Erhvervs- og Teknikudvalget (2018-2021) – Referat – 6. december 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2021-370943                                          Åbent

Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget godkender dagsordenen.

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. december 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Godkendt.

2. Beslutning om udbud af Fribusserne blå og rød rute (B)

2.     Beslutning om udbud af Fribusserne blå og rød rute (B)

Sagsnr.: 330-2021-89614               Dok.nr.: 330-2021-403112                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget skal tage stilling til, om Fribus 2.0 - rød og blå rute, der betjener landdistrikterne syd for Slagelse, skal fortsætte, og hvilke drivmidler busserne skal køre på.

Sagens indhold

Fribusserne rød og blå blev implementeret ifm. skolestart. Kontraktperioden på buslinjen er fra august 2021 til og med juli 2022. Fortsætter Fribussen i kommunal regi, skal linjen udbydes i et EU-udbud, som skønnes at tage 6 måneder.

Evaluering

Administrationen har i oktober 2021 gennemført en brugerundersøgelse og passagertælling. Undersøgelserne viser en generel tilfredshed blandt brugerne, passagertilvækst i landdistrikter, men også at der er et uudnyttet passagerpotentiale, se vedlagte bilag 1 (Evaluering af fribussen - Kun brugere) og bilag 2 (Evaluering af fribussen – Ikke brugere), og passagertal i bilag 3.

Følgegruppens ønsker

Følgegruppen kom i november 2021 med følgende anbefalinger til Erhvervs- og Teknikudvalget:

Forslag 1 - Rød rute: Udvidet bybuskørsel i Skælskør ad Lovsøgade og Rådmandsgade, så der opnås forbindelse til læge- og aktivitetshus samt forbindelse til Skælskør og Eggeslevmagle skoler – (bilag 4).

Forslag 2 - Blå rute: Omlægning af ruten så Fribussen kører til Bøstrup på strækningen mellem Rosted og Sørbymagle – (bilag 5).

Derudover fire nye ekstraafgange på Blå rute - én om morgen og tre nye afgange om eftermiddagen.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens § 26.

Bekendtgørelse nr. 665 om befordring af elever i Folkeskolen (§1-5).

EU's Forsyningsdirektiv.

Kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

A.    Udvalget kan beslutte at fortsætte med Fribus 2.0 i kommunalt regi, ev. med følgegruppens tre forslag.

Hvis handlemulighed A vælges, skal udvalget samtidig tage stilling til miljømæssige krav, dvs. hvilke muligheder for drivmidler der kan bydes ind med i udbuddet (bilag 6). Der anføres nedenfor 3 valgmuligheder.

1.    Udbyde kørslen med fossile busser, dvs. diesel.

2.    Udbyde kørslen med fossilfrie busser, dvs. biogas, HVO- diesel, el eller brint.

3.    Udbyde kørslen med emissionsfri busser, dvs. el eller brint.

Fossile busser vil være billigst i drift, mens driftsudgifter for fossilfrie busser skønnes at blive 10 pct. dyrere, svarende til 0,33 mio. kr. årligt. Emissionsfrie busser vil medføre den højeste pris - 30 pct. mere ift. i dag, svarende til 1 mio. kroner årligt (bilag 6).

B.   Udvalget kan beslutte at fribusprojektet skal stoppe. Hvis udvalget vælger denne løsning, skal de nedlagte Movia-buslinjer 496, 497, 498, 433 genoprettes, for at sikre skolekørsel og budgettet skal forøges med ca. 1,4 mio. kr. årligt.

Vurdering

Med baggrund i brugerundersøgelsens resultater og det øgede passagertal i landdistrikter anbefaler administrationen, at linjerne skal fortsætte i kommunal regi og at forberedelserne til EU- udbuddet sættes i gang fra januar 2022 og at handlemulighed A2, dvs. fossilfrie busser, vælges ved gennemførelse af udbud, mens de fire ekstra afgange på blå rute udbydes som dieselbusser.

Effekten af forslag 1 – rød linje:

Ændringen medfører, at busbetjeningen med gratis fribusser udvides fra 5 til 7 distrikts-skoler, som tilgodeser majoriteten af skoleelever syd for Slagelse.

