12. Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse (D)
12. Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse (D)
Sagsnr.: 330-2018-69582 Dok.nr.: 330-2018-558172 Åbent
Kompetence: Erhvervs- og teknikudvalget
Beslutningstema
Drøftelse af aftalen om etablering af tværkommunale
erhvervshuse som følge af forenkling af erhvervsfremmestrukturen, som den er
fremlagt i forslag til lov om erhvervsfremme.
Baggrund
Den 23. oktober fremsatte erhvervsministeren forslag til ny
lov om erhvervsfremme (se bilag 1). Loven bliver 1. behandlet den 8. november.
I forlængelse af loven har KL fremsendt ”Aftale om etablering af tværkommunale
erhvervshuse” (se bilag 2) til alle 98 borgmestre, KL's bestyrelse samt alle 98
kommunaldirektører.
Den nye lov om erhvervsfremme betyder en større ændring af
hele erhvervsfremmestrukturen og betyder bl.a. at der etableres nogle
tværkommunale erhvervshuse mens Væksthusene nedlægges. Etableringsaftalen
beskriver samarbejde og rollefordelingen mellem den lokale kommunale
erhvervsservice og de tværkommunale erhvervshuse.
Aftalen mellem regeringen og DF om forenkling af
erhvervsfremmesystemet fastlægger,
· at der etableres 6 erhvervshuse med særskilte bestyrelser og 6
filialer
· at erhvervshusene skal fungere som stærke kompetencecentre, der
samler de specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling
· at ydelserne i de tværkommunale erhvervshuse og i enkeltkommuner
ikke må være overlappende.
Af aftale om kommunernes økonomi for 2019 fremgår endvidere,
at ”Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den
indsats, der foregår i kommunerne enkeltvist, bliver nærmere beskrevet i en
rammeaftale mellem regeringen og KL”.
Denne aftale fastlægger etableringen af de tværkommunale
erhvervshuse, økonomi samt samarbejde og arbejdsdeling mellem den tværkommunale
indsats i erhvervshusene og indsatsen i de enkelte kommuner. Parterne
forpligter sig med denne aftale til, at arbejdsdelingen respekteres og
overholdes.
Organisering
I Region Sjælland etableres et erhvervshus i Sorø med en
filial i Vordingborg. Der etableres altså en samlet bestyrelse, der ansætter en
direktør, som varetager den daglige drift af erhvervshuset i Sorø og filialen i
Vordingborg. (På side 3 beskrives bestyrelsessammensætningen)
KKR varetager en styrende rolle for Erhvervshusene, og skal inddrages
i udarbejdelsen af erhvervshusenes bidrag til erhvervsfremmestrategien. KKR
indgår bl.a. årlige resultatkontrakter med erhvervshusene om konkrete mål og
indsatser.
Arbejdsdeling mellem erhvervshuse og kommuner
Kommunerne er den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet
og kan bl.a. levere grundlæggende erhvervsfremmeydelser herunder 1:1
vejledning. Kommunerne kan også varetage lokal erhvervsudvikling og udvikling
af lokale rammevilkår.
Erhvervshusene varetager den specialiserede erhvervsservice
herunder automatisering, digitalisering, generationsskifte, ny teknologi,
innovation, specialiseret organisationsudvikling, eksport, finansiering,
internationalisering, nye forretningsmodeller mv.
Det er centralt, at der ikke må være overlap imellem
kommunernes og erhvervshusenes erhvervsservice. Umiddelbart er der ikke noget i
beskrivelsen af arbejdsdelingen, som begrænser kommunernes lokale
erhvervsservice i forhold til, hvordan det er på nuværende tidspunkt. Aftalen
er dog ikke videre præcis i sin afgrænsning af kommunernes og erhvervshusenes
roller. Praksis bliver derfor afgørende for, hvilken betydning aftalen får for
den kommunale erhvervsservice. Det er derfor uklart om aftalen kommer til at
begrænse den kommunale basale erhvervsservice.
