuds- og skoleområdet.
Det er administrationens vurdering, at det fremadrettet bør overvejes, hvordan børn og unges udvikling på udvalgte sundhedsparametre bør understøttes, registreres og følges. Eksempelvis kan det – for at vende den negative udvikling – være relevant at styrke den tidlige indsats på 0-6 års området. For at udviklingen og effekten af prioriterede indsatser reelt kan følges, vil det dog kræve en mere ensartet og struktureret registrering af motoriske udfordringer i 0-6-årsalderen og overvægt fra 3 års-alderen.
Administrationen anbefaler, at udvalgene tager sagen til orientering.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Arbejdet med 'BiDS - Bevægelse i Dagtilbud og Skoler' kobler sig til kommunens Børne- og Ungepolitiks fokus på motiverende læringsmiljøer, Sundhedspolitikkens fokus på bevægelse i hverdagen og Idrætspolitikkens fokus på idræt og bevægelse for alle aldre og niveauer.
Da dagtilbuds- og skoleområdet er eneste arena, hvor alle børn og unge kan rammes, er der en tværgående opmærksomhed på koordinering af den strategiske bevægelsesindsats og andre indsatser som fx arbejdet med at udvikle en ny sundhedspolitik og forbedre sundhedsprofilen på tværs af udvalgsområder.
Økonomien til 'BiDS - Bevægelse i Dagtilbud og Skoler' ophører med udgangen af 2023. Derfor vil udvalgene skulle træffe beslutning om, hvorvidt og hvordan der herefter skal arbejdes med bevægelse på dagtilbuds- og skoleområdet.
Sagens videre forløb
Udvalgene vil primo 2024 blive orienteret om opfølgningen på baseline vedr. Bevægelsesindsatsen i dagtilbud og skoler for 2023. Inden da vil udvalgene følge arbejdet med ’BiDS – bevægelse i Dagtilbud og Skoler’ gennem orienteringssager samt skulle træffe beslutning om fremadrettet prioritering af indsatsen.