Forbedringen i Skælskør sker på bekostning af busbetjeningen i Boeslunde, som ikke har haft en eneste passager på rød rute. Administrationen vurderer derfor, at Boeslunde ikke vil opleve nogen konsekvenser, når linjen omlægges.

Effekten af forslag 2 – blå linje:

Omlægningen af ruten til Bøstrup vil tiltrække flere passagerer, pga. et forholdsvis højt antal skolesøgende børn i området.

Den nye morgen- og eftermiddagsafgange på blå rute skaber et større passagergrundlag, da forslagene imødekommer ønsker fra borgere, der ikke benytter fribuslinjerne i dag (Rapport – Ikke brugere, bilag 2). Ekstra afgange vil tilgodese elever fra Antvorskov skole og pendlere.

Det foreslås, at udvidelsen af den Blå rute sker på bekostning af nedlæggelse af tre afgange på rød rute kl. 8.10; 9.35 og 17.35, som har meget lave passagertal (bilag 3). Pga. det lave passagertal vurderes det, at ruten ikke er efterspurgt i formiddagstimerne og de sene eftermiddagstimer.

Sammenfattet vil ovenstående forslag forbedre busbetjeningen i landdistrikter syd for Slagelse og det antages, at flere passagerer vil gøre brug af kommunens kollektive transporttilbud.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Eventuelle økonomiske konsekvenser er afhængig af udvalgets beslutning af valg af drivmiddel og i høj grad af de tilbud der modtages på udbuddet. De i bilag 6 anførte udgifter er derfor anslået, og beror på erfaringer fra Fribus 1.0.

Det skønnes, at samtlige ekstra afgange på blå rute er omkostningsneutrale, under forudsætning af at ekstrakørslerne kan gennemføres med en almindelig diesel- bus. En anden vigtig forudsætning for at ekstrakørslerne på blå rute er omkostningsneutrale er, at der afbestilles tre afgange på rød rute. 

Udbudsmaterialet indebærer således, at hovedlinjerne skal udbydes som fossilfrie busser, mens de fire ekstrakørsler skal udbydes som Diesel- busser af økonomiske årsager. 

Tværorganisatoriske besparelser som eksempelvis sparede udgifter for skolebuskort tilgår Børne- og Ungeudvalget, som er cirka 0,15,- mio. kroner årligt (2018/2019- tal).

Tværgående konsekvenser

Fribussen understøtter både børn og unges mulighed for at komme til skole og uddannelsessted, hvilket ligger i tråd med kommunens fokus på landdistriktsudvikling og øget bosætning på landet. Fribussen er med til at binde landdistrikterne syd for Slagelse sammen, hvilket fremmer adgangen til andre kommunale services.

Indstilling

     Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.      at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter at fribusprojektet videreføres.

2.      at forslag til ny ruteføring på rød og blå rute implementeres

3.      at der arbejdes videre med ekstra afgange på blå rute, jf. bemærkninger under sagens indhold, og at dette sker på den præmis, at ekstra afgange kan gennemføres med en ikke ny dieselbus.

4.      at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter at EU-udbuddet igangsættes, og at der vælges handlemulighed A2 (fossilfrie busser).

Bilag

330-2021-409344

Bilag 1 - Rapport_KUN brugere

330-2021-409343

Bilag 2 - Rapport_IKKE brugere

330-2021-409339

Bialg 3 - Passagertælling_november 2021

330-2021-422644

Bilag 4 - Forbedringer_Rød_Rute

330-2021-422642

Bilag 5 - Forbedringer_Blå_Rute

330-2021-417100

Bilag 6 - Drivmidler

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. december 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

At 1 til at 4: Godkendt.

Anne Bjergvang (A) anbefalede, at man massivt sætter ind overfor ældre med information om Flextur landtakst og Flextur APP, herunder særligt i Dalmose og Skælskør/Boeslunde området.

Henrik Brodersen (O) ønsker løsning A1.

3. Evaluering af Trafiksikkerhedsudvalget - ETU (B)

3.     Evaluering af Trafiksikkerhedsudvalget - ETU (B)

Sagsnr.: 330-2015-7807                 Dok.nr.: 330-2021-387960                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget skal drøfte om Trafiksikkerhedsudvalget skal fortsætte og i givet fald hvordan i den nye byrådsperiode.

