Byrådet – Dagsorden – 27. november 2017



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-5316                 Dok.nr.: 330-2017-711921                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Borgmesteren indstiller,
1.    at Dagsorden godkendes

2. Samlet budgetopfølgning pr. ult. september 2017 (O)

2.     Samlet budgetopfølgning pr. ult. september 2017 (O)

Sagsnr.: 330-2017-78693               Dok.nr.: 330-2017-715015                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Alle fagudvalg behandler budgetopfølgning pr. ultimo september 2017 med vurdering af forventet regnskabsresultat for 2017. Økonomiudvalg og Byråd orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgningen. Ansøgning om tillægsbevillinger behandles i særskilt sag.
Baggrund
Fagudvalgene har gennemgået budget 2017 på baggrund af forbruget frem til ultimo september samt forventninger for resten af året. I bilag 1 er budgetopfølgningen samlet beskrevet med henblik på den overordnede rapportering.
De overordnede beløb i budgetopfølgningen er vist nedenstående. Opfølgningen er baseret på korrigeret budget pr. 30. september 2017.
Samlede indtægter, udgifter og anlæg
(1.000 kr.)
Korrigeret budget
Forventet
resultat
Afvigelse
Indtægter
-4.931.087
-4.931.581
-494
Renter m.v.
2.165
2.810
645
Driftsudgifter 
4.799.868
4.874.958
75.090
 Heraf: serviceudgifter *
3.259.078
3.356.013
96.935
Øvrige driftsudgifter
1.540.790
1.518.945
-21.845
Anlæg
190.879
146.937
-43.942
Forsyningsvirksomhed (brugerfinansieret)
5.400
4.941
-459
I alt til finansiering
67.226
98.065
30.839
*             Kommunens serviceramme for 2017 er fastlagt med det oprindelige budget 2017-2020. Overskridelsen af servicerammen beløber sig til 77,6 mio. kr.
Anm.: I afvigelses-kolonnen angiver et negativt tal en mindreudgift/merindtægt
Det fremgår af tabellen, at der netto er en afvigelse i forhold til det korrigerede budget på 30,8 mio. kr. Ved den foregående budgetopfølgning pr. ult. juni 2017 var afvigelsen på 35,5 mio. kr.
Tabellens beløb er nærmere specificeret således:
Indtægter (incl. Renter)
Indtægterne forventes 0,15 mio. kr. lavere end budgetteret. Det skyldes højere renteudgift (netto 0,65 mio. kr.) og højere indtægter fra skatter mv. (netto -0,5 mio. kr.)
Driftsudgifter
Det forventes, at årets driftsudgifter på det skattefinansierede område samlet vil blive 75,1 mio. kr. højere end det korrigerede budget.
Det er hovedsagelig merudgifter på handicap- og psykiatriområdet, på ældreområdet og på det specialiserede børn- og ungeområdet, der bevirker overskridelsen.
Serviceramme
Serviceudgifterne forventes i budgetopfølgningen at blive på 3.360 mio. kr., hvilket er 77,6 mio. kr. (2,4 %) højere end den serviceramme, der blev fastlagt med det oprindelige budget. Der foreligger ikke p.t. samlet opgørelse på landsplan over forventede serviceudgifter i 2017, men KL indsamler ultimo november data fra kommunerne. Derved kan risiko for samlet overskridelse og dermed for evt. sanktion vurderes.
Handleplaner
Fagudvalgene har behandlet handleplaner for de enheder, hvor der forventes et merforbrug på over 100.000 kr. Oversigt over handleplaner fremgår af bilag 1, afsnit 7.
Anlægsudgifter
Der forventes mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 43,9 mio.
Tillægsbevillinger
Budgetopfølgningen indeholder ansøgninger fra fagudvalgene om tillægsbevillinger, der foreslås finansieret af kassen i 2017 med samlet 84,3 mio. kr. Ansøgning om tillægsbevillinger behandles i særskilt sag.
Likviditet
Budgetopfølgningen estimerer et kasseforbrug på ca. 75 mio. kr. Det forventede kasseforbrug ændres ikke af de anbefalede tillægsbevillinger, idet forbruget også i de hidtidige likviditetsprognoser er indregnet som et forventet forbrug (der i henhold til kommunens overførselsregler ville blive overført til efterfølgende år).
Den gennemsnitlige kassebeholdning målt over 365 dage, som er Økonomi- og Indenrigsministeriets formelle metode til opgørelse af kommunens likviditet, er ved udgangen af oktober 2017 på 164 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet falder dermed fortsat. Med det forbrug, der er angivet ved budgetopfølgningen, forventes den gennemsnitlige likviditet ved årets udgang at være 156 mio. kr. Kommunen opfylder således fortsat lovgivningens krav om en positiv gennemsnitslikviditet.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I kommunens Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn er der fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger pr. ult. januar, marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Med henblik på at genskabe balance mellem indtægter og udgifter – herunder overholdelse af serviceramme - kan Økonomiudvalget og Byrådet vælge at iværksætte initiativer, der giver udgiftsreduktioner.
Jf. regler for økonomistyring og ledelsestilsyn skal der udarbejdes handleplaner på de områder, hvor merforbruget overstiger 100.000 kr. Oversigt over handleplaner, der er forelagt fagudvalgene, findes i bilag 1, afsnit 7. Udvalgene følger løbende op på handleplanerne
I det omfang handleplaner ikke er tilstrækkelige til at dække merforbruget ses der 3 muligheder, som kræver politisk behandling og beslutning:
· Forlængelse af handleplanen til 2019
· Sænke serviceniveauet
· Tillægsbevilling enten via andre politikområder eller via kassen
Vurdering
Center for Økonomi vurderer, at et stort merforbrug i 2017 er uundgåeligt på nuværende tidspunkt, og derfor bevillingsmæssigt må løses med tillægsbevilling og/eller overførsel til kommende år.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Budgetopfølgningens økonomiske konsekvenser i form af ansøgning om tillægsbevillinger fremgår af særskilt sag.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Konst. kommunaldirektør indstiller,
1.    at Orientering om budgetopfølgning pr. ultimo september 2017 tages til efterretning
2.    at Ansøgning om tillægsbevillinger behandles i særskilt sag
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

3. Bevillinger vedr. budgetopfølgning pr. ult. september 2017 (B)

3.     Bevillinger vedr. budgetopfølgning pr. ult. september 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-80586               Dok.nr.: 330-2017-696606                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalg og Byråd skal godkende ansøgning om og finansiering af bevillinger, som fagudvalgene har fremsendt i forbindelse med budgetopfølgning pr. ultimo september 2017.
Baggrund
Fagudvalgene er i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2017 fremkommet med ansøgning om bevillinger, som er samlet i denne sag. Der er nedenstående kort beskrevet de enkelte ansøgninger.
1. Omplaceringer vedr. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget indstiller, at der omplaceres følgende fra Overførselsudgifter til Serviceudgifter inden for udvalgets politikområde 2.01 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration:
a. Merudgifter vedr. boligplacering af flygtninge (serviceudgift) på 1,3 mio. kr. finansieres af mindreudgift vedr. Introduktionsprogram (overførselsudgift). Ingen kassevirkning.
b. Merudgifter vedr. tilbud efter Servicelovens § 85 (serviceudgift) på 6,0 mio. kr. finansieres af mindreudgift vedr. Kontant- og Uddannelseshjælp (overførselsudgift). Ingen kassevirkning.
2. Tillægsbevilling vedr. Handicap og Psykiatriudvalget
Handicap- og Psykiatriudvalget indstiller, at der gives kassefinansieret tillægsbevilling til at dække forventet merforbrug på 25,499 mio. kr. i 2017 til politikområde 4.01 Handicap og Psykiatri (Myndighed for Handicap og Psykiatri). Merforbruget skyldes såvel stigende antal borgere med behov for hjælp: socialt udsatte, borgere med sindslidelser og borgere med dobbeltdiagnoser. Samtidig med aktivitetsstigningen er der tale om stigende gennemsnitspriser. Det forventede merforbrug er indarbejdet i Budget 2018-2021, og tillægsbevillingen ansøges derfor udelukkende for 2017.
3. Tillægsbevilling vedr. Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget indstiller, at der gives kassefinansieret tillægsbevilling til at dække samlet forventet merforbrug på 6,991 mio. kr. på politikområde 6.02 Drift og Teknik. Merforbruget vedr. vejbelysning (3,6 mio. kr.), kolonihaver (0,9 mio. kr.) vintervedligeholdelse (5,1 mio. kr.) og skadedyrsbekæmpelse (0,2 mio. kr.). Merforbruget finansieres dels af mindreforbrug vedr. busdriften (-2,0 mio. kr.) samt vedr. Ejendomsservice (-0,9 mio. kr.), som udvalget har omplaceret fra politikområde 6.03 Kommunale Ejendomme.
4. Tillægsbevilling vedr. Sundhed og Seniorudvalget
Sundheds- og Seniorudvalget indstiller, at der gives følgende bevillinger:
a. Omplacering af bevilling på 0,822 mio. kr. i 2017-2021 vedr. realisering af tværgående digitale gevinster fra politikområde 1.02 Administration til politikområde 7.01 Pleje og Omsorg. Omplaceringen skyldes, at gevinstrealiseringen finder sted på politikområde 7.01. Ingen kassevirkning.
b. Kassefinansieret tillægsbevilling til at dække samlet forventet merforbrug på netto 18,6 mio. kr. på politikområde 7.01 Pleje og Omsorg og politikområde 7.02 Sundhed og Forebyggelse. Tillægsbevillingen indebærer tillige, at forventet mindreforbrug på 9,6 mio. kr. til aktivitetsbestemt medfinansering på politikområde 7.03 Medfinansiering omplaceres.
c. Udgifts- og indtægtsbevilling til politikområde 7.01 Pleje og Omsorg på 1,669 mio. kr. i 2018 vedr. projektet ”kompetenceløft på demensområdet”, som har finansieres af midler fra Sundhedsstyrelsen. Ingen kassevirkning.
d. Anlægs- og indtægtsbevilling til politikområde 7.01 Pleje og Omsorg på 533.000 kr. i 2017 vedr. projektet ”Demensvenlige boliger”, som finansieres af midler fra ”Sundheds- og Ældreministeriet. Ingen kassevirkning.
5. Tillægsbevilling vedr. Uddannelsesudvalget
Uddannelsesudvalget indstiller, at der gives følgende bevillinger:
a. Tillægsbevilling i 2017 på -6,7 mio. kr. til politikområde 8.01 Uddannelse vedr. Vippeafregning for almenskoler (jf. gældende principper for økonomiregulering for elevtal). Beløbet tilføres kassen.
b. Kassefinansieret tillægsbevilling i 2017 på 4,2 mio. kr. til politikområde 8.01 Uddannelse vedr. statslige og private skoler m.v. (jf. regulering vedr. elevtal)
c. Kassefinansieret tillægsbevilling i 2017 på 9,5 mio. kr. til politikområde 8.02 Dagtilbud vedr. Vippeafregning for dagtilbud (jf. gældende principper for økonomiregulering for børnetal)
d. Kassefinansieret tillægsbevilling i 2017 på 26,1 mio. kr. til politikområde 8.04 Børn og Unge vedr. forventet merforbrug, der skyldes et stigende antal anbringelser. Det forventede merforbrug er indarbejdet i Budget 2018-2021, og tillægsbevillingen ansøges derfor udelukkende for 2017.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
Kommunens Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn fastlægger, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger pr. ult. januar, marts, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget og Byrådet kan beslutte, om der skal gives bevillinger som ansøgt. Alternativt kan merforbrug overføres til 2018. I forbindelse med Byrådets behandling af Budgetorientering pr. ult. september blev det i notat (den 30. oktober 2017 pkt. 2, bilag 4) fremhævet, at det gennem eksisterende handleplaner ikke ville være realistisk at opnå reduktioner, der i 2018 kan indhente et overført merforbrug i den angivne størrelsesorden.
Vurdering
Det vurderes, at der er behov for at træffe beslutninger, der eliminerer merforbrug enten gennem kassefinansierede tillægsbevillinger eller gennem servicereduktioner, der kan skabe tilstrækkelig finansiering.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De enkelte tillægsbevillinger fremgår af ovenstående beskrivelse under Baggrund i pkt. 1-5.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift pkt. 1 a
BIU (2.01 O)
BIU (2.01 S)
-1.304
1.304
 
 
 
Drift pkt. 1 b
BIU (2.01 O)
BIU (2.01 S)
-6.033
6.033
 
 
 
Drift pkt. 2
HPU (4.01)
25.499
 
 
 
Drift pkt. 3
LTE (6.02)
6.991
 
 
 
Drift pkt. 4 a
SSU (7.01)
ØU (1.02)
-822
822
-822
822
-822
822
-822
822
Drift pkt. 4 b
SSU (7.01)
SSU (7.02)
SSU (7.03)
16.467
11.779
-9.653
 
 
 
Drift pkt. 4 c
SSU (7.01)
SSU (7.01)
 
1.669
-1.669
 
 
Anlæg pkt. 4 d
SSU (7.01)
SSU (7.01)
533
-533
 
 
 
Drift pkt. 5 a
UU (8.01)
-6.672
 
 
 
Drift pkt. 5 b
UU (8.01)
4.234
 
 
 
Drift pkt. 5 c
UU (8.02)
9.509
 
 
 
Drift pkt. 5 d
UU (8.04)
26.100
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
-84.254
0
0
0
Den samlede nettovirkning er et kasseforbrug i 2017 på 84,3 mio. kr.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Konst. Kommunaldirektør indstiller,
1.    at Ansøgninger om bevillinger som beskrevet i afsnit Baggrund pkt. 1 – 5 godkendes af Økonomiudvalg og Byråd med en samlet finansiering af kassen i 2017 på 84,254 mio. kr.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.
Troels Christensen (I) stemte imod.

