Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget (2022-2025) – Referat – 14. august 2025

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender dagsordenen. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

Repræsentanter fra Uddannelsesforum deltager i punktets behandling med oplæg og dialog om Uddannelsesforums fokuspunkter og perspektiver. 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om Uddannelsesforums initiativer.

Sagens indhold

Erhvervsstrategien for Slagelse Kommune - vedtaget i Byrådet 18. december 2023 - indeholder fokusområde, som omhandler Slagelse som Uddannelsesby (fokusområde 5). 

I forbindelse med arbejdet med fokusområdet er der etableret et Uddannelsesforum bestående af repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne beliggende i Slagelse Kommune. De repræsenterede uddannelser er: Absalon, AU Flakkebjerg, FGU, Slagelse Gymnasium, VUC, ZBC – HTX/HHX, ZBC – Erhvervsuddannelser og Zealand Erhvervsakademi.

Slagelse Uddannelsesforum har vedtaget et kommissorium med 4 mål:

1. At udvikle Slagelse som uddannelsesby med fokus på:
   • At skabe gode rammer for og samarbejde om ”det gode studie- og ungeliv”
   • At tilbyde af de rigtige uddannelsestilbud på tværs af institutioner med et helhedsorienteret perspektiv på de unges muligheder og arbejdsmarkedets behov.
   • At understøtte udvikling af gode og relevante studieboliger og bosætning lokalt.
2. At arbejde for at skabe sammenhæng i uddannelsessystemet fra grundskole til arbejdsliv.
3. At styrke koblingen mellem erhvervsliv og uddannelsessektoren med fokus på:
   • Efter- og videreuddannelseCase-samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelser samt flere praktikmuligheder og studiejob
   • At sikre kvalificeret arbejdskraft, der matcher erhvervslivets behov
4. At øge synligheden og forståelsen af uddannelsestilbuddene i Slagelse Kommune

Derudover har uddannelsesforum vedtaget 11 prioriterede temaer (se kommissorium i bilag 1) og udarbejdet en handleplane for initiativer i 2025 (se bilag 2)

På mødet deltager eksterne repræsentanter fra Uddannelsesforum i en dialog med udvalget om status og perspektiver. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

BDO faciliterer en temadrøftelse for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget med henblik på at drøfte ambitioner for den fremtidige beskæftigelsesindsats og formulere mål og bærende principper for administrationens videre arbejde med implementeringen.

Dette er den anden af samlet tre temadrøftelser om den fremtidige beskæftigelsesindsats på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Indstilling

Cheferne for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration og for Børn og Unge indstiller: 

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøfter retning for og potentielle konsekvenser af administrationens arbejde med den kommende beskæftigelsesreform. 

Sagens indhold

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre præsenterede den 9. april 2025: "Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen". Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget blev præsenteret for et første overblik over reformens indhold på deres møde den 15. maj 2025 (sag nr. 7).

Der lægges i den politiske aftale op til den største forenkling af beskæftigelsesindsatsen nogensinde. Aftalens indhold skal medføre en gennemgribende forenkling og forandring af styringslogikker, som skal komme borgere, virksomheder, medarbejdere og samfundet til gavn. Aftalen lægger samtidig op til markante besparelser på området. På landsplan ser man ind i en reduktion på området på ca. 2,6 mia. kr. frem mod 2030, hvoraf hovedparten [forventes] at skulle realiseres inden 2028. For Slagelse svarer dette til ca. 35 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt implementeret – Den politiske aftale er endnu ikke udmøntet i lovgivning. De konkrete endelige besparelser, eventuelle implementeringsperioder og rammer herfor afhænger af de endelige lovformuleringer.

Af den politiske aftaletekst fremgår det, at udmøntningen i lov forventes at ske i to faser: I 2026 fokuseres der på justeringer i den nye lov, og i 2027 forventes en ny hovedlov på beskæftigelsesområdet at træde i kraft. Den fulde besparelse, der følger med lovændringerne forventes først at være fuldt implementeret i 2030.

Samme succeskriterier, nye rammebetingelser

De store forandringer til trods, ændrer reformen ikke på de overordnede succeskriterier for den kommunalt forankrede beskæftigelsespolitik:

• At virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for
• At tilknytningen til arbejdsmarkedet bliver en del af flere menneskers liv
• At den kommunale økonomi udvikles i en positiv retning, da flere i job betyder færre kommunale udgifter og flere kommunale indtægter

Men reformen kommer til at ændre betydeligt på rammebetingelserne for arbejdet med beskæftigelsesområdet. Således forventes reformen bl.a. at betyde følgende i Slagelse Kommune:

• En besparelse på 35 mio. kr. på beskæftigelsesindsatsen, når reformen er fuldt indfaset i 2030
• Afskaffelse af en betydelig mængde samtaler
• Fritagelse af en stor del af borgerne fra indsats og samtaler
• Etablering af en ny styringsmodel med fokus på resultater frem for proceskrav

Med de nye økonomiske og lovgivningsmæssige rammer opstår således en række dilemmaer, som kalder på politiske drøftelser og prioriteringer.

For at kunne give administrationen de bedste forudsætninger for at udarbejde solide politiske prioriteringsoplæg til de kommende års budgetprocesser, lægger administrationen op til tre faciliterede temadrøftelser for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. Til disse møder skal udvalget drøfte og sætte retning for 1) ambitioner for den fremtidige beskæftigelsesindsats mål og 2) bærende principper for administrationens videre arbejde med implementeringen. Processen startes på det første møde i juni. Til august lægges der op til, at udvalget kvalificerer opsamling herfra og den retning, som administrationen kan arbejde videre med. Afslutningsvis præsenteres Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget i oktober for de samlede overvejelser om den fremtidige indsats og serviceniveauet for virksomheder og borgergrupper med henblik på at drøfte og formulere deres ønsker til de overordnede rammer for dette.

Temadrøftelserne og processen heromkring sker i tillæg til de fælles politiske reformdrøftelser, der er planlagt i regi af Byrådet, og som går på tværs af en række politiske reformer på det kommunale område.

Under temadrøftelserne vil en konsulent fra BDO deltage, perspektivere den kommende reform og facilitere de politiske drøftelser med henblik på den videre proces.

Dette er gennemført:

På Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets møde den 12. juni 2025 gav fik udvalget en indsigt i reformens indhold, besparelsespotentiale, muligheder, risici med videre.

På baggrund heraf drøftede Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget ambitionerne for den fremtidige beskæftigelsesindsats og formulerede mål og bærende principper, som skal danne rammen for det videre arbejde med implementeringen af reformen i Slagelse Kommune.

Herefter gennemførte BDO telefoninterviews med de enkelte medlemmer af Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. Formålet med interviewene var at afdække medlemmernes tanker om ambitioner, bærende principper, prioriteringer og centrale rammer for den fremtidige beskæftigelsesindsats.

Opfølgning på udvalgets drøftelse den 14. august 2025.

Den 14. august 2025 præsenteres Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets for en opsamling af drøftelserne – både fra udvalgsmødet den 12. juni 2025 og fra de efterfølgende interviews – og bedes kvalificere og godkende denne. Opsamlingen vil herefter danne grundlag for administrationens videre arbejde med at designe fremtidens indsats for forskellige borgergrupper i relation til den kommende beskæftigelsesreform. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De endelige besparelser afhænger af den konkrete lovudmøntning.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har den tredje temadrøftelse i oktober 2025. 

Kompetence

Byrådet og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget 

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget forelægges tre budgetopfølgninger i løbet af 2025 til godkendelse.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende "Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025" for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Desuden skal Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkende status på implementering af budgetforlig 2025-2028 og handleplaner for 2025-2026. Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende et samlet antal bevillinger, herunder omplacering vedr. fritidsjobs og omplacering af lønpulje. 

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration, Teknik-, Plan- og Erhverv, Kultur-, Fritid- og Borgerservice samt Børn og Unge indstiller,

1. at Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget godkender "Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025", som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet. at Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2025-2028

3. at Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget godkender aktuelle handleplaner, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet

4. at Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget indstiller overfor Økonomiudvalget og Byrådet at der omplaceres 0,5 mio. kr. fra Økonomiudvalget til Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget vedr. fritidskoordinatorindsatsen.

5. at Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget indstiller overfor Økonomiudvalget og Byrådet at der omplaceres 0,9 mio. kr. fra Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget til Økonomiudvalget vedr. IGU-lønpulje.

6. at Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget indstiller overfor Økonomiudvalget og Byrådet at der gives kassefinansieret tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. vedr. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

7. at Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget godkender omplacering af 0,3 mio. kr fra Løntilskud (Pol. 2.1) til finansiering af et merforbrug på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) (Pol. 2.3)

8. at Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget godkender omplacering af 0,9 mio. kr fra Tilskud til kulturinstitutioner (Pol. 2.2) til finansiering af et merforbrug på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) (Pol. 2.3)

9. at Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget godkender omplacering af 1,0 mio. kr fra Erhvervsservice (Pol. 2.2) til finansiering af et merforbrug på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) (Pol. 2.3)

10. at Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget godkender omplacering af 0,4 mio. kr fra Pulje til styrkelse af ungeindsatsen (Pol 2.3) til finansiering af et merforbrug på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) (Pol. 2.3)

11. at Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget indstiller overfor Økonomiudvalget og Byrådet at der gives indtægts- og udgiftsbevilling på i alt 7,154 mio. kr. i perioden 2025-2028 til Projekt Ungeløft.

Sagens indhold

Med afsæt i kommunens målsætning om god økonomisk styring er der med reduktionen af de årlige budgetopfølgninger fra fire til tre et skærpet fokus på, at budgetopfølgningen giver et så præcist og retvisende billede som muligt.

Et korrekt grundlag gør det muligt for udvalget at træffe de nødvendige økonomiske beslutninger – herunder at justere for eventuelle merforbrug, så budgetrammen overholdes, og at tilføre eventuelle mindreforbrug til kassen.

Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

• Økonomisk målbillede og de 3 økonomiske formål
• Korrigerede budget pr. ultimo juni 2025
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• Budgetgrundlaget for 2025
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning at afholde driftsudgifter for i alt 1.005,6 mio. kr. et fald i forhold til sidste budgetopfølgning på 2,2 mio.kr. som skyldes række modsatrettede ændringer der beskrives nærmere i sagen.

Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget er der et merforbrug på 7,3 mio. kr.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2025 og forventet resultat ved forrige budgetopfølgning, opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Politikområde Forsørgelse, revalidering og aktivering

På politikområde 2.1 forventes ved budgetopfølgning 2 et samlet merforbrug på 2,7 mio. kr. Der forventes et aktuelt merforbrug på overførselsudgifterne på ca. 3,5 mio. kr. og et mindreforbrug på serviceudgifterne på ca. 0,8 mio. kr.

Det samlede merforbrug skyldes flere modsatrettede afvigelser, herunder:

• Der er et forventet mindreforbrug på 4,9 mio. kr. på dagpenge til forsikrede ledige. Der var budgetlagt med 1.062 helårspersoner, og ved denne opfølgning forventes 1.057 helårspersoner. Udover dette har der på grund af fremrykningen af overførselssagen været en bogføring på 4,4 mio. kr. vedr. 2024 som er bogført i 2025. Dette betyder at det reelle mindreforbrug er 9,3 mio. kr., mindreforbruget skyldes primært en ændret beregningsmetode, da den tidligere metode har resulteret i for høje skøn. 