Sagens indhold

Trafiksikkerhedsudvalget er et rådgivende udvalg for Erhvervs- og Teknikudvalget, som skal arbejde med vision, strategi, mål og prioritering for trafiksikkerhedsarbejdet. Trafiksikkerhedsudvalget har d. 11. november 2021 evalueret udvalget iht. Kommissoriet (se bilag), her drøftede Trafiksikkerhedsudvalget om vision, strategi og udvalgets sammensætning.

Trafiksikkerhedsudvalgets evaluering:

Sammensætningen af Trafiksikkerhedsudvalget kan med fordel ændres til at gå mere i retning af øvrige dialoggrupper, med flere interessenter og mindre politisk deltagelse (anbefaler 1-2 politiker).

Af interessenter kan f.eks. nævnes:

·         Kørelærerforeningen

·         Ældrerådet

·         Handicaprådet

·         SKE (Slagelse Kommunes Elevråd)

·         Landliv i Slagelse Kommune (paraplyorganisation for lokalrådene)

·         Bymidtegrupperne

·         Politiet

·         Afdeling for Skole

Endvidere anbefaler Trafiksikkerhedsudvalget at dagsorden, referat mv. afspejler Trafiksikkerhedsrådet som en mere uformel dialoggruppe end tilfældet er i dag. Med rådgivning om det principielle

for trafiksikkerhedsarbejdet i Slagelse Kommune og ikke på enkelt projekter.

Digitale møder kan tænkes ind.

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen

Handlemuligheder

Sagen drøftes med udgangspunkt i Trafiksikkerhedsudvalgets bemærkninger med henblik på at administrationen udarbejder et forslag til kommissorium til det nye fagudvalg/byråd (byrådet godkender kun den politiske bemærkning).

Vurdering

Trafiksikkerhedsudvalget er en vigtig dialoggruppe, som er med til at varetage en bred interesse indenfor trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsudvalgets arbejde har været vigtig for prioriteringen af projekter og udvalget har kommet med anbefalinger til principielle retninger. Dermed har det også været med til at forbedre trafiksikkerheden og styrket uheldsbekæmpelse i Slagelse Kommune.

En bredere sammensætning med flere interessenter, vil styrke udvalgets arbejde og funktion.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Sagen drøftes, hvorefter der udarbejdes et nyt kommissorium med udgangspunkt i Trafiksikkerhedsudvalgets anbefalinger.

Bilag

330-2018-458548

Bilag 1 - Kommissorium for Trafiksikkerhedsudvalget i Slagelse Kommune

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. december 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Godkendt.

4. Disponering af afsat budget til dykkerfaciliteter og trafiksikkerhedsprojekter (B)

4.     Disponering af afsat budget til dykkerfaciliteter og trafiksikkerhedsprojekter (B)

Sagsnr.: 330-2021-67790               Dok.nr.: 330-2021-409468                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om disponeringen af overskydende midler, som ved aflæggelsen af anlægsregnskaber blev besluttet anvendt til dykkerfaciliteter og udskudte trafiksikkerhedsprojekter.

Sagens indhold

Byrådet besluttede på møde d. 25. oktober 2021 pkt. 4. at mindreforbruget fra de aflagte anlægsregnskaber indenfor Drift og Teknik på 2.1 mio.kr (2,074 mio. kr.) skal anvendes til dykkerfaciliteter i Halsskov Færgehavn samt udskudte trafiksikkerhedsprojekter.

Dykkerfaciliteter:

Udvalget besluttede på mødet den 4. oktober 2021, at disponere et areal af Halsskov Færgehavn til anvendelse for dykkerfaciliteter. Dansk Sportsdykkerforbund og lokale dykkerklubber i Korsør og Slagelse ønsker, at etablere en dykkerplatform og et dykkermiljø i Halsskov Færgehavn og er i gang med at søge finansiering via fonde og LAG m.v.

I første omgang søges der midler til etablering af en befæstet handicapvenlig adgangsvej ned i det sandopfyldte færgeleje, hvor der etableres simple faciliteter til brug for dykkerne, så som møblering, flagstang m.m. Dernæst en trappeadgang hen over stensætningen og videre ned på bunden af havnebassinet. Som et tredje element ønsker dykkerne etablering af objekter på bunden af havnebassinet samt skylle og omklædningsfaciliteter i det sandfyldte færgeleje.

