1. Godkendelse af dagsorden (B)
Beslutning
Godkendt.Kompetence
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende dagsordenen.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
- at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender dagsordenen.
Sagens forløb
09-03-2022 Erhvervs-, Beskæftigelses- og UddannelsesudvalgetGodkendt.
2. Gensidig orientering (O)
Beslutning
Til orientering.Kompetence
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets medlemmer og Administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.
Sagens indhold
1. Orientering fra udvalgsformand
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
- at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget orienteres.
Sagens forløb
09-03-2022 Erhvervs-, Beskæftigelses- og UddannelsesudvalgetTil orientering.
3. Foreløbigt regnskabsresultat for 2021 og overførsel til 2022 - EBU (B)
Beslutning
At 1 Til efterretning.
At 2 Anbefales.
At 3 Anbefales.
At 4 Anbefales.
Kompetence
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2021. Derudover skal udvalget indstille overførsel af mindre-/merforbrug på drift og anlæg til 2022.
Sagens indhold
Der foreligger foreløbigt regnskabsresultat 2021 for drift og anlæg. Resultat på drift fremgår af pkt. A. opdelt på udgiftstyper. Resultat pr. enhed/virksomhed på drift fremgår af bilag 1. og resultat på anlæg fremgår af bilag 2. fordelt på de enkelte projekter.
Overførsel af mer-/mindreforbrug fra 2021 til 2022 tager udgangspunkt i nedenstående opdeling på ”Budgetrammer”:
- For Budgetramme 1 (serviceudgifter og særligt dyre enkeltsager) overføres mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene. For merforbrug over 5% (eller 1. mio.kr.) udarbejdes handleplan til den efterfølgende budgetopfølgning, der viser plan for afvikling af merforbruget inden for 2 år. (Godkendt af ØU 7. december 2020)
- For Budgetramme 2 (overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering) overføres mer-/mindreforbrug ikke mellem regnskabsårene.
- For Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og Centre mer-/mindreforbrug mellem regnskabsårene, idet uforbrugte anlægsbudgetter overføres fuldt ud.
- For det brugerfinansierede område og ældreboliger overføres over-/underskud via status og derfor sker der ikke overførsel af drifts- og anlægsbevillinger
Afvigelse fra disse hovedprincipper skal godkendes i Økonomiudvalget og Byråd.
Økonomiudvalget behandler på møde d. 21. marts 2022 de enkelte fagudvalgs anbefalinger med henblik på indstilling i samlet sag til Byrådet den 28. marts 2022.
A. Regnskabsresultat, drift
Regnskabsresultatet for 2021 viser for drift et samlet forbrug på 938,1 mio. kr.
Ved Budgetopfølgning 4 for 2021, som blev godkendt i november 2021, var det forventede regnskab anslået til 941,6 mio. kr.
Resultatet fordeler sig således:
Regnskabsresultat, drift | Korrigeret budget | Regnskab 2021 | Afvigelse |
| |||
2.1 Forsørgelse, aktivering og revalidering |
|
|
|
Serviceudgifter | 1,0 | 1,2 | -0,3 |
Overførselsudgifter | 875,0 | 873,8 | 1,2 |
2.2 Erhverv |
|
|
|
Serviceudgifter | 25,5 | 24,4 | 1,1 |
2.3 Ungeenheden |
|
|
|
Serviceudgifter | 32,0 | 29,3 | 2,7 |
Overførselsudgifter | 9,1 | 9,4 | -0,3 |
Total | 942,6 | 938,1 | 4,5 |
Samlet set forventes et mindreforbrug på 4,5 mio. kr., det skal dog bemærkes at oversigten ikke viser det samlede budget som vedr. ungeenheden, da budgettet ikke var på plads på tidspunktet for udarbejdelse af tabellen.
B. Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift (bilag 1)
Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder.