• Der forventes et merforbrug på 7,3 mio. kr. på kontanthjælp. Skønnet er behæftet med lidt usikkerhed, grundet indfasning af den nye kontanthjælpsreform. Der er flere årsager til merforbruget. Der blev budgetlagt med 919 helårspersoner, men ved budgetopfølgning 2 forventes 983 helårspersoner for 2025, dvs. 64 helårspersoner mere end forudsat. Det skyldes dels, at året er startet med et højere antalsniveau end forudsat, dels at udkommet af de investeringscases, der er indarbejdet og nedjusterer antalsforventningen med 82, ikke tilvejebringer et så stort fald som forudsat i investeringen. Som nævnt ovenfor er skønnet behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes at gennemsnitsprisen pr. helårsperson ikke kan forudsiges med lige så stor sikkerhed som tidligere i, idet den nye kontanthjælpsreform trådte i kraft pr. 1/7-2025. Kontanthjælpsreformen introducerer nye satser til kontanthjælpsgruppen, og den mere langsigtede fordelingen af målgruppen mellem disse satser er fortsat behæftet med en vis usikkerhed, idet reformen lige er trådt i kraft.

• Der forventes et merforbrug på 11,0 mio. kr. på sygedagpengeområdet. Der er budgetteret med 926 helårspersoner, men der forventes nu 997 helårspersoner for 2025. Der kan peges på to primære grunde til merforbruget. Dels er beskæftigelsen i Danmark fortsat højere end forventet ved budgetlægning, som medvirker til, at flere personer er berettiget til at modtage sygedagpenge, dels har etableringen af Rejseholdet, som blev etableret pr. 1. januar 2025 med henblik på at forebygge sygefravær med en forventet besparelse på 4,2 mio. kr. for budget 2025, ikke været så effektiv som forudsat. Det skyldes dels ledelsesskift, dels vakance og dels flere udfordringer og vanskeligheder ifm. opstart end forventet

• Der forventes et merforbrug på jobafklaring på 2,3 mio. kr. Dette skyldes en forventning ved budgetlægning om 385 helårspersoner. Ved denne budgetopfølgning forventes der 403 helårspersoner på jobafklaring. Seneste tal indikerer, at der kan forvente et endnu større merforbrug i resten af 2025, da der fortsat ses en stigende tendens inden for denne ydelse. Der er fokus på en styrket indsats med tættere opfølgning på jobafklaringsområdet med henblik på at knække udviklingen.

• Der forventes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på ressourceforløb. Dette skyldes en forventning om 221 helårspersoner mod et budgetlagt antal på 241 helårspersoner. Budgettet er ved seneste budgetopfølgning justeret med investeringscase vedr. "øget fokus på fleksjob", så der er budgetlagt med 227 helårspersoner.

• Der forventes et merforbrug på fleksjob på 3,7 mio. kr. Ved budgetlægningen var der en forventning om, at flere borgere, der er tilkendt fleksjob ville stå uden arbejde, og at der ville være færre på fleksjob og flere på ledighedsydelse. Administrationens skøn fra sommeren 2024 ser aktuelt ud til at være lidt for pessimistisk. Supplerende skyldes en mindre del af merforbruget højere udgifter til jobformidlere end forventet.

• Der forventes et mindreforbrug på ledighedsydelse på 4,1 mio. kr. Dette mindreforbrug hænger sammen med forventningerne til fleksjob. Ved budgetlægningen lagde vi os op ad udviklingen i 2024, hvor der skete en forskydning på ca. 50 fuldtidspersoner fra fleksjob til ledighedsydelse. Forventningen for 2025 ifm. budgetopfølgning 2 afspejler en forventning om, at 20 ud af de oprindeligt 50 fuldtidspersoner, som blev budgetomlagt, fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet i fleksjob.

• Der forventes et mindreforbrug på driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats på 7,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes dels, at det ikke har været muligt at igangsætte alle de forventede aktiviteter, dels at forberedelsen af et udbud på området har haft en længere tidsramme end forventet, hvilket har haft nogle driftsmæssige konsekvenser for den aktive indsats. 

I nedenstående tabel kan udviklingen i antal helårspersoner, samt gennemsnitspris ses:

*Budget 2025 antal indeholder den oprindelige investeringscase "Øget fokus på fleksjob"

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der overordnet ses ind i et budget tæt på balance på området vedr. forsørgelse, revalidering og aktivering. Men der er nuancer i de enkelte budgetposter. På sygedagpenge og kontanthjælpsområdet forventer administrationen et merforbrug ift. det vedtagne budget, mens der på fleksjobområdet ses en mere positiv udvikling med flere fleksjobberettigede i fleksjob end forudsat og dermed et mindreforbrug på ledighedsydelsesområdet. Samtidig har effekterne af de nyligt igangsatte investeringscases, grundet det tidlige tidspunkt på året, fortsat til gode at materialisere sig. 

Politikområde Erhvervsservice

På politikområde 2.2 forventes ved budgetopfølgning 2 et mindreforbrug på 3,4 mio. kr.

Dette er fordelt mellem Erhvervsservice med en forventning om 2,5 mio. kr. i mindreforbrug og tilskud til kulturinstitutioner med en forventning om 0,9 mio. kr. i mindreforbrug.

Der er et forventet mindreforbrug på 2,5 mio. kr. på Erhvervsservice. Det forventede regnskab tager udgangspunkt i, hvad der er sat i gang, og hvad der er en forventning om, at der vil ske. Der kan dog ske meget i forbindelse med implementeringen af erhvervsstrategien, som vil betyde et øget forbrug i overensstemmelse med budgettet. Det vides der mere om senere på året.

Det forventede mindreforbrug på 0,9 mio. kr. på tilskud til kulturinstitutioner skyldes forhold vedrørende momsrefusion.

Politikområde Ungeenheden

På politikområde 2.3 forventes ved budgetopfølgning 2 et samlet merforbrug på 8,0 mio. kr. Der forventes et aktuelt merforbrug på overførselsudgifterne på ca. 4,4 mio. kr. og et merforbrug på serviceudgifterne på ca. 3,6 mio. kr.

Merforbruget på serviceudgifterne skyldes:

Det forventede merforbrug på serviceudgifter skyldes højere udgifter til Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) for de unge under 18 år, end budgetteret. Der forventes et merforbrug på 6,2 mio. kr. før handleplan ud fra en vurdering af, at en større gruppe unge fra kommunens specialskoler færdiggør grunduddannelse, ligesom den nye lovgivning, som bl.a. indeholder de unges ret til at kunne vælge imellem minimum to STU-tilbud, også vil have betydning for den del af målgruppen der er under 18 år. For at reducere merforbruget i 2025 vil Ungeenheden sætte ekstra fokus på iværksættelse af helhedsorienterede og sammensatte indsatser til den del af målgruppen som vil kunne hjælpes til uddannelse med intensiv støtte eksempelvis på FGU og EGU. Yderligere vil der med en justeret visitationspraksis være fokus på målgruppeafklaring til Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

Derudover er der i det aktuelle merforbrug også indregnet overført merforbrug fra sidste år på 2,8 mio. kr.. Der er udarbejdet en handleplan, der forventes at nedbringe merforbruget til 4,9 mio. kr. ved udgangen af 2025. Handleplanen er vedlagt som bilag 3. Administrationen anbefaler, at der gives tillægsbevilling på de resterende 4,9 mio. kr.

Ungeenhedens budget til beskæftigelsesindsatsen er reduceret de seneste år, både hvad angår driftsudgifterne og småjob, hvilket også vurderes at påvirke de merforbrug der samlet tegner sig på området.

I forbindelse med delaftale 1 (Arne-aftalen) blev Ungeenheden beskåret med 3 mio. kr. Konkret betød det en decimering på ca. 66 pct. i den ellers politisk besluttede businesscase omkring investering i ungeguides. Ungeenheden har arbejdet målrettet med at omlægge og optimere indsatser, med henblik på at afhjælpe at besparelsen påvirkede antallet af uddannelseshjælpsmodtagere negativt. Aktuelt ses dog en stigning i unge på ydelse, og dermed en kausal sammenhæng mellem indsatsmulighederne og antallet af unge på ydelse.

Samtidig er der ved seneste budgetforlig investeret i etablering af nye tiltag på ungeområdet, herunder en koordineret fritidsjobsindsats samt midler til at etablere et tilbud der bl.a. skal styre de mest udsatte unge i vejen mod at få fodfæste i enten uddannelse eller job.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at Ungeenhedens økonomi fortsat vil være udfordret ud fra Ungeenhedens samlede budgetramme holdt op imod de fortsat stigende støtte behov der ses hos målgruppen. Der ses som konsekvens heraf at antallet af unge på ydelse stiger til trods for flere målrettede tiltag.

Indtægts- og Udgiftsbevilling

Slagelse Kommune har d. 17. juni 2025 modtaget tilsagn fra Beskæftigelsesministeriet om tilskud til projekt Ungeløftets initiativ for unge med psykiske lidelser og unge med udfordringer ud over ledighed. Tilsagnet lyder på 7,154 mio. kr. fordelt over perioden 2025-2028. Projektet er organisatorisk forankret under Ungeenheden. Byrådet skal formelt give en indtægts- og udgiftsbevilling for at midlerne må tages i anvendelse. 

Opfølgning på Budget 2025-2028

Forslaget "Lønpulje til offentlig virksomhed IGU" har oplevet udfordringer med igangsættelse af implementering, da denne omhandler løn til integrationsborgere. Budgettets placering afklares ved denne budgetopfølgning, og de første ansættelser er ved at falde på plads. 

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelsens bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres tre årlige budgetopfølgninger pr. ultimo februar, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I budgetforliget for 2025-2028 blev der tilført 0,5 mio. kr. pr. år vedr. fritidsjobs. Midlerne blev placeret på Ungeenhedens konto 6 under Økonomiudvalget (ØU). Ungeenheden har oprettet en funktion som fritidskoordinator, men vurderer at indsatsen rettelig bør konteres på konto 5 under Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget (EBU). Derfor søges om en omplacering på 0,5 mio. kr. fra ØU til EBU i 2025. Sideløbende søges en tilsvarende teknisk korrektion i Budget 2026-29.

I budgetforliget for 2025-2028 blev der tilført 0,9 mio. kr. i 2025 og 2027, samt 1,8 mio. kr. i 2026, som en lønpulje der skal hjælpe med ansættelse af IGU-borgere i Slagelse Kommune. Midlerne blev placeret på konto 5 som en overførselsudgift under Integration og Netværk, men bør retteligt ligge på konto 6 under Økonomiudvalget som en serviceudgift, indtil de løbende omplaceres til enheder i Slagelse Kommune der ansætter IGU-borgere. Sideløbende søges en tilsvarende teknisk korrektion i Budget 2026-29.

