Byrådet – Referat – 29. februar 2016



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.      Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2016-4856                 Dok.nr.: 330-2016-104621                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at dagsordenen godkendes.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
Villum Christensen (I) ønskede sag nr. 20 behandlet som en åben sag. Der er tale om en principiel sag, herunder en sag omkring rettidigt omhu vedrørende kommunens økonomi, og ikke en personsag. Byrådet besluttede, at sagen behandles som en lukket sag.
(V), (O), (A), Tonny Borgstrøm (uden for partierne), Helle Blak (F) og Michael Gram (FB) stemte for.
Byrådet ønsker, at sager rejst med baggrund i initiativretten, uanset sagens indhold, behandles i overensstemmelse med praksis, det vil sige sidst på dagsordenen.
Dagsordenen blev godkendt.

2. Anmodning om optagelse af sag: Etablering af taletid i Byrådet (B)

2.      Anmodning om optagelse af sag: Etablering af taletid i Byrådet (B)

Sagsnr.: 330-2016-12286               Dok.nr.: 330-2016-90641                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlem Morten Hass Augustsen, Venstre, har den 1. februar 2016 via initiativretten ønsket, at Byrådet beslutter en tilføjelse til Byrådets forretningsorden, således at der etableres taletid i Byrådet.
Baggrund
Morten Hass Augustsen har foreslået følgende retningslinjer:
”Som hovedregel må et byrådsmedlems første indlæg under et givent punkt ikke overstige maksimalt 3 minutter, og efterfølgende indlæg under samme punkt maksimalt 30 sek.
Borgmesteren har ret til at dispensere i særlige tilfælde.
Ved gentagne overtrædelser af tidsbegrænsningen, kan borgmesteren fratage det enkelte byrådsmedlem taletid på det pågældende møde.”
Administrationens bemærkninger:
Formålet med Byrådets behandling af en sag er gennem det politiske valg at sætte retning for kommunen. Fokus er på beslutningen af kommunens overordnede politikker og startegier, herunder offentlighedens mulighed for at følge med i den politiske stillingtagen. Derfor har alle medlemmer af Byrådet ret til at deltage i og bidrage til Byrådets forhandling af en sag. Det vil sige, at alle medlemmer har ret til at tale mindst en gang på mødet, hvis medlemmet ønsker det, inden en sag bliver sat til afstemning. Et medlem ikke må afskæres fra en relevant politisk drøftelse og stillingtagen til sagen. Derfor er der også et hensyn til at sikre, at alle medlemmer har mulighed for at blive hørt, hvis de ønsker det, og ikke mindst omkring offentlighedens reelle mulighed for at overvære møderne. Begge disse hensyn kan sikres med begrænsning af taletiden.
Byrådet fastsætter deres egen forretningsorden og der er derfor mulighed for at fastsætte rammer for taletid.
Byrådssekretariatet har kendskab til i hvert fald fem andre kommuner, hvor der er indført taletidsbegrænsing i Byrådet, herunder Aarhus Kommune og Randers Kommune.
I Randers kommune har man for eksempel valgt følgende retningslinjer:
”Den første indskrevne taler for hver partigruppe har en taletid på maksimalt 5 minutter første gang, maksimalt 3 minutter anden gang og maksimalt 1 minut tredje gang. Øvrige byrådsmedlemmer har en taletid på maksimalt 2 minutter første gang og maksimalt 1 minut anden gang.
Byrådet kan tillade afvigelse fra de fastsatte taletider, når omfanget af en sag gør det påkrævet, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. Begrundet anmodning fra et byrådsmedlem om at afvige de fastsatte taletider skal fremsættes over for Borgmesteren senest ved byrådsmødets start.
Ethvert medlem skal efterkomme borgmesterens afgørelser angående overholdelsen af den fornødne orden. Når et medlem i samme møde to gange er kaldt til orden, kan byrådet efter borgmesterens forslag nægte ham ordet i dette møde.”
Når sagerne forelægges Byrådet, er de fagligt fuldt oplyste. Det er således som udgangspunkt ikke nødvendigt at oplyse sagen yderligere fagligt på selve byrådsmødet. Derimod vil der være behov for, at den politiske indstilling omkring sagens forelæggelse for Byrådet oplyses – en indledning af den politiske debat omkring sagen.
Det skal sikres, at der er tilstrækkeligt tid til denne politiske forelæggelse, uanset om det er en sag med en indstilling fra udvalg, forvaltning eller et byrådsmedlem via initiativretten.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Jf. Den kommunale styrelseslov § 8 stk. 3, kan Byrådet fastsætte regler om varigheden af sine møder.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen Bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Byrådsmedlem Morten Hass Augustsen indstiller,
1.    at Byrådet beslutter at etablere taletid i Byrådet som en tilføjelse til Byrådets forretningsorden.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
Forslaget kunne ikke opnå flertal og bortfaldt dermed.

3. Planstrategi 2015 (B)

3.      Planstrategi 2015 (B)

Sagsnr.: 330-2013-109222             Dok.nr.: 330-2016-79623                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet behandlede d. 25. januar 2016 et forslag til Planstrategi. Byrådet sendte sagen tilbage til Erhvervs, Plan og Miljøudvalget, som her fremlægger et tilrettet forslag til Planstrategi til godkendelse.
Baggrund
Til Byrådets drøftelse d. 25. januar 2016 skal bemærkes:
Ændringsforslag indarbejdet
De ændringsforslag der har været fremsendt undervejs var for størstedelens vedkommende indarbejdet i den version såvel Økonomiudvalget som Byrådet drøftede i januar 2016.
Oversigt over planer, politikker og strategier - overligger
På byrådets møde blev der efterspurgt sammenhæng til øvrige politikker og strategier.
Som forarbejde til Planstrategien er udarbejdet en Beretning (jf. Planloven) i form af Publikationen ”Sådan ligger landet”, samt de to tilhørende appendicits Politisk Retning (som omfatter samtlige relevante strategier og politikker i Slagelse Kommune) samt Trends og Tendenser (som er en oversigt og sammenskrivning af de trends og retninger udviklingen trækker). Dvs. at forslag til Planstrategi er forholdt de politikker og strategier, der er vedtaget i Slagelse Kommune allerede og kan reelt ses som en overligger, der netop prioriterer retning. Alle tre dokumenter har været politisk behandlet i fagudvalget i hhv. september 2014 og august 2015 og tiltrådt. De to appendicits ligeledes i Økonomiudvalget i august 2015.
Erhvervs, Plan og Miljøudvalget har på sit møde d. 2. februar 2016 behandlet sagen på ny og tog udgangspunkt i den drøftelse der var på Byrådsmødet:
*Redaktionelle ændringer og opsætning
På baggrund af Byrådets diskussion er indarbejdet følgende ændringer:
Opbygningen af forslag til Planstrategi er ændret så Bosætning er trukket længere frem i materialet og derved gives en tydeligere prioritering og betydning.
Mindre rettelser og mindre redaktionelle ændringer er indarbejdet og ændret, eks hvor det fremgår at Skælskør er ”lille” eller ”mindste købstad”.
*Byernes rollefordeling – særligt kortet med markering af byerne
Landdistrikterne, og særligt ”byerne”, var centrum for en stor del af drøftelsen af forslag til Planstrategi på Byrådsmødet d. 25. januar 2016.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har drøftet byernes rollefordeling og har efter forslag fra (A) indarbejdet ny tekst om netop ”byerne” i forslag til Planstrategi.
Med den nye tekst og markering af ”byerne” på kortet, fremgår det:
· at der i byer som statistisk er i fremgang og pga. infrastrukturen eller beliggenheden er attraktive bosætningsbyer, fastholdes som ”byer” (markeret med grøn).
· at der i de øvrige byer skal fokus på udvikling, som oplagt kan være kvalitativt. Her er foreslået, at Dalmose og Flakkebjerg praktisk indgår en sammenhæng som byområde. (markeret med orange/grøn stiplet linje)
*Almene boliger
På Byrådsmødet d. 25. januar 2016 blev drøftet det afsnit, der omhandlede en uhensigtsmæssig tilflytning, som kunne give anledning til, at visse boliger skulle nedrives med henblik på en tilpasning af boligmassen, der matcher Bosætningspolitikken.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget har valgt at bevare afsnittet, men har ønsket at omformulere det.
Offentlig høring i 8 uger.
Der er tale om Byrådets strategi, som alle har mulighed for at kommentere og forholde sig til. I offentlighedsfasen vil der være følgende initiativer:
· Annoncering i avisen (og på hjemmesiden, som er det eneste reelle krav)
· Mulighed for interesserede i at mødes med administration og politikere bilateralt for at få en konkret snak om emner og tematikker i strategien.
· Oplagte og relevante interessenter vil dels blive inddraget dels tilbudt besøg med oplæg om Planstrategien. Det gælder eks. Bymidtegrupper, foreninger og organisationer, som Slagelse Kommune i forvejen er en del af og er i kontakt med.
· Endeligt vil det være oplagt at indgå et samarbejde med lokale aviser om at sætte fokus på nogle af emnerne i strategien.
Efter offentlighedsfasen samles de indkomne henvendelser i en hvidbog, der forelægges politisk med henblik på evt. ændringer i materialet og endelig vedtagelse.
Med den endelige vedtagelse af strategien træffes der desuden beslutning om, hvordan den kommende Kommuneplan for Slagelse Kommune skal revideres, jf. Planlovens § 23a stk. 2. Dette forventes at kunne ske i juni 2016.
Det vil sige, at Planstrategien bliver fundament og vil angive de prioriteringer, der skal lægges til grund i den kommende revision af kommuneplanen. Her vil der blive tilrettelagt en ny politisk proces.
Retligt grundlag
Planlovens §§ 23a og 33a omhandlende kravet til, at udarbejde en Plan- hhv. Agenda 21-strategi. Det fremlagt er således både en Plan- og Agenda 21-strategi.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget og Byrådet kan vælge en af følgende handlemuligheder:
1. At godkende Bilag 1 som Planstrategi for Slagelse Kommune og sende det i offentlig høring
2. At godkende Bilag 1 som Planstrategi for Slagelse Kommune med bemærkninger og tilføjelser fra den politiske behandling og sende det i offentlig høring
3. Ikke at godkende Bilag 1 og tilbagesende materialet til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget med henblik på ændringer og fornyet politisk behandling.
Vurdering
Det anbefales Byrådet at godkende vedlagte Bilag 1 som Planstrategi for Slagelse Kommune og sende det i offentlig høring. Der vil under høringen blive mulighed for, at interessenter kan komme på banen og derved bringe nye perspektiver på den ønskede strategi.
Udvalg og Byråd vil i forbindelse med den endelige vedtagelse af Planstrategien have mulighed for at ændre det der ønskes, på baggrund af de modtagne henvendelser.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen, udover udmøntning af strategien.
Konsekvenser for andre udvalg
Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget er fagudvalg for Planstrategien og skal sikre, at den grundlæggende fagligt hænger sammen. Økonomiudvalget er Planudvalg og skal sikre at den overordnede plan for Slagelse Kommune hænger sammen og er indstillingsberettiget til Byrådets endelig vedtagelse. Herudover vil de fleste andre udvalg have faglige forhold, der kan relatere sig til dele af Planstrategien.
Indstilling
Borger og Udviklingsdirektøren indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at bilag 1 godkendes som Slagelse Kommunes forslag til Planstrategi og Agenda 21 strategi og sendes i 8 ugers offentlig høring
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
Godkendt.
Bilag
Bilag 1 - Planstrategi ØK og BY feb16 Ver LILLA

4. Vedtagelse af tillæg 1 spildevandsplanen - Halseby (B)

4.      Vedtagelse af tillæg 1 spildevandsplanen - Halseby (B)

Sagsnr.: 330-2015-43929               Dok.nr.: 330-2016-11191                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Det skal besluttes, om spildevandsplantillæg 1 for Halseby kan vedtages. Tillægget har
efter behandling i Byrådet d. 31. august 2015 været i offentlig høring i 12 uger.
Byrådet skal samtidig beslutte om et kommunalt areal skal reserveres til håndtering af regnvand og et fremtidig rekreativt område.
Baggrund
Den 31. august 2015 besluttede Byrådet at sende tillæg 1 for Halseby i offentlig høring. Tillægget har været i offentlig høring fra den 2. september 2015 til den 25. november 2015. Der er ikke indkommet indsigelser til tillægget i høringsperioden. Ændringerne i tillægget er baseret på dialogen med borgerne.
Status i dag er at spildevand og regnvand fra Halseby (Nordøst for Korsør) ledes til fælleskloak og herfra videre til Korsør Renseanlæg. I Halseby er der et behov for at renovere de eksisterende kloakker.
Tillægget omfatter 16 ejendomme, hvor der skal separatkloakeres. Grundejerne er blevet tilbudt at udtræde for regnvandsdelen og dermed holde regnvandet på egen grund. Der er ingen, der har ønsket at holde regnvand på egen grund. En ejer har oplyst, at deres ejendom kun er spildevandskloakeret.  2 ejendomme er blevet tilbudt at blive spildevandskloakeret, de har begge takket nej. De 2 ejendomme er taget ud af tillægget. Derudover omfatter tillægget 4 matrikler, som udelukkende skal lægge jord til kloakledningernes beliggenhed.
Tårnborg Lokalråds ønsker
I høringsperioden har borgere fremsat et ønske om at seperatkloakeringen gerne må forbedre Halseby gadekær. Dette er undersøgt nærmere i samarbejde med Tårnborg Lokalråd og lokale borgere og virksomheder. I bilag 1 er der tegnet en ideskitse, der kan tilgodese borgernes og virksomhedernes ønske om at skabe et rekreativt område i forbindelse med lokal afledning af regnvand (LAR).
Tårnborg Lokalråd har holdt et møde med lokale aktører om den mulig LAR løsning. Lokalrådet har sendt bemærkninger fra mødet – herunder, at der i forbindelse med kloakeringen af Halseby, ”anlægges et rekreativt område fx med stier, bakker til kælkning og mountainbikekørsel, borde og bænke, træer og buske samt et vådområde til afledningen af regnvandet”. De håber på, at det ”kan gøre lokalområdet mere attraktivt for både de nuværende som for de forhåbentlig kommende beboere i alle aldre.” (Se bilag 2).
Der er tale om et kommunalt areal matrikel 5g Halseby By, Tårnborg på ca. 13.500 m2. Arealet er for lille til at blive forpagtet ud, derfor ligger arealet brak i dag. Der er nogle jordbunker på arealet fra byggeriet af Halsebyvænget, der er umiddelbart ingen planer med området. Hvis arealet skal bebygges skal der udarbejdes en lokalplan.
Lokalrådets ønsker kan i nogen grad efterkommes i forbindelse med SK Forsyning’s kloakeringsarbejde uden merudgifter. Det skyldes bl.a. at den rene overskudsjord kan håndteres på stedet frem for at køre det væk, samt at regnvandet kan skabe et rekreativt element i stedet for at lede det hele i Halseby sø. Det kræver dog, at Byrådet beslutter, at benytte det kommunale areal matrikel 5g Halseby By, Tårnborg helt eller delvis til rekreative formål og håndteringen af regnvand. Derudover skal der afsættes 60.000 – 80.000 kr. af det eksisterende driftsbudget til etablering af en ny sø og renovering af Halseby gadekær.   
Retligt grundlag
Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Spildevandsplantillæg 1 for Halseby kan vedtages eller sendes tilbage til fornyet behandling.
Udvalget kan beslutte, om de vil imødekomme lokalrådets ønsker, ved at reservere hele matriklen på 13.500 m2 til håndteringen af regnvand og rekreative formål som bekrevet i Tårnborg Lokalråds ønsker. Eller ved at reservere et areal på 9.000 m2 til håndtering af spildevand og rekreative formål, svarende til ideskitsen (Bilag 1).
Såfremt det kommunale areal ikke ønskes benyttet til rekreative formål og håndtering af regnvand, så kan regnvandet ledes til Halseby Sø. 
Vurdering
Center for Teknik og Miljø anbefaler, at spildevandsplantillæg 1 godkendes, da det vil forbedre kloakforholdene væsentligt i området.
Administrationen anbefaler at hele det kommunal areal matrikel 5g Halseby By, Tårnborg på ca. 13.500 m2 benyttes til rekreative formål og håndteringen af regnvand. Slagelse Kommune vurderer, at arealet i dag ikke har en særlig høj grundværdi, da det ikke kan forpagtes ud og ikke er lokalplanlagt.
Det betyder, at der i forbindelse med kloakeringen af Halseby gennemføres de ønsker, der er mulige. Vurderingen er, at det vil binde lokalområdet bedre sammen, skabe nyt natur og rekreativt område til glæde for beboerne i området. SK Forsynings omkostninger bliver ikke dyrere end et traditionelt separatkloakeringsprojekt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Alle udgifter i forbindelse med kloakeringen og jordflytningen afholdes af SK Forsyning.
Der er ikke foretaget en endelig projektering, før der tages politisk stilling til den fremtidige håndtering af regnvandet. Derfor kendes de præcise omkostninger for projekterne ikke. For Halseby er der budgetteret med 3 mio. kr.
Af det eksisterende driftsbudget for natur afsættes 60.000 – 80.000 kr. til etablering af en ny sø og renovering af Halseby gadekær, såfremt det besluttes at det kommunale areal helt eller delvist reserveres til rekreative formål og håndteringen af regnvand.
Afhængig af projektets udformning kan der fremkomme nogle afledte driftsudgifter.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales overfor Byrådet, 
1.    at Tillæg 1 for Halseby vedtages
2.    at det kommunale areal matrikel 5g Halseby By, Tårnborg benyttes til rekreative formål
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Ali Yavuz (A), Johnny Persson (V)
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
At 1 til 2 anbefales.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
At 1 til 2 blev godkendt.
Bilag
Bilag 1 Ideskitse.pdf
Bilag 2 LAR og rekreativt område i Gl. Halseby.docx
Bilag 3 Tillæg nr. 1 Halseby.pdf
Bilag 4 Oversigtskort over projektområdet i Halseby.pdf

