Byrådet – Referat – 25. oktober 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2021-528                   Dok.nr.: 330-2021-260955                                          Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Byrådet godkender dagsordenen.

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)

Unnie Oldenburg (A) var fraværende, Miralem Garagic (A) deltog som suppleant.

Dagsordenen blev godkendt.

2. Ansøgning om forhøjelse af kommunal garanti fra Hashøj Kraftvarme Forsyning (B)

2.     Ansøgning om forhøjelse af kommunal garanti fra Hashøj Kraftvarme Forsyning (B)

Sagsnr.: 330-2019-36233               Dok.nr.: 330-2021-356470                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget beslutte om ansøgning fra Hashøj Kraftvarme Forsyning a.m.b.a. skal imødekommes, om forhøjelse af kommunal garanti med 2 mio. kr.

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 27. maj 2019, at stille en kommunal garanti på 32 mio. kr. til opførelse af nyt produktionsanlæg til i alt 34 mio. kr. Ifølge Hashøj Kraftvarme Forsyning holder budgettet på 34 mio. kr., men selskabet mistede et tilskud på 2 mio. kr. til ny varmepumpe på grund af forsinkelser med opstart af byggeriet, hvorfor der søges om garantistillelse for den fulde anlægssum på 34 mio.kr.

Selskabet oplyser, at konsekvensen ved ikke at få en forhøjelse på 2 mio. kr. yderligere vil betyde, at selskabet ikke kan betale de sidste afdrag rettidigt, og belaste varmeprisen voldsomt de næste år. Et yderligere lån på 2 mio. kr. over 20 år vil betyde en ekstraudgift på ca. 200 kr. for et standardhus.

Forsinkelsen af byggeriet skyldes en administrativ fejl fra Slagelse kommune om manglende partshøring.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning § 2 d.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

·         At give afslag på yderligere kommunal garantistillelse

·         At give tilsagn om yderligere garantistillelse på 2 mio. kr. på samme oprindelige vilkår.

Vurdering

Administrationen anbefaler en forhøjelse på kommunal garantistillelse på 2 mio. kr., da Slagelse kommune var direkte årsag til, at byggeriet blev forsinket.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der opkræves 0,5 % i garantiprovision pr. år.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Økonomi og Digitaliseringschefen indstiller,

1.    at Byrådet godkender yderligere kommunal garantistillelse på 2 mio. kr. på samme vilkår, som den oprindelige garanti på 32 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. oktober 2021:

Fraværende: 

At 1 - Oversendes til Byrådets behandling idet der henvises til oplysninger i tidligere sag, behandlet af Byrådet den 27. maj 2019.

Økonomiudvalget anmodede om fremskaffelse af driftsbudget for indeværende år og seneste regnskab til yderligere belysning af sagen.

Bilag

330-2021-371450

HKF Ã…rsrapport 2020

330-2021-371451

HKF Budget 2021

330-2021-376709

Notat Hashøj Kraftvarmeforsyning

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)

Villum Christensen (I) fremsatte ændringsforslag om, at der i samarbejde med bestyrelsen iværksættes en ekstern undersøgelse af varmeværkets økonomi mhp. at sikre en overholdelse af varmeforsyningslovens krav om at forbrugerne skal sikres den til enhver tid billigste varme. Herefter tages stilling til evt. udvidelse af lånegarantien.

For stemte 1; Villum Christensen (I).

Imod stemte 24; (A), (F), (V), (B) og Steen Olsen (UFP).

6 undlod at stemme; (O), (Ø), Ann Sibbern (UFP) og Helle Blak (UFP).

Forslaget bortfaldt.

At 1 - Godkendt.

Villum Christensen (I) stemte imod.

Ann Sibberne (UFP) undlod at stemme.

3. Slagelse Boligselskab, afd. 3, Slotsvænget 4200 Slagelse - Lånoptagelse og garanti (B)

3.     Slagelse Boligselskab, afd. 3, Slotsvænget 4200 Slagelse - Lånoptagelse og garanti (B)

Sagsnr.: 330-2021-77551               Dok.nr.: 330-2021-355566                                          Åbent

Kompetence: Byrådet

 

 

Beslutningstema

Økonomiudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Slagelse Boligselskab om lånoptagelse i forbindelse med en gennemgribende udvidelse af p-arealerne i afdeling 3, Slotsvænget og Byrådet skal tage stilling til 100 % kommunal garantistillelse. Både lån og garanti udgør 1.650.250,00 kr.

Sagens indhold

Slagelse Boligselskabs afdeling 3, der er beliggende på Slotsvænget 20 til 48, 4200 Slagelse ansøger om godkendelse af lånoptagelse og kommunal garanti til gennemgribende udvidelse af p-arealerne i afdelingen.

Afdeling 3 består af 5 boligblokke, der for ca. 6 år siden har afsluttet en gennemgribende renovering via en gennemført helhedsplan for bygningerne. I forbindelse med helhedsplanen blev antallet af P-pladser ikke udvidet. Der har nu opstået et behov for at få udvidet antallet af p-pladser for afdelingens beboere, da man oplever at flere og flere beboere får biler og flere husstande har flere biler. Situationen giver anledning til besvær for bl.a. renovationen, der har problemer med at komme til at tømme affaldscontainere der står ud mod vejen. I det hele taget giver det trafikale udfordringer på Slotsvænget.

Slagelse Boligselskab betragter projektet som et ekstraordinært projekt, der vil være med til at løse et opstået problem. Yderligere vil projektet give plads til etablering af ladestandere til el-biler.

Det samlede projekt er beregnet til at koste 1.650.250,00 kr.

Der vil blive optaget et 30 årigt lån, hvor der er brug for 100% kommunal garanti. Den årlige låneydelse udgør 83.503,00 kr. Der ansøges om kommunal garanti for den samlede lånoptagelse.

Lånoptagelsen vil medfører en mindre husleje stigning på 1,37 %. Der er ingen udlejningsvanskeligheder i afdelingen. Der er pt. ventetid på et lejemål i afdelingen på over 2 år.

Projektet er godkendt af afdelingsbestyrelsen på et afdelingsmød den 30. august 2021.

Retligt grundlag

Optagelse af lån mod pant i fast ejendom skal godkendes af kommunen jf. almenboliglovens § 29 stk. 1. og forbedringsarbejder jf. almenboliglovens § 28, stk. 1.

Det følger af styrelseslovens § 41, at Byrådet skal godkende kommunal garantistillelse.

Kommunen skal ikke godkende huslejestigninger under 5 % jf. bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger § 10 stk. 3.

Handlemuligheder

Kommunen kan stille kommunal garanti til lån til ekstraordinære renoveringsarbejder. Det er ikke defineret, hvad ekstraordinære renoveringsarbejder omfatter. Det er dermed kommunerne, som beslutter hvilke arbejder, der kan betragtes som ekstraordinære renoveringsarbejder, og der er således et vist rum for fortolkning. Efter ministeriets opfattelse er rene forbedringsarbejder ikke omfattet. Det gælder uanset formået med forbedringsarbejderne. Det vurderes endvidere, at ekstraordinære renoveringsarbejder typisk er arbejder, som er påtrængende at få gennemført.

Økonomiudvalget kan godkende lånoptagelse og indstille kommunal garantistillelse til Byrådet. Byrådet kan godkende kommunal garantistillelse for lån på 1.650.250,00 kr. men er ikke forpligtet hertil.

Det er således 2 handlemuligheder:

1.    At give tilsagn om lån og garantistillelse på 1.650.250,00 kr.

2.    At give afslag på lån og garantistillelse

Vurdering

Finans, Betaling og Revision anbefaler, at ansøgning om optagelse af lån og garantistillelse imødekommes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Garantistillelse for lån optaget i almennyttige boliger er ifølge lånebekendtgørelsens § 3 stk. 2

nr. 1 ikke omfattet af den kommunale lånoptagelse og påvirker dermed ikke kommunens låneramme.

En garantistillelse kan få konsekvenser for Slagelse Kommune, såfremt lånet misligholdes.

Dette sker dog yderst sjældent, hvorfor risikoen anses for at være minimal. Et eventuelt tab finansieres af kassen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Administrationen indstiller,

1.    at Lånoptagelse på maksimalt 1.650.250,00 kr. for afd. 3, Slotsvænget godkendes.

2.    at Der meddeles 100% garanti for lånet

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. oktober 2021:

Fraværende:  Villum Christensen (I)

At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Ann Sibbern (UFP) stemte imod og henledte opmærksomheden på parkeringsproblemerne i Slagelse By og at parkeringsnormen generelt bør ændres.

Thomas Clausen (Ø) stemte imod med henvisning til lejeforhøjelsen.

Bilag

330-2021-356018

Ansøgning fra Slagelse Boligselskab - Afd. 3 Slotsvænget - nye P-pladser

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)

At 1 til 2 - Godkendt.

Ann Sibbern (UFP) stemte imod og henledte opmærksomheden på parkeringsproblemerne i Slagelse By og at parkeringsnormen generelt bør ændres.

Thomas Clausen (Ø) stemte imod med henvisning til lejeforhøjelsen.

4. Anlægsregnskaber Erhvervs- og Teknikudvalget 2021 (B)

4.     Anlægsregnskaber Erhvervs- og Teknikudvalget 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2021-67789               Dok.nr.: 330-2021-317455                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget godkende nedenstående anlægsregnskaber og delanlægsregnskaber.

Byrådet kan i forbindelse med aflæggelse af regnskaberne godkende at anlægsprojekter med mindreforbrug finansierer anlægsprojekter med merforbrug. Samt at det samlede mindreforbrug på afsluttede anlæg i alt 2,1 mio. kr. tilføres kassen.

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbevillingens anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af mindre- eller merforbrug.

Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug.

Merforbrug finansieres som hovedregel af øvrige bevillinger inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller andre anlægsprojekter, hvor der forventes mindreforbrug.

Anlægsregnskaber

Der aflægges anlægsregnskab på nedenstående anlægsprojekter.

Pkt.

Nr.

Anlæg

Anlægsbudget

Forbrug

Afvigelse

 

 

A

91

Afkør. 41 Tjæreby anlæg østvendt ramper

13.000

       11.197 

1.804

B

93

Støjvold Amerikavej/Afrikakvarteret Slg

2.200

2.200

 

0

C

97

Trafiksanering - vestre Ringgade

13.635

13.878

-243

D

98

Modulvogntog - Tilpasninger af vejanlæg

5.032

5.293

-261

E

105

Shared Space trafikdæmpende sygehus

9510

8813

697

F

199

Pendlerparkering ved busterminal

200

238

-38

G

184

Opgradering af infrastruktur ift Trelleborg

192

77

115

Beløb i 1.000 kr.

I sagens bilag kan ses en nærmere beskrivelse ift. anlægsregnskab for hver er de nævnte anlæg.

Pkt. A: Afkørsel 41. Tjæreby Anlæg Østvendte ramper

Anlæggelse af de østvendte motorvejsramper fra Bildsøvej ned på Vestmotorvejen ved Afkørsel 41, Tjæreby ved Vemmelev samt sideudvidelse af broen over Vestmotorvejen. Der er et mindreforbrug på 1,804 mio. kr.

Se bilag 1.

Pkt. B: Støjvold Amerikavej/Afrikakvarteret Slg

I forbindelse med færdiggørelse og lukning af arbejdet med Slagelse Omfartsvej blev det aftalt med Vejdirektoratet, at udgiften til etablering af støjvold på kommunens areal mellem Amerikavej- og Afrikavejkvarteret og Vestmotorvejen deles ligeligt. Indehold til kommunens andel af udgiften til anlægsarbejdet var; tilkørsel og bearbejdning af jord, etablering af beplantning, forstærkning af rørlagt grøft samt rejsning af erstatningsskov.

Forbrug og budget balancerer.

Se bilag 2.

Pkt. C: Trafiksanering - Vestre Ringgade

Der er afgivet anlægsbevilling til trafiksanering Vestre Ringgade samt signaloptimering Vestre Ringgade - Sdr Ringgade. Til signaloptimering har Staten givet et tilskud på 0,5 mio. kr. i 2019.

For at fremme trafiksikkerheden er der på Vestre Ringgade etableret trafiksanering ved at reducere bredden af kørebanerne, etablering af støttepunkter for gående der ska krydse vejen, trafiksikker overgang med signalanlæg samt perroner ved busstoppestederne, som sikrer, at passagerer som stiger af busser ikke træder direkte ud på cykelstien.

Der er et merforbrug på 0,243 mio. kr.

Der er aflagt delanlægsregnskab pr. 27.11.2017 for perioden 2013-2016. Nedenstående regnskab er samlet aflagt for hele projektperioden.

Se bilag 3.

Pkt. D: Modulvogntog - Tilpasninger af vejanlæg

Der er afgivet en anlægsbevilling til tilpasning af vejanlæggene på ruterne fra afkørsel 42 via Tårnborgvej til Korsør Havn samt Slagelsevej via Skælskørvej - Sorø Landevej -Stigsnæs - Ladebovej. Arbejderne er udført dels af Hoffmann, dels Zacho-Lind og dels Slagelse Kommunes Entreprenørservice.

Der er et merforbrug på 0,261 mio. kr.

Der er tidligere aflagt delanlægsregnskab pr. 27.11.2017 for perioden 2015 og 2016.

Se bilag 4.

Pkt. E: Shared Space trafikdæmpende sygehus

Anlægsarbejdet vedrørende omprofilering af Fælledvej, på en ca. 320 m lang strækning mel-lem Grønningen og indkørslen ved Fælledvej 13, samt etablering af signalreguleret kryds ved Fælledvejs udmunding i Grønningen. Efter aftale med Regionen er der også etableret støttepunkt på Grønningen ved umarkeret overgang mellem Psykriatrisygehuset og Sikringen.   

Der er et mindreforbrug på 0,695 mio. kr.

Der er tidligere aflagt delanlægsregnskab pr. 30.4.2018 for perioden 2014-2027.

Se bilag 5.

Pkt. F: Anlæg 199 Pendlerparkering ved Busterminal

Ny belægning på pendlerparkeringen på Ndr. Stationsvej, Slagelse. Pladsen der ligger umiddelbart vest for busterminalen.

Der er et merforbrug på 0,038 mio. kr.

Se bilag 6.

Pkt. G: 184 Opgradering af infrastruktur ift. Trelleborg

Opgavens formål er, at få skabt et overblik over, hvordan der kan arbejdes på, at forbedre adgangsvejen til Trelleborg fra Slagelse og Korsør. I dag er adgangsvejene til Trelleborg smalt og det giver nogle utrygge og farlige situationer, når både biler, cyklister og landbrugsmaskiner færdes på vejen på samme tid. Specielt føler lette trafikanter sig utrygge, når de færdes på vejen, grundet ingen faciliteter for gående og cyklister.

Slagelse Kommune har kontaktet et rådgivende ingeniørfirma til at kigge på hvilke tiltag, der skal til for at kunne forbedre eksisterende forhold for trafikanterne fremkommelighed og trafiksikkerhed. I forbindelse med dette projekt har Slagelse kommune også bedt det rådgivende ingeniørfirma til at kigge på Hejninge og Strandvejen mod Næsby strand.  

Rådgiver har leveret en rapport samt skitsetegninger med forskellige løsningstiltag.

Der er et mindreforbrug på 0,115 mio. kr.

Se bilag 7.

Delanlægsregnskaber:

Pkt.

Nr.

Anlæg

Anlægsbudget

Forbrug

Afvigelse

 

 

H

59

EBF Kommunale Ejendomme

4.789

       4.613 

176

I

201

Tagudskiftningspulje

14.993

15.560

 

-567

Beløb er i 1.000 kr.

Pkt. H: Delregnskab EBF i kommunale Ejendomme (59)

Delanlægsregnskab for Anlægsprojekt: EBF i Kommunale Ejendomme, 2020.

Puljen på 3,4 mio. kr. er afsat til Energibesparende foranstaltninger hvert år.

Delanlægsregnskabet kan ses i bilag 8. Oversigt over projekter i 2020 kan ses i bilag 9

Mindreforbrug er overført til budget 2021 jf. godkendelse i Byrådet d. 22.3.2021.

Se bilag 8 og 9

Pkt. I: Delanlægsregnskab Tagudskiftningspulje (201):

Det er en pulje til tagudskiftninger, hvor er der er afsat 5 mio. kr. hvert år.

I 2019 er der gennemført arbejder på bygninger hos Teglværksvej Entreprenørservice, Kulturhuset Korsør, Nymarkskolen, Ungehuset og Vemmelev Skole.

Økonomiudvalget besluttede i foråret 2020 at fremrykke anlæg vedr. tagudskiftning fra 2021 til 2020 og der blev igangsat udskiftning af tage på 5 ejendomme til en samlet budgetramme på 10,0 mio. kr. Følgende bygninger: Storebæltshallen, Eggeslevmagle skole, Antvorskov Skole, Vemmelev skole og Korsør Hallen.

Merforbrug er overført til budget 2021 jf. godkendelse i Byrådet d. 22.3.2021.

Se bilag 10.

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet skal der umiddelbart efter aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse. Overstiger de samlede udgifter eller indtægter 2 mio. kr. skal anlægsregnskabet godkendes af Økonomiudvalg og Byråd.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Erhvervs- og Teknikudvalget har følgende handlemuligheder, i forhold til anlægsregnskaberne og delanlægsregnskaberne Pkt. A – Pkt. I:

A.    At videresende anlægsregnskab pkt. A.- pkt. I. til Byrådet på det foreliggende grundlag.

B.    At bede om supplerende oplysninger til regnskaberne pkt A – Pkt. I.

Vurdering

Administrationen anbefaler at anlægsregnskaberne og delanlægsregnskaberne videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Nedenstående økonomiskema viser finansiering ift. de aflagte mer- og mindreforbrug fordelt på områder/projekter.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

Bevillingsønske

 

 

Anlæg

 

 

Pkt. A. Afkørsel 41 Tjæreby anlæg østvendt ramper (91)

6.2

-1.804

Pkt. B. Støjvold Amerikavej/Afrikakvarteret Slagelse (93)

6.2

0

Pkt. C. Trafiksanering - vestre Ringgade (97)

6.2

243

Pkt. D. Modulvogntog - Tilpasninger af vejanlæg (98)

6.2

261

Pkt. E. Shared Space trafikdæmpende sygehus (105)

6.2

-697

Pkt. F. Pendlerparkering ved busterminal (199)

6.2

38

Pkt. G. Opgradering af infrastruktur ift Trelleborg (184)

6.2

-115

Pkt. H. Delanlægsregnskab EBF (59)

6.3

0

Pkt. I Delanlægsregnskab Tagudskiftningspuljen (201)

6.3

0

 

Finansiering

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

Kassen

 

2.074 

Tværgående konsekvenser

Når merbruget på anlægsprojekterne Pkt. C. �Trafiksanering, Vestre Ringgade�, Pkt. D. �Modulvogntog - tilpasninger af vejanlæg� og Pkt. F. �Pendlerparkering ved busterminal� er dækket af mindreforbrug på de resterende anlægsprojekter, vil der være et samlet mindreforbrug på 2,074 mio. kr. som anbefales tilført kassen.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknikchefen og Ejendomschefen indstiller,

1.    at Byrådet på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget godkender anlægsregnskaberne og delanlægsregnskaberne Pkt. A – I.

2.    at Det samlede mindreforbrug på 2,074 mio. kr. tilføres kassen.

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 4. oktober 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A), Henrik Brodersen (O)

Udvalget ønsker, at disponere de overskydende midler til dykkerfaciliteter og udskudte trafikprojekter.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. oktober 2021:

Fraværende: 

At 1  - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Økonomiudvalget tilsluttede sig Erhvervs- og Teknikudvalgets ønske om, at disponere de overskydende midler til dykkerfaciliteter og udskudte trafikprojekter.

Jørgen Grüner (F), Ann Sibbern (UFP) og Troels Brandt (B) bemærkede, at overskydende midler, jfr. gældende principper, generelt bør gå tilbage til "kassen".

Bilag

330-2021-337319

Bilag 1 - Anlægsregnskab 91. afkørsel 41 tjæreby øst

330-2021-337320

Bilag 2 - Anlægsregnskab 93 Støjvold Amerikavej

330-2021-337321

Bilag 3 - Anlægsregnskab 97 Trafiksanering Vestre Ringgade

330-2021-337314

Bilag 4 - Anlægsregnskab 98 Modulvogntog

330-2021-337315

Bilag 5 - Anlægsregnskab 105 Shared Space

330-2021-337316

Bilag 6 - Anlægsregnskab 199 Pendlerparkering busterminal

330-2021-337317

Bilag 7 - Anlægsregnskab 184 opgradering af infrastruktur v. Trelleborg

330-2021-337318

Bilag 8 - Delanlægsregnskab 59 EBF

330-2021-318759

Bilag 9 - EBF Anlæg 2020 - Ejendomme

330-2021-337323

Bilag 10 - delanlægsregnskab 201 tagudskiftningspulje

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Godkendt.

