Byrådet – Referat – 25. august 2025

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

I denne sag skal Byrådet træffe beslutning om, hvorvidt byrådsmedlem Thomas Vesth
(UFP), skal kunne fremstå som repræsentant for partiet Trelleborglisten i
alle sædvanlige sammenhænge, herunder beslutningsprotokollen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller

1. at Byrådet godkender, at Thomas Vesth (UFP) fremadrettet kan repræsentere Trelleborglisten i alle de sædvanlige sammenhænge, herunder i beslutningsprotokollen.

Sagens indhold

Det er Byrådets kompetence at beslutte, hvorvidt byrådsmedlemmer kan fremstå som repræsentanter for et parti, her Trelleborglisten, som ikke allerede er repræsenteret i Byrådet. Dette gælder i alle de sædvanlige sammenhænge, herunder i beslutningsprotokollen.

Det skal bemærkes, at Byrådet i forbindelse med denne afgørelse skal iagttage de almindelige forvaltningsretlige principper om lighed og saglighed.

Retligt grundlag

Sagens juridiske grundlag beror på Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 6. februar 2007 og Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse af 21. februar 2012 og kommentarerne til kommunestyrelsesloven § 13 om angivelse af parti-/listetilhørsforhold i beslutningsprotokollen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkningen

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende revisionens beretning for 2024 og det endelige årsregnskab for 2024.

Indstilling

Direktionen indstiller, 

1. at Byrådet godkender revisionsberetning nr. 6 afgivet af kommunens revision EY

2. at Byrådet godkender årsregnskabet for 2024 (årsrapport)

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 28. april 2025, at årsregnskabet for 2024 skulle oversendes til revision. 

I tabellen nedenfor vises hovedkonklusionen i forhold til driftsresultat, resultat af anlæg, samlet resultat af de skatte- og brugerfinansierede områder.

(-) lig med indtægter

Det samlede og udspecificerede regnskab kan ses i Årsregnskabet for 2024 i bilag til sagen.  

Revisionen har den 13. juni 2025 afsluttet revisionen af Slagelse Kommunes årsregnskab for 2024. På foranledning af styrelseslovens bestemmelser har Byrådet modtaget revisionsberetningen pr. mail den 16. juni 2025.

Revisionen afgav i 2023 en revisionsbemærkning vedrørende kommunens budgetopfølgningsproces. Bemærkning har været videreført siden 2021. Revisionen har fulgt op på bemærkningen i forbindelse med revisionen af årsregnskab 2024, og har vurderet at bemærkningen kan lukkes.
Revisionen har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Godkendelse af årsregnskab 2024
I henhold til styrelsesloven skal Byrådet foretage en endelig godkendelse af årsregnskabet, når resultatet af den udførte revision foreligger.

Kommunale almene ældreboliger

Administration af kommunens almene ældre- og handicapboliger er i 2024 outsourcet til Slagelse Boligselskab og overgår til DAB i 2025. Regnskaberne for 2024 revideres af Slagelse boligselskabs revision PWC.

De foreløbige regnskaberne er optaget i kommunens regnskab.

Da det endelige regnskab og revisionsprotokol vedr. 2024 endnu ikke er modtaget, vil det blive forelagt på et senere tidspunkt.

Retligt grundlag

Styrelseslovens § 42 angående revisionsberetning og dennes håndtering
Styrelseslovens § 45 stk. 2 (endelig godkendelse af årsregnskab)

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Årsregnskab, revisionsberetning og Byrådets godkendelse skal oversendes til Ankestyrelsen senest
31. august 2025.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Byrådet forelægges budgetopfølgning 2 pr. ultimo juni 2025, med henblik på godkendelse af den samlede afrapportering på forventet regnskab 2025, samt godkendelse af de indstillede budgetkorrektioner. 

Indstilling

Chef for Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet orienteres om fagudvalgenes forventede driftsresultat for 2025

2. at Byrådet godkender den samlede afrapportering på det forventede resultat for drift og finansiering for 2025

3. at Byrådet godkender bevillingsansøgninger uden samlet kassevirkning jf. bilag 2

4. at Byrådet godkender bevillingsansøgninger jf. bilag 3 omhandlende konsekvenser af midtvejsreguleringen for 2025 svarende til et fald i indtægterne på netto 27,8 mio.kr. og reduktion af de samlede driftsrammer på netto 46,5 mio.kr.  - netto en styrkelse af kassen på 18,7 mio.kr       

5. at Byrådet godkender bevillingsansøgninger for 2025 jf. punkt 1.a til 5.c. og budgetoverslagsår og en samlet kassetræk på på 9,5 mio.kr. i 2025.

6. at Byrådet på anlægsprojekt Vasketunnel godkender forhøjelse af anlægsbevillingen med 150.000 kr. (pkt. 5.c)

Sagens indhold

Konklusion 

Driftsresultat 

Driften forventes at give et overskud på 133 mio. kr., hvilket er 63 mio. kr. mindre end oprindelig budgetteret. Forskellen skyldes dels et forventet fald i indtægterne på 29 mio. kr., dels en forventet stigning i driftsudgifterne på 34 mio. kr.

Det forventede driftsresultat skyldes blandt andet et merforbrug på budgetudfordrede områder i 2025 samt overførsel af merforbrug fra 2024, hvor det ikke har været muligt at nedbringe overførelserne fuldt ud. Derfor er disse overførsler blev tilbageført bevillingsmæssigt i forbindelse med budgetopfølgning 1, ligesom der til denne budgetopfølgning søges tillægsbevillinger for at imødegå forventet merforbrug 

Midtvejsreguleringen for 2025 medfører et nettofald i indtægterne på godt 30 mio. kr. Korrektionerne til Økonomiaftalen for 2025 foreslås udmøntet på de berørte budgetområder, mens kompensation for udgifter til ukrainere foreslås tilført kassen, idet skønnede merudgifter allerede blev budgetlagt i forbindelse med vedtagelsen af budget 2025. 

På overførselsudgifter forventes et merforbrug på godt 10 mio. kr. Dette merforbrug ses i sammenhæng med midtvejsreguleringen for 2025 og en reduktion i indtægterne på 40 mio. kr. Når denne reduktion udmøntes budgetmæssigt må der således forventes at det samlede merforbrug stiger tilsvarende. 

De forventede serviceudgifter på 4.487 mio.kr. forventes med udgangspunkt i nuværende forbrugsprocenter og en forventet budgettilpasning som følge af midtvejsreguleringen og fald i priser og lønninger på 12,6 mio. kr. at ligge tæt på KL’s korrigerede serviceramme (inkl. udgifter vedr. ukrainere)

Resultat på det skattefinansierede område

På det skattefinansierede område forventes et driftsunderskud på 16 mio. kr., hvilket er 45,7 mio.kr. lavere end budgetteret. Forskellen skyldes lavere indtægter og anlægsudgifter samt højere driftsudgifter end forudsat i budgettet. På renteområdet er resultatet dog forbedret med 9 mio. kr.

Samlet resultat inkl. finansiering 

Når finansieringen indregnes i resultatet, forventes kassetrækket at stige fra 0,7 mio.kr. på den samlede drift til 91 mio. kr. Stigningen skyldes blandt andet:

• Lavere resultat på det skattefinansierede område

• Stigning i afdrag på lån grundet fremrykning af nedlæggelse af plejeboliger i Bjergbyparken fra 2026 til 2025 (+10 mio. kr.) 

• Ændringer i finansforskydninger - herunder nulstilling af budgetreserven (43 mio. kr.)

Den betydelige effekt fra finansforskydninger hænger sammen med, at nulstillingen af budgetreserven ikke har medført et mindreforbrug på serviceudgifterne. Budgetreserven er fuldt udnyttet som følge af overførsler fra 2024 samt forventede merforbrug i 2025.

Resultatopgørelse og finansieringsoversigt

Forventet resultat fordelt på udgiftstyper

Nedenstående tabel viser at forventede serviceudgifter er steget med godt 42 mio.kr. set i forhold til vedtaget budget. På overførelsesudgifter er der ca. 10 mio.kr. i merforbrug set i forhold til både vedtaget og korrigeret budget. 

Stigningen i de samlede udgifter reduceres som følge af merindtægter relateret til særlig dyre enkeltsager. Merindtægten skal ses i sammenhæng med stigning i serviceudgifterne.   

* positive tal = højere udgifter/lavere refusioner end budgetlagt

Udgangspunktet for budgetopfølgning 2

Byrådet forelægges efter indstilling fra Økonomiudvalget, tre budgetopfølgninger i løbet af 2025 til
godkendelse. 

Alle fagudvalg har derfor på udvalgsmøderne i august behandlet Budgetopfølgning 2 for 2025 med en vurdering af det forventede regnskabsresultat for året.
Fokus har været på, hvorvidt der er væsentlige ændringer i budgetforudsætningerne for 2025, samt om disse ændringer kan have konsekvenser for budgetperioden 2026-2029.

De overordnede beløb i budgetopfølgningen fremgår af ovenstående opstillinger.
Opfølgningen er baseret på det korrigerede budget pr. ultimo juni 2025 for drift og anlæg. 

Resultatet af Budgetopfølgning 1 er uddybet nærmere i bilag 1.

Resultat på skattefinansierede område

Indtægter
Der forventes på nuværende tidspunkt et fald i skatter og tilskud/udligning på 29,2 mio. kr. som følge af: 

• Endelig modregning af det skrå skatteloft er 0,4 mio. kr. højere end budgetlagt 
• Kollektiv sanktion på 1,4 mio.kr som skyldes at kommunerne tilsammen har overskredet den aftalte serviceramme.
• Særtilskud høj udvikling i ledigheden -2,8 mio.kr.
• Negativ Midtvejsregulering 2025 på 30,2 mio.kr.  

Konsekvenser af midtvejsreguleringen 

• Ekstra tilskud til finansiering af udgifter Ukrainere på -12,1 mio.kr. 
• Nedjustering af tilskud som følge af lavere pris- og lønudvikling på 12,6 mio.kr. 
• Nedjustering af tilskud som følge af lavere udgifter til overførelser på 40,6 mio.kr. 
• Ekstra finansiering til Lov og cirkulære program og andre reguleringer med virkning for 2025 -10,9 mio.kr.  

Finansiering og renter

Der er en række finansielle forhold, som – set i forhold til det vedtagne budget – har væsentlig
indflydelse på den samlede forventede kassevirkning.

• På renteområdet forventes en merindtægt på netto 8,6 mio. kr., hvilket skyldes højere
  renteindtægter, lavere renteudgifter samt en stigning i indtægter fra garantiprovision.
• Afdrag på lån stiger med 9,6 mio. kr. - primært som følge af fremrykning af nedlæggelsen af plejeboligerne på Bjergbyparken.
• Budgetreserven på 43 mio. kr. er nulstillet med modpost på driften. 
• Der er ekstraudgifter til grundtilskuddet til Ringparken, som blev udskudt til 2025. 
• Der ses højere tilbagebetalinger på lån til ejendomsskatter og samtidig lavere indbetalinger på I-lån end budgetlagt - netto 1,6 mio.kr. lavere.

Udgifter

Økonomiudvalget

På Økonomiudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 18,6 mio. kr.

Administration forventer et samlet mindreforbrug på 31,5 mio. kr., fordelt som følger:

• Økonomiudvalgets pulje: 11,1 mio. kr.
• Byrådet: 1,8 mio. kr.
• Øvrige puljer: 6,6 mio. kr.
• HR/ØDH (tværgående): 3,3 mio. kr.
• UDK og tjenestemandspensioner: 2,5 mio. kr.
• Administration under Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration: 1,9 mio. kr.

Kommunale Ejendomme forventer et samlet merforbrug på 12,4 mio. kr., fordelt på:

• Ejendomsservice: -9,8 mio. kr. (Handleplan er udarbejdet.)
• Rengøring: -2,6 mio. kr. (Handleplan er udarbejdet)

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget (EBU)

Der forventes et samlet merforbrug på 7,3 mio. kr.