5. Genoptaget - Vedtagelse af tillæg 3 til spildevandsplan - Bjergbygade / Antvorskov Allé / Frederikshøjvej (B)

5.      Genoptaget - Vedtagelse af tillæg 3 til spildevandsplan - Bjergbygade / Antvorskov Allé / Frederikshøjvej (B)

Sagsnr.: 330-2015-69821               Dok.nr.: 330-2016-52086                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Det skal besluttes, om tillæg 3 til spildevandsplan 2015-2018 vedr. separatkloakering i området afgrænset af vejene Bjergbygade, Antvorskov Allé og Frederikshøjvej kan vedtages.
Tillægget har efter behandling i Erhvervs-, Plan-, og Miljøudvalget d. 5. oktober 2015 været sendt i offentlig høring i 8 uger.
Baggrund
I Slagelse Kommunes rammespildevandsplan 2015 – 2018, som er vedtaget af Byrådet d. 29. juni 2015, er det planlagt, at området skal separatkloakeres. Spildevandsplanen følger statens vandplan og Slagelse kommunes kommuneplan. I tillæg til kommuneplanen vedtog Byrådet d. 25. august 2013 klimatilpasningsplanen. I handleplanen til klimatilpasningsplanen er det bl.a. foreslået, at der bør separatkloakeres i området.
På grund af store problemer med håndtering af regnvand i fælleskloakkerne ved skybrud i Slagelse by er det nødvendigt at separatkloakere. Ved skybrud kan fælleskloakkerne ikke håndtere de store mængder vand, hvilket betyder, at vandet står op af kloakdækslerne og oversvømmer området samt fylder kældre med spildevand. Dette giver bl.a. hygiejniske problemer, da spildevand er fyldt med bakterier og vira, som er sygdomsfremkaldende.
Projektet, som er et naturligt led i en generel kloakseparering af byen, vil også medvirke til at reducerer overbelastning af kloakkerne nedstrøms i midtbyen og overløb fra fælleskloakkerne til vandløbet Skidenrenden, som har udløb i Tude Å. Dette vil forbedre miljøtilstanden i vandløbene, og medvirke til at opfylde kravene i statens vandplan.
Da det er planlagt, at etablere fjernvarme i samme område, vil der opnås synergieffekt ved at udføre gravearbejder for begge projekter samtidig.
I forbindelse med separatkloakeringsprojektet vil fællesledningen blive renoveret/udskiftet i nødvendigt omfang og fremadrettet alene fungere som spildevandsledning.
SK Forsyning og Slagelse kommune har afholdt borgermøde om projektet i september 2015.  Mødet var primært et orienteringsmøde og omfattede også etablering af fjernvarme. Det var meget velbesøgt med mere end 250 borgere.
Efterfølgende er høringsbrev sammen med forslag til tillæg til spildevandsplanen sendt ud til ca. 400 grundejere.
Center for Teknik og Miljø har modtaget 8 høringssvar. 2 af høringssvarene omhandler ændringer i kortbilag og 6 høringssvar omhandler indsigelser om blandt andet økonomi, nødvendigheden af projektet og forslag til alternative løsninger. Bl.a. foreslås det at foretage en delvis separatkloakering, hvor kun de offentlige arealer separatkloakeres. Alle høringssvar, Center for Teknik og Miljø samt SK Forsynings bemærkninger kan ses i hvidbogen, der er bilagt sagen.
Retligt grundlag
Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Der skal træffes beslutning, da separatkloakeringsprojektet ikke kan udskydes, hvis man vil udnytte synergieffekten ved at separatkloakere samtidig med anlæggelsen af fjernvarme i området.
Der er umiddelbart 4 handlemuligheder:
1. Separatkloakeringen gennemføres som planlagt
2. Separatkloakering gennemføres ikke
3. Der fortages delvis separatkloakering af kun offentlige arealer
4. Borgerne håndterer separatkloakering på egen grund
1. Separatkloakeringen gennemføres som planlagt
Ved at gennemføre separatkloakeringen følger man den planlagte strategi om en generel separatkloakering i Slagelse Kommunes kloakerede områder. Ved at gennemfører projektet samtidig med anlæggelsen af fjernvarmen sparer forsyningen ca. 15. mio. kr.
I nedenstående skema er oplistet fordele og ulemper ved beslutningen.
Fordele
Ulemper
· Mindre risiko for opstuvning af spildevand i huse og kældre ved kraftig regn.
· Ingen opstuvning af spildevand på terræn ved kraftig regn og dermed ingen kontaktrisiko med spildevand for borgerne.
· Mindre risiko for tilstedeværelse af rotter (overløb lukkes).
· Mindre forurening i vandløbet Skidenrenden og Tude Å.
· Medvirker til opnåelse af målsætning i vandløb.
· Bedre og mere stabil drift af renseanlæg.
· Regnvandsledningen har en bassinkapacitet, som er med til at reducere de forventede hyppigere oversvømmelser.
· Reduktion af påvirkning nedstrøms i midtbyen.
· Synergi med fjernvarmeprojektet.
· Det koster SK Forsyning 60 mio. kr.
· Det koster mellem 10.000-40.000 kr. pr. husstand at separatkloakere på egen grund.
· Separatkloakeringen har ikke en stor lokal effekt.
 
2. Separatkloakeringen gennemføres ikke
Ved ikke at gennemføre separatkloakeringen følger man ikke den planlagte strategi om en generel separatkloakering i Slagelse Kommunes kloakerede områder. Ovennævnte fordele opnås ikke, men SK Forsyning og borgerne sparer penge.
Under alle omstændigheder skal eksisterende fællesledninger renoveres, hvilket vil blive foretaget i forbindelse med fjernvarmeprojektet. Så synergi opnås fortsat med projekterne.
3. Der fortages delvis separatkloakering af kun offentlige arealer
Center for Teknik og Miljø har foretaget en GIS-analyse, som viser, at kun 40 % af de befæstede arealer er offentligt ejet (veje, fortove m.m.).
Ved delvis separatkloakering, vil fordelene i ovennævnte skema, enten forsvinde eller være begrænset. Hvis det i fremtiden besluttes, at grundejerne skal separatkloakeres, skal gravearbejde m.m. genoptages.
SK Forsyning har til forslaget om delvis separatkloakering udtalt, at såfremt Slagelse kommune alene vælger at separere regnvand fra de offentlige veje, er sagen ikke længere i regi af SK Forsyning. Et vejafvandingsprojekt er et vejanliggende, som ligger hos Slagelse kommune såvel projektmæssigt som økonomisk.
Dette betyder, at Slagelse kommune selv skal forestå finansieringen af projektet. Det skønnes, at en delvis separatkloakering vil koste kommunen ca. 30 mio. kr.
4. Borgerne håndterer separatkloakering på egen grund
Det er i høringssvarene endvidere foreslået, at grundejernes separatkloakering kan ske ved at separerer på egen grund ved anvendelse af Lokal Afledning af Regnvand (LAR). Dette er en god tanke, men grundet høj grundvandsstand i Slagelse by har det i mange år ikke været tilladt at nedsive regnvand, da det kan give problemer for ejendomme, som har kældre eller ligger lavt i terrænet.
Center for Teknik og Miljø har i et års tid gennemført pejlinger af det terrænnære grundvand.
Målingerne bekræfter, at grundvandet i Slagelse By står højt, især i vinterhalvåret.
Desuden skal man være opmærksom på, at kloakkerne i området er i dårlig stand og derfor har en drænende effekt. Dette kan betyde, at grundejere med kældre i dag har tørre kældre. Ved renovering af kloakkerne er det SK Forsynings erfaring, at grundejere oplever, at kældrene bliver fugtige. Dette problem vil forværres ved tilladelse til nedsivning.
Vurdering
Høringssvarene har medført enkelte rettelser i kortgrundlaget, som er uddybet i hvidbogen, men ingen af høringssvarene resulterer i så væsentlige ændringer, at spildevandsplantillægget bør sendes ud i en fornyet høring.
Det er Center for Teknik og Miljø’s vurdering, at separatkloakeringsprojektet bør gennemføres som en del af den overordnede spildevandsplanlægning. Hvis der træffes beslutning om at separatkloakere, vil det være muligt, at minimere de hygiejniske oversvømmelsesproblemer i området, samt reducere overløbene fra fælleskloakkerne til vandløbene. Desuden mistes muligheden for synergieffekten ved at sammentænke fjernvarmeprojektet med kloakeringsprojektet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Alle udgifter afholdes af SK Forsyning.
SK Forsyning A/S oplyser, at der er budgetteret med 60 mil. kr. for separatkloakeringen af området. Dette er indenfor de beløb, som er afsat til separatkloakering i spildevandsplanens planperiode.
Der opkræves ikke tilslutningsbidrag fra allerede kloakerede ejendomme, dog skal lodsejeren selv afholde udgifter til ledningsarbejdet på egen grund. Der skal fortsat betales vandafledningsbidrag efter SK Forsynings takster.
Prisen for separering for den enkelte grundejer afhænger bl.a. af husets placering på grunden, den nuværende rørføring på grunden og antallet af nedløbsrør. Prisen afhænger også af, hvor meget arbejde man selv kan og må gøre i forhold til projektet. Det er SK Forsynings erfaring, at de fleste borgere vil kunne separere deres ejendom for et beløb imellem 10.000 og 40.000 kr. Der vil være undtagelser, hvor det kan blive dyrere. F.eks. hvor kloakken ligger særlig ufordelagtigt, men de er atypiske.
Center for Teknik og Miljø er indstillet på, at det åbnes en mulighed for, at dispensere fra nedsivningsforbuddet i Slagelse By i situationer, der er særlig besværlige eller dyre.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2015-2018 vedtages
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 11. januar 2016:
Fraværende:  Flemming Erichsen (A)
Anbefales.
Der skal dispenseres i særlige tekniske besværlige eller uforholdsmæssige dyre løsninger.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. januar 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Byrådet den 25. januar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Byrådet besluttede, at sende sagen tilbage til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.
Genoptaget
Byrådet har 25. januar 2016 sendt sagen tilbage til Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget.
Center for Teknik og Miljø udarbejder et notat i forbindelse med mødet med Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget 1. februar 2016.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2015-2018 vedtages
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende:  Ali Yavuz (A), Johnny Persson (V)
Anbefales.
Der udarbejdes et forslag til tillæg til administrationsgrundlag, med en mulighed for en øvre beløbsgrænse for etablering af anlæg på egen grund, som godkendes af udvalget. Ligeledes udarbejdes notat om konsekvenser og muligheder.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales, herunder at der meddeles dispensation ved teknisk særligt vanskelige installationer.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
Byrådet godkendte forslag nr. 1, med bemærkningerne fra Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget.
Afvigende mening, (F): I særligt dyre tilfælde bør der tilbydes mulighed for en afdragsordning.
Bilag
Tillæg 3 - Bjergbygade, Antvorskov Allé og Frederikshøjvej - A4
Hvidbog
Notat - Stikledninger spildevand.docx