Etableringsomkostningen er vurderet til ca. 2 mio. kr., med en medfinansiering fra Slagelse Kommune på 50% samt en afsat ramme til rådgivning og byggeledelse m.v. svarende til en samlet kommunal udgift på 1.2 mio. kr.

Projektet anlægges med kommunen som bygherre og tilrettelægges i et tæt samarbejde med dykkerne i takt med at den eksterne finansiering falder på plads.

Trafiksikkerhedsprojekter:

Der er trafiksikkerhedsprojekter, som er sat på �pause� på grund af anlægsstoppet. Der udestår bl.a. projekter i Flakkebjerg og ved Valbyvej/Kierulffsvej, Sorøvej, Kalundborgvej mv.

Der er til sagen vedlagt en oversigt over trafiksikkerhedsprojekter (status september 2021).

Såfremt udvalget vælger at afsætte 1.2 mio. kr. til dykkerfaciliteter foreslås den resterende ramme på 0,9 mio. kr. overført til at indgå i en samlet prioritering af indsatser på trafiksikkerhedsområdet i 2022 – prioriteret af det nye udvalg.

Retligt grundlag

Kasse- og regnskabsregulativet

Handlemuligheder

Udvalget skal disponere 2,1 mio. kr. til henholdsvis dykkerfaciliteter og trafiksikkerhedsprojekter.

Udvalget kan vælge at disponere 1.2 mio. kr. til dykkerfaciliteter under forudsætning at der tildeles LAG og fondsmidler til projektet, og lade de resterende 0.9 mio. kr. indgå og blive prioriteret sammen med den samlede anlægsramme for trafiksikkerhedsprojekter i 2022 jf. ovenstående.

Eller 

Disponere midlerne ud fra en anden konkret prioritering af projekter, såvel mellem dykkerfaciliteter / trafiksikkerhedsforanstaltninger og mellem øvrige projektiltag.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at udvalget disponere budgettet jf. ovenstående og at midlerne tildeles under forudsætning af at der sker medfinansiering gennem LAG og fondsmidler.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er oprettet �anlæg 297 Dykkerfaciliteter Halsskov Færgehavn�, hvor budgettet for nuværende er placeret. Herfra skal der omplaceres i henhold til udvalgets disponering til eksempelvis �anlæg 94 Trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger�

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske

 

 

 

Drift

 

 

 

 

Anlæg

 

2.074 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget beslutter at disponere midlerne med: 1.2 mio. kr. til det konkrete dykkerprojekt med de givne forudsætninger, og lade de resterende 0.9 mio. kr. indgå og blive prioriteret sammen med den samlede anlægsramme for trafiksikkerhedsprojekter i 2022.

Bilag

330-2021-409658

Bilag 1 - Status på projekter 2021_01 okt 2021

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. december 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Godkendt.

5. Forskønnelsesprojekt på Nytorv i Slagelse (O)

5.     Forskønnelsesprojekt på Nytorv i Slagelse (O)

Sagsnr.: 330-2021-50340               Dok.nr.: 330-2021-395843                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget orienteres om status på forskønnelsesprojekt på Nytorv i Slagelse.

Sagens indhold

Business Slagelse er blevet tildelt en del af en pulje, som efter erhvervsforeningens ønske, bruges til at forskønne Nytorv. Forslaget til disponering af den samlede puljes midler blev godkendt på møde i Erhvervs- og Teknikudvalget den 3. maj 2021, dok. nr. 330-2021-146748. Forskønnelsesprojektets økonomiske ramme er sat til 1,25 mio. kr.

Projektet indebærer en ny disponering af Nytorv, samt nyt byrumsinventar. Herunder to containere. Planafdelingen bistår Business Slagelse med projektet. Entreprenørservice er ligeledes involveret i processen.

Det overordnede koncept og disponeringen af torvet er fastlagt ud fra:

·         Business Slagelses ønsker til anvendelse og byrumsinventar.

·         At disponering og inventar ikke må være til hinder for torvets funktion som ramme for de eksisterende, tilbagevendende arrangementer.

·         Inddragelse af stadeholderne. Stadeholdernes placering er drøftet og fastlagt i samråd med stadeholderne.