4. Godkendelse af takster vedr. Budget 2018 - 2021 (B)

4.     Godkendelse af takster vedr. Budget 2018 - 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2017-80590               Dok.nr.: 330-2017-696646                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Takster godkendes af Byrådet.
Baggrund
Ved 2. behandlingen af Budget 2018-2021 den 9. oktober 2017 godkendte Byrådet en række takster for kommunale ydelser. Nogle takster er lovgivningsmæssigt bestemt i forhold til de budgetterede udgifter og kan først beregnes efter budgetvedtagelsen.
Der forelægges takster til godkendelse vedr.:
· Kommunale specialskoler
· Dagpleje, daginstitutioner, fritidsklubber, skolefritidsordninger, privat pasning m.v.
· Musikskole
Takster fremgår af bilag 1 med angivelse af takst i 2017 og takstforslag for 2018.
Retligt grundlag
Folkeskoleloven, Dagtilbudsloven og Lov om Musik
Handlemuligheder
Byrådet kan beslutte andre takster uden hensyntagen til lovgivningen på området. Ændring af de angivne takster vil indebære behov for ændring af budget 2018.
Vurdering
Ingen bemærkninger
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Taksterne er i overensstemmelse med det godkendte budget 2018-2021
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Konst. kommunaldirektør indstiller,
1.    at takster godkendes i henhold til bilag 1
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

5. VAB, afd. 187 - Kapitaltilførsel (B)

5.     VAB, afd. 187 - Kapitaltilførsel (B)

Sagsnr.: 330-2014-69922               Dok.nr.: 330-2017-679232                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget og Byrådet skal behandle ansøgning om kapitaltilførsel til VAB afdeling 187.
Baggrund
VAB har fremsendt ansøgning om kapitaltilførsel til afdeling 187, Rosenkildevej 87-89, 4200 Slagelse.
VAB oplyser, at der er oparbejdet et underskud i afdelingen på kr. 2.970.000 og der er ikke en rimelig udsigt til kunne afvikle denne gæld indenfor en rimelig tidshorisont.
Ejendommen blev opført i 2006/2007 i samarbejde med Regionskommunen/Vestsjællands Amt. Underskuddet skyldes en række begivenheder der starter allerede kort efter ibrugtagelsen af ejendommen. Afdelingen er opført i en ældre eksisterende ejendom og det viser sig, at der er et usædvanligt stort energiforbrug, varmeudgiften i de store fællesområder samt forbrug af el og vand har været meget høje. Herudover lå der en efterregning fra grundejerforeningen på kr. 700.000 samt at beboere og boligformen har et stort slid på boligerne hvilket medfører ekstraordinær store driftsudgifter og i virkeligheden kalder på øgede henlæggelser til planlagte fornyelser.
Afdelingen ligger med et gennemsnitligt huslejeniveau på 1.231 kr./m2/år, hvilket er i den dyrere ende og der afdrages på gælden med kr. 150.000 om året. Eneste anden mulighed for at afdrage yderligere, er at sætte huslejen op, hvilket ikke er realistisk.
VAB har derfor været i dialog med Landsbyggefonden siden 2014, som har vurderet, at de er omfattet af støttereglerne for afdelinger med alvorlige vanskeligheder. Landsbyggefonden indstiller derfor, at der laves en kapitaltilførsel, en såkaldt 1/5-dels ordning. Dette betyder, at realkreditinstituttet, kommunen og boligselskabet hver bidrager med 1/5 og Landsbyggefonden bidrager med 2/5. Kommunen yder lånet på kr. 600.000 som et rente- og afdragsfrit lån. Det anses dog ikke som realistisk, at afdelingen kommer til at tilbagebetale beløbet indenfor en overskuelig periode, da der ikke er økonomi i afdelingen til det.
Hvis kommunen godkender lånet, vil den gennemsnitlige husleje efterfølgende ligge på 1.185 kr./m2/år. Dette anses stadig som i den dyrere ende for den type boliger, men ikke ualmindeligt. De årlige udgifter på kr. 150.000 som har været anvendt til afvikling af gælden vil kunne bruges til øgede henlæggelser, hvilket har ligget på et lavt niveau i mange år.
Der er forespurgt Landsbyggefonden om der kunne gives ekstra støtte til yderligere huslejenedsættelse, hvilket de afviser, da deres støtteordninger ikke giver mulighed for det.
VAB oplyser, at en kapitaltilførsel efter deres og Landsbyggefondens opfattelse er eneste mulighed for at skabe et grundlag for oprettelse af afdelingens økonomi og gøre den solvent. Det er dog også deres opfattelse, at økonomien i afdelingen efter kapitaltilførslen fortsat vil være udfordret med en høj husleje begrundet i beboergruppens særlige behov, et højt energiforbrug og et behov for øgede henlæggelser. Alternativet er desværre en mulig konkurs.
Retligt grundlag
Almenboliglovens § 92 stk. 1, § 96 og § 97.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge ikke at godkende kapitaltilførslen hvis det vurderes, at til trods for kapitaltilførslen så er der overhængende risiko for at afdelingen alligevel går konkurs.
Vurdering
Det anbefales, at det ansøgte imødekommes. Det anses som er overvejende risiko, at afdelingen går konkurs hvis ikke anmodningen imødekommes, idet underskuddet i afdelingen vil blive ved med at vokse.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Realkreditinstitutterne har oplyst til kommunen, at kommunen pr. 31.12.2016 garanterer for kr. 13.458.884 i afdeling 187.
Selvom pengene gives som et lån, er det ikke realistisk at forvente at pengene bliver betalt tilbage indenfor en overskuelig periode.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
01.04
600
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
-600
 
 
 
Det må forventes, at der vil være et fald i den kommunale boligsikring, idet der sker et fald i den gennemsnitlige husleje. Det præcise beløb kan ikke opgøres, da det afhænger af antallet af boligens beboere, deres indkomst samt andre faktorer.
Konsekvenser for andre udvalg
Hvis afdelingen går konkurs, vil det kunne berøre Center for Handicap og Psykiatri da det er dem der anviser til disse 51 boliger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektør indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at godkende kapitaltilførsel på kr. 600.000
2.    at Byrådet godkender kapitaltilførsel på kr. 600.000 finansieret via udlæg fra kassen
Beslutning i Økonomiudvalget den 11. september 2017:
Fraværende: 
Sagen udsættes med henblik på at vurdere alternativ finansiering og samlet omkostninger ved konkurs.
Administrationens bemærkninger til Økonomiudvalgets møde den 20. november 2017:
Der kan ikke umiddelbart anvises alternativ finansiering. En kapitaltilførsel er sidste udvej for boligselskabet for at komme af med det oparbejdede underskud.
Byrådet kan godt beslutte ikke at bevillige kapitaltilførslen, og at boligselskabet skal fortsætte med at afdrage på gælden med de 150.000 kr. om året. Det vil betyde, at underskuddet vil være afviklet om ca. 20 år, men så må der heller ikke i mellemtiden komme yderligere underskud eller udgifter til fx kloakering eller nye køkkener, som i forvejen trænger til udskiftning. Og eftersom henlæggelserne har været på et lavt niveau de seneste år for at holde huslejen nede, er der ikke penge opsparet til ovenstående renoveringer og der vil derfor skulle ske lånoptagelse, hvilket kun kan finansieres over beboernes huslejer.
Når Landsbyggefonden går ind og accepterer en kapitaltilførsel, er det fordi de vurderer, at det ikke er realistisk for boligafdelingen at afvikle gælden og for at give dem muligheden for en fornuftig fremtid.
Omkostningerne for kommune ved en eventuel konkurs, er som ovenfor anført, 13,458 mio. kr. som kommunen lige nu garanterer for.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.
Michael Gram (FB) stemte imod.

6. Slagelse Boligselskab, afd. 30 - lånoptagelse (B)

6.     Slagelse Boligselskab, afd. 30 - lånoptagelse (B)

Sagsnr.: 330-2017-74967               Dok.nr.: 330-2017-698846                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal godkende at der kan ske lånoptagelse. Byrådet skal vedstå tidligere stillede garantier, da der sker ændring i prioritetsrækkefølgen.
Baggrund
Slagelse Boligselskab har indsendt ansøgning om lånoptagelse til finansiering af et forfalden statslån i afd. 30, Bredahlsgade 20-260, 4200 Slagelse.
Et gammelt statslån med pant i afdelingen falder til betaling den 8. januar 2018, da det er 45 år siden lånene blev udbetalt. Der har aldrig været taget højde for at der skulle henlægges til betaling af lånet og der er derfor kun de nuværende og fremtidige lejere til at betale lånene.  Der er derfor behov for at optage et nyt lån så det gamle lån kan blive betalt.
Afdelingen har et opsamlet overskud og kan derfor selv afdrage 500.000 kr. Selskabets dispositionsfon yder et tilskud på 1.000.000 kr. og det resterende beløb på kr. 2.621.550 skal derfor lånefinansieres. Lånet optages som et 30 årigt realkredit lån. 
Afdelingen består af 133 lejemål, fordelt på 40 1-værelses på 24 m2, 2 1-værelses på 34 m2 og 91 2-værelses på 39 m2.
 
Nuværende husleje kr./år
Nuværende husleje kr./m2/år
Fremtidig husleje kr./år
Fremtidig husleje kr./m2/år
Stigning kr./m2/år
(i %)
1 værelses på 24 m2
30.468
1.004
31.320
1.032
28
(2,81%)
1 værelses på 34 m2
34.212
1.004
35.172
1.032
28
(2,81%)
2 værelses på 39 m2
36.348
1.004
37.368
1.032
28
(2,81%)
Retligt grundlag
Optagelse af lån mod pant i afdelingen skal godkendes af kommunen, jf. almenboliglovens § 29 stk. 1.
Det fremgår af gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen til at godkende dette forhold ligger hos Økonomiudvalget.
Handlemuligheder
Byrådet kan vælge ikke at godkende den ansøgte garanti. Dette vil dog medføre at boligselskabet skal optage et dyre lån, som kan optages uden kommunal garanti og derved bliver huslejestigningen for beboerne større. Det er i dette tilfælde ikke en mulighed ikke at optage lånet, da det gamle lån skal indfris.
Vurdering
Det anbefales, at ansøgningen imødeses idet der ikke ses andre muligheder for boligselskabet end lånoptagelse.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der anmodes ikke om kommunal garanti for dette lån. I stedet anmodes der om at allerede optagne lån med kommunal garanti rykker i prioritetsstillingen for de nye lån. Dette betyder, at risikoen for de tidligere stillede garantier bliver større, hvis det ansøgte imødekommes.
Realkreditinstitutterne har oplyst, at det drejer sig om kommunal garanti på kr. 41,730 mio. kr. som der skal rykkes og som kommunen skal vedstå. Realkreditinstituttet har oplyst, at de eksisterende lån svarer til 98 %. Selvom deres værdiansættelse ikke er den reelle markedsværdi ved et eventuel salg, giver det dog en indikation på risikoen for den kommunale garanti. Det vurderes at, det selvfølgelig er en forøgelse af den kommunale risiko, men at det nye lån ikke forøger kommunens risiko meget mere end den allerede er på nuværende tidspunkt.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Økonomiudvalget godkender maksimal lånoptagelse på kr. 2.621.550.
2.    at Byrådet godkender, at eksisterende lån rykker for det nye lån i prioritetsrækken og at kommunen vedstår tidligere stillede garantier.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