6. Udvidet åbningstid i Slagelse Kommune - Restaurationsplan (B)

6.      Udvidet åbningstid i Slagelse Kommune - Restaurationsplan (B)

Sagsnr.: 330-2014-89338               Dok.nr.: 330-2016-54111                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal træffe beslutning om hvorvidt andre end diskoteker og værtshuse kan få tilladelse til udvidet åbningstid. Byrådet skal træffe beslutning om hvorvidt tilladelse til udvidet åbningstid også generelt skal gælde for nætterne før helligdage.
Baggrund
Økonomiudvalget har anmodet Bevillingsnævnet om, at udarbejde et forslag til ændring af Restaurationsplanen til forelæggelse for Byrådet. Sagen er således til orientering for Økonomiudvalget.
Byrådet godkendte den 25. februar 2013 Restaurationsplanen for Slagelse Kommune.
Byrådet har beslutningskompetencen i forhold til godkendelse af Restaurationsplanen. Økonomiudvalget er klageinstans i forhold til afgørelser truffet i Bevillingsnævnet.
Ifølge Restaurationsplanen har praksis været, at kun diskoteker, værtshuse og et meget begrænset antal spisesteder kunne få tilladelse til udvidet åbningstid. På baggrund af en klage fra et pizzeria, har Økonomiudvalget på møde den 19. januar 2015 fremsat ønske om, at alle forretningssteder uden alkoholbevilling bør kunne få tilladelse til udvidet åbningstid.
Bevillingsnævnet afholdte den 27.august 2015 temamøde med temaet ”Udvidet åbningstid og lejlighedsvise bevillinger” med deltagelse af politiet, SSP og repræsentanter for de unge med henblik på at få belyst konsekvenserne af en lempelse af retningslinjerne for udvidet åbningstid. Herudover har Bevillingsnævnet drøftet sagen på møder i løbet af efteråret 2015. Bevillingsnævnet vurderer samlet set, at det vil kunne gavne erhvervslivet, øge konkurrencen og at det ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for nærområderne.
Bevillingsnævnet indstiller derfor, at tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt vil kunne gives til alle former for serveringssteder, herunder spisesteder uden alkoholbevilling. For Slagelse by vil tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt være afgrænset til området Skovsøgade/ Gl. Torv, som det også er tilfældet i dag. Dette skrives ind i Restaurationsplanen.
Tilladelse til udvidet åbningstid nætterne efter torsdag, fredag og lørdag
Det har været Bevillingsnævnets praksis, som udgangspunkt at begrænse tilladelse til udvidet åbningstid til nætterne efter torsdag, fredag og lørdag. Denne praksis fremgår ikke af restaurationsplanen, og bør derfor skrives ind restaurationsplanen.
Tilladelse til udvidet åbningstid før helligdage og lignende
Der har været et ønske fra restauratørerne om, at tilladelse til udvidet åbningstid også dækker nætterne før helligdage, nytårsaften og lignende – nytårsaften dog frem til kl. 07.00 – uden ansøgning. Der er tale om en række konkrete dage. Bevillingsnævnet har drøftet muligheden, og har konkluderet at tilladelser til udvidet åbningstid også bør gælde for nætterne før visse helligdage.
Bevillingsnævnet forventer ikke, at nattelivet ændres markant som følge af, at der kan holdes åbent til kl. 05.00 nætterne før helligdage. En del af de foreslåede dage vil i forvejen falde på en torsdag, fredag eller lørdag, og forretningsstederne har allerede i dag mulighed for at holde åbent til kl. 02. Samtidigt vil en udvidet åbningstid i nogle situationer kunne forhindre uro i byen, hvis gæsterne f.eks. ikke skal forlade et diskotek allerede kl. 02 en nytårsaften.
Den konkrete oversigt over hvilke dage der er omfattet foreslås udarbejdet som bilag til Restaurationsplanen. Det foreslås, at kompetencen til godkendelse af ændringer af oversigten delegeres til Bevillingsnævnet, hvis der ønskes en justering af, hvilke dage der er omfattet. Bilaget samt evt. ændringer bliver offentliggjort i dagspressen.
Sekretariatet har derudover i Restaurationsplanen foretaget mindre redaktionelle ændringer samt konsekvensændringer som følge af ændret lovgivning.
Retligt grundlag
Restaurationsloven, lbk. Nr. 135 af 180110.
Økonomiudvalget varetager ifølge kompetencedelingen den umiddelbare forvaltning af restaurationsområdet for Byrådet.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge at godkende revideringen af Restaurationsplanen angående tilladelse til udvidet åbningstid til andre en diskoteker og værtshuse samt nætterne efter torsdag, fredag og lørdag.
Byrådet kan vælge at godkende muligheden for udvidet åbningstid før helligdage.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender revidering af Restaurationsplanen, således at andre forretningssteder end diskoteker og værtshuse kan få tilladelse til udvidet åbningstid.
2.    at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender revidering af Restaurationsplanen, således at tilladelse til udvidet åbningstid som udgangspunkt alene gælder nætterne før torsdag, fredag og lørdag.
3.    at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet godkender Restaurationsplanens bilag om udvidet åbningstid før helligdage.
4.    at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at Byrådet delegerer kompetencen til at ændre bilaget til Restaurationsplanen til Bevillingsnævnet
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales, idet Økonomiudvalget præciserer, at området hvor der kan meddeles udvidet åbningstid i Slagelse By, ikke ændres. Endvidere anbefaler Økonomiudvalget, at Byrådet sender planen i fire ugers ekstern høring, inden ændringerne af planen vedtages.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
Godkendt.
Økonomiudvalget færdiggør den forberedende sagsbehandling, inden Byrådet behandler sagen igen.
Bilag
Revideret Restaurationsplan.docx
Bilag 1 til Restaurationsplanen - helligdage.docx

7. Budgetopfølgning 0 pr. januar 2016 - samlet (B)

7.      Budgetopfølgning 0 pr. januar 2016 - samlet (B)

Sagsnr.: 330-2016-9804                 Dok.nr.: 330-2016-70501                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der orienteres om budgetopfølgning 0 pr. januar 2016, som er udarbejdet af fagudvalgene på områder med forventet væsentlige merforbrug i 2015. Det skal besluttes, om der skal iværksættes yderligere opfølgnings- og styringstiltag.
Baggrund
Ved budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2015 besluttede Økonomiudvalget, at der skulle igangsættes perspektivanalyser på områder med forventede merforbrug. Status på analyserne blev forelagt økonomiudvalget på møde i juni, og de endelige analyser blev fremsendt som en del af budgetmaterialet til Byrådet op til budgetseminaret.
På baggrund af perspektivanalyserne og de fortsatte udfordringer er det besluttet, at der sker en tæt opfølgning på det forventede forbrug 2016, og at de udfordrede områder skal udarbejde en budgetopfølgning primo 2016.
Følgende fagudvalg har derfor i februar 2016 godkendt budgetopfølgninger på de områder, der var omfattet af perspektivanalyserne:
· Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (udvalgets samlede driftsbudget.Udgifter vedr. flygtninge er behandlet i særskilt sag)
· Handicap- og Psykiatriudvalget (myndighedsdelen)
· Uddannelsesudvalget (det specialiserede skoleområde og det specialiserede børn- og ungeområde)
Økonomiudvalg og Byråd forelægges disse budgetopfølgninger samlet med henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere tiltag til styring i 2016. Bilag 1 indeholder specifikation med de 3 fagudvalgs forventede regnskabsresultat 2016 med afvigelse i forhold til det korrigerede budget.
Forventninger til drift 2016:
Udvalgenes korrigerede budget samt forventninger til forbrug (og dermed evt. afvigelser fra budget) for hele året 2016 fremgår af nedenstående oversigt (kolonne (2)-(4)):
Budgetopfølng pr. januar

Perspektivanalyse områderne

Mio. kr.
Korrigeret budget 2016

(2)
Forventet regnskab 2016

(3)
Forventet afvigelse fra korr. budget *
(4)
Forventet overførsel fra 2015

(5)
Forventet ubalance ultimo 2016
(6)
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
     1.267,7
     1.265,4
2,3
0,9
3,2
Handicap- og Psykiatriudvalget (myndighedsdelen)
       367,0
       366,3
0,7
-21,7
-21,0
Uddannelsesudvalget
 
 
 
 
 
 - specialiserede skoleområde
       155,7
       154,8
0,9
-11,1
-10,2
 - specialiserede børn- og ungeområde
       175,6
       183,2
-7,6
-17,8
-25,4
Total
1.966,0
1.969,7
-3,7
-49,7
-53,4
* I afvigelseskolonnen er et negativt beløb udtryk for et forventet merforbrug i forhold til det korrigerede budget
 
 
Det ses af oversigtens kolonne (3), at fagudvalgene forventer stort set balance i budget 2016 for de anførte områder – bortset fra det specialiserede børn- og ungeområde, hvor der forventes et merforbrug på 7,6 mio. kr.
I denne balance er imidlertid ikke indregnet, at der fra regnskab 2015 må forventes overført væsentlige merforbrug fra 2015 for både de specialiserede områder under Uddannelsesudvalget og for myndighedsområdet under Handicap- og Psykiatriudvalget. Udvalgenes forventede overførsler fremgår af kolonne (5).
Dette merforbrug er indarbejdet i kolonne (6) yderst til højre. Dermed vil der ved udgangen af 2016 være en ubalance for det specialiserede børn- og ungeområde på i alt -25,4 mio. kr. og for det specialiserede skoleområde på i alt -10,2 mio. kr. For Handicap- og Psykiatriudvalget vil ubalancen være på -21,0 mio. kr.
Samlet kan der således med de fremlagte opfølgninger forventes et merforbrug på -53,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2016 (incl. overførsel af merforbrug fra 2015).
Uddannelsesudvalget har godkendt budgetopfølgningen samt handleplan for det specialiserede skoleområde. Udvalget har endvidere godkendt at:
· Handleplan for det specialiserede børn- og ungeområde revurderes og fremlægges til Uddannelsesudvalgets møde i marts 2016
· Der iværksættes en ekstern sagsgennemgang på det specialiserede børn- og ungeområde finansieret af ramme for centralt (skolechefen) overførte midler fra 2015
· Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget forelægges månedsvise budgetopfølgninger på det specialiserede børn- og ungeområde.
Beskæftigelsesudvalget og Handicap- og Psykiatriudvalget har godkendt deres budgetopfølgninger og videresender uden yderligere indstillinger til Økonomiudvalg og Byråd.
Retligt grundlag
Styrelsesloven og kommunens kasse- og regnskabsregulativ
Handlemuligheder
Økonomiudvalget og Byrådet kan beslutte at tage fagudvalgenes budgetopfølgning pr. januar 2016 til efterretning samt vælge at godkende de opfølgningsinitiativer, der er anbefalet fra fagudvalgene.
Der vil endvidere være mulighed for at iværksætte yderligere opfølgnings- og/eller styringsinitiativer, der sikrer den fornødne budgetoverholdelse. Det kan f.eks. ske gennem fælles proces og form for vurdering af budgetoverholdelse, aktivitet og økonomi.
Omfanget af merforbruget betyder, at der til sag vedr. overførsel af mer- og mindreforbrug fra 2015 til 2016 (forelægges Økonomiudvalg og Byråd i marts) vil blive fremlagt forskellige modeller til håndtering af merforbruget.
Vurdering
Center for Økonomi vurderer, at der fortsat er store vanskeligheder med budgetoverholdelse på de beskrevne områder. Det anbefales derfor, at der for alle de nævnte områder til fagudvalg og Økonomiudvalg forelægges opfølgning med data for udviklingen i aktivitet og økonomi samt at opfølgningen sker i en fælles skabelon, som udarbejdes hurtigst muligt.
For Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventes, at budget 2016 kan holdes, men en væsentlig årsag hertil skal findes i forventningen om færre udgifter til de forsikrede ledige end budgetteret. Det skal i den forbindelse iagttages, at der sker en midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet fra staten. Reguleringen sker på baggrund af opgørelse af ledigheden i hele landet i 2015 samt revideret forventning for 2016. Såfremt udviklingen i hele landet svarer til udviklingen i Slagelse Kommune må det forventes, at kommunen skal tilbagebetale et beløb ved midtvejsreguleringen. Dette er ikke indarbejdet i udvalgets opfølgning, idet beskæftigelsestilskuddet budgetteres sammen med generelle tilskud under Økonomiudvalget (politikområde 1.04)
Yderligere vil der på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område være stor usikkerhed om udgifter til flygtninge samt evt. kompensation herfor, ligesom refusionsreformens økonomiske betydning først vil kunne vurderes i løbet af året.
For myndighedsområdet under Handicap- og Psykiatriområdet er der i budgetopfølgningen tilkendegivet, at handleplan for afvikling af tidligere års merforbrug er efterlevet. Med forventet overførsel af merforbrug fra 2015 bør der dog fortsat være fokus på at sikre målet om overholdelse af budget 2016 incl. overførsler fra tidligere år. Det kan ske gennem udarbejdelse og tæt opfølgning på ny handleplan.
For specialområderne under Uddannelsesudvalget er der tydeligvis væsentlige vanskeligheder med at overholde de givne budgetter, og Center for Økonomi finder de anbefalede opfølgningsinitiativer relevante.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Konst. kommunaldirektør indstiller,
1.    at Orientering om Budgetopfølgning 0 pr. januar 2016 tages til efterretning
2.    at Opfølgningstiltag som anbefalet af Uddannelsesudvalget godkendes
3.    at Fagudvalg og Økonomiudvalg i 2016 forelægges månedlig rapportering med data for udviklingen i aktivitet og økonomi samt at opfølgningen sker i en fælles skabelon, som udarbejdes hurtigst muligt
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
At 1 til 3 anbefales.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
Orienteringen blev taget til efterretning. At 2 til 3 blev godkendt.
Bilag
Bilag 1 - udvalgenes forventede resultat.pdf

8. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune (B)

8.      Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune (B)