Der er udarbejdet en handleplan på STU der forventes at nedbringe merforbruget i 2025 fra 6,2 mio. kr. til 4,9 mio. kr. Administrationen anbefaler at der gives tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. Derudover foreslås i alt 2,6 mio. kr. at blive dækket af andre områder inden for fagudvalgets områder med forventet mindreforbrug. Administrationens forslag til finansiering er som følger:

Løntilskud (Pol. 2.1) 0,3 mio. kr.

Tilskud til kulturinstitutioner (Pol. 2.2) 0,9 mio. kr.

Erhvervsservice (Pol. 2.2) 1,0 mio. kr.

Pulje til styrkelse af ungeindsatsen (Pol 2.3) 0,4 mio. kr.

Kassen 2,3 mio. kr.

I 2026 er der fremlagt handleplansinitiativer for 3,55 mio. kr. Hvis disse realiseres vil der være balance mellem budget og forbrug i 2026. Handleplan skal dog anskues med forbehold for, at det er et område, der har tæt sammenhæng med bl.a. inklusion i folkeskolen, segregering, diagnosticering af børn og unge osv. STU området bør derfor ses i sammenhæng til andre områder, hvorfor udarbejdelse af en handleplan som denne uden den fornødne tværsektorielle kontekst indarbejdet, er præget af en høj grad af usikkerhed.  

Slagelse Kommune har d. 17. juni 2025 modtaget tilsagn fra Beskæftigelsesministeriet om tilskud til projekt Ungeløftets initiativ for unge med psykiske lidelser og unge med udfordringer ud over ledighed. Tilsagnet lyder på 7,154 mio. kr. fordelt over perioden 2025-2028. Projektet er organisatorisk forankret under Ungeenheden. Byrådet skal formelt give en indtægts- og udgiftsbevilling for at midlerne må tages i anvendelse. 

* Ansøgninger til Økonomiudvalget og Byrådet om tillægsbevillinger indarbejdes i samlesagen til Økonomiudvalget og Byrådet. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Med afsæt i budgetforliget 2025-2028 blev investeringen Flere lønnede timer og forebyggelse af førtidspension sat i gang på Erhvervs-, Beskæftigelses – og Uddannelsesudvalgets møde i januar 2025, hvor udvalget besluttede at udmønte 28% af investeringen på Ungeenhedens udsatte unge mellem 18 og 29 år og 72% på ARI’s udsatte målgrupper.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan godkende, at investeringen fra budgetforliget 2025-2028 samles med investeringen ”Tværfaglig indsats for udsatte ledige”, målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som udspringer af budgetforlig 2024-2027 og blev igangsat i 2024.

Der gives indledningsvist en status for investeringen ”Tværfaglig indsats for udsatte ledige”.

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender en sammentænkning og sammenlægning af de to investeringscases henholdsvis investeringscasen Tværfaglig indsats for udsatte ledige og investeringscasen Flere lønnede timer og forebyggelse af førtidspension i Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration.    

Sagens indhold

Tværfaglig indsats for udsatte ledige - Investeringscase fra budget 2024-2027 - Investeringscase 1.

ARI igangsatte i 2024 investeringscasen "Tværfaglig indsats for udsatte ledige". Investeringscasen omfatter 50 % af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i ARI.

Formålet med investeringscasen var, gennem en øget indsats over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, at bremse målgruppens bevægelse væk fra arbejdsmarkedet og sikre, at flere kom i beskæftigelse. Samtidig tog investeringscasen højde for et historisk efterslæb i arbejdet med målgruppen. Investeringen skulle derfor også sikre de nødvendige ressourcer til, at borgere i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb, får deres sag forelagt rehabiliteringsteamet, hvor det er relevant.

Investeringscasens metoder tager udgangspunkt i indsatsmodellen fra "Flere skal med III", hvor der er fokus på det virksomhedsrettede fra dag ét, og hvor alle borgere som udgangspunkt tilknyttes en personlig jobformidler. Samtidig indgår parallelle indsatser, så borgerne både kan modtage virksomhedsrettede og sociale eller sundhedsmæssige tiltag samtidigt. Det sker for at øge funktionsniveauet, motivationen og støtten i forhold til daglige gøremål og livskvalitet.

Derudover indgår et tæt samarbejde på tværs af kommunen i form af den såkaldte step-up-indsats. Her anvendes tværfaglige dialogmøder med deltagelse af relevante fagpersoner og områder – for eksempel Børn og Familie, Handicap og Psykiatri, Rusmiddel, Sundhed og Ældre eller lignende. Formålet er at støtte borgeren ved at tilbyde relevante indsatser og vejledning med henblik på at opnå en bedre livskvalitet og øge sandsynligheden for jobrettet progression. Step-up-indsatsen er tænkt som et forebyggende tiltag og er frivillig – det er op til borgeren, om vedkommende ønsker at deltage.

Investeringscasens fokus på at bremse målgruppens bevægelse væk fra arbejdsmarkedet afspejles også tydeligt i resultaterne.

Status på arbejdet i investeringscase 1.

Investeringscasen startede den 1. januar 2024. Erfaringerne fra arbejdet har været positive – ikke kun for de borgere, der har været direkte involveret, men for den samlede gruppe af aktivitetsparate kontanthjælpsgruppe.

Siden investeringen blev påbegyndt, er 50% af målgruppen blevet persongruppemarkeret i fagsystemet for dels at kunne identificere målgruppen, dels at kunne sikre, at målgruppen har fået den intensive indsats, der er beskrevet i investeringscasen. Målgruppen er ikke blevet fordelt til en særlig gruppe af sagsbehandlere, men i stedet fordelt blandt alle medarbejdere i afdelingen med henblik på at metodeforankre indsatsen bredt for den fulde målgruppe. Den persongruppemarkerede målgruppe er blevet prioriteret ved knappe ressourcer på hhv. myndigheds- og indsatssiden.

Det er administrationens vurdering, at denne tilgang har båret frugt. Når man sammenligner interventionsgruppen (dem med persongruppemarkering) og kontrolgruppen op imod hinanden kan man ikke se væsentlige forskelle på tværs af de to målgrupper, hverken i forhold til mønstrene for aktivitetsparate borgere, der forlader kontanthjælp, eller i forhold til opnåelse af lønnede timer.

På den baggrund har vi analyseret status én måned efter afsluttet forløb blandt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i budgetåret 2024 sammenlignet med budgetåret 2023 med afsæt i data fra jobindsats.dk, som er statens autoritative database for beskæftigelsesdata.

Tabel: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres arbejdsmarkedsstatus 1 måned efter afsluttet forløb:

*kilde Jobindsats. Afslutningsårsager til a-dagpenge, sygedagpenge og folkepension eller lignende er for overblikkets skyld ikke medtaget i ovenstående fremstilling, hvorfor resultaterne ikke summer til 100 %. 

Tabellen viser, at udviklingen i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har opnået ordinær beskæftigelse, samt antallet af borgere, der er overgået til førtidspension, er mest markant på tværs af de to år.

I 2024 var 25 % – eller hver fjerde borger – der ophørte i kontanthjælp, i ordinær beskæftigelse én måned efter ophør. I 2023 var andelen 18 %. Der er tale om en målgruppe, som erfaringsmæssigt er særdeles vanskelig at hjælpe i retning af beskæftigelse og selvforsørgelse. I lyset heraf er den dokumenterede fremgang positiv og antyder, at den indsats, som investeringscasens ekstra midler har muliggjort, har haft en gavnlig effekt.

I 2024 ses også en øget andel af borgere, der ved ophør af kontanthjælp overgik til førtidspension. 37,2% overgik til førtidspension i 2024, mod 32 % i 2023. Udviklingen afspejler investeringscasens andet hovedformål om at tilvejebringe de nødvendige ressourcer, så borgere i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb får deres sag forelagt rehabiliteringsteamet, så borgerne opnår en afklaring på deres forsørgelsesgrundlag.

Ser man på andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med ordinære timer, er der også sket en markant positiv udvikling fra 2023 til 2024. Mens 12,2 % af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Slagelse Kommune havde ordinære timer i 2023, havde 16,7 % af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ordinære timer i 2024. Tabellen viser, at mens Slagelse i 2023 lå under niveauet for Hele landet og for Region Sjælland, har udviklingen fra 2023 til 2024 medført, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med ordinære timer i 2024 er højere i Slagelse sammenlignet med hele landet og med regionen.

Andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med ordinære timer:

En ny investeringscase: Flere lønnede timer og forebyggelse af førtidspension - Investeringscase nr. 2 - budget 2025-2028

Med udgangspunkt i budgetforlig 2025-2028 besluttede Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget den 9. januar 2025 (sag nr. 5) at igangsætte endnu en investeringscase: "Flere lønnede timer og forebyggelse af førtidspension", målrettet aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere samt borgere på ledighedsydelse og i ressourceforløb tilknyttet ARI. Investeringscasen skal bremse målgruppens bevægelse væk fra arbejdsmarkedet og samtidig sikre, at målgruppen får deres sag forelagt for rehabiliteringsteamet, i det omfang dette er nødvendigt, på samme måde som i investeringscase 1.

Den anden investeringscase dækker både indsatser i Ungeenheden og ARI. De konkrete metoder og arbejdsformer i de to enheder er dog forskellige – på samme måde som målgrupperne i ARI og Ungeenheden er adskilte. Der er således tale om en investeringscase, hvor indsatsen udmøntes forskelligt i de to områder i kommunen, og der er ikke et egentligt sammenfald i investeringscasen i forhold til arbejde, tilknyttede borgere og medarbejdere på tværs af de to områder.

Denne sag omhandler alene arbejdet med investeringscases i ARI og den potentielle synergi i en sammentænkning af de to investeringscases, som de udfoldes her. Når der fremadrettet refereres til investeringscases, er det alene de dele, der foregår i regi af ARI, medmindre andet er anført.

Oplæg til én samlet Investeringscase i ARI

Administrationen anbefaler, at investeringscasen Tværfaglig indsats for udsatte ledige fra budgetforlig 2024 og Flere lønnede timer og forebyggelse af førtidspension fra budgetforlig 2025 slås sammen på ARI’s område.

Det skyldes følgende forhold:

• Begge investeringscases anvender overordnet de samme metodiske tilgange. Tilrettelæggelsen tager udgangspunkt i indsatsmodeller fra "Flere skal med III" og den såkaldte step-up-indsats, som beskrevet ovenfor
• Begge investeringscases har aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere som primær eller eneste målgruppe. Dog omfatter investeringscase 2 også borgere på ledighedsydelse og borgere i ressourceforløb.
• Begge investeringscases har til formål at bremse målgruppens bevægelse væk fra arbejdsmarkedet og samtidig sikre, at målgruppen får deres sag forelagt for rehabiliteringsteamet, i det omfang dette er nødvendigt.
• Erfaringerne fra 2024 er, at den metodemæssige tilgang og mindsettet bliver anvendt for den samlede gruppe, jf. ovenfor og derfor vil det være vanskeligt at holde de to investeringer adskilt, både praktisk og teoretisk

Den primære metodiske forskel mellem de to investeringscases er, at investeringscase 2 i ARI også inkluderer og afsætter midler til lønnede timer i ordinære ansættelser. Dette indgår ikke i investeringscase 1, men som det ses af resultaterne ovenfor, er der også blevet arbejdet målrettet med lønnede timer i investeringscase 1.