7. Slagelse Boligselskab, Engdraget, Godkendelse af skema A og B (B)

7.     Slagelse Boligselskab, Engdraget, Godkendelse af skema A og B (B)

Sagsnr.: 330-2015-68168               Dok.nr.: 330-2017-679266                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende den formelle ansøgning om etablering af Engdraget (skema A og B) fra Slagelse boligselskab.
Baggrund
Byrådet behandlede den 27. juni 2016 forhåndstilsagn fra Slagelse Boligselskab, Engdraget. Byrådet godkendte et skema A med en anskaffelsessum på 261 mio. kr., for 126 boliger, med et gennemsnitlig huslejeniveau på 767 kr./m2/år. Der blev godkendt kommunal grundkapital på 26,1 mio. kr., som skulle finansieres af Slagelse Boligselskabs køb af grund fra kommunen.
Slagelse Boligselskab har nu fremsendt sagen til kommunens formelle godkendelse. Projektets anskaffelsessum er højere end forhåndsgodkendelsen jf. nedenstående forklaring og projektet har ændret sig en smule. Bl.a. er projektet tilført et fælleshus til bebyggelsen.
Der er blevet indsend både skema A og skema B til kommunens godkendelse på samme tid. At skemaerne, skal godkendes på samme tid betyder, at arbejdet allerede har været i udbud og der er indgået aftaler med leverandører og der kan indgås aftaler med entreprenører i umiddelbar forlængelse af Byrådets behandling af sagen. Arbejdet vil derfor også kunne igangsættes umiddelbart i forlængelse af sagens behandling.
Slagelse boligselskab ønsker stadig at oprette 126 nye boliger. Boliger bliver fordel på 78 3-rums lejligheder på mellem 90,1 og 113,3 m2, og 48 4-rums boliger på 113,3 m2. Herudover opføres et fælleshus, hvilket er en tilføjelse til projektet.
I forhåndsgodkendelsen er der oplyst, at var blevet ansøgt kr. 994.500 fra Udlændige-, Integrations- og Boligministeriets nye udviklingspulje, da projektet skulle være et pilotprojekt i forhold til at undersøge, udfordre, nytænke og udvikling bæredygtighedstiltag. Der er modtaget afslag fra ministeriet, hvilket betyder, at der ikke gives et tilskud til anskaffelsessummen med dette beløb.
Projektets økonomi:
Den samlede anskaffelsessum for både skema A og B er kalkuleret til 276,16 mio. kr., hvilket svarer til 20.520 kr./m2, hvilket er maksimumsbeløbet der må bygges for i forhold til statens udmeldte satser.
Anskaffelsessummen på 276,160 mio. kr. finansieres på følgende måde:
Støttet lån/Realkreditlån
243,021 mio. kr.
 
 
 
 
Kommunal grundkapitallån (10%)
27,616 mio. kr.
 
 
 
 
Beboerindskud
5,523 mio. kr.
 
 
 
 
Anskaffelsessummen finansieres med et 30 årigt realkreditlån.
Anskaffelsessummen er steget med 15,16 mio. kr. på grund af:
· Det samlede areal er øget og der er blevet indarbejdet et fælleshus i projektet. (Er steget fra 13.000 m2 til 13.280 m2, 1,6 mio. kr.)
· Lokalplanens krav til LAR (lokal afledning af regnvand) samt terrænbearbejdning (2,9 mio. kr.)
· Slagelse Boligselskab har påtaget sig omkostningerne i forbindelse med museumsundersøgelserne (3,4 mio. kr.)
· Forhøjet prisniveau som er konstateret i det modtaget totalentreprisetilbud (7,2 mio. kr.)
Lejeniveau:
Huslejen for boligerne vil beløbe sig til gennemsnitlig 788 kr. pr. m2 pr. år svarende til:
3 værelses på 90,1-113,3 m2 kr. 6.450-7.450 pr. måned.
4 værelses på 113,3 m2 kr. 7.450 pr. måned.
Huslejerne er uden forbrugsudgifter.
Salg af grund:
Slagelse Kommune sælger grund på 45058 m2 til Slagelse Boligselskab hvor projektet skal opføres. Grunden sælges til boligselskabet for 27,6 mio. kr. Salget finansieres af kommunens grundkapitallån.
Salg af ejendomme til gennemførelse af støttet byggeri er ikke omfattet af reglerne om offentlig udbud.
Retligt grundlag
Behandling om tilsagn om støtte for opførelse af familieboliger er omfattet af lov om almene boliger:
· Ydelsesstøtte givet på statens vegne sker jf. § 115 stk. 1.
· Grundkapitalens størrelse fremgår af § 118 a
· Kommunal garanti fremgår af § 98 og 127
· En samlet vurdering af boligbehovet jf. § 104 stk. 1
Handlemuligheder
Byrådet har den 27. juni 2016 forhåndsgodkendt projektet, Byrådet har derfor forpligtet kommunen.
Vurdering
Børn- og Ungedirektøren anbefaler, at projektet godkendes da projektet kan fremme de ønsker som Byrådet allerede har fastsat for boligudviklingen i Slagelse kommune. Analyser viser, at den nutidige og fremtidige efterspørgsel er på tæt-lav-bebyggelse i stedet for etagebyggeri. Projektet kan være med til at sikre udskiftningen af eksisterende boligmasse i overensstemmelse med dette. Herudover er projektet en mulighed for at udvikle Tidselbjergområdet i den retning som Byrådet har godkendt ved lokalplan nr. 1111. Projektet er i god tråd med kommunens bosætningsstrategi og ønsket om at fremme området.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den kommunale grundkapitallån beløber sig til 27,6 mio. kr. som forventes finansieres ved salg af grunden til boligselskabet.
Lånoptagelsen forudsætter kommunal garanti. Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsen § 3, stk. 2, nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse. Kommunens garanti ansættes, indtil det endelige garantikrav oplyses af realkreditinstituttet, til hele lånets beløb. Det vil sige at kommunen garanterer også for den del af lånet, der ikke har sikkerhed indenfor 60 % af ejendommens værdi. Det endelige beløb kan ikke oplyses førend boligselskabet har hjemtaget lånet. Garantibeløbet beregnes ud fra det færdige projektets belåningsværdi.
En garantistillelse vil kunne få økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes. Dette sker dog yderst sjældent. Hvis der skulle opstå tab, skal tabet finansieres af kassen.
Kommunen forpligter sig ved godkendelse af anskaffelsessummen, at finansiere 10 % af anskaffelsessummen som et grundkapitallån, beløbende til 27,616 mio. kr.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Finansiering, ØU
1.4
 
27.616
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Anlæg, Salg af grund
1.5
 
-27.616
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Herudover vil der komme en årlig udgift for kommunen til boligstøtte. Det præcise beløb kan ikke udregnes på nuværende tidspunkt, da det afhænger af antallet af boligens beboere, deres indkomst samt andre faktorer.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller,
1.    at Skema A og Skema B, med en anskaffelsessum på kr. 276,1 mio. kr. godkendes
2.    at Der på staten vegne meddeles tilsagn om etablering af 126 familieboliger
3.    at Der godkendes huslejer på gennemsnitlig 788 kr. pr. m2 pr. år
4.    at Kommunen meddeler der fornødne garantier på maksimalt 243,021 mio. kr.
5.    at Der afsættes rådighedsbeløb til Slagelse kommunens salg af grund på i alt 27,6 mio. kr.
6.    at Provenuet fra salg af grund finansierer kommunens grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen, 27,6 mio. kr.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

8. BoligKorsør afd. 22, garanti (B)

8.     BoligKorsør afd. 22, garanti (B)

Sagsnr.: 330-2017-62621               Dok.nr.: 330-2017-699596                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal behandle ansøgning om lånoptagelse samt huslejestigninger til udskiftning af rør, tage samt etablering af beboerhus. Byrådet skal godkende eksisterende lån rykkes på prioritetsrækken.
Baggrund
BoligKorsør har indsendt ansøgning om lånoptagelse samt huslejestigninger for afdeling 22, Kjærsvej 80-306 og Skovåsen 14-62, 4220 Korsør.
Afdelingen består af 160 lejligheder, fordel på 70 boliger med 2 værelse, 14 boliger med 3 værelser, 51 boliger med 4 værelser og 25 boliger med 5 værelser.
Afdelingen har indsendt ansøgning som reelt indeholder 3 forskellige projekter. Nedenunder er de 3 projekter beskrevet, derefter er konsekvenserne for huslejen for alle 3 projekter indsat i samme skema for overblikkets skyld.
Udskiftning af rør
Der er store udfordringer med vandfremførslen i 120 af de 160 boliger. De resterende 40 boliger er der allerede skiftet rør. Problemet skyldes primært tilkalkninger, men også dimensionering af rørføringerne.
Samlet pris for forbedringerne vurderes til 5,54 mio. kr. Lånet med en hovedstol på 5,65 mio. kr. optages som et 30-årigt kontantlån. Den årlige ydelse for 2018 bliver på kr. 265.600. Ved udskiftning af rør vil afdelingens årlige behov for henlæggelser til drift- og vedligeholdelse blive reduceret med kr. 100.000.
Udskiftning af tage
Tagudskiftningen er nødvendig grundet tagenes tilstand. Tagene er fra midt 1980-erne og ingeniøren har vurderet, at der er behov for øjebliklig udskiftning for en stor del af tagene. Derfor vurderes det hensigtsmæssigt at udskifte alle tagene på én gang.
Samlet pris 18,2 mio. kr. Lånet med en hovedstol på 18,51 mio. kr. optages som et 30-årigt kontantlån. Den årlige ydelse for 2018 bliver på kr. 871.400. Ved udskiftning af tagene vil afdelingens årlige behov for henlæggelser til drift- og vedligeholdelse blive reduceret med kr. 564.000.
Etablering af beboerhus
Afdelingen ønsker at etableret et beboerhus, som de ikke tidligere har haft. Henset til afdelingens størrelse har det gennem mange år været et ønske, at råde over lokaler til afdelingens aktiviteter, afvikling af afdelingsmøder samt mulighed for at bruge et selskabslokale tæt på hjemmet. Afdelingsbestyrelsen og afdelingens aktivitetsudvalg har et højt ambitionsniveau og driver allerede mange aktiviteter, hvilket har sine udfordringer, når afdelingen ikke råder over fællesfaciliteter i form af et beboerhus.
Afdelingen vil med et beboerhus bl.a. kunne iværksætte aktiviteter omhandlende fællesspisning, syning, bankospil, fastelavn, julearrangement og sommerfest.
Beboerhuset vil komme til at indeholde værelser som beboerne kan låne/leje til brug for overnattende gæster.
Samlet pris for forbedringerne vurderes til 3,32 mio. kr. Lånet med en hovedstol på 3,39 mio. kr. optages som et 30-årigt kontantlån. Den årlige ydelse for 2018 bliver på kr. 179.100.
Husleje
 
Nuværende husleje kr./m2/år
Huslejestigning ved nye rør
kr./m2/år
Huslejestigning ved nyt tag kr./m2/år
 
Huslejestigning ved beboerhus
kr./m2/år
Samlet huslejestigning ved alle 3 arbejder
kr./m2/år
(i %)
57 m2,
2 værelses
831 - 963
12
22
 