At 2 - Overskydende midler disponeres til dykkerfaciliteter og udskudte trafikprojekter.

Jørgen Grüner (F) og Ann Sibbern (UFP) bemærkede, at overskydende midler, jfr. gældende principper generelt bør gå tilbage til kassen.

Troels Brandt (B) bemærkede, at overskydende midler, jfr. gældende principper altid bør gå tilbage til kassen.

5. Anlægsregnskaber Kultur- og Fritidsudvalget (B)

5.     Anlægsregnskaber Kultur- og Fritidsudvalget (B)

Sagsnr.: 330-2021-74797               Dok.nr.: 330-2021-337331                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget godkende nedenstående anlægsregnskaber.

Byrådet kan i forbindelse med aflæggelse af regnskaberne godkende, at det samlede mindreforbrug på afsluttede anlæg på 4,734 mio. kr. tilføres kassen.

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbevillingens anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af mindre- eller merforbrug.

Mindreforbrug tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet merforbrug.

Merforbrug finansieres som hovedregel af øvrige bevillinger inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller andre anlægsprojekter, hvor der forventes mindreforbrug.

Anlægsregnskaber

Der aflægges anlægsregnskab på nedenstående anlægsprojekter.

Pkt.

Nr.

Anlæg

Anlægsbudget

Forbrug

Afvigelse

 

 

A

123

Etablering af Volleyarena

2.140

2.133

7

B

148

Motocross mv. ved Stigsnæs

5.000

273

4.727

Beløb i 1.000 kr.

I sagens bilag kan ses en nærmere beskrivelse ift. anlægsregnskab for hver er de nævnte anlæg.

Pkt. A: 123 Etablering af Volleyarena

Halgulvet er blevet renoveret, og der er lagt en gulvspånplade over det eksisterende gulv, hvorpå der er påmonteret et elastisk sportsgulv. Sportsgulvet er leveret i to farver, så volleyballs kampbaner træder frem. Der er blevet etableret publikumstribuner ved den primære kampbane, og belysningen i hallen er skiftet til en belysning, der er godkendt til tv-dækning.

Der er et mindreforbrug på 7.000 kr.

Se bilag A.

Pkt. B: 148 Motocross mv. ved Stigsnæs

Byrådet har ved vedtagelsen af Budget 2019-2022 afsat et rådighedsbeløb på 5 mio. kr. til Motocross m.v. ved Stigsnæs. Den 23. marts 2020 godkendte Byrådet en anlægsbevilling på 1. mio. kr. til forundersøgelser i forhold til at afklare, om der kan skabes grundlag for særlige aktiviteter på Stigsnæs. Forundersøgelserne omfatter bl.a. støjkortlægning som grundlag for miljøgodkendelse samt afklaring af behov og muligheder for anlæg.

Anlægsregnskabet indeholder udgifter til at kortlægge de støjmæssige forhold ved et evt. motorsportsanlæg i Stigsnæs. Derudover er der udarbejdet et scenarie (en arealfordeling), der bl.a. tager hensyn til klubbernes behov og ønsker, gældende støjkrav samt det samlede areals størrelse.

Støjrapport, støjmålinger og arealfordeling foreligger nu og kan tages i brug, hvis projektet startes op igen.

Der er et mindreforbrug på 4,727 mio. kr.

Se bilag B.

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet, skal der umiddelbart efter aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse. Overstiger de samlede udgifter eller indtægter 2 mio. kr., skal anlægsregnskabet godkendes af Økonomiudvalget og Byrådet. Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget har følgende handlemuligheder:

a)    at videresende anlægsregnskab pkt. A og pkt. B. til Byrådet på det foreliggende grundlag

b)    at bede om supplerende oplysninger til anlægsregnskaberne pkt. A og pkt. B.

Byrådet har følgende handlemuligheder:

a)    at godkende anlægsregnskab pkt. A. og pkt. B. på det foreliggende grundlag

b)    at bede om supplerende oplysninger til anlægsregnskaberne pkt. A. og pkt. B.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at anlægsregnskaberne pkt. A. og pkt. B. godkendes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Nedenstående økonomiskema viser finansiering ift. de aflagte mindreforbrug fordelt på projekter.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

Bevillingsønske

 

 

Anlæg

 

 

Pkt. A. Anlæg 123. Etablering af Volleyarena 

5.1

-7

Pkt. B. Anlæg 148. Motocross mv. ved Stigsnæs

5.1

-4.727

Finansiering

 

 

Kassen

 

 4.734

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fritidschefen indstiller,

1.    at Byrådet på baggrund af indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget godkender anlægsregnskaberne Pkt. A og Pkt. B.

2.    at det samlede mindreforbrug på 4,734 mio. kr. tilføres kassen.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 5. oktober 2021:

Fraværende: 

At 1 til 2: Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. oktober 2021:

Fraværende: 

At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

330-2021-337583

Bilag A Anlægsregnskab 123 Etablering af volleyarena

330-2021-337636

Bilag B 148 Motocross mv. ved Stigsnæs

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Godkendt.

Borgmesteren bemærkede, at det afsatte anlægsbudget til Motocross i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2022-25 er ændret fra 5,0 mio. kr. til 0,5 mio. kr. Det samlede mindreforbrug, der kan tilføres kassen er derfor 227.000 kr.

At 2 - Godkendt at det samlede mindreforbrug på 227.000 kr. tilføres kassen

6. Omlægning af forældrebetaling til dagtilbud, SFO, fritidshjem og klub (B)

6.     Omlægning af forældrebetaling til dagtilbud, SFO, fritidshjem og klub (B)

Sagsnr.: 330-2021-49979               Dok.nr.: 330-2021-214115                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget beslutte, at forældrebetalingen for dagtilbud, SFO, fritidshjem og klub omlægges til 11-måneders betaling.

Sagens indhold

I Slagelse Kommune er der forældrebetaling for dagtilbud, SFO, fritidshjem og klubber. Betalingsmodellen kaldes 12-måneders betaling, idet den årlige betaling fordeles på 12 rater.

I denne sag lægges der op til, at der i stedet indføres en 11-måneders betaling, hvor den årlige betaling fordeles på 11 rater, og juli måned er betalingsfri.

Denne betalingsmodel benyttes i vores omegnskommuner.

Fordele ved omlægning til 11-måneders betaling:

·         Mindre administrativt arbejde for Pladsanvisningen, særligt i forbindelse med sommerferien og juli måned, hvor forældre ellers ofte meldte deres børn ud af SFO/fritidstilbud.

·         Færre udsving i ind- og udmeldte børn, hvilket giver SFO’erne en mere forudsigelig økonomi.

·         Lettere for tilflyttere, da de fleste andre kommuner har 11-måneders betaling.

·         Forældre kan opfatte det som et gode, at der ikke betales for juli måned, hvilket kan give et større økonomisk råderum i sommerferieperioden.

Ulemper ved omlægning til 11-måneders betaling:

·         Risiko for, at flere børn vil være tilmeldt pasningsordning uden reelt at benytte pladsen, hvilket kan give kapacitetsudfordringer.

·         Risiko for, at pladser, der før har været tilgængelige 1. juli, først bliver tilgængelige i starten af det nye skoleår. Dette vil ligeledes kunne give kapacitetsudfordringer.

·         Potentielt set større udsving på genberegning af fripladstilskud, hvilket kan føre til flere henvendelser fra forældre til Pladsanvisningen.

·         Forældre kan opfatte det som en ulempe, at de ikke længere vil kunne melde deres barn ud i juli måned for at spare en måneds betaling.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens §50, stk. 2.
Kompetenceplan for Slagelse Kommune.

Handlemuligheder

A.    Byrådet kan beslutte, at forældrebetalingen for dagtilbud, SFO, fritidshjem og klub omlægges til 11-måneders betaling fra 2022 og frem.

B.    Byrådet kan beslutte, at forældrebetalingen for fritidstilbuddene i skolealder (SFO, fritidshjem, klub) omlægges til 11-måneders betaling fra 2022 og frem, mens forældrebetalingen for dagtilbud fortsat er 12-måneders betaling.

C.    Alternativt kan det besluttes, at den nuværende 12-måneders betaling for dagtilbud, SFO, fritidshjem og klub bibeholdes.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at fordelene ved omlægning af forældrebetaling til 11-måneders betaling er større end ulemperne.

Særligt for SFO/Fritidstilbud vil omlægningen give mindre administrativt arbejde i pladsanvisningen og en mere forudsigelig økonomi i SFO’erne.

For forældrene vil den samlede årlige betaling være den samme, men der vil ikke længere skulle bruges tid på ind- og udmeldelser i sommerperioden.

Administrationens anbefaler en omlægning af forældrebetalingen til 11-måneders betaling som skitseret i handlemulighed A.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den samlede årlige forældrebetaling vil være den samme som før omlægningen. Men da den årlige betaling fordeles på 11 rater i stedet for 12, vil den månedlige rate blive større.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Skolechefen og Dagtilbudschefen indstiller,

1.    at Byrådet beslutter, at forældrebetalingen for dagtilbud, SFO, fritidshjem og klub omlægges til 11-måneders betaling fra budgetåret 2022 og frem, som beskrevet i handlemulighed A.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 20. september 2021:

Fraværende:  Søren Lund Hansen (O)

At 1 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og Byrådets godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. oktober 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Godkendt.

7. Takst for indkøbsordning med vareudbringning for borgere i egen bolig (B)

7.     Takst for indkøbsordning med vareudbringning for borgere i egen bolig (B)

Sagsnr.: 330-2020-29711               Dok.nr.: 330-2021-276774                                          Åbent

Kompetence:

Byråd.

Beslutningstema

Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Forebyggelses- og Seniorudvalget, godkende takst for indkøbsordning med vareudbringning for visiterede borgere.

Sagens indhold

Historik:

I Byrådets Budgetaftale for 2020 var indeholdt en årligt effektviseringskrav på 0,7% af nettodriftsudgifterne i perioden 2020-2022.  Forebyggelses- og Seniorudvalget har besluttet effektiviseringer og anvendelse af de frigjorte midler for både 2020 og 2021.

En af effektiviseringerne fra 2021 omhandler �indkøb med vareudbringning for borgere i egen bolig hjemme�. Denne ydelse er jævnfør Servicelovens §83, hvilket er nærmere beskrevet i Kvalitetsstandard.

Facts:

Hidtil har denne opgave været løst af 10 lokale købmænd, som Slagelse Kommune har haft aftale med. Taksten har været 128,70 kr. ekskl. moms og kr. 160,87 inkl. moms pr. vareudbringning en gang ugentligt. Ca. 220 borgere er pt. visiteret til indkøb med vareudbringning, men ikke alle 220 borgere benytter ordningen hver uge. Der er gennemsnitligt 185 borgere, der benytter ordningen én gang ugentligt. Den nuværende ordning koster i alt 1.282.000 kr. årligt.

Den vedtagne effektivisering består i, at der indgås nye kontrakter med de købmænd, som ønsker fortsat at være en del af ordningen.

Sagen har været behandlet på Forebyggelses- og Seniorudvalgets møder:

Beslutning på Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde den 12. januar 2021:

Udvalget ønsker at støtte de lokale virksomheder og ønsker derfor, at indkøbsordningen skal sendes i et miniudbud med kriterier om, at der skal bruges lokale leverandører.

Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde den 2. februar 2021:

Som ønsket på mødet i januar, blev på mødet i februar orienteret om regler for miniudbud af indkøbsordning:

�Administrationen har undersøgt reglerne for miniudbud nærmere. Konklusionen er, at det i henhold til udbudsreglerne ikke vil være �et sagligt kriterie�, hvis vi kun vil tilgodese lokale leverandører. Det betyder, at der ikke er lovhjemmel til, at der i en kravspecifikation ved et udbud, stilles krav om, at det kun er lokale leverandører (købmænd), der vil blive tildelt leverancen �indkøb med vareudbringning� i kommunen�.

Omlægning af Indkøbsordning med vareudbringning for hjemmeboende visiterede borgere blev herefter godkendt som en del af effektiviseringer i 2021.

Status:

Den nye takst i Slagelse Kommune for ydelsen �Indkøb med vareudbringning� er beregnet på grundlag af gennemsnittet af den pris som 2 kommuner i Region Sjælland har opnået ved konkurrenceudsættelse af opgaven tillagt 10%.  Taksten udgør 105,00 kr. ekskl. moms og 131,25 kr.  inkl. moms, denne er gældende indtil 31. december 2021. Herefter prisreguleres taksten 1 gang årligt pr. 1. januar. Begrundelsen for, at der er tillagt 10% er, at Slagelse Kommune ikke har gennemført et udbud i henhold til udbudsreglerne, fordi man ønsker at fastholde de nuværende købmænd/leverandører.

Der er udarbejdet kontrakt med virkning fra 1. august 2021 med de 9 købmænd/ leverandører, som ønsker at være en del af den fremtidige ordning. De nye vilkår/kontrakten er formidlet til alle de købmænd rundt om i nærområderne af Slagelse Kommune, som er en del af den nuværende indkøbsordning. Pt. har 9 købmænd givet tilbagemelding om, at de ønsker at være en del af den fremtidige ordning på de i kontrakten opstillede vilkår.

Taksten skal godkendes af Byrådet, da den er en del af kommunens takstblad.

Retligt grundlag

Servicelovens §83.

Handlemuligheder

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan indstille til Byrådet, at godkende taksten på 131,25 kr. pr. �ydelse� omfattende indkøb og vareudbringning til en borger.

Alternativt kan Byrådet give afslag eller godkende anden takst.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at den anbefalede takst er realistisk.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Hvis den anbefalede takst for indkøbsordning med vareudbringning til visiterede borgere godkendes, vil det betyde, at den vedtagne effektivisering effektueres i 2021 og årene frem.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Byrådet, på baggrund af indstilling fra Forebyggelses- og Seniorudvalget godkender taksten for indkøbsordning er 131,25 kr. pr. tur i 2021. 

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 7. september 2021:

Fraværende:  Ann Sibbern (Udenfor parti), Helle Jacobsen (V), Jørn-Ole Didriksen (V)

A1 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og Byrådets godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. oktober 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Godkendt.

8. Forslag til Lokalplan 1234, Biogasanlæg ved Vemmeløsevej, Dalmose samt Kommuneplantillæg nr. 36 til Kommuneplan 2017, Miljøkonsekvensrapport, udkast til miljøgodkendelse og udkast til § 25 tilladelse (B)

8.     Forslag til Lokalplan 1234, Biogasanlæg ved Vemmeløsevej, Dalmose samt Kommuneplantillæg nr. 36 til Kommuneplan 2017, Miljøkonsekvensrapport, udkast til miljøgodkendelse og udkast til § 25 tilladelse (B)

Sagsnr.: 330-2018-83434               Dok.nr.: 330-2021-368261                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1234, Biogasanlæg ved Vemmeløsevej, Dalmose samt Kommuneplantillæg nr. 36 til Kommuneplan 2017, den kombinerede miljøkonsekvensrapport for planlægningen og anlægget, udkast til miljøgodkendelse og udkast til § 25 tilladelse skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Sagens indhold

Virksomheden Hashøj Biogas ApS (der er ejet af HCS A/S Transport og Spedition), beliggende på Vemmeløsevej ved Dalmose, ønsker at modernisere og udbygge biogasanlægget samt at etablere et opgraderingsanlæg, der gør det muligt at levere naturgas til det danske gasdistributionsnet. For at fremtidssikre biogasanlægget ønskes derudover mulighed for at etablere et forbehandlingsanlæg af madaffald eller biomasse (f.eks. halm) til indfødning i biogasanlægget.

Den ønskede modernisering af anlægget kan ikke rummes inden for den gældende Lokalplan 129. Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede således den 30. september 2019, på baggrund af en lokalplananmodning, at igangsætte udarbejdelse af en ny lokalplan.

Afgrænsningen af lokalplanområdet er identisk med den gældende lokalplan 129.

Den nye lokalplan skal sikre:

·         mulighed for udvidelse af anlægget i forbindelse med en forestående renovering af udtjente anlæg,

·         mulighed for at etablere ny lukket aflæsningshal, hvorfra luften kan renses,

·         mulighed for etablering af et opgraderingsanlæg med henblik på at kunne levere gassen til naturgasnettet,

·         mulighed for at etablere et forbehandlingsanlæg af madaffald og andre faste biomasser,

·         mulighed for at etablere lagerfaciliteter for faste biomasser, samt nye tanke for gylle og andre flydende biomasser,

·         ny og større efterlagertank,

·         en øget bebyggelsesprocent på 25 % og øget bygningshøjde på op til 30 m for at kunne muliggøre ovenstående,

·         mulighed for at etablere nye beplantningsbælter, der tilpasses de forestående udvidelser.

Planlægningen forudsætter en ændring af kommuneplanrammen i forhold til en øget bebyggelsesprocent og øget bygningshøjde, der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 36 til Kommuneplan 2017. Det bemærkes, at kommuneplantillægget vil bortfalde når kommuneplan 2021 vedtages. Derfor er de nye rammebestemmelser ligeledes indarbejdet i Forslag til Kommuneplan 2021.

Udvidelsen af biogasanlægget er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering (tidligere kaldet VVM-pligt). Det er bygherres ansvar at udarbejde miljørapporten.

Det er således bygherres miljørapport. Slagelse Kommune påser, at de data og oplysninger, som bygherre skal fremlægge i miljøkonsekvensrapporten i henhold til miljøvurderingslovens bilag 7 er fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet og at miljørapporten på en passende måde påviser, beskriver og vurderer projektets væsentlige direkte og indirekte virkninger. Der er således udarbejdet en samlet miljøkonsekvensrapport, der dels udgør en miljøvurdering af planlægningen og dels en miljøkonsekvensvurdering af selve anlægget.

Der har været afholdt en foroffenlighedsfase i januar/februar 2020 med indkaldelse af idéer og forslag til planlægningen samt afgrænsningen af miljøkonsekvensrapporten. I den forbindelse modtog administrationen 3 høringssvar som fremgår af vedlagte hvidbog. Høringssvarene omhandler lugt, trafik, trafiksikkerhed, at anlægget er uønsket på grund helbredsrisici og faldende huspriser, områdets placering i skovrejsningsområde og bevaringsværdigt landskab og krav om at kommuneplantillægget skal indeholde en vurdering af om projektet kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

Høringssvarene berører emner der er belyst i miljøkonsekvensrapporten.

I forbindelse med renovering- og udvidelse af Hashøj Biogasanlæg var det påregnet, at eksisterende ledningstracé mellem biogasanlægget og Industrivej i Dalmose kunne anvendes til at koble biogasproduktionen til det danske naturgasnet. Det har imidlertid undervejs i planprocessen og udarbejdelsen af miljørapporten vist sig, at det ikke var muligt at benytte den eksisterende gasledning. Der etableres i stedet en ca. 12 km lang gasledning fra biogasanlægget til Skælskør, hvor der kobles til Evidas eksisterende 4 bar distributionsnet. For at sikre tilstrækkeligt afsætningsgrundlag for bionaturgassen, skal der anlægges en kompressorstation ved den eksisterende M/R-Station på Hesselhaven 2A, 4230 Skælskør. Ledningen vil som udgangspunkt blive nedgravet, men på visse mindre delstrækninger vil ledningen blive boret ind under veje, åløb og beskyttede diger gennem styret underboring.

Biogasanlægget reguleres gennem en miljøgodkendelse og de vilkår der fremgår af den. Derfor erstatter miljøgodkendelsen den såkaldte § 25 tilladelse efter miljøvurderingsloven som normalt meddeles når miljøvurderingsprocessen afsluttes. Det har dog været nødvendigt i denne konkrete sag, også at meddele en § 25 tilladelse med vilkår i forhold trafik til- og fra anlægget samt til etableringen af gasledningen fra anlægget og frem til Skælskør.

Det samlede høringsmateriale udgør således Forslag til Lokalplan 1234, Forslag til Kommuneplantillæg nr. 36, Miljøkonsekvensrapporten (for hhv. planlægningen og anlægget) med tilhørende bilag 1-9, udkast til miljøgodkendelse og udkast til § 25 tilladelse og er vedlagt som bilag. Miljøgodkendelsens vilkår om afledning af overfladevand er ikke fyldestgørende og skal forhandles på plads med bygherre og vil fremgå af den endelige miljøgodkendelse.

Retligt grundlag

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.

Miljøvurderinger og § 25 tilladelser tilvejebringes efter Miljøvurderingsloven.