Sagsnr.: 330-2016-11878               Dok.nr.: 330-2016-87051                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til nye Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune.
Baggrund
Det nuværende kasse-og regnskabsregulativ for Slagelse Kommune har gennemgået en revidering med et ønske om en mere stringens og tydelighed om reglerne for kommunens styringsgrundlag og en tilretning i forbindelse med etablering af Administrativ Service. Kasse- og regnskabsregulativet har fået en ny betegnelse og vil fremover være Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune. Reglerne beskriver de overordnede regler for økonomistyring og ledelsestilsyn og anvendes til regulering og styring af kommunens økonomiske forhold. Reglerne fastsættes af Byrådet. Regelsættet er struktureret med 3 overordnede styringsregelsæt:
Regelsæt 1 Økonomistyring -  godkendes af Byrådet
Regelsæt 2 Ledelsestilsyn   -   godkendes af Byrådet
Regelsæt 3 Koncernstyring -   godkendes af økonomidirektøren
De overordnede regelsæt bliver understøttet af en række bilag og manualer, der regulerer og beskriver den daglige økonomiske styring på et mere detaljeret niveau.
Principperne for den økonomiske styring og ledelsestilsynet har taget udgangspunkt i det eksisterende kasse-og regnskabsregulativ. Reglerne er dog væsentligt ændret med opbygning af en ny struktur af nye regelsæt, der gerne skulle understøtte, at den enkelte leder og medarbejder får en større indsigt i gældende regler for økonomistyring, samt et større overblik over ansvaret for ledelsestilsynet og den generelle koncernstyring i Slagelse Kommune. I det følgende er de væsentligste ændringer i de enkelte regelsæt beskrevet:
I regelsæt 1 om Økonomistyring er tilføjet en budgetopfølgning primo budgetåret i bestræbelserne på hurtigt, at kunne handle på økonomiske forhold, der er kendte efter budgettets vedtagelse i oktober måned. Formålet med budgetopfølgningerne er skærpet, samt reglerne for anlægsstyring og anlægsregnskaber præciseret.
I regelsæt 2 er der som et nyt tiltag udarbejdet et årshjul for ledelsestilsyn, så lederne skal forholde sig til de væsentligste risici hver måned – og de vil være differencerede måned for måned. Regelsættet er tilpasset etablering af Administrativ Service, hvorfra de enkelte chefer og ledere fremadrettet vil blive serviceret. Budgetansvarlige ledere har ansvaret for ledelsestilsynet, men det praktiske omkring ledelsestilsynet bliver understøttet af Administrativ Service. Administrativ Service har ansvar for ledelsestilsyn af bogføringer udført af Administrativ Service.
Det sidste regelsæt 3 om Koncernstyring er nyt. Regelsættet indeholder vigtige udefra kommende regler m.v. Det vil primært være om juridiske og økonomiske forhold, der er væsentlige i den daglige økonomiske styring. Regelsættet skal sikrer, at der for den enkelte leder og medarbejder hurtigt kan skabes et overblik over væsentlige økonomiske forhold.
I regelsæt 1 og 2 fastsætter Byrådet rammerne for ledelsestilsyn og økonomisk styring. Regelsæt 3 er et mere dynamisk regelsæt, der hurtigt skal kunne tilpasses gældende regler, derfor er det økonomidirektøren, der har den daglige bemyndigelse til at tilpasse regelsættet.
Alle 3 regelsæt bliver understøttet af en række administrative bilag, der mere detaljeret beskriver forretningsgange, hensigter og lokale regler. Bilagene godkendes tillige af økonomidirektøren, så den daglige økonomiske styring hele tiden bliver reguleret på den mest hensigtsmæssige og optimale måde.
Retligt grundlag
Lov om kommunernes styrelse § 42 – hvoraf det fremgår, at Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Regulativet tilstilles den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer i regulativet, før de sættes i kraft.
Handlemuligheder
Byrådet kan godkende Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn, eller komme med konkrete ændringer til det fremsendte regelsæt.
Vurdering
Center for Økonomi anbefaler, at Byrådet godkender Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune, da det vil give Slagelse Kommune et bedre styringsgrundlag og brug af færre ressourcer fremadrettet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Konst. kommunaldirektør indstiller,
1.    at Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune godkendes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Økonomiudvalget ønsker, at det tydeliggøres, at der også udføres stikprøvekontrol, samt at det skal fremgå, at lederen er forpligtet til at forholde sig til et maksimum på det enkelte firmakort.
Bilaget tilrettes, inden Byrådet behandler sagen.
Afvigende mening, (A): A er ikke tilænger af den centralisering, som sker med etableringen af Administrativ Service (TAO) og bygningsdriften.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
Godkendt.
Afvigende mening, (A): A er ikke tilhænger af den centralisering, som sker med etableringen af Administrativ Service (TAO) og bygningsdriften.
Afvigende mening, (F): Administrativ Service (TAO) er et resultat af et blåt budgetforlig i 2015 og derfor et nødvendigt onde, som skal godkendes.
Bilag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn, med bemærkningerne fra Økonomiudvalget indarbejdet

9. Status på udgifter til flygtninge 2016 (B)

9.      Status på udgifter til flygtninge 2016 (B)

Sagsnr.: 330-2016-11059               Dok.nr.: 330-2016-80638                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
På foranledning af Borgmesteren orienteres Byrådet om status på de forventede udgifter til flygtninge i 2016. Derudover skal det besluttes, at denne status indarbejdes i de tre årlige budgetopfølgninger.
Baggrund
Slagelse Kommune skal i 2016 modtage 225 flygtninge, hvilket er en stigning på 58 siden budgettet for 2016 blev vedtaget. Udover kvoten på 225 forventes det at der i 2016 vil blive familiesammenført mellem 80 og 100 voksne og mindst 100 børn, således at Slagelse Kommune i 2016 skal modtage ca. 400 personer, hvoraf der er ca. 100 børn mellem 0-17 år.
Hovedparten af kommunens udgifter til flygtninge anvendes til integrationsprogram, integrationsydelse og kontanthjælp samt til boligplacering. Derudover skal kommunen etablere pladser i dagtilbud og skoler, samt tilbyde sundhedspleje o.lign. til de flygtninge kommunen modtager.
Det vedtagne budget 2016 bygger på en forudsætning om at Slagelse Kommune skulle modtage 167 flygtninge samt familiesammenførte. Med udgangspunkt i de ændrede forudsætninger har Jobcenteret, Center for Børn og Familie samt Center for Skole udarbejdet vurdering af de forventede udgifter afledt heraf både i forhold til det vedtagne budget til opgaverne og i forhold til den samlede økonomi på deres områder.
De nedenstående beregninger og skøn bygger på status for modtagelse af flygtninge til og med uge 6.
I forhold til forsørgelse (integrationsydelse og kontanthjælp) vurderes det at der i 2016 vil være et merforbrug på ca. 2,0 mio.kr. Området er en del af overførselsudgifterne på politikområde 2.01 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration.
Årsagen til at merforbruget ikke vurderes højere skyldes at der i budget 2016 er indregnet budget til 167 flygtninge samt familiesammenførte, og der derfor kun mangler budget til 58 flere. Antallet af familiesammenførte fastholdes på det antal, der er forudsat i budgetforudsætningerne.
På udgifter til boligplacering forventes en samlet ikke budgetlagt udgift i 2016 på 1,77 mio. kr. I dette beløb er indregnet 0,4 mio. kr. til drift af ”nye” lejemål – altså udgifter til husleje og forbrug, som ikke kan dækkes af flygtningens egenbetaling af boligudgifter.
Der er ikke medregnet evt. udgifter til indgåelse af nye lejemål, herunder depositum, istandsættelse/ombygning ved ibrugtagning og fraflytning af evt. nye lejemål, uanset om der er tale om kommunale bygninger, almennyttigt byggeri eller privat udlejning.
Udgifterne til boligplacering afhænger i høj grad af de konkrete lejeudgifter i de boliger der anvendes til formålet. Området arbejder på at finde så mange boliger som muligt, hvor huslejen ikke overstiger egenbetalingen.
Udgifter til boligplacering indgår ligeledes i politikområde 2.01. Boligplacering er en serviceudgift.
På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på det samlede politikområde 2.01 i 2016, incl. de forventede merforbrug til flygtninge.
Modtager Slagelse Kommune 100 børn i 2016 og det forudsættes at ca. 30% skal i dagtilbud vil den direkte udgift hertil udgøre ca. 3,0 mio. kr. Da der generelt kommer flere børn end budgetteret i kommunens dagtilbud vil udgiften pga. vippeordningen på området blive finansieret via kassen.
Udover de direkte udgifter til dagtilbud forventes der at være udgifter til særlige tilbud, f.eks. tale, høre og motorik bistand på minimum samme niveau som til andre børn. Dertil kommer et øget pres på tilbud fra sprogpædagoger, sundhedspleje, tandpleje o.lign. Opgaverne løses pt. via omprioritering af ressourcerne og dermed nedprioritering af andre opgaver. Der er ikke foretaget særskilt beregning på disse merudgifter.
Skoleområdet skønner at der i løbet af 2016 skal oprettes 4 nye modtageklasser. 2 i løbet af foråret og 2 yderligere efter sommerferien. I skoleområdets ressourcemodel tildeles der 581.000 kr. pr. år til modtageklasser. Den samlede udgift til 4 nye klasser i 2016 skønnes at udgøre 1,6 mio.kr.. De nuværende 12 modtageklasser indgår i områdets ressourcetildelingsmodel for skoleåret 2015/16. For skoleåret 2016/17 er der ikke finansiering til de 12 modtageklasser, hvorfor der må forventes et merforbrug i 2016 hertil på 2,9 mio.kr.
Samlet forventes således et merforbrug på skoleområdet på 4,5 mio. kr. relateret til modtageklasser i 2016.
Kommunen modtager i 2016 ekstraordinært tilskud til investeringer i forbindelse med modtagelse af flygtninge og ekstraordinært integrationstilskud på i alt 4,692 mio.kr. Dette tilskud indgik i budgetlægningen af budget 2016, og er indregnet i kommunens samlede indtægter i 2016.
Retligt grundlag
Styrelsesloven
Handlemuligheder
Byrådet kan tage orienteringen til efterretning. Derudover kan der til hver ordinær budgetopfølgning, pr. ultimo marts, juni og september udarbejde særskilt bilag, hvor der gives et samlet overblik over udgifter direkte forbundet med modtagelse af flygtninge.
Vurdering
Det er administrationens vurdering at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at ændre på de givne budgetrammer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det vurderes at hovedparten af de forventede udgifter til modtagelse af flygtninge i 2016 kan holdes indenfor de givne budgetrammer. Særligt udgifter til dagtilbud og modtageklasser forventes dog at ligge udover budgetrammerne, hvorfor der til budgetopfølgning ultimo marts vil blive foretaget en nærmere analyse af, hvad der mangler af finansiering.
Merudgifternes omfang afhænger i høj grad af med hvilken hastighed kommunen rent faktisk modtager flygtninge og den konkrete alderssammensætning.
I forbindelse med de ordinære budgetopfølgninger bør udgifterne indgå som et særligt fokusområde, og det bør løbende vurderes, hvorvidt der er behov for omprioriteringer eller tillægsbevillinger.
Konsekvenser for andre udvalg
De direkte udgifter til modtagelse af flygtninge ligger under hhv. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Uddannelsesudvalget. Derudover kan der komme flygtninge som har behov for hjælp eller ydelser fra andre centre og politikområder.
Indstilling
Konst. kommunaldirektør indstiller,
1.    at Orienteringen om status på udgifter til modtagelse af flygtninge tages til efterretning
2.    at Der til de ordinære budgetopfølgninger udarbejdes en samlet status på udgifterne til modtagelse af flygtninge. Denne status forelægges relevante fagudvalg og økonomiudvalget
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Økonomiudvalget ønsker en status på hele økonomien for 2015. Materialet sendes til hele Byrådet.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
Orienteringen blev taget til efterretning. At 2 blev godkendt.
Status for økonomien for 2015 udsendes til Byrådet.
Byrådet ønsker, så vidt det er muligt, at der er en bredere tilgang i afrapporteringen end udelukkende udgifter og økonomi.

10. Historic Viking Rally 2017 - Anmodning om lån til likviditetsforskydning (O)

10.   Historic Viking Rally 2017 - Anmodning om lån til likviditetsforskydning (O)

Sagsnr.: 330-2015-67739               Dok.nr.: 330-2015-714164                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Administrationen orienterer Byrådet om, at anmodningen fra Historic Viking Rally Club på et lån til likviditetsforskydningen på kr. 250.000 ikke kan imødekommes.
Baggrund
Foreningen Historic Viking Rally Club ansøger Slagelse Kommune om lån til likviditetsforskydning på kr. 250.000 i forbindelse med rallyet Historic Viking Rally.
Historic Viking Rally vil finde sted i 2017 i Kristi Himmelfartsferien 24. - 28. maj på Vestsjælland med start- og målpunkter i Slagelse, Skælskør, Korsør og Kalundborg. Historic Viking Rally er et orienteringsløb (rally), som køres på offentlig ikke afspærret vej under overholdelse af færdselsloven. Arrangørerne bag løbet ønsker med Historic Viking Rally at skabe et løb, som finder sted udenfor de større byer og som dermed vil køre igennem det vestsjællandske landskab og køre forbi steder af kulturhistorisk værdi.
Historic Viking Rally Club har på et tidligere tidspunkt, i efteråret 2014, henvendt sig til Center for Kultur, Fritid og Borgerservice med henblik på en afklaring af om kommunen kunne indgå i et samarbejde omkring afholdelsen af Historic Viking Rally. Der blev i den forbindelse foretaget en vurdering af arrangementets markedsføringsværdi gennem konsulentvirksomheden SportOne. På baggrund af denne vurdering blev der truffet en beslutning om ikke at forfølge projektet.
Historic Viking Rally har til formål at skabe en årligt tilbagevendende og internationalt profileret aktivitet på Vestsjælland med historiske biler som omdrejningspunkt. Et familieorienteret arrangement, som foreningen bag vurderer potentielt også vil kunne tiltrække et fjernpublikum.
Budget for Historic Viking Rally 2017:
Indtægter:
Tilskud                                                             kr.                   100.000
Offentlige tilskud                                                -                     500.000
Erhvervsforeninger                                            -                     125.000
Hovedsponsorater                                              -                     150.000
Kundeplejearrangementer                                   -                     204.000
Cateringindtægter                                              -                     100.000
Deltagerbetaling                                                 -                     648.000
Anden indtægt                                                   -                     20.000
Indtægter i alt:                                                  -                     1.847.000
Udgifter:
Områdeetablering                                              kr.                   150.600
Løbsafvikling                                                     -                     192.000
Catering, firmaarrangementer                              -                     662.000
Markedsføring                                                   -                     266.000
Administrationsudgifter                                       -                     507.000     
Udgifter i alt:                                                    kr.                   1.777.600   
Overskud:                                                        kr.                   69.400
Foreningen er blevet bevilget kr. 200.000 af midler fra Landudvikling Slagelse og kr. 300.000 fra Region Sjælland af regionale udviklingsmidler.
Midlerne fra Landudvikling Slagelse er øremærket udgifter til formidling, opstilling af telte og projektstyring. Tilskuddet kan udbetales i tre rater. De første to rater kan udbetales, når foreningen kan dokumentere, at de har udgifter til projektet. Den sidste rate på 50 % kan udbetales, når regnskab og slutrapport er godkendt.
Midlerne fra Region Sjælland udbetales i halvårlige bagudrettede rater på baggrund af indsendte og godkendte statusrapporter.
Byrådssekretariatet har på baggrund af henvendelsen fra Historic Viking Rally Club udarbejdet et notat. Af notatet fremgår følgende:
1) Der er ikke tale om ansøgning til foreningsaktivitet til foreningens medlemmer – folkeoplysningslovens bestemmelser ikke aktuelle
2) Ansøger har ikke modtaget støtte i form af LAG-/EU-midler – retningslinjerne for lån i sager med EU-støtte overholdes ikke
3) Der er ikke tale om en ansøgning om tilskud til en (kulturel) aktivitet – kommunalfuldmagtsreglerne ikke aktuelle
Byrådssekretariatets konklusion er, at da foreningen ikke har modtaget tilskud gennem LAG-/EU-midler, har Slagelse Kommune ikke mulighed for at yde et lån i henhold til retningslinjerne for Lån i sager med EU-støtte. Endvidere vurderes det, at aktiviteten ikke er en kommunal opgave, hvorfor aktiviteten ikke vil kunne opnå kommunal støtte. Når en aktivitet ikke kan støttes med kommunale midler, kan der heller ikke ydes lån til aktiviteten.
Retligt grundlag
Retningslinjerne for lån i sager med EU-støtte.
Handlemuligheder
Intet at bemærke.
Vurdering
På baggrund af Byrådssekretariatets vurdering er det ikke muligt at imødekomme Historic Viking Rally Clubs anmodning om et lån. Foreningen lever ikke op til Retningslinjerne for lån i sager med EU-støtte, da foreningen ikke har modtaget tilskud i form af EU-midler.
Administrationen har været i kontakt med Landudvikling Slagelse, som bekræfter, at foreningen kan få udbetalt de første rater ligeså snart der er dokumenterede udgifter samt at der vil være en hurtig sagsbehandlingstid på udbetalingen af raterne. Dette gælder også for midlerne fra Region Sjælland.
Alt i alt vurderes det, at foreningen er godt stillet i forhold til at rater udbetalt, når der er afholdte udgifter.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Konst. Kommunaldirektør indstiller,
1.    at Byrådet tager afslaget på lån til efterretning
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
Projektbeskrivelse