13
879 – 1011
(5,74%)
63 m2,
2 værelses
790 – 928
12
21
12
835 – 973
(5,74%)
83 m2,
2 værelses
735 – 845
11
20
12
777 – 887
(5,74%)
118 m2,
3 værelses
675 – 752
10
18
11
714 – 791
(5,74%)
127 m2,
4 værelses
664 – 736
10
18
10
702 – 774
(5,74%)
140 m2,
5 værelses
651 - 721
9
18
10
688 – 758
(5,74%)
Forskellen på de laveste og højeste huslejeniveauer er hvor beboeren har benyttet sig af kollektiv råderet og derfor har fået skiftet køkken og/eller bad på et tidligere tidspunkt. Denne forhøjelse er ikke en permanent huslejestigningen men et tillæg til huslejen som bortfalder når lånet er tilbagebetalt.
Afdelingen har på ansøgningstidspunktet mellem 34 og 183 aktive opskrivninger på venteliste, alt efter boligens størrelse. Boligerne er eftertragtede idet der er tale om rækkehuse. BoligKorsør vurderer, at udlejningssituationen som minimum vil være uforandret, tangerende til en stigning, idet de omhandlede forbedringsarbejder vil øge boligernes popularitet.
Kommunens interne forhold
Ifølge kompetenceplanen, kan administrationen godkende huslejestigninger op til 10 %, men fordi Økonomiudvalget skal vurdere om lånoptagelsen er økonomisk forsvarlig for afdelingen, er det mest hensigtsmæssigt, at Økonomiudvalget laver en samlet vurdering i forhold til lånoptagelsen herunder huslejestigningen. I vurderingen om dette er en økonomisk forsvarlig disposition skal Økonomiudvalget blandt andet medtage overvejelser om udlejningsmuligheder samt om denne type lejligheder med den fremtidige husleje, kan betales af en slagelseborger med en gennemsnitlig indkomst. Det kan oplyses, at det gennemsnitlige lejeniveau for region Sjælland for denne type boliger er 822 kr.
Sagen har ikke nogen direkte økonomisk konsekvens, men der kan som følge af stigningen i huslejen være afledte merudgifter til boligstøtte, herunder at den fulde huslejestigning skal dækkes af boligstøtte. Der er 50 % statslig refusion på boligstøtte. Den maksimale stigning vil højst kunne beløbe sig til 890.000 kr. pr. år før refusion, hvis alle forhold godkendes.
Retligt grundlag
Kommunen skal godkende forbedringsarbejder jf. almenboliglovens § 28, stk. 1
Lejestigning som følge af forbedringsarbejder, skal godkendes af kommunen, når huslejen inden for 1 år overstiger 5 %, jf. den almene lejelovs § 10, stk. 3 samt driftsbekendtgørelsens § 76 stk. 4.
Det fremgår af gældende styrelsesvedtægt, vedtaget af Byrådet den 29. juni 2015, at kompetencen omkring godkendelse af lånoptagelse og huslejestigning ligger hos Økonomiudvalget.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge ikke at godkende lånoptagelse til henholdsvis udskiftning af rør, udskiftning af tage eller beboerhus hvis det vurderes at det er en økonomisk uforsvarlig disposition for afdelingen.
Økonomiudvalget kan godkende et eller alle arbejderne. Der er derfor mulighed for at godkende udskiftning af tage og rør, men ikke opførelse af beboerhus.
Vurdering
Det vurderes, at ansøgningen om optagelse af lån til nye rør og tage bør imødekommes, idet der sker en sikring af boligernes vedligeholdelsestandard. Arbejderne er en nødvendighed for at der ikke tilkommer yderligere og fordyrende skader.
Det vurderes også, at anmodningen om optagelse af lån til et beboerhus kan godkendes. Det er ikke en nødvendighed for afdelingen, men noget som beboerne prioriterer højt og de har ønsket sig i mange år.  
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
BoligKorsør anmoder ikke om kommunal garanti ved optagelse af lånene. I stedet anmodes der om at allerede optagne lån med kommunal garanti rykker i prioritetsstillingen for de nye lån. Dette betyder, at risikoen for de tidligere stillede garantier bliver større, hvis det ansøgte imødekommes. Realkreditinstitutterne har oplyst, at det drejer sig om kommunal garanti på kr. 31,25 mio. kr. Realkreditinstituttet har oplyst, at de vurderer at ejendommens værdi er 122 mio. kr. Selvom deres værdiansættelse ikke er den reelle markedsværdi ved et eventuel salg, giver det dog en indikation på risikoen for den kommunale garanti. Det vurderes at, det selvfølgelig er en forøgelse af den kommunale risiko, men at risikoen stadig er relativ lille.
Hvis kommunen ikke godkender at rykke prioritetsstillingen vil der fra realkreditinstituttet blive krævet en kommunal garanti for lånene. Skulle denne handlemulighed blive benyttet af Økonomiudvalget, anmodes det om at sagen sendes retur til administrationen som vil forholde sig til lovligheden af kommunal garanti og en ny vurdering af hensigtsmæssigheden af optagelse af lånene.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Økonomiudvalget godkender lånoptagelse på 5,65 mio. kr. til udskiftning af rør
2.    at Økonomiudvalget godkender lånoptagelse på 18,51 mio. kr. til udskiftning af tage
3.    at Økonomiudvalget godkender forbedringsarbejdet og lånoptagelse på 3,39 mio. kr. til nyt beboerhus
4.    at Økonomiudvalget godkender at eksisterende lån rykker for de nye lån og at kommunen vedstår tidligere stillede garantier.
5.    at Økonomiudvalget godkender huslejestigninger på 5,74 %
Beslutning i Økonomiudvalget den 23. oktober 2017:
Fraværende:  John Dyrby Paulsen (A)
Godkendt.
­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­Administrative bemærkninger til Byrådsmøde den 27. november 2017
Ved en fejl er sagen ikke blevet videresendt til Byrådet hvorfor sagen kommer på nu.
1.    at Byrådet godkender at eksisterende lån rykker for de nye lån og at kommunen vedstår tidligere stillede garantier.

9. Anlægsbevilling - Renovering af ydermolerne i Halsskov Færgehavn

9.     Anlægsbevilling - Renovering af ydermolerne i Halsskov Færgehavn

Sagsnr.: 330-2016-996                   Dok.nr.: 330-2017-670551                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Her søges om en anlægsbevilling til projektering af renovering af ydermolerne i Halsskov Færgehavn på 0,15 mio. kr.
Baggrund
Molernes stand er i dag meget dårlig og derfor har byrådet besluttet at igangsætte renoveringen af disse.
I forbindelse hermed søges om frigivelse af midler til yderligere forundersøgelser samt klargøring til rådgiverudbud med henblik på projektering af renoveringen samt efterfølgende entreprenørudbud.
Der er afsat et rådighedsbeløb på 0,75 mio. kr. i 2017 og på 5,25 mio. kr. i 2018. Der ansøges om en anlægsbevilling på 0,15 mio. kr. og det forventes at der søges om anlægsbevilling på restbeløbet i løbet af 1. halvdel af 2018. Økonomien for anlægsbevillingen fremgår af vedlagte bilag.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune foreskriver, at der skal søges anlægsbevilling.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge at:
1. Anbefale at Byrådet godkender anlægsbevillingen på 0,15 mio. kr. til projektering af ydermolerne i Halsskov Færgehavn.
2. Afvise ansøgningen at der gives en anlægsbevilling til projektering af ydermolerne i Halsskov Færgehavn. Et afslag vil betyde, at projektet ikke kan igangsættes.
Vurdering
Det anbefales, at der gives en anlægsbevilling til Molerne Halsskov Færgehavn, så projekteringen kan igangsættes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det indstilles, at der gives anlægsbevilling på 0,15 mio. kr., som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 0,75 mio. kr. på sted nr. 240600 Molerne Halsskov Færgehavn.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
01.06
150
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
-150
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at det anbefales overfor Byrådet, at der gives anlægsbevilling på Molerne Halsskov Færgehavn på 0,15 mio. kr.,
2.    at anlægsbevillingen finansieres af afsat rådighedsbeløb på 0,75 mio. kr. på Molerne Halsskov Færgehavn,
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

10. Anlægsregnskab og skema C vedrørende 18 almene boliger med serviceareal - Kastanievej i Slagelse(B)

10.   Anlægsregnskab og skema C vedrørende 18 almene boliger med serviceareal - Kastanievej i Slagelse(B)

Sagsnr.: 330-2013-26673               Dok.nr.: 330-2017-635005                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der fremlægges anlægsregnskaber og skema C ved etablering af 18 almene handicapboliger og serviceareal på Kastanievej i Slagelse.
Baggrund
Byrådet godkendte 31. maj 2010 placeringen af 18 almene boliger ved Kastanievej på det tidligere kaserne areal, der ejes af Slagelse Kommune.
Byrådet godkendte 26. august 2013 tilsagn for støtte (skema A) og den 28. april 2014 anskaffelsessum (skema B) vedr. 18 almene boliger og serviceareal på Kastanievej, Slagelse.
August 2014 blev konstateret forurening/blød bud på byggegrunden. Byrådet godkendte den 24. november 2014 en særskilt anlægsbevilling vedr. forurening/blød bund på Kastanievej 12A-D i Slagelse og finansieringen sket via ejendomsstrategien, hvorfor disse grundforhold ikke påvirker dette anlægsregnskab.
Byrådet godkendte den 19. september 2016 at der blev disponeret 282.000 kr. af bevillingen til servicearealerne på Kastanievej til anlægsbevilling til genopførelse af Pavilloner på Toften.
Boliger og servicearealet blev taget i brug den 1. august 2015 hvor beboerne flyttede fra hhv. botilbud i Rosenkildeparken og hjemmefra.
Der kan nu fremlægges anlægsregnskab for boliger og serviceareal.
Regnskab for 18 ældre-/handicapboliger inkl. boligernes fællesarealer.
Det udarbejdede regnskab for de 18 boliger viser:
· En endelig anskaffelsessum for boligerne på 30.481.848 kr. inkl. moms svarende til et mindreforbrug på 444.600 kr. Mindreforbruget er beregnet ud fra den politisk godkendte anskaffelsessum efter licitationsresultatet på kr. 30.926.448 inkl. moms
· Der vedlægges regnskab for boligerne som bilag 1
· Der vedlægges skema C for boligerne som bilag 2
Regnskab for servicearealerne for personale
Det udarbejdede regnskab for servicearealerne:
· En endelig anskaffelsessum for servicearealerne på netto 1.714.252 kr. excl. moms efter modtagelse af servicearealtilskud fra staten på 720.000 kr. Sammenholdt med nettobevillingen på 2.007.736 kr. excl. moms viser regnskabet et mindreforbrug på 293.484 kr. før disponering af 282.000 til anlægsbevilling til genopførelse af Pavilloner på Toften. Efter disponeringen af 282.000 kr. er det tilbageværende mindreforbrug på 11.484 kr. excl. moms
· Der vedlægges regnskab for serviceareal som bilag 1
· Der vedlægges skema C for serviceareal som bilag 3
Der vedlægges samtidigt revisorerklæringer fra BDO for anlægsregnskaber og skema C for boliger og servicearealer som bilag 4A-C.
Retligt grundlag
Lov om almene boliger §§ 91, 98 og 127 vedrørende garanti og §§ 105, 115 og 115a vedrørende etablering samt Slagelse Kommunes regler for økonomistyring vedr. anlægsregnskaber over 2,0 mio. kr.
Handlemuligheder
De fremlagte regnskaber belyser ud fra gældende regler og praksis resultaterne af anlægsprojekterne for henholdsvis boligerne og servicearealer med en sammenholdning af de givne bevillinger og de afholdte udgifter. Hertil kommer den udarbejdede, vedlagte revisionsrapport.
Med baggrund i regnskaberne og revisionsrapporterne kan Byrådet beslutte at godkende regnskaberne med tilhørende skema C. Byrådet kan også beslutte at bede om supplerende oplysninger til regnskaberne.
Vurdering
Det er administrationens vurdering at de fremlagte anlægsregnskaber med tilhørende revisionsrapport kan godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Mindreforbruget vedr. boligerne indgår i den endelige finansiering af boligerne og skal derfor ikke tilføres kassen.
Det samlede mindreforbrug vedr. servicearealet på i alt 11.484 kr. foreslås tilført kassen
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2016
2017
2018
2019
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
4.01
 
-11
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
11
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Borgere, der anvises en bolig i en af de 18 boliger vil afhængig af indtægtsgrundlag i form af kontanthjælp, førtidspension eller alderspension være berettiget til boligsikring eller boligydelse efter en individuel beregning
Indstilling
Handicap og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at anskaffelsessummen for de 18 boliger på 30.481.848 incl. moms godkendes.
2.    at Skema C for de 18 almene boliger godkendes
3.    at anskaffelsessummen for serviceareal på 1.714.252 kr. excl. moms godkendes.
4.    at Skema C for servicearealet godkendes
5.    at mindreforbruget vedr. servicearealet på 11.484 kr. excl. moms tilføres kassen.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 6. november 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

11. Anlægsregnskab 3 pavilloner ved Forsorgshjemmet Toften (B)

11.   Anlægsregnskab 3 pavilloner ved Forsorgshjemmet Toften (B)

Sagsnr.: 330-2016-58222               Dok.nr.: 330-2017-538388                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der fremlægges anlægsregnskab for reetablering af 3 pavilloner ved Forsorgshjemmet Toften i Slagelse
Baggrund
Byrådet godkendte den 19. september 2016 anlægsbevilling på 2,320 mio. kr. til genopførsel af 2 nedbrændte pavillonboliger samt genopførsel af 1 nedslidt pavillon, således de i alt 3 pavilloner genopføres som permanente boliger.
Pavillonerne blev genopført således, at de 2 sidst opførte boliger kunne tages i brug den 17. februar 2017.
Anlægsregnskabet viser:
Anlægsbevilling                                                          kr. 2.320.000
Afholdte anlægsudgifter                                             kr. 2.335.473
Merforbrug                                                                kr.     15.473
Merforbruget skyldes ekstraudgifter til opretning af terræn omkring de 3 pavilloner.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse kommune
Handlemuligheder
Med baggrund i regnskabet kan Byrådet beslutte at godkende regnskabet. Byrådet kan også beslutte at bede om supplerende oplysninger til regnskaberne.
Vurdering
Det er administrationens vurdering at det fremlagte anlægsregnskab er retvisende og kan godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Merforbruget på kr. 15.473 foreslås finansieret af Ejendomsservice ved Kommunale Ejendomme
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
6.03/022300
-15
 