Miljøgodkendelser tilvejebringes efter Miljøbeskyttelsesloven.

Handlemuligheder

A.    Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1234, Biogasanlæg ved Vemmeløsevej, Dalmose med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 36 til Kommuneplan 2017, samt den samlede miljøkonsekvensrapport for planlægningen og anlægget, udkast til miljøgodkendelse og udkast til § 25 tilladelse og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes Planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt, og kravet om høring af offentligheden og berørte myndigheder ved gennemførelse af miljøkonsekvensvurderinger.

B.    Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget, den samlede miljøkonsekvensrapport for planlægningen og anlægget, udkast til miljøgodkendelse og udkast til § 25 tilladelse. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag og der gennemføres ikke den lovpligtige miljøkonsekvensvurdering som er forudsætningen for at kunne meddele en miljøgodkendelse og en § 25 tilladelse til anlægget. Dette vil betyde, at den gældende lokalplan 129 fastholdes og biogasanlægget vil fortsat være reguleret af gældende miljøgodkendelse. Der vil ikke kunne gives tilladelse til større kapacitetsudvidelser, da det sandsynligvis udløser krav om miljøgodkendelse på baggrund af en miljøkonsekvensvurdering.

C.    Byrådet kan vælge at foretage mindre justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at den reviderede planlægning for biogasanlægget ved Dalmose (Hashøj Biogas) vil sikre plangrundlaget for den nødvendige opdatering af anlægget. Der skabes mulighed for en øget bebyggelsesgrad med øget bygningshøjde for siloer og tanke hvilket sikrer virksomheden bedre driftsmuligheder.

Planlægningen understøtter således energiaftalen fra 2018, hvor aftaleparterne er enige om en fortsat udbygning med biogas og andre grønne gasser til opgradering, transport og industrielle processer. Der er ifølge energiaftalen etableret en pulje på 240 mio. kr. (nominelt) årligt de næste 20 år, som bidrager til at sikre en fortsat udbygning og effektivisering af teknologien i Danmark.

På baggrund af bygherres miljørapport er anlæggets indvirkninger på miljøet opsummeret i nedenstående tabel mht. vurderinger af påvirkningsgrad, afværgeforanstaltninger, overvågning og mangler i forhold til grundlaget for vurderingen:

Miljøforhold

Samlet vurdering

Afværge

Vurdering efter afværge

Overvågning

Mangler

Biomassegrundlag

Og afsætning

Positiv

Ingen

Positiv

Nej

Ingen

Landskabelig

påvirkning

Lille

Ja

Lille

Nej

Ingen

Naturbeskyttelse

Ubetydelig

Nej

Ubetydelig

Nej

Ingen

Jord

Ingen

Nej

Ingen

Nej

Ingen

Grundvand,

spildevand

og overfladevand

Lille

Ja

Positiv

Nej

Ingen

Luft, lugt og

Klimatiske forhold

Lille

Ja

Ingen

Ja

Ingen

Klima

Positiv

Nej

Positiv

Nej

Ingen

Støj

Ubetydelig

Nej

Ubetydelig

Nej

Ingen

Affald

Lille

Nej

Lille

 

Ingen

Trafik

Lille

Ja

Lille

Ja

Ingen

Risiko

Lille

Nej

Lille

Ja

Ingen

Befolkning og

sundhed

Ubetydelig

Nej

Ubetydelig

 

Ingen

Materielle goder, arkitektoniske og arkæologiske

kulturarv

Middel

Ja

Lille

Nej

Ingen

Socioøkonomiske

forhold

Positiv

Nej

Positiv

Nej

Ingen

Påvirkningsgraden er vurderet på baggrund af kvalitative og kvantitative aspekter og kan være både positiv og negativ. Metoden for vurdering af påvirkningen af de enkelte miljøforhold er beskrevet i de respektive fagkapitler i miljørapporten.

Den overordnede metode for miljøvurderingens skalering af miljøpåvirkningernes påvirkningsgrad er som følger:

Positiv, ingen eller ubetydelig påvirkning: Det vurderes, at der er ingen eller kun en ubetydelig påvirkning af miljøet. Afværgeforanstaltninger er ikke nødvendige.

Lille påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af kort varighed, i et lille område eller uden særlige interesser. Afværgeforanstaltninger er ikke nødvendige.

Middel påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af en vis varighed, i et område af en vis størrelse eller med særlige interesser. Afværgeforanstaltninger eller tilpasninger overvejes.

Væsentlig påvirkning: Der vurderes at være en påvirkning af lang varighed, i et stort område eller med væsentlige interesser. Det vil blive vurderet, om påvirkningen kan undgås ved at ændre i planen eller projektet, mindskes ved at gennemføre afværgeforanstaltninger, eller om der kan kompenseres for påvirkningen.

Opsummerende fremgår det af ovenstående tabel, at det er vurderingen, at planlægningen og anlægget (når afværgeforanstaltninger er etableret) vil få en lille indvirkning på landskab, affald, trafik, risiko, samt materielle goder, arkitektoniske og arkæologiske kulturarv.

I forhold til beskyttet natur, støj, befolkning og sundhed vurderes indvirkningen at være ubetydelig. Der vurderes at være ingen indvirkning på jord, luft, lugt og klimatiske forhold. Endelig vurderes indvirkningen at være positiv i forholdt til biomassegrundlag og afsætning, grundvand, spildevand og overfladevand, klima og socioøkonomiske forhold.

Nedenfor er en kort opsummering af den samlede vurdering af påvirkninger af miljøforhold, hvor påvirkningsgraden er vurderet til �Lille� jf. ovenstående tabel:

Landskabelig påvirkning

Samlet vurderes udvidelsen af Hashøj biogas at medføre en lille påvirkning af landskabet, primært ud fra den øgede bygningshøjde. Ved en hurtig etablering af randbeplantning og ved at holde bygningsanlæg, herunder siloer, i afdæmpede farver vurderes det, at gennemførelse af den påtænkte renovering og udvidelse af biogasanlægget, vil kunne ske, uden at påvirke nærområdet uacceptabelt.

Grundvand, spildevand og overfladevand

Samlet vurderes udvidelsen af Hashøj Biogas at medføre en potentielt større risiko for forurening grundet de øgede tilførte mængder. Påvirkningen vurderes at være lille og varig i lokalområdet. Anlæggets indretning med nye moderne faciliteter, øgede arealer med tæt befæstelse samt etablering af anlæg til håndtering af spildevandet vurderes samlet at begrænse risikoen for forurening af grundvand og vandmiljø, og udvidelsen vurderes således at medføre en positiv påvirkning i relation til grundvand og overfladevand.

Luft, lugt og klimatiske forhold

Samlet vurderes udvidelsen at medføre en lille påvirkning i forhold til luft- og lugtemissioner. Påvirkningen vil være midlertidig og kortvarig i anlægsfasen, og påvirkningen med luft- og lugtemissioner i driftsfasen vurderes at overholde de vejledende grænseværdier. Der vurderes ikke at være behov for etablering af afværgeforanstaltninger som følge af påvirkning af luftens kvalitet.

Affald

Affaldsmængderne fra Hashøj Biogas vil blive væsentligt forøgede ved udvidelsen af anlægget især hvad angår affald fra oparbejdningen af KOD (kildesorteret organisk dagrenovation). Udsorteringen af fremmedlegemer fra KOD vil resultere i mindre mængder genanvendelige materialer, men den største mængde vil være i form af et relativt tørt restprodukt med høj brændværdi, som er værdifuld for en effektiv forbrændingsproces på forbrændingsanlæg. Projektets påvirkning af affald og gødningsprodukter vurderes samlet at være lille og lokal, men varig. Der foretages ikke afværgeforanstaltninger, da der ikke er identificeret løsninger til forbedret affaldssortering fra Hashøj Biogas med nugældende teknologi. Affald bliver sorteret og håndteret efter Slagelse Kommunes regulativ for erhvervsaffald, der sigter mod en høj grad af genanvendelse.

Trafik

Samlet vurderes den øgede transport affødt af udvidelsen af Hashøj Biogas at medføre en lille til middel påvirkning af vejnettet i lokalområdet.

Der gøres følgende tiltag som afværgeforanstaltninger:

Vejene i området er generelt vurderet til at kunne klare også en øget belastning såvel hvad angår belastningen af vejene, trafiksikkerhedsmæssigt og miljømæssigt med undtagelse af Gyldenholmvej. Hashøj Biogas vil fortsat instruere sine kunder om, at gennemkørsel med tung trafik ad Gyldenholmvej ikke må ske. Ligeledes vil Hashøj Biogas stille krav til leverandører, der sikrer en begrænset kørsel gennem Gimlinge, og for større lastvognstog alene sker via Industrivej i Dalmose. Fraviger en fremtidig trafikafvikling af den tunge trafik det forventede, kan Hashøj Biogas dog kun henstille til chauffører endnu engang at benytte bestemte ruter, men vurderes det nødvendigt, vil politiet kunne fastlægge restriktioner for benyttelse af vejene efter kommunens opfordring. Her vurderes et forbud mod højresving for gennemkørende trafik på vej ud af Hashøj Biogas at være en mulighed.

Risiko

Skadevirkningen af et eventuelt uheld på Hashøj Biogasanlæg vil være afhængig af vejret, da kraftig vind vil fortynde gassen og mindske konsekvenserne.

Risikoen ved at opholde sig i området afhænger af konsekvensen samt sandsynligheden for at uheldet sker. Sandsynligheden er ikke inkluderet i konsekvensrapporten. I praksis vil det være usandsynligt, at der vil opstå et uheld med eksplosion i et gaslager, da dette vil kræve det rigtige blandingsforhold med atmosfærisk luft, og at gassen frigives momentant samtidigt med tilstedeværelse af en tændkilde.

Det vurderes, at risikopåvirkningen i alle faser vil være lille, da der er tale om en påvirkning af kort varighed i et lille område.

Forebyggende og afværgende foranstaltninger gennemføres løbende i henhold til risikobekendtgørelsens bestemmelser. Sikkerhedsdokument og beredskabsplan vil blive opdateret i forbindelse med projektet. Der vurderes ikke behov for særlige afværgeforanstaltninger for at forebygge eller afværge risiko i forbindelse med projektet.

Materielle goder, arkitektoniske og arkæologiske kulturarv

Samlet vurderes udbygningen af Hashøj Biogas at medføre en lille til middel visuel påvirkning i omgivelserne. I starten vurderes påvirkningen som middel, men det udvidede anlæg vil blive omkranset af plantebælte, der vil bevirke, at anlægget sløres, og i takt med at plantebæltet får højde vurderes påvirkningen af blive mindre.

Store dele af området i byggefeltet er berørt i forbindelse med tidligere anlægsarbejder, hvorfor det vurderes, at påvirkning af eventuelle arkæologiske interesser vil være lille.

I forhold til afværgeforanstaltninger vil der i lokalplanen blive fastlagt bestemmelser omkring bygningernes omfang og udseende, så den samlede bygningsmasse fremtræder homogen og i afdæmpede farver. Endvidere omgives det samlede byggefelt af plantebælter med blanding af træer og buske – på visse strækninger i kombination med voldanlæg, så det sikres, at anlægget harmonerer med områdets karakter.

Administrationen anbefaler på ovenstående baggrund, at Forslag til Lokalplan 1234, Biogasanlæg ved Vemmeløsevej, Dalmose med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 36 til Kommuneplan 2017, samt den samlede miljøkonsekvensrapport for planlægningen og anlægget, udkast til miljøgodkendelse og udkast til § 25 tilladelse vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1234, Biogasanlæg ved Vemmeløsevej, Dalmose samt Kommuneplantillæg nr. 36 til Kommuneplan 2017, miljøkonsekvensrapporten med bilag, udkast til miljøgodkendelse og udkast til § 25 tilladelse vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2.    at Byrådet beslutter, at borgermøde afholdes i Dalmose Hallen den 23. eller 30. november 2021 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. oktober 2021:

Fraværende: 

Ad 1; Anbefales.

Adm. bemærkning: I Kommuneplantillægget ændres bygningshøjden til 12 m (dog 30 m for siloer).

Udvalget gjorde opmærksom på den øgede trafikmængde i området.

Udvalget ønsker en redegørelse for hvordan projektet indgår i kommunens varmeplanlægning.

Steen Olsen (UFP) tog forbehold for en bygningshøjde på 30 m, ønskede en beplantningsplan, krav til skiltning og at farver skal specificeres med farvekode.

Ad 2; Det anbefales, at der afholdes borgermøde d. 30. nov. 18.30.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. oktober 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Økonomiudvalget tilsluttede sig bemærkninger fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget med hensyn til:

* den øgede trafikmængde i området og

* ønske om en redegørelse for, hvordan projektet indgår i kommunens varmeplanlægning.

Det afklares forud for Byrådsmødet, hvornår redegørelsen kan foreligge.

Thomas Clausen (Ø) stemte imod.

Troels Brandt (B) stillede spørgsmål ved anlæggets placering.

At 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse med borgermøde den 30. november 18.30.

Bilag

330-2021-320682

Bilag 1 - Hvidbog foroffentlighedsfase for udvidelse af Hashøj Biogasanlæg

330-2021-365804

Bilag 1A Supplement til hvidbog for Hashøj Biogas

330-2021-320638

Bilag 2 - Forslag til Lokalplan 1234 - Biogasanlæg ved Vemmeløsevej samt Kommuneplantillæg 36

330-2021-272369

Bilag 3 - Miljøvurdering af Hashøj Biogasanlæg - Miljørapport

330-2021-114821

Bilag 4 - Situationsplan

330-2021-114822

Bilag 5 - Placering af Hashøj Biogas ApS

330-2021-114825

Bilag 6 - Notat besigtigelse biotoper.

330-2021-114826

Bilag 7 - Vurdering af luft- og lugtemissioner

330-2021-114828

Bilag 8 - Trafikanalyse

330-2021-114816

Bilag 9 - Risikokonsekvensrapport

330-2021-114817

Bilag 10 - Visualiseringer

330-2021-114818

Bilag 11 - Depositionsberegninger

330-2021-114819

Bilag 12 - Gasledning fra Hashøj Biogasanlæg til Skælskør -Konstruktion, trace, natur og landskab.

330-2021-332238

Bilag 13 - Udkast - Hashøj Biogas miljøgodkendelse 2021 med bilag 1-11

330-2021-320283

Bilag 14 - Udkast VVM-tilladelse, udvidelse af Hashøj biogasanlæg og gastilslutningsledning

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Godkendt.

Thomas Clausen (Ø) stemte imod.

Steen Olsen (UFP) ønskede

1.- At fastholde forbehold i Miljø- Plan- og Landdistriktsudvalget 4. oktober om bygningshøjde, skiltning og farver.

2. - At lokalplanens muligheder skal vurderes i forhold til FN`s  Verdensmål og Slagelse kommunes bæredygtighedspolitik og deraf følgende miljøpåvirkning fsv. støj og trafikforhold, CO2 påvirkning bla. ift trafik, lugtgener

3. - At forholdet omkring miljøstyrelsens tilkendegivelser om de landskabelige  påvirkninger herunder at området er udlagt til skovrejsning og bevaringsværdigt landskab indgår med løsningsforslag i det videre arbejde herunder offentlighed.

At 2 - Godkendt.

9. Forslag til Lokalplan 1251, Ferie- og Kursuscenter og Tillæg nr. 57 til Slagelse Kommuneplan 2017 (B)

9.     Forslag til Lokalplan 1251, Ferie- og Kursuscenter og Tillæg nr. 57 til Slagelse Kommuneplan 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2020-162398             Dok.nr.: 330-2021-323958                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om Forslag til Lokalplan 1251, Ferie- og Kursuscenter og naturskole med tilhørende Tillæg nr. 57 til Slagelse Kommuneplan 2017 samt miljøvurderingsscreening, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Sagens indhold

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede på sit møde den 1. januar 2021 under pkt. 3, at igangsætte planlægning for etablering af et ferie- og kursuscenter og naturskole på en del af ejendommen, beliggende Hyllestedvej 17 ved Dalmose. Ejendommen er beliggende i tilknytning til Fodsporet. Planlægningen vil omfatte gårdens arealer med tilhørende bygninger på i alt 2,1 ha, beliggende øst for Hyllestedvej.

Fra gården er der tidligere drevet landbrug i form af grisehold og jordbrug. Griseholdet er i dag nedlagt og i den forbindelse er tæt på alle tidligere driftsbygninger nu overflødige. Til ejendommen høre den oprindelige bolig som ejerne bebor, samt en indrettet bolig i en tidligere staldlænge, hvor et familiemedlem i dag bor. Boligerne opretholdes og det er også tanken, at familien skal drive centret.

Eksisterende bygningsmasse tænkes indrettet og dertil muliggør lokalplanen opførelse af 3 trætophytter og 4 shelters der er tænkt til gæster, kursister mv. I en eksisterende driftsbygning, vil det blive muligt, at indrette op til 4 nye beboelser, tænkt til gæster, kursister samt evt. et ekstra familiemedlem.

Derudover vil der i tilknytning til trætophytter også opføres en servicebygning, således der kan etableres mindre køkken, toiletfunktioner mm. i nærhed af trætophytterne.

Forslag til lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg, der udlægger den del af ejendommen som lokalplanen omfatter som rekreativ ramme. Det vil desuden være muligt at bebygge op til 15 % og opføre byggeri i op til 1½ etage.

Der er gennemført en forhøring. Kommunen har modtaget 2 høringssvar, herunder Miljøstyrelsen og Museum Vestsjælland, der omhandler landskabsudpegning og fauna i området.

Høringssvar med kommentering er lagt i bilag ved sagsfremstillingen.

Endeligt er der gennemført en miljøscreening af planforslagene, hvor det konkluderes, at lokalplanlægningen ikke udløser en miljøvurdering.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Handlemuligheder

A.    Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Lokalplan 1251 samt Tillæg nr. 57 og dermed sende forslagene i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens krav samt formål om at skabe debat omkring planforslagene, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage lokalplanen endeligt.

B.    Byrådet kan vælge at forkaste planforslagene. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver etableret et nyt plangrundlag. Dette vil betyde, at projektet ikke vil kunne gennemføres.

C.    Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af lokalplanforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Vurdering

Lokalplanen har til formål at muliggøre etablering af et ferie- og kursuscenter og naturskole på en del af ejendommen Hyllestedvej 17 lidt udenfor Dalmose.

Administrationens vurdering er, at planerne vil sikre de til gårdens tilhørende bygninger fremadrettet. Desuden vil attraktionen bidrage positivt til kommunens øvrige tilbud i form af, at være et anderledes og mere luksuriøst tilbud end de gode men normale campingmuligheder. Ejerne har oplyst, at der er tale om Glamping, hvilket er et ret nyt fænomen i rækken af ferietilbud i Danmark.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Byrådet vedtager forslag til lokalplan 1251, Ferie- og kursuscenter og naturskole, samt tillæg nr. 57 til Slagelse Kommuneplan 2017, samt fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2.    at Byrådet vedtager afgørelse om ikke at miljøvurdere planforslaget 

3.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at borgermøde afholdes fysisk og digitalt den 18. eller 22. november 2021 i tidsrummet mellem 18.30 og 20.00.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. oktober 2021:

Fraværende: 

Ad 1 - 2; Anbefales.

Ad 3; Det anbefales, at der afholdes borgermøde d. 18. nov.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. oktober 2021:

Fraværende: 

At 1 til 2 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

At 3 - Anbefales til Byrådets godkendelse med borgermøde den 18. november 2021 i tidsrummet mellem 18.20 og 20.00.

Bilag

330-2021-349986

Bilag 1 - LP 1251 og Tillæg nr. 57

330-2021-355222

Bilag 2 - Foroffentlighedsfase.

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Unnie Oldenburg (A)

At 1 til 2 - Godkendt.

At 3 - Godkendt, med borgermøde den 18. november 2021.

10. Endelig vedtagelse af lokalplan 1215, Boligbebyggelse ved Parkvej, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 30 til Kommuneplan 2017 (B)

10.   Endelig vedtagelse af lokalplan 1215, Boligbebyggelse ved Parkvej, Slagelse samt Kommuneplantillæg nr. 30 til Kommuneplan 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2019-3625                 Dok.nr.: 330-2020-70417                                            Åbent

Kompetence: Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, om Lokalplan 1215, Boligbebyggelse på Parkvej, Slagelse og kommuneplantillæg nr. 30 til Kommuneplan 2017 skal vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af hvidbogen.

Sagens indhold

Byrådet besluttede på mødet den 16. september 2019 at sende forslag til Lokalplan 1215, Boligbebyggelse på Parkvej, Slagelse i 8 ugers offentlig høring.