Forsørgelse, Revalidering og Aktivering forventer et netto merforbrug på 2,7 mio. kr., bestående af:

• Mindreforbrug:
• Forsikrede ledige, ledighedsydelse, aktivering, integration, ressourceforløb og revalidering: 21,5 mio. kr.
• Merforbrug:
• Kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjob og jobafklaring: -24,3 mio. kr.

Erhvervsservice forventer et mindreforbrug på 3,4 mio. kr., som primært skyldes at området afventer implementering af erhvervsstrategien., samt momsforhold under kulturinstitutioner. 

Ungeenheden forventer et merforbrug på 8,0 mio. kr., heraf 4,9 mio. kr. vedrørende STU.

(Handleplan er udarbejdet.)

Klima- og Miljøudvalget

På udvalgets område forventes et mindreforbrug på 9,3 mio. kr. fordelt på:

• Miljø og natur – mindreforbrug på 0,9 mio. kr.
• Renovationen – mindreforbrug på 8,4 mio. kr.

   

Socialudvalget

Der forventes et samlet merforbrug på 30,9 mio. kr.

Handicap, Psykiatri og Misbrug:

• Forventer merforbrug på 1,7 mio. kr., primært relateret til:
• Myndighed for misbrugsområdet: -2,4 mio. kr. 

Børn og Familie:

• Forventer et samlet merforbrug på 23,9 mio. kr.
• Forebyggende foranstaltninger og anbringelser: -17,5 mio. kr.
  (Handleplan udarbejdet.)
• Virksomheder (bl.a. Nordskolen og Børne- og Ungehjemmet Havrebjerg): -5,5 mio. kr. (Handleplan udarbejdet for begge.)

Førtidspension og Boligstøtte:

• Forventer et merforbrug på 5,3 mio. kr., fordelt på:
• Merforbrug - Førtidspensioner: 8,7 mio. kr. og Krisecentre: 2,6 mio. kr.
• Mindreforbrug - Seniorpension: 6,0 mio. kr.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

På udvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 0,1 mio. kr., som primært vedrører merforbrug på svømmehaller og mindreforbrug på Fritid.

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 6,6 mio. kr., fordelt som følger:

• Havne og Færger: Merforbrug på 1,4 mio. kr., som alene vedrører færgedriften

• Drift og Teknik: Mindreforbrug på 7,9 mio. kr., herunder:
• Busdrift: 2,5 mio. kr.
• Vejbelysning: 3,8 mio. kr. (inkl. overførsler fra 2024)
• Vejbidrag 2,6 mio. kr.

Seniorudvalget

På udvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 9,7 mio. kr., fordelt som følger:

• Mindreforbrug / merindtægter:
• SSA- og SSH-elever: 8,0 mio. kr.
• Kvalitetsløftsmidler: 5,9 mio. kr.
• Visitation til hjemmepleje: 5,5 mio. kr.

• Merudgifter:
• Øvrig myndighed, herunder døgnpleje: -12,7 mio. kr.
• Afregning af Friplejehjem: -2,9 mio. kr.

Børne- og Ungeudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 1,7 mio. kr., fordelt på:

Skoleområdet:

• Samlet mindreforbrug: 6,0 mio. kr., herunder:

• Myndighed – almen skole: 6,7 mio. kr.
• Myndighed – specialundervisning: -2,6 mio. kr.

• Virksomheder: 1,8 mio. kr.

Dagtilbudsområdet:

• Samlet merforbrug: -4,3 mio. kr., der alene vedrører virksomhederne

Sundhedsudvalget

På udvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. fordelt på:

• Sundhed og Forebyggelse – mindreforbrug på 0,7 mio. kr.

• Sundhedstjenesten og tandplejen – mindreforbrug på 0,4 mio. kr.

Anlæg

Forventningerne til forbruget på anlæg tager udgangspunkt i den seneste redisponering godkendt på byrådsmødet den 24. juni 2025 - hvor der blev budgetomplaceret afsatte rådighedsbeløb for 19 mio.kr til 2026 og 2027.  

Der forventes afholdt netto anlægsudgifter for 157 mio. kr., hvilket er ca. 8 mio. kr. lavere  end oprindeligt budgetteret. De samlede bruttoanlægsudgifter forventes at udgøre 209,5 mio. kr.

Et opmærksomhedspunkt er, at forbrugsprocenten pr. ultimo juli ligger forholdsvis lavt (28 %).
Udviklingen i anlægsudgifterne følges derfor tæt frem mod Budgetopfølgning 3 

Serviceudgifter
De forventede serviceudgifter udgør nu 4.487 mio. kr., hvilket er 36 mio. kr. over KL’s korrigerede serviceramme (inkl. udgifter vedr. ukrainere) på 4.451 mio. kr.. Dette indebærer en risiko for eventuel sanktion.

I forhold til det vedtagne budget ligger forbrugsprocenten for serviceudgifterne pr. ultimo juli 2025 på  59,6 %, hvilket er 0,3 procentpoint højere end samme tidspunkt i 2024. For hele 2024 endte forbrugsprocenten på 99,9 %. 
Der er fortsat usikkerhed om udviklingen, men der er indikationer på, at forbrugsprocenten i 2025
vil ligge omkring 100 -100,5 % og lidt over niveauet fra 2024.

Med udgangspunkt i tidligere års udvikling i forbrugsprocenterne hen over året og den aktuelle forbrugsprocent pr. ultimo juli 2025 vurderes på nuværende tidspunkt et forbrug på serviceudgifter på 4.466 mio.kr., - godt 20 mio.kr. lavere end forventet. 

Når der korrigeres for midtvejsreguleringen på 12,6 mio. kr. som følge af fald i priser og lønninger vurderes serviceudgifterne på baggrund af aktuelle forbrugsprocenter at ligge tæt på KL`s korrigerede serviceramme.

Likviditet
Budgetopfølgningen estimerer med udgangspunkt i gennemsnitlig likviditet pr. ultimo juli 2025 på
477 mio. kr. Ved årets udgang forventes en gennemsnitlig kassebeholdning at stige til 493 mio. kr.

Prognosen bygger på en gennemsnitlig kassebeholdning på 419 mio. kr. ved starten af 2025 og en
forventet stigning på ca. 73 mio. kr. i løbet af året. Stigningen skyldes blandt andet de positive
regnskabsresultater for 2023 og 2024 og et lavt anlægsforbrug i 2025.  (bilag 1, afsnit 3).

Langfristet gæld og forpligtigelser

Den langfristede gæld og øvrige forpligtelser er fortsat faldende og forventes – inkl. forventet
låneoptag på 19,5 mio. kr. – at falde med netto 101 mio. kr., fra 1.261 mio. kr. til 1.160 mio. kr.

Fremrykningen af nedlæggelsen af plejeboliger på Plejecenter Bjergbyparken har medført, at de
budgetlagte afdrag på ældreboliger er steget med 9,4 mio. kr., fra 27,2 mio. kr. til 36,6 mio. kr. (jf.
bilag 1, afsnit 4).

Igangværende handleplaner
Der er opmærksomhed omkring flere handleplaner, hvor merforbrug oparbejdet i 2024 er overført til
2025. Flere af handleplanerne vurderes at indeholde strukturelle udfordringer, som vil fortsætte i
2025 og som derfor håndteret i forbindelse med udarbejdelse af budget 2026-2029 (jf. bilag 1, afsnit 7).

De væsentligste handleplaner på nuværende tidspunkt er:

• Ejendoms- og rengøringsservice - her indstilles det over for Økonomiudvalget at forventet merforbrug finansieres af forventet mindreforbrug på administrationen.  
• Særligt Tilrettelagt Undervisning (STU) – her indstilles 2,9 mio.kr. finansieret inden for EBU`s egen budgetramme - rest på 2,3 mio.kr søges der tillægsbevilling til.  
• Børn og Familie myndighed – forventet merforbrug på 17,5 mio.kr.  som indstilles finansieret ved tillægsbevilling 
• Børn og familie - virksomheder forventer samlet et merforbrug på 5,5 mio.kr. som vurderes svært at nedbringe i løbet af 2025/2026   
• Færgedrift – forventet merforbrug indstilles finansieret ved tillægsbevilling på 1,4 mio.kr.  

Bevillingsansøgninger
Der er fremsendt følgende bevillingsansøgninger:

Økonomiudvalget

1.a Kommunerne har samlet set overskredet den aftale serviceramme for 2025. Derfor har alle kommuner fået en kollektiv sanktion, som for Slagelse kommune udgør 1,4 mio.kr 

1.b I forbindelse med udrulningen af de nye ejendomsvurderinger fra før 2024 bliver borgernes indefrysningslån reguleret og det bliver muligt for borgerne frivilligt at afdrage. Det forventes samlet set at øge de samlede afdrag med 1,6 mio. kr.

1.c Der forventes netto flere renteindtægter på 8,6 mio. kr., sammensat af faldende renteudgifter, øgede indtægter fra garantiprovision, stigende renteindtægter fra en højere likviditet end budgetlagt samt en ny bankaftale.

1.d I midtvejsreguleringen er der et ændret skøn for skat og tilskud samt andre afregningsforhold mellem kommuner og staten på -2,4 mio. kr. Udmøntningen er yderligere udspecificeret i bilag 3, nr. 3.a-c

1.f Bjergbyparken er nedlagt som plejecenter 1. april 2025 og anvendes midlertidigt til Skole/Dagtilbud og Hjemmepleje i 2025-26 og der søges midlertidig budget bygningsdrift på 390.000 kr. (2025) og 779.000 kr. (2026).

1.g Der forventes et mindreforbrug på 4,35 mio. kr., som ikke disponeres til andre formål og derfor kan tilføres kassen.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalg

2.a Som del af den udarbejdede handleplan vedrørende særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse anbefaler administrationen, at der gives en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr.

Socialudvalget

3.a Der forventes et netto merforbrug på Børn og Familie under myndighed på 17,5 mio. kr., fordelt på serviceudgifter med 23,1 mio. kr., overførselsudgifter på 0,4 mio. kr. samt forventede merindtægter på særligt dyre enkeltsager på 6,1 mio. kr. 

3.b Der er opgjort medarbejderudgifter på 641.000 kr. i forbindelse med lukning af Børne- og Ungehjemmet Halseby.

3.c Flere overførelser af merforbrug fra 2024 ønskes tilbageført - da det ikke vurderes muligt at realisere disse overførelser. Det drejer sig om Netværksstøtte 1,1 mio.kr., Lilleøvej 0,3 mio.kr. Voksenliv 0,2 mio.kr. og Myndighed Misbrugcentret  2,4 mio.kr.  -  i alt 4,1 mio.kr.

3.d Der søges en tillægsbevilling på netto 2,6 mio. kr. til krisecentre, da aktivitetsniveauet ikke kan ændres; beløbet dækker 5,2 mio. kr. i udgifter og -2,6 mio. kr. i indtægter fra 50 pct. statsrefusion.

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

4.a Der forventes et mindreforbrug på 3 mio. kr. til vejbelysning og vejbidrag, bl.a. pga. overførsel fra 2024, besparelse fra ny kontrakt og lavere anlægsaktivitet i 2025

4.b Der forventes 1,4 mio. kr. i merudgifter til færgedriften pga. højere udgifter til brændstof og CO2-afgifter. Den forventede merudgift bliver indarbejdet i det tekniske budget 2026.

Seniorudvalget 

5.a Der forventes på den centrale refusionsordning en merindtægt på 2,8 mio.kr. - svarende realiserede refusion tidligere år.

5.b Der er til budget 2025 afsat 0,3 mio.kr. på driften til dækning af indskudsbetalinger i forbindelse med nedlukning af plejecentre. Da indskudsbetalinger afholdes på status og tilgodehavender tilbageføres beløbet.  

5.c På anlægsprojekt vedr. Vakstunnel forventes en stigning i udgifterne på 150.000 kr. som søges fanasieret af forventet mindreforbrug på hjælpemiddelsområdet. I samme forbindelse søges om tilsvarende forhøjelse af anlægsbevillingen.  