Hvis de to investeringscases ikke sammenlægges, vil det fortsat være de samme borgere, der er omfattet af de to cases – og som nævnt vil det overordnet være de samme metoder, der anvendes i ARI. I praksis vil det dog være vanskeligt at skelne mellem borgerne under eventuelt separate investeringscases, da metode og tilgang i praksis er ens. Dette gælder særligt i lyset af de kommende målgruppeændringer. En samlet investeringscase vil derfor være mere administrativt og praktisk håndterbar. Konsekvensen ved ikke at sammenlægge de to investeringscases vil primært være en øget administrativ byrde og behov for at dedikere ressourcer hertil.

Investeringscase 1 omfatter ca. 50 % af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Ved en sammenlægning lægges der op til, at den samlede investering inkluderer alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i ARI.

Der ændres ikke umiddelbart på, at en række borgere på ledighedsydelse og i ressourceforløb fra investeringscase 2 også vil indgå i arbejdet med én samlet investeringscase.

Eftersom ressourceforløb forventes at ophøre som selvstændig ydelse som følge af den kommende beskæftigelsesreform, vil administrationens anbefaling være, at den samlede investeringscase på ARI’s område justeres i forhold til scope og genberegnes, når den konkrete lovgivning foreligger.

I forhold til andelen af unge i den samlede investeringscase 2 eksisterer der ikke et overlap mellem borgere og den praktiske indsats mellem Ungeenheden og ARI. Derfor kan ungeområdets andel i investeringscase 2 fortsætte uændret – og uafhængigt af en eventuel sammenlægning af de to investeringscases i ARI.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De økonomiske konsekvenser ændres ikke ved en en eventuel sammenlægning af investeringscases. Omfang og fordelingen af økonomien i investeringscase 2 mellem unge og ARI forbliver dermed uændret uanset udvalgets beslutning.

I en eventuel sammenlægning af de to investeringscases forbliver budgettering, finansiering og forbrug i forbindelse investeringscasen/investeringscasene, dermed det samme i ARI – men sammenlagt.

 Økonomien i en samlet investeringscase i ARI vil se ud på følgende måde: 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Den kommende beskæftigelsesreform lægger op til at forenkle målgrupperne på beskæftigelsesområdet. Dette betyder blandt andet at ressourceforløb afskaffes. På sigt afskaffes også ledighedsydelsesmålgruppen og uddannelseshjælp.

Som følge heraf vil der, når den konkrete lovgivning er endeligt vedtaget, blive behandlet en sag i relevante udvalg, hvori det økonomiske grundlag justeres, så det passer ind i de fremtidigt gældende lovrammer og målgrupper.

Godkendes en sammenlægning af de to investeringscases, vil den fremtidige sag for ARI´s vedkommende tage udgangspunkt i én sammenlagt investeringscase.

Godkendes sammenlægningen af de to investeringscases ikke, forventes det, at den fremtidige sag alene behandler lovændringernes betydning i forhold til investeringscase 2, da det alene er denne investeringscase der omhandler, de målgrupper der afskaffes. 

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om at ARI iværksætter en social effektinvestering rettet mod personer i jobafklaringsforløb. Byrådet skal i denne forbindelse godkende en indtægts- og udgiftsbevilling i forbindelse med den sociale effektinvestering der gennemføres i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond svarende til 2,1 mio. kr. i 2025 og 2,1 mio. kr. i 2026, for i alt 4,2 mio. kr. 

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,

1. at Byrådet godkender en indtægts- og udgiftsbevilling svarende til 2,1 mio. kr. i 2025 og 2,1 mio. kr. i 2026 i forbindelse med den sociale effektinvestering, der gennemføres i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond.

2. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om iværksættelse af social effektinvestering for personer i jobafklaringsforløb.

Sagens indhold

Økonomiudvalget godkendte den 22. august 2022 (sag nr. 13), på baggrund af en indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, at Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration (ARI) kunne indgå partnerskaber med Den Sociale Investeringsfond og/eller Den Sociale Kapitalfond om sociale investeringer målrettet relevante borgere med andre udfordringer end ledighed. Af beslutningen fremgår det, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal orienteres, når sådanne partnerskaber indgås. EBU blev efterfølgende - den 15. januar 2024 (sag nr. 3) - orienteret om, at den første sociale effektinvestering var indgået med Den Sociale Investeringsfond. Efterfølgende blev udvalget den 6. februar 2025 (sag nr. 2) orienteret om de foreløbige resultater og erfaringer fra aftalen.

I forbindelse med kommunens første sociale effektinvestering, der dels omfattede aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, dels personer i jobafklaringsforløb, er der opnået lovende resultater, som vanskeligt ville kunne realiseres inden for rammerne af den ordinære indsats.

Slagelse Kommune oplever dog fortsat en stigning i antallet af personer i jobafklaringsforløb – en kompleks målgruppe, som det har vist sig vanskeligt at reducere.

Med henblik på at modvirke stigningen i jobafklaringsforløbene og få arbejdet målrettet på at skabe en vej tilbage til hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet for målgruppen iværksættes nu en ny social effektinvestering: Helhedsorienteret beskæftigelsesindsats – borgere i jobafklaring. Det er denne nye investering, som Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om i denne sag.

Hvad er en social investering?

Formålet med en social investering på arbejdsmarkedsområdet er at opnå hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet for borgere med komplekse udfordringer. I en social investering iværksættes mere intensive og omkostningstunge indsatser, som er vanskelige at realisere inden for rammerne af den ordinære indsats, med forventning om en højere effekt.

En social investering indebærer et partnerskab mellem tre parter:

• Udbyder (her: Slagelse Kommune)
• Leverandør (her: SundInvest)
• Investor (her: Den Sociale Investeringsfond (DSI))

Parterne samarbejder om at løse en konkret social udfordring – i dette tilfælde manglende arbejdsmarkedstilknytning for en udvalgt målgruppe (jf. nedenfor). Partnerskabet er baseret på en resultatkontrakt, hvor investoren (DSI) opnår afkast, hvis de aftalte mål nås. Kommunen betaler kun for indsatsen, hvis målet for den enkelte borger nås.

De opnåede resultater skal samlet set bidrage til at effektivisere kommunens drift og dermed skabe et større økonomisk råderum. Sociale effektinvesteringer har således fokus på den dobbelte bundlinje – både sociale og økonomiske effekter.

Det betyder investeringen

Formålet med den nye sociale investering er at sikre, at borgere i jobafklaringsforløb opnår selvforsørgelse gennem hurtige og effektive afklaringsforløb samt tæt, individuelt tilpasset støtte.

Trods gode resultater fra den tidligere sociale investering, der blandt andet havde borgere i jobafklaring som målgruppe, er området fortsat udfordret. Det har vist sig vanskeligt at reducere antal jobafklaringsforløb under ét, og der er stadig mange borgere, der kan profitere af en ekstra indsats.

Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte borgers unikke situation, og en styrket arbejdsmarkedstilknytning forventes at bidrage til en forbedret samlet livssituation for målgruppen.

Samtidig understøtter den sociale investering opbygningen af øget kapacitet i ARI til at håndtere borgere med alvorlige fysiske eller psykiske udfordringer.

Målgruppe og volumen

Investeringen er målrettet 60 borgere i jobafklaringsforløb i Slagelse Kommune.

Da det gennemsnitlige forløb forventes at vare 26 uger pr. borger, estimeres det samlede antal deltagere til ca. 70 borgere. Dette skyldes, at borgere, som raskmeldes tidligt i forløbet, løbende erstattes af nye deltagere fra målgruppen.

Periode og varighed

Indsatsen startede i juli 2025 og løber frem til 30. april 2026. Den omfatter et helhedsorienteret forløb med en gennemsnitlig varighed på 26 uger pr. deltager. For enkelte borgere kan der være behov for et efterværn af op til 26 ugers varighed, som gennemføres i forlængelse af den primære indsatsperiode.

Formål med indsatsen

Den sociale investering har som målsætning at sikre:

• Afklaring: Sikre, at alle deltagere får udarbejdet en individuel handlingsplan med en tydelig beskrivelse af de konkrete barrierer for beskæftigelse samt en plan for håndtering af disse.
• Raskmeldinger: Opnå, at 50 % af deltagerne raskmeldes til beskæftigelse.
• Beskæftigelse: Opnå, at 35 % af deltagerne kommer i ordinær beskæftigelse eller på anden vis bliver selvforsørgende inden for en gennemsnitlig periode på seks måneder.
• Trivsel: at 70 % af de borgere, der ikke tilbagevises i forbindelse med visitation eller indsats, oplever øget trivsel.
• Kapacitets- og kompetenceudvikling: Bidrage til, at medarbejdere i Slagelse Kommunes jobcenter opnår ny viden og indsigt, som styrker den fremadrettede indsats over for sygemeldte borgere med alvorlige psykiske og/eller fysiske lidelser. Det er en særskilt målsætning, at den viden, der genereres gennem projektet, forankres og spredes i organisationen med henblik på at styrke normalindsatsen.

I tillæg til ovenstående har samarbejdet mellem Slagelse Kommune og Den Sociale Investeringsfond også et strategisk perspektiv. Det er første gang, at DSI indgår et længere samarbejde med en kommune. Samarbejdet skal dels give DSI en dybere indsigt i, hvordan man kan understøtte bæredygtige løsninger, dels afprøve værdien af længerevarende samarbejder, som kan bidrage til at inspirere DSIs fremtidige samarbejdsmodeller ift. omfang og varighed.

Det består indsatsen i:

Foruden at basere sig på den evidensbaserede IPS-metode (Individuel Planlagt job med Støtte), har indsatsen en mere konkret og intensiv sundheds- og lægefaglig mestrende støtte end der kan opnås via en normalindsats. Formålet med IPS er, at borgeren finder fodfæste i et lønnet arbejde, hvor vedkommende kan reducere eller mestre sine psykiske vanskeligheder. Målet er en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet – enten i ordinær eller beskyttet beskæftigelse, eller gennem uddannelse.

Samarbejdet indledes med en grundig opstartsproces med fokus på at etablere tillidsfulde og bæredygtige samarbejdsrelationer mellem alle involverede parter. Herefter følger en omhyggelig visitationsproces med henblik på at sikre det bedst mulige match mellem borgerens ressourcer og udfordringer på den ene side og indsatsens struktur og indhold på den anden.

Den borgerrettede indsats vil omfatte et helhedsorienteret forløb baseret på fire faser:

Det etiske kodeks, som indsatsen er omfattet af, bygger på seks værdier vedr. tillid, åbenhed, respekt, ansvarlighed, faglighed og sammenhæng. Det er også med afsæt heri, der igennem forløbet vil være fokus på borgernes motivation og trivsel for derved at understøtte, at vi lykkes med indsatsen. 

Rollefordeling

Slagelse Kommune har indgået aftale med SundInvest om at være udfører på selve indsatsen, mens kommunen selv varetager visitationsprocessen. Indsatsen udvikles i et tæt samarbejde mellem Slagelse Kommune, SundInvest, herunder godkendte underleverandører i form af Empano og Falck Quick Care.