·         Så vidt muligt, at genbruge eksisterende byrumsinventar.

·         At projektet er af midlertidig karakter. Ved vedtagelse af kommuneplan 2021, vedtages også Masterplan for Slagelse. I denne foreslås Nytorv renoveret i perioden 2026-2028. Tidsplanen er dog vejledende, da de enkelte projekter kræver politisk stillingtagen.

Torvet inddeles i fire følgende områder, som vist på bilag 1:

Område med kulturcontainere

Hjørnet mod Dansk Bank indrettes med 2, isolerede 20 fods showroomcontainere med sidedøre. Containerne har pop-up funktion, og kan anvendes til forskellige, korterevarende formål indenfor kunst, kultur, handel, information mm. Grundet containernes placering, stilles der ikke krav til flytbarhed i forbindelse med arrangementer. Containerne kan derfor også bruges i sådanne sammenhænge. Det forventes at der etableres et trædæk, for at skabe et miljø omkring containerne. Hertil bearbejdes containernes ydersider så de, så vidt muligt, tilpasses omgivelserne. To figurer af maskotterne Ester & Vester placeres i området.

Område til ophold

Mod vest etableres et område til ophold og beplantning. To eksisterende vippebænke og stålkummer med beplantning genbruges. Der etableres flere siddepladser ved at montere mindre trædæk på stålkummerne. Hertil suppleres med større stålkummer med mindre træer, tilsvarende dem på Rådhuspladsen. Alle elementerne kan flyttes i forbindelse med arrangementer.

Område til leg og bevægelse

Langs Nygade etableres et område til leg og bevægelse. Områdets afgræsning markeres i belægningen, og inventaret består af simple legeelementer. Begge dele udføres i neutrale farver. Det forventes at belægningen udføres i enten asfalt og/eller faldunderlag. Hertil forventes det at genbruge en del af eksisterende, lysegrønne moduler. Bænken med beplantning langs vejforløbet genbruges med samme placering, således at legeområdet afskærmes mod vejen.  Da området benyttes i forbindelse med arrangementer, etableres legeelementer som enten kan flyttes eller dækkes med køreplader.

Område til stadeholdere

Det primære område til stadeholdere placeres i torvets nordøstlige hjørne. De to eksisterende madvogne placeres nord for hækken mod Nygade. Det er, efter afklaring af stadeholdernes nye placering, blevet besluttet at der kan opstilles yderligere to madvogne. Disse kan fint indgå i det primære område syd for bøgehækken. Madvognene kan forsynes med el fra strømforsyningen placeret ved hækken.

I skrivende stund er Business Slagelse ved at indhente tilbud fra diverse leverandører. Hertil er entreprenørservice ved at udarbejde tilbud, på de opgaver, de vil være behjælpelige med. Et endeligt samlet tilbud vil foreligge inden årets udgang.

Eftersom projektet består at flere uafhængige dele, vil etableringen sandsynligvis opdeles i etaper med start i begyndelsen af det nye år.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Erhvervs- og Teknikudvalget kan vælge at tage orienteringen til efterretning.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Projektet finansieres af afsat pulje til erhvervsforeningerne.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Miljø-, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Udvalget tager sagen til efterretning.

Bilag

330-2021-403984

Bilag 1 - illustration, oversigt over områderne

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. december 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Taget til efterretning.

Anne Bjergvang (A) ser med bekymring på containere på Nytorv. Det vil ikke forskønne området.

6. Godkendelse af digitaliseringsprojekt energiledelse (B)

6.     Godkendelse af digitaliseringsprojekt energiledelse (B)

Sagsnr.: 330-2021-94149               Dok.nr.: 330-2021-422627                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget tage stilling til, om det opstillede digitaliseringsprojekt for udvidelse af databaseret energiledelse skal udføres inden for de planlagte rammer (projektbeskrivelse og budget).

Sagens indhold

Center for Kommunale Ejendomme har ansøgt om tilsagn til tilskud til et projekt omhandlende udvidelse af databaseret energiledelse i Slagelse Kommune. Tilsagnet er søgt i Energistyrelsens tilskudspulje: Etablering eller udvidelse af databaseret energiledelse i kommunale og regionale bygninger.