Lokalplanen giver mulighed for 5 boliger i op til 2 etager med hver sin lille have. Tre af boligerne placeres ud mod Parkvej i forlængelse af de eksisterende nabohuse, og to af boligerne placeres tilbagetrukket i området som et dobbelthus. Vejbetjening sker med fælles indkørsel fra Parkvej og parkering placeret centralt i en fælles gård mellem de nye huse.

Bebyggelse skal etableres med facader i blank mur eller med pudsede facader. Tage skal anlægges med en taghældning, der svarer til nabobebyggelse, og skal udføres i tagsten eller listet tagpap.

Boligerne planlægges med et grundareal mellem 200 og 250 m2 inkl. andel af fællesareal og ekskl. andel af vejareal.

I tilknytning til lokalplanen er der udarbejdet et kommuneplantillæg, der øger etageantallet fra 1½ til 2 etager, bebyggelsesprocenten fra 30 til 40 og giver mulighed for en blanding af åben-lav og tæt-lav bebyggelse.

I forbindelse med den offentlige høring gjorde Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Erhvervsstyrelsen nu Bolig- og Planstyrelsen indsigelse mod lokalplanen, idet lokalplanområdet er beliggende inden for støjkonsekvenszonen omkring Antvorskov Kaserne. Der er nu opnået enighed omkring lokalplanen, og indsigelserne er frafaldet. Følgelig skal det fremgå af lokalplanen, at der kan forekomme støjgener fra øvelsesterrænet, og det skal sikres, at boligerne støjisoleres.

Slagelse Kommune har ud over de 2 indsigelser modtaget 2 høringssvar i forbindelse med den offentlige høring. De øvrige høringssvar omhandler nabogener og jernbanen.

Høringssvarene fremgår af den vedlagte hvidbog.

Administrationen har foretaget følgende administrative ændringer til planen:

·         Niveauplanet er fastsat i § 7.5,

·         Matrikeloversigten i § 2.1 er ajourført i forhold til nuværende matrikelkort.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes i henhold til planlovens kapitel 5.

Kommuneplantillæg tilvejebringes i henhold til planlovens § 23c.

Handlemuligheder

A.    Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1215 og tilhørende Kommuneplantillæg nr. 30 med de foreslåede ændringer. Vedtagelsen vil gøre det muligt at opføre 5 boliger af 2 etager på Parkvej i Slagelse.

B.    Byrådet kan vælge ikke at vedtage Lokalplan 1215 og Kommuneplantillæg nr. 30. Dermed vil den påtænkte rækkehusbebyggelse med 5 boliger i 2 etager ikke kunne realiseres. Hvis ikke Lokalplanen vedtages vil eksisterende kommuneplanramme, der giver mulighed for 2 boliger i 1,5 etage fortsat være gældende.

C.    Byrådet har mulighed for at foretage mindre justeringer af planerne som en del af den endelige vedtagelse.

Vurdering

Lokalplanen skaber mulighed for en fortætning centralt i Slagelse, midt imellem Lystanlægget og stadion, og få minutters gang fra bymidten. De nye boliger kommer til at indgå i en eksisterende husrække langs Parkvej, hvor de tilpasses den eksisterende bebyggelses omfang og udseende. Bebyggelsen vurderes at kunne bidrage med et løft til området, idet husrækken fuldendes, og en gammel byggetomt tages i brug.

Med lokalplanen skabes mulighed for grundstørrelser under 400 m2, da der er tale om en fortætning centralt i Slagelse, og da boligerne kan gøre brug af de store rekreative områder rundt om bebyggelsen. De nye boliger vurderes at appellere til en bred befolkningsgruppe, der ønsker en mindre bolig, centralt i Slagelse, uden en stor have.

Administrationen anbefaler, at Lokalplan 1215 vedtages endeligt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1215, Boligbebyggelse ved Parkvej, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 30 vedtages endeligt med de ændringer, som fremgår af hvidbogen.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. oktober 2021:

Fraværende: 

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. oktober 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Thomas Clausen (Ø) og Ann Sibbern (UFP) stemte imod.

Bilag

330-2021-340947

Bilag 1 - Lokalplan 1215, Boligbebyggelse ved Parkvej, Slagelse

330-2021-341047

Bilag 2 - Hvidbog

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Godkendt.

Thomas Clausen (Ø) og Ann Sibbern (UFP) stemte imod.

11. Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Agersø og Omø i offentlig høring (B)

11.   Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Agersø og Omø i offentlig høring (B)

Sagsnr.: 330-2012-133126             Dok.nr.: 330-2021-328161                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet anmodes om at godkende, at det udarbejdede forslag til indsatsplan for Agersø og Omø sendes i offentlig høring.

Sagens indhold

Administrationen har udarbejdet et forslag til indsatsplan for Agersø og Omø. Planforslaget er baseret på den grundvandskortlægning, som Staten har gennemført på Agersø og Omø suppleret med nyere vanddata.

Generelt om indsatsplaner

Det er et bærende princip i Danmark, at drikkevandet produceres ud fra uforurenet grundvand, der kun undergår simpel behandling. Grundvandet beskyttes af generelle regler, f.eks. om hvilke pesticider landbruget må anvende. Det er regler, der gælder alle steder. Som supplement hertil, skal kommunerne lave indsatsplaner for målrettet beskyttelse i de områder, hvor grundvandet er særligt sårbart, og som Staten derfor har udpeget som �indsatsområder�. Indsatsområder udpeges indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande udenfor OSD. Denne form for regulering gør det muligt kun at lægge ekstra begrænsninger på forureningen i områder, hvor grundvandet er særligt sårbart.

Indsatsplanen skal beskrive de indsatser, som kommunen vurderer nødvendige for at beskytte grundvandet i indsatsområderne. Den målrettede indsats handler især om nitrat og pesticider, men en indsatsplan skal også forholde sig til andre aktiviteter og stoffer, der kan udgøre en risiko for grundvandet i området.

Forslag til indsatsplan for Agersø og Omø

Staten har udpeget 125 ha indsatsområde – størstedelen af OSD - på Agersø og 93 ha indsatsområde – hele OSD - på Omø. OSD og indsatsområder er vist på bilag 2.

Administrationens forslag til indsatsplan bygger i vid udstrækning på de samme principper, som den indsatsplan Byrådet vedtog den 26. april 2021 for Slagelse-drikkevandsområdet.

Forslaget for Agersø og Omø er dog skærpet på flere væsentlige punkter. Det foreslås således, at der indenfor det fulde opland til vandværksboringerne fastsættes mål om, at erhvervsmæssig anvendelse af pesticider ophører, og udvaskningen af nitrat om nødvendigt begrænses. Disse områder benævnes �Prioriterede indsatsområder� (se bilag 2).

Det foreslås endvidere, at der i planen signaleres vilje til at gennemføre indsatsen via påbud, hvis det ikke på rimelige vilkår er muligt at opnå aftaler herom med de berørte landmænd.

De foreslåede skærpelser er primært begrundet i følgende forhold:

·         Den særlige forsyningsmæssige situation på øerne, hvor der er begrænsede muligheder for at indvinde drikkevand andre steder på øerne, og hvor der i dag ikke er mulighed for forsyning udefra.

·         Den særligt sårbare geologi, som har givet sig udtryk i, at store dele af drikkevandsressourcen i større eller mindre omfang er forurenet med pesticider og/eller nitrat.

·         Grundvandet, herunder det grundvand vandværkerne indvinder, er meget ungt – generelt maksimalt 10-40 år. Dele af det drikkevand der indvindes, er endnu yngre. Grundvandet er derfor i særlig grad i risiko for at blive forurenet med miljøfremmede stoffer, der ikke når at blive nedbrudt undervejs gennem jordlagene. Strømningstiden fra terræn til boring vurderes i størstedelen af de prioriterede indsatsområder, at være under 25 år, som i indsatsplanen for Slagelse-drikkevandsområdet, er anvendt til afgrænsning af de områder, hvor kommunen aktivt vil arbejde for at få stoppet erhvervsmæssig anvendelse af pesticider.

Administrationen har på den baggrund vurderet, at der er behov for en særlig forsigtig tilgang til beskyttelsen af drikkevandsressourcen på øerne. Planforslaget lægger dog samtidig – af økonomiske årsager – op til, at der alene gennemføres aktive beskyttelsestiltag i de områder, hvor grundvandet i dag indvindes til drikkevand. Der er således ikke aktive beskyttelsesindsatser udenfor oplandene til vandværkernes nuværende boringer.

Der lægges op til at gennemføre beskyttelsesindsatser i 26 ha (1/5 af OSD) på Agersø og godt 30 ha (ca. 1/3 af OSD) på Omø.

Byrådet har tidligere besluttet at erhvervsmæssig anvendelse af pesticider skal ophøre i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). BNBO udgør relativt små områder på Agersø og Omø. Indsatserne i planforslaget bygger ovenpå BNBO-indsatsen således, at alle dele af oplandet til vandværksboringerne beskyttes.

De beskrevne indsatser skal ske mod fuld erstatning til de berørte lodsejere. Erstatningerne betales ifølge forslaget af det lokale vandværk. Jordkøb og jordfordeling kan også indgå som led i en løsning.

Udover målrettede indsatser i de prioriterede indsatsområder, beskriver planforslaget en række generelle retningslinjer for grundvandsbeskyttelse.

Retningslinjer og indsatser er oplistet i planforslagets kapitel 2.

Grundvandsrådet, som består af interesseorganisationer på området, samt Agersø og Omø vandværker, har været inddraget i udarbejdelsen af planen. Der har ligeledes været en tidlig orientering og dialog med direkte berørte lodsejere. Her har det politiske ønske om at undersøge mulighederne for at få stoppet brugen af pesticider i oplandet til vandværksboringerne på øerne (udtrykt i budgetaftale 2019-2022) indgået.

Omø og Agersø vandværker har fremsendt bemærkninger til planforslaget. Vandværkerne støtter op om de foreslåede indsatser, men påpeger, at det bliver vanskeligt for vandværkerne at finansiere indsatserne uden ekstern finansiering. Vandværkernes høringssvar fremgår som bilag 3 og 4.

Referatet af Grundvandsrådets seneste møde den 16. september 2021 er vedlagt som bilag 5.

Ø-Udvalget har drøftet planforslaget på deres møde 8. september 2021 og har efterfølgende fremsendt et høringssvar (bilag 6). Ø-udvalget er generelt positivt stemt overfor planforslaget, men opfordrer Slagelse Kommune til at arbejde for en økonomisk kompensation til Agersø og Omø vandværker.

Retligt grundlag

Indsatsplaner udarbejdes med hjemmel i vandforsyningslovens § 13 indenfor de områder, som Staten har udpeget som indsatsområder. Hvis kommunen vurderer, at udpegningen er utilstrækkelig, kan kommunen efter lovens § 13a udpege yderligere indsatsområder. Planfor-slaget indeholder ikke indsatsområder udpeget af Slagelse Kommune.

Kravene til indholdet af indsatsplaner er beskrevet i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner med tilhørende vejledning fra februar 2018.

Kommunen kan pålægge ejere af ejendomme i indsatsområder rådighedsindskrænkninger for at beskytte grundvandet mod nitrat og/eller pesticider, jf. miljøbeskyttelseslovens § 26a.

Kommunen og vandværkerne kan for at gennemføre en indsatsplan indgå aftaler om dyrkningspraksis e.l. eller om salg af hele eller dele af ejendommen (vandforsyningslovens § 13d).

Erstatningerne betales af kommunen, medmindre kommunen beslutter, at erstatningerne skal betales af det vandværk, der har fordel af indsatsen (vandforsyningslovens § 13d og miljøbeskyttelseslovens § 64a).

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at sende forslaget til indsatsplan i offentlig høring, eventuelt med visse ændringer. Alternativt kan Byrådet sende forslaget tilbage til fornyet behandling, f.eks. hvis der ønskes mere omfattende ændringer af det indholdsmæssige eller geografiske omfang af retningslinjer eller indsatser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at planforslaget lever op til kravene for en indsatsplan og giver et godt grundlag for det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse.

Administrationen anbefaler, at forslaget til indsatsplan med den tilhørende miljøvurdering sendes i den lovpligtige 12 ugers offentlig høring i perioden november 2020 - januar 2021.

Administrationen vurderer, at det er særligt vigtigt at beskytte vandværkerne på Agersø og Omø mod forurening, hvis der skal bevares en lokal vandforsyning på øerne. Det er samtidig administrationens vurdering, at alternativet – at etablere en drikkevandsledning fra Sjælland – vil være væsentlig dyrere. Inden den endelige vedtagelse af planen vil der foreligge et skøn over de økonomiske omkostninger til en drikkevandsledning fra Sjælland.

Det er administrationens vurdering, at man ved at beskytte de prioriterede indsatsområder, beskytter de områder, hvor drikkevandet til de eksisterende boringer dannes og indvindes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Byrådet har tidligere afsat midler til grundvandsbeskyttelse. Det vurderes, at disse midler også vil kunne dække kommunens arbejde i medfør af det fremlagte planforslag.

Det vurderes, at der skal udbetales engangserstatninger for ca. 1,1 mio. kr. på Agersø og på 1,3-2,3 mio. kr. på Omø. Der er nogen usikkerhed på disse skøn, da spørgsmålet om erstatningsstørrelser pt. er genstand for flere principielle sager i taksations- og retssystemerne. Erstatningerne afhænger desuden af den konkrete afgrænsning af områderne, der bør ske i dialog med lodsejerne, og hvor der skal tages hensyn til driften af de omkringliggende arealer.

Planforslaget lægger op til, at erstatningerne betales af det lokale vandværk. Det er skønnet, at dette vil give anledning til en stigning i vandprisen på ca. 5 kr./m3 på Agersø og 5-9 kr./m3 på Omø. Vandpriserne på de to øer er i forvejen de højeste i kommunen. Forbrugerne på Agersø og Omø betaler i dag 1000 kr. henholdsvis 1300 kr. i fast bidrag og 12,00 kr. henholdsvis 14,00 kr. pr. m3 vand. Til sammenligning er gennemsnitsprisen for de private vandværker i kommunen 698 kr. i fast bidrag og 6,48 kr. pr. m3 vand.

Byrådet vil i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen efter den offentlige høring, få mulighed for at tage stilling til finansieringen af indsatserne.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Byrådet træffer beslutning om at sende det udarbejdede planforslag med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring i 12 uger

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. oktober 2021:

Fraværende: 

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. oktober 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Thomas Clausen (Ø) tilsluttede sig bemærkningen fra Ø-udvalget, herunder opfordringen til Slagelse Kommune om at arbejde for en eventuel kompensation til Agersø og Omø vandværker.

Bilag

330-2021-341659

Bilag 1 - Forslag til indsatsplan for Agersø og Omø

330-2021-329041

Bilag 2 - Kort over OSD, indsatsområder og prioriterede indsatsområder

330-2021-329035

Bilag 3 - Høringssvar fra Omø Vandværk

330-2021-340963

Bilag 4 - Høringssvar fra Agersø Vandværk

330-2021-341078

Bilag 5 - Referat af Grundvandsrådets møde 16. september 2021

330-2021-354109

Bilag 6 - Høringssvar fra Ø-Udvalget

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Godkendt.

Thomas Clausen (Ø) og Anne Bjergvang (A) tilsluttede sig bemærkningerne fra Ø-Udvalget, herunder opfordringen til Slagelse Kommune om at arbejde for en kompensation til Agersø og Omø vandværker.

12. Endelig godkendelse af Risikostyringsplan for Korsør (B)

12.   Endelig godkendelse af Risikostyringsplan for Korsør (B)

Sagsnr.: 330-2020-138083             Dok.nr.: 330-2021-368264                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende risikostyringsplanen for Korsør.

Sagens indhold

I den danske implementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv fremgår det, at kommunerne skal udarbejde en risikostyringsplan for særligt udvalgte områder. For Slagelse Kommune drejer det sig om Korsør.

Byrådet sendte den 1. marts 2021 udkast til planen i 6 måneders lovpligtige høring.

Den reviderede risikostyringsplan bygger videre på den første risikostyringsplan, og en lang række tiltag er blevet videreført og opdateret. Kernen i den langsigtede risikoreduktion er gennemførslen af en række højvandssikringsprojekter i Korsør bymidte og Halsskov. Planen har fokus på kommunikation og skal være med til at danne grobund for en ensartet kommunikation af risikoen for oversvømmelse. Planen er vedlagt i Bilag 1 og i Bilag 2 findes et resumé af planen. 

Som del af høringen er der blevet afholdt et borgermøde, hvor der deltog ca. 50 borgere. På mødet var der stor interesse for den langsigtede højvandssikring af Korsør. Desuden blev der efterspurgt en samlet kommunikation af risikoen og beredskabsindsatsen i forbindelse med stormflod.

Høringen af planen har givet anledning til tre mindre ændringer som er beskrevet i Bilag 3 –hvidbog.

På baggrund af høringen fremsendes planen til endelig godkendelse i byrådet. Efter vedtagelse skal risikostyringsplanen sendes til Kystdirektoratet og offentliggøres på kommunens hjemmeside med en klagefrist på 4 uger.

Retligt grundlag

BEK nr. 894 af 21/06/2016 - Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at vedtage risikostyringsplanen – evt. med mindre ændringer. Byrådet kan vælge at afvise risikostyringsplanen, det vil betyde at Slagelse Kommune ikke vil kunne overholde den lovmæssige frist for godkendelse af risikostyringsplaner jf. oversvømmelsesdirektivet.

Vurdering

Center for Miljø, Plan og Teknik anbefaler, at risikostyringsplanen for Korsør vedtages og offentliggøres.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Risikostyringsplan for Korsør godkendes.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 4. oktober 2021:

Fraværende: 

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. oktober 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

330-2021-344265

Bilag 1 - Risikostyringsplan for Korsør

330-2021-344283

Bilag 2 - Sammenfatning af Risikostyringsplan for Korsør

330-2021-357576

Bilag 3 - Hvidbog

330-2021-364827

Bilag 4 - Supplement til hvidbog for Risikostyringsplan for Korsør

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Godkendt.

13. Genoptaget - Tude Ådal - valg af løsning (B)

13.   Genoptaget - Tude Ådal - valg af løsning (B)

Sagsnr.: 330-2020-140881             Dok.nr.: 330-2021-361365                                          Åbent

Kompetence:

 Byrådet

Beslutningstema

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal tage stilling til om Byrådet kan anbefales at godkende projektændring i Tude Å projektet, samt at der kan forhandles en kompensation til berørte lodsejere opstrøms i Tude Å.

Sagens indhold

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget havde sagen til orientering den 6. april 2021 og har siden modtaget en mundtlig orientering på mødet den 17. maj. Sagen har desuden været behandlet på Byrådets møde hhv. den 26. oktober 2015, hvor det oprindelige projekt blev vedtaget til gennemførelse og igen den 27. august 2018, hvor et forslag til alternativ løsning, fremsat af Sportsfiskerne blev afvist.

Tude-Å projektet er primært et projekt der skal nedbringe kvælstofudvaskningen til Musholm Bugt og sekundært et naturgenopretningsprojekt, hvor Tude Å føres tilbage i sit oprindelige løb, inden det ender i vejlerne. Omsætning af kvælstof sker i vejlerne, inden å-vandet passerer et højtvandslukke i Tjokholmdæmningen og løber videre ud i havet. Højtvandslukket skal sikre sommerhusene i Frølunde mod oversvømmelse. I det oprindelige projekt kunne højtvandslukket desuden sikre en generelt lavere middelvandstand opstrøms i Tude Å.

Oprindeligt har Byrådet godkendt, at Tude Å projektet kunne gennemføres, men projektet mødte store protester fra sportsfiskerne særligt fordi ørredyngel nu skulle gennem et stillestående brakvandsområde, og endda kunne blive standset af et højtvandslukke. Sportsfiskerne oplyste, at de med stor sandsynlighed ville påklage afgørelsen. Situationen blev yderligere skærpet, da der i mellemtiden blev indført bindende fiskemålsætninger for Tude Å, som gør, at kommunen ikke kan gennemføre projekter, der forringer vilkårene for fisk, herunder ørred.

Parterne har derfor været gennem forskellige løsningsmodeller, så projektet kan gennemføres under hensyn til fiskemålsætningen i Tude Å, og herunder også de bekymringer som sportsfiskerne har givet udtryk for.

Det projekt der nu foreligger, er tæt på det oprindelige projekt med det planlagte højtvandslukke i Tjokholmsdæmningen, se kortbilag 7, men nu indarbejdes en permanent åbning på ca. ½ meter. Langt det meste af tiden er højtvandslukket endda helt åbent. Løsningen udnytter den �bufferkapacitet� der er mellem Tude Å’s udløb i vejlen og højtvandslukket i Tjokholmsdæmningen.