Bilag 2. -  bevillingsansøgninger uden kassevirkning 

Dette bilag indeholder bevillingsansøgninger som typisk kan henføres til:

• Tilpasning af indtægts- og udgiftsbevillinger som følge af ændringer i forbindelse takster eller ændret aktivitet hvor der er sammenhæng imellem udgifter og indtægter.
• Modtagelse af tilskud i forbindelse med projekter - hvor der skal gives en indtægts- og udgiftsbevilling for at kunne igangsætte projektet. 
• Tilpasning af udgiftstyper (kræver politisk godkendelse) 

 Bilag 3 - indarbejdede bevillingsansøgninger 

Bilag 3 er opdelt i 3 afsnit fra nr. 3.a til 3.l: 

1. (3.a til 3.c) Omhandler forskellige reguleringer med staten for 2025- så som, skrå skatteloft, afgift indtægter på solceller, og forskellige ekstra tilskud - samlet merindtægt på  2,4 mio.kr. 

2. (3.d til  3.h) Midtvejsregulering 2025 - som regulere ændringer i de skøn som indgik i Økonomiaftalen for 2025 .f.eks. lavere pris- og lønudvikling, lavere udvikling overførelsesudgifterne, ekstra tilskud til finansiering af merudgifter til ukrainere, samt lovændringer og andre reguleringer med konsekvens for 2025  - mindreindtægt på 30,2 mio.kr. 

3. (3.i til 3.l) Som konsekvens af midtvejsreguleringen indstilles de ændrede skøn udmøntet på fagudvalgene, så der sammenhæng mellem kommens indtægter og udgifter. Der forventes lavere driftsudgifter på 46,5 mio. kr. til Lov og Cirkulære, Overførselsudgifter, lavere Pris og lønudvikling.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan
kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Styrelseslovens § 40 fastsætter, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger som ikke er en del af
det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.

I Kasse- og Regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der
gennemføres 3 årlige budgetopfølgninger pr. ultimo februar, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og
Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

*Beløb i overslagsårene er på forhånd indarbejdet i budgetforslaget for 2026-2029 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Udskiftningen af den kommunale regnvandsledning i forbindelse med spildevandskloakering af Gl. Forlev kræver et større anlægsbudget og bevilling end oprindeligt ansøgt og bevilget. For at gennemføre udskiftningen af regnvandsledningen i sensommer/efterår 2025, samtidig med spildevandskloakeringen, skal der træffes beslutning om en tillægsbevilling.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. til anlæg 397 - Udskiftning af regnvandsledning Gl. Forlev.

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet godkender handlemulighed 1 og bevilger en kassefinansieret tillægsbevilling samt anlægsbevilling på 2,3 mio. kr.

Sagens indhold

Med afsæt i Spildevandsplan 2024 behandlede og besluttede Klima- og Miljøudvalget "tillæg 1, spildevanskloakering af Gl. Forlev", på mødet den 2. april 2025 pkt. 2. Gennemførelsen af spildevandskloakeringen i Gl. Forlev forudsætter en samtidig udskiftning af den eksisterende regnvandsledning/dræn, der er i en meget dårlig stand og som forventes at kunne falde sammen ved gennemførelse af de besluttede ledningsarbejder. 

Med godkendelsen af budget 2025-2028 blev der afsat 2,5 mio. kr. til anlæg 397 - udskiftning af regnvandsledning i Gl. Forlev, som efterfølgende blev bevilget i februar 2025.

Det er valgt, at udbyde udskiftning af regnvandsledningen som en del af forsyningens udbud på spildevandskloakeringen. Herved sikres det, at arbejdet foretages uden gentagende opgravning af vejen til gene for naboer m.v. Desuden giver det en række fordele i forhold til mindre behov for koordinering af arbejderne mellem de to ledningsopgaver, kun én retablering, én indretning til byggeplads osv. og alt andet lige lavere omkostninger samlet set for projektet.

Der er i juli 2025 gennemført licitation og tildeling af kontrakt på opgaven og der forventes opstart primo september 2025 og arbejdet gennemføres i indeværende år. 

Resultatet af licitationen er højere end forventet, hvilket har været kendetegnende for flere lignende udbud i 2025. Endvidere har det ved gennemgang vist at der i budgetlægningen for den kommunale ledning, ved udarbejdelsen af budgetønsket, ikke er medtaget de fælles udgifter til rådgivning, projektering, udbud, tilsyn og byggeledelse m.v. men alene den anslåede entreprenørudgift til udskiftning af regnvandsledningen. 

Baggrunden for ansøgning om en tillægsbevilling skal derfor findes i et væsentligt dyrere licitationsresultat end forventet samt alle følgeudgifterne som gennemførslen af entreprenørarbejdet forudsætter, som ved en fejl ikke blev medregnet da budgetønsket i sin tid blev udarbejdet. På den baggrund ansøges om en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. 

Det er oplyst, at Envafors har behandlet resultatet primo august og godkendt at fortsætte til trods for det dyrere licitationsresultat.

Teknik-, Plan og Landdistriktsudvalget er orienteret om konsekvensen af licitationsresultatet, årsag samt behovet for en tillægsbevilling på mødet den 11. august 2025.

Handlemuligheder:

1. Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget, godkende og bevilge en kassefinansieret tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. 
2. Byrådet kan, i henhold til Kasse og Regnskabsregulativet, bede fagudvalget (Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget) om at anvise finansiering via andre anlæg 

Retligt grundlag

Kasse- og Regnskabsregulativet samt Spildevandsplan 2024 og herunder tillæg 1, spildevandskloakering af Gl. Forlev.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der søges en tillægsbevilling samt anlægsbevilling på 2,3 mio. kr. finansieret af kassen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Skema B i forbindelse med opførsel af 32 almene familieboliger på Sverigesvej i Slagelse med en samlet anskaffelsessum på 63,3 mio. kr. , og afledte økonomiske konsekvenser.

Anskaffelsessummen er steget med 1,1 mio. kr. fra Skema A til Skema B, hvilket betyder en øget udgift til grundkapitallån på 88.000 kr. Budgettet berigtiges tillige i forbindelse med salg af grunden med 5,1 mio. kr., der tilføres kassen. I alt tilføres kassen 5 mio. kr.

Indstilling

Chef Økonomi, Digitalisering og HR indstiller,

1. at Byrådet godkender Skema B med en anskaffelsessum på 63.303.000 kr.

2. at Byrådet godkender af den kommunale garantistillelse øges med 1,0 mio. kr., eller 90 % af anskaffelsessummen.

3. at Byrådet godkender at grundkapitalen øges med 88.000 kr. og der gives en kassefinansieret tillægsbevilling hertil

4. at Byrådet godkender en indtægtsbevilling på 5,1 mio. kr. på salg af grunden på Sverigesvej, der tilfalder kassen.  

Sagens indhold

Byrådet godkendte den 24. februar 2025 Skema A i forbindelse med Slagelse Boligselskabs ønske om, at opføre almene familieboliger på Sverigesvej i Slagelse. Byggeriet udlejes efter lov om fleksibel udlejning i samarbejde med Regionen og Slagelse Sygehus målrettet læger under uddannelse. Den samlede anskaffelsespris i Skema A var 62,2 mio. kr.

Projektet på Sverigesvej har nu været udbudt i totalentreprise i indbudt licitation til 3 bydende. Der var kun 2, som valgte at afgive et bud på projektet, hvoraf det ene bud ikke overholdt de økonomiske rammer og dermed ikke var gyldigt.

For at få projektet og økonomien til at hænge sammen, så har Slagelse Boligselskab været i forhandling med den ene entreprenør, der kunne komme i betragtning og det har betydet mindre justeringer i projektet. Blandt andet øges det samlede boligareal med 53 m2, hvilket var nødvendigt for at få færre boligtyper, og dermed et mere omkostningseffektivt byggeri. Endvidere ændres board-walk-løsningen mellem husene til faste belægninger, dels af hensyn til optimering af byggeprocessen og af hensyn til til den driftsmæssige økonomi og sikkerhed for de fremtidige beboere. Projektet er stadig opført på de bestående fundamenter med yderligere tilføjelse af 2 nye fundamenter.

Det gennemførte udbud og tilpasninger har betyder, at projektet bliver 1.099.000 kr. dyrere end budgetteret i Skema A, og betyder at grundkapitallånet stiger med 88.000 kr. 

Boligerne

I nedennævnte skema skitseres de fysiske ændringer på boligernes størrelse og husleje fra Skema A til Skema B.

Økonomi

Udlejningsaftale

Byggeriet udlejes efter lov om fleksibel udlejning i samarbejde med Slagelse Sygehus - primært læger under uddannelse.

Grundkøb

Grunden købes af Slagelse kommune til 5.064.000 kr., hvortil der skal bruges en indtægtsbevilling på samme beløb. Grunden er endnu ikke udmatrikuleret, men skøde m.v. vil kunne falde på plads efter godkendelse af Skema B.  

Tidsplan:

Der forventes byggestart 1. november 2025 og byggeriet forventes færdigt 30. april 2027.

Ansøgning fra Slagelse Boligselskab, Skema B, tegningsbilag og udkast til grundrids vedhæftes sagen.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse om støtte til Almene boliger m.v.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Byrådet har godkendt udgiften til grundkapital 4.614.700 kr. den 24. februar 2025. Udgiften øges med 88.000 kr. til i alt 5.064.000 Der er ikke tidligere givet bevilling til salg af grunden.

Indtægt fra salget af grunden påvirker anlægsrammen og en forhøjelse af grundkapitallånet medfører en mindre finansforskydning, hvor lånet optages på balancen. Grundkapitallånet er efter gældende regler rente- og afdragsfrie i minimum 50 år.  

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Foreningen Vemmelev-Forlev Byvarme a.m.b.a. besluttede på sin generalforsamling den 27. maj 2025 at nedlægge sig selv, i det bestyrelsen ikke ønskede at genopstille. Der er dermed ingen instans til at drive et projekt for fjernvarme i Vemmelev og Forlev videre.

Administrationen sidestiller dette med manglende tilslutning til projektet, hvilket (i form af mindst 70% tilslutning inden for 2 år) var én af de to betingelser, der af Klima- og Miljøudvalget den 15. august 2024 blev sat for en endelig godkendelse af projektet.  

Byrådet kan beslutte at tage foreningens nedlæggelse til efterretning og tilbagekalde den betingede projektgodkendelse, hvorved fjernvarmeprojektet falder.

En tilbagekaldelse vil betyde, at området falder tilbage til sin tidligere status som individuelt forsynet område.

Indstilling

Chefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller,

1. at Byrådet tager nedlæggelsen af Vemmelev-Forlev Byvarme a.m.b.a. til efterretning.

2. at Byrådet tilbagekalder den betingede godkendelse af projektforslag for konvertering til fjernvarme i Vemmelev og Forlev.

3. at Byrådet godkender, at varmestatus på Vemmelev-Forlev fra varmeforsyningsområde falder tilbage til individuel opvarmning, som er naturgasforsyning.

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalget godkendte den 15. august 2024 et projektforslag fra Vemmelev-Forlev Byvarme a.m.b.a. for fjernvarme til Vemmelev-Forlev.

Projektet blev betinget godkendt af Slagelse Kommune med to forudsætninger, hvoraf den ene var, at projektet skulle opnå 70% tilslutning inden for 2 år.

På sin generalforsamling den 27. maj 2025 valgte Vemmelev-Forlev Byvarme a.m.b.a. at opløse selv selv. Formand og hele bestyrelsen var på valg, og der blev efterlyst afløsere, som ville tage over. Da dette ikke var tilfældet, valgte foreningen at nedlægge sig selv.

Med nedlæggelse af foreningen er der ikke længere en part i sagen, og derfor tilbagekaldes projektgodkendelsen nu.

Nedlæggelse af foreningen må tolkes som manglende lokal tilslutning til fjernvarmen. Med foreningens nedlæggelse vurderer administrationen, at der ingen grund er til at afvente de 2 år, da flere boligejere i området gerne ser en afklaring snarest mht. fjernvarmestatus.

Området falder herefter tilbage til den varmeforsyningsstatus, som gjaldt før projektets godkendelse, dvs. individuel naturgasforsyning. Dette giver boligejere i det ophævede projektområde mulighed for at søge om tilskud til at anskaffe en varmepumpe.