Indsatsen struktureres på en måde, der giver de forskellige aktører mulighed for at bringe deres respektive faglige indsigter, kompetencer og udviklingsperspektiver i spil. Herved skabes et solidt fundament for både udvikling og levering af en effektiv indsats, samtidig med at der etableres en struktur for systematisk afprøvning og evaluering af forskellige hypoteser om indsatsdesign.

Økonomi i aftalen

Investeringen fra DSI beløber sig til 4.225.320 kr. og fordeles i to rater fra juli 2025 til april 2026.

Slagelse Kommunes tilbagebetaling til DSI sker i trancher i takt med, at vi opnår de forventede budgetforbedringer - Budgetforbedringerne opnås i praksis ved en reduktion af udgifter til ydelse til de konkrete borgere i indsatsen, i det omfang disse borgere bliver selvforsørgende som følge af den ekstra indsats i investeringen. 

Det betyder, at frem til tilskuddet er tilbagebetalt (tranche 1), betaler Slagelse Kommune 100% af den realiserede budgetforbedring til DSI, svarende til 4.225.320 kr.. For de efterfølgende ca. 510.000 kr. betaler kommunen fortsat 100% af den realiserede budgetforbedring til hhv. investor og leverandør (tranche 2). De næste ca. 2 mio. kr. i (tranche 3) fordeles som overskud mellem kommunen (58 %), leverandøren (20,5 %) og DSI (21,5 %). Overstiger kommunens budgetforbedringer 6.747.437 kr. beholder kommunen 100 % af budgetforbedringerne (tranche 4). 

Retligt grundlag

§§ 1, 4 og 6 i lov om Den Sociale Investeringsfond om Fondens formål, tilskudsmuligheder og vederlag.

Kommunalfuldmagtsreglernes adgang for kommunerne til at samarbejde med private, om varetagelse af kommunale opgaver, og kravene til kommunerne om økonomisk ansvarlighed.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Udvalget modtager en status på den sociale investering til udvalgets møde i august 2026. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Nærværende sag omhandler hvor Slagelse Kommune arbejder med juniormesterlæreordningen med tilhørende praktik- og erhvervsrettede forløb for eleverne i kommunens folkeskoler.

Børne- og Ungeudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan tage sagen til orientering.

Indstilling

Chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på arbejdet med den erhvervsrettede del af Kvalitetsaftalen for Folkeskolen.

Sagens indhold

Regeringen har med kvalitetsløftet af folkeskolen, herunder ny lovgivning og bekendtgørelse nr. 322 af 25. marts 2025, skærpet fokus på styrkelsen af erhvervspraktik og praksisnær undervisning. Kommunerne opfordres til at arbejde mere systematisk med erhvervspraktik, samarbejde med erhvervsskoler og virksomheder samt udvikle juniormesterlæreforløb, hvor elever i 8. og 9. klasse har 1–2 dage om ugen i virksomhedspraktik koblet til skolens undervisning.

Slagelse Kommune er allerede langt fremme på området med en tværgående indsats mellem Skole og Dagtilbud, UU og Job & Virksomhed som har repræsentanter i en arbejdsgruppe.  Her er der løbende planlægning, evaluering og opfølgning og Slagelse Kommunes model er i tråd med anbefalinger fra Undervisningsministeriet og brancherne, og bygger på en lokal helhedstænkning, der kobler uddannelse, vejledning og arbejdsmarked.

Følgende tiltag er sat i værk for at styrke unges vej mod uddannelse og job

GIS-kortet og virksomhedsoversigt

På hjemmesiden Flere Faglærte Slagelse kan virksomheder tilmelde sig skole-virksomhedssamarbejdet via Flere Faglærte-initiativet. De synliggøres på et interaktivt GIS-kort, der gør det let for elever, forældre, skoler og vejledere at finde lokale praktikpladser/juniormesterlære. Oversigten opdateres løbende.

• Erhvervspraktik i Slagelse – én samlet indgang

På hjemmesiden Erhvervspraktik i Slagelse samles al relevant information om praktik, herunder vejledning, kontrakter, kontaktinfo til skolernes praktikansvarlige og en oversigt over deltagende virksomheder. Denne platform forenkler og kvalificerer elevens adgang til praktikplads. Samtidig er UU-vejledere på skolerne og drøfte muligheder for praktik.

• MUST-forløb

MUST er et fleksibelt læringstilbud, hvor udvalgte elever har én dag om ugen uden for det almindelige skema. Dagen bruges blandt andet på virksomhedsbesøg, projektarbejde og motivationstiltag – og kan også fungere som brobygning til praksis og erhverv.

• Projekt SamSTEM

Projektet er nu i gang på 3. år og er et fleksibelt skole-virksomhedssamarbejde, der integrerer virksomheder direkte i undervisningen. Eleverne arbejder med virkelige cases fra lokale virksomheder og afslutter forløbet med et virksomhedsbesøg, hvor de eventuelt præsenterer løsninger eller får mulighed for at opleve teorien omsat til praksis. SamSTEM skaber praksisnær læring med høj elevmotivation og understøtter interessen i STEM-fagene i udgangspunktet, men giver også mulighed for at arbejde med andre fag. Der har været afholdt flere workshops, hvor skoler og virksomheder og vejledere kunne sparre og planlægge forløb for kommende skoleår.

• Projekt Unge i praksis

Projekt, hvor 7.årgang på fem skoler i Slagelse Kommune, 2 dage om ugen er på ZBC og 3 dage om ugen i erhvervspraktik i en virksomhed med erhvervsfaglige uddannelser. Forældrene introduceres til forløbet på ZBC til et forældremøde, hvor de også orienteres om mulige erhvervsuddannelser generelt.

• EUD 8/9 forløb

Slagelse Kommune deltager i en forsøgsordning under Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Ordningen giver et begrænset antal elever i 8. og 9. klasse mulighed for at kombinere undervisningen i folkeskolen med praksisorienterede fag på en erhvervsskole.

Målgruppen for forsøget er unge med særlige behov, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, der er i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, for eksempel elever, som mangler motivation i undervisningen og som trives bedre under praktiske læringsformer.

Udskolingslinjen kaldes EUD 8/9 og er et tilbud, man kan visiteres til. Fra skoleåret 2025/2026 bliver EUD 8/9 en del af juniormesterlæreordningen.

Undervisningen er fordelt på to steder og følger en 3-2-model:

3 dage om ugen foregår undervisningen på en folkeskole – enten Marievangsskolen i Slagelse eller Broskolen i Korsør. 2 dage om ugen er eleven på erhvervsskolen ZBC, hvor undervisningen er praksisorienteret og foregår med skolens faglærere. I folkeskolen undervises eleverne i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Resten af ugen bruges på erhvervsfag på ZBC.

Elever optages via visitation og efter grundig vurdering og i samarbejde med elev, forældre, afgivende skole, EUD-tilbuddet og den kommunale ungeindsats.

Partnerskabsaftaler

Slagelse Kommune er aktuelt i gang med at udvikle partnerskabsaftaler med en række større virksomheder.  Formålet er at tilbyde elever længerevarende, struktureret praktik – juniormesterlære – i skoleåret 25/26. En ny hjemmeside kun om juniormesterlære er oprettet med forældre- og elevinformation, eksempler og skabeloner til download for både elever, forældre, skoler og vejledere. https://www.slagelse.dk/da/service-og-selvbetjening/dagtilbud-og-skole/skole/overvejer-du-juniormesterlaere/

Branchefællesskab for arbejdsmiljø

Den nyligt opdaterede vejledning ”Unge i erhvervspraktik – arbejdsmiljø i industrien” (januar 2025, BFA Industri) unge-i-erhvervspraktik-web-jan2025.pdf tydeliggør regler og muligheder for virksomheder og kommuner. Her fremhæves nødvendigheden af planlægning, risikovurdering og instruktion, men også potentialerne i at tage erhvervspraktikanter ind. Vejledningen understreger, at mange virksomheder efter praktikforløb vælger at ansætte de unge i lære – og at god praktik skaber motivation, retning og rekruttering.

Videre tværfagligt samarbejde

• Et tæt samarbejde på tværs af Skole og Dagtilbud, skoler, UU, Job & Virksomhed og virksomheder hjælper med implementering af juniormesterlærepartnerskaber og match mellem elev og virksomhed.

• Tilretning og løbende opdatering af ny digital platform for juniormesterlære. https://www.slagelse.dk/da/service-og-selvbetjening/dagtilbud-og-skole/skole/overvejer-du-juniormesterlaere/

• Øget informationsindsats mod både virksomheder (Flere faglærte-netværket) og forældre (Aula)

Retligt grundlag

Kvalitetsaftalen for Folkeskolen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I forbindelse med indførelsen af EUD 8/9, er der afsat lokale midler til et samarbejde med ZBC. Hvis man fremadrettet ønsker et fast samarbejde med en erhvervsuddannelse om Juniormesterlære vil der skulle genforhandles en ny aftale med en samarbejdspartner. Den nuværende aftale løber til og med skoleåret 25/26.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Børne- og Ungeudvalget får til november 2025 en status på den indledende udrulning af juniormesterlæreforløbet i Slagelse Kommune.

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

I 2023 igangsatte Børn og Unge et udviklingsprojekt rettet mod at sikre, at flere børn trives. Projektet har sit afsæt i forståelsen om, at "børnene gør, hvad de kan - det er de voksne, der skal gøre noget andet". Derfor har projektet indeholdt et kompetenceudviklingsforløb med en kombination af undervisning og prøvehandlinger. Målet har været at omlægge praksis henimod mere samarbejde på tværs og ud mod borgerne med afsæt i evidensbaseret viden om, hvad der potentielt kan skabe trivsel og mistrivsel for et barn igennem deres liv.  

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på det tværgående kompetenceudviklingsprojekt på børne- og ungeområdet. 

Sagens indhold

Andelen af udsatte børn og unge har på landsplan været konstant de seneste 100 år på trods af utallige reformer og tilførsel af flere milliarder til området. Samtidig ses nye udsatte grupper, flere børn og unge, der tildeles diagnoser og segregeres fra de almene tilbud, ligesom flere unge fortsat har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Børn og Unge ønsker at knække kurven og har derfor i 2023 igangsat et udviklingsprojekt med afsæt i forståelsen om, at "børnene gør, hvad de kan - det er de voksne, der skal gøre noget andet". Målet med projektet er at skabe en omlægning af praksis, så er der med afsæt i forskningsbaseret viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer, kan handles tidligt, helhedsorienteret og koordineret på tværs af fagligheder og sammen med familien og civilsamfundet. Målet er at styrke alle børn og unges trivsel og deltagelse i de almene fællesskaber. Risiko- og beskyttelsesfaktorer henviser til de faktorer, der potentielt bidrager til, at et barn trives eller mistrives. 

