Kompetence
Byråd
Beslutningstema
Byrådet skal
på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende, at direktionens
budgetforslag danner grundlag for Byrådets 1. behandling og
budgetforhandlinger.
Byrådet skal
på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende,
at prioriterings-, drifts- og anlægsforslag indgår i materialet til
Byrådets budgetforhandlinger.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
1.
at Byrådet
godkender direktionens budgetforslag som grundlag for Byrådets 1. behandling og
budgetforhandlinger
2.
at Byrådet godkender, at prioriterings-, drifts- og
anlægsforslag indgår i materialet til Byrådets budgetforhandlinger
Sagens indhold
Direktionens
budgetforslag tager udgangspunkt i det vedtagne budget for 2023-2026 og
gældende budgetoverslagsår 2024-2026 tilpasset en række korrektioner.
I forhold til
udgangspunktet for budgetlægningen af budget 2024-2027 har administrationen
haft opmærksomhed på at tilpasse budgettet således, at det svarer til de
politisk besluttede rammer, herunder fastlagt serviceniveau. Den væsentligste
ændring afledt heraf er, at direktionen har nulstillet den politiske fastsatte
rammebesparelse fra 2024 og frem på 105 mio. kr. om året (i PL-2024 svarende
til 113 mio. kr. om året), idet rammebesparelsen ikke kan udmøntes, før der
politisk er taget stilling hertil.
Desuden er
konsekvenserne af Økonomiaftalen for 2024 indarbejdet i såvel indtægter som
udgifter. Det betyder blandt andet, at der er tilført ekstra finansiering til
kommunerne på 2,4 mia. kr. til demografiske træk på kommunernes
serviceudgifter. Derudover sker der en reduktion af kommunernes
administrationsudgifter på 0,7 mia. kr. med henblik på at frigøre ressourcer
til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.
Korrektioner
m.v.
Budgetforslaget
indeholder følgende korrektioner på det skattefinansierede område, jf. bilag 1
og 2:
- Tillægsbevillinger med konsekvens for 2024-27
- Pris og lønudvikling jf. KL's skøn pr. juni 2023
- Korrektioner finansforhold (renter, lån og afdrag)
- Ny indtægtsprognose (skat, tilskud og udligning)
Derudover
er direktionens budgetforslag udarbejdet med udgangspunkt i:
- forhøjelse af den kommunale skatteprocent med 0,5% til
26,1%, jf. budgetaftale af 4. september 2022
- statens fastsatte grundskyldsprovenu, svarende til en
ny udmeldt maksimal grundskyldspromille på 11,1 promille, jf. Lov om
kommunal ejendomsskat
- valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag
- lånefinansiering med automatisk låneadgang
- anlægsoversigten for 2024-27, jf. bilag 3
- udvalgenes budgetgrundlag, jf. bilag 4
Den foreløbige
resultatopgørelse viser efter disse korrektioner m.v. et ordinært
driftsresultat på -127,9 mio. kr. i 2024. Set over hele perioden 2024-27
er det samlede ordinære driftsresultat på -784,7 mio. kr., jf. bilag 5.
Når der
korrigeres for anlæg og finansposter viser den foreløbige resultatopgørelse et
kasseforbrug i 2024 på 66,3 mio.kr. Set over hele perioden 2024-27 er det
samlede kasseforbrug på 264,8 mio. kr.
Udgangspunktet for budget 2024 før korrektionerne blev indarbejdet, indebar en
styrkelse af kassen på 137 mio. kr. I budgetforslaget er der i alt indarbejdet korrektioner for i alt 203,6 mio. kr. Dette medfører således i stedet
et kassetræk på 66,3 mio. kr. Se nærmere specifikationer i bilag 1 og 2.
Direktionens budgetforslag er
således i væsentlig ubalance i alle budgetår. Ubalancen skal dog ses i
lyset af, at det politisk fastsatte mål om yderligere reduktioner i
driftsudgifterne på 105 mio. kr., som nævnt tidligere, ikke er udmøntet.
Såfremt disse bliver udmøntet, vil det ordinære driftsresultat blive forbedret
med 452,1 mio. kr. (inkl PL-fremskrivning), og
kassen blive styrket tilsvarende henover de 4 år.
Notat
omhandlende skatter samt tilskud og udligning vil blive eftersendt og indgå i
materialet til Byrådets budgetseminar den 25. august 2023.
Prioriterings-,
drifts og anlægsforslag
Der er ikke
indarbejdet nye prioriterings-, drifts og anlægsforslag
for 2024-27. Prioriterings-, drifts- og anlægsforslag fremgår af bilagene
6, 7 og 8 og afspejler de politiske beslutninger, som er truffet i forbindelse
med budgetprocessen. Resultatopgørelsen indeholder således kun allerede
politisk godkendte anlæg budgetlagt i 2024-27.