Ændringen af områdets varmestatus iværksættes efter en 4 ugers høringsfrist hos Energinet, Evida, Cerius-Radius og SK Varme A/S.

Herefter vil Vemmelev-Forlev befinde sig i samme situation som Sørbymagle og andre byer, hvor det lige nu ikke er realistisk at udrulle fjernvarme på grund af prisniveauet.

Administrationen har løbende dialog med SK Varme A/S om muligheden for på sigt at udrulle fjernvarme til kommunens mindre byer. Ud over økonomien er afstanden en central faktor. Vemmelev-Forlev er derfor et område, der realistisk set ligger langt ude i fremtiden, og SK Varme A/S har ingen aktuelle planer for byen. Større områder udlagt til fjernvarme, som fx Slagelse by, skal færdiggøres først.

Konsulentvirksomheden Niras har i juni 2025 foretaget en revision af screening af potentialerne for fjernvarmeforsyning af byerne i Slagelse Kommune. Scenarie 8 i denne screening er en beregning på, at Vemmelev og Forlev forsynes via en transmissionsledning fra Slagelse fra et værk, der etableres efter 2030. Der forudsættes en tilslutning på 80% i denne beregning. Niras sammenfatter konklusionen af beregningen således: "Scenarie 8 er et af de eneste scenarier, hvor fjernvarmeløsningen slår de individuelle varmepumper på varmepris ved både uændrede forudsætninger og ved følsomhedsanalyserne. Derfor bør denne løsning undersøges nærmere, såfremt der er interesse for både værket og forbrugerne i området."

Retligt grundlag

Vejledende beskrivelse til ændring af varmeforsyningsstatus hvor et godkendt projekt for
fjernvarmedistribution ikke kan eller ikke ønskes gennemført. (Vejledning, Energistyrelsen, 3.februar 2025.)

Kommunalbestyrelsen er myndighed ift. Varmeforsyningsloven (LBK nr. 124 af 2. februar 2024 om varmeforsyning) og skal jf. lovens §4 godkende projekter, herunder etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg, herunder også projekter, hvor områdeafgrænsninger mellem gas og fjernvarme skal ændres.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Trafikstyrelsen har åbnet en statslig pulje til styrket postbetjening af de mindre øer. Puljens formål er at opretholde en betryggende postbetjening på de mindre øer for håndtering af forsendelse reguleret af Postloven, hvilket vil sige adresserede breve og pakker op til 20 kg. Agersø og Omø er omfattet af ordningen.

Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutte, om kommunen skal indsende interessetilkendegivelse med ansøgning til puljen med deadline 29. august 2025.

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,

1. at Byrådet beslutter, at kommunen skal søge den statslige pulje til styrket postbetjening på Agersø og Omø. 

Sagens indhold

Som følge af en ændring i Postloven har flere postvirksomheder fået licens til at levere landsdækkende postbetjening af pakker, breve, aviser og magasiner.

Post Nord har oplyst, at man fra 1. januar 2026 ikke længere vil levere breve, men udelukkende fokusere på pakker. 

Dansk Avis omdeling A/S (Dao) er eneste postvirksomhed med licens til at levere pakker, breve, aviser og magasiner, og som vil fortsætte med alle fire ydelser i 2026. 

Dao er forpligtet til at omdele breve og anden post til alle husadresser i hele landet - og således også på øerne. 

Dao og andre godkendte postvirksomheder med landsdækkende postbetjening skal leve op til en minimumsbetjening, som betyder at man skal husstandsomdele pakker, aviser og magasiner - og for Daos vedkommende - også breve - én gang om ugen. Derudover skal der være mulighed for afsendelse af post. 

Postomdeling på øerne indtil 1. januar 2026

Post Nord omdeler post på alle hverdage på Agersø og Omø.

Dao omdeler post på Agersø og Omø 3 gange om ugen (torsdage, lørdage og søndage). 

Post Nord oplyser, at de ud fra en gennemsnitsbetragtning på landsplan dagligt leverer 16-17 breve og 12-13 pakker til hver ø. Der vil dog være udsving i antallet hen over året. Dao har oplyst, at man i uge 27 har haft 122 leveringer på Omø og 156 på Agersø. 

Dao har tilkendegivet, at man ønsker at fortsætte den eksisterende frekvens i 2026 med omdeling 3 dage om ugen, hvilket ligger over kravet om minimumsbetjeningen. 

Dao oplyser, at der vil være mulighed for forsendelse ved bestilling via Daos hjemmeside mod et mindre gebyr. Forsendelsen vil blive afhentet på adressen på dage, hvor Dao omdeler post på øerne. Forsendelse kan også ske på Omø fra Letkøb, som i øjeblikket fungerer som pakkeshop. Det vides ikke, om Letkøb vil fortsætte med denne funktion fra 1. januar 2026. 

Pulje til styrket postbetjening på øerne

Trafikstyrelsen har åbnet en pulje på 5,4 mio. kr., som kommuner kan søge til supplement til minimumsbetjeningen på småøer. Trafikstyrelsen har udpeget 35 øer, som er omfattet af ordningen. 

Puljen kan søges til:

• Indretning af brev og pakkeshop i detailhandel på øen eller i lokaler som f.eks. drives af en lokal forening
• Støtte til opsætning og vedligehold af brev- og pakkeanlæg på øen
• Lønudgifter til omdeling og afhentning af post f.eks. via en lokal beboer, som omdeler breve og pakker

Dialog med øerne om ansøgning

Administrationen har holdt møde med beboerforeningerne for Agersø og Omø samt Ø-udvalget den 9. juli 2025. 

De fremmødte tilkendegav, at de ønskede, at kommunen skulle søge den statslige pulje ud fra en betragtning om, at der ikke er garanti for, at Dao vil opretholde den nuværende frekens med postomdeling 3 gange om ugen på Agersø og Omø.

Ud fra forudsætningen om at postvirksomhederne skal leve op til minimumsbetjeningen om husstandsomdeling af post én gang om ugen, ønsker repræsentanterne fra Agersø og Omø, at kommunen søger om midler til: 

• En pulje til en forsøgsordning bestående af lønkroner, som skal sikre, at de svageste borgere på øerne får deres breve via en visiteret ydelse. 
• Etablering og drift af et postkontor på hver ø, som skal håndtere modtagelse og afsendelse af pakker og afsendelse af breve. Driften omfatter transport på daglig basis af post fra havnene på Agersø og Omø til det lokale postkontor og retur.  
• Etablering af et sikkert opbevaringssted til pakker på havnen i Stigsnæs ved hvert færgeleje (Agersøfærgen og Omøfærgen)

Projektbeskrivelse og budget udarbejdes i dialog med beboerforeningerne og Ø-udvalget frem mod deadline for interessetilkendegivelse den 29. august 2025. 

Den politiske behandling

Der er en meget stram tidsplan for udarbejdelse af interessetilkendegivelse idet, puljen først åbnede den 23. juni 2025. 

Ved Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalgets behandling af sagen den 11. august 2025 forventes projektbeskrivelse og budget ikke at kunne indgå i den politiske behandling. Orientering om dokumenternes status gives på mødet.  

Ved Økonomiudvalgets behandling af sagen den 18. august 2025 vil udkast til projektbeskrivelse og budget blive fremsendt i forbindelse med behandlingen. 

Administrationens vurdering og anbefaling

Adminitrationen vurderer, at Agersø og Omø har behov for støtte til opretholdelsen af en infrastruktur, som gør det muligt fortsat at leve og bo på øerne. Tiltag for at styrke postbetjeningen på øerne ligger i tråd med kommunens Ø-politik, hvoraf det fremgår, at kommunen vil arbejde for at understøtte og sikre Agersø og Omø som aktive helårssamfund med fysisk og digital infrastruktur. Derfor anbefales det, at kommunen søger tilskud fra den statslige pulje til aktiviteter, der kan supplere postbetjeningen fra 1. januar 2026 og frem på Agersø og Omø.   

Retligt grundlag

Lov om ændring af postloven.

Lovbekendtgørelse af postlov nr. 151 af 8. februar 2024 og bekendtgørelse nr. 1384 af 27. november 2024 om ændring af postloven, lov om Post Danmark A/S og lov om Det Centrale Personregister (Rammer for den fremtidige postbefordring).

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler (grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. Efter kommunalfuldmagten har kommunen en lovlig og en almen interesse i at fremme landdistrikter, herunder øer, såvel som byer.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Interessetilkendegivelsen omfatter en ansøgning om tilskud fra den statslige pulje til dækning af alle udgifter til en styrket postbetjening af øerne. 

Dette omfatter dækning af driftsudgifter i op til 3 år, som er det maksimale, man kan søge om tilskud til, da der kun er afsat midler til puljen på Finansloven i 3 år. 

I forhold til de aktiviteter der søges om midler til, er der i udgangspunktet ikke involveret kommunale midler, da der også søges om tilskud til dækning af praktiske og administrative opgaver, som pålægges kommunale medarbejdere i forbindelse med udmøntningen.

Trafikstyrelsen har oplyst, at den forventer, at der bliver afsat yderligere midler til puljen i 2026. 

Tværgående konsekvenser

I dialogen med repræsentanterne for øerne den 9. juli 2025 var den samlede tilkendegivelse at man ønskede at iværksætte en ordning der tilgodser de svageste borgere på øerne. Derfor ønskede udvalget at der blev søgt om midler, der skal tilgodese denne målgruppe. Administrationen blev opfordret til at undersøge muligheden for at etablere en forsøgsordning så svage borgere, der i forvejen modtager visiterede ydelser får hjælp til håndtering af post (visiteret ydelse). 

Det er Seniorudvalgets kompetence at beslutte om der skal etableres en eventuel forsøgsordning.

Der arbejdes pt. på en beskrivelse af en ramme for en eventuel forsøgsordning til politisk behandling i slutningen af 2025.

Sagens videre forløb

Efter indsendelse af interessetilkendegivelse med deadline den 29. august 2025 kan der forventes en sagsbehandlingstid på op til 3 måneder i Folketinget og Trafikstyrelsen, før kommunen får svar på ansøgningen.

Hvis ansøgningen bliver imødekommet med en bevilling til alle aktiviteter, kan udmøntningen af projektet indledes senest december 2025.

Hvis der kun opnås delvist tilskud, vil aktiviteternes gennemførelse være afhængige af andre tilskud - herunder et eventuelt tilskud fra kommunen. Hvis aktiviteterne skal gennemføres med kommunalt tilskud, bliver der behov for fornyet politisk behandling af tilpasset projektbeskrivelse og budget.

__________________________________________________________________________

Administrativ bemærkning pr. 13. august 2025

Hvis komunen opnår tilsagn, skal der søges en bevilling berigtigelse i Økonomiudvalget, så kommunen kan dække de løbende projektudgifter, indtil Trafikstyrelsen udbetaler det bevilligede tilskud. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om at ARI iværksætter en social effektinvestering rettet mod personer i jobafklaringsforløb. Byrådet skal i denne forbindelse godkende en indtægts- og udgiftsbevilling i forbindelse med den sociale effektinvestering der gennemføres i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond svarende til 2,1 mio. kr. i 2025 og 2,1 mio. kr. i 2026, for i alt 4,2 mio. kr. 

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Byrådet godkender en indtægts- og udgiftsbevilling svarende til 2,1 mio. kr. i 2025 og 2,1 mio. kr. i 2026 i forbindelse med den sociale effektinvestering, der gennemføres i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond.

2. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om iværksættelse af social effektinvestering for personer i jobafklaringsforløb.

Sagens indhold

Økonomiudvalget godkendte den 22. august 2022 (sag nr. 13), på baggrund af en indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, at Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration (ARI) kunne indgå partnerskaber med Den Sociale Investeringsfond og/eller Den Sociale Kapitalfond om sociale investeringer målrettet relevante borgere med andre udfordringer end ledighed. Af beslutningen fremgår det, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal orienteres, når sådanne partnerskaber indgås. EBU blev efterfølgende - den 15. januar 2024 (sag nr. 3) - orienteret om, at den første sociale effektinvestering var indgået med Den Sociale Investeringsfond. Efterfølgende blev udvalget den 6. februar 2025 (sag nr. 2) orienteret om de foreløbige resultater og erfaringer fra aftalen.