11. Genoptagelse - BoligKorsør, afd 7, helhedsplan, godkendelse af projektide (Skema B) (B)

11.   Genoptagelse - BoligKorsør, afd 7, helhedsplan, godkendelse af projektide (Skema B) (B)

Sagsnr.: 330-2012-158915             Dok.nr.: 330-2016-85313                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal beslutte om Skema B for BoligKorsør afd. 7, Fjordvænget skal indstilles til Landsbyggefonden til godkendelse samt godkende yderligere lånoptagelse. Byrådet skal beslutte om der skal meddeles kommunal garanti for yderligere lånoptagelse.
Baggrund
BoligKorsør har fremsendt ansøgning om godkendelse af skema B for helhedsplanen for afdeling 7, Fjordvænget 1-21, Linde Alle 17-35 og Thiesens Alle 15-33, 4220 Korsør. Skema A blev vedtaget d. 25. februar 2013 med det formål at nedrive nogle boliger og renovere resten.
Ved skema A godkendte kommunen en anskaffelsessum på 115,934 mio. kr. Udover denne anskaffelsessum var der projekteret med en række ustøttede renoveringsarbejder m.m. således at projektet have samlede udgifter på 156,6 mio. kr.
Helhedsplanens formål er at fremtidssikre afdelingen, så den også i fremtiden vil kunne tilbyde tidssvarende og attraktive boliger for alle, uanset alder og familiestruktur.
Reduktion af boliger
Skema A lagde op til reduktion på 13 boliger. Yderligere reduktion var et ønske fra Økonomiudvalget. Skema B lægger derfor op til, at der reduceres i alt 21 boliger fra 186 før gennemførelse af renoveringsprojektet til 165 efter projektets gennemførelse. Reduktionen sker ved nedrivning af 1½ opgang, i alt 9 boliger på Linde Alle 33-35 samt nedlæggelse af 12 boliger ved sammenlægning.
Ændringer i projektets økonomi og finansiering i forhold til skema A
Efter Slagelse Kommunens godkendelse af skema A har Landsbyggefonden og BoligKorsør været i dialog om projektet ligesom projektet har været i udbud og er blevet nærmere undersøgt. Udgifterne til projektet er blevet højere end godkendt ved skema A. Dette skyldes blandt andet udgifterne til de yderligere nedrivninger som blev efterspurgt af Økonomiudvalget, renovering af altaner som har vist sig at være mere kompliceret og anden type af ventilationsanlæg som er blevet krævet af Center for Teknik og Miljø.
Herudover er medtaget en større udgift til tomgangsleje og genhusning. Slagelse kommune har ikke tidligere set, at udgifter til tomgangsleje, som ikke direkte vedrører byggeprojektet, er medtaget i byggebudgettet, da disse udgifter normalt betales af driftsbudgettet Det er undersøgt ved Landsbyggefonden, som oplyser at udgifterne kan medtages fra godkendelse af skema A. Konsekvensen af at tomgangslejen ikke medtages er, at dispositionsfonden reduceres væsentlig og grundlaget for kapitaltilførslen mindskes. Landsbyggefonden beslutter efter kommunens godkendelse, om alle disse udgifter må medtages i byggebudgettet.
Hele projektet beløber sig nu til 204,365 mio. kr. og finansiering sker således:
Støttede realkreditlån         151,894 mio. kr.
Ustøttede realkreditlån        41,838 mio. kr.
LBF finansieringsplan          10,632 mio. kr.
Der sker ingen ændringer af huslejestigningen og kapitaltilførslen.
Det ustøttede realkreditlån finansieres blandt andet ved, at der sker besparelser på konto 114, 115 og 116 fx ved samdrift med afd. 12 i forhold til personale, reduktion af tilbudte ydelser, driftsbesparelse til håndværkere idet afdelingen nu renoveres, skal der ikke bruges så mange penge til vedligeholdelse samt henlæggelser til de planlagte vedligeholdelser. 
Kommunen skal inden Landsbyggefondens endelige godkendelse, godkende projektøkonomien.
Boligselskabets egne forhold – beboerdemokratiet
Byrådssekretariatet har kontrolleret, at beboerdemokratiet er inddraget.
Kommunens interne forhold – kommunal garanti
Der søges om fuld kommunal garanti af lån optaget ved realkreditinstitut. Kommunen garanterer for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Det endelige beløb kan ikke oplyses førend boligselskabet har hjemtaget lånet.
Kommunen skal derfor garantere for op til yderligere 35,96 mio. kr. for støttede arbejder og 0,4 mio. kr. for ustøttede arbejder. Den reelle stigning i de ustøttede arbejder er 11 mio. kr. men grundet en regnefejl ved skema A, er der blevet godkendt garanti for 10,6 mio. kr. som der ikke skulle garanteres for.
Landsbyggefonden regaranterer for 50 % af kommunens tab som følge af garantiforpligtelsen for de støttede lån. Landsbyggefondens forpligtelse er dog begrænset til indestående i Landsdispositionsfonden. Der er ikke regaranti for de ustøttede lån.
Økonomiudvalget har bedt om stramninger i forhold til styringen af helhedsplaner idet rækken af sager med en måske lidt anden tilgang til budgetstyring i den senere tid har været stigende. Det synes dog, at denne sag og sag om afd. 12, er de sidste sager om helhedsplaner der i denne omgang skal have skema B godkendt.
Retligt grundlag
Renovering af afdelingen sker i henhold til almenboliglovens § 91.
Garanti ydes i henhold til almenboliglovens § 91, § 98 og § 127.
Optagelse af lån med pant i afdelingen skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.
Nedrivning samt sammenlægning af boliger skal godkendes af kommunen jf. almenboliglovens § 28 stk. 1 og 2.
Kommunen skal godkende projektøkonomien (skema B) inden endelig godkendelse af Landsbyggefonden jf. § 6 i Regulativ om støtte fra Landsbyggefonden.
Handlemuligheder
Der er mulighed for ikke at godkende stigningen på 10,4 mio. kr. i de ustøttede arbejder. Der er mulighed for at bede boligselskabet om, at skære nogle af de arbejder fra idet finansieringen ikke synes at kunne holde. Landsbyggefonden har dog vurderet projektet som helhed og har vurderet at arbejderne ikke var unødvendige. Hvis de ustøttede arbejder ikke godkendes, må det forventes at projektet bliver yderligere forsinket, med risiko for fordyrelse.
Økonomiudvalget har mulighed for, at ansvarliggøre boligselskabet i forhold til fremtidige disponeringer f.eks. at give boligselskabet en tilbagemelding om, at en overskridelse på 23 % synes at indikere, at der ikke er udvist tilstrækkelig omhyggelighed med økonomien i forbindelse med planlægning af projektet.
På møde med repræsentanter fra boligselskaberne er det blevet besluttet, at det ikke er acceptabelt med de store budgetoverskridelser. Der ligges derfor op til et tættere samarbejde mellem kommune, boligselskab og Landsbyggefond i forhold til fremtidige helhedsplaner.
Vurdering
Administrationen vurderer, at ansøgningen understøtter det overordnede behov for fornyelse og renovering af området. Dels i form af reduktion af antallet af boliger i Korsør og dels ved at de tilbageværende boliger fremtidssikres.
Da der er tæt teknisk og økonomisk sammenhæng mellem den renovering der er godkendt i skema A og det fremlagte skema B anbefales det, at godkende renoveringernes omfang.
I forhold til godkendelse af den forhøjede tomgangsleje, anbefaler administrationen, at ansøgningen godkendes, men at det indskærpes overfor BoligKorsør, at der arbejdes intenst på at denne udgift reduceres.
Administrationens samlede anbefaling skal ses i lyset af, at omkostningsforøgelserne fra skema A til B ikke medfører forøgelse af huslejerne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2, nr. 1 ikke omfattet af den kommunale låneoptagelse.
Hvis garantien skal indfris, skal det finansieres af kassen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget indstiller til Landsbyggefonden, at Skema B med en anskaffelsessum på 151,894 mio. kr. godkendes
2.    at Økonomiudvalget godkender yderligere lånoptagelse på ca. 36,5 mio. kr.
3.    at Byrådet meddeler 100 % kommunal garanti for både støttede og ustøttede lån, henholdsvis i alt 151,894 mio. kr. og 41,838 mio. kr.
4.    at Byrådet godkender nedrivning og sammenlægning af 21 boliger.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2015:
Fraværende:  John Dyrby Paulsen (A)
Økonomiudvalget udsatte sagen med henblik på yderligere oplysning. Udvalget ønsker, at boligorganisationen revurderer projektet i forhold til den tidligere godkendte økonomiske ramme (Skema A). Ligeledes ønsker udvalget oplysning om, hvor meget af meromkostningen, der direkte er forårsaget af kommunens krav.
Økonomiudvalget ønsker i fremtidige sager, hvor den økonomiske ramme i et tidligere godkendt skema overskrides, at den ændrede økonomi opstilles punkt for punkt svarende til det tidligere godkendte skema.
­Administrative bemærkninger
BoligKorsør har fremsendt revideret Skema B til godkendelse. Der er foretaget en samlet reduktion på i alt 11,7 mio. kr. i forhold til det tidligere behandlede Skema B. Se bilag med revideret budget.
Boligselskabet oplyser, at der blandt andet er sparet 4,5 mio. kr. på altaner, 4,4 mio. kr. på at fælleshuset ikke renoveres, 640.000 på reduktion i terræninventar som fx tørregårde og pergolaer, 230.000 på nye radiatorer. Se bilag med redegørelse.
Boligselskabet oplyser, at anskaffelsessummen er steget med kr. 14.393.579 fra skema A til skema B, som følge af de yderligere nedrivninger som Økonomiudvalget forlangte ved behandling af skema A samt ændrede byggetekniske krav. Se bilag med udgifter foranlediget af ØK og myndighed.
Projektet har nu en anskaffelsessum på 144 mio. kr. i støttede renoveringsarbejder. Ud over denne anskaffelsessum er der projekteret med en række ustøttede renoveringsarbejder m.m. på 48,6 mio. kr., således at projektet har samlede udgifter på 192,6 mio. kr.
I øjeblikket har Udlændinge-, integrations- og boligministeren sat en stopper for nedrivningen af almene boliger ud fra ønsket om husning af flygtninge. Inden BoligKorsør kan nedrive boligerne skal der derfor opnås tilladelse ministeriet, hvilket i øjeblikket måske ikke er muligt. Med tilladelsen fra Slagelse Kommune til nedrivning og sammenlægning, har BoligKorsør mulighed for at nedrive og sammenlægge når muligheden foreligger, eller at gøre gældende over for ministeriet, at boligorganisationen har tab ved ikke selv at kunne råde som ønsket.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
5.    at Økonomiudvalget indstiller til Landsbyggefonden, at Skema B med en anskaffelsessum på 144 mio. kr. godkendes
6.    at Økonomiudvalget godkender yderligere lånoptagelse på ca. 24,6 mio. kr.
7.    at Byrådet meddeler 100 % kommunal garanti for både støttede og ustøttede lån, henholdsvis i alt 144 mio. kr. og 37,9 mio. kr.
8.    at Byrådet godkender nedrivning og sammenlægning af 21 boliger.
Beslutning i Økonomiudvalget den 18. januar 2016:
Fraværende:  Michael Gram (FB)
Økonomiudvalget besluttede at Bolig Korsør, ved direktør Uffe Kjær, skulle deltage i behandlingen af punktet med henblik på sagens oplysning.
Bolig Korsør oplyste følgende:
- Boligorganisationen gennemgik "overblik over forskellen mellem skema A af 25.02.13 og revideret skema B af 06.01.16".
- Entrepriseaftalen udløber 01.03.16, og at igangsætning inden denne dato har afgørende betydning for organisationens økonomi, da Bolig Korsør har forestået betydelige udlæg.
- Sager omkring afd. 3 og 21 på vej (skema A), disse indeholder boligreduktioner.
At 5 til 8 anbefales.
Beslutning i Byrådet den 25. januar 2016:
Fraværende:  Johnny Persson (V)
Stedfortræder Ebbe Ahlgren (V) gjorde opmærksom på, at spørgsmålet om hans habilitet skulle vurderes, idet han er formand for BoligKorsør. Ebbe Ahlgren (V) blev vurderet inhabil i forhold til sagen, og deltog derfor ikke i sagens behandling.
At 7 til 8 godkendt, under forudsætning af, at de 21 boliger der lægges op til skal nedlægges/sammenlægges, bliver godkendt.
Et mindretal bestående af (Ø), (i alt 2) stemte imod.
 