Selv om der er tale om en �permanent åbning� på ca. ½ meter, vil der fortsat være en mulighed for at lukke helt for højtvandslukket ved ekstremt højvande, som det fx blev oplevet i 2006.

Den permanente åbning i højtvandslukket holdes i et omfang, så opstrøms dyrkningsinteresser sikres på et acceptabelt niveau, og så det ikke bliver nødvendigt med højere diger ind mod sommerhusområdet, som OF-Frølunde var imod.

Fordelen med den permanente åbning er, at der sikres en fri passage til ørredfisken, som kommunen skal sikre iht. de gældende miljømålskrav.

Ulempen er, at den �buffer�, som vejlen udgjorde i forhold til afstrømningen fra de ånære arealer, ikke længere vil være der i samme grad som i det oprindelige projekt. Den generelle vandstand i Tude Å ville i højere grad være styret af havet, og derfor øges middelvandstanden i Tude Å med 6-10 cm.

Den generelt højere vandstand i åen kan påvirke den landbrugsmæssige værdi af ca. 5 ha i omdrift og ca. 46 ha afgræssede arealer uden for omdrift. Se evt. bilag 2,3,4.

Ud fra erfaringer med kompensation til lodsejere for forringede dyrkningsmuligheder, skal der forventes omkostninger til kompensation på 300.000 til 500.000 kr., hvis projektet med permanent åbning i højtvandslukket gennemføres. Beregningerne er sket ud fra kendt viden om arealanvendelsen og beregninger af konsekvenserne af den højere vandstand i åen. Se eventuelt kort i bilag 1.

Projekt og erstatningsvurdering er drøftet med Gefion/ ålauget/ VKST (landbrugets rådgiver) den 11. august, og her kunne det anbefales, at forhandlinger om kompensation på lodsejerniveau kan ske på det foreliggende grundlag, og ud fra de gængse retningslinjer på området. Referat ses af bilag 5 med bemærkninger fra Gefion i bilag 6

Vandløbslauget til Tude Å har efterfølgende sendt bemærkninger om, at projektet genovervejes, så lodsejerne langs Tude Å holdes �skadefri� se bilag 9. Også ålaugene vægter, �at evt. erstatninger tilpasses individuelt med de enkelte lodsejere�.

Endelig er der afholdt møde med Sportsfiskerne og DTU aqua, som grundlæggende kan bakke op om det videre arbejde som anbefalet i denne indstilling. Referat ses af bilag 8.

Ud over ovenstående parter er formanden for OF-Frølunde (sommerhusene) samt formanden for DN i Slagelse mundtligt orienteret. Begge forholder sig positivt til udviklingen i projektet.

Retligt grundlag

Tude Å projektet gennemføres som en del af Lov om Vandplanlægning og herunder vandområdeplanernes krav om at reducere kvælstofudledningen til Storebælt.

Uanset valg af løsning skal vandløbsmyndigheden give en tilladelse efter vandløbslovgivningen.

Handlemuligheder

Det kan vælges at:

A.    At Tude Å projektet gennemføres som planlagt, men med en permanent åbning i højtvandslukket ved Tjokholmsdæmningen, samt at der forhandles de fornødne kompensationer på plads med berørte lodsejere opstrøms Tude Å, som følge af en øget middelvandsstand i Tude Å

Model A vil imødekomme alle interessenter i Tude Å projektet og samtidig tilgodese hensynet til vandrammedirektivets fiskemålsætninger, som gælder for Tude Å. Teknisk er projektet ikke meget langt fra det oprindelige projekt, og ændringerne forventes også, at kunne holdes inden for det udbud, der er afholdt. Til gengæld må kommunen kompensere berørte lodsejere opstrøms i Tude Å økonomisk, og der skal også gennemføres yderligere projektering ift. højtvandslukket og revurderinger ifm. §3-tilladelser mv.

B.    At Tude Å projektet gennemføres som oprindeligt planlagt

Model B er allerede vedtaget, og det er den mest simple løsning. Projektet forventes i givet fald påklaget, og vil formentlig blive hjemsendt til kommunens fornyede behandling

C.    At Tude Å projektet droppes helt

Muligheden for kvælstoffjernelse og naturgenopretning forpasses, og 10 års arbejde med projektet er tabt. Kravet til en tilsvarende kvælstofreduktion til Storebælt skal herefter løses på anden vis i samarbejde med nabokommunerne. Staten har opkøbt en række arealer, som skal sælges igen, fordi de ikke længere opfylder det formål, de var opkøbt til.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der bør arbejdes videre med model A. modellen tilgodeser flest mulige interesser, og ligger inden for de rammer, der allerede er for Tude Å projektet, herunder udbuddet af anlægsentreprisen. Gennem det lange projektforløb er kravet til opfyldelse af fiskemålsætningen kommet til, og administrationen må erkende, at det næppe er mulig, at komme igennem med projektet som det oprindeligt blev fremlagt, særligt ikke nu, hvor model A kan præsentere en løsning, der i højere grad tager hensyn til fiskemålsætningerne i Tude Å.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der forventes en udgift til kompensationer på ca. ½ mio. kr. til de å-nære arealer opstrøms i Tude Å. Arbejdet med de å-nære arealer flugter de opgaver, som vandløbsområdet allerede ser ind i de kommende år.

Hele målet med projektændringen er, at sikre kommunens forpligtigelser ift. opfyldelse af fiskemålsætningen. Administrationen foreslår derfor, at en del af de afsatte midler til vandløbsrestaurering anvendes til kompensation af lodsejere langs Tude Å.

Projektet forventes foreløbigt gennemført inden for den forudsatte projektøkonomi.

Tværgående konsekvenser

Intet at bemærke.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutter,

1.    at Tude Å projektet gennemføres som beskrevet i model A under handlemuligheder.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 30. august 2021:

Fraværende:  Steen Olsen (Udenfor parti)

Der udarbejdes en tids-/og handleplan samt risikovurdering for implementering af projektet.

Sagen genoptages den 14. september.

Genoptaget:

Administrationens bemærkninger:

Tids- og handleplan for Projekt Tude Ã…

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har anmodet om en tids- og handleplan for Projekt Tude Å.

Aktivitet/periode

Oktober-januar 2021

Januar-maj 2022

Juni 2022 til november 2023

Niras gør materiale klar til myndighedsbehandling

x

 

 

Forhandling om kompensation til lodsejere opstrøms projektområdet

x

(x)

 

Myndighedsbehandling (VVM-screening, screening for konsekvensvurdering, Tilladelse til Kystbeskyttelse, tilladelse efter vandløbsloven, §3 dispensation iht. Naturbeskyttelsesloven, Fredningsinteresser)

 

x

 

Anlægsperiode

 

 

x

Tids- og handleplan for gennemførelsen af Projekt Tude Å

Høringssvar i forbindelse med myndighedsbehandlingen kan udfordre tidsplanen, alt efter kompleksiteten i tilbagemeldingerne, men der er indregnet tid til tilbagemeldinger på høringssvar.


Der er ikke indeholdt yderligere politiske behandlinger i tidsplanen. Det foreslås i stedet, at der kan ske en orientering til det politiske niveau efter behov fx i form af et nyhedsbrev el. lign.

Flere af myndighedssagerne kan køre parallelt. Høringsperioder og høringsberettigede varierer, alt efter myndighedsområdet.

Der kan ikke træffes en endelig afgørelse efter vandløbsloven, med mindre der er enighed omkring kompensation til lodsejerne opstrøms projektområdet. Dette arbejde sættes derfor i gang hurtigst muligt efter en politisk beslutning.

Tidsplanen forudsætter en nogenlunde gnidningsløs proces, og først og fremmest at diverse myndighedsafgørelser ikke påklages. Hvis projektgodkendelsen påklages, må der regnes med et års forsinkelse, så anlægsstart først kan forventes i juni 2023. Det forudsætter, at klagenævnet er hurtig ude med en positiv afgørelse.

Anlægsfasen skal indpasses, så Tour de France kan komme sikkert gennem projektområdet. Vejrlig og blød bund m.v. kan være en joker i anlægsfasen. Derfor er det vigtigt, at komme i gang med anlægsfasen så hurtigt som muligt.

Landbrugsstyrelsen forventer, at Slagelse Kommune står med et færdigt projekt i december 2023, så hvis det viser sig, at anlægsstart må udskydes til foråret 2023, er det tvivlsomt, at projektet kan nå at blive færdigt til tiden. Så længe der er gode argumenter for det, forventes det ikke at være et problem at få en fristforlængelse til færdiggørelse hos Landbrugsstyrelsen.

Hvis myndighedsgodkendelserne bliver påklaget, må det komme an på en dialog med klagenævnet, om projektet skal fortsætte helt eller delvist, eller om det helt lukkes ned. Den situation vil naturligvis blive genstand for en politisk behandling.

Beslutning i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 14. september 2021:

Fraværende: 

Udvalget anbefaler model A.

Steen Olsen (UFP) havde følgende bemærkninger/præciseringer om Tude å og valg af løsning:

Da der i det forelagte projekt af 13. august stadig kan være risici for at det ikke kan gennemføres når alle detaljer foreligger, ønskes følgende præciseringer og dokumentationer sikret før endelig godkendelse i udvalg/byråd.

- En permanent åbning i højtvandslukket ved Tjokholmsdæmningen skal præciseres og defineres yderligere blandt andet om en eventuel mulig øget bredde efter de biologiske behov. Blandt andet ved at slusen kan lukkes helt ved stormflod.

- Åbne og lukke tiderne skal inden projektets endelige godkendelse, godkendes af DTU Aqua blandt andet med det formål, at være fremtids- og klimasikret med fuld respekt for gældende vandrammedirektiv hvad angår fiskemålsætninger.

- Der foretages de af DTU Aqua foreslåede beregninger jf. referatet fra mødet d. 23. august 2021 om vandgennemstrømningen gennem den permanente åbning.

- Der foretages de af DTU Aqua foreslåede analyser jf. referatet fra mødet d. 23. august af ind- og ud strømmende vand på de våd lagte enge, samt behov for smoltdiger i projektet.

- Der anvendes sidehængte klapper i slusen, som foreslået af DTU Aqua og som angivet i referatet fra mødet d. 23. august.

- Der iværksættes hurtigst muligt forhandlinger om de fornødne kompensationer med de berørte lodsejere opstrøms i Tude Å, som følge af en øget middelvandsstand i Tude Å.

- Der udfærdiges en "best and worst case" tidsplan i forhold til effekter af ny økonomi og eventuelle klager til forelæggelse over for udvalgets medlemmer og inden byrådsbehandling. Det gælder: Kvælstofberegningen, tilskud, VVM screening, Fredningsnævns kendelsen, nødvendige dispensationer og tilladelser i forhold til Naturbeskyttelses og Vandløbsloven, samt et økonomisk overslag over ny pris for projektet.

- Inden forelæggelse i Byrådet ønskes skriftlig bekræftelse fra staten på, at de er sindet at opretholde den økonomiske støtte til projektet trods seneste ændringer i det oprindelige godkendte projekt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. oktober 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse med model A.

Thomas Clausen (Ø) ønskede at administrationens svar på spørgsmål 2, bilag 10 indgår i beslutningsgrundlaget.

Knud Vincents (V) bemærkede, at det i bilag 5 omtalte møde med lodsejerne gennemføres.

Bilag

330-2021-262368

Bilag 1 - Arealfordeling ORTO - farve

330-2021-262367

Bilag 2 - drændybde - forskel

330-2021-262366

Bilag 3 - drændybde - projekt

330-2021-262365

Bilag 4 - drændybde - status

330-2021-261183

Bilag 5 - Referat fra møde med Gefion 11. august 2021

330-2021-274641

Bilag 6 - Bemærkninger til referat fra Gefion

330-2021-267985

Bilag 7 - kortbilag over projektområde

330-2021-272679

Bilag 8 - Referat møde DTU DSF 23 August 2021

330-2021-274244

Bilag 9 - Kommentarer fra Ålav til referat af Gefionmøde d. 11-08-2021

330-2021-341431

Sprs. svar til Steen Olsen - 2.0

330-2021-342177

Korrespondance med Landbrugsstyrelsen om tilsagn, slutfrist og evt. tilsagnsforøgelse

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Godkendt med model A.

Steen Olsen (UFP) henviste til sine bemærkninger/præciseringer om Tude Å og valg af løsninger fra møde i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget den 14. september 2021.

Knud Vincents (V) bemærkning i Økonomiudvalget den 11. oktober 2022 opretholdes.

14. Godkendelse af ansøgning fra KFUM Sociale Arbejde vedrørende etablering af 8 skæve boliger ved Toften(B)

14.   Godkendelse af ansøgning fra KFUM Sociale Arbejde vedrørende etablering af 8 skæve boliger ved Toften(B)

Sagsnr.: 330-2021-6902                 Dok.nr.: 330-2021-339688                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Økonomiudvalget træffe beslutning om godkendelse af ansøgning fra KFUM Sociale Arbejde, om tilskud til etablering af 8 skæve boliger fra Boligstyrelsen. Ansøgningen indebærer, at Slagelse Kommune skal godkende rammerne for samarbejdet, herunder stille lånegaranti samt medunderskrive ansøgning om tilskud på 3,4 mio. kr. fra Boligstyrelsen.

Sagens indhold

I budgetaftalen for 2021-2024 indgår anlægsprojekt vedr. etablering af 6-8 skæve boliger ved Forsorgscenter Toften på Holbækvej 16 i Slagelse.

Etableringen er i tråd med Udvalget for Specialiserede Borgerindsatsers Strategi og Handleplan - boligudfordringer socialt udsatte, som blev besluttet den 6. maj 2020.

Økonomiudvalget godkendte 15. marts 2021 på baggrund af indstilling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, at der blev indgået samarbejde med KFUMs Sociale Arbejde omkring projektet. KFUMs Sociale Arbejde står herefter for både etableringen (bygherre på projektet) og den efterfølgende drift af boligerne. I sagen blev målgruppen af borgere til de skæve boliger ved Toften fastlagt, således at boligerne målrettes til særlige grupper af særligt socialt udsatte i form af:

·         Kronisk hjemløse med psykiske lidelser, misbrugsproblemer og meget komplekse støttebehov.

·         Socialt udsatte borgere, der har levet et hårdt liv med misbrug og har misbrugeradfærd, og ikke kan rummes i almindelig opgangsbyggeri eller på almindeligt plejehjem.

Begge overnævnte grupper har følgende fælles kendetegn:

·         Stigende somatiske støttebehov (Alternativt plejehjem).

·         I særlig grad profiterer af tæthed til den rummelighed og faglige tilgang som de mødes med i forsorgscentersmiljøet på Toften.

I budgetaftalen indgik anlægsprojektet med 6-8 boliger. Efter dialog med Slagelse Kommune ved Center for Handicap og Psykiatri, så indeholder projektet fra KFUM Sociale Arbejde forslag om etablering af 8 boliger. Boligerne udformes som handicapvenlige og således, at de kan håndtere stigende somatiske plejebehov. Boligerne placeres som fritliggende dobbelthuse i en ovalcirkel uden direkte indkig til hinanden.

Grundet nærheden til Forsorgscenter Toften vurderes det, at der ikke er behov for at etablere fællesarealer for beboerne eller servicearealer dvs. kontor og personalefaciliteter.

Ansøgningen til Boligstyrelsen indeholdende projektbeskrivelse og bilag med skitser af boliger og placering på grunden vedlægges som hhv. bilag 1 og 2. Skitserne lever op til Styrelsens krav.

Oprettelse af almen boligforening

De skæve boliger skal senest samtidig med færdiggørelsen af byggeriet, overdrages til en afdeling af en almen boligorganisation, en almen selvejende institution eller en kommune.

KFUMs Sociale Arbejde har indsendt og modtaget godkendelse fra Slagelse Kommune af vedtægter for �Boligforeningen Toften�.

Grundforhold

Grund og eksisterende bygninger på Holbækvej 16 er kommunalt ejet. Til det endelige projekt er der brug for en andel af grunden svarende til 2.000 m2. Det er aftalt at udmatrikulere denne andel til projektet.

Bekendtgørelsen vedr. tilskud til skæve boliger giver Slagelse Kommune hjemmel til at stille byggegrunden vederlagsfrit til rådighed for etablering af de skæve boliger. Det forudsættes, at Slagelse Kommune stiller byggegrunden vederlagsfrit til rådighed for projektet. Der udarbejdes således en tidsbegrænset lejekontrakt for grunden mellem Slagelse Kommune og Toften Boligforening, hvori lejen fastsættes til �0� kr.

Planforhold

Der skal udarbejdes lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for grunden forud for etablering af boligerne.

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede den 2. marts 2021 at udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg blev sat i gang. Planafdelingen forventer planprocessen er gennemført, således at planforholdene er på plads den 1. februar 2022.

Retligt grundlag

·         Bekendtgørelsen om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt socialt udsatte grupper (skæve boliger).

·         Garantistillelse sker jf. bekendtgørelsen og påvirker ikke kommunens låneramme jf. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. § 3, stk. 2 nr. 1.

Ifølge Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn skal Byrådet give anlægsbevilling før arbejdet kan igangsættes.

Handlemuligheder

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Økonomiudvalget beslutte at:

1.    Godkende sagen.

2.    Udsætte beslutningen for yderligere belysning af sagen.

3.    Meddele KFUM Sociale Arbejde, at projektet ikke kan anbefales.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at den fremsendte ansøgning fra KFUM Sociale Arbejde godkendes. Anbefalingen begrundes med:

·         At forslaget udmønter beslutning af budgetaftalen for 2021-2024 vedr. etablering af 6-8 skæve boliger ved Forsorgscenter Toften på Holbækvej 16 i Slagelse.

·         At etableringen er i tråd med Udvalget for Specialiserede Borgerindsatsers Strategi og Handleplan - boligudfordringer socialt udsatte.

·         At forslaget vil støtte borgere, der er særligt socialt udsatte med stigende somatiske støttebehov, men som har potentiale for at bo mere selvstændigt i egen bolig.

·         At den foreløbigt beregnede husleje pr. bolig ligger inden for de økonomiske muligheder en borger med kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag vil kunne betale.

·         At udgiften til den sociale støtte for borgere, der kan bo i en skæv bolig, sænkes set i forhold til et ophold på et forsorgshjem.

·         At forslaget vil medvirke til at imødegå, at pladserne på Forsorgshjemmet Toften ikke �sander til�, da de skæve boliger anvendes til udslusning fra Toften.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Nedenfor fremgår de økonomiske forudsætninger ved etablering af de 8 skæve boliger. Der er 3 væsentlige forskelle set i forhold til etablering af almene ældreboliger:

·         Der skal ikke afholdes kommunal grundkapital ved etablering af skæve boliger.

·         Andelen af etableringsudgiften, der lånefinansieres, sker med ustøttede realkreditlån.

·         Der kan ansøges om økonomisk tilskud på kr. 425.000 pr. bolig fra Boligstyrelsen til finansieringen af anlæg af boligerne. Slagelse Kommune skal godkende og påtegne ansøgningen før fremsendelse til Boligstyrelsen.

De økonomiske forudsætninger fremgår af dels ansøgningen vedlagt som bilag 1 samt driftsbudget vedlagt som bilag 3. Der ansøges om en godkendelse af etableringsudgifter med følgende økonomiske forudsætninger:

Anskaffelsessum for 8 boliger:                 kr. 7.130.000

Finansiering:

Realkreditlån                                         kr. 3.730.000

Tilskud fra Boligstyrelsen                        kr. 3.400.000

I alt                                                      kr. 7.130.000

Kommunal medfinansiering

Jf. ovenstående vedr. finansiering, så er der med det foreliggende projektforslag fra KFUM Sociale Arbejde ikke behov for kommunal medfinansiering, men da de endelige forudsætninger og krav til byggeriet i form af godkendt plangrundlag først foreligger den 1. februar 2022 samt, at projektet skal udbydes, så fastholdes det i budgetaftalen afsatte rådighedsbeløb på 1 mio. kr. Beløbet er pt. placeret med 0,5 mio. kr. hhv. i 2021 og 2022.

Garantistillelse

KFUM Sociale Arbejdes boligselskab søger om 100 % kommunal garantistillelse for realkreditlån på maksimalt kr. 3,730 mio. kr. – der udgør den ustøttede del af finansieringen. Kommunen garanterer for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi.