I forbindelse med kommunens første sociale effektinvestering, der dels omfattede aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, dels personer i jobafklaringsforløb, er der opnået lovende resultater, som vanskeligt ville kunne realiseres inden for rammerne af den ordinære indsats.

Slagelse Kommune oplever dog fortsat en stigning i antallet af personer i jobafklaringsforløb – en kompleks målgruppe, som det har vist sig vanskeligt at reducere.

Med henblik på at modvirke stigningen i jobafklaringsforløbene og få arbejdet målrettet på at skabe en vej tilbage til hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet for målgruppen iværksættes nu en ny social effektinvestering: Helhedsorienteret beskæftigelsesindsats – borgere i jobafklaring. Det er denne nye investering, som Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om i denne sag.

Hvad er en social investering?

Formålet med en social investering på arbejdsmarkedsområdet er at opnå hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet for borgere med komplekse udfordringer. I en social investering iværksættes mere intensive og omkostningstunge indsatser, som er vanskelige at realisere inden for rammerne af den ordinære indsats, med forventning om en højere effekt.

En social investering indebærer et partnerskab mellem tre parter:

• Udbyder (her: Slagelse Kommune)
• Leverandør (her: SundInvest)
• Investor (her: Den Sociale Investeringsfond (DSI))

Parterne samarbejder om at løse en konkret social udfordring – i dette tilfælde manglende arbejdsmarkedstilknytning for en udvalgt målgruppe (jf. nedenfor). Partnerskabet er baseret på en resultatkontrakt, hvor investoren (DSI) opnår afkast, hvis de aftalte mål nås. Kommunen betaler kun for indsatsen, hvis målet for den enkelte borger nås.

De opnåede resultater skal samlet set bidrage til at effektivisere kommunens drift og dermed skabe et større økonomisk råderum. Sociale effektinvesteringer har således fokus på den dobbelte bundlinje – både sociale og økonomiske effekter.

Det betyder investeringen

Formålet med den nye sociale investering er at sikre, at borgere i jobafklaringsforløb opnår selvforsørgelse gennem hurtige og effektive afklaringsforløb samt tæt, individuelt tilpasset støtte.

Trods gode resultater fra den tidligere sociale investering, der blandt andet havde borgere i jobafklaring som målgruppe, er området fortsat udfordret. Det har vist sig vanskeligt at reducere antal jobafklaringsforløb under ét, og der er stadig mange borgere, der kan profitere af en ekstra indsats.

Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte borgers unikke situation, og en styrket arbejdsmarkedstilknytning forventes at bidrage til en forbedret samlet livssituation for målgruppen.

Samtidig understøtter den sociale investering opbygningen af øget kapacitet i ARI til at håndtere borgere med alvorlige fysiske eller psykiske udfordringer.

Målgruppe og volumen

Investeringen er målrettet 60 borgere i jobafklaringsforløb i Slagelse Kommune.

Da det gennemsnitlige forløb forventes at vare 26 uger pr. borger, estimeres det samlede antal deltagere til ca. 70 borgere. Dette skyldes, at borgere, som raskmeldes tidligt i forløbet, løbende erstattes af nye deltagere fra målgruppen.

Periode og varighed

Indsatsen startede i juli 2025 og løber frem til 30. april 2026. Den omfatter et helhedsorienteret forløb med en gennemsnitlig varighed på 26 uger pr. deltager. For enkelte borgere kan der være behov for et efterværn af op til 26 ugers varighed, som gennemføres i forlængelse af den primære indsatsperiode.

Formål med indsatsen

Den sociale investering har som målsætning at sikre:

• Afklaring: Sikre, at alle deltagere får udarbejdet en individuel handlingsplan med en tydelig beskrivelse af de konkrete barrierer for beskæftigelse samt en plan for håndtering af disse.
• Raskmeldinger: Opnå, at 50 % af deltagerne raskmeldes til beskæftigelse.
• Beskæftigelse: Opnå, at 35 % af deltagerne kommer i ordinær beskæftigelse eller på anden vis bliver selvforsørgende inden for en gennemsnitlig periode på seks måneder.
• Trivsel: at 70 % af de borgere, der ikke tilbagevises i forbindelse med visitation eller indsats, oplever øget trivsel.
• Kapacitets- og kompetenceudvikling: Bidrage til, at medarbejdere i Slagelse Kommunes jobcenter opnår ny viden og indsigt, som styrker den fremadrettede indsats over for sygemeldte borgere med alvorlige psykiske og/eller fysiske lidelser. Det er en særskilt målsætning, at den viden, der genereres gennem projektet, forankres og spredes i organisationen med henblik på at styrke normalindsatsen.

I tillæg til ovenstående har samarbejdet mellem Slagelse Kommune og Den Sociale Investeringsfond også et strategisk perspektiv. Det er første gang, at DSI indgår et længere samarbejde med en kommune. Samarbejdet skal dels give DSI en dybere indsigt i, hvordan man kan understøtte bæredygtige løsninger, dels afprøve værdien af længerevarende samarbejder, som kan bidrage til at inspirere DSIs fremtidige samarbejdsmodeller ift. omfang og varighed.

Det består indsatsen i:

Foruden at basere sig på den evidensbaserede IPS-metode (Individuel Planlagt job med Støtte), har indsatsen en mere konkret og intensiv sundheds- og lægefaglig mestrende støtte end der kan opnås via en normalindsats. Formålet med IPS er, at borgeren finder fodfæste i et lønnet arbejde, hvor vedkommende kan reducere eller mestre sine psykiske vanskeligheder. Målet er en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet – enten i ordinær eller beskyttet beskæftigelse, eller gennem uddannelse.

Samarbejdet indledes med en grundig opstartsproces med fokus på at etablere tillidsfulde og bæredygtige samarbejdsrelationer mellem alle involverede parter. Herefter følger en omhyggelig visitationsproces med henblik på at sikre det bedst mulige match mellem borgerens ressourcer og udfordringer på den ene side og indsatsens struktur og indhold på den anden.

Den borgerrettede indsats vil omfatte et helhedsorienteret forløb baseret på fire faser:

Det etiske kodeks, som indsatsen er omfattet af, bygger på seks værdier vedr. tillid, åbenhed, respekt, ansvarlighed, faglighed og sammenhæng. Det er også med afsæt heri, der igennem forløbet vil være fokus på borgernes motivation og trivsel for derved at understøtte, at vi lykkes med indsatsen. 

Rollefordeling

Slagelse Kommune har indgået aftale med SundInvest om at være udfører på selve indsatsen, mens kommunen selv varetager visitationsprocessen. Indsatsen udvikles i et tæt samarbejde mellem Slagelse Kommune, SundInvest, herunder godkendte underleverandører i form af Empano og Falck Quick Care.

Indsatsen struktureres på en måde, der giver de forskellige aktører mulighed for at bringe deres respektive faglige indsigter, kompetencer og udviklingsperspektiver i spil. Herved skabes et solidt fundament for både udvikling og levering af en effektiv indsats, samtidig med at der etableres en struktur for systematisk afprøvning og evaluering af forskellige hypoteser om indsatsdesign.

Økonomi i aftalen

Investeringen fra DSI beløber sig til 4.225.320 kr. og fordeles i to rater fra juli 2025 til april 2026.

Slagelse Kommunes tilbagebetaling til DSI sker i trancher i takt med, at vi opnår de forventede budgetforbedringer - Budgetforbedringerne opnås i praksis ved en reduktion af udgifter til ydelse til de konkrete borgere i indsatsen, i det omfang disse borgere bliver selvforsørgende som følge af den ekstra indsats i investeringen. 

Det betyder, at frem til tilskuddet er tilbagebetalt (tranche 1), betaler Slagelse Kommune 100% af den realiserede budgetforbedring til DSI, svarende til 4.225.320 kr.. For de efterfølgende ca. 510.000 kr. betaler kommunen fortsat 100% af den realiserede budgetforbedring til hhv. investor og leverandør (tranche 2). De næste ca. 2 mio. kr. i (tranche 3) fordeles som overskud mellem kommunen (58 %), leverandøren (20,5 %) og DSI (21,5 %). Overstiger kommunens budgetforbedringer 6.747.437 kr. beholder kommunen 100 % af budgetforbedringerne (tranche 4). 

Retligt grundlag

§§ 1, 4 og 6 i lov om Den Sociale Investeringsfond om Fondens formål, tilskudsmuligheder og vederlag.

Kommunalfuldmagtsreglernes adgang for kommunerne til at samarbejde med private, om varetagelse af kommunale opgaver, og kravene til kommunerne om økonomisk ansvarlighed.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Udvalget modtager en status på den sociale investering til udvalgets møde i august 2026. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal godkende anlægsbevilling på 8,0 mio. kr. til udvikling af idrætsanlæg.

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice og Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller

1. at Byrådet godkender anlægsbevilling på 8,0 mio. kr. til udvikling af idrætsanlæg (bev.nr. 393 Nye anlæg sport), og at anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

Sagens indhold

I budgetforlig 2025-2028 er der afsat 8,0 mio. kr. til idrætsanlæg.

Af budgetforliget fremgår det at: "Attraktive og tidssvarende rammer er medvirkende til at understøtte aktivitet, bevægelse og fællesskab. Der afsættes en ramme på 8 mio. kr. til Idrætsanlæg med fokus på at understøtte bevægelse og fællesskab i og omkring naturen eller andre oplagte arenaer, som understøtter Slagelse Kommunes politiske fokusområder og ønsket udvikling". 

På Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets møde den 6. februar 2025 ønskede udvalget at afsætte 1 mio. kr. til fundraising og bad administrationen om at gå i dialog med Slagelse Idrætsråd omkring forslag til prioritering af de resterende 7 millioner kr.

På Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget d. 13. maj 2025 blev udvalget forelagt forslag til udmøntning på baggrund af dialoge med SIR. Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget bd. 13. maj 2025 besluttede d. 13. maj følgende udmøntning på prioriterede områder:

Der blev på mødet den 13. maj 2025 prioriteret 800.000 kr. til Nordhallen med en afhængighed af en ansøgning til Nordeafonden. Slagelse Kommune har efterfølgende modtaget afslag på ansøgningen, hvorfor de 800.000 kr. skal omprioriteres.

En yderligere konkretisering af de konkrete projekter under de prioriterede områder vil løbende blive forelagt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget. 

Ønsket om godkendelse inden endelig konkretisering af valgte projekter begrundes i, at der vil være et større handlerum for administrationen i forhold til at få sat projekter i gang løbende.

På baggrund af ovenstående søges der i denne sag om godkendelse af anlægsbevillingen på 8.000.000 kr. i 2025 til de ovenstående 6 temaer. Det er dog forventeligt, grundet det fremskredne kalenderår, at en del af midlerne vil skulle overføres til 2026, da en del af projekterne ikke vil kunne projekteres, sættes i udbud og færdiggøres inden for den resterende tid i nuværende budgetår.

Inden anlægsprojekterne kan igangsættes, skal Byrådet godkende frigivelsen.

Retligt grundlag

Inden anlægsprojektet kan igangsættes, skal Byrådet godkende anlægsbevillingen.

Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling, forelægges en beskrivelse af
formål og økonomiske forhold i anlægsprojektet jf. Slagelse Kommunes regler for
økonomistyring og ledelsestilsyn.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingen finansieret af afsatte budgetmidler i 2025 vedr. Nye idrætsfaciliter

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

En yderligere konkretisering af de konkrete projekter under de prioriterede områder vil løbende blive forelagt Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Gerlev er en af de landsbyer, der ifølge spildevandsplanen skal kloakeres i perioden 2025-2028. Gerlev er i dag fælleskloakeret og spildevandet udledes til rensning på Slots Bjergby Renseanlæg. Der lægges derfor op til en separatkloakering af landsbyen, så spildevandet fortsat ledes til Slots Bjergby Renseanlæg. Ligeledes lægger det nærværende tillæg op til at eksisterende overløb nedlægges og regnvandet udledes til Harrested Å efter rensning til minimum BAT niveau.  
Der lægges op til, at Byrådet vedtager forslag til tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2024, og derefter sender forslaget i offentlig høring i 8 uger.