Byrådet
besluttede 19. december 2022, at der skulle udarbejdes et samlet
prioriteringskatalog på 150 mio. kr. Vedlagt sagen fremlægges et prioriteringskatalog
på 155,9 mio. kr. i 2024, stigende til 187,9 mio. kr. i 2027.
For så vidt
angår drifts- og anlægsforslag er der tale om forslag, som er bestilt af
byrådet til budgetforhandlinger, i forbindelse med budgetforlig 2023 samt
efterfølgende ved beslutninger på byrådsmøder.
Økonomiske
styringsmål
Overholdelse
af de økonomiske styringsmål i Ressourcepolitikken skal sikre, at kommunen har
en robust økonomi.
De politisk
besluttede mål i trappemodellen er:
Budget år | Ordinært skattefinansieret drift (mio.kr.) | Anlægsbudget (brutto) | Gennemsnitlig kassebeholdning | Skattefinansieret gæld |
2024 | min.175 | 100 | Stigende | Faldende |
2025 | min.200 | 125 | Stigende | Faldende |
2026 | min.225 | 125 | Stigende | Faldende |
2027 | 300-400 | Min. 200 | Mellem 160 – 200 mio.kr. | Faldende |
Servicerammen skal overholdes.
Målopfyldelse
uden indarbejdelse af rammebesparelse:
Budgetår | Drifts-resultat | Anlæg (Brutto) | Likviditet | Gæld | Serviceramme
(mio. kr.) | | |
| |
2024 | 128 | 161 | 132 | Faldende | 4.261 | | |
2025 | 177 | 211 | 62 | Faldende | 4.224 | | |
2026 | 224 | 199 | -13 | Faldende | 4.221 | | |
2027 | 255 | 204 | -44 | Faldende | 4.215 | | |
Målopfyldelse
med indarbejdelse af rammebesparelse:
Budgetår | Drifts-resultat | Anlæg (Brutto) | Likviditet | Gæld | Serviceramme
(mio. kr.) | | |
| |
2024 | 241 | 161 | 188 | Faldende | 4.148 | | |
2025 | 290 | 211 | 232 | Faldende | 4.111 | | |
2026 | 337 | 199 | 270 | Faldende | 4.108 | | |
2027 | 368 | 204 | 352 | Faldende | 4.102 | | |
Høringsprocessen
Høringsperioden
foregår den 23. august - 5. september 2023 via kommunens hjemmeside, hvor der
henvises til Økonomiudvalgets behandling af nærværende sag, herunder
prioriteringskataloget.
Retligt grundlag
Lov om
kommunernes styrelse samt vedtaget budgetproces.
Handlemuligheder
Direktionens
budgetforslag er udgangspunkt for de kommende politiske forhandlinger om budget
2024-2027.
Budgetubalancen
kan imødegås via flere forskellige initiativer og dermed bidrage til at skabe
budgetbalance:
- Udmøntning af det politiske mål om driftsbesparelser på
105 mio. kr. Det vedlagte prioriteringskatalog kan sikre dette
- Udskydelse af anlæg/reduktion i samlet anlæg
I
overensstemmelse med de udmeldte tidsfrister er der endvidere
indsendt ansøgninger til Indenrigs- og Boligministeriet vedr. særtilskudspulje
på 80 mio. kr. og lånepulje på 30 mio. kr. Der forventes svar ultimo august
2023.
Vurdering
Budgetopfølgning
2 2023 viser et forventet overskud på 45,1 mio. kr. på det skattefinansierede
område. Slagelse kommunes økonomi udvikler sig således positivt i forhold
til det vedtaget budget 2024-2027. Der er dog forsat
risiko for yderligere fald i likviditeten og overskridelse af servicerammen.
Hvis
direktionens budgetforslag vedtages uden indarbejdelse af
prioriteringsforslagene, vil det have den konsekvens,
at kommunens likviditetsmæssige situation fortsat vil være kritisk. Udviklingen
i likviditeten med udgangspunkt i direktionens budgetforslag fremgår af bilag
2.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen
bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen
bemærkninger.
Sagens videre forløb
Byrådets 1.
behandling af budgettet foregår den 11. september 2023.
Byrådets 2.
behandling af budgettet foregår den 9. oktober 2023.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Administrativ bemærkning den 8. september 2023
Bilag 10 er tilføjet sagen. Bilaget indeholder høringssvar vedrørende Budget 2024-27 afgivet i perioden 23. august – 5. september 2023.