Anvisningsaftale

Jf. bekendtgørelsen vedr. tilskud til skæve boliger skal Slagelse Kommune og KFUM Sociale Arbejdes boligselskab aftale målgruppen, som boligerne skal udlejes til. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Administrationen vurderer, at risikoen for at Slagelse Kommune skal betale tomgangsudgifter er begrænset, da der er både på kort og langt sigt er et behov for billige boliger til gruppen af særligt socialt udsatte med behov for en fritliggende bolig. Erfaringerne fra de øvrige skæve boliger er, at beboerne bliver boende i en længere årrække, og at den løbende sociale støtte bidrager til, at boligerne holdes i almindelig god stand i samarbejde med beboere og boligselskabet. Da målgruppen har komplekse udfordringer, vurderer administrationen, at der vil kunne forekomme situationer, hvor kommunen vil skulle dække fraflytningsudgifter ud over deposita. Dette vil dog blive forsøgt imødegået ved såvel design som materialevalg til boligerne.

Afledte driftsudgifter

Afledte driftsudgifter til social støtte efter Lov om social service og evt. tomgangshusleje vil kunne afholdes inden for de eksisterende budgetrammer.

Sagens godkendelse giver således ikke anledning til bevillingsmæssige beslutninger i Slagelse Kommune dels i relation til driftsoverenskomsten med Toften, dels i Myndighedsområdet.

Tværgående konsekvenser

Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget er ansvarlig for udarbejdelse af plangrundlaget.

Indstilling

Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at KFUM Sociale Arbejdes forslag om etablering af 8 skæve boliger på Holbækvej 16 i Slagelse godkendes.

2.    at den kommunalt ejede grund stilles vederlagsfrit til rådighed for KFUM Sociale Arbejdes boligselskab ved, at der indgås lejekontrakt, hvori lejen fastsættes til kr. �0�.

3.    at der indgås anvisningsaftale mellem Slagelse Kommune og KFUM Sociale Arbejdes boligselskab på de 8 boliger.

4.    at anskaffelsessummen for etablering af de 8 boliger på 7,13 mio. kr. som ansøgt af KFUM Sociale Arbejde godkendes.

5.    at den foreløbige gennemsnitlige husleje for en bolig på 42 m2. Kr. 3.600,- pr. måned godkendes.

6.    at Slagelse Kommune stiller 100% kommunal garanti for realkreditlån for maksimalt 3,73 mio. kr.

7.    at ansøgning om tilskud på 3,4 mio. kr. fra Boligstyrelsen godkendes af Slagelse Kommune.

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 6. oktober 2021:

Fraværende:  Christopher Trung (V), Sofie Janning (A)

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. oktober 2021:

Fraværende: 

At 1 til 7 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Bilag

330-2021-339732

Bilag 1 Ansøgningssskema vedrørende tilskud til etablering af skæve boliger

330-2021-339733

Bilag 2 Skitse for placering 8 boliger samt skitse af indretning af boliger

330-2021-339735

Bilag 3 Driftsbudget 1. år Toften boligselskab 8 boliger

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Unnie Oldenburg (A)

At 1 til 7  - Godkendt.

15. Håndtering af aktuelle kapacitetsudfordringer i dagtilbud 2021 (B)

15.   Håndtering af aktuelle kapacitetsudfordringer i dagtilbud 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2021-46763               Dok.nr.: 330-2021-335300                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet orienteres om børnetalsprognose og aktuelt akut kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget beslutte at frigive en ramme på 3,47 mio. kr. svarende til endnu ikke disponerede anlægsmidler (Anlæg 157 – ny daginstitution) på dagtilbudsområdet til foreløbig håndtering af kapacitetsudfordringerne i Slagelse og Korsør.

Sagens indhold

Slagelse Kommune har siden 2015 oplevet stødt stigende efterspørgsel efter pladser i dagtilbud og pres på kapaciteten. Særligt er det antallet af børn i alderen 0-3 år i Slagelse Kommune, der er og har været højere end forventet.

Slagelse Kommune har visitationsret til kommunale og selvejende daginstitutioner samt til den kommunale dagpleje. Når vi kigger på kapaciteten, er det således også disse tilbud, der indgår.

Børnetal – flere børn i alderen 0-5 år

Som det fremgår af figuren i bilag 1, er der primo 2021 230 flere 0-5-årige i kommunen end på tilsvarende tidspunkt i 2015. Heraf er 213 i alderen 0-2 år.

Den eksisterende bygningsmasse er siden 2016 løbende tilpasset det ændrede og stigende behov. Således er der i Slagelse by, i Boeslunde, i Flakkebjerg, i Kirkeskoven (Rude), i Skælskør og i Korsør etableret vuggestuegrupper.

Der er lavet ombygning og tilbygning i daginstitutioner i Slagelse by (Søbjerggård, Skovbørnehuset, Firkløveren og Sverigesvej), Møllebakken i Skælskør, Kildebakken i Svenstrup, Flakkehaven i Flakkebjerg og i Korsør by (Strandloppen og Lilleskov).

Samtidig med at antallet af pladser i daginstitutioner til 0-2-årige er steget, er antallet af dagplejere faldet. Det er sket ved naturlig afgang. På det seneste har det vist sig endog meget vanskeligt at rekruttere nye dygtige dagplejere. Det presser kapaciteten særligt i Korsør by og i Slagelse by.

Forsinkelser i nye anlægsprojekter

Anlægsprojektet �Jonslunden�, der er en erstatning for Børnehuset Nord, som ligger i udkanten af Ringparken, og som skal nedrives som en del af udviklingsplanen for området, er blevet forsinket fra august 2021 til april 2022.  For den nye institution �Skovsøbakken� er tidsplanen blevet rykket, således at ibrugtagning forventes januar 2023 (oprindelig tidsplan var med ibrugtagning august 2022). Da begge anlægsprojekter ligger i Slagelse, presser disse to forsinkelser kapaciteten her.

Status fra pladsanvisningen juni 2021

Pladsanvisningen, som håndterer henvendelser fra forældre, rapporterer om mange henvendelser fra tilflyttere, der har børn under 3 år – og ønsker plads i dagtilbud i Slagelse Kommune. Samtidig kan pladsanvisningen konstatere, at der også sker en fraflytning fra kommunen for familier med børn over 3 år.

Samlet set betyder det, at børnetallet (antal 0-5 årige) er omtrent som forventet – men med en markant forskydning indenfor aldersgruppen. Forskydningen presser kapaciteten yderligere, samtidig med at nogle daginstitutioner oplever faldende børnetal.

Status på indmeldinger i dagtilbud pr. 1. juni 2021:

I løbet af foråret har pladsanvisningen oplevet mange henvendelser fra tilflyttere med børn under 3 år. Vi har derfor lavet en opgørelse over antallet af indmeldte (forventet årsgennemsnit pr. 1. juni) i forhold til det forventede antal indmeldte (udmeldt børnetal ved budgetlægningen). Det pres, der opleves i pladsanvisningen, kan ses i nedenstående tal. Der er 62 flere indmeldte i daginstitutionerne. Det betyder, at kapaciteten er udnyttet fuldt ud i Korsør og Slagelse. Derudover kan vi også se, at antallet af 3-5 årige er lavere end det forventede (-25). Det svarer til den oplevede fraflytning. Endeligt kan vi se, at der er færre indmeldte i dagplejen end forventet. Det skyldes, at antallet af aktive dagplejere er faldet.

Daginstitutioner:

0-2 år gennemsnit på året 877,71 – udmeldt normering/ forventet årsgennemsnit 815 (+62)

3-5 år gennemsnit på året 2.203,32 – udmeldt normering/ forventet årsgennemsnit 2.229 (-25).

Dagplejen:

Indmeldt pr. juni 2021 428 – udmeldt normering/forventet årsgennemsnit 460 (-32).

Slagelse Kommunes befolkningsprognose 2022-2034

Den interne befolkningsprognose forudsiger forsat stigende børnetal. Antallet af 0-5 årige forventes at stige med yderligere 10 % (459 børn) til 2032.

Ovenstående betyder samlet set, at der er brug for at handle på både den korte og lange bane for at tilpasse kapaciteten til efterspørgslen.

Retligt grundlag

Ifølge Dagtilbudsloven § 4 skal kommunalbestyrelsen sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud.

Pasningsgaranti betyder, at kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune har pligt til at anvise en plads i et alderssvarende dagtilbud til alle børn i alderen fra 26 uger og indtil barnets skolestart. Pasningsgarantien indebærer ikke en garanti for en plads i et bestemt dagtilbud. Forældre har dog altid en ret til at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud i kommunen. Kommunen pålægges en økonomisk udgift, såfremt det ikke er muligt at overholde pasningsgarantien.

Handlemuligheder

På baggrund af den nuværende efterspørgsel og den aktuelle prognose samt erfaringer fra pladsanvisningen omkring tilflytning til kommunen er der akut behov for etablering af flere pladser i Slagelse og Korsør.

Afdelingen for Dagtilbud har været i dialog med Center for Kommunale Ejendomme om forslag til løsninger.

Korsør

Det forventede børnetal i Korsør er højere end sidste år ved samme tid. Samtidigt er der i Korsør sket en stigning i forventningen til antallet af 3-5 årige (i modsætning til forventningen for Slagelse Kommune i øvrigt). Det betyder, at efterspørgslen på pladser helt aktuelt er højere end udbuddet. Tilflyttere med mere end ét barn kan opleve, at det ikke er muligt at få plads til flere børn i samme dagtilbud.

Løsning:

Dagtilbudsområdet råder over en pavillon, som indtil nu har været placeret som en udvidelse af Slotsbjergby Daginstitution forud for ibrugtagning af de nye bygninger i 2020. Det er muligt at flytte denne pavillon til et kommunalt ejet grundstykke i Korsør, som ligger lige op ad den eksisterende daginstitution på Lilleskovvej.

Løsningen kræver byggetilladelse samt flytning, istandsættelse og møblering samt etablering af legeplads. Det er forventningen/håbet, at løsningen kan tages i brug i efteråret 2021. Løsningen koster erfaringsmæssigt ca. 600.000 kr.

En alternativ løsning er at tage Skovvej 99 i brug igen. Bygningen er lige inden sommerferien fraflyttet af Daginstitutionen Lilleskov, idet bygningen skal bruges til andre kommunale formål. Bygningen er indrettet, så den kan bruges af børn over 3 år. Dog har der været en midlertidig godkendelse, så fornyet ibrugtagning vil kræve en investering på 150.000 kr. til ABA, der er nødvendigt, før bygningen kan tages i brug til daginstitution igen. Derudover er der udgifter til møblering.

Slagelse

En del af udfordringen i Slagelse på den korte bane skyldes forsinkelser i igangværende anlægsprojekter. I Slagelse er der særligt stor efterspørgsel efter pladser til børn i alderen 0-3 år.

Løsning:

Daginstitutionen Skovsøbakken er et anlægsprojekt, som forventes at være klar til ibrugtagning januar 2023 (udskudt fra august 2022). Det er administrationens forslag, at en løsning tager afsæt i at starte etableringen af Skovsøbakken nu i midlertidige lokaler, indtil den nye institution står klar til indflytning. Det vil dels være med til at løfte den nuværende kapacitetsudfordring og dels give den nye institution en etableret børne- og voksengruppe samt et pædagogisk og ledelsesmæssigt grundlag allerede ved indflytningen.

Løsningen kræver udover lokaler også ledelse – enten direkte på stedet eller ved en leder fra en eksisterende daginstitution eller centrale ressourcer. Erfaringsmæssigt kræver det tilstedeværelse i forbindelse med etableringen af et nyt tilbud. Da tilbuddet i starten i høj grad skal tage afsæt i vuggestuepædagogik, er det derudover vigtigt at afsætte ressourcer, der kan påtage sig opgaven med at lægge et godt fundament for denne gruppe i den nye institution.

Det vil være optimalt, hvis den nye midlertidige institution kan placeres i nærheden af Skovsøbakkens kommende placering. Center for Kommunale Ejendomme afklarer mulighederne for dette. Derudover undersøges endvidere, om der er mulighed for placering i tilknytning til eksisterende tilbud. Endeligt kan rammerne for den tidligere Slotsbjergby Daginstitution gendannes til daginstitution. Da der er brug for at handle hurtigt, kan den sidste løsning blive nødvendigt at tage i anvendelse, selvom det betyder en placering i forholdsvis stor afstand fra Skovsøbakkens kommende placering.

Administrationen har fremsendt forslag til budgetprocessen omkring yderligere kapacitet på dagtilbudsområdet. Det aktuelle kapacitetspres kræver dog handling allerede nu, hvorfor de skitserede løsninger foreslås finansieret af allerede-afsatte anlægsmidler på området.

Da størrelsen på udgiften endnu ikke er fuldt ud estimeret, er det administrationens forslag, at Byrådet frigiver en ramme på 3,47 mio. kr. svarende til endnu ikke disponerede anlægsmidler på dagtilbudsområdet til foreløbig håndtering af kapacitetsudfordringerne i Slagelse og Korsør.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der skal findes en løsning på kapacitetsudfordringerne i Korsør og Slagelse hurtigst muligt. Det er derfor administrationens anbefaling, at Byrådet frigiver ikke-disponerede midler på dagtilbudsområdet som en foreløbig ramme på 0,6 mio. kr. og 2,87 mio. kr. til kapacitetsudvidelse i hhv. Korsør og Slagelse, som administrationen kan agere indenfor.

Det er administrationens anbefaling, at Center for Kommunale Ejendomme og den interne bygherrerådgivning skal have kompetence til at løfte opgaven bedst og hurtigst muligt indenfor rammen. Afdeling for Dagtilbud tages med på råd i forhold til pædagogiske spørgsmål og overvejelser. Center for Kommunale Ejendomme giver løbende status til Børne- og Ungeudvalget omkring status og fremdrift.

Børne- og Ungeudvalget orienteres om valg af løsning på mødet i september.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er afsat anlægsmidler til ny daginstitution (Anlæg 157) på i alt 3,47 mio. kr. i 2021 og 2022 som endnu ikke er disponerede. Disse skal fremrykkes til 2021 og frigives til at starte etablering af løsningen på de aktuelle kapacitets udfordringer.

Anlæg 157 �Ny daginstitution� er en restpulje som stammer fra et tidligere afsat beløb på 40 mio. kr. til daginstitution i Slagelse. Puljen har indtil videre finansieret Daginstitution Jonslunden (nu anlæg 178), ombygning af Strandloppen (anlæg 207) samt tillægsbevilling på til �Slots Bjergby daginstitution og skole� (anlæg 135).

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske

 

 

 

Drift

 

 

 

 

Anlæg

 8.2 Dagtilbud

 3.471

 -3.471

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

 -3.471

 3.471

 

 

Tværgående konsekvenser

Bosætningskampagner (#Pladstildetgodeliv) målrettet borgere fra andre kommuner kan udfordre kapaciteten yderligere. Samtidig kan det være forbundet med store udfordringer at leve op til forventninger fra både nuværende borgere og tilflyttere i forhold til mulighederne for at få plads – og få plads i det ønskede tilbud.

Indstilling

Dagtilbudschefen indstiller,

1.    at Byrådet på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget frigiver en ramme på 3,47 mio. kr. svarende til endnu ikke disponerede anlægsmidler på dagtilbudsområdet (Anlæg 157 – ny daginstitution) til foreløbig håndtering af kapacitetsudfordringerne i Slagelse og Korsør.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 9. august 2021:

Fraværende:  Søren Lund Hansen (O)

At 1 - Anbefales til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse. Der arbejdes videre med konkrete forslag til hurtige kvalificerede løsninger til forelæggelse for BUU i september.

Administrative bemærkninger

Sagen forelægges Børne- og Ungeudvalget den 20. september for yderligere uddybning.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 20. september 2021:

Fraværende:  Søren Lund Hansen (O)

At 1 - Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og Byrådets godkendelse.

Udvalget blev orienteret om mulighederne i Slagelse og Korsør og anmoder administrationen om hurtig igangsættelse efter frigivelse af midlerne.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. oktober 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Ann Sibbern (UFP) henledte opmærksomheden på at medarbejderne i dagtilbuddene involveres i det kommende arbejde, så de mest hensigtsmæssige pædagogiske hensyn kan imødekommes. Økonomiudvalget tilsluttede sig bemærkningen.

Bilag

330-2021-255298

Bilag 1 - udvikling i antal 0-5 årige 2015-2021

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)

At 1 -

Administrationen oplyser, at afsat budgetramme i 2022 til ny daginstitution på 3,47 mio.kr. i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2022-25 er udsat og dermed nulstillet. Kapacitetsudvidelse på 3,47 mio.kr. i 2021 skal derfor finansieres via kassen.

Byrådet godkendte, at der afsættes anlægsbudget på 3,47 mio.kr. i 2021, og at der samtidig gives anlægsbeviling på samme beløb til udvidelse af kapaciteten i Slagelse og Korsør.

16. Nattakst for personlig pleje (B)

16.   Nattakst for personlig pleje (B)

Sagsnr.: 330-2020-29711               Dok.nr.: 330-2021-270786                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Forebyggelses- og Seniorudvalget samt Økonomiudvalget godkende nattakst for myndighedsafdelingens afregning til private- og kommunale leverandører af personlig pleje i henhold til Servicelovens § 83.

Sagens indhold

Historik:

På Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde den 12. januar 2021 blev effektiviseringer inden for udvalgets budgetramme besluttet, gældende fra 2021.

Status:

For at sikre, at afregninger til private og kommunale leverandører bliver sidestillet, er der nu foretaget en genberegning af nattaksten for at sikre, at alle faste- og indirekte omkostninger er medtaget både i takst til private og kommunale leverandører.

Den genberegnede nattakst viser, at timetaksten for private leverandører 830,72 kr. inkl. faste- og indirekte omkostninger samt moms – svarende til 664,58 kr. ekskl. moms. Taksten til kommunale leverandører er 598,34 kr. ekskl. moms, hertil kommer et budget til faste omkostninger for hele hjemmeplejen, ligesom lønadministration mm. foretages og afholdes centralt i kommunen.

Retligt grundlag

Den Kommunale Styrelseslov, Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. samt Byrådets Budgetaftale for 2019-2022 samt Servicelovens §91 og §83 for så vidt angår personlig pleje til borgere i egen bolig hjemme.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A.    Godkendelse af den genberegnede takst for henholdsvis kommunal leverandør og private leverandører, dette vil sidestille disse afregningsmæssigt for nat.

B.    Såfremt Byrådet ikke ønsker at godkende de nye afregningstakster for nat, skal der udarbejdes alternative afregningsmodeller.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at hvis den genberegnede takst vedtages, vil de kommunale og de private leverandører være sidestillet i forhold til aktivitetsafregning for visiteret pleje i nat.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Da effektiviseringen er vedtaget gældende fra 2021 betyder den genberegnede takst, at den kommunale leverandør har fået for stort fast budget og modsat skal de private leverandører have udbetalt en efterregulering for 2021, da taksten har været forholdsmæssigt for lav.

Den endelige beregning for så vidt angår den kommunale leverandør kan ikke foretages før ved udgangen af 2021, da de visiterede timer for hele året først kendes der.

I forhold til de private leverandører vil der blive foretaget en efterregulering, når den nye takst er vedtaget, ligesom denne vil blive anvendt resten af 2021.

Det forventes, at effektiviseringen på de 600.000 kr. årligt er realistisk. Hvis prognosen for visiterede nattimer i 2021 holder, vil der være en mindre udgift på godt kr. 800.000 kr. i 2021.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,  

1.    at Byrådet beslutter, at timetaksten for nat godkendes med tilbagevirkende kraft fra 2021 for private leverandører at være 830,72 kr. inkl. faste- og indirekte omkostninger samt moms – svarende til 664,58 kr. ekskl. moms. Taksten til kommunale leverandører er 598,34 kr. ekskl. moms og ekskl. budget til faste omkostninger.

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 5. oktober 2021:

Fraværende:  Ali Yavuz (A)

Udvalget besluttede at indstille timetaksten for Nat til Økonomiudvalgets anbefaling og Byrådets godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11. oktober 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse. Forud for behandlingen i Byrådet redegøres nærmere for tidligere truffet beslutning om effektivisering på Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde den 12. januar 2021.

Bilag

330-2021-379769

Redegørelse vedrørende effektivisering af myndighedens budget til hjemme...

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Godkendt.

17. Beslutning om ændring af vilkårsbestemmelse for valg til Ø-udvalget (B)

17.   Beslutning om ændring af vilkårsbestemmelse for valg til Ø-udvalget (B)

Sagsnr.: 330-2021-68211               Dok.nr.: 330-2021-280998                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Ø-udvalget skal beslutte en formulering til vilkårsbestemmelse for valg til Ø-udvalget, som skal anbefales overfor Byrådet. 

Byrådet skal beslutte en formulering til vilkårsbestemmelse for valg til Ø-udvalget.