 
 
Anlæg
4.01/542500
 15
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Handicap og Psykiatrichefen indstiller,
1.    at anlægsregnskabet for genetablering af 3 pavilloner ved Forsorgshjemmet Toften godkendes.
2.    at merforbruget kr. 15.473 finansieres af Ejendomsservice sted 022300
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 6. november 2017:
Fraværende: 
Godkendt.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

12. Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. for 3. kvartal 2017 (B)

12.   Anlægsregnskaber under 2 mio. kr. for 3. kvartal 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2017-30423               Dok.nr.: 330-2017-692359                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende bevillinger for de anlægsregnskaber under 2 mio. kr., som er godkendt i fagudvalgene i 3. kvartal 2017, og hvor der er et mer- eller mindreforbrug, som skal finansieres af kassen, driften eller andre anlægsprojekter.
Baggrund
Ifølge reglerne for Økonomistyring og ledelsestilsyn for Slagelse Kommune skal anlægsregnskaber med bruttoudgifter eller –indtægter på 2 mio. kr. eller derunder kun godkendes i de respektive fagudvalg. Da flere af anlægsregnskaberne enten har mer- eller mindreforbrug, som skal finansieres af kassen, driften eller andre anlægsprojekter, skal sagerne forelægges Byrådet til godkendelse.
Der er i 3. kvt. 2017 godkendt 2 anlægsregnskaber under 2. mio. kr. med mindreforbrug i fagudvalgene. Den samlede økonomi for de godkendte regnskaber er således:
                                            1.000 kr.
Samlet nettoanlægsbevilling       493
Samlede nettoudgifter                483
Mindreindtægt i alt                       10
I bilag 1 fremgår de anlægsregnskaber med mindreforbrug, der er godkendt i fagudvalgene for 3. kvt. 2017.
Retligt grundlag
Styrelsesloven og reglerne for økonomistyring og ledelsestilsyn for Slagelse Kommune.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Center for Økonomi anbefaler at anlægsregnskaberne godkendes, således at alle formelle krav er opfyldt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ifølge reglerne for økonomistyring og ledelsestilsyn i Slagelse Kommune skal et evt. mindreforbrug tilføres kassen og et evt. merforbrug skal finansieres inden for udvalgets egen budgetramme. Mer- og mindreforbrug for en stor del af anlægsregnskaberne vedrørende køb/salg har dog i 2017 været med til at finansiere de budgetterede salgsindtægter på arealer og ejendomme.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg, salgsindt.
01.05
5
 
 
 
Anlæg, jf. bilag 1
01.05/07.01
-10
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
5
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Økonomi- og Teknikdirektion indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler at mindreforbrug på anlægsregnskaberne i bilag 1 godkendes.
2.    at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler at 0,005 mio. kr. omplaceres til anlægsprojektet vedrørende salgsindtægter på arealer og ejendomme og at 0,005 mio. kr. tilføres kassen.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

13. Rådighedsbeløb, anlægsbevilling og anlægsregnskab under 2 mio. kr. - salg af arealet Borgergade 151-153A, Vemmelev (B)

13.   Rådighedsbeløb, anlægsbevilling og anlægsregnskab under 2 mio. kr. - salg af arealet Borgergade 151-153A, Vemmelev (B)

Sagsnr.: 330-2016-88462               Dok.nr.: 330-2017-645043                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der søges om rådighedsbeløb og anlægsbevilling på nettoindtægt 0,853 mio. kr. vedrørende salg af boligarealet Borgergade 151-153A, Vemmelev. Indtægten foreslås tilført salgsindtægter for arealer og ejendomme.
Samtidig er der udarbejdet anlægsregnskab som søges godkendt. Anlægsregnskabet skal indgå i en samlet oversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
Der søges om anlægsbevilling på indtægten og udgiften vedrørende Borgergade 151-153A.
Det er praksis, at der på denne type sager efterfølgende søges de fornødne anlægsbevillinger, således at der løbende er overensstemmelse mellem de faktiske indtægter/udgifter og anlægsbevillinger på de enkelte anlægsprojekter.
Der skal samtidig aflægges afsluttende anlægsregnskab for anlægsprojektet.
Salg boligareal Borgergade 151-153A (stednr. 002516)
Økonomiudvalget vedtog den 20. juni 2016 at udbyde boligarealet Borgergade 151-153A, Vemmelev til salg for højeste bud over mindsteprisen på 1,2 mio. kr. + moms.
Efter vurdering af arealet besluttede Økonomiudvalget den 21. november 2016 at salgsprisen ændres til 1,0 mio. kr. + moms. Endvidere gav Økonomiudvalget bemyndigelse til at sælge til en pris som ligger op til 5% under vurderingsprisen, såfremt denne ikke kan opnås.
Boligarealet blev solgt pr. 1. oktober 2017 for 0,950 mio. kr. + moms.
Der har været afholdt udgifter til ejendomsmægler, landinspektør og advokat.
(1.000 kr.)
Nettoindtægtsbevilling ............. 0
Nettoindtægter ................... 950
Nettoudgifter........................ 97
Merindtægt......................... 853
Nettoindtægten indgår som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.
Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilag 1 – anlægsregnskab Borgergade 151-153A.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at Byrådet skal godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge at:
1. Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling og det tilhørende anlægsregnskab samt lade nettoindtægten indgå som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.
2. Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling og det tilhørende anlægsregnskab, men foreslå at tilføre nettoindtægten til andet anlægsprojekt eller kassen.
Vurdering
Det anbefales, at rådighedsbeløb og anlægsbevilling gives, det tilhørende anlægsregnskab godkendes og at nettoindtægten indgår som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber skal der aflægges regnskab pr. anlægsprojekt, hvor et evt. merforbrug finansieres af udvalgets driftsbudget, mens et evt. mindreforbrug tilføres kassen.
På køb og salg af kommunens ejendomme er der imidlertid ikke afledte driftsbudgetter, og derfor indstilles det, at afvigelsen på køb og salg i dette tilfælde tilføres en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Anlæg
01.05
   -853
 
 
 
Anlæg
01.05
    853
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchef for Center for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at der gives et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på indtægten 0,950 mio. kr. og på udgiften på 0,097 mio. kr. i 2017,
2.    at nettoindtægten indgår som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme,
3.    at anlægsregnskabet godkendes,
4.    at anlægsregnskabet indgår i oversigten over afsluttede anlægsregnskaber under 2 mio. kr.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

14. Rådighedsbeløb, anlægsbevilling og anlægsregnskab under 2 mio. kr. - salg af Akaciegården, Vemmelev (B)

14.   Rådighedsbeløb, anlægsbevilling og anlægsregnskab under 2 mio. kr. - salg af Akaciegården, Vemmelev (B)

Sagsnr.: 330-2016-88462               Dok.nr.: 330-2017-606210                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Der søges om rådighedsbeløb og anlægsbevilling på nettoindtægt 1,775 mio. kr. vedrørende salg af ejendommen Akaciegården, Akacievej 8, Vemmelev. Indtægt på 1,425 mio. kr. foreslås tilført salgsindtægter for arealer og ejendomme. Den resterende indtægt på 0,350 mio. kr. foreslås tilført Ejendomsstrategien.
Samtidig er der udarbejdet anlægsregnskab som søges godkendt. Anlægsregnskabet skal indgå i en samlet oversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
Der søges om anlægsbevilling på indtægten og udgiften vedrørende Akaciegården.
Det er praksis, at der på denne type sager efterfølgende søges de fornødne anlægsbevillinger, således at der løbende er overensstemmelse mellem de faktiske indtægter/udgifter og anlægsbevillinger på de enkelte anlægsprojekter.
Der skal samtidig aflægges afsluttende anlægsregnskab for anlægsprojektet.
Salg af Akaciegården, Vemmelev (stednr. 013500)
Økonomiudvalget vedtog den 20. juni 2016 at udbyde ejendommen Akaciegården, Akacievej 8, Vemmelev til salg for højeste bud over mindsteprisen på 1,8 mio. kr.
Efter vurdering af ejendommen besluttede Økonomiudvalget den 21. november 2016 at fastholde salgsprisen til 1,8 mio. kr. Endvidere gav Økonomiudvalget bemyndigelse til at sælge til en pris som ligger op til 5% under vurderingsprisen, såfremt denne ikke kan opnås.
Ejendommen blev solgt pr. 1. april 2017 for 1,844 mio. kr.
Af salgsindtægten skal 0,350 mio. kr. tilføres Ejendomsstrategien, idet Juniorklubben skulle flytte tilbage til Vemmelev Skole. Beløbet skulle bruges til istandsættelse.
Der har været afholdt udgifter til ejendomsmægler.
(1.000 kr.)
Nettoindtægtsbevilling ............. 0
Nettoindtægter ................ 1.844
Nettoudgifter........................ 69
Merindtægt...................... 1.775
Nettoindtægten indgår som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme samt tilføres Ejendomsstrategien.
Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilag 1 – anlægsregnskab Akaciegården.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at Byrådet skal godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge at:
1. Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling og det tilhørende anlægsregnskab samt lade nettoindtægten indgå som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme samt at en del tilføres Ejendomsstrategien.
2. Godkende rådighedsbeløb og anlægsbevilling og det tilhørende anlægsregnskab, men foreslå at tilføre nettoindtægten til andet anlægsprojekt eller kassen.
Vurdering
Det anbefales, at rådighedsbeløb og anlægsbevilling gives, det tilhørende anlægsregnskab godkendes og at nettoindtægten indgår som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme samt at en del tilføres Ejendomsstrategien.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber skal der aflægges regnskab pr. anlægsprojekt, hvor et evt. merforbrug finansieres af udvalgets driftsbudget, mens et evt. mindreforbrug tilføres kassen.
På køb og salg af kommunens ejendomme er der imidlertid ikke afledte driftsbudgetter, og derfor indstilles det, at afvigelsen på køb og salg i dette tilfælde tilføres en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme samt at en del tilføres Ejendomsstrategien.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
06.03
    350
 
 
 
Anlæg
01.05
  1.425
 
 
 
Anlæg
01.05
-1.775
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Center for Kommunale Ejendomme indstiller,
1.    at der gives et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på indtægten på 1,844 mio. kr. og på udgiften på 0,069 mio. kr. i 2017,
2.    at en del af nettoindtægten 1,425 mio. kr. indgår som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme samt at den resterende nettoindtægt 0,350 mio. kr. tilføres Ejendomsstrategien,
3.    at anlægsregnskabet godkendes,
4.    at anlægsregnskabet indgår i oversigten over afsluttede anlægsregnskaber under 2 mio. kr.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