Overførsel af mer-/mindreforbrug, drift | Overført | Overføres | Tilføres |
| |||
2.1 Forsørgelse, aktivering og revalidering | -2,2 | -1,3 | 0,0 |
2.2 Erhverv | 0,0 | 0,7 | 0,5 |
2.3 Ungeenheden |
| -0,5 | 0,0 |
Total | -2,2 | -1,2 | 0,5 |
Bilag 1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”.
Merforbrug på politikområde 2.1 Forsørgelse, aktivering og revalidering udgøres primært at et merforbrug på 1,1 mio. kr. for Slagelse Sprogcenter. Fra 2020 til 2021 blev overført et merforbrug på 1,8 mio. kr. på området, som man har arbejdet på at nedbringe i 2021, dette er delvist lykkedes på trods af færre kursister grundet de lukkede grænser.
Mindreforbruget på politikområde 2.2 Erhverv, fremkommer hovedsagelig ved udskudte aktiviteter for Fødevareklynge samt forskydning i udbetaling til de tre Erhvervsforeninger. I forbindelse med coronahjælpepakken i 2020 fik erhvervsforeningerne forudbetalt deres tilskud for 2021, som medførte et merforbrug i 2020 på 450.000 kr. I forbindelse med overførselssagen for 2020/21 blev overførslerne nulstillet og derfor er der ikke sket en modregning for denne udbetaling. De budgetterede 450.000 kr. til erhvervsforeningerne skal derfor tilbageføres til Kassen, idet midlerne blev udbetalt allerede i budgetåret 2020 og altså ikke skulle til udbetaling i 2021.
C. Overførsel anlæg (bilag 2)
Regnskabsresultatet for 2021 viser for anlæg samlet uforbrugte anlægsbudgetter på 0,4 mio. kr.
Ved Budgetopfølgning 4 for 2021 forventedes uforbrugt anlægsbudget på 2,5 mio. kr.
Nedenstående tabel viser hvordan overførsler på anlæg overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder. En mere detaljeret oversigt kan ses i bilag 2.
Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb, anlæg | Overføres |
2.2 Erhverv | 0,4 |
Total | 0,4 |
De uforbrugte anlægsmidler på 0,4 mio. kr. vedr. anlægget Ny Trelleborg – den genskabte borg. Overføres til videre fremdrift af projekt Ny Trelleborg.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn” for Slagelse Kommune afsnit 1.3, som er godkendt af Byrådet den 29. marts 2016 med ændring vedr. overførsel af mindreforbrug.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindreforbrug for drift og anlæg eller udvalget kan for specifikke områder anbefale Økonomiudvalg og Byrådet, at der gives dispensationer for de nævnte hovedprincipper.
Vurdering
Administrationen anbefaler at kommunens styringsregler følges, og der overføres uforbrugte budgetrammer fra 2021 til 2022 som angivet i bilag 1 (drift) og bilag 2 (anlæg).
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Indstilling fra administrationen indebærer, at der vedr. drift skal overføres merforbrug på netto 1,2 mio. kr. fra 2021 til 2022.
Tilsvarende betyder indstillingen, at der samlet overføres uforbrugte anlægsbudgetter på anlægsprojekter for samlet 0,4 mio. kr.
Overførslerne finansieres over kassen.
Det indstilles at der omplaceres 200.000 kr. fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget (overførselsudgift) til Økonomiudvalget (serviceudgift), til analyse på ungeområdet, der er tale om EU-midler.
I hele 1.000 kr. | Politik-område | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bevillingsønske |
|
|
|
|
|
Drift – Forsørgelse, revalidering og aktivering | 2.1 | -1.323 |
|
|
|
Drift – Erhverv | 2.2 | 670 |
|
|
|
Drift – Ungeenhed | 2.3 | -540 |
|
|
|
Overførselsudgifter - Forsørgelse, revalidering og aktivering. | 2.1
| -200
|
|
|
|
Serviceudgifter | 1.2 | 200 |
|
|
|
Anlæg – Ny Trelleborg | 2.2 | 365 |
|
|
|
Finansiering |
|
|
|
|
|
Kassen | 1.4 | 828 |
|
|
|
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen og Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,
- at Orientering om foreløbigt regnskabsresultat for 2021 tages til efterretning
- at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der på drift på de respektive politikområder og enheder jf. bilag 1 overføres et samlet merforbrug på i alt 1,2 mio. kr., samt at uforbrugte midler vedr. erhvervsforeninger på i alt 0,5 mio. kr. tilføres kassen.