Omlægningen skal skabe en bevægelse, hvor det bliver et fælles og tværgående ansvar f.eks. at understøtte barnet i et aktivt fritidsliv, sproglig udvikling eller forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet, da det er nogle af de vigtigste beskyttelsesfaktorer i forhold til et barns trivsel og udvikling. Ligeledes at fagpersoner på baggrund af viden om risikofaktorer kan handle og sætte ind helhedsorienteret og koordineret allerede ved spæde tegn på mistrivsel, f.eks. ved mønstre i fravær i grundskolen, ved ændret adfærd, førstegangsunderretninger m.v. 

Udviklingsporet indeholder tre spor: 

• Analyse, der indeholder en praksisafdækning og en videnskortlægning
• Udvikling og gennemførsel af kompetenceudvikling
• Udvikling af nyt måleparameter med afsæt i børn og unges trivsel

I 2023 indgik Børn og Unge en samarbejdsaftale med Professionshøjskolen Absalon om udarbejdelse af den indledende analyse og tilrettelæggelse samt gennemførsel af kompetenceudviklingsforløbet. 

Kompetenceudviklingsforløbet blev påbegyndt i august 2024 og er målrettet fagpersoner og ledere ansat i Børn og Unge samt nøglepersoner og ledere i Skole og Dagtilbud. Forløbet blev tilrettelagt som et diplommodul for at sikre en faglig kvalitet i indholdet. Derudover blev forløbet tilrettelagt med afsæt i praksis og udvikling af praksis gennem prøvehandlinger med henblik på at skabe en konkret omlægning i praksis.   

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Erhvervs,- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om projektets begyndelse på udvalgsmøderne henholdsvis den 5. marts 2024, 6. marts 2024 og 7. marts 2024. 

Evaluering og videre proces
I det seneste år har der været forestået en række prøvehandlinger på tværs af børne- og ungeområdet i både møder med borgere, møder på tværs, i udarbejdelse af arbejdsgange, materiale m.v., der tilsammen er med til at skabe et nyt mindset og nye måder at arbejde samskabende på med afsæt i viden om beskyttelses- og risikofaktorer. 

Der har været en opsamling fra både ledere og medarbejdere i forhold til at evaluere på den læring og ændrede mindset, der gerne skulle være kommet ud af kompetenceforløbet. 

I evalueringen peges der på, at der er skabt en bevægelse henimod et mere fælles mindset og en fælles tilgang til mødet med borgeren ud fra et mere ressourceorienteret perspektiv, hvor borgeren er medskaber af løsningerne. Flere steder ses det, at de metoder der er lært undervejs, er blevet en del af praksis, og flere oplever et styrket tværfagligt samarbejde og en bedre forståelse af, hvordan man arbejder bedre sammen på tværs af professioner. Det tilkendegives samtidig, at forandring tager tid og det tager tid at prøve nye ting af, og derfor vil der fortsat skulle arbejdes på at samskabelse bliver en mere og mere integreret del af praksis.  

Der har været blandende tilbagemeldinger i forhold til, at forløbet har været tilrettelagt som diplommodul med eksamen ud fra et hensyn til kvalitet og dokumenteret kompetence-løft til medarbejderne. I den videre proces arbejdes der derfor ledelsesmæssigt på, at der tilrettelægges et mere praksisnært forløb, hvor den tilegnet viden implementeres i sagsbehandling, indsatser og tværgående samarbejder, bl.a. med afsæt i de mange effektfulde prøvehandlinger som er pågået i 2024/25.  

Historisk set har det specialiseret børne- og ungeområde været målt på overholdelse af lovgivningens proceskrav og sagsbehandlings-tidsfrister. I børn og Unge er vi optaget af, at sikre flest mulige beskyttelsesfaktorer omkring vores børn og unge i udsatte positioner og hvordan den ønskede omlægning bidrager hertil Der pågår derfor et arbejde med at udvikle nye måleparametre for området, så det er muligt at følge effekten af den ændrede praksis i forhold til børn og unges trivsel, udvikling og kompetencer. De nye måleparametre vil både indeholde mål indenfor den ændrede praksis samt effektmål i relation til børn og unges trivsel og udvikling.

Den ændrede praksis kan f.eks. måles ved at afdække, hvordan beskyttelsesfaktorer indgår som en del af journaliseringspraksissen på tværs af både sundhedsplejen, børne- og ungerådgivere og uddannelsesvejledere. Måling kan både indeholde samskabende processer i sagsbehandlingen, herunder brug af netværksmøder og involvering af civilsamfundet i løsninger omkring barnet. Det kan også være data på, hvor børn og unge der har tilknytning til formaliserede fritidsaktiviteter, sprogudvikling i småbørnsalderen, gennemført afgangseksamen, fritidsjobs mf. Det forventes, at de nye måleparametre er klar i efteråret, og at der kan trækkes de første data inden årets udgang.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Udviklingsprojektet er forankret i Center for Børn og Unge, og går dermed på tværs af hele børne- og ungeområdet fra 0-30 år, ligesom der er tværgående samarbejde med Skole- og dagtilbud, hvor der også er pågået en række prøvehandlinger. Projektet er med til at skabe et ændret mindset og en ny måde at arbejde på, hvilket vil afspejle sig i både eksisterende og kommende arbejde arbejde på børne- og ungeområdet. 

Der er blandt andet en kobling til Børne- og Ungepolitikken, blandt andet ved at der er en sammenhæng i udvælgelsen af måleparametrene og de 6 temaer i børne- og ungepolitikken. 

Der et også en sammenhæng til inklusionsstrategien, der er under udarbejdelse, hvor fokus er rettet mod at styrke børn og unges mulighed for deltagelse i almene fællesskaber. Det nye mindset leverer et bud på, hvordan Slagelse Kommune styrker alle børn og unge deltagelse. 

Yderligere er der en sammenhæng over til implementeringen af den nye mødestruktur på tværs af Børn og Unge samt Skole og Dagtilbud, som sætter en helt ny ramme for, hvordan der afholdes møder på tværs sammen med familien og med afsæt i risiko- og beskyttelsesfaktorer.  

Der er desuden et stort fokus generelt rettet mod, at flere børn og unge nationalt mistrives og at flere unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i ordinært arbejde. Der er derfor en førtidspensionsanalyse på vej, ligesom der også er påbegyndt et arbejde med at se nærmere på den ungemålgruppe, der i dag står uden uddannelse og/eller beskæftigelse. Her afdækkes blandt andet kædeansvaret mellem afdelinger med henblik på at kunne anbefale helhedsorienterede og koordinerende indsatser, uagtet hvor den unge befinder sig.  

Der er således en række arbejde i gang på det samlede børne- og ungeområde, der er med til at skabe en bevægelse henimod mere samskabelse på tværs og ud mod borgerne. Ligeledes at afsættet for samskabelse bygger på forskningsbaseret viden om, hvad der potentielt kan skabe trivsel og mistrivsel for børn og unge. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

Kompetence

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

Der er på tværs af Børn og Unge samt Skole og Dagtilbud i løbet af det seneste år arbejdet med at rammesætte et mere formaliseret tværprofessionelt samarbejde målrettet børn og unge i alderen 0-30 år. Formålet har været at skabe en ensartet ramme for, hvordan der afholdes møder på tværs således, at der arbejdes mere forebyggende, helhedsorienteret og koordinerende i et tæt og ligeværdigt samarbejde med målgruppen og deres familier. I denne sag orienteres der om den nye ramme, der implementeres på det samlede børne- og ungeområde i august 2025. 

Indstilling

Cheferne for Børn og Unge og Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om status på formaliseret tværfagligt samarbejde på børne- og ungeområdet. 

Sagens indhold

I sommeren 2024 blev der på tværs af Børn og Unge samt Skole og Dagtilbud igangsat en proces rettet mod at formalisere det tværprofessionelle samarbejde målrettet børn og unge i alderen 0-30 år. Helt konkret var der et behov for at skabe en ensartet og fast struktur for, hvordan der i højere grad kunne sikres forebyggende, helhedsorienterede og koordinerende indsatser i et tæt og ligeværdigt samarbejde med målgruppen og deres familier.

Formålet er at skabe rammerne for, at børn og unge tidligt og hurtigt kan få den rette hjælp og støtte, og således nedbringe andelen af børn og unge i mistrivsel samt nedbringe andelen af børn og unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.  

Den nye struktur skal også ses som led i implementeringen af Barnets lov og centrenes ambitioner om i højere grad at inddrage og samskabe med børn og unge og deres familier. Det betyder, at der i den nye struktur er fastlagt rammer for at forældre og de unge skal inviteres med ind i de tværfaglige møder, så alle involverede parter er med til at tage dialogen om, hvad der bekymrer, hvor der er ressourcer og hvilke mulige løsningsforslag, der er for at styrke det enkelte barns trivsel, læring og udvikling.

Børne- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om arbejdet på udvalgsmøder i henholdsvis den 4. juni, 12. juni og 13. juni 2024. Socialudvalget ønskede i den forbindelse at følge samarbejdet og organiseringen samt en status på arbejdet i første halvdel af 2025. 

Involverede i udarbejdelsen
I november 2024 har der været afholdt en fælles workshop med ledere på tværs af hele Skole og Dagtilbud og Børn og Unge, herunder alle skole, - klub- og dagtilbudsledere, PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), visitationen, sundhedstjenesten, uddannelsesvejledningen, tandplejen, Børn og Familie, Trivsel og Udvikling m.v. Workshoppen var en første drøftelse af rammerne for en ny mødestruktur. 

Derudover har der undervejs i processen været nedsat en arbejdsgruppe bestående af ledere fra skole og dagtilbudsområdet samt ledere og medarbejdere fra myndighedsområdet, PPR, sundhedstjenesten og uddannelsesvejledningen. Arbejdsgruppen har været med til at kvalificere arbejdet og rammen for den nye mødestruktur. 

Ligeledes er ramme, indhold, materiale m.v. blevet kvalificeret ved afdelingsledermøder samt ved skoleleder- og dagtilbudsledermøder. 

Til slut har der været afholdt en kick-off dag i juni for alle involverede parter, hvor alle har fået den endelige ramme præsenteret samt fået materiale udsendt til den videre implementering. 

Mødetyper på tværs
Arbejdet har udmøntet sig helt konkret i 4 mødetyper, herunder: 

• Sparring og Rådgivning
  Møder mellem skole/dagtilbud og familien samt møder mellem skole/dagtilbud og en enkelt afdeling, eks. en forebyggelsesrådgiver fra Børn og Familie eller en motorikkonsulent fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Sparringen kan have karakter af: 
  • Sparring på et konkret barn med samtykke fra forældrene, herunder eks. på en bekymring i forhold den motoriske udvikling.
  • Sparring og rådgivning til udvikling af praksis blandt personalet, herunder eks. tilrettelægge af læringsmiljøer, der inkluderer alle børnene (her tales der ikke om konkrete børn).

• Tværfagligt Møde (ny mødetype)
  Møder mellem skole/dagtilbud, familien og flere afdelinger ved nye opståede problematikker eks. en forebyggelsesrådgiver, en psykolog fra PPR og en uddannelsesvejleder. Møderne har karakter af: 
  
  • Drøftelse af mulige løsninger i det almene på et konkret barn.

  Forældrene er obligatoriske deltagere i møderne. Barnet/den unges inddragelse i mødet afhænger af en række individuelle faktorer, herunder alder og funktionsevne. Møderne vil blive faciliteret af en mødefacilitator ud fra en fast dagsordenskabelon. 