15. Anlægsregnskaber > 2 mio. kr. - Teknik og Miljø (B)

15.   Anlægsregnskaber > 2 mio. kr. - Teknik og Miljø (B)

Sagsnr.:                                           Dok.nr.: 330-2017-592771                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
For anlægsprojekter, hvor bruttoudgift er større end 2 mio. kr., skal der udfærdiges særskilt anlægsregnskab. Anlægsregnskabet skal ledsages af en regnskabsforklaring og forelægges Byrådet.
Baggrund
Center for Teknik og Miljø har udarbejdet del-anlægsregnskab for:
214500 Vintermateriel (2016)
Anlægsbevilling                                                          2.300.000 kr.
Afholdte udgifter                                                       2.035.207 kr.
Mindreudgift                                                                264.793 kr.
Det er første del-regnskab.
Der er indkøbt det mest presserende materiel samt udarbejdet investerings-/udskiftningsplan og kravsspecifikation på de forskellige kategorier med henblik på udbud. Udbuddet er udskudt pga. budgetforskydning som følge af budgetaftale 2017-2020.
Mindreudgift er overført til 2017.
222739 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger (2016)
Bevilling                                                                   7.524.000 kr.
Afholdte udgifter                                                       2.719.200 kr.
Mindreudgift                                                             4.804.800 kr.
Der er tidligere aflagt del-regnskab til og med 2015
 i alt                                                                      34.353.377 kr.
Regnskab 2016                                                         2.719.200 kr.
Med dette del-regnskab er aflagt for i alt                     37.072.577 kr.
I 2016 er lavet venstresvingsbaner på Ndr. Ringgade ved Nordvej, ny trafiksikkerhedsplan, mindre trafiksikkerhedstiltag, handleplanprojekter, rundkørsler, sikker skolevej Antvorskov skole, Valbygårdsvej – etablering af cykelbane og støtteheller, projektansættelse. Trafik- og Byggestyrelsen har finansieret signalstrategi med 1,7 mio. kr.
Mindreudgift er overført til 2017.
222850 Trafiksanering vestre Ringgade (2013-2016)
Bevilling                                                                 13.900.000 kr.
Afholdt udgift                                                          12.125.405 kr.
Mindreudgift                                                             1.774.595 kr.
Det er første del-regnskab.
Der er givet anlægsbevilling til Trafiksanering Vestre Ringgade samt signaloptimering Vestre Ringgade – Sdr. Ringgade. Det forventes at staten finansierer en del af udgiften med 0,5 mio. kr. Pengene fra staten kommer først når arbejdet er færdig. Arbejdet forventet fysisk afsluttet i 2017, mens statens tilskud først forventes i 2018.
Mindreudgift er overført til 2017.
222880 Modulvogntog-Tilpasning af vejanlæg (2015-2016)
Bevilling                                                                   5.400.000 kr.
Afholdt udgift                                                            3.068.730 kr.
Mindreudgift                                                             2.331.270 kr.
Det er første del-regnskab.
Der er lavet tilpasning af vejanlæg ved afkørsel 42 via Tårnborgvej til Korsør Havn samt Slagelsevej via Skælskørvej – Sorø Landevej – Stigsnæs Landevej – Ladebovej. Arbejdet ved Tårnborgvej er afsluttet. Slagelsevej forventes afsluttet i løbet af 2017.
Mindreudgift er overført til 2017.
Retligt grundlag
Slagelse kommunes regler for Anlægsstyring.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Centerchef for Teknik og Miljø anbefaler, at regnskaberne godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Jf. Slagelse Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ skal overskridelse af en anlægsbevilling finansieres inden for fagudvalgets egen budgetramme 1 (løn samt øvrige driftsudgifter/-indtægter). Mindreudgift tilføres kassen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefeb for Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales over for Byrådet
1.    at del-anlægsregnskaberne godkendes.
Beslutning i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

16. Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - salg af arealer til jordfordelingspulje (B)

16.      Anlægsregnskab over 2 mio. kr. - salg af arealer til jordfordelingspulje (B)

Sagsnr.:                                           Dok.nr.: 330-2017-678359                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Anlægsregnskab for salg af landbrugsarealer til jordfordelingspulje søges godkendt. Anlægsregnskabet skal indgå i en samlet oversigt over afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
Der skal aflægges afsluttende anlægsregnskab for alle anlægsprojekter.
Industrimærsken ved Vemmelev (sted nr. 005670)
Økonomiudvalget har ad 3 omgange vedtaget at bidrage med salg af areal til jordfordelingspuljen: Den 17. november 2014 med ca. 27,1 ha beliggende ved Bildsøvej, den 19. oktober 2015 med ca. 22,2 ha beliggende syd for Borgergade ved Vemmelev og den 20. juni 2016 med ca. 0,28 ha ved Mærskvejen 9.
Arealerne blev solgt til priser fastsat af Jordfordelingskommission øst for Lillebælt til NaturErhvervstyrelsen.
I løbet af 2015 blev der således indbetalt i alt 5,132 mio. kr. for de arealer, der blev solgt til Jordfordelingspuljen, ligesom der efterfølgende er indbetalt i alt 0,03 mio. kr.
Byrådet vedtog den 26. oktober 2015, at 3,8 mio. kr. af provenuet ved salg af jord i jordfordelingspuljen skal dække restfinansieringen af projektet Tude Ådal. Denne del af købesummen indgår i et særskilt anlægsregnskab vedr. Tude Ådal.
Byrådet vedtog den 28. november 2016 at bevilge rådighedsbeløb og anlægsbevilling på restbeløbet på 1,332 mio. kr. til stednr. 005670, idet denne del af salgsindtægten indgået som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme på politikområde 01.05.
(1.000 kr.)
Nettoindtægtsbevilling ....... 5.132
Nettoindtægter ................ 5.162
Netto-merindtægt.................. 30
Netto-merindtægten indgår som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.
Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilag 1 – anlægsregnskab for salg af arealer til jordfordelingspulje.
Retligt grundlag
Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsregnskaber, hvor bruttoudgifterne er over 2 mio. kr., skal fremlægges til godkendelse i Byrådet.
Handlemuligheder
Økonomiudvalget kan vælge at:
1. Godkende anlægsregnskabet og lade netto-merindtægten indgå som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.
2. Godkende anlægsregnskabet, men foreslå at tilføre netto-merindtægten til andet anlægsprojekt eller kassen.
Vurdering
Det anbefales, at anlægsregnskabet godkendes, og at netto-merindtægten indgår som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I forbindelse med aflæggelse af anlægsregnskaber skal der aflægges regnskab pr. anlægsprojekt, hvor et evt. merforbrug finansieres af udvalgets driftsbudget, mens et evt. mindreforbrug tilføres kassen.
På køb og salg af kommunens ejendomme er der imidlertid ikke afledte driftsbudgetter, og derfor indstilles det, at afvigelsen på køb og salg i dette tilfælde tilføres som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Anlæg
01.05
-30
 
 
 
Anlæg
01.05
 30
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen indstiller,
1.    at anlægsregnskabet for salg af areal til jordfordelingspulje godkendes,
2.    at netto-merindtægten indgår som en del af de budgetterede salgsindtægter for arealer og ejendomme,
3.    at anlægsregnskabet indgår i oversigten over afsluttede anlægsregnskaber over 2 mio. kr.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

17. Frigivelse af anlægsbevilling til kapacitetsudvidelse på dagtilbudsområdet i Korsør (B)

17.   Frigivelse af anlægsbevilling til kapacitetsudvidelse på dagtilbudsområdet i Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2017-75631               Dok.nr.: 330-2017-698799                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal via fagudvalget træffe beslutning om at give anlægsbevilling til det afsatte rådighedsbeløb på 5 mio. i 2018 til dagtilbud i Korsør.
Baggrund
Uddannelsesudvalget drøftede den 6. juni 2017 kapaciteten på dagtilbudsområdet, som en del af budgetdrøftelsen. Baggrunden er, at der i perioden 2015 til 2017 har været en mærkbar stigning i børnetallet – herunder særligt i Korsør.
Af sagsfremstillingen fremgik:
Der er akut behov for kapacitetsudvidelse i Korsør Syd
Det tidligere gæstehus, der nu rummer en afdeling for de mindste børn i daginstitutionen Lillskov i Korsør, har vist sig uegnet til at rumme det antal børn, som der var kalkuleret med. Indretningen i huset er uhensigtsmæssig og giver personalet en række løft og vrid – når børnene skal bæres op og ned ad trapper, når de skal pusles. Endvidere er der kun midlertidigt givet tilladelse til at ejendommen kan anvendes til 0-5 årige.
Derfor foreslår Center for Kommunale Ejendomme i samarbejde med Center for Børn og Familie, at der laves en udvidelse af Daginstitutionen Lilleskov, således at alle børn kan rummes på én matrikel. Da tilladelsen på Skovvej 99 (det tidligere gæstehus) udløber med udgangen af året, foreslår Center for Kommunale Ejendomme samtidigt, at der laves en midlertidig pavillonløsning, hvor børnene kan have base indtil en udbygning er på plads. En pavillonløsning kan være tilstede på matriklen samtidigt med at udbygning finder sted.
Varig løsning - udbygning
Estimeret anlægsramme – 104 m² Børneareal: 4,875 mio. kr.
Estimeret driftsramme pr. år 137.340 kr.
Tidsperspektiv: 10-15 måneder efter beslutning
Midlertidig løsning - lille pavillonløsning på Lilleskovvej i byggeperioden
Estimeret udgift – 495.000 kr. (2017-ultimo 2018)
Estimeret driftsudgift pr. år 46.000 kr.
Notatet der ligger til grund for ovenstående er vedlagt sagen som bilag.
Byrådet afsatte i forbindelse med budget 2018-2021 5 mio. kr. i 2018 til udbygning af kapaciteten på dagtilbudsområdet i Korsør.
Retligt grundlag
Styrelsesloven.
Jf. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal Byrådet give anlægsbevilling, før arbejdet kan igangsættes.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at anbefale frigivelse af anlægsbevilling.
Udvalget kan godkende, at der administrativt bliver arbejdet videre med udarbejdelse af konkretforslag til udvidelse af Lilleskov.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Byrådet via fagudvalget træffe beslutning om at give an-lægsbevilling til det afsatte rådighedsbeløb således, at kapaciteten i Korsør hurtigst muligt udvides.
Administrationen anbefaler, at Udvalget giver mandat til, at der bliver udarbejdet et konkret forslag til udbygning af Lilleskov. Indtil en sådan udbygning står færdig er der behov for en forlængelse af den midlertidige godkendelse af Skovvejen 99 til brug for børn under 6 år. Forslaget bliver herefter forelagt til politisk behandling.
En eventuel forlængelse af den midlertidige godkendelse forudsætter, at der er udsigt til en permanent løsning.
Administrationen anbefaler at det konkrete forslag til udbygning sker i tæt samspil med center for Kommunale Ejendomme og repræsentanter fra Daginstitutionen Lilleskov.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Anlægsbevillingen er en udmøntning af det i budget 2018-2021 afsatte rådighedsbeløb.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
8.02
 
5.000
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
8.02
 
-5.000
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Centerchefen for Børn og Familie indstiller,
1.    at Uddannelsesudvalget overfor Byrådet anbefaler, at der bliver givet anlægsbevilling kr. 5.000.000 til det på sted 514041 afsatte rådighedsbeløb
2.    at Uddannelsesudvalget godkender, at administrationen i samarbejde med Center for Kommunale Ejendomme og repræsentanter fra Daginstitutionen Lilleskov udarbejder konkret forslag til udbygning af Lilleskov. Forslaget bliver herefter forelagt til politisk behandling.
3.    at Uddannelsesudvalget godkender, at administrationen søger forlængelse af den midlertidige godkendelse af Skovvejen 99 til brug for børn under 6 år.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. november 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Godkendt og anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