Der lægges op til, at Byrådet vedtager forslag til tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2024, og derefter sender forslaget i offentlig høring i 8 uger.

Indstilling

Teknik-, Plan- og Erhvervschefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter vedtagelse af forslag til tillæg 3 til spildevandsplan 2024 - Separatkloakering af Gerlev, og sender forslaget i offentlig høring i 8 uger.

Sagens indhold

Tillæg 3 til spildevandsplanen 2024 omhandler separat kloakeringen af Gerlev, med afsæt i spildevandsplanens fokusområde, Kloakering af landsbyer jf. Bilag 1. Landsbyen er beliggende syd for Slagelse By.

Formålet med separatkloakeringen er, at sikre en bedre rensning af spildevandet og regnvandet inden det udledes til vandmiljøet.

Sammen med Spildevandsplan 2024 er tillæg nr. 3 planlægningsgrundlaget for meddelelse af tilladelser til gennemførsel af projektet. Tillægget giver det juridiske grundlag til at foretage eventuelle nødvendige arealerhvervelser i forbindelse med etablering af kloakledninger. Derudover er det grundlaget for at ændre kloakstatus fra fælleskloak til separatkloak.

Spildevandet fra Gerlev vil fortsat blive sendt til Slots Bjergby Renseanlæg, som det også gør i dag. Separatkloakeringen betyder, at regnvandet ikke længere ledes til Slots Bjergby Renseanlæg. Det har en positiv effekt på renseanlæggets kapacitet. Ved separatkloakeringen vil regnvandet ledes til Harrested Å via et regnvandsbassin. Der skal i den forbindelse udarbejdes en ny udledningstilladelse til udledning af regnvandet til Harrested Å, der skal tages hensyn til rensning og forsinkelse af regnvandet. Den reducerede mængde spildevand, der ledes til Slots Bjergby renseanlæg, vil resulterer i færre overløb fra renseanlægget, og dermed færre næringsstoffer udledes til Vårby Å, hvor renseanlægget udleder til.

Da placeringen af bassiner, ledningstracé og udløbsbygværk ikke er udpeget i den nuværende Spildevandsplan 2024 for Slagelse Kommune, er dette tillæg nødvendigt for at etablere det nødvendige plangrundlag for anlæggelse af bassin, ledninger og udløbsbygværk samt de tilhørende tekniske installationer.

Tidsplan

Projektet er planlagt til at blive udført i perioden 2025-2027. Forventede opstart af anlægsarbejdet er 2. Kvartal 2026.

Miljøscreening

Regnvandet fra områderne skal udledes til  Harrested Å efter forudgående rensning og forsinkelse i regnvandsbassiner. Denne rensning vil reducere miljøbelastningen mere effektivt og sikre overensstemmelse med principperne om bedst anvendelige teknologi (BAT).

De forventede påvirkninger af projektet er vurderet i dette tillæg og i en miljøscreening af planen (bilag 1). Det er vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Det ses, at gennemførsel af planen vil medføre en reduktion i udledning af spildevand (overløb) til Harrested Å og Vårby Å (renset spildevand), der vil medvirke til en forbedring i vandløbene samt en reduceret tilførsel af næringstoffer til Musholm Bugt, jf. Bilag 2. 

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1093 af 11. oktober 2024), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 532 af 27. maj 2024), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljøvurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Når stikledningen (i.e. rørledning, der forbinder ejendom med det offentlige kloaksystem) er trukket frem til grundgrænsen, er der tilslutningspligt for ejendommen i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven. Dette betyder, at borgerne kan forvente et påbud om at tilslutte både regnvand og spildevand til de nye stik, der bliver placeret på deres grund, ved separatkloakering. Ved spildevandskloakering bliver kun et stik til husspildevand trukket frem til grunden.

Ved kloakering af ukloakerede ejendomme skal et tilslutningsbidrag betales pr. boligenhed, dette bidrag følger Envafors gældende takster. Tilslutningsbidraget for husspildevand vil som udgangspunkt være 60% af det fulde tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget opkræves efter placering af skelbrønd. 

Ud over tilslutningsbidraget kommer der udgifter til evt. ledningsarbejder på hver ejendom frem til skelbrønd.

Erstatning ved ekspropriationer vil blive beregnet efter almindelige erstatningsretlige principper, og disse omkostninger vil blive dækket af Envafors A/S.

Tværgående konsekvenser

Efter separatkloakering af Gerlev vil spildevandsoverløb fra fælleskloak ikke løbe til Harrested Å, dette vil aflaste vandløbet for spildevand. Dette vil spille ind i Grøn Treparts målsætninger om reducering af kvælstofbelastningen i kystvandområderne. Det videre forløb omhandlende overfladevandet, vil blive behandlet i udledningstilladelse. 

Sagens videre forløb

Hvis forslag til Tillæg 3 til Spildevandsplan 2024 vedtages, vil det blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Efter høringen vil bemærkningerne til forslaget blive behandlet i en hvidbog. Det endelige tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2024 vil derefter blive sendt til godkendelse i Byrådet i januar 2026.

Kompetence

Byrådet 

Beslutningstema

Hesselbjergvej/Mælkevej, Svenstrup 4220 er et nybygget område der jf. spildevandsplanen er planlagt spildevandskloakeret med privat regnvandslaug. Tillægget lægger op til en administrativ ændring fra spildevandskloakeret med privat regnvandslaug til separatkloakering, hvilket friholder grundejerne for at drifte og vedligeholde regnvandssystemet inkl. regnvandsbassin. Envafors A/S vil jf. Miljøbeskyttelseslovens §32 b have forsyningspligt, hvilket betyder at der skal føres spildevandsstik og regnvandsstik frem til hver matrikel.

Der lægges op til, at Byrådet kan beslutte vedtagelsen af forslag til tillæg nr. 4 til spildevandsplan 2024, og derefter sende forslaget i offentlig høring i 8 uger. 

Indstilling

Miljø, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet beslutter vedtagelse af forslag til tillæg 4 til spildevandsplan 2024 - Separatkloakering af Hesselbjergvej/Mælkevej, og sender forslaget i offentlig høring i 8 uger. 

Sagens indhold

Der fremlægges et forslag til Tillæg 4 til Spildevandsplan 2024, der omhandler separatkloakering af Hesselbjergvej/Mælkevej. Tillægget ændrer forhenværende plan om spildevandskloakering med privat regnvandslaug til at der separatkloakeres.

Formålet er at sikre, at det ikke er private grundejere, men forsyningen, der står for afholdelse af omkostninger til fx etablering af ledninger samt drift og vedligeholdelse heraf.

Sagen omhandler at det planlagte regnvandslaug aldrig er blevet oprettet, hvorfor bygherre ved udstykningen af stormatrikler kan kræve forsyningspligt til de nye matrikler. Dette tillæg behandler derfor ændringen fra det i Spildevandsplanen 2024 planlagte private regnvandslaug til separatkloakering. Forsyningen er derved forpligtet til jf. miljøbeskyttelseslovens § 32b, stk. 1, at forsyne ejendomme med både spildevandsstik og regnvandsstik frem til matrikelgrænsen.

Tidsplan: Projektet er planlagt til at blive udført i 2026

Miljøscreening: Overfladevandet ledes til forsinkelsesbassin via forsyningens ledningsnet, hvor der i nærheden findes beskyttet sø og mose jf. Naturbeskyttelsesloven. Tillæg 4 er blevet screenet i forbindelse med udarbejdelsen af tillægget. Miljøscreeningen viser at miljøpåvirkningen fra tillægget ikke er væsentlig, hvorfor der ikke er krav om udarbejdelse af en miljøvurdering jf. bilag 2. 

Retligt grundlag

Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1093 af 11. oktober 2024), som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 532 af 27. maj 2024), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.

Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljø vurdering af planer og programmer samt konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de igangsættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Når stikledningen (i.e rørledning, der forbinder ejendom med det offentlige kloaksystem) er trukket frem til grundgrænsen, er der tilslutningspligt for ejendommen i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven. Dette betyder, at borgerne kan forvente et påbud om at tilslutte både regnvand og spildevand til de nye stik, der bliver placeret på deres grund, ved separatkloakering.

Ud over tilslutningsbidraget kommer der udgifter til evt. ledningsarbejde på hver ejendom frem til skelbrønd. 

Dette tillæg ligger ikke op til ændringer i tilslutningsbidrag fra hver ejendom. Der vil være omkostninger forbundet med ændringen fra privat regnvandslaug til separatkloakering for Envafors A/S, da der skal ligges stikledninger for regnvand frem til hver matrikel. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Hvis forslaget til tillæg 4 til spildevandsplan 2024 vedtages, vil der blive sendt i offentlig høring i 8 uger. Efter høringen vil bemærkningerne til forslaget blive behandlet i en hvidbog. Det endelige tillæg nr. 4 til spildevandsplan 2024 vil derefter blive sendt til godkendelse i Byrådet i januar 2026.

Kompetence

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget skal beslutte om administrationsgrundlaget "Regnvand i lokalplanlægningen – Regnvandshåndteringsplan og hvornår er det nødvendigt" skal være et nyt grundlag ved udarbejdelse af lokalplaner.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,

1. at Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget beslutter, at "Regnvand i lokalplanlægningen" fremover skal benyttes som administrationsgrundlag ved udarbejdelse af nye lokalplaner.

Sagens indhold

Den 03. juni 2024 besluttede Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget, på baggrund af en initiativsag fra Byrådet, at administrationen udarbejdede et notat, der beskrev den nuværende praksis omkring håndtering af regnvand samt fordele og ulemper, hvis der udlægges arealer til håndtering af regnvand eller andre løsninger.

Den 04. november 2024 blev notatet forelagt til orientering for Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget. Notatet konkluderede, at det kunne være en fordel at udarbejde et administrationsgrundlag for håndtering af regnvand i planmæssig henseende, som grundlag for hvornår en regnvandshåndteringsplan var nødvendig i en lokalplansag. På baggrund af notatets konklusion, har administrationen efterfølgende udarbejdet et forslag til administrationsgrundlag ”Regnvand i lokalplanlægningen”, som er vedlagt som bilag.

Dokumentet er udarbejdet som et vejledende dokument til bygherre, og beskriver hvad en regnvandshåndteringsplan er og hvornår det er nødvendig at udarbejde sådan en. Der er opstillet 3 kriterier der vil medfører at en regnvandshåndteringsplan skal udarbejdes i forbindelse med et lokalplanforslag: 

Øget befæstelsesgrad vil medføre større mængder af overfladevand som ikke kan sive ned på stede. Dette kan fx være et bar-markprojekt.

 Bluespots på lokalplanområdet vil udgøre en større risiko for oversvømmelse på de arealer. Her skal området måske friholdes for byggeri eller bevises hvordan byggeri beskyttes imod oversvømmelse.

 Stor hældning på terræn leder både mere vand til områder nedstrøms, specielt hvis befæstelsesgraden øges. På områder som disse reguleres terrænet normalt også en del i forbindelse med byggeri, og det er vigtigt at vise hvor vandet i disse tilfælde så ledes hen. 

Administrationsgrundlaget har følgende indhold:

1. Indledning: Kort indledning om hvorfor en regnvandshåndteringsplan kan være relevant på lokalplanniveau.

2. Juridiske rammer: En kort opremsning af hvad Planloven giver ret til ift. regnvandshåndtering i lokalplanlægningen.

3. Vurderingskriterier: Hvilke eksisterende forhold eller ændringer i et lokalplanområde, som kan medføre at bygherre kan blive bedt om at udarbejde en regnvandshåndteringsplan.

4. Regnvandshåndteringsplanen: Opsummering af hvad regnvandshåndteringsplanen skal vise og hvilke forhold den skal forholde sig til.
   4.1 Krav til regnvandshåndteringsplanen: Afsnittet opsummerer hvad en regnvandshåndteringsplan som minimum skal indeholde. 