Der er afsat mødevinduer til Tværfagligt Møde 1 gang om måneden pr. skole/dagtilbud, hvor der er plads til at drøfte 1-4 konkrete børn, alt efter skolens/dagtilbuddets størrelse. Der er ligeledes fastsat en ramme for hvem der er faste mødedeltagere i forhold til hvilken alder barnet/den unge har eks. skal der deltage en uddannelsesvejleder, når den unge går i udskolingen dvs. 7-9. klasse. 

• Se Ske møde (erstatter skriftlige førstegangsunderretninger)  
  Møder mellem skole/dagtilbud, Afd. Børn og familie og familien (evt. flere med familiens samtykke) ved nyopståede problematikker, som giver anledning til en mundtlig overlevering af en underretning. Møderne har karakter af: 
  
  • Drøftelse af mulige løsninger på det specialiserede område på et konkret barn. 

  Se Ske møder erstatter de skriftlige førstegangsunderretninger til myndighed, og derfor oprettes der en sag i Børn og Familie i forbindelse med indkaldelse til et Se Ske møde. I forbindelse med indkaldelsen foretager Børn og Familie ligeledes den lovbestemte 24-timers screening for at vurdere, om indholdet i indkaldelsen giver anledning til en akut indsats. 
Der vil altid deltage en børne- og ungerådgiver fra Børn og Familie på mødet. 
Forældrene er obligatoriske deltagere i møderne. Barnet/den unges inddragelse i udgangspunktet i mødet, men kan afviges afhænger af en række individuelle faktorer, herunder alder og funktionsevne. Møderne vil blive faciliteret af en mødefacilitator ud fra en fast dagsordensskabelon. 

  Der er afsat mødevinduer til Se Ske møder hver 14 dag pr. skole/dagtilbud, hvor der er plads til at drøfte 1-4 konkrete børn, alt efter skolens/dagtilbuddets størrelse. Der er ligeledes fastsat en ramme for, hvem der er faste mødedeltagere.

• Netværksmøde (opfølgningsmøder) 
  Møder mellem skole/dagtilbud, Børn og familie, familien og evt. flere afdelinger ved opfølgning/gentagne problematikker. Møderne har karakter af:
  
  • Opfølgning på en igangværende indsats.
  • Overlevering af flergangsunderretning. 

Forældrene er obligatoriske deltagere i møderne. Barnet/den unges inddragelse i mødet  afhænger af en række individuelle faktorer, herunder alder og funktionsevne. Møderne vil blive faciliteret af en mødefacilitator ud fra en fast dagsordensskabelon. 

  Der indkaldes til netværksmøder ad hoc. 

Den kommunale ungeindsats (KUI)
Når den unge går ud af grundskolen, erstattes ovenstående mødetyper af KUI-møder i regi af Ungeenheden for unge op til 25 år. Her deltager ligeledes fagpersoner på tværs af afdelinger i forhold til den konkrete situation. I grundskolen rammesættes således med denne nye mødestruktur forskellige mødetyper, hvor blandt andet uddannelsesvejledningen fra Ungeenheden deltager fast i udskolingen. Når den unge går ud af grundskolen er samme mødetyper samlet i én mødetype under navnet KUI-møde, og vil skulle rulles ud mod ungdomsuddannelserne. Mødets navn afhænger således af hvorvidt den unge f.eks. går i grundskole eller på en ungdomsuddannelse, men rammerne og opbygningen for møderne vil ligne hinanden.   

Distriktsorganisering
Undervejs i processen er det besluttet, at der laves distriktsorganisering, der følger skoledistrikterne. Der betyder, at hvert distrikt indeholder en skole, nogle dagtilbud samt en række fast definerede samarbejdspartnere fra henholdsvis Børn og Unge samt Skole og Dagtilbud. 

Formålet med distriktsorganiseringen er blandt andet, at der skabes et tæt samarbejde på tværs af medarbejderne, da det er de samme samarbejdspartnere, der sidder med i de forskellige møder. Derudover kan det være med til at skabe en god overgang fra dagtilbud til skole, da der i distriktet vil være de dagtilbud, der geografisk naturligt vil have børn, der går videre over i distriktsskolen. Samarbejdspartnerne vil derfor muligvis have et kendskab til de børn, der holdes møde med i skolen, hvis der også i dagtilbuddet har været afholdt møde på grund af en bekymring.

Skoler og dagtilbud vil som udgangspunkt ikke deltage i hinandens møder, det er således kun samarbejdspartnerne der vil gå igen på samtlige møder i distriktet. 

Implementering
Den nye mødestruktur er udrullet pr. 1. august 2025 på alle kommunale og selvejende skoler og dagtilbud i Slagelse Kommune. 

I forbindelse med implementeringen er der udarbejdet materiale med beskrivelser af ramme, indhold, deltagere m.v. til både medarbejdere, forældrebestyrelser og forældre.  

Retligt grundlag

Sundhedslovgivningen §123. Her fremgår det, at Kommunalbestyrelsen skal oprette en tværfaglig gruppe, der skal tilgodese børn og unge med særlige behov for at sikre den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel. 

• §5 stk. 2 og 3 hvor det fremgår, at børn og unge med behov for ekstra støtte, har ret til indflydelse på forhold, der vedrører dem og at børn og unge skal inddrages, inden der træffes afgørelser efter loven om barnet eller den unges forhold.

• §15 hvor det fremgår, at Kommunalbestyrelsen skal sikre sammenhæng imellem det almene- og det specialiserede børne- og ungeområde.
  
  
• §136 hvor det fremgår, at Kommunalbestyrelsen senest 24 timer efter modtagelse af en underretning skal vurdere, om barnet eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og der derfor er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet/den unge. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Indsatsen går på tværs af hele børne- og ungeområdet fra 0-30 år, og dækker således både det almene og specialiserede område samt Ungeenheden. Indsatsen har således mange snitflader over mod både eksisterende og kommende arbejde på børne- og ungeområdet. 

Der er blandt andet en kobling til Børne- og Ungepolitikken, hvor der er fokus på at forældre har en rolle og et ansvar og at der samarbejdes med relevante fagpersoner om at skabe sammenhæng og trivsel for børn og unge. Der et også en sammenhæng til inklusionsstrategien, der er under udarbejdelse, hvor fokus er rettet mod at styrke børn og unges mulighed for deltagelse i almene fællesskaber. 

Yderligere er der en sammenhæng over til kompetenceudviklingsforløbet, som mange medarbejdere og ledere på børne og ungeområdet har deltaget i. Her er der fokus på samskabelse både mellem afdelinger og centre, men i lige så høj grad ud mod borgerne. 

Der er desuden et stort fokus generelt rettet mod, at flere børn og unge nationalt mistrives og at flere unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i ordinært arbejde. Der er derfor en førtidspensionsanalyse på vej, ligesom der også er påbegyndt et arbejde med at se nærmere på den ungemålgruppe, der i dag står uden uddannelse og/eller beskæftigelse. Her afdækkes blandt andet kædeansvaret mellem afdelinger med henblik på at kunne anbefale helhedsorienterede og koordinerende indsatser, uagtet hvor den unge befinder sig.  

Der er således en række arbejde i gang på det samlede børne- og ungeområde, der er med til at skabe en bevægelse henimod mere tværfagligt samarbejde på både skole- og dagbudstilbudsområdet samt ud mod ungdomsuddannelserne. Yderligere indeholde initiativerne et stærkt fokus på styrket inddragelse af barnet og den unge, familien og civilsamfundet. Den nye ramme for hvordan der afholdes møder på tværs, skal ses som et initiativ ind i den dagsorden. 

Sagens videre forløb

Udvalgene vil blive orienteret om status på implementeringen i første kvartal 2026, hvor den første evaluering har fundet sted. 

Kompetence

Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. 

Beslutningstema

Slagelse Kommune har ansøgt og modtaget 7,154 mio. kr. for perioden 2025-2028 fra den statslige pulje rettet mod udbredelse af indsatser i Ungeløftet. Ungeløftet er en politisk aftale og indebærer, at centrale samfundsaktører skal hjælpe med at løfte unge, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Midlerne skal primært anvendes til ansættelser. Nedenfor orienteres der om, hvordan midlerne mere konkret anvendes til udbredelse af indsatserne i Ungeløftet. 

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,

1. at Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om Slagelse Kommunes udmøntning af midler fra ansøgningspulje til udbredelse af indsatser i Ungeløftet.

Sagens indhold

Et bredt flertal i Folketinget blev i oktober 2024 enige om at etablere et nationalt partnerskab kaldet Ungeløftet, hvor centrale samfundsaktører hjælper med at løfte de ca. 43.000 unge i alderen 15-24 år, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Det bemærkes i aftalen, at indsatserne også skal komme unge i alderen 15-29 til gavn. 

Aftaleparterne afsætter mere end 1,3 mia. kr. frem mod 2035, som blandt andet skal gå til styrkede indsatser til unge med psykiske eller sociale problemer. Indsatserne skal tage højde for hele den unges situation på tværs af blandt andet beskæftigelse, sundhed og psykiatri og bidrage til, at flere unge i målgruppen opnår uddannelse og/eller beskæftigelse. 

Helt konkret er der i maj 2025 udmeldt en pulje på 519,1 mio. kr. samlet set til at styrke udbredelsen af følgende beskæftigelsesrettede initiativer: 

• Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS)
  IPS er en evidensbaseret beskæftigelsesindsats for borgere med psykiske lidelser. Det er et formaliseret samarbejde med den regionale behandlingspsykiatri og/eller socialpsykiatrien i kommunen. Det er et individuelt og håndholdt forløb, hvor behandling af en psykisk lidelse foregår sammen med en beskæftigelsesrettet indsats.  

• Flere unge skal med
  Det er en beskæftigelsesindsats for unge med flere forskellige og ofte komplekse udfordringer. Det kan være sociale, faglige og/eller sundhedsmæssige problemer, som forhindrer dem i at komme godt videre i livet. Der er tale om en koordineret indsats på tværs af uddannelses-, social- og sundhedsområdet, såvel som der kan trækkes på borgerens netværk, foreninger, civilsamfundet m.v. Formålet er, at der her skal samarbejdes med de aktører, som kan håndtere de udfordringer, som den unge står overfor.  

Begge initiativer har til formål at tilbyde unge i målgruppen en individuel og fleksibel indsats med udgangspunkt i den unges ønsker og ressourcer. Derudover bidrager initiativerne til at styrke samarbejdet på tværs af kommuner og sektorer med henblik på at tilbyde de unge en helhedsorienteret og individuel indsats. 

Midlerne er finansieret af Aftale om Nyt kontakthjælpssystem fra oktober 2023 og Finanslov for 2025. Projektet løber i perioden fra august 2025 til og med december 2028. 