18. Frigivelse af anlægsbevilling og godkendelse af projektforslag på udvidelse af Skovbørnhuset (B)

18.   Frigivelse af anlægsbevilling og godkendelse af projektforslag på udvidelse af Skovbørnhuset (B)

Sagsnr.: 330-2017-75562               Dok.nr.: 330-2017-698791                                          Åbent
Kompetence: Byråd og Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Før udbygning af Skovbørnehuset i Slagelse kan sættes i gang, skal Byrådet via fagudvalget træffe beslutning om at give anlægsbevilling til det afsatte rådighedsbeløb. I budget 2018 er afsat rådighedsbeløb på 10 mio. kr. udbygning af Skovbørnehuset med plads til yderligere 71 børn.
Uddannelsesudvalget skal under forudsætning af, at Byrådet godkender anlægsbevillingen, træffe beslutning om projektforslag for udvidelsen af Skovbørnehuset med i alt 504 m² med en option på et orangeri (23 m²), såfremt dette kan opføres indenfor bevilling.
Baggrund
Byrådet afsatte i forbindelse med budget 2017-2020 20 mio. kr. i 2018 til udbygning af kapaciteten på dagtilbudsområdet i Slagelse by.
Baggrunden er det stærkt voksende børnetal – særligt stiger antallet af 0-2 årige i Slagelse Kommune som helhed og i Slagelse by i særdeleshed.
På baggrund af en tidsplan, der sigter mod, at udbygningen Skovbørnehuset i Slagelse skal kunne tages i brug primo 2019 har en arbejdsgruppe sammen med rådgiver udarbejdet projektforslag (vedlagt sagen som bilag).
Næste skridt i processen er under forudsætning af, at der gives anlægsbevilling og projektforslag bliver godkendt, at projektet sendes i udbud (se tidsplanen der er vedhæftet sagen som bilag).
Center for Kommunale Ejendomme er bygherrerådgiver.
Retligt grundlag
Styrelsesloven.
Jf. Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn skal Byrådet give anlægsbevilling, før arbejdet kan igangsættes.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at anbefale frigivelse af anlægsbevilling, hvorefter arbejdet sættes i gang som beskrevet i bilagene.
Udvalget kan godkende projektforslag, som de fremgår af bilagene – eller give bemærkninger/ønsker til det fremlagte.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Byrådet via fagudvalget træffer beslutning om at give anlægsbevilling til det afsatte rådighedsbeløb således, at kapaciteten i Slagelse by udvides.
Administrationen anbefaler, at projektforslag bliver godkendt, som det er beskrevet i bilaget. Anbefalingen tager afsæt i, at materialet er resultatet af et meget tæt samspil mellem repræsentanter fra Skovbørnehusets personale og bestyrelse og repræsentanter fra bygherrerådgiver og Center for Børn og Familie.
Administrationen anbefaler endvidere, at tilbygningen udføres i hovedentreprise, da denne entrepriseform vil være rationel og tidsbesparende for dette byggeri. Der vil være flere lokale virksomheder, der kan byde på opgaven, og mindre virksomheder kan byde på underentrepriser.
Skovbørnehuset (bestyrelsen, medarbejderne og ledelsen) har fremsendt en udtalelse vedrørende byggeriet. (Vedlagt sagen som bilag).
Skovbørnehusets brugere udtrykker tilfredshed med inddragelsen i processen, hvor de føler, at der er blevet lyttet til deres ønsker til en kommende udbygning.
Samtidigt udtrykker Skovbørnehuset en bekymring for, hvad en udvidelse af børnegruppen betyder for pædagogikken i institutionen – herunder også en anerkendelse af, at der ligger et stort arbejde for personalegruppen forud for ibrugtagning af en udbygning.
Endeligt har Skovbørnehuset i hele processen haft et ønske om, at der som en del af udbygningen kan etableres et orangeri. Orangeriet fremgår af projektplanen – men da det ikke er et opholdsrum og dermed bibringer yderligere kapacitet, er det i projektforslaget præsenteret som en option.
Afdelingen for Dagtilbud vil fortsat understøtte Skovbørnehuset i processen, således at der i fællesskab arbejdes for at sikre, at en ny tilbygning i Skovbørnehuset bliver et godt sted at være for både børn og voksne. Understøttelsen vil have fokus på både den ledelsesmæssige udfordring og den pædagogiske praksis. Konkret vil der blive tale om supervision og vejledning fra Afdelingen for Dagtilbud og enheden Pædagogisk Udvikling og Inklusion.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Anlægsbevillingen er en udmøntning af det i budget 2018-2021 afsatte rådighedsbeløb.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2017
2018
2019
2020
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
Drift
 
 
 
 
 
Anlæg
8.2
10.000
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
8.2
-10.000
 
 
 
Kassen
 
 
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkning
Indstilling
Centerchefen for Børn og Familie indstiller,
1.    at Uddannelsesudvalget overfor Byrådet anbefaler, at der bliver givet anlægsbevilling kr. 10.000.000 til det på sted 514545 afsatte rådighedsbeløb
2.    at Uddannelsesudvalget godkender projektforslag, som det fremgår af bilagene.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 6. november 2017:
Fraværende:  Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Godkendt og anbefales
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

19. Skælskørvej / Bjarkesvej 4200 - spildevandstillæg 5 2015 - 2018 (B)

19.   Skælskørvej / Bjarkesvej 4200 - spildevandstillæg 5 2015 - 2018 (B)

Sagsnr.: 330-2016-73920               Dok.nr.: 330-2017-633316                                          Åbent
Kompetence: Byråd
Beslutningstema
Byrådet skal beslutte, om tillæg 5 til spildevandsplan 2015-2018 vedr. separatkloakering i området Skælskørvej/Bjarkesvej i Slagelse kan vedtages.
Tillægget har efter behandling i Erhvervs-, Plan-, og Miljøudvalget d. 7. august 2017 været sendt i offentlig høring i 8 uger.
Baggrund
I forbindelse med den planlagte udvidelse af fjernvarmeområdet i Slagelse, undersøgte SK Forsyning de pågældende områders øvrige ledningsnet.
Kloakkens tilstand i området ved Skælskørvej og Bjarkesvej har vist sig at være i meget dårlig stand, i et omfang som nødvendiggør snarlig udskiftning. Området er i dag fælleskloakeret, mens de omkringliggende kvarterer er separatkloakeret. Samlet er der 53 ejendomme, som er fælleskloakeret (se bilag). Området er ikke planlagt separatkloakeret i spildevandsplan 2015-2018, men omvendt fremgår det netop af planen, at varmeforsyningens ledningsarbejder kan betyde en omprioritering.
For ikke at skulle gennemgrave kvarteret med få års mellemrum, ønsker SK Forsyning at udskifte kloakledningerne samtidig med etablering af fjernvarmen. Af hensyn til bl.a. fremtidig klimasikring og forbedring af vandmiljøet foreslås det, at området samtidig separatkloakeres. Endvidere vil separatkloakering medvirke til at sikre kunderne i området og Slagelse by generelt mod utilsigtede oversvømmelser, og mindske belastningen af kloaksystemet, herunder renseanlægget, og Tude Å.
I forbindelse med separatkloakeringsprojektet vil fællesledningen blive renoveret/udskiftet i nødvendigt omfang og fremadrettet fungere som spildevandsledning.
Til orientering skal det oplyses, at SK Forsyning med deltagelse af Slagelse kommune har afholdt borgermøde om projektet d. 24. januar 2017. Mødet var primært et orienteringsmøde og var meget velbesøgt med ca. 70 borgere. Efterfølgende er høringsbrev sammen med forslag til tillæg til spildevandsplanen sendt ud til de 53 grundejere i 8 ugers offentlig høring.
Der er kun indkommet 1 høringssvar, som ikke er en indsigelse imod selve separatkloakeringen, men om placering af kloakledning. Høringssvaret inkl. SK Forsynings bemærkninger er vedlagt som bilag.
Retligt grundlag
Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Der skal træffes beslutning, da separatkloakeringsprojektet ikke kan udskydes, hvis man vil udnytte synergieffekten ved at separatkloakere samtidig med anlæggelsen af fjernvarme i området.
Der er umiddelbart 2 handlemuligheder:
1. Separatkloakeringen gennemføres som planlagt
2. Separatkloakering gennemføres ikke
1. Separatkloakeringen gennemføres som planlagt
Ved at gennemføre separatkloakeringen følger man den planlagte strategi om en generel separatkloakering i Slagelse Kommunes kloakerede områder. Separatkloakeringen vil mindske risikoen for opstuvning af spildevand i huse, kældre og terræn ved kraftig regn, og vil mindske forurening i vandløbet Skidenrenden og Tude Å.
Ved at gennemfører projektet samtidig med anlæggelsen af fjernvarmen sparer forsyningen ca. 2,0 mio. kr.
2. Separatkloakeringen gennemføres ikke
Ved ikke at gennemføre separatkloakeringen følger man ikke den planlagte strategi om en generel separatkloakering i Slagelse Kommunes kloakerede områder. Ovennævnte fordele opnås ikke, men SK Forsyning og borgerne sparer penge.
Under alle omstændigheder skal eksisterende fællesledninger renoveres, hvilket vil blive foretaget i forbindelse med fjernvarmeprojektet. Så synergi opnås fortsat med projekterne.
Vurdering
Der et Center for Teknik og Miljø’s vurdering, at separatkloakeringen bør gennemføres som planlagt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Alle udgifter afholdes af SK Forsyning.
SK Forsyning A/S oplyser, at der er budgetteret med 5,0 millioner kr. for separatkloakeringen af området. Dette er indenfor de beløb, som er afsat til separatkloakering i spildevandsplanens planperiode 2015-2018.
Der opkræves ikke tilslutningsbidrag fra allerede kloakerede ejendomme, dog skal lodsejeren selv afholde udgifter til ledningsarbejdet på egen grund. Der skal fortsat betales vandafledningsbidrag efter SK Forsynings takster.
Prisen for separering for den enkelte grundejer afhænger bl.a. af husets placering på grunden, den nuværende rørføring på grunden og antallet af nedløbsrør. Prisen afhænger også af, hvor meget arbejde man selv kan og må gøre i forhold til projektet. Det er SK Forsynings erfaring, at de fleste borgere vil kunne separere deres ejendom for et beløb imellem 10.000 og 40.000 kr. Der vil være undtagelser, hvor det kan blive dyrere. F.eks. hvor kloakken ligger særlig ufordelagtigt, men de er atypiske.
Med Slagelse kommunes administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser er det muligt for grundejere at søge dispensation for beløb der overstiger kr. 70.000 pr. separeringsprojekt.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at tillæg nr. 5 til spildevandsplan 2015-2018 vedtages
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. november 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

20. Kloakering Bildsø Strand - Spildevandsplantillæg 6 (B)

20.   Kloakering Bildsø Strand - Spildevandsplantillæg 6 (B)

Sagsnr.: 330-2017-44303               Dok.nr.: 330-2017-634822                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Det skal besluttes, om tillæg 6 til spildevandsplan 2015-2018 vedr. kloakering af Bildsø Strand kan vedtages.
Tillægget har efter behandling i Erhvervs-, Plan-, og Miljøudvalget d. 7. august 2017 været sendt i offentlig høring i 8 uger.
Baggrund
Det blev ved vedtagelsen af spildevandsplan 2010 – 2020 besluttet, at hele sommerhusområdet ved Musholm Bugt skulle kloakeres. Den sidste etape i projektet er Bildsø Strand, som er planlagt igangsat forår 2018. Kloakeringen omfatter ca. 300 ejendomme.
Forslag til tillæg 6 til spildevandsplanen blev sendt ud til alle grundejere ved Bildsø Strand i 8 ugers offentlig høring. Slagelse kommune har med deltagelse af SK Forsyning afholdt borgermøde om projektet d. 7. september 2017 i Stillingehallen. Mødet var meget velbesøgt med ca. 200 borgere.
Center for Teknik og Miljø har modtaget 3 høringssvar. Der er indkommet høringssvar fra SK Forsyning og 2 grundejere. Høringssvarene handler primært om nødvendigheden af projektet. Alle høringssvar, Center for Teknik og Miljø samt SK Forsynings bemærkninger kan ses i hvidbogen, der er bilagt sagen.
Ved beslutningen d. 7. august 2017 om at sende tillæg 6 i høring, blev det samtidig besluttet, at der skulle foretages en miljøundersøgelse af nødvendigheden af kloakeringen ved Bildsø Strand. I den forbindelse afholdte administrationen et møde med Grundejerforeningen Bildsø Plantagegrunde d. 18. september 2017. Ved mødet blev rapporter fra et større registrering- og undersøgelsesprogram i sommerhusområdet fra 2007 drøftet. De viste bl.a., at der ikke er en væsentlig miljømæssig begrundelse for at kloakere de 65 ejendomme ved Bildsø Plantage. Det blev aftalt, at en undersøgelse kunne undlades, og at der i stedet udarbejdes et miljønotat (vedlagt hvidbogen).
Grundejerforeningen Bildsø Plantagegrunde har d. 21. oktober 2017 sendt en mail til kommunen, hvori de oplyser, at grundejerforeningen har afholdt ekstraordinær generalforsamling om foreningens holdning til kloakering. Resultatet af generalforsamlingen var et overvældende flertal for kloakering (mail vedlagt indstillingen). Grundejerforeningen trækker samtidig deres høringssvar tilbage.
Retligt grundlag
Miljøbeskyttelsesloven § 32 og spildevandsbekendtgørelsen.
Handlemuligheder
Der er umiddelbart 2 handlemuligheder:
1. Kloakeringen gennemføres som planlagt
2. Kloakering gennemføres ikke
1. Kloakeringen gennemføres som planlagt
Ved at gennemføre kloakeringen ved Bildsø Strand følger man planen om kloakering af hele sommerhusområdet ved Musholm Bugt.
Komforten forbedres for sommerhusejerne, men også vandkvaliteten af de kystnære vandløb og kystvande forbedres og sikre hygiejniske forhold i sommerhusområdet og på stranden.
De vil være grundejere, som vil være utilfredse med beslutningen, men der er også mange grundejere, som ser frem til kloakeringen.
2. Kloakeringen gennemføres ikke
Ved ikke at gennemføre kloakeringen følger man ikke den overordnede spildevandsplan om kloakering af hele sommerhusområdet ved Musholm Bugt. SK Forsyning og borgerne sparer penge.
Sommerhusejerne har været varslet i flere år og mange grundejere har planlagt efter en kommende kloakering.
Endvidere vil der være en væsentlig sandsynlighed for, at det kan blive vanskeligt at hejse det blå flag ved Bildsø Strand, hvis ikke kloakeringen gennemføres
Et stop for kloakeringen af sommerhusområdet vil have betydning for SK Forsynings økonomi-/indtægtsgrundlag. Det allerede etablerede kloaksystem er dimensioneret til at modtage spildevand fra Bildsø Strand, og der vil været en øget dannelse af svovlbrinte i kloakrørene (som ætser kloakrørene), hvis ikke ledningssystemet udnyttes fuldt ud.