Projektet er ansøgt hos Energistyrelsen den 5/11/21 og afgørelsen forventes at blive modtaget januar 2022. Det er et krav i tilskudspuljens bekendtgørelse, at projektet politisk godkendes af Byrådet for at modtage støtte.

Denne sag foreligges Byrådet grundet tilskudspuljens bekendtgørelsen, ifølge bekendtgørelsen §8 styk 4, nr. 4. kræves dokumentation for, at Kommunalbestyrelsen har godkendt projektets igangsættelse under forudsætning af, at der er opnås tilskud.

Projektet kombinerer opsætning af måleudstyr på 4 udvalgte ejendomme, kompetenceudvikling i form af undervisning af de energiansvarlige servicemedarbejdere, opfølgning på de udvalgte ejendommes energiforbrug, der skal være med at til demonstrere potentialerne i at udvide databaseret energiledelse i Slagelse Kommune med formål at opnå besparelser på energiforbruget samt reducerer bygningernes samlede CO2-udledning.

Retligt grundlag

Følgende bekendtgørelse er gældende for projektet

BEK nr 1816 af 14/09/2021: Bekendtgørelse om tilskud til energiforbedringer og digitale løsninger i kommunale og regionale bygninger (Klima- Energi- og Forsyningsministeriet).

Paragraf §8, stk. 4, pkt. 4.

Handlemuligheder

Handlemuligheder for Byrådet:

A.    Byrådet kan vælge at godkende projektet på nuværende grundlag.

B.    Byrådet kan vælge at bede om yderligere oplysninger til kvalificering af beslutningsgrundlaget.

Handlemuligheder for Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget

A.    Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget kan vælge at videresende projektet på det foreliggende grundlag til Byrådet.

B.    Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget kan vælge at bede om yderligere oplysninger.

Vurdering

Administrationen anbefaler at Byrådet vælger at godkende projektet på nuværende grundlag, således støttemidlerne kan modtages, såfremt Energistyrelsen giver tilsagn om tilskud til projektet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Projektets samlede omkostninger vil ud fra det planlagte budget lyde på 432.000 kr. fordelt på:

Anskaffelse af nødvendige materialer og produkter: 92.000 kr.

Opsætning og installation af udstyr: 90.000 kr.

Kompetenceudvikling: 250.000 kr.

Den samlede omkostning fordeler sig således:
Egenfinansiering: 302.400 kr.

Tilskuds: 129.600 kr.

Egenfinansiering findes i de nuværende budgetter hos Center for Kommunale Ejendomme (CKE).

Projektet vil primært blive udført af CKE, Energi- og Teknologteamet, og vil ikke kræve yderligere personalemæssige ressourcer i eller uden for CKE. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Ejendomschefen indstiller,

1.    at Byrådet godkender projektet.

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. december 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Anbefales.

7. Anlægsregnskab Køb og landsætning af M/F Broen (B)

7.     Anlægsregnskab Køb og landsætning af M/F Broen (B)

Sagsnr.: 330-2021-41940               Dok.nr.: 330-2021-356120                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget godkende, at anlægsregnskabet for Kulturfærgen M/F Broen samt merforbrug finansieres af kassen.

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbevillingens anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af mindre- eller merforbrug.

Her aflægges endeligt anlægsregnskab for anlægskøb M/F Broen samt udgifter afholdt i forbindelse med landsætningen af M/F Broen.

Pkt.

Nr.

Anlæg

Anlægsbudget

Forbrug

Afvigelse

 

 

A

227

Kulturfærgen Broen

13.900

       17.401 

-3.501

Byrådet afsatte den 23.3.2020 et anlægsbudget på samlet 13,9 mio. kr. til køb, bugsering, og landsætning af M/F Broen samt rådgivning.

Af det afsluttende anlægsregnskab for, 227 –Kulturfærgen �Broen� fremgår det, at der er et merforbrug på i alt 3,501 mio. kr.

Der er udarbejdet to bilag henholdsvis �2020 Forbrug Kulturfærge� og �2021 Forbrug Kulturfærge�, som viser afholdte merudgifter.

Der er specielt tre posteringer som skal fremhæves:

1. 04-11.2020 – Landsætning af Kulturfærgen – 1.238.200,00 kr.