5. Tidshorisont ift. lokalplanbehandling: Hvornår regnvandshåndteringsplanen indgår i lokalplanudarbejdelsen.

    

Administrationen forventer, at administrationsgrundlaget vil være med til at gøre det mere tydeligt hvilke kriterier Slagelse Kommune har ift. udarbejdelsen af en regnvandshåndteringsplan, og hvad det forventes at den giver svar på.

Derudover forventes det, at administrationsgrundlaget vil være med til at man planlægger sig ud af unødige oversvømmelser inden for lokalplanområdet.

Administrationen anbefaler, at administrationsgrundlaget vedtages for at indføre en mere struktureret håndtering af regnvand på lokalplanniveau. Dokumentet bliver lagt ud på kommunens hjemmeside.

Retligt grundlag

Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5, med særligt henblik på følgende paragraffer:

• §13, stk. 3 - Kommunen har ret til at bede bygherre om at yde bistand til planens udarbejdelse, dette kan fx være at udarbejde en regnvandshåndteringsplan.
• §15, Stk. 2, pkt. 22 og §15, stk. 11 - En lokalplan kan fastsætte krav om at de nødvendige afværgeforanstaltninger etableres, i eller omkring de områder som har tendens til at blive oversvømmet, før der kan gives tilladelse for ibrugtagning.
• §15, stk. 2, pkt. 12 - En lokalplan kan fastsætte krav til udformning, anvendelse og vedligehold af de ubebyggede arealer, herunder krav til fx terrænregulering og naturforhold.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Region Sjælland har sendt udkast til Region Sjællands overordnede sundhedsberedskabsplan 2025 (bilag 1) samt de tilhørende 14 delplaner (bilag 2) i høring, og Slagelse Kommune har mulighed for at afgive høringssvar. Administrationen har udarbejdet et udkast til høringssvar fra Slagelse Kommune (bilag 3).

Formålet med Region Sjællands sundhedsberedskab er at sikre en sammenhængende og koordineret indsats ved større ulykker og katastrofer. Planen beskriver, udover interne arbejdsgange for Region Sjællands virksomhedsområder, samarbejdsflader mellem en lang række aktører herunder statslige myndigheder, kommuner, øvrige regioner, politiet og redningsberedskabet. 

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Sundhedsudvalget beslutte om Byrådet vil afgive
høringssvar. 

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Byrådet, på baggrund af indstilling fra Sundhedsudvalget, godkender udkast til høringssvar og beslutter, om der skal sendes høringssvar til Region Sjællands sundhedsberedskabsplan og 14 delplaner.

Sagens indhold

I henhold til bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet skal regionsrådet én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet i regionen. Formålet med Region Sjællands sundhedsberedskabsplan er at beskrive, hvordan regionen håndterer ekstraordinære hændelser med mange syge eller tilskadekomne samt andre situationer, der lægger pres på behandlings- og plejekapaciteten.

Ansvaret for sundhedsberedskabet er delt mellem regioner og kommuner. I forbindelse med godkendelsen af Region Sjællands sundhedsberedskabsplan sendes planen i høring, blandt andet til de 17 kommuner i Regionen. Dette giver kommunerne mulighed for at indgå i et tæt samarbejde og bidrage til et robust og velfungerende sundhedsberedskab samt kvalificere og samstemme egne sundhedsberedskabsplaner i forhold til regionens sundhedsberedskabsplan. Planen er også fremsendt til Sundhedsstyrelsen med henblik på rådgivning. I høringsbrevet, som er medsendt til planen (bilag 4), er det anført, at der fortsat mangler formatering og korrekturlæsning af dokumenterne.

Overordnet plan og kommunal rolle
Region Sjællands sundhedsberedskabsplan 2025 beskriver en række forhold, hvor kommunerne spiller en central rolle. Nedenfor fremhæves de vigtigste punkter, som har relevans for kommunernes ansvar og samarbejde med regionen.

Kontakt, koordination og alarmansvar 
Kommunerne indgår i det Akut Medicinske Koordinationscenter (AMK) og har ansvar for at orientere og alarmere AMK, når deres eget sundhedsberedskab aktiveres. AMK har døgnbemandet kontakt via telefon, SINE radioer, e-mail eller krisestyringsværktøj. AMK alarmerer ligeledes kommunerne og i henhold til sundhedsberedskabet i følgende situationer:

• Ekstraordinær udskrivning fra sygehuse
• Massevaccination og oprettelse af vaccinationscentre
• Aflastning af sygehuse ved fx ufremkommelige veje
• Karantænesituationer og nationale beredskabsindsatser
• Behov for psykosocial indsats (krisestøtte og social assistance). Kommunerne har ansvar for social assistance (indkvartering, forplejning, transport mv.) og deler ansvaret for krisestøtte med regionen. Kriseterapi varetages af regionens psykiatri.

Primær sundhedssektor
Kommunerne udgør sammen med regionen den primære sundhedssektor og skal kunne videreføre daglige opgaver under krisesituationer. Ved en beredskabshændelse, hvor der er behov for deltagelse fra almen praksis eller Lægevagten, vil lægerne blive kontaktet af enten AMK eller hjemmeplejen i en kommune.

Ekstraordinær udskrivning
Ved mangel på behandlingskapacitet på sygehusene kan der foranstaltes ekstraordinær udskrivning af patienter til kommunerne. Den kommunale hjemmepleje kontakter de relevante praktiserende læger med henblik på tilsyn af de pågældende patienter.

Mindske indlæggelsesbehov
Ved mangel på behandlingskapacitet på sygehusene kan sygehusene, via AMK bede det kommunale sundhedsberedskab om at reducere behovet for indlæggelse på sygehusene. Den kommunale hjemmepleje kontakter de relevante praktiserende læger med henblik på tilsyn af de borgere, der ellers ville have behov for indlæggelse.

Samarbejde med almen praksis 
Ved ekstraordinær udskrivning kontakter den kommunale krisestab de praktiserende læger. Kommunen spiller dermed en aktiv rolle i koordineringen af sundhedsindsatsen uden for sygehusene.

De 14 delplaner under Region Sjællands overordnede sundhedsberedskabsplan

Der er udarbejdet 14 delplaner, som understøtter den overordnede plan. De beskriver konkrete procedurer, kontaktveje og ansvarsfordelinger i forhold til det enkelte virksomhedsområde. Nedenfor fremhæves udvalgte delplaner, hvori kommunerne er indskrevet med et ansvarsområde.

Delplan 1 - Delplan for Regional Krisestyring

• Kommunerne i Region Sjælland er en integreret del af sundhedsberedskabet og har ansvar for at orientere AMK, når deres beredskab aktiveres.
• Der er etableret kontaktoplysninger mellem AMK og alle 17 kommuner. AMK kan udsende forbindelsesofficerer (en person, som formidler kontakt mellem enheder) til kommuner ved behov.

Delplan 3 - Delplan for Den Primære Sundhedssektors Beredskab

• Ved behov for kapacitetsudvidelse kan patienter udskrives til kommunale sengepladser eller eget hjem, hvor kommunen overtager plejeansvaret i samarbejde med eHospitalet. (eHospitalet er et virksomhedsområde i Region Sjælland, som bl.a. via netbaserede løsninger varetager udredning, behandling og rådgivning til borgere, som kan være indlagt i eget hjem eller på en midlertidig plads og er dermed ikke fysisk indlagt på et hospital). Denne form for udskrivelse betegnes assistanceudskrivelse.
• Kommunerne indgår i kommunikationsnetværk med regionens kommunikationsenheder for at sikre ensartet og korrekt information til borgere og fagpersoner.

Delplan 4 - Delplan for beredskabet på de somatiske sygehuse i Region Sjælland

• Kommunerne modtager patienter ved nødudskrivning fra sygehuse - nødudskrivning besluttes af sygehusenes beredskabsstab.

Delplan 6 – Delplan for Psykosocial indsats. Kommunerne har ansvar for

• Social assistance (indkvartering, forplejning, transport mv.)
• Krisestøtte (omsorg umiddelbart efter hændelsen, delt med regionen)
• Kommunale kriseteams kan aktiveres parallelt med regionale teams.
• Kommunerne samarbejder med politiet om placering og drift af Evakuerings- og Pårørendecentre (EPC).

Delplan 10 – Delplan for Massevaccination. Kommunerne understøtter regionens indsats ved at

• Stille lokaler til rådighed (fx sportshaller)
• Bidrage med personale til hjemmevaccination og indsats på plejecentre og sociale institutioner
• Sikre logistik og adgangsforhold
• Samarbejdet er tværsektorielt og afhænger af kommunernes lokale kapacitet og ressourcer.

Delplan 11: Delplan for Karantæne. Kommunerne har ansvar for

• Karantæne i eget hjem, herunder social assistance og kontakt til borgere
• Udpegning af midlertidige karantænefaciliteter
• Deltagelse i regional beredskabsstab ved behov
• Kommunerne skal sikre, at borgere let kan få kontakt til relevante kommunale medarbejdere ved karantæne.

Administrationens forslag til høringssvar
Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar med flere opmærksomhedspunkter (bilag 4). Administrationen vurderer, at Region Sjællands overordnede sundhedsberedskabsplan og de 14 delplaner spiller en central rolle i at sikre, at sundhedsvæsenet er rustet til at håndtere større hændelser og kriser. Administrationen finder det derfor væsentligt at kommentere på udvalgte dele af forslaget med henblik på at styrke beredskabet yderligere. Følgende bemærkninger fremgår af høringssvaret: 

I den overordnede sundhedsberedskab side 24 er beskrevet at i tilfælde af, at der er opstået en beredskabshændelse, vil almen praksis og lægevagten blive kontaktet af hjemmeplejen i en kommune. Dette bør ændres til, at ved en beredskabshændelse, vil almen praksis og lægevagten, blive kontaktet af sundhedsberedskabets krisestab i den pågældende kommune. I tilfælde af kontakt til en læge på foranledning af en borger, der er i eget hjem, vil det foregå mellem kommunens personale og den praktiserende læge. 

Slagelse Kommune bakker op om sektoransvarsprincippet i forbindelse med kapacitetsudvidelse, assistanceudskrivelser og nødudskrivninger, men efterlyser en tydeligere beskrivelse af kommunens rolle i forhold til modtagelse og pleje af patienter, der udskrives ekstraordinært. Det gælder specielt en præcisering af, hvilke patientgrupper der kan blive nødudskrevet, og en plan for håndtering af situationer med forsyningssvigt – særligt for borgere i eget hjem, som er afhængige af medicinsk udstyr, der kræver strømforsyning, og hvor behandlingsansvaret er placeret i regionen.

I delplan 3 side 4 beskrives der, at behandlingsansvaret overgår til eHospitalet ved assistanceudskrivelser og i den overordnede sundhedsberedskabsplan side 24 beskrives der, at den kommunale hjemmepleje kontakter de relevante læger med henblik på tilsyn af de pågældende nødudskrevne patienter. Et forslag kan være, at der både i den overordnede sundhedsberedskabsplan og i delplan 3 præciseres forskel og lighed mellem assistanceudskrivelser og nødudskrivninger.

Retligt grundlag

I følge Sundhedsloven § 210, med LBK nr. 1015 af 05/09/2024 skal regionerne udarbejde en Sundhedsberedskabsplan. Sundhedsberedskabsplanen skal understøtte foranstaltninger, der sikrer syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Planen skal vedtages af regionsrådet i et møde, hvor der forud er indhentet rådgivning fra Sundhedsstyrelsen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget har besluttet at indføre udvidet åbningstid i to daginstitutioner (Børnegården i Slagelse og Børnehuset ved Storebæltsvej i Korsør) i stedet for at have natpasning i Børnegården. Børne- og Ungeudvalget har på møderne i marts og april 2025 drøftet forældretakst for den udvidede åbningstid. Ligeledes skal børnene tilbydes et varmt aftensmåltid når de er i ordningen. I denne sag kan Byrådet beslutte forældretaksten for henholdsvis udvidet åbningstid og for madordningen  

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Byrådet godkender, at forældretaksten for udvidet åbningstid er kr. 313,00 for modul "1 til 2 dage" og kr. 783,00 for modul "3 til 5 dage"

2. at Byrådet godkender, at forældrebetalingen for et varmt aftensmåltid er kr. 35,00 pr. måltid

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget har den 7. januar 2025 besluttet at nedlægge natpasningen i Børnegården (Natuglerne) og i stedet tilbyde udvidet åbningstid i to dagtilbud. På Børne- og Ungeudvalgets møde den 4. marts 2025 blev det besluttet at placere den udvidede åbningstid i Børnehuset ved Storebæltsvej i Korsør og i Børnegården i Slagelse.