Administrative bemærkninger til Økonomiudvalgets møde den 22. februar:
BoligKorsør ansøger om, at Byrådets beslutning af 25. januar 2016 ændres. Projektet igangsættes nu, og Slagelse Kommune meddeler garanti for det fulde beløb. Projektet tilrettelægges således, at nedrivningen sker i slutningen af byggeperioden, hvor Udlændinge-, Integrations- og boligministeren godkendelse forventes at foreligge. Slagelse Kommune har efter aftale med BoligKorsør, ansøgt ministeren om dispensation fra stoppet for nedrivningen af almene boliger. Skulle ministeriet mod forventning opretholde forbuddet mod nedrivning af almene boliger, ønsker BoligKorsør fortsat et gennemføre byggeprojektet dog i givet fald uden nedrivningen. Slagelse Kommune har mulighed for at meddele garanti for det fulde ansøgte beløb, idet garantien, for så vidt angår omkostningerne ved nedrivningen, først frigøres, når nedrivningen igangsættes.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Byrådet ændrer den tidligere meddelte godkendelse, således at der gives en kommunal garantiramme for det fulde beløb (støttede og ustøttede lån på i alt kr. 179,421 mio.kr.), men garantien for så vidt angår kr. 2,479 mio.kr. først underskrives af administrationen, når nedrivningen påbegyndes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
Godkendt.
Et mindretal bestående af (Ø) (i alt 2) stemte imod.
(O) (i alt 3) undlod at stemme.
Byrådet ønsker oplysning om, hvor stor den økonomiske risiko er for Slagelse Kommune. Ligesom Byrådet ønsker, at muligheden for, at Byrådet udpeger et eller flere medlemmer af BoligKorsørs bestyrelse, undersøges.
Bilag
Revideret budgetskema
Revideret redegørelse ved REV skema B - .pdf
Rev. Skema B ansøgning til Slagelse Kommune.pdf
Mail med oplysninger om udgifter foranlediget af ØK og myndighed
Skema B

12. Genoptagelse - BoligKorsør Afd. 12, helhedsplan, godkendelse af projektøkonomi (Skema B) (B)

12.   Genoptagelse - BoligKorsør Afd. 12, helhedsplan, godkendelse af projektøkonomi (Skema B) (B)

Sagsnr.: 330-2012-159094             Dok.nr.: 330-2016-76520                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal beslutte om Skema B for BoligKorsør afd. 12, Alleérne skal indstilles til Landsbyggefonden til godkendelse samt godkende yderligere lånoptagelse. Byrådet skal beslutte om der skal meddeles kommunal garanti for yderligere lånoptagelse.
Baggrund
BoligKorsør har fremsendt ansøgning om godkendelse af skema B for helhedsplanen for afdeling 12, Thiesens Alle 35-41, Elme Alle 24-50 og Linde Alle 37-77, 4220 Korsør. Skema A blev vedtaget d. 25. februar 2013 med det formål at nedrive nogle boliger og renovere resten.
Ved skema A blev der godkendt en anskaffelsessum 95,625 mio. kr. Udover denne anskaffelsessum var der projekteret med en række ustøttede renoveringsarbejder m.m. således at projektet havde samlede udgifter på 165,6 mio. kr.
Reduktion af boliger
Skema A lagde kun op til reduktion på 2 boliger. Yderligere reduktion var et ønske fra Økonomiudvalget. Skema B lægger derfor op til, at der reduceres i alt 36 boliger fra 236 før gennemførelse af renoveringsprojektet til 198 efter projektets gennemførelse. Reduktionen sker ved, at der nedrives en hel blok med 18 boliger på Linde Alle 37-41 samt nedrivning af de 2 øverste etager i 2 blokke i alt 16 boliger, hvor stueetagen ombygges til rækkehuse. Herudover reduceres der med yderligere 2 boliger ved sammenlægning.
Ændringer i projektets økonomi og finansiering i forhold til skema A
Efter Slagelse Kommunens godkendelse af skema A har Landsbyggefonden og BoligKorsør været i dialog om projektet ligesom projektet har været i udbud og er blevet nærmere undersøgt. Udgifterne til projektet er blevet højere end godkendt ved skema A. Dette skyldes blandt andet udgifterne til de yderligere nedrivninger som blev efterspurgt af Økonomiudvalget, renovering af altaner som har vist sig at være mere kompliceret, udskiftning af tag i stedet for renovering og anden type af ventilationsanlæg som er blevet krævet af Center for Teknik og Miljø.
Herudover er medtaget en større udgift til tomgangsleje og genhusning. Slagelse kommune har ikke tidligere set, at udgifter til tomgangsleje, som ikke direkte vedrører byggeprojektet, er medtaget i byggebudgettet, da disse udgifter normalt betales af driftsbudgettet Det er undersøgt ved Landsbyggefonden, som oplyser at udgifterne kan medtages fra godkendelse af skema A. Konsekvensen af at tomgangslejen ikke medtages er at dispositionsfonden reduceres væsentlig og grundlaget for kapitaltilførsel mindskes. Landsbyggefonden beslutter efter kommunens godkendelse, om alle disse udgifter må medtages i byggebudgettet.
Hele projektet beløber sig nu til 232 mio. kr. og finansiering sker således:
Støttede realkreditlån         148,672 mio. kr.
Ustøttede realkreditlån        72,895 mio. kr.
LBF finansieringsplan          10,407 mio. kr.
Der sker ingen ændringer af huslejestigningen og kapitaltilførslen.
Det ustøttede realkreditlån finansieres blandt andet ved, at der sker besparelser på konto 114, 115 og 116 fx ved samdrift med afd. 7 i forhold til personale, reduktion af tilbudte ydelser, driftsbesparelse til håndværkere idet afdelingen nu renoveres, skal der ikke bruges så mange penge til vedligeholdelse samt henlæggelser til de planlagte vedligeholdelser. 
Kommunen skal inden Landsbyggefondens endelige godkendelse, godkende projektøkonomien.
Boligselskabets egne forhold – beboerdemokratiet
Byrådssekretariatet har kontrolleret, at beboerdemokratiet er inddraget.
Kommunens interne forhold – kommunal garanti
Der søges om fuld kommunal garanti af lån optaget ved realkreditinstitut. Kommunen garanterer for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Det endelige beløb kan ikke oplyses førend boligselskabet har hjemtaget lånet.
Kommunen skal derfor garantere for op til yderligere 53 mio. kr. for støttede arbejder og 20 mio. kr. for ustøttede arbejder.
Landsbyggefonden regaranterer for 50 % af kommunens tab som følge af garantiforpligtelsen for de støttede lån. Landsbyggefondens forpligtelse er dog begrænset til indestående i Landsdispositionsfonden. Der er ikke regaranti for de ustøttede lån.
Økonomiudvalget har bedt om stramninger i forhold til styringen af helhedsplaner idet rækken af sager med en måske lidt anden tilgang til budgetstyring i den senere tid har været stigende. Det synes dog, at denne sag og sag om afd. 7, er de sidste sager om helhedsplaner der i denne omgang skal have skema B godkendt.
Retligt grundlag
Renovering af afdelingen sker i henhold til almenboliglovens § 91.
Garanti ydes i henhold til almenboliglovens § 91, § 98 og § 127.
Optagelse af lån med pant i afdelingen skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.
Nedrivning samt sammenlægning af boliger skal godkendes af kommunen jf. almenboliglovens § 28 stk. 1 og 2.
Kommunen skal godkende projektøkonomien (skema B)inden endelig godkendelse i Landsbyggefonden jf. § 6 i Regulativ om støtte fra Landsbyggefonden.
Handlemuligheder
Der er mulighed for ikke at godkende stigningen på 20 mio. kr. i de ustøttede arbejder. Der er mulighed for at bede boligselskabet om, at skære nogle af de arbejder fra idet finansieringen ikke synes at kunne holde. Landsbyggefonden har dog vurderet projektet som helhed og har vurderet at arbejderne ikke var unødvendige. Hvis de ustøttede arbejder ikke godkendes, må det forventes at projektet bliver yderligere forsinket, med risiko for fordyrelse.
Økonomiudvalget har mulighed for, at ansvarliggøre boligselskabet i forhold til fremtidige disponeringer f.eks. at give boligselskabet en tilbagemelding om, at en overskridelse på 40 % synes at indikere, at der ikke er udvist tilstrækkelig omhyggelighed med økonomien i forbindelse med planlægning af projektet.
På møde med repræsentanter fra boligselskaberne er det blevet besluttet, at det ikke er acceptabelt med de store budgetoverskridelser. Der ligges derfor op til et tættere samarbejde mellem kommune, boligselskab og Landsbyggefond i forhold til fremtidige helhedsplaner.
Vurdering
Administrationen vurderer, at ansøgningen understøtter det overordnede behov for fornyelse og renovering af området. Dels i form af reduktion af antallet af boliger i Korsør og dels ved at de tilbageværende boliger fremtidssikres.
Da der er tæt teknisk og økonomisk sammenhæng mellem den renovering der er godkendt i skema A og det fremlagte skema B, anbefales det at godkende renoveringernes omfang.
I forhold til godkendelse af den forhøjede tomgangsleje, anbefaler administrationen, at ansøgningen godkendes, men at det indskærpes overfor BoligKorsør, at der arbejdes intenst på at denne udgift reduceres.
Administrationens samlede anbefaling skal ses i lyset af, at omkostningsforøgelserne fra skema A til B ikke medfører forøgelse af huslejerne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3 stk. 2, nr. 1 ikke omfattet af den kommunale låneoptagelse.
Hvis garantien skal indfris, skal det finansieres af kassen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget indstiller til Landsbyggefonden, at Skema B med en anskaffelsessum på 148,672 mio. kr. godkendes
2.    at Økonomiudvalget godkender yderligere lånoptagelse på ca. 66,5 mio. kr.
3.    at Byrådet meddeler 100 % kommunal garanti for både støttede og ustøttede lån, henholdsvis i alt 148,672 mio. kr. og 72,895 mio. kr.
4.    at Byrådet godkender nedrivning og sammenlægning af 36 boliger.
Beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2015:
Fraværende:  John Dyrby Paulsen (A)
Økonomiudvalget udsatte sagen med henblik på yderligere oplysning. Udvalget ønsker, at boligorganisationen revurderer projektet i forhold til den tidligere godkendte økonomiske ramme (Skema A). Ligeledes ønsker udvalget oplysning om, hvor meget af meromkostningen, der direkte er forårsaget af kommunens krav.
Økonomiudvalget ønsker i fremtidige sager, hvor den økonomiske ramme i et tidligere godkendt skema overskrides, at den ændrede økonomi opstilles punkt for punkt svarende til det tidligere godkendte skema.
Administrative bemærkninger til Økonomiudvalgsmøde den 22. februar 2016:
BoligKorsør har fremsendt revideret Skema B til godkendelse. Der er foretaget samlet reduktion på i alt 22,5 mio. kr. i forhold til det tidligere behandlede skema B. Se bilag med revideret budget.
Boligselskabet oplyser, at der blandt andet er sparet 5 mio. kr. på altaner, 4,4 mio. kr. på at fælleshuset ikke renoveres, 9,9 mio. kr. ved udeladelse af udskiftning af tag.
Boligselskabet oplyser, at anskaffelsessummen er steget med kr. 28,2 fra skema A til skema B, som følge af de yderligere nedrivninger som Økonomiudvalget forlagte ved behandling af skema A samt ændrede byggetekniske krav. Se bilag med forskedlberegning.
Projektet har nu en anskaffelsessum på 144,7 mio. kr. i støttede renoveringsarbejder. Ud over denne anskaffelsessum er der projekteret med en række ustøttede renoveringsarbejder m.m. 64,7 mio. kr., således at projektet har samlede udgifter på 209,4 mio. kr.
I øjeblikket har Udlændinge-, Integrations og boligministeren stoppet for nedrivning af almene boliger ud fra ønsket om husning af flygtninge. Inden BoligKorsør kan nedrive boligerne skal der derfor opnås tilladelse fra ministeriet. Med tilladelsen fra Slagelse kommune til nedrivning og sammenlægning, har BoligKorsør muligheden for at nedrive og sammenlægge når muligheden foreligger, eller at gøre gældende over for ministeriet, at boligorganisationen har tab ved ikke selv at kunne råde som ønsket. Slagelse kommune sendte den 29. januar 2016 brev til ministeren med anmodning om dispensation til BoligKorsør afd. 7 og 12, således at nedrivningen bliver godkendt.
BoligKorsør ansøger om, at der gives tilladelse til at igangsætte projektet. Nedrivning vil ske til sidst i byggeperioden, hvor ministeriets godkendelse antages at foreligge. Skulle der ikke opnås tilladelse fra ministeriet, ønsker BoligKorsør, at støtten fra Landsbyggefonden opretholdes, uanset den manglende nedrivning. Kommunen har mulighed for at meddele garanti på den måde, at garantien for de sidste 13,445 mio. kr. først frigives, når nedrivning igangsættes.
Indstilling
Uddannelsesdirektøren indstiller,
5.    at Økonomiudvalget indstiller til Landsbyggefonden, at Skema B med en anskaffelsessum på 144,7 mio. kr. godkendes
6.    at Økonomiudvalget godkender yderligere lånoptagelse på ca. 35,3 mio. kr. til i alt 199 mio. kr.
7.    at Byrådet meddeler 100 % kommunal garanti for støttede og ustøttede lån op til i alt 185,555 mio. kr. Dog således, at der først frigives 100 % garanti for de sidste 13,455 mio. kr. når nedrivning igangsættes.
8.    at Byrådet godkender nedrivning og sammenlægning af 36 boliger.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
Sagens oplysninger skal korrigeres, idet den samlede lånoptagelse er på 209,4 mio. kr. fordelt på støttede og ustøttede lån. Slagelse Kommune garanterer for dette beløb.
Anbefales.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
Godkendt.
Et mindretal bestående af (Ø) (i alt 2) stemte imod.
(O) (i alt 3) undlod at stemme.
Byrådet ønsker oplysning om, hvor stor den økonomiske risiko er for Slagelse Kommune. Ligesom Byrådet ønsker, at muligheden for, at Byrådet udpeger et eller flere medlemmer af BoligKorsørs bestyrelse, undersøges.
Bilag
Revideret Budget
Forskelsberegning
Redegørelse ved REV skema B - Slagelse kommune.pdf
REV Skema B ansøgning til Slagelse Kommune.pdf
Revideret skema B
Brev til ministeriet om dispensation til nedrivning

13. Anlægsbevilling budget 2016 - Veje og Trafik (B)

13.   Anlægsbevilling budget 2016  - Veje og Trafik (B)

Sagsnr.: 330-2016-3738                 Dok.nr.: 330-2016-27663                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
På budget 2016 er afsat beløb til nye og igangværende anlæg inden for Vej- og Trafikområdet. Der om anlægsbevilling på i alt 12,8 mio. kr. svarende til – 10,5 mio. kr. på 2016 budgettet og fremrykning af 2,3 mio. kr. fra rådighedsbeløb afsat i 2017. Anlægsbevillingen vedrører 2 projekter; Cykelsti Skælskør Landevej – Gerlevvej til Lundforlund og ombygning af signalanlæg ved Sdr. Ringgade og Grønningen (inklusiv sti-tunnel under Grønningen).
Baggrund
I budget 2016 er afsat følgende rådighedsbeløb:
a) Sted 222845 Anlæg af nye cykelstier                               2.500.000 kr.
b) Sted 667195 Rundkørsel ved Grønningen                         8.000.000 kr.
Vedrørende sted 222845 Anlæg af nye cykelstier er der i 2017 afsat et rådighedsbeløb på 5,0 mio. kr.
a) Sted 222845 Anlæg af nye cykelstier
(06 Cykelsti Skælskør Landevej – Gerlevvej til Lundforlund).
Med Landdistrikts-, Teknik og Ejendomsudvalgets behandling af Cykelstiplan 2015-2028 den 3. november 2014 blev det besluttet, at cykelstien mellem Gerlevvej og Lundforlund skulle projekteres og anlægges i årene 2015 og 2016. Den 4. januar 2016 blev tracé for cykelstien godkendt.
Projekteringsarbejdet er igangsat. De samlede etableringsomkostninger er overslagsmæssigt beregnet til 4,8 mio. kr. jf. bilag 1.