- at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der overføres et samlet uforbrugt anlægsbudget jf. bilag 2. til anlæg på i alt 0,4 mio. kr.
- at der fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget (pol. 2.1 - Overførselsudgift) til Økonomiudvalget (pol 1.2 - Serviceudgift) budgetomplaceres 200.000 kr. til analyse på ungeområdet.
Sagens forløb
09-03-2022 Erhvervs-, Beskæftigelses- og UddannelsesudvalgetAt 1 Til efterretning.
At 2 Anbefales.
At 3 Anbefales.
At 4 Anbefales.
4. Genåbning af budget 2022 (B)
Beslutning
At 1 Godkendt.
At 2 Udvalget ønsker, at administrationen udarbejder oplæg til besparelsesforslag.
John Dyrby Paulsen (A) og Ali Yavuz (A) stemmer imod med henvisning til, at (A) er imod genåbning af budget 2022.
1.Genåbning af budget 2022 (B)
Sagsnr.:Dok.nr.:Åbent
Kompetence
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.
Beslutningstema
Udvalget skal med udgangspunkt i godkendt tids- og procesplan og Byrådets beslutning omkring Genåbning af budget 2022 drøfte og beslutte udvalgets egen proces med henblik på at kunne levere forslag til besparelser på driften, samt prioritere udvalgets anlægsramme.
Sagens indhold
Økonomiudvalget har på møde d. 21. februar 2022 over for Byrådet indstillet, at Budget 2022 genåbnes på både drift og anlæg.
Drift
Økonomiudvalget indstiller, at besparelsesforslaget i 2022 på 104 mio.kr. tilføres 24 mio.kr. via kassen, hvorefter den samlede besparelse reduceres til 80 mio.kr., samtidig nulstilles 0,7% besparelse og manglende prisfremskrivning på art 2 og 4.
Fagudvalget skal med udgangspunkt i Økonomiudvalget og Byrådet tidligere drøftelser og beslutninger, samt materiale omkring Genåbning af budget 2022 komme med forslag til besparelser.
Anlæg
Økonomiudvalget har samtidig besluttet, at fagudvalgene skal prioritere deres anlægsramme med henblik på, at kommunens samlede anlægsramme i 2022 kan nedjusteres. Fagudvalgene skal med udgangspunkt nedenstående oversigter vurdere og prioritere om der er anlægsprojekter som ikke skal igangsættes, udskydes eller fremrykkes.
- Igangværende anlægsprojekter (overført fra 2021)
- Vedtaget anlægsbudget 2022
- Anlægsprojekter som i forbindelse med vedtagelse af budget 2022-2025 er udskudt
Byrådet træffer endelig beslutning om udvalgenes rammer for genåbning af budget 2022 på mødet d. 28. februar 2022.
Tidsplan for processen
- Marts 2022 - Drøftelser omkring Genåbning af budget 2022 og prioriteringsmuligheder
- April 2022 - Drøftelser omkring konkrete forslag til besparelser på drift og prioriteringer på anlæg, samt beslutning om materiale, som indgår Høring fra d.11. til 22. april 2022
- Maj 2022 - Forslag til besparelser og anlægsprioriteringer godkendes og videresendes til Byrådet.
Besparelsesforslag og anlægsprioriteringer behandles på Økonomiudvalget og Byrådet i maj 2022
Arbejdet omkring Genåbning af budget 2022 skal ses i sammenhæng med budgetlægningen for 2023-2026 og Økonomiudvalgets beslutning omkring gennemførelse af budgetanalyser.
Rammerne for budget 2023-2026 behandles og godkendes af Byrådet på mødet d. 28. marts 2022.