Krav for ansøgning af midler
Ved ansøgning forpligter kommunen sig på at indgå i det nationale partnerskab og aktivt at arbejde med indsatserne; IPS og Flere unge skal med. Det indebærer, at kommunen skal: 

• Indgå én eller flere lokale partnerskabsaftaler med virksomheder og civilsamfund og eventuelt andre aktører som f.eks. uddannelsesinstitutioner.
• Indgå samarbejdsaftaler med psykiatrien i regionen og socialpsykiatrien i kommunen om IPS for målgruppen.
• Sikre at opsporing af unge i målgruppen herunder unge uden job, uddannelse og ydelse bliver en del af initiativet.
• Deltage i IPS-ambassadørkorpsets basisuddannelse for ledere og medarbejdere i kommunerne.
• Deltage i implementerings- og evalueringsaktiviteter herunder selvevalueringer og bidrage til at gennemføre årlige deltagertilfredshedsmålinger.
• Sikre korrekt registrering af de unge, der deltager i initiativet.
• Opfylde resultatkrav for at få det fulde tilskud udbetalt:
  • Resultatkrav 1: Hvis 50 pct. af indsatsgruppen er kommet i beskæftigelse eller uddannelse i en given måned i projektperioden (efter minimum 6 måneders indsats) kan 40 pct. af tilsagnsbeløbet udbetales.
  • Resultatkrav 2: Hvis 55 pct. af indsatsgruppen er i beskæftigelse eller uddannelse i en given måned i projektperioden (efter minimum 6 måneders indsats) kan de sidste 10 pct. af tilsagnsbeløbet udbetales.

Lokal forankring i Slagelse Kommune 
Slagelse Kommune har i juni modtaget 7,154 mio. kr. til udbredelse af indsatserne i perioden 2025-2028. I ansøgningen fremgår det, at det forventes, at indsatserne vil blive målrettet 175 unge, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. 

Nedenfor beskrives hvordan midlerne skal udmøntes. Udmøntningen er på nuværende tidspunkt under udvikling, og derfor kan der ske løbende tilpasninger, efterhånden som arbejdet går i gang.  

Arbejdet med indsatserne sker i regi af Ungeenheden under Børn og Unge. 

Der ansættes en faglig koordinator, der skal varetage opgaven med at implementere henholdsvis IPS-metoden og Flere skal med. Opgaven vil blandt andet bestå i at udbrede indsatserne både internt i kommunen samt eksternt ud mod erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet. Dette gøres blandt andet med henblik på at bane vejen for stærkere samarbejder på tværs om ungemålgruppen og etablering af partnerskaber.  

Ungeenheden har i forvejen en IPS-indsats rettet mod 18-29-årige, hvor der er ansat 2 IPS-konsulenter, der har oparbejdet et tæt samarbejde med psykiatrien i regionen. På nuværende tidspunkt er der 15 unge på ventelisten. Der ansættes derfor yderligere 1 IPS-konsulent, for at kunne hjælpe flere unge i målgruppen. Ligeledes udvides indsatsen til unge mellem 15-18 år i et samarbejde med ungdomspsykiatrien for at kunne sætte ind tidligere. IPS-konsulenterne har den direkte borgerkontakt. 

I forhold til indsatsen Flere unge skal med ansættes også en konsulent, som skal varetage den håndholdte borgerkontakt. Opgaven bliver her sammen med borgeren at finde de løsninger, som kan hjælpe borgeren ind i uddannelse eller beskæftigelse. Der er her ikke tale om et formaliseret samarbejde på tværs, men konsulenten får en koordinerende rolle i forhold til at trække på samarbejdspartnere på tværs af både det offentlige, private og civile. 

For at styrke den samlede indsats, ligger der ligeledes et mål om at etablere partnerskaber på tværs, herunder særligt ud mod private virksomheder og civilsamfundet. Slagelse Kommune har i dag partnerskaber, herunder blandt andet plejehjemmet Blomstergården, Saling og B73 og har ambitioner om at forstærke eksisterende og etablere ny partnerskaber. Det kan blandt andet ske gennem Flere Faglærte Netværket, hvor repræsentanter fra erhverv, beskæftigelse, uddannelse og kommune mødes og drøfter mulige løsninger for at understøtte, at der er kvalificeret arbejdskraft nu og i fremtiden. Det overordnede formål er at skabe mere forpligtende partnerskaber på tværs, hvor alle parter tager ejerskab for og støtter op om målet om at flere unge skal i uddannelse og beskæftigelse. 

Et af kommunens mål er at indgå et partnerskab med KLAR TIL START og REEBOOT. KLAR TIL START er et særligt tilrettelagt ansættelsesforløb for borgere over 18 år med autisme, ADHD, psykisk sårbarhed m.v. Forløbet foregår på en privat arbejdsplads, hvor kandidaten får støtte og jobtræning af en vejleder, lige såvel som at medarbejdere og ledere på ansættelsesstedet får information om autisme. REEBOOT er en udløber af KLAR TIL START, hvor målgruppen her er 15-17-årige. Partnerskabet skal bruges til faglig sparring i forhold til at kunne etablere en lignende indsats selv, som kan koble sig til de eksisterende beskæftigelsesrettede initiativer og partnerskaber. Til det formål ansættes 2 konsulenter.   

Derudover vil der være et arbejde med at skabe et mere systematiseret tværfagligt samarbejde i forhold til at opspore de unge. Målet er at udbredelsen af IPS-metoden og Flere unge skal med, skal gøre det lettere at etablere tværgående samarbejder. Det er en opgave, som blandt andet den faglige koordinator skal bistå med.  

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Med puljen tilføres der 7,154 mio. kr. til Ungeenheden, som skal anvendes i den samlede periode fra 2025-2028. 

Tværgående konsekvenser

Der er en kobling til Virksomhedsstrategien, herunder særligt indsatsområde 2 med overskriften "vi skaber plads til flere i arbejdsfællesskabet", hvor der kommunalt er en ambition om håndholdt at understøtte borgere og virksomheder fra start til slut i det konkrete forløb.  

Der er yderligere en sammenhæng med Erhvervsstrategien, hvor der blandt andet er fokus på at videreudvikle Slagelse som førende uddannelsesby, ligesom der er fokus på at udvikle offentlig-private udviklingssamarbejder, praktiksamarbejder m.v., som kan styrke det lokale erhvervsliv. 

Der er også en kobling til strategien for det specialiserede voksenområde med fokus på at skabe mest muligt selvstændigt og tilfredsstillende liv.  

Yderligere er der en sammenhæng over til kompetenceudviklingsforløbet, som mange medarbejdere og ledere på børne og ungeområdet har deltaget i. Her er der fokus på samskabelse både mellem afdelinger og centre, men i lige så høj grad ud mod borgerne. 

Der er desuden et stort fokus generelt rettet mod, at flere børn og unge nationalt mistrives og at flere unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i ordinært arbejde. Der er derfor en førtidspensionsanalyse på vej, ligesom der også er påbegyndt et arbejde med at se nærmere på den ungemålgruppe, der i dag står uden uddannelse og/eller beskæftigelse. Her afdækkes blandt andet kædeansvaret mellem afdelinger med henblik på at kunne anbefale helhedsorienterede og koordinerende indsatser, uagtet hvor den unge befinder sig.  

Sagens videre forløb

Udvalgene vil få en status på arbejdet med indsatserne i midten af 2026.  

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om samarbejde mellem ZBC (Zealand Business College) og Forsvaret om etableringen af en forsvarslinje for elever på HTX (Højere Teknisk studentereksamen).

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres om etableringen af samarbejde mellem Forsvaret og ZBC om forsvarslinje

Sagens indhold

Af samarbejdet mellem Slagelse Kommune og uddannelsesinstitutionerne beliggende i Slagelse Kommune i forbindelse med Erhvervsstrategiens fokusområde 5 (Slagelse som uddannelsesby) er ønsket om at afdække mulighederne for at etablere en studieretning med fokus på forsvar på en ungdomsuddannelse beliggende i Slagelse Kommune opstået. 

Slagelse Kommune har drøftet muligheder herfor med ZBC og på den baggrund har borgmester Knud Vincents taget kontakt til Forsvarsministeren Troels Lund Poulsen. Se bilag 1. 

Den 1. maj vendte forsvarsministeren tilbage med positiv tilkendegivelse i forhold til forslag om oprettelse af forsvarslinje på Teknisk Gymnasium ZBC Slagelse. Forsvarsministeriet ser positivt på dette, da deres vurdering er, at en målrettet forsvarslinje kan være med til at udvide rekrutteringsgrundlaget til Forsvaret ved at målrette elevernes tekniske viden og kompetencer mod Forsvaret. 

Der er i dag andre kommuner med ungdomsuddannelser, der har etableret forsvarslinjer, men på nuværende tidspunkter er der kun oprettet på tekniske gymnasier (HTX) to steder i Danmark - i henholdsvis Odense og Aarhus. 

Slagelse Kommune og ZBC har efterfølgende afholdt møder med Forsvarsakademiet, som er specialiseret i understøttelsen af området og udviklingen af konkrete studieretninger tilpasset ungdomsuddannelsens beliggenhed i forhold til militære anlæg mv. 

Sideløbende arbejder ZBC på ansøgning til Undervisningsministeriet for godkendelse af studieretning for skoleåret 2026/2027, da sammensætningen af de ønskede valgfag på studieretninger kræver en ministeriel godkendelse. 

ZBC vil dog allerede fra kommende studieår 2025/2026 tone eksisterende fag til en initial forsvarslinje bygget op med kommunikation-IT (A-niveau) og programmering (B-niveau). Undervisningen tilpasses, så der tages udgangspunkt i forsvarsspecifikt undervisningsmateriale, cases og reelle problematikker fra forsvarets verden. 

I ZBC's ansøgning til Undervisningsministeriet vil indgå interessetilkendegivelse fra henholdsvis Forsvarsakademiet og Slagelse Kommune. Der forventes ligeledes konkrete interessetilkendegivelser fra både Flådestationen i Korsør og Antvorskov Kasserne.  

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen

Suk-festival
Årets SUK-festival afholdes den 11. september 2025. Begivenheden er lagt i udvalgets kalender, ligesom udvalget via mail har fået tilsendt invitation til hhv. Business Brunch og rundvisning. 

Program mv. kan findes her: https://sukfestival.slagelse.dk/da/ .

ARI har i samarbejde med Dataproces arbejdet på at sikre korrekt hjemtagelse af statsrefusion på fleksjobområdet. I maj 2025 hjemtog ARI yderligere 1.076.134,79 kr. i refusion for indkomståret 2021 som følge af fund i den anden analyse gennemført af Dataproces. Dette blev gjort for at overholde forældelsesfristen for hjemtagelse af refusion, som krævede, at krav vedrørende 2021 skulle være fremsat senest i maj 2025.

ARI arbejder fortsat på at hjemtage den resterende refusionsgevinst på baggrund af Dataproces’ analyser. Der er tale om en kompleks opgave, som spænder over flere IT-systemer – både statslige og kommunale – hvilket medfører ventetid. Opgaven kræver en del manuelt arbejde og skal samtidig sikre, at der fremadrettet hjemtages korrekt refusion på hele området. Erhvervs- Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget vil modtage en decideret sag herom når arbejdet er gennemført. 

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder. I det vedlagte bilag findes en oversigt over kommende punkter til behandling. 

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,

1. at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender referatet.