Vurdering
Der et Center for Teknik og Miljø’s vurdering, at kloakeringen bør gennemføres som planlagt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Alle udgifter afholdes af SK Forsyning. SK Forsyning A/S oplyser, at der er budgetteret med ca. 25 mil. kr. for spildevandskloakeringen af området ved Bildsø Strand.
Der opkræves tilslutningsbidrag for alle ejendomme (kr. 36.836,25 i 2017) og der skal betales vandafledningsbidrag. Lodsejeren skal endvidere selv afholde udgifter til ledningsarbejdet på egen grund, og der betales vandafledningsbidrag efter SK Forsynings takster.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen umiddelbare konsekvenser for andre udvalg.
Indstilling
Centerchefen for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at tillæg nr. 6 til spildevandsplan 2015-2018 vedtages
2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.
Beslutning i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget den 6. november 2017:
Fraværende:  Villum Christensen (I)
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

21. Ny Trelleborg tids-/procesplan (B)

21.   Ny Trelleborg tids-/procesplan (B)

Sagsnr.: 330-2017-75996               Dok.nr.: 330-2017-662575                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
I forlængelse af Byrådets beslutning den 26. juni 2017 om ændret fondsstrategi for Ny Trelleborg og heraf udarbejdelse af ny projektbeskrivelse skal Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget over for Byrådet anbefale, at den kommende tids-/procesplan for projektet godkendes.
Baggrund
Byrådet besluttede den 26. juni 2017, at fondsstrategien for Ny Trelleborg skal ændres således, at der søges midler til et nyt projekt med fokus på et formidlingskoncept inde/ude og en helt ny udstilling i eksisterende ombyggede/udbyggede bygninger. Denne genudvikling af projektet kører på med fuld styrke, er omfattende og har på samme tid indeholdt organisatoriske ændringer.
Organisering:
I sommerferien tiltrådte Nationalmuseets nye direktør Rane Willerslev, som efterfølgende har takket ja til at indtræde i projektets styregruppe. Rane Willerslev er eliteforsker, eventyrer og begejstret for Trelleborg. Erik Als, som er Nationalmuseets slotschef, indtræder ligeledes i styregruppen.
Projekt Ny Trelleborg fortsætter derfor med samme høje ambitionsniveau i et fortsat stærkt samarbejde mellem Slagelse Kommune og Nationalmuseet om driften, udviklingen og markedsføringen af Trelleborg.
Slagelse Kommunes repræsentanter i styregruppen er børne- og ungedirektøren og centerchef for Kultur, Fritid og Borgerservice (der også repræsenterer Slagelse Kommune i Trelleborgs forestående UNESCO optagelsesproces).
Disse organisatoriske ændringer gør sammen med det stærke fundament fra det hidtidige arbejde, at projektet forventes at forløbe planmæssigt efter nedenstående tidsplan.
Tids-/procesplan:
Som øvrige eksternt finansierede anlægsprojekter er Ny Trelleborg afhængig af fondsmidler, hvorfor idéerne undervejs skal trykprøves hos en række fonde. Typisk er der behov for flere dialog- og tilretningsmøder med interesserede fonde, inden den endelige ansøgning udarbejdes. Herefter skal den behandles på et eller oftest flere kvartalsvise bestyrelsesmøder hos fondene. Den angivne tids-/procesplan er stram, og der kan støde yderligere til. Projektets tidsplan revideres i givet fald, i takt med at udfordringerne opstår.
Efterår 2017: Udarbejdelse af kommissorier (styregruppe, projektgruppe), udvikling af projektbeskrivelse/prospekt, tidsplan, indledende fondsdialoger, organisering mv., risiko- og interessentanalyser etc.
Vinter/forår 2018: Politisk godkendelse af projektbeskrivelse/prospekt. Fondsdialoger og igangsætning af udbudsproces, udbudsmateriale mv.
Ultimo 2018-primo 2019: Udvikling af Ny Trelleborg sammen med totalrådgiver. Herunder løbende dialog og justering med de involverede fonde.
2019-20: Afsluttende kapitalrejsning, projektering og byggefase.
2021: Åbning af Ny Trelleborg.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Administrationen vurderer, at Byrådet har følgende valgmulighed:
a) Byrådet principgodkender tids-/procesplan for Ny Trelleborg med mulighed for mindre justeringer efter styregruppens konstituering og dialog med fondene.
Vurdering
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at udviklingen af Ny Trelleborg er sikret et fortsat godt fundament i det stærke samarbejde mellem Slagelse Kommune og Nationalmuseet og anbefaler derfor, at tids-/procesplanen godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den hidtil afsatte anlægsramme påvirkes ikke af den ændrede tids-/procesplan.
Konsekvenser for andre udvalg
Udviklingen/udbygningen af Ny Trelleborg understøtter udmøntningen af Slagelse Kommunes vision om at etablere et kulturelt fyrtårn.
Indstilling
Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1.    at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at tids-/procesplanen godkendes.
Beslutning i Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget den 6. november 2017:
Fraværende:  ingen
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at tids-/procesplanen godkendes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Anbefales til byrådets godkendelse.

22. Politisk mødekalender (årshjul) 2018 for Byråd, økonomiudvalg og fagudvalg (B)

22.   Politisk mødekalender (årshjul) 2018 for Byråd, økonomiudvalg og fagudvalg (B)

Sagsnr.: 330-2017-75690               Dok.nr.: 330-2017-660513                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal fastlægge rammen for den politiske mødestruktur, således at Årshjul 2018 for samtlige aktiviteter i Slagelse Kommune kan udarbejdes.
Baggrund
Ved valg af et nyt Byråd forventes driften at pågå kontinuerligt. Det er det siddende, aftrædende Byråd, der har rum til overvejelserne om rammerne for arbejdet i det nye Byråd. Det bliver dermed det siddende Byråds ansvar at sikre, at fundamentet for arbejdet i det kommende Byråd er på plads.
Det er nødvendigt at fastlægge rammen for den politiske mødestruktur, således at arbejdet i organisationen i øvrigt kan tilrettelægges og udmeldes. Det gælder både de øvrige politiske møder som f.eks. temamøder, de interne møder i organisationen, men også datofastsættelse af arrangementer med ekstern deltagelse.
Kommunaldirektøren foreslår at videreføre den politiske mødestruktur, som har været anvendt i indeværende byrådsperiode, for derved at imødekomme samfundets krav om kortest mulige sagsbehandlingstider, samtidigt med at der sikres mulighed for eventuel yderligere oplysning af sagerne mellem behandlingen i de stående udvalg og behandlingen i Økonomiudvalget og Byrådet:
Uge 1:
De stående udvalg (fagudvalgene) afholder møde
Uge 2:
Mødefri / plads til temamøder
Mulighed for eventuel yderligere oplysning af en sag som ønsket af udvalget inden sagens behandling i Økonomiudvalg og Byråd.
Uge 3:
Økonomiudvalget afholder møde.
Uge 4:
Byrådet afholder møde.
Der er tale om en ramme, hvor de stående udvalg har mulighed for at fastlægge det mødetidspunkt indenfor den pågældende uge, som måtte passe udvalget.
Retligt grundlag
Det følger af styrelseslovens § 2, at kommunens anliggender styres af Byrådet.
Handlemuligheder
Byrådet kan videreføre den politiske mødestruktur, som har været anvendt i indeværende byrådsperiode eller beslutte en anden mødestruktur.
Vurdering
Kommunaldirektøren anbefaler, at den foreslåede mødestruktur vedtages.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.    at Byrådet beslutter den foreslåede mødestruktur.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20. november 2017:
Fraværende: 
Godkendt, dog således at det også fremlægges på det konstituterende byrådsmøde.

23. Initiativretssag fra Frederik Pedersen vedr. kondemnering af ejendom Halsebyvej 108 (B)

23.   Initiativretssag fra Frederik Pedersen vedr. kondemnering af ejendom Halsebyvej 108 (B)

Sagsnr.: 330-2017-81942               Dok.nr.: 330-2017-711293                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Baggrund
Frederik Pedersen har fremsendt følgende initiativretssag:
Jeg tillader mig herved i min egenskab som byrådsmedlem at anmode om en initiativretssag til byrådet den 27 november 2017, med anmodning at få en kondemneringsbeslutnings ændrede i det tvangsnedrivningen over ejendommen Halsebyvej 108, pr Korsør, ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.
Man kan ikke som kommune beordre en ejendom tvangsnedrevet som er under renovering.
Jeg skal herved anmode om at tvangsnedrivningen og de tiltag som forvaltningen har pålagt ejeren af ejendommen bliver undererkendt, og forvaltningens påbud og tilsigelser bliver annoleret.
Det er min klare opfattelse at man i udvalget, har truffet en beslutning om en kondemnering og nedrivning over ejendommen Halsebyvej 108, pr Korsør, hviler på et forkert grundlag, idet jeg finder at der bl.a, i bygningsrapporten er manipuleret med billederne og oplysninger fra forvaltningens side af, således at det ikke fremkommer at ejendommen var under renovering.
Ved behandling af sagen i udvalget, blev jeg erklæret inhabil, Jeg skal herved henvise til en konkret sag på byrådsmødet af den 30 oktober, 2017, hvor en tilsvarene sag, med en anden baggrund her blev byrådsmedlemmet ikke gjort inhabil!.
Derfor er jeg blevet fejlagtigt gjort, som inhabil ved behandlingen af overstående sag. Og jeg er ved flere lejligheder hvor jeg har anmodet forvaltningen om, at sagen skulle være et beslutningspunkt på udvalgsmødet, dette har man ikke ville respekter, ej heller at imødekomme det fra forvaltningen side af?.
Derfor denne anmodning om en initiativretssag til byrådet.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Vurdering
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Indstilling
Byrådsmedlem Frederik Pedersen, Dansk Folkeparti, indstiller,
1.    at Byrådet drøfter og beslutter sagen

24. Initiativretssag fra Frederik Pedersen vedr. Valmuevej 1A, Slagelse (B)

24.   Initiativretssag fra Frederik Pedersen vedr. Valmuevej 1A, Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2017-81924               Dok.nr.: 330-2017-711333                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Baggrund
Frederik Pedersen har fremsendt følgende initiativretssag:
Jeg tillader mig herved i min egenskab som byrådsmedlem, at anmode om en initiativretssag til byrådet, den 27 november 2017, med anmodning om at de tilladelser som forvaltningen for E-P-M, udvalget har givet til ejeren af Valmuevej 1B, i Slagelse, Ersin Turkmen bliver annoleret.
Ersin Turmen ønsker at opføre et skur på hans ejendom på (8,5 x 3,5 m) 34 m2 i en afstand af 70 cm, fra skel, med en kiphøjde på 3,20 m, dette kræver en dispensation i det højden højst må være 2,5 m ved skellet, og kræver derfor en høring.
Beboerne på Valmuevej 1A, i Slagelse, Svend og Ingrid Nielsen har meddelt til forvaltningen, at de ikke vil medgive og acceptere denne dispensation, i det de finder skuret for højt og for stort. Og på ansøgningen anmoder man om et skur på 30 m2, og ikke på 34 m2.
Det bliver oplyst at skuret vil blive placeret 70 cm fra skellet. Bundrammen som er anlagt ligger 70 cm fra skellet. Men derudover skal man ligge overrammen og beklædningen til, samt taget, herved kommer skuret til at ligge direkte i skellet, og ikke som der er angivet
70 cm fra skellet.
Jeg skal herved anmode om at vi skal respektere beboernes holdning, Svend og Ingrid Nielsen på Valmuevej 1A, når de deres høring har sagt nej til en dispensation, og så er det man respektere, derfor er forvaltningens dispensation direkte utilstedeligt, og bør derfor undererkendes i deres holdninger til deres dispensationer. når beboerne ikke ønsker dette i deres rettigheder.
Jeg skal derfor anmode om, at de dispensationer der er giver til Ersin Turmen, på Valmuevej 1B. i Slagelse, bliver annoleret, og at de nuværende regler for ejendommene bliver overholdt.
Retligt grundlag
Handlemuligheder
Vurdering
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for andre udvalg
Indstilling
Byrådsmedlem Frederik Pedersen, Dansk Folkeparti, indstiller,
1.    at Byrådet drøfter og beslutter sagen