Center for Teknik og Miljø forventer at det samlede arbejde kan udføres i 2016, hvilket betyder, at der skal tages stilling til, om der på anlægsbudgettet til ”Anlæg af nye cykelstier” kan fremrykkes et rådighedsbeløb på 2,3 mio. kr. fra 2017.

b) Sted 667195 Rundkørsel ved Grønningen
Den 1. juni 2015 besluttede Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget at projektet vedrørende ombygningen af krydset Sdr. Ringgade - Grønningen - Vestmotorvejen skulle ske ved en udvidelse af eksisterende signalregulerede kryds samt etablering af stitunnel under Grønningen. På baggrund af beslutningsgrundlaget der blev behandlet den 1. juni 2015 samt drøftelser med rådgiver forventes de samlede etableringsomkostninger at kunne holdes indenfor de afsatte anlægsramme jf. bilag 2.
Der er i 2015 meddelt anlægsbevilling på 4,0 mio. kr., og med denne sag søges om anlægsbevilling på de 8,0 mio. kr. som er afsat i budget 2016 – i alt 12,0 mio. kr.
I henhold til tidsplanen afholdelse der licitation medio marts 2016, og anlægsarbejdet forventes igangsat ultimo marts. Alle anlægsarbejder forventes afsluttet inden skolestart i august 2016.
Retligt grundlag
Jf. kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ, skal Byrådet give anlægsbevillinger, før arbejderne kan igangsættes.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at anbefale begge anlægsbevillinger eller afvente med behandling til der foreligger licitationsresultater.
Vurdering
Med hensyn til fremdriften i projekterne anbefaler Center for Teknik og Miljø, at der gives anlægsbevilling med behandling af denne sag, og at de enkelte projekter kan igangsættes under forudsætning af tilbudsindhentningen viser, at projekterne kan udføres indenfor de afsatte anlægsrammer.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
6.02
12.800
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
12.800
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at der meddeles anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. til det på sted 222845 Anlæg af nye cykelstier afsatte rådighedsbeløb i 2016,
2.    at der på sted 222845 Anlæg af nye cykelstier fra 2017 fremrykkes 2,3 mio. kr. til 2016 og at der meddeles anlægsbevilling,
3.    at der meddeles anlægsbevilling på 8,0 mio. kr. til det på sted 667195 Rundkørsel ved Grønningen afsatte rådighedsbeløb i 2016,
4.    at sagen videresendes til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 1. februar 2016:
Fraværende: 
Anbefales.
Det præciseres, at "sted 667195 Rundkørsel ved Grønningen" vedrører ombygning i forhold til signalanlæg/vejbaner i forhold til eksisterende kryds samt etablering af tunnel.
Jørn Melchior Nielsen (Ø) kunne ikke anbefale 3. "at".
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende: 
At 1 til 4 anbefales.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
At 1 til 3 godkendt.
Et mindretal bestående af (Ø) (i alt 2) stemte imod, for så vidt angår at 2.
Bilag
Bilag 1 - 222845 Anlæg af nye cykelstier - 06 Cykelsti Skælskør Landevej - Gerlevvej til Lundforlund.pdf
Bilag 2 - 667195 Rundkørsel ved Grønningen.pdf

14. Anlægsbevilling til Campus Slagelse (B)

14.   Anlægsbevilling til Campus Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2013-99184               Dok.nr.: 330-2016-77874                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Beslutning om at meddele anlægsbevilling til uforbrugt rådighedsbeløb til udvikling af Campus Slagelse.
Baggrund
Til udvikling af Campus Slagelse blev der i Budget 2014 afsat 20 mio. kr. til udmøntning i 2014 samt 5 mio. i hvert af de efterfølgende overslagsår.
Ved årsskiftet 2015-2016 kan det konstateres at der henstår 90.000 kr. fra budget 2014 og 4,5 mio. kr. fra budget 2015. De uforbrugte rådighedsbeløb forventes overført til budget 2016.
Der ønskes meddelt anlægsbevilling på det samlede beløb 4,590 mio. kr., som forventes anvendt som jf. nedenstående.
Campusprojektet har i løbet af 2015 bevæget sig fra en planudviklingsfase til en realiseringsfase, og er for alvor ved at tage form. Med udskrivning af arkitektkonkurrence for bymidten, opkøb af de tidligere DSB-arealer, udvikling af en ny hal og en ny bro er campusprojektet på vej ind i den nye fase, hvor der nu også indgår eksterne investorer, som vil være med til at realisere projekterne (pt. drejer det sig om Lokale og Anlægsfonden, UCSJ og DSB).
Det har været en afgørende faktor at der har været fokus på ”Byliv før byggeri”, og at der har været tilknyttet en bylivskoordinator som har været omdrejningspunktet for at opbygge den platform og kontaktflade som campusteamet arbejder ud fra. Med lanceringen af den nye visuelle identitet og logo for campus er der tillige skabt et klart og tydligt ansigt udadtil.
Denne indsats ønskes fasthold i de kommende to år hvor de mange delprojekter skal bearbejdes og gøres klar til en mulig realisering.
§ 17 stk. 4 – Helhedsudvalget for campus har på sit udvalgsmøde den 16. december 2015 besluttet at anbefale en ansættelse (forlængelse) af en bylivskoordinator i en toårig periode fra maj 2016.
Der er foretaget en endelig lønberegning og udgiften vil udgøre 0,912 mio. kr. Der er samtidig foretaget et lønberegning af det beløb som er afsat til aflønning af en programleder frem til og med 2018, og grundet prisregulering i overslagsårerne skal der justeres med 0,233 mio. kr. 
Endvidere har udvalget på sit møde den 20. oktober 2015 besluttet at disponere op til 1,5 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag for en ny gangbro over jernbanen fra Godsbanebygningen over til busterminalen. DSB har indledningsvis givet tilsagn om medfinansiering, men kan først træffe endelig beslutning om beløbets størrelse når der foreligger et prissat projektforslag. Dette forventes klar medio 2016. Herefter kan der træffes politisk beslutning om en mulig opførelse af en ny gangbro.
I 2015 har der været arbejdet på at en optimering i området ved busterminalen, og sikre de rette parkeringsforhold når DSB skal flytte pendlerparkeringen fra arealet foran Godsbanebygningen til et areal nord for jernbanen. Dette arbejde fortsætter i 2016 hvor der forventes en endelig løsning. Der afsættes samlet 0,200 mio. kr. til ekstern rådgivning m.m.
Som et led i forhandlingerne med DSB om køb af arealet vest for Godsbanebygningen har der været gjort brug af ekstern rådgivning til dokumentation af miljømæssige og statiske forhold. Denne indsats har resulteret i et væsentligt afslag i salgsprisen fra DSB side. I 2016 vil der blive brug for yderligere undersøgelser i forbindelse med et muligt frasalg af areal til undervisningsbyggeri m.m. Hertil afsættes samlet 0,250 mio. kr.
Til understøttelse af diverse delprojekter herunder drift og brug af posthuset, færdiggørelse af visuel identitet og annonceringer, m.v. er der samlet set afholdt udgifter for 0,917 mio. kr. i 2015.
I 2016 arbejdes der videre med nye synlighedsprojekter herunder bl.a. et idéforslag til en mulig etablering af et ”Bevægelsesbånd” (mulighed for fysiske tiltag langs Sdr. Stationsvej) som en del af det Campusstrøg som skal forbinde området fra stationen ned til den nye campusgrund, og om muligt gerne videre med en kobling over til ”Fodsporet”. Hertil afsættes 0,300 mio. kr.
For at opretholde fremdriften i udviklingen af campusområdet bl.a. med fokus på at tiltrække
nye investorer og andre interessenter afsættes der 0,278 mio.kr.
Samlet set udgør ovennævnte økonomiske dispositioner i alt 4,590 mio. kr. (hvoraf 0,233 mio. kr. disponeres til driftsudgifter).
Det skal bemærkes at såfremt der frigives midler jf. ovenstående fortsat henstår 5 mio. kr. ikke frigivet midler for 2016.
Retligt grundlag
I henhold til kasse og regnskabsregulativ skal byrådet godkender alle anlægsbevillinger og frigiver rådighedsbeløb til godkendte anlægsarbejder.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge:
1. at beslutte at frigive uforbrugte midler, således at campus kan fastholde sin nuværende bemanding og opretholde en høj kadence i opgaveløsningen.
2. at beslutte at frigive uforbrugte midler, alene til aflønning og projektforslag til ny gangbro som besluttet i udvalget. Øvrige tiltag rejses enkeltvis med egen sagsfremstilling.
Vurdering
Administrationen anbefaler at handlemulighed 1 vælges for at sikre en kompetent bemanding og fortsat høj kvalitet i opgaveløsningen og opretholdelse af en effektiv og synlig fremdrift.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De 4,590 mio. kr. disponeres som følger:
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
01.03
4.590
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
01.03
4.590
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Campusprojektet er et komplekst projekt, der berører stort set alle udvalg i større eller mindre grad.
Indstilling
Borger- og Udviklingsdirektøren indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,
1.    at der meddeles anlægsbevilling på 4,590 mio. kr. til det på sted 651997 Campus afsatte rådighedsbeløb, som anført under handlemulighed 1, således at campus kan fastholde sin nuværende bemanding og opretholde en høj kadence i opgaveløsningen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 22. februar 2016:
Fraværende:  Niels O. Pedersen (A)
Anbefales.
Økonomiudvalget ønsker, at der arbejdes aktivt for ekstern medfinansiering.
Et mindretal bestående af Troels Christensen (I) stemte imod.
Et mindretal bestående af Michael Gram (FB) stemte imod, for så vidt angår den foreslåede gangbro.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
Godkendt.
Et mindretal bestående af (I) (I alt 2) stemte imod.
Et mindretal bestående af Michael Gram (FB) stemte imod, for så vidt angår den foreslåede gangbro.
Byrådet ønsker, at der arbejdes aktivt for ekstern medfinansiering.

15. Udpegning af delegeret til Kommunalpolitisk Topmøde (B)

15.   Udpegning af delegeret til Kommunalpolitisk Topmøde (B)

Sagsnr.: 330-2014-6199                 Dok.nr.: 330-2016-81717                                            Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal udpege delegerede samt stedfortrædere til Kommunalpolitisk Topmøde 2014.
Baggrund
Der afholdes Kommunalpolitisk Topmøde den 20. til 21. marts 2014 i Aalborg Kongres & Kultur Center. Byrådet skal derfor udpege 10 delegerende samt stedfortrædere til topmødet. Rammeprogrammet er vedlagt som bilag.
Retligt grundlag
Ifølge § 4 i KL’s love vælges én stemmeberettiget delegeret for hver påbegyndt 8.000 indbygger.
Handlemuligheder
Der er tidligere anmeldt to valggrupper: Valggruppe VOI og Valggruppe AØ.
Det betyder at valggruppe VOI udpeger 6 medlemmer og 6 stedfortrædere, mens valggruppe AØ udpeger 4 medlemmer og 4 stedfortrædere.
En gruppeinddeling til et valg udelukker dog ikke jf. Styrelsesloven andre gruppeinddelinger ved andre valg.
Derfor kan udpegningsretten også fordele sig således:
Valggruppe VOI udpeger 6 medlemmer og 6 stedfortrædere
Valggruppe A udpeger 4 medlemmer og 4 stedfortrædere
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Chefen for HR og Udvikling indstiller,
1.    at Byrådet udpeger 10 delegerede og 10 stedfortrædere til Kommunalpolitisk Topmøde 2014.
Beslutning i Byrådet den 27. januar 2014:
Fraværende:  Anders Nielsen (A)
Valggruppe VOI udpegede:
Stén Knuth, Helle Jacobsen, Anders Koefoed, Knud Vincents, Tonny Borgstrøm, Henrik Brodersen og som stedfortrædere hhv. Johnny Persson, Morten Augustsen, Jørn-Ole Didriksen, Troels Christensen, Ann Sibbern, Frederik Pedersen.
Valggruppe A udpegede:
Lis Tribler, Helle Blak, Niels O. Pedersen og Thomas Clausen og som stedfortrædere hhv. Ali Yavuz, Bodil Knudsen, Steen Olsen og Niels Christian Nielsen.
 
Byrådsmødet den 29. februar 2016
Lis Tribler (A) deltager i topmødet som delegeret fra Kommunernes Landsforening, og hendes suppleant Ali Yavuz (A) er forhindret i at deltage i mødet. Der skal derfor udpeges en ny delegeret fra valggruppen.
Valggruppen indstiller, at John Dyrby Paulsen (A) udpeges som delegeret.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
John Dyrby Paulsen (A) blev udpeget til at deltage i mødet 2016.
Lis Tribler (A) er ikke delegeret for Kommunernes Landsforening (KL), men deltager via medlemskabet af et udvalg under KL.

16. Anmodning om optagelse af sag: Undersøgelse af landbrugspakkens konsekvens for vandpriserne (B)

16.   Anmodning om optagelse af sag: Undersøgelse af landbrugspakkens konsekvens for vandpriserne (B)

Sagsnr.: 330-2016-14264               Dok.nr.: 330-2016-104975                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 19. februar 2016 via deres initiativret ønsket, at Byrådet behandler en sag om øgede vandpriser som følge af regeringens landbrugspakke.
Baggrund
”Danskerne får en større vandregning, fordi landmænd kompenseres i landbrugspakken for ikke at forurene drikkevandet, og den regning skal betales over vandregningen. Det siger Carl-Emil Larsen, som er direktør for Danva, der repræsenterer vandværkerne.” (Ritzau, 17.2.2016)
”Regeringens nye landbrugspakke kommer til at koste landets vandforbrugere dyrt. Det skriver Aarhus Kommune i et høringssvar, der tirsdag blev sendt til Natur-Erhvervstyrelsen og som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.
»Landbrugspakken giver landmændene ret til at forurene mere, og hvis denne forurening truer vores drikkevand, så skal vandforbrugerne betale landmændene erstatning for at forurene mindre. Og det kommer til at koste landets vandforbrugere et milliardbeløb,« siger rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune Kristian Würtz (S) til DR Nyheder.
Landmændene har krav på erstatning på grund af det afgrødetab, de får, når de gøder mindre.” (Jyllands-Posten, 18.2.2016) I artiklen henvises til en miljørapport, som er udarbejdet i forbindelse med forberedelsen af den foreslåede lovgivning:
»Planen vil kunne medføre øgede omkostninger for kommuner og vandforbrugere. Stigningen i vandprisen som følge af en udfasning af de reducerede gødningsnormer kan ikke fastsættes præcist.«
Den manglende præcision fremgår af den videre beskrivelse i artiklen fra Jyllands-Posten:
”Aarhus Kommune har i samarbejde med nogle af landets eksperter i nitratnedsivning, fra rådgivningsfirmaet Conterra, regnet ud, at kommunens vandforbrugere for at beskytte drikkevandet i bedste fald skal betale landmændene 27,5 mio. kr. for at lade være med at gøde så meget, som landbrugspakken giver dem lov til. I værste fald bliver regningen for kommunens vandforbrugere 95 mio. kr.”
Uanset om det er det ene eller andet beløb, så er der tale om et stort millionbeløb.
Nitratnedsivningen er et alvorligt problem for vandforsyningen.
Seneste påmindelse om konsekvenserne af nitratnedsivningen fik Slagelse Byråd på sit møde den 14. december 2015, hvor der skulle stilles kommunegaranti til Bjergby Mark Vandværk i forbindelse med renovering af vandboringen mv.
I ansøgningen hertil hedder fra Bjergby Mark Vandværk: ”Boringen er utæt i samlinger og skruehuller og jordnært vand strømmer ind i boringen og ned i grundvandsmagasinet. Dette medfører uden tvivl det meget høje nitratindhold i vand som pumpes op fra denne boring. Tidligere data fra boringen viser lavt nitratindhold derfor må det antages at dette skyldes utætheder i boringen.”
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Enhedslistens (Ø) medlemmer af Byrådet indstiller,
1.    at Byrådet beder forvaltningen om at undersøge konsekvenserne af regeringens landbrugspakke for vandpriserne, når landbruget får adgang til at bruge mere gødning og får større kompensation for beskyttelse af vandboringer.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
Et mindretal bestående af (A), (Ø) og Helle Blak (F) (i alt 14) ønskede sagen oversendt til behandling i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, idet udvalget har ansvaret for den umiddelbare forvaltning i forhold til vandforsyningen.
De øvrige byrådsmedlemmer (i alt 15) stemte imod. Ovenstående forslag samt det oprindelige forslag bortfaldt dermed.