Retligt grundlag
Styrelseslovens § 37-40 omkring kommuners budgetlægning, vedtaget tids-procesplan proces for Genåbning af budget 2022, samt Økonomiudvalget/Byrådets beslutning om rammerne for Genåbning af budget 2022.
Handlemuligheder
Administrationen foreslår, at der i løbet af foråret gennemføres følgende proces:
- Marts 2022-
- Kan/skal og mulige omprioriteringer inden for rammen.
- Anlægsoversigter
- Klarlægning af behov for evt. dialogmøder
- April
- Udvalget træffer beslutning om besparelsesforslag og anlægsprioriteringer, som skal sendes i høring.
- Evt. dialogmøder
- Maj
- Med udgangspunkt i Byrådets rammesætning og høringssvar godkendes de besparelsesforslag og anlægsprioriteringer, som skal indgå i den videre proces for Genåbning af budget 2022
Udvalget kan foreslå konkrete temaer der ønskes drøftet, ligesom der kan ændres i hvornår de enkelte elementer drøftes.
Vurdering
Udvalgets arbejde omkring udarbejdelse af besparelsesforslag og anlægsprioriteringer skal ses i sammenhæng med kommunens samlede økonomiske udfordringer og medvirke til imødegåelse af disse udfordringer.
Administrationen bemærker at besparelsesforslag skal udarbejdes på serviceudgifter, disse er fremhævet i sagens bilag 1.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
- at udvalget drøfter og godkender proces for udarbejdelse af besparelsesforslag og anlægsprioriteringer på udvalgets område.
- at udvalget drøfter og kommer med bemærkninger til hvilke områder jf. bilag 1, de ønsker besparelsesforslag til.
Bilag
Sagens forløb
09-03-2022 Erhvervs-, Beskæftigelses- og UddannelsesudvalgetAt 1 Godkendt.
At 2 Udvalget ønsker, at administrationen udarbejder oplæg til besparelsesforslag.
John Dyrby Paulsen (A) og Ali Yavuz (A) stemmer imod med henvisning til, at (A) er imod genåbning af budget 2022.
5. Kompetenceplan 2022 (B)
Beslutning
At 1 Anbefales.
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal på baggrund af indstillinger fra fagudvalgene godkende kompetenceplanen, hvor kommunens opgaver er uddelegeret.
Sagens indhold
Byrådet vedtog den 9. december 2021 en styrelsesvedtægt gældende for 2022-2025. På baggrund heraf skal kommunens kompetenceplan opdateres således, at der er tale om en teknisk udmøntning af styrelsesvedtægten.
Administrationen har gennemgået kompetenceplanen fra tidligere byrådsperiode, i relation til styrelsesvedtægtens rammesætning til de nye udvalg mv. Konkret har cheferne haft kompetenceplanen til gennemlæsning i februar og er kommet med input, i relation til den nye udvalgsstruktur, og andre ændringer med udgangspunkt i styrelsesvedtægt og ny lovgivning.
De stående fagudvalg modtager på baggrund heraf et udkast til kompetenceplan, som ligger i forlængelse af tidligere kompetenceplan. Udvalgene skal behandle udkastet. På baggrund af udvalgenes tilbagemeldinger skal Byrådet godkende kompetenceplanen. Udkastet er i bilag 2. Tilføjelser og ændringer er markeret med rød.
Principperne bag kompetenceplanen er vedhæftet som bilag 1. Bilaget beskriver blandt andet forholdet mellem Styrelsesloven, Styrelsesvedtægten og kompetenceplanen.
Følgende principper er grundlæggende for kompetenceplanen:
Tværgående politikker er Byrådets kompetence. Det samme gælder overordnede serviceniveauer omfattende alle kommunens borgere. Politikker og serviceniveauer på de enkelte fagområder er udvalgenes kompetence. Det samme gælder udmøntningen af de tværgående politikker i strategier inden for de enkelte fagområder. Opdatering af serviceniveauerne med baggrund i f.eks. ændret lovgivning, hvor der ikke ændres væsentligt på serviceniveauet, er administrationens kompetence, eventuelt med efterfølgende orientering af det relevante fagudvalg.