Sagens indhold

Kommunens Ø-udvalg skal høres og behandle og afgive udtalelser til Byrådet og stående udvalg i alle sager, der vedrører forhold, som har betydning for Agersø og Omø.

Ø-udvalget består af i alt 5 medlemmer: 2 repræsentanter for Agersø og 2 repræsentanter for Omø samt et politisk udpeget medlem, som er udpeget blandt Byrådets medlemmer.

Der er valg til Ø-udvalget i forbindelse med kommunalvalget, hvilket vil sige næste gang den 16. november 2021.

På mødet den 24. marts 2021 besluttede Ø-Udvalget følgende:

Ø-udvalget anmoder om at få fjernet passus om at �bliver en af øerne repræsenteret i Byrådet med et medlem, erstatter dette medlem det på samme ø valgte udvalgsmedlem, som har opnået det næsthøjeste antal stemmer�, idet udvalget anser den for uhensigtsmæssig. Det skal imidlertid ikke forstås som om, at man ikke kan være repræsenteret i både Ø-udvalg og Byråd.

Administrationen har forespurgt Indenrigs- og Boligministeriet om mulighed for dette, hvorefter Ministeriet har svaret følgende:  

�Som svar på nedenstående henvendelse til Indenrigs- og Boligministeriet kan det oplyses, at det er Indenrigs- og Boligministeriet, som kan ændre vilkåret om nedsættelse af ø-udvalget for Omø og Agersø. En ansøgning om vilkårsændring til Indenrigs- og Boligministeriet skal indeholde en præcis angivelse af, hvordan den nye vilkårsbestemmelse ønskes affattet. Endvidere skal det fremgå af ansøgningen, om vilkårsændringen er tiltrådt af både kommunalbestyrelsen og ø-udvalget�.   

Som opfølgning på Indenrigs- og Boligministeriets svar, skal Ø-udvalget beslutte en ændret formulering om vilkårsbestemmelse, som skal anbefales overfor Byrådet til behandling på møde den 4. oktober 2021.

Retligt grundlag

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i Lov nr. 540 af den 24. juni 2005 om revision af den kommunale inddeling § 44 fastslået forpligtelsen til at nedsætte et ø-udvalg.

Sammenlægningsudvalget for den kommende Slagelse Kommune har den 4. januar 2006 godkendt, at der skulle nedsættes et Ø-udvalg i Slagelse Kommune.

I henhold til § 25 fremgår det at Indenrigsministeriet i 1989 har givet den tidligere Skælskør Kommune tilladelse til, at Ø-udvalget kunne udgå af Styrelsesvedtægten, men fastholdt at der ved direkte valg skulle nedsættes et Ø-udvalget for at sikre, at de direkte valgte repræsentanter kan udveksle synspunkter med Byrådet vedrørende særlige interesser og få medindflydelse på beslutninger, der er af særlig betydning for øernes befolkning.

Valg til Ø-udvalget sker efter reglerne i den kommunale valglov.

Derudover fremgår det at: Dersom en af øerne bliver repræsenteret i Byrådet med et medlem, erstatter dette medlem det på samme ø valgte udvalgsmedlem, som har opnået det næsthøjeste antal stemmer. 

Handlemuligheder

A.    Ø-udvalget kan følge Indenrigs- og Boligministeriets opfordring om at beslutte en ny formulering til en vilkårsbestemmelse for valg til Ø-udvalget, som sikrer at borgere på Agersø og Omø, der opstiller til Ø-udvalget og opnår flest stemmer også sikres en plads i Ø-udvalget.   

B.    Ø-udvalget kan beslutte at fastholde den eksisterende vilkårsbestemmelse. Som konsekvens heraf kan der opstå en situation, hvor en borger med bopæl på Agersø eller Omø, der opnår valg til Byrådet, automatisk indtager en plads i Ø-udvalget på bekostning af en borger, som har opstillet til Ø-udvalget, og som opnået næst flest stemmer på den pågældende ø.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Ø-udvalget beslutter en formulering til en vilkårsbestemmelse for valg til Ø-udvalget der understøtter en mere demokratisk proces, der sikrer at de to opstillede borgere på henholdsvis Agersø og Omø, der opnår flest stemmer til Ø-udvalget, automatisk indtræder i dette udvalg.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ø-udvalget behandler løbende sager der berører samtlige ressortområder for kommunens stående udvalg samt Byrådet.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.    at Ø-udvalget følger handlemulighed A og beslutter en formulering til vilkårsbestemmelse, som anbefales overfor Byrådet.  

Beslutning i Ø-udvalget den 8. september 2021:

Fraværende:  Carsten M. Larsen

Ø-udvalget beslutter følgende vilkårsbestemmelse for Ø-udvalget som erstatning for Indenrigsministeriets stadfæstelse overfor Skælskør Byråd af den 16. juni 1970 § 25 stk. 2, 2. og 3:

"Ø-udvalget består af 5 medlemmer, hvoraf et medlem vælges af og blandt kommunalbestyrelsen medlemmer, medens 2 medlemmer fra hver af øerne, Agersø og Omø, vælges af de kommunale vælgere på henholdsvis Agersø og Omø efter reglerne i den kommunale valglov".

Vilkårsbestemmelsen anbefales overfor Byrådet.

Bilag

330-2021-284336

Bilag 1, Stadfæstelse af den 16. juni 1970 vedrørende Ø-udvalget

330-2021-284333

Bilag 2, Forslag til ændret vilkårsbestemmelse

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Ø-udvalgets forslag til vilkårsbestemmelse godkendt.

18. Beslutning om kvalitetsrapport på skoleområdet i indeværende skoleår (B)

18.   Beslutning om kvalitetsrapport på skoleområdet i indeværende skoleår (B)

Sagsnr.: 330-2021-69071               Dok.nr.: 330-2021-276916                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Børne- og Ungeudvalget beslutte, at administrationen og skolerne ikke skal udarbejde en kvalitetsrapport i indeværende skoleår.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget blev på mødet den 9. august 2021 (sag nr. 581) orienteret om en ny bekendtgørelse: ’Håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod Covid-19 i skoleåret 2021/2022’.

Bekendtgørelsen og den bagvedliggende aftaletekst giver skoler mulighed for at udvide visse frihedsgrader i 2021/22. Hensigten er, at skoler kan finde løsninger, som imødekommer lokale behov. Konkret betyder det, at ressourcer i højere grad kan anvendes, hvor de kan gøre mest gavn.

I bekendtgørelsen fremgår det, at Kommunalbestyrelsen på et møde kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en kvalitetsrapport i indeværende skoleår.

Kvalitetsrapporten er et kommunalt værktøj til mål- og resultatstyring. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og opfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Der udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år med godkendelse senest den 31. marts det efterfølgende kalenderår.

Retligt grundlag

’Bekendtgørelse om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod Covid-19 i skoleåret 2021/22’ - § 5.

Her fremgår, at Kommunalbestyrelsen på et møde kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en kvalitetsrapport i indeværende skoleår.

Handlemuligheder

A.    Byrådet kan beslutte, at administrationen og skolerne ikke skal udarbejde en kvalitetsrapport i indeværende skoleår.

Alternativt kan administrationen arbejde på at medtage yderligere skoledata i Slagelse Kommunes Ledelsesinformationssystem (LIM). Administrationen og repræsentanter fra skoleområdet kan over for Børne- og Ungeudvalget og evt. Byrådet præsentere og drøfte arbejdet med kvalitetsudvikling på temamøder mv.

Fordele: Frigiver ressourcer, der kan anvendes, hvor det kan gøre mest gavn efter foranstaltninger mod Covid-19. Mulighed for i højere grad at anvende de mere tidssvarende digitale værktøjer til datainformation. Mulighed for at udvikle på den direkte dialog om kvalitetsudvikling mellem alle folkeskolens interessenter.

Ulemper: Der vil ikke være en samlet status med data og helhedsvurderinger for skoleområdet for 2020/21.

B.    Byrådet kan beslutte, at administrationen skal udarbejde en forkortet udgave af kvalitetsrapporten med de mest relevante indikatorer, men uden skolernes egne helhedsvurderinger.

Fordele: Frigiver delvis ressourcer, som kan anvendes, hvor det vil gøre mest gavn efter foranstaltninger mod Covid-19. Politikere og borgere vil få mulighed for at se en samlet status på skoledata.

Ulemper: Skolerne får ikke mulighed for at beskrive deres arbejde med kvalitetsudvikling via kvalitetsrapporten.

C.    Byrådet kan beslutte, at administrationen og skolerne skal udarbejde kvalitetsrapporten med alle indikatorer og helhedsvurderinger, der fremgår af Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter.

Fordele: Politikere og borgere får mulighed for at se en samlet status på skoledata uden at skulle benytte digital datainformation. Desuden giver det mulighed for at læse skolernes beskrivelser af deres arbejde med kvalitetsudvikling.

Ulemper: Skoleudvikling går hurtigt, og når kvalitetsrapporten er udgivet, er data og beskrivelser ofte allerede ’gamle nyheder’. Desuden vil det ikke frigive ressourcer, der kan anvendes, hvor det vurderes at gøre mest gavn, jf. ny bekendtgørelse.

Vurdering

Administrationen anbefaler handlemulighed A.

Med de krav, der fremgår af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter, har rapporten mest været anvendt som en politisk afrapportering af kvantitative skoledata fra tidligere skoleår. Kvalitetsrapporten har i sig selv ikke givet væsentlig anledning til progressiv dialog om kvalitetsudvikling.

Uagtet kvalitetsrapporten, sker der i Slagelse Kommune en høj grad progressiv datainformeret dialog om kvalitetsudvikling på skoleområdet:

·         Løbende på den enkelte skole med inddragelse af lokal-MED og skolebestyrelse m.fl.

·         I samarbejde mellem skoler og skolechefen/administrationen ved både dialogmøder med den enkelte skoleledelse, i distrikterne og på fælles ledermøder og seminarer.

·         På Børne- og Ungeudvalgets møder, hvor der blandt andet har været repræsentation af skoler, elevråd, naturskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning m.fl.

Administrationen vil fortsat bidrage til og støtte udviklingen af den progressive og datainformerede dialog på alle niveauer.

Skoledata genereres løbende på skolerne. Med de digitale muligheder er ’friske’ skoledata offentligt tilgængelige på skole- og kommuneniveau, samt på nationalt niveau i Uddannelsesstatistik.dk. Administrationen arbejder desuden på at få flere skoledata med i LIM.

Muligheden for at undlade at udarbejde en kvalitetsrapport i år sker i forbindelse med, at der er et behov for, at ressourcer kan anvendes anderledes efter foranstaltninger mod Covid-19. Det gælder primært på skolerne, men også i administrationen.

Hvis Byrådet beslutter, at der ikke skal udarbejdes en kvalitetsrapport, vil det frigive ressourcer, der kan anvendes direkte eller indirekte til at håndtere faglige udfordringer hos elever i forbindelse med foranstaltninger mod Covid-19. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Skolechefen indstiller,

1.    at Byrådet beslutter, at administrationen og skolerne ikke skal udarbejde en kvalitetsrapport i indeværende skoleår.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 20. september 2021:

Fraværende:  Søren Lund Hansen (O)

At 1 - Indstilles til Byrådets godkendelse.

Udvalget påpeger, at skolerne er i kontinuerlig progressiv dialog om kvalitetsudvikling, selvom der ikke udarbejdes kvalitetsrapporter. Børne- og Ungeudvalget får fortsat fremsendt de data, der er bestemt af minimumskravene.

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Godkendt.

19. Befordring af borgere til revaccination mod Covid-19 (B)

19.   Befordring af borgere til revaccination mod Covid-19 (B)

Sagsnr.: 330-2021-5269                 Dok.nr.: 330-2021-360731                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan beslutte, om der skal tilbydes vederlagsfri befordring til borgere med varigt fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der ikke har andre muligheder for transport, og som er eller bliver inviteret til 3. vaccinationsstik for Covid-19.

Sagens indhold

Revaccinationen mod Covid-19 er påbegyndt for borgere på plejehjem og borgere med stærk nedsat immunforsvar. Samtidig har Sundhedsstyrelsen den 28. september fremlagt en plan for revaccination, hvor det fremgår, at de forventer, at det bliver relevant at revaccinere følgende målgrupper:

-      Borgere over 85 år (revaccination er påbegyndt den 1. oktober)

-      Borgere mellem 65 og 84 år

-      Borgere under 65 år, der er i øget risiko for et alvorligt forløb.

Kommunens opgaver i forbindelse med revaccination mod Covid-19

I forbindelse med revaccination mod Covid-19 er der den 5. oktober 2021 udarbejdet en aftale mellem KL, Danske Regioner og Sundhedsministeriet om kommunernes opgaver i forbindelse med udrulning af revaccinationsindsatsen, herunder mulighederne for at tilbyde transport efter Servicelovens § 117 til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp. Aftalen er vedlagt i bilag 1.

Af aftalen fremgår det, at kommunerne opfordres til hjælp til ældre og sårbare borgere til revaccination.

Indsatsen omfatter følgende opgaver:

·         Transport til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

·         Ledsagelse (i nødvendigt, men begrænset omfang)

·         Opfølgende telefonopkald til borgere, som efter 3-4 uger ikke har bestilt tid til vaccination

·         Identifikation af borgere, som har behov for hjemmevaccination.

Servicelovens §117

Det fremgår af Servicelovens §117, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler.

Lighedsprincippet

Hvis kommunalbestyrelsen efter Servicelovens §117, stk. 1, vælger at tilbyde transport til covid-19 vaccination for borgere omfattet af målgruppen, er kommunen forpligtet til ud fra et lighedsprincip at sikre, at alle borgere i tilsvarende situation, modtager tilbud om transport.

Social- og Ældreministeriet vurderer, at kommunalbestyrelsen tilsvarende kan benytte denne bestemmelse i forbindelse med revaccinationer mod Covid-19 i efteråret 2021. Efter Social- og Ældreministeriets vurdering kan der opstilles hovedregler for visitationen, herunder den personkreds, der kan modtage tilskud til befordring. Et eksempel på en sådan hovedregel kan være, at borgere, der tidligere har modtaget tilskud efter Servicelovens §117, stk. 1, til befordring til vaccination for Covid-19, som udgangspunkt er berettiget til også at modtage tilskud til befordring til revaccination for Covid-19 i efteråret 2021.

Hvor mange borgere drejer det sig om?

Byrådet godkendte på møde den 1. marts 2021 vederlagsfri transport til 1. og 2. vaccinationsstik til borgere i eget hjem med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og øvrige over 65 år med behov, som ikke kan transportere sig selv til vaccinationsstedet.

Ud fra data om befordring til 1. og 2. stik med vaccination mod Covid-19 anslår administrationen, at der er tale om cirka 650 borgere, der er omfattet af målgrupperne i Sundhedsstyrelsens revaccinationsplan og som har brug for transport til vaccinationsstedet til 3. vaccinationsstik.

Kriterier for tildeling af transport

Hvis Byrådet beslutter, at der skal tilbydes befordring til målgrupperne for revaccination, vil følgende kriterier for tildeling af transport gøre sig gældende:

·         Borgere, som har fået eller får invitation til 3. vaccinationsstik, og som har varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og ikke er i stand til at transportere sig til vaccinationsstedet og ikke har pårørende, der kan sikre denne transport.

·         Borgere, der kan transportere sig selv enten via flextrafik, offentlig transport, eget køretøj eller har mulighed for hjælp fra pårørende er ikke omfattet af tilbuddet.

Beskrivelse af ydelse

Borgere, der efter en konkret individuel vurdering opfylder kriterierne, tilbydes vederlagsfri befordring til 3. vaccinationsstik mod Covid-19. Som udgangspunkt til vaccinationssted i kommunen. Kørsel af ledsager indgår kun i ordningen i nødvendigt, men begrænset omfang.

Koordinering af transporten

Hvis Byrådet beslutter, at der skal tilbydes transport til den beskrevne målgruppe forslås indsatsen koordineret i Borgerservice. Borgerservice har i forvejen erfaring med koordinering af transport af borgere til læge og speciallæge via sygesikringskørsel.

Center for Sundhed og Ældre bistår med opfølgende telefonopkald til borgere, som efter 3-4 uger ikke har bestilt tid til vaccination samt identifikation af borgere, som har behov for hjemmevaccination.

Retligt grundlag

Serviceloven §117

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A.    Byrådet kan godkende, at der tilbydes vederlagsfri befordring til borgere med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der ikke har andre muligheder for transport, og som er eller bliver inviteret til 3. vaccinationsstik for Covid-19.

B.    Byrådet kan afslå, at tilbyde vederlagsfri befordring til borgere med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der ikke har andre muligheder for transport, og som er inviteret til 3. vaccinationsstik for Covid-19.

Vurdering

Administrationen vurderer, at vederlagsfri befordring via Servicelovens §117 til målgrupperne støtter op om den fælles nationale vaccinationsindsats, samt sikrer at udsatte borgere, der ønsker vaccinen, kan blive vaccineret, selvom de ikke har mulighed for at transportere sig selv. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Administrationen anslår ud fra data fra 1. og 2. vaccination, at omkring 650 borgere vil få brug for tilbuddet svarende til en udgift på omkring 0,5 mio. kr.

Af aftalen mellem KL, Danske Regioner og Sundhedsministeriet fremgår det, at kommunernes udgifter forbundet med hjælp til borgere, som i forbindelse med revaccination har behov for hjælp til fx tidsbestilling, transport, ledsagelse, opringning mv., kompenseres som hidtil via bloktilskuddet, jf. aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2022.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Byrådet godkender vederlagsfri befordring til borgere med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der ikke har andre muligheder for transport, og som er eller bliver inviteret til 3. vaccinationsstik for Covid-19.

Bilag

330-2021-368738

Bilag 1 - Aftale om hjælp fra kommunerne til borgere + 65 år ifm. revaccination

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Godkendt.

20. Serviceniveau i forbindelse med ændring af udbetalingspraksis vedr. befordringsgodtgørelse til borgere (B)

20.   Serviceniveau i forbindelse med ændring af udbetalingspraksis vedr. befordringsgodtgørelse til borgere (B)

Sagsnr.: 330-2021-67941               Dok.nr.: 330-2021-363518                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Social- og Beskæftigelsesudvalget beslutte en fastlæggelse af et serviceniveau for befordringsgodtgørelse til borgere for den transport, der ligger mellem 0-24 km.

Sagens indhold

Borgeres ret til befordringsgodtgørelse i forbindelse med beskæftigelsesrettede tilbud er fastsat i beskæftigelsesindsatslovens § 175. Borgere har efter denne ret til at få godtgjort en fast kilometertakst, hvis borger har mere end 24 km til tilbudsstedet t/r, og godtgørelsen gives for de kilometer, der ligger udover 24 km daglig transport.

Borgere med særlige behov har dog ret til fuld godtgørelse for hele transportudgiften (dvs. alle kilometer og i nødvendigt transportmiddel).

Efter § 176 kan kommunen – ud over den lovbestemte befordringsgodtgørelse, der følger af § 175 - beslutte, om man ønsker at tilbyde borgere en merudgiftsgodtgørelse for de kilometer, der ligger under 24 km daglig transport.

Det vil betyde, at også borgere med under 24 km t/r til tilbudsstedet kan modtage tilskud til fx buskort, og de borgere, der har mere end 24 km t/r vil modtage samme kompensation for afstanden under 24 km i tillæg til den lovpligtige efter § 175.  

Senest blev serviceniveauet fastsat af Erhvervs- Innovations- og Arbejdsmarkedsudvalget den 6. juni 2021 (vedlagt som bilag).

Retligt grundlag

Beskæftigelsesindsatslovens § 176.

Kommunens retningslinjer skal respektere rammerne i § 176:

-      Målgrupper der kan bevilges godtgørelsen: Kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangs ydelse, jobafklaring og ressourceforløb (dvs. ikke dagpenge, sygedagpenge, revalidering, fleksjob/ledighedsydelse og førtidspension).

-      Ved deltagelse i: Virksomhedspraktik, nytteindsats og vejledning/opkvalificering (dvs. ÷ løntilskud).

-      Beløbsmaksimum 1000 kr./måned. Beløbet er skattepligtigt (i modsætning til § 175).

-      Ikke dække kilometer over 24 km/dag (disse skal dækkes efter § 175).

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

A. At følge administrationens forslag om retningslinjer for § 176:

-      Borgere i alle målgrupper for § 176, jf. ovf. med mere end 8 km t/r til tilbudssted bevilges 125 kr. om ugen ved deltagelse i alle tilbudstyper nævnt i § 176.

-      Ved transport over Storebæltsbroen kan der efter en konkret vurdering ydes et ekstra tillæg indenfor rammerne af § 176.