17. Anmodning om optagelse af sag: Investering i solcelleanlæg (B)

17.   Anmodning om optagelse af sag: Investering i solcelleanlæg (B)

Sagsnr.: 330-2016-14264               Dok.nr.: 330-2016-104855                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlemmerne, Jørn Melchior Nielsen og Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 19. februar 2016 via deres initiativret ønsket, at Byrådet genoptager sagen om investering i solcelleanlæg.
Slagelse Kommune skal være selvforsynende med energi, det vil sige selv producere de kilowatt-timer, der forbruges, uanset om det er til el eller varme.
Baggrund
Byrådet behandlede forslaget på byrådsmødet den 26. oktober 2015 efter følgende indstilling fra Enhedslisten
”1.    at Slagelse Byråd anmoder administrationen om at foretage en kortlægning af mulige installationer med henblik på opstilling af solcelleanlæg
2.    at kommunen skal søge om dispensation for selskabsmæssig udskillelse i forbindelse med opførelse af solcelleanlæg, jævnfør Elforsyningsloven
3.    at der indsendes ansøgninger om tilskud til opstilling af solcelleanlæg inden 31. december 2015 inden for en investeringsramme på 5 millioner kroner, som tages af kassen.
Beslutning i Byrådet den 26. oktober 2015:
Fraværende:  Flemming Erichsen (A), Helle Blak (Udenfor partierne), Henrik Brodersen (O), Johnny Persson (V), Kurt Rasmussen (A), Villum Christensen (I)
Byrådet besluttede at anbefale Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget, samt hvis relevant Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, at arbejde videre med ønskerne omkring solcelleanlæg.”
Sagen blev som særskilt dagsordenspunkt behandlet i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 1. december 2015:
”Beslutning:
Udvalget besluttede, at der udarbejdes en business-case på mulige installationer, ligesom muligheden for selskabsdannelse og finansiering undersøges nærmere.”
Sagen blev genoptaget i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 4. januar 2016, nu som orienteringspunkt.
”Orientering om solcelleanlæg (O)
Beslutningstema
Forvaltningen er bedt om at udarbejde business cases på 2 bygninger, der inkluderer etableringsomkostninger, driftsudgifter, indtægter, afgifter og administration ved etablering af nye solcelleanlæg. Den ene bygning skal være Torvegade 15. Samtidig ønskes belyst forhold omkring krav om selvskabsdannelse af nye solcelleanlæg, samt om mulighed for at låne til anlæggene uden for lånerammen.
Baggrund
Låneramme
Som udgangspunkt, kan kommunen kun optage lån til energitiltag uden for lånerammen, hvis disse tiltag er indeholdt i et godkendt energimærke. Inden for de næste 1-3 år skal kommunens nuværende energimærker opgraderes. Vi vil naturligvis her søge at få samtlige mulige fremtidige energitiltag med i disse, så vi også fremover kan låne til disse. Vi kan derfor ikke låne til barmarksanlæg.
Selskabsdannelse
Som udgangspunkt skal alle nye anlæg selvskabsdannes, og al elproduktion sælges til net.  En kommune kan få dispensation til krav om selskabsdannelse, hvis anlægget er opsat på nybyggeri eller det er en del af byggetilladelsen i forbindelse med en total energirenovering efter BR 2015 eller BR 2020), hvori solcelleanlægget indgår som en del af den samlede energirammeberegning.
Slagelse Kommune har i dag allerede et solcelleanlæg, der skal selskabsdannes. Vi samarbejder med 7 andre kommuner for at kortlægge krav, omkostninger og den mest optimale løsning for den enkelte kommune, for at leve op til gældende krav.
Følgende 3 punkter
Business cases på nye anlæg
Scenarie 1.
Jordbaseret solcelleanlæg
400 kWp, 2500 m2 solceller, 1540 solcellemoduler,
Årlig forventet produktion 398.800 kWh, CO2-besparelse 18,9 tons/år.
Anskaffelsespris for anlæg 3,9 mio. kroner.
Al produktion skal sælges til net.
Afregning 0,60 kr./kWh i 10 år, derefter 0,40 kr./kWh de næste 10 år => 3.980.800 kr.
Tilbagebetalingstid er ca. 20 år, uden nedenstående udgifter.
Der er ikke medregnet:
·         søges belyst.
1.       Få udarbejdet en opgørelse af samtlige omkostninger ved at etablere et ApS (eller evt. en anden, billigere selskabsmodel), der opfylder alle relevante kommunalretlige, skatteretlige og afgiftsmæssige forhold.
2.     Få lavet en model for, hvornår det vil kunne betale sig at etablere et ApS (eller en anden, billigere selskabsmodel) frem for henholdsvis at afkoble eller sælge solcelleanlægget. (Vi har ikke lige løsningen på, hvordan dette skal laves – men har snakket om, at det kunne være godt med en grafisk fremstilling, f.eks. i form af en graf med ”break-even” for selskab/afkobling/salg – kombineret med mulighed for at taste data for relevante anlæg, så man kan foretage en lignende beregning for alle sine anlæg).
3.     Få beskrevet, hvad man som kommune skal gøre, hvis et selskab ikke kommer til at give overskud (hvilket vi ikke regner med, at det gør)? Nedtager man anlægget/sælger man det/accepterer man at køre med underskud/indlemmer man det i eksisterende forsyningsvirksomhed (og i givet fald hvordan) – eller – og det skal selvfølgelig være en fuldt lovlig løsning!
Anskaffelse af jordareal. Anslået min. 6.000 m2
·         Omkostningen/drift ved selskabsdannelse.
·         Myndighedsbehandling.
·         PSO-afgifter.
·         Driftsomkostninger/Administration.
Scenarie 2
Solcelleanlæg Torvegade 15
34,32 kWp, 214 m2 solceller, 132 solcellemoduler,
Årlig forventet produktion 31.646 kWh, CO2-besparelse 240,2 tons/år.
Anskaffelsespris for anlæg 518.000 kr.
Selskabsfritaget anlæg, nettoafregning gruppe 2 (timebaseret afregning).
(Kræver en samtidig total energirenovering, svarende til krav BR15)
Der forventes ikke salg til net.
Tilbagebetalingstid er ca. 11 år.
Selskabsdannet anlæg, afregning 0,60 kr./kWh i 10 år, derefter 0,40 kr./kWh de næste 10 år.
Al produktion sælges til net.
Tilbagebetalingstid er ca. 30 år.
(Hvis der regnes med driftsomkostninger på 5.000 kr./år.)
Der er ikke medregnet:
·         Driftsomkostninger/Administration
·         Undersøgelse af tagkonstruktion
·         Omkostninger/drift ved selskabsdannelse
·         Myndighedsbehandling
Generelt for alle kommunale solcelleanlæg, skal der svares selvskabsskat på det enkelte anlæg, når/hvis det giver overskud.
Retligt grundlag
Skatteregler samt regler fra Energiner.dk
Handlemuligheder
Der er mulighed for at etablere nye anlæg. De nye regler på området gør dog, at kommunens udbytte økonomisk set ikke er optimalt.
Vurdering
Med de nuværende regler/priser på el, vil administrationen ikke anbefale etablering af nye solcelleanlæg, med mindre de etableres i forbindelse med nybyggeri.
Indstilling
Centerchef for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning, og at punkt om selvskabsdannelse tages op igen, når der kommer svar på de tre punkter.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 4. januar 2016:
Orienteringen blev taget til efterretning.
Jørn Melchior Nielsen (Ø) tog forbehold for beregningsgrundlaget.”
Jørn Melchior Nielsen anmodede den 18. januar 2016 om genoptagelse af sagen om solcelleanlæg (orienteringspunkt nummer 6 på mødet den 4. januar 2016) på det efterfølgende møde i udvalget den 1. februar 2016 og som beslutningspunkt, da der foreligger to væsentlige nye forudsætninger:
1. Energinet.dk har bekræftet, at egenproduceret elektricitet ikke først skal sælges på nettet inden, men kan anvendes til eget forbrug først, og at overskydende elektricitet derefter sælges til nettet.
2. Solceller kan indkøbes af Slagelse Kommune direkte hos kinesisk producent til en pris af 0,57 $ per kilowatt-time med transportomkostninger på 220 $ per 2500 kilowatt-timer.
Udvalget afviste at sætte sagen på dagsordenen på mødet den 1. februar.
Derfor foreslår Enhedslisten sagen genoptaget i byrådet.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Enhedslistens (Ø) medlemmer i Byrådet indstiller,
1.    at Byrådet beder forvaltningen om at foretage en ny beregning, inklusive tilbagebetalingstid for Torvegade 15, hvor anlægget er optimeret til at producere til eget forbrug.
2.    at Byrådet beder forvaltningen om at foretage en ny beregning inklusive tilbagebetalingstid for Torvegade 15, hvor anlægget er optimeret til at producere til eget forbrug, og hvor Slagelse Kommune selv indkøber solceller til en forventet pris på 0,50 $ per kilowatt-time, da der forventes rabat.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
Spørgsmålet er allerede på dagsordenen på det kommende møde i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget. Byrådet besluttede derfor at lade udvalget færdigbehandle sagen.

18. Anmodning om optagelse af sag: Frit valg for institutionernes administration og bygningsdrift fra 2017 (B)

18.   Anmodning om optagelse af sag: Frit valg for institutionernes administration og bygningsdrift fra 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2016-14327               Dok.nr.: 330-2016-105133                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Liberal Alliances (I) medlemmer af Byrådet har den 15. februar 2016 via deres initiativret ønsket, at Byrådet behandler en sag om frit valg for institutionernes administration og bygningsdrift fra 2017.
Baggrund
Slagelse kommune har besluttet at centralisere institutionernes administration (TAO) og ejendomsdrift pr 1.jan.2016. Initiativerne er bl.a. taget på baggrund af ønsket om besparelser samt ønsket om kvalificering og effektivisering af områderne.
Vi finder, at der er tale om et særdeles stort indgreb i ledelsesretten og i styringen af kommunens decentrale enheder. Vi frygter, at mange institutioner vil opleve en forringet fleksibilitet samt tab af personligt engagement/ejerskabsfølelse, hvilket kan vise sig at medføre dårligere service omkring kerneydelsen, ligesom omkostningerne kan vise sig større på længere sigt.
Da systemet er igangsat mener vi dog, at det skal have mulighed for at vise sit værd. De nu etablerede centrale enheder skal med andre ord kunne vise institutionerne, at de er et aktiv i dagligdagen, og at de kan håndtere opgaverne, så det opleves som en forbedring i.f.t. tidligere. 
Da institutionerne udgør hele rygraden i den kommunale opgavevaretagelse, er det også bydende nødvendigt, at den nye organiseringsmåde opfattes som et aktiv for ledelserne og dermed også brugerne. Hvis det viser sig ikke at være tilfældet, mener vi, at institutionsledelserne skal have mulighed for selv at løfte opgaverne.
Vi foreslår derfor, at den centrale administration og bygningsdrift evalueres i jan. 2017, således at institutionerne (bestyrelse/ledelse) kan vælge selv at tage opgaverne tilbage pr. 1.april 2017.
Institutionerne tildeles i givet fald en budgetramme på disse områder, som består at et grundbeløb og et variabelt beløb, som knytter sig til antallet af børn/unge/klienter m.v. Økonomien skal holdes inden for den samlede økonomiramme, dvs. inkl. de foretagne besparelser, og institutionen skal kende de præcise budgetforudsætninger inden udgangen af 2016. De centrale enheder reduceres tilsvarende.
Det bliver herved institutionens suveræne valg, hvilken organisering de ønsker. Vi tror på, at denne selvbestemmelse er uhyre vigtig for ledelserne.
Vedtages denne principbeslutning mener vi, at kommunen i højere grad lever op til principperne om mindre myndighed og mere service.
De varslede tre evalueringer i 2016 falder hermed også bort.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmers ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Liberal Alliances (I) medlemmer af Byrådet indstiller,
1.    at Byrådet beslutter at give institutionerne mulighed for selv at vælge at tage opgaverne administration og bygningsdrift tilbage pr. 1. april 2017.
Beslutning i Byrådet den 29. februar 2016:
Fraværende:  Jens Jørgensen (V), Ole Drost (V)
Byrådet har modtaget to skrivelser - et notat fra administrationen samt en henvendelse fra medarbejderrepræsentanterne i HovedMED.
Ændringsforslag, (Ø):
Byrådet beslutter, at der ikke stilles krav om et bestemt beløb i effektiviseringen, og at Slagelse Kommune igen tilslutter sig en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening, som delvist finansieres af ejendomsstrategien.
Afstemning om ændringsforslaget:
Et mindretal bestående af (Ø) (i alt 2) stemte for. Imod stemte (V) og Michael Gram (FB) (i alt 9). Helle Blak (F), Tonny Borgstrøm (uden for partierne) og (A) (i alt 13) undlod at stemme. Ændringsforslaget bortfaldt dermed.
Afstemning om hovedforslaget:
Et mindretal bestående af (I) og (A) (i alt 13) stemte for. Tonny Borgstrøm (uden for partierne) undlod at stemme. De øvrige stemte imod (i alt 15). Forslaget bortfaldt dermed.
19. Lukket: Orientering om børnesagen fra Skælskør, retssagen (O)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
20. Lukket: Anmodning om optagelse af sag: Børnesagen fra Skælskør, retssagen (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
21. Lukket: Behandling af sag om ejendom beliggende på Carl Medingsvej, Skælskør (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
Radikale Venstre

Christopher Trung er medlem af Slagelse Byråd for Radikale Venstre

E-mail: trung@slagelse.dk
Telefon: 21 40 80 28  (Skriv gerne SMS først) 

Følg med i det politiske arbejde
Åbenhed og transparens
Selvbetjening - Slagelse.dk

Hjemmesiden drives af kampagneholdet bag Christopher Trung – Webmaster: Mads Johannes Carlsen. Trung.dk er dækket af copyright. Siden er programmeret og betalt af Christopher Trung.