Indgreb (eller håndhævelse af en fastsat pligt, f.eks. tilslutningspligt) er administrationens kompetence med efterfølgende orientering af udvalget i de generelle typer af sager, hvor udvalget måtte ønske det (fordi der er tale om enkeltsagsbehandling med baggrund i en allerede fastlagt ramme).
Støtte fra midler under udvalgets område er udvalgets kompetence (meddelelsen af støtten beror på et skøn). Denne kompetence kan eventuelt udøves gennem fastsættelse af retningslinjer, som administrationen forvalter i forhold til enkeltansøgninger.
Retligt grundlag
Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt fra den 9. december 2021.
Handlemuligheder
Fagudvalgene kan:
A. Indstille det præsenterede oplæg til kompetenceplan på udvalgets område med eller uden ændringer.
Byrådet kan:
B. Helt eller delvist godkende oplægget til kompetenceplan på baggrund af fagudvalgenes indstillinger.
C. Afvise det samlede oplæg til kompetenceplan og bede fagudvalg og administration om at udarbejde et nyt fælles oplæg.
Vurdering
Det anbefales, at den foreslåede kompetenceplan godkendes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Kompetenceplanen skal ses som en uddybning af den delegation, som allerede fremgår af den vedtagne styrelsesvedtægt.
Indstilling
Den konstituerede kommunaldirektør indstiller,
- at Fagudvalgene indstiller handlemulighed A til Byrådets godkendelse.
- at Byrådet godkender handlemulighed B
Sagens forløb
28-02-2022 SundhedsudvalgetAt. 1 godkendt.
01-03-2022 Klima- og Miljøudvalget
Ad 1: Anbefales.
01-03-2022 Seniorudvalget
At. 1. Godkendt.
02-03-2022 Børne- og Ungeudvalget
Godkendt
02-03-2022 Socialudvalget
Godkendt med bemærkning om, at der skal pågå en teknisk tilretning af den eksisterende udgave, således at systematikken i kompetenceplanen er mere ensartet.
Udvalget ønsker at blive orienteret om de tekniske tilretninger forud for oversendelse til ØU og Byråd.
03-03-2022 Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Ad 1; anbefales, idet trafiksikkerhedsprojekter forlægges udvalget til orientering.
03-03-2022 Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
At 1. Godkendt. Handlemulighed A indstilles til Byrådet.
09-03-2022 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
At 1 Anbefales.
21-03-2022 Økonomiudvalget
Beslutning ikke frigivet
28-03-2022 Byrådet
Beslutning ikke frigivet
6. Forretningsorden Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget (B)
Beslutning
Godkendt med bemærkning om, at dagsordenen udsendes senest fire dage før et udvalgsmøde, dog ikke senere end torsdag kl. 19 ugen før af hensyn til gruppemøder.
Kompetence
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal beslutte forretningsorden for perioden 2022-2025.
Sagens indhold
Det følger af styrelsesloven, at de stående politiske udvalg selv fastsætter deres forretningsorden.
Efter ønske fra det politiske niveau er der arbejdet på enslydende forretningsordener for alle stående politiske udvalg.
I bilag 1 ses forslag til forretningsorden.
Retligt grundlag
Styrelsesloven § 20, stk. 3.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan godkende forretningsordenen i bilag 1 som den foreligger eller med ændringer.
Vurdering
Det anbefales, at udvalget vedtager udkastet til forretningsorden, således at forventningsafstemningen omkring samarbejdet i udvalget er på plads.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
- at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender udkast til forretningsorden.
Sagens forløb
09-03-2022 Erhvervs-, Beskæftigelses- og UddannelsesudvalgetGodkendt med bemærkning om, at dagsordenen udsendes senest fire dage før et udvalgsmøde, dog ikke senere end torsdag kl. 19 ugen før af hensyn til gruppemøder.