-      Der kan bevilges godtgørelse for konkrete og specifikke krav til arbejdsbeklædning ved deltagelse i tilbud, der ikke dækkes andetsteds.

B. At lægge et andet serviceniveau end det administrationen foreslår.

Vurdering

Det er Jobcentrets vurdering, at handlemulighed A. tilgodeser og balancerer væsentlige hensyn:

-      At borgere, der har behov for offentlig transport stort set får godtgjort udgiften til zonekort.

-      Berettigelse efter objektive kriterier.

-      At retningslinjerne, der gøres tilgængelige på kommunens hjemmeside, er transparente for borgerne.

-      Administrativt enkelt - så hurtig ekspedition/udbetaling og færrest fejl sikres.

-      Minimere risiko for overkompensation, både af hensyn til økonomisk forsvarlig forvaltning og af hensyn til den afledte konsekvens merudgiftsgodtgørelse kan have for bl.a. boligstøtte (§ 176-godtgørelse indgår i husstandsindkomstgrundlaget).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det er ikke muligt at vurdere økonomien i forhold til sidste vedtagelse fra 2012, da lovændringer mht. målgrupper og tilbud gør det vanskeligt sammenligneligt.

Set i forhold til seneste budgettering forventes nærværende forslag at holde sig inde for rammerne trods det lidt øgede serviceniveau.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Byrådet beslutter en fastlæggelse af et serviceniveau for befordringsgodtgørelse til borgere for den transport, der ligger mellem 0-24 km.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 4. oktober 2021:

Fraværende:  Ali Yavuz (A), Søren Lund Hansen (O)

Social- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler handlemulighed A til Byrådet.

Bilag

330-2021-337783

Bilag 1_beslutning af serviceniveau fra 2012

330-2021-337785

Bilag 2_bilag til bilag 1 vedr. beslutning af serviceniveau fra 2012

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Godkendt med handlemulighed A.

21. Rammeaftale om Danskuddannelse til voksne udlændinge (B)

21.   Rammeaftale om Danskuddannelse til voksne udlændinge (B)

Sagsnr.: 330-2021-59178               Dok.nr.: 330-2021-281040                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Der er i 2017 indført pligt til, at kommunalbestyrelserne i hver region udarbejder en regional rammeaftale om danskuddannelse til voksne udlændinge mindst hvert fjerde år. Den første regionale rammeaftale skal indgås og indsendes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Formålet med rammeaftalen er, at kommunerne i regionen koordinerer og samarbejder om at tilbyde omkostningseffektiv danskuddannelse til voksne udlændige af høj kvalitet.

Med sagen fremlægges den første regionale rammeaftale i Slagelse Kommune.

Sagens indhold

Det følger af Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at rammeaftalen skal beskrive de tilbud om danskuddannelse, der gives inden for regionen samt den forventede udvikling – herunder i kursistgrundlaget. Rammeaftalen skal ligeledes kortlægge mulighederne for tværkommunalt samarbejde på danskuddannelsesområdet i regionen f.eks. fælles udbudsrunder.

Herudover har udlændige- og integrationsmisteren i efteråret 2020 fastsat tre temaer, som skal indgå i rammeaftalen, jf. bilag 1. Temaerne er: Branche- og virksomhedsrettet danskuddannelse, det pædagogisk tilsyn samt udbud af danskuddannelse.

Rammeaftalen er udarbejdet på basis af en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne og drøftelser i den tværkommunale styregruppe for Jobforum.

KKR Sjælland har drøftet sagen den 21. april 2021 og godkendt rammeaftalen. KKR Sjælland anbefaler kommunalbestyrelserne i Region Sjælland at tilslutte sig rammeaftalen, jf. bilag 2.

Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at der allerede er et ret omfattende samarbejde på tværs af kommunerne om danskuddannelse i KKR Sjælland – herunder om tilsyn og fælles udbud eller samarbejde mellem kommuner om brug af kommunale tilbud. Hertil kommer, at kommunerne i KKR Sjælland i den forløbne valgperiode er rykket tættere sammen om samarbejde på området.

I forhold til de tre ministertemaer ser kommunerne muligheder for fremadrettet at afsøge yderligere tværkommunalt samarbejde om to af temaerne: Virksomhedsrettet danskuddannelse og det pædagogiske tilsyn.

I aftalen lægges op til, at kommunerne via det tværkommunale samarbejdsforum Jobforum i 2021/22 afsøger mulighederne for konkrete samarbejder om virksomhedsrettede/brancherettede forløb.

Kommunerne oplever generelt ikke udfordringer med at gennemføre det pædagogiske tilsyn, og der beskrives et udbygget samarbejde på tværs i regionen og nationalt. Samtidig ser man generelt muligheder for yderligere samarbejder i de strukturer, der er etableret med indgangen til 2021. Der lægges op til, at kommunerne via Jobforum i 2021/22 afsøger, om der er yderligere mulige tværkommunale samarbejdsfelter på tilsynsområdet f.eks. i form af videndeling.

Den overvejende del af kommunerne samarbejder med en eller flere kommuner om danskuddannelsestilbuddet – enten via kommunale tilbud eller ved, at flere kommuner er gået sammen om fælles udbud i forhold til privat udbyder. En stor del af kommunerne i Sjællandsregionen har i 2020 netop været igennem overvejelser om danskuddannelsestilbuddet enten i forhold til hjemtagning eller samarbejde om udbud. Herved er samarbejdsmulighederne netop blevet afsøgt.

Herudover peges på to yderligere temaer, hvor der lægges op til at drøfte og afsøge samarbejdsmuligheder. Det drejer sig om �Kursister med særlige behov� og �Digital undervisning�.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. § 19 a.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte at tilslutte sig rammeaftalen, som anbefalet af KKR Sjælland.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Byrådet følger KKR Sjællands anbefaling om at tilslutte sig rammeaftalen (bilag 2).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Arbejdsmarkedschefen indstiller,

1.    at Byrådet på baggrund af indstilling fra Social- og Beskæftigelsesudvalget beslutter at godkende, at Slagelse Kommune tilslutter sig rammeaftalen (bilag 2) om samarbejde og koordinering af tilbud om danskuddannelse til voksne udlændinge.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 30. august 2021:

Fraværende: 

Godkendt.

Bilag

330-2021-255603

Bilag 1: Brev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet af 29. september 2020 om ministervalgte temaer

330-2021-255631

Bilag 2: Rammeaftale for KKR Sjælland - Danskuddannelse til voksne udlændinge

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Godkendt.

22. Initiativsag - Involvering af eksterne organisationer (B)

22.   Initiativsag - Involvering af eksterne organisationer (B)

Sagsnr.: 330-2021-83088               Dok.nr.: 330-2021-376428                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Jørgen Grüner, Socialistisk Folkeparti, har den 17. oktober 2021 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om involvering af eksterne organisationer.

Slagelse Kommune har inviteret til en bred dialog om �kommune på en ny måde�. Et af formålene med denne proces har blandt andet været at invitere eksterne samarbejdspartnere og borgere ind til en dialog om udvikling af vores kommune.

Sagens indhold

En af de grundlæggende værdier skal være åbenhed og gennemsigtighed. Ellers vil samarbejdet med eksterne aktører ikke fungere.

SF vil derfor foreslå, at der udarbejdes et sæt retningslinjer for samarbejde med eksterne aktører.

Eksterne aktører skal forstås som:

·         Interesseorganisationer

·         Frivillige foreninger/organisationer

·         Idrætsforeninger

·         Faglige organisationer

·         Handicaporganisationer

·         Sammenslutning af borgere

·         Og lign.

Formålet med at udarbejde et sæt retningslinjer er, at byrådet vil signalere til vores borgere og samarbejdspartnere, at der er et ønske om åbenhed og samarbejde. Tilsvarende skal der ikke herske tvivl om – i vores egen organisation – om at der er et politisk ønske om, at eksterne samarbejdspartnere såvel som medarbejdere skal inviteres ind i beslutningsprocesserne ligesom materialer viden mv. skal deles.

Borgere, frivillige foreninger, interesseorganisationer og politikere har alle en interesse i, at der er størst mulig åbenhed omkring de faktiske forhold, og at der udveksles informationer i tilgængelige programmer, så arbejdet for alle parter smidiggøres.

Medarbejdere involveres formelt igennem MED-systemet, og det er afgørende, at det sker på et så tidligt tidspunkt, at medarbejderne får indflydelse på udformningen af de faktiske beslutninger. Tilsvarende er det vigtigt at medarbejderne inddrages – f.eks. i arbejdsgrupper og lignende – så den viden og indsigt som medarbejderne sidder inde med bringes i spil.

Vi har alle en fælles interesse i at få alle synspunkter og viden afdækket på et så kvalificeret niveau som muligt. Derfor er det vigtigt, at væsentlige aktører inviteres ind så tidligt som muligt i beslutningsprocesserne. Også inden vi er afklaret internt. Herved bliver der mulighed for at være åben og nysgerrig overfor de forskellige synspunkter og udfordringer.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af §11 i styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Socialistisk Folkeparti foreslår,

1.    at der med udgangspunkt i ovenstående udarbejdes et sæt retningslinjer for involvering af eksterne samarbejdspartnere så borgere, interesseorganisationer, faglige organisationer mv. involveres så tidlige i beslutningsprocesserne som mulig.

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Godkendt, med følgende tilføjelse:

Kommunaldirektøren udarbejder udkast til strategi for Slagelse Kommune om den samarbejdende kommune, hvor arbejdsmåder for samarbejde med borgere, faglige organisationer, interesseorganisationer, erhvervslivet etc. skitseres og danner grundlaget for det nye byråds politiske arbejdsform. Forelægges for byrådet til drøftelse i december 2021.

De politiske partier har mulighed for at fremlægge forslag til samarbejdspartnere.

Ã…rhuskonventionen og Medborgerpolitikken medtages i det videre arbejde.

Skitse til og proces for strategien præsenteres i januar 2022 med henblik på udvikling i det nye byråd sammen med interessenter og således at strategien forventes til godkendelse i byrådet før sommeren 2022.

23. Initiativsag - Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser - Handicap og Psykiatri, vedtagne budget 2022-2025 (B)

23.   Initiativsag - Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser - Handicap og Psykiatri, vedtagne budget 2022-2025 (B)

Sagsnr.: 330-2021-83623               Dok.nr.: 330-2021-378899                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Steen Olsen, UFP, har den 18. oktober via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, administrationens og byrådets videre arbejde med vedtagende budget 2022 - 2025 for Slagelse kommune og overslagsår.

Sagens indhold

Ved byrådets 1. behandling den 13. september 2021 af budget 2022 - 2025 for Slagelse kommune blev det ved ændringsforslag fra undertegnede besluttet under ændringsforslagets punkt. 4:

·         At byrådet efter 2. behandling af budget 2022 - 2025 sammen med kommunens ledergruppe, KL Kommunernes Landsforening og kommunens revisionsfirma forsætter en proces og et tæt samarbejde for at Slagelse kommune ikke kommer under administration.

På USB udvalgsmøde den 6. oktober 2021 var under punkt 3 et drøftelses punkt om det vedtagne budget 2022-2025 og konsekvenser for USB udvalget.

Grundet budgetforløbet og min forståelse af konsekvenserne af budgettet rejste jeg nogle spørgsmål som udvalgsformand. Desværre valgte et flertal ved Palle Kristiansen, Danske Folkeparti og Jørgen Andersen, Jimmi Jørgen fra socialdemokratiet, at stemme imod min anmodning om, at få svar på de rejste spørgsmål jf. mødereferat. Desuden blev referat ført en tilkendegivelse om at administrationen ikke skulle bruge tid på at besvare og lave de ønskede beregninger.  

På økonomiudvalgets møde den 11. oktober pkt. 3. om opfølgning på 1. behandling syntes mine spørgsmål heller ikke at ville blive besvaret.

Jeg vil derfor i forlængelse af flertallets ændringsforslag til budget 2022 (punkt III side 1) foreslå, at byrådet og særlig USB udvalget modtager en grundig redegørelse for hvorfor USB udvalget skal bære ca. 20 % af det provenu, der opnås ved at nulstille prisfremskrivningen. USB udvalget står for mindre end 10% af Slagelse Kommunes budget, hvorfor det kan undre, at der opstår et så stort provenu, på USB’s område.

Herunder bør indgå taksternes betydninger for et områdes samlede budget og effekterne af, at der skæres på netop den del som Slagelse Kommune står for.

 Budget 2022

 I %

Nulstillet
prisfremskrivning 2022

i %

Økonomiudvalg

           412.764

7%

                                          1.192

6%

Social og beskæftigelsesudvalget

       1.564.807

27%

                                          2.139

11%

Miljø Plan og Landdistriktsudvalget

             37.882

1%

                                          1.833

10%

Udvalget for specialiserede borgerindsatser

           524.332

9%

                                          3.257

17%

Kultur og fritidsudvalget

           101.370

2%

                                             323

2%

Erhverv og teknik

           354.498

6%

                                          3.867

20%

Forebyggelse og seniorudvalget

       1.231.566

21%

                                          3.753

19%

Børn og ungeudvalget

       1.519.457

26%

                                          2.906

15%

Sum

       5.748.698

 

                                        19.270

 

Et par helt centrale spørgsmål omkring konsekvenserne for USB udvalgets ansvarsområde er derfor:

-          en manglende redegørelse for beregninger og effekten af den nulstillede prisfremskrivning i forhold til takstfinansiering.

-          en redegørelse for den anvendte beregningsmetode for hvorfor USB udvalget tilsyneladende skal bære en uforholdsmæssig stor procentsats i forhold til andre fagudvalg fra 2024. I henhold til vedhæftede bilag skal USB udvalget den 1.1.2024 reduceres med godt 20 mio. kroner, svarende til ca. 4%

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af §11 i styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Byrådsmedlem Steen Olsen, UFP indstiller,

1.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser med cc byrådets medlemmer i november mødet forelægges en redegørelse for de beregninger og effekten af den nulstillede prisfremskrivning i forhold til takstfinansiering.

2.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser med cc. byrådets medlemmer får forelagt en redegørelse over beregningsmetode for hvorfor USB tilsyneladende skal bære en uforholdsmæssig stor procentsats i forhold til andre fagudvalg fra 2024

3.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser med cc. byrådet forelægges et notat der dels skitserer forslag til handlingsplan for udmøntning af besparelserne på 20,6 millioner kroner samt konsekvenserne af Notatet fremlægges på udvalgsmøde i december.

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Anne Bjergvang (A), Unnie Oldenburg (A)

At 1 til 3 - Godkendt, med borgmesterens bemærkning om, at der i øvrigt henvises til gængs praksis vedrørende budgetter for fagområderne.

24. Initiativsag - Revision og tilretning af Slagelse Kommunes politik for vandmiljø (B)

24.   Initiativsag - Revision og tilretning af Slagelse Kommunes politik for vandmiljø (B)

Sagsnr.: 330-2021-83613               Dok.nr.: 330-2021-378565                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Steen Olsen, UFP, har den 18. oktober 2021 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om revision og tilretning af Slagelse Kommunes politik for vandløb på baggrund af klagenævnsafgørelser i Miljø- og Fødevareklagenævnet og den deraf følgende igangværende revision af grødeskæringsbestemmelser og regulativer i Slagelse kommune.

Sagens indhold

På baggrund af 2 klagenævnsafgørelser omkring Vestermose og Maglemose Å den 17. april 2020 blev Slagelse kommunes politik for vandløb underkendt af Miljø og Fødevareklagenævnet - vedhæftet som bilag.

I forhold til det afstedkommende har Slagelse kommunes administration arbejdet med nye grødeskæringsbestemmelser som er blevet behandlet i Vandsynsrådet til forelæggelse i Miljø,- Plan- og Landdistriktsudvalget den 26. oktober 2021,

Tilsyneladende syntes Politik for vandløbsområdet  ikke at være en del af den juridiske opdatering, selvom grødeskæringsbestemmelser og politik for vandløb hænger sammen i forhold til det administrative grundlag for kommunens medarbejdere.

Miljø og Fødevareklagenævnet hjemsendte den 17. april 2020 de sidste 2 af 5 vandløbsregulativer, som Slagelse Kommune har udarbejdet (Vestermose og Maglemose Åer) og som er baseret på den politiske vedtagne Politik for vandløbsområdet i Slagelse Kommune.

Af hjemsendelsen fremgår det klart og tydeligt at Slagelse Kommune skal følge gældende lovgivning, der både gælder Dansk og EU ret. Blandet andet udtales:

At Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Slagelse Kommune ikke har iagttaget miljøvurderingslovens § 10. En manglende miljøvurdering af en plan eller et program er efter nævnets almindelige praksis en retlig mangel ved planen eller programmets tilvejebringelse, som anses som væsentlig. Planer eller programmer, der lider af en væsentlig retlig mangel, er efter nævnets praksis ugyldige.

At Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker hertil, at loven dermed forudsætter, at formålet om afledning af vand skal ske inden for rammerne af de miljømæssige krav til vandløb. De miljømæssige hensyn er først og fremmest fastsat ved miljømålene til vandløb (vandområdeplanerne), habitatdirektivet og i beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens § 3.

At Miljø-og Fødevareklagenævnets øvrige bemærkninger er:

Ø  At Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker hertil, at loven dermed forudsætter (Vandløbsloven), at formålet om afledning af vand skal ske inden for rammerne af de miljømæssige krav til vandløb. De miljømæssige hensyn er først og fremmest fastsat ved miljø målene til vandløb (vandområdeplanerne), habitatdirektivet og i beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Ø  At Vandrammedirektivets overordnede formål er, jf. direktivets artikel 1, at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som blandt andet forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand.

Ø  At af direktivets artikel 4, stk. 1, litraa),i), fremgår, at medlems staterne skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebyggeforringelse af tilstanden for alle overfladevandområder. Artiklen indebærer ikke i sig selv et generelt forbud mod forringelse af vandmiljøet, men indebærer et krav om, at projekter, der kan påvirkevandmiljøet, kræver tilladelse og skal vurderes i forhold til vandmiljøet, og at tilladelse skal nægtes, såfremt projektet kan medføre en forringelse af tilstanden for et overfladevandområde, eller når det indebærer risiko for, at der ikke opnås en god økologisk tilstand for overfladevand eller et godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand på den i direktivet fastsatte dato.

Ø  At denne fortolkning følger blandt andet af EU- Domstolens dom af 1. juli 2015. Sag C-461/13 – Weser dommen.

Ø  At  Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at antallet af skæringer, tidspunktet herfor, måden der skæres på og omfanget af vandløbsvedligeholdelsen kan have betydning for kvalitetsparametrene formålsætnings opfyldelse i henhold til vandrammedirektivet og derved også have betydning for, hvorvidt der kan opnås målsætningsopfyldelse for både de enkelte kvalitetsparametre og den samlede tilstand i de målsatte vandløb. Nævnet kan her i særdeleshed henvise til Miljøstyrelsen vejledning om grødeskæring og Fagligudredning om grødeskæring.

(Miljøstyrelsens Vejledning omgrødeskæring i danske vandløb, vejledning nr. 25,december 2017.

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb. Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr.188,2016.)

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af §11 i styrelsesloven.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Byrådsmedlem Steen Olsen, UFP, indstiller,

1.    at Slagelse Kommunes Politik for Vandløb gennemgår en revision og tilretning med særlig opmærksomhed på:

·         At vandløbslovens formålsparagraf indskrives korrekt efter gældende lovgivning.

·         At det Indskrives, at man skal opfylde gældende miljømål til den af staten fastlagte tidsfrist.

·         At det indskrives at Strategisk Miljøvurdering (SMV) er en del af regulativ revision.

·         At Slagelse kommune følger statens gældende grødeskæringsvejledning.

·         At Slagelse kommune ikke tillader reducerede miljøtilstande i målsatte og ikke målsatte vandløb.

·         At Slagelse kommune Ikke tillader fjernelse eller omlejring af sten fra vandløbene med mindre det indgår i restaureringssammenhænge.

Bilag

330-2021-378495

Bilag -  Afgørelse Maglemose Å

330-2021-378498

Bilag -  regulativsag Vestermose Å Slagelse komm...

Beslutning i Byrådet den 25. oktober 2021:

Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)

Sagen oversendes til Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

25. Lukket: Køb af areal (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
26. Lukket: Godkendelse af aftale om forbrændingsanlæg i Slagelse Kommune mellem kommunen og Affaldplus+ (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
27. Lukket: Opkøb af landbrugsarealer samt anlægsbudget og anlægsbevilling (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
28. Lukket: Opfølgning på licitation på projektforslag Skovsøbakken - anlæg 158 (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
29. Lukket: Cykelstier, Bildsø mellem Kirke Stillinge og Bildsø - Ekspropriation (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
30. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.