Den udvidede åbningstid dækker tidsrummet 5:45 til 20:00 fra mandag til torsdag og 5:45 til 19:00 om fredagen.

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 4. marts 2025 blev en modulopbygget forældrebetaling godkendt, således at forældrene kan vælge et 1 til 2 dages modul eller et 3 til 5 dages modul.

På Børne- og Ungeudvalgets møde den 1. april 2025 blev sagen om forældretaksten udsat, da udvalget ønskede sagen belyst yderligere. I april forelå der heller ikke en aftale om madordning.

Forældretaksten

Grundlaget for beregning af forældrebetaling er, at den samlede årlige udgift til udvidet åbningstid i de to dagtilbud udgør kr. 827.127 årligt. Denne udgift indbefatter 2 uddannede pædagoger med 6 års anciennitet i åbningstiden, 15% ferie, vikardækning 18,7 dage og forskudttidsbetaling. I alt er der tillagt 22% til timelønnen til følgeudgifter.

Det oprindelige budget for natpasningen er kr. 1.363.480 (fraregnet tilbageførte midler til Socialudvalget og et indtægtsbudget for forældrebetaling til natåbent)

Det giver et råderum på kr. 536.353 ved omlægningen af ordningen.

I forbindelse med Budget 2025 - 2028 besluttede Byrådet at hæve tilskuddet til pasning af eget barn hjemme og gav i den forbindelse en budgettilførsel på kr. 468.000. Restfinansiering af denne ordning sker fra budgettet til udvidet pasningsordning. Aktuelt er udgiften til pasning hjemme kr. 5.025.036 for 53 børn. Siden 1. januar er det en stigning på kr. 1.595.700 årligt. Det er derfor ikke muligt at bruge den sparede udgift ved nedlæggelse af natåbent til andre formål end at dække den fleksible pasningsordning.

Administrationen foreslår en forældrebetaling svarende til det øvrige dagtilbudsområde. Det vil sige en forældrebetaling på 25 procent af bruttoudgiften til den udvidede åbningstid

Nedenstående beregning bygger på 12 indmeldte børn i hvert af de to dagtilbud

Takst pr. måned modul "1 til 2 dage": 313,00 kr. Takst pr. måned modul "3 til 5 dage": 783,00 kr.

Madordning

Slagelse Kommune skal tilbyde et varmt aftensmåltid i den udvidede åbningstid. Center for Skole og Dagtilbud har undersøgt markedet og lavet en foreløbig aftale med Tårnborg Forsamlingshus, som kan leveres frosne portionsanretninger, der efterfølgende skal varmes i mikroovn. Kostprisen for maden er kr. 35,00. Der er ikke afledte udgifter forbundet med drift af madordningen. Eventuelle anskaffelser (mikroovn / fryser) vil kunne afholdes inden for bevillingen til dagtilbudsområdet. Det er nødvendigt at bruge frosne portionsanretninger, da søgningen til den udvidede åbningstid kan svinge fra dag til dag.

Retligt grundlag

Dagtilbudsloven §85a om fleksible pasningsordninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Konsekvens af omlægning fra natpasning til udvidet åbningstid anvendes til delvis finansiering af øgede udgifter til hjemmepasning jævnfør vedtagelse af budget 2025, hvor takst for hjemmepasning af eget barn blev øget fra kr. 6.646 til kr. 7.901

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Troels Christensen, Storebæltslisten, har den 18. august 2025 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til sag om Slagelse Kommune igangsætter en afklaring af mulighederne for at blive pilotkommune for den nye EPX-uddannelsesmodel med udgangspunkt i Korsør, med maritim og teknisk profil tæt på Flådestationen og Korsør Station.

Indstilling

Byrådsmedlem Troels Christensen, Storebæltslisten, indstiller,

1. at Slagelse Kommune pålægger borgmesteren og forvaltningen at afdække mulighederne for et EPX-pilotprojekt i Korsør, med særlig fokus på en maritim, teknisk og erhvervsrettet profil, placeret centralt ved Korsør Station på kommunal jord.

2. at kommunen skal tage kontakt til de kommuner og institutioner, der aktuelt arbejder med EPX-forsøg – herunder Aarhus Kommune og Lemvig Gymnasium – med henblik på vidensdeling og partnerskaber.

3. at forvaltningen i efteråret 2025 skal udarbejde et oplæg, der beskriver mulige samarbejder, økonomiske modeller og lokaleforhold med henblik på opstart i 2026/2027 som forsøgsordning i samarbejde med relevante ministerier og uddannelsesaktører.

4. at kommunen desuden skal indlede dialog med Søværnet og Det Blå Danmark, om behovet for maritim arbejdskraft og muligheder for at bidrage til rekruttering og uddannelse af unge gennem en lokal, målrettet ungdomsuddannelse.

Sagens indhold

Den nationale EPX-model (Erhvervs- og Professionsrettet Eksamen) er under forberedelse til national opstart i 2030, men det er allerede muligt at etablere pilotprojekter fra 2025. Det giver mulighed for, at Slagelse Kommune kan komme i front med en lokal model, der både styrker uddannelsesmulighederne i Korsør og understøtter nationale behov.

Korsør er strategisk oplagt som placering for et maritimt EPX-forsøg:

• Nærhed til Flådestationen Korsør og det maritime erhvervsliv.
• Direkte adgang til jernbane og motorvej – attraktiv for elever fra hele regionen.
• Kommunalt ejet grund ved stationen kan anvendes til midlertidige eller permanente bygninger.

Økonomiske og uddannelsespolitiske styrker:

• Samfinansiering gennem taksametre fra FGU, VUC og EUD-aktører.
• Kommunal støtte kan tages fra ungeindsatser og udviklingspuljer – fx målrettet tomme bygninger og erhvervssamarbejder.
• Lokale virksomheder og fonde kan understøtte værkstedsfag, praktik og udstyr.
• Bidrager til social bæredygtighed og øget fastholdelse af unge i kommunen.

Samfundsmæssigt behov: Søværnet og maritim rekruttering

Danmark befinder sig i en international forsvarssituation med stigende krav til Søværnet:

• Mangel på teknikere, maskinfolk og navigatører.
• Underdækning på skibe og udfordringer med at fastholde unge.
• Rekrutteringsmål i 2023–2024 ikke opfyldt.

En EPX-afdeling i Korsør med maritim profil vil både:

• Øge kendskabet blandt unge til muligheder i Søværnet og søfarten.
• Skabe karriereveje tæt på praksis – i samarbejde med Søværnet, rederier og tekniske virksomheder.
• Understøtte forsvarets og søfartens rekrutteringsbehov på både kort og lang sigt.

Næste skridt

• Forvaltningen udpeger projektansvarlig og kontakter relevante EPX-partnere og det Blå Danmark.
• Der udarbejdes i første kvartal 2026 en konkret plan for etablering, indhold, finansiering og samarbejder.
• Politisk behandling i byrådet inden sommeren 2026 med henblik på ansøgning om forsøgsstatus.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af §11 i styrelsesloven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådsmedlem Troels Christensen, Storebæltslisten, har den 18. august 2025 via sin initiativret ønsket, at byrådet tager stilling til en sag om navneskifte fra Slagelse Kommune til Storebælt Kommune.

Indstilling

Byrådsmedlem Troels Christensen, Storebæltslisten, indstiller

1. at  at Slagelse Kommune igangsætter en officiel undersøgelse af mulighederne for et navneskifte til Storebælt Kommune.

Sagens indhold

Slagelse Kommune dækker et enestående og varieret geografisk område, hvor det blå og det grønne – havet, kysterne, skovene og naturen – er afgørende for borgernes livskvalitet og områdets fremtidige potentiale. Alligevel bærer kommunen i dag et navn, der udelukkende refererer til én by – Slagelse – og dermed bidrager til en geografisk og mental ubalance i opfattelsen af, hvem og hvad kommunen repræsenterer.

I årtier har udviklingen været centreret omkring Slagelse by, mens Korsør, Skælskør og kommunens mange landdistrikter oplever affolkning, affinansiering og politisk nedprioritering. Denne skævvridning underminerer sammenhængskraften og skaber modstand i stedet for fællesskab.

Samtidig er navnet Slagelse desværre ikke længere et stærkt brand udadtil:

• Økonomisk og politisk uro præger kommunens image –
• Sociale udfordringer, bilbrande og integrationsproblemer kobles i medierne til bynavnet
• Byens sportshold er ude af toppen, og den tidligere signalværdi fra Superliga og eliteidræt er forsvundet
• Navnet Slagelse dækker kun en del af kommunen – og skygger for resten

Vores nuværende kommunelogo? Det viser Storebæltsbroen.

Broen, der symboliserer forbindelse, udsyn og bevægelse. Ikke et bynavn – men en geografisk og identitetsmæssig bro mellem landsdele og mellem mennesker.

Derfor foreslår vi et navneskifte – som et konkret og positivt opgør med et skævvredet image og som løftestang for en ny fortælling.

Et navn, der ikke bare afspejler hele kommunens geografiske placering og naturmæssige rigdom, men også skaber en ny fortælling om fællesskab, balance og ambition.

Begrundelser for navneskiftet

1. Styrket fælles identitet

• Navnet Storebælt favner hele kommunen – Korsør, Skælskør, Slagelse og landdistrikterne.
• Det maritime og naturnære er vores fælles fundament – ikke ét bynavn.
• Det fremmer følelsen af samhørighed og fælles retning.

2. Attraktivitet udadtil

• Storebælt er allerede et geografisk stærkt brand, nationalt og internationalt.
• Kommunen placeres tydeligt i midten af Danmark – med adgang til både landsdele og hav.

3. Erhvervsudvikling og bosætning

• Et nyt navn signalerer forandring og fornyelse.
• Det understøtter en strategi for tilflytning, iværksætteri og grøn erhvervsudvikling.

4. Turisme og oplevelsesøkonomi

• Ingen anden kommune har længere kyststrækning mod Storebælt.
• Navneskiftet kan bruges aktivt i turismefremme, outdoor-udvikling og grøn omstilling.

5. Imagefornyelse og brandstrategi

• Navnet Slagelse er i dag belastet af negative fortællinger og skævvridning.
• Kommunens eget logo viser Storebæltsbroen – ikke Slagelse Rådhus. Det viser, at vi allerede viser ét billede udadtil, men kalder os noget andet.
• Et navneskifte skaber sammenhæng mellem signal, strategi og selvforståelse.

Konkrete skridt

1. Kommunalbestyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe, som skal:

• Afdække juridiske og økonomiske konsekvenser ved navneskift
• Indhente erfaringer fra andre kommuner (fx Mariagerfjord, Jammerbugt, Ikast-Brande)
• Udarbejde analyse af brandingpotentiale og økonomiske effekter
• Udforme forslag til inddragende borgerproces

    2. Borgerinddragelse:

• Afholdelse af borgermøder, digitale høringer og en eventuel vejledende folkeafstemning
• Mulighed for navneforslag og dialog med borgere, erhvervsliv og foreninger

Slogan og løfte

Med et nyt navn skaber vi ikke bare et nyt image – vi skaber en ny virkelighed:

• En kommune i balance
• En kommune i bevægelse
• En kommune med udsyn og fællesskab

Det er tid til at se ud mod vandet – og frem mod fremtiden.

Velkommen til Storebælt Kommune.

Retligt grundlag

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af §11 i styrelsesloven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.