7. Ekstraordinært udvalgsmøde i april 2022 (B)
Beslutning
Afholdes den 1. april 2022 i forbindelse med 14-12-møde.
Kompetence
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte tidspunkt for afholdelse af ekstraordinært udvalgsmøde i april 2022.
Sagens indhold
I forbindelse med genåbning af budget 2022 og budget 2023-2026 skal der afholdes ekstraordinære fagudvalgsmøder i april 2022.
Retligt grundlag
Styrelsesloven § 20, stk. 1 - Økonomiudvalget og hvert stående udvalg træffer for hvert regnskabsår beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal afholdes.
Handlemuligheder
A. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte, at udvalget afholder ekstraordinært møde torsdag den 7. april 2022, kl. 16.30-19.00.
B. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte, at udvalget afholder ekstraordinært møde på et andet tidspunkt i uge 14.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
- at Erhvervs-, Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget beslutter tidspunkt for afholdelse af ekstraordinært udvalgsmøde i april 2022.
Sagens forløb
09-03-2022 Erhvervs-, Beskæftigelses- og UddannelsesudvalgetAfholdes den 1. april 2022 i forbindelse med 14-12-møde.
8. Program 14-12-møde (B)
Beslutning
Godkendt med bemærkning om, at der afholdes ekstraordinært udvalgsmøde fredag den 1. april.
Kompetence
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte programmet for udvalgets 14-12-møde den 1.-2. april 2022.
Sagens indhold
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har ved deres møde den 7. februar 2022 besluttet at afholde et 14-12-møde den 1.-2. april 2022. Samtidig afgav udvalget input og ønsker til mødets indhold.
På baggrund af udvalgets tilbagemeldinger har administrationen udarbejdet udkast til et program jf. bilag 1. Heraf fremgår det, at mødet inddeles i fire blokke: Erhverv, Beskæftigelse, Uddannelse og Politisk dialog - der er tillige indlagt 2:2- og plenumdialoger undervejs i programmet.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
- Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte at følge administrationens oplæg (bilag 1) til program for udvalgets 14-12-møde.
- Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan beslutte et andet program for udvalgets 14-12-møde.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at det program der lægges op til i bilag 1 vil sikre, at udvalget får en bred introduktion til sit kompetenceområde samt gode muligheder for politiske dialoger og dermed et godt afsæt for sit virke.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
- at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter programmet for udvalgets 14-12-møde den 1.-2. april 2022.
Sagens forløb
09-03-2022 Erhvervs-, Beskæftigelses- og UddannelsesudvalgetGodkendt med bemærkning om, at der afholdes ekstraordinært udvalgsmøde fredag den 1. april.
9. Input til kommende møder (B)
Beslutning
Godkendt med bemærkning om, at udvalget ønsker at blive orienteret om integrationsområdet i lyset af den aktuelle situation i Ukraine.
Kompetence
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende oversigten over sager til behandling på udvalgets kommende møder.
Sagens indhold
Administrationen udarbejder løbende en oversigt over sager til behandling på kommende møder i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.
Oversigten opdateres forud for hvert møde.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
- at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender oversigten over punkter til behandling på udvalgets kommende møder.
Sagens forløb
09-03-2022 Erhvervs-, Beskæftigelses- og UddannelsesudvalgetGodkendt med bemærkning om, at udvalget ønsker at blive orienteret om integrationsområdet i lyset af den aktuelle situation i Ukraine.
10. Presse (B)
Beslutning
Drøftet.
Kompetence
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
- at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet
Sagens forløb
09-03-2022 Erhvervs-, Beskæftigelses- og UddannelsesudvalgetDrøftet.
11. Godkendelse af referat (B)
Beslutning
Godkendt.
Kompetence
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget.
Beslutningstema
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget skal godkende referatet.
Indstilling
Arbejdsmarkedschefen indstiller,
- at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget godkender referatet.
Sagens forløb
09-03-2022 Erhvervs-, Beskæftigelses- og UddannelsesudvalgetGodkendt.