Finansiering
Kommunerne finansierer erhvervshusenes basisbevilling med
161,8 mio. kr. årligt. Samlet set forventes følgende finansiering til den nye
erhvervsfremmestruktur:
Mio. kr. årligt | Gammel struktur | Ny struktur |
Lokale erhvervsfremmeudgifter | 500 | 320 |
Væksthuse/Erhvervshuse | 106,8 | 161,8 |
Digital erhvervsfremmeplatform | 0 | 25 |
Borgernær velfærd | 0 | 100 |
I alt | 606 | 606 |
(Tabel fra KL)
Se tids- og finansieringsplan i bilag 3
Økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune ved
vedtagelsen af den nye Lov om erhvervsfremme
Som følge af ovenstående oversigt fremkommer nedenstående
udregning af de økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune:
Slagelse Kommune – Økonomi til
Erhvervsfremme/erhvervsservice | Nuværende økonomi (2018) | Budget 2019 (omprioritering som følge af ny lov om
erhvervsfremme) (PL reguleret) | Bemærkninger |
Slagelse Erhvervscenter | 8.172.208 | 8.570.740 | |
Væksthus Sjælland | 1.448.928 | 0 | |
Tilskud til Erhvervshuse * | 0 | 2.260.000 | Merbidrag på 811.072 kr. |
Erhvervsfremmeplatformen ** | 0 | 360.000 | Merbidrag på 360.000 -trækkes via bloktilskud |
Sum | 9.621.136 | 11.190.740 | |
Difference | | | 1.171.072 |
* Slagelse udgør 9,45% af
befolkningen i Region Sjælland, som er den nøgle, der er brugt til udregning af
Slagelse Kommunes andel af Erhvervshusenes økonomi.
** Slagelse udgør 1,44% af den
samlede danske befolkning, som er den nøgle, der er brugt til at udregne
Slagelse Kommunes andel af den nye erhvervsfremmeplatform.
Fordi finansieringen af erhvervsfremmeplatformen reguleres
via bloktilskuddet, skal kommunerne ikke budgettere med denne ekstraudgift. Det
betyder dog en reduktion i bloktilskuddet. Men erhvervshusene bliver dyrere end
væksthusene, og det skal kommunerne finde finansiering til. Her forventes en
merudgift for Slagelse Kommune på 811.072 kr. om året. Det er forventningen fra
Erhvervsministeriet, at den nye struktur og opgavefordeling vil gøre, at
kommunerne kan effektivisere erhvervsserviceområdet, og at man på den måde ikke
vil opleve en øget finansiering af erhvervsfremmeområdet.
Ud over den direkte
omprioritering til erhvervshusene forventes kommunerne at kunne spare
yderligere 100 mio. kr. på landsplan om året ved disse effektiviseringer
svarende til 1.440.000 kr. for Slagelse Kommune om året, som
erhvervsministeriet anbefaler omprioriteres til borgernær velfærd. Ud fra
Erhvervsministeriets beregninger vil Slagelse Kommune altså kunne spare
2.611.072 kr. om året på den lokale erhvervsservice ved den nye struktur.
Retligt
grundlag
Lov om erhvervsfremme.
Handlemuligheder
Orienteringen tages til efterretning
Vurdering
Orienteringen tages til efterretning
Opmærksomhedspunkter som følge af den nye
erhvervsfremmestruktur
1. KKR får en helt
ny og meget central rolle i forhold til udmøntning af den nye
erhvervsfremmestruktur
2. Der er en
direkte økonomisk konsekvens af den nye erhvervsfremmestruktur for de kommunale
budgetter
3. Hvordan sikrer
vi, at vi får mest muligt ud af de nye erhvervshuse? - Samarbejdsaftalen med
Slagelse erhvervscenter kan bruges til at understøtte, at der etableres et godt
samarbejde mellem Slagelse Erhvervscenter og det nye erhvervshus.
4. Der er en ny
spiller på banen, som er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Aftalen har økonomiske konsekvenser for Slagelse Kommune -
Se økonomi under baggrund.
Konsekvenser
for andre udvalg
Samarbejdsaftalen med Slagelse Erhvervscenter.
Indstilling
Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.
at Erhvervs- og Teknikudvalget drøfter aftalen om etablering af
Erhvervshuse og konsekvenserne for Slagelse Kommune
Beslutning i Erhvervs- og
Teknikudvalget den 5. november 2018:
Fraværende:
Drøftet.
Udvalget forudsætter at etableringen af Erhvervshuset bliver
udgiftsneutral for Slagelse Kommune.