2. 18.12.2020 – Betaling af slutrater jf. aftale samt aftalt ekstraarbejde 1.363.284,00 kr.

3. 15.01.2021 – A/S Grenaa Skibsværft – 428.739,00 kr.

Ad. 1:

Her er tale om uforudsete udgifter for tilpasning af projektet.

I færgelejet er der en støbt betonpladebund, hvor der skulle sprænges en rende for at kunne etablere en spunsvæg. Sprængning og opgravning blev langt mere omfattende, og medførte ekstra dykkerarbejde og sprængninger m.m. som blev godkendt løbende for at holde projektet i gang.

Bundforholdene under betonpladen (bygherreansvar) var ukendte, og der var behov for ekstra lange spuns og en lidt længere spunsvæg. Dette medførte et behov for ekstra sand og granit sten ud mod vand siden. Et nødvendigt uforudset tiltag for at sikre spunsvæggen.

Ad. 2:

Færgelejet, hvor Færgen skulle placeres, var blevet fyldt op med jord i forbindelse med renoveringen af færgelejerne. Det jord, som blev gravet op for at få Færgen ind, viste sig at være for lerholdig til at det kunne genanvendes, da det ikke kan komprimeres tilstrækkelig. Det overskydende jord vil kunne genanvendes i Færgehavnen i forbindelse med højvandssikring af det nye boligområde.

Dette medførte en uforudset ekstraudgift for indkøb af nyt sand fyld, som kunne komprimeres for en fastholdelse af Færgen. Et nødvendigt uforudset tiltag for at få Færgen stabiliseret.

Ad. 3:

Da færgen medio juli 2020 lå i Grenaa havn for at blive tømt for diskoteksindretningen (der blev tømt 80 tons inventar i form at skillevægge, podier og scene m.m. ud), stod det klart, at den så ret forsømt ud specielt udvendigt, og det vil ikke være en positiv oplevelse at få færgen hjem i den tilstand (jf. fotos bilag 4). Grenaa Skibsværft tilbød en udvendig istandsættelse og malerbehandling, således at færgen kunne komme �hjem� i anstændig tilstand. Endnu en uforudset ekstraudgift.

Foruden ovennævnte er der yderligere tre ekstraudgifter som følger:

4.    Den 3. august 2020 – Er dagen hvor færgen ankommer til Halsskov Færgehavn, og der blev brugt 22.623,00 kr. på det samlede ankomsts arrangement.

5.    For at sikre en god dokumentation blev der sat to timelaps kameraer op for at filme alt lige fra ankomsten til og med landsætningen, og den efterfølgende videoredigering. Det beløb sig samlet til 42.638,00 kr.

6.    I løbet af landsætningen kom der løbende ekstra udgifter til etablering af el for at kunne bevæge sig forsvarligt rundt på færgen. Desuden dukkede der asbest op i det område, som vil egne sig til udstilling, hvilket medførte en samlet ekstraudgift på 185.575,36 kr. Asbest er ikke problematisk så længe det er indkapslet, men i dette tilfælde var der brudt et stykke af loftsbeklædning ned, og det resterende blev fjernet. Loftet er nu helt afrenset og klar til brug.

Det samlede anlægsregnskab er specificeret i bilag 1.

Alle posteringer i henholdsvis 2020 og 2021 er vedlagt bilag 2 og 3

Bilag 4 viser fotodokumentation for istandsættelse m.m.

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet skal der umiddelbart efter aflægges et særskilt anlægsregnskab til godkendelse. Overstiger de samlede udgifter eller indtægter 2 mio. kr. skal anlægsregnskabet godkendes af Økonomiudvalg og Byråd.

Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn i Slagelse Kommune fastsætter, at anlægsrammer ikke må afviges uden godkendelse i Byrådet, idet bevillingskompetencen er byrådets.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget godkende anlægsregnskabet og at merforbruget finansieres af kassen eller bede om yderligere beskrivelse af, hvordan anlægsrammen er anvendt.

Alternativ kan Erhvervs- og Teknikudvalget samt Økonomiudvalget bede om yderligere beskrivelse af, hvordan anlægsrammen er anvendt.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender det foreliggende anlægsregnskab samt finansiering af merforbruget fra kassen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske

 

 

 

Anlæg 227

Kulturfærgen M/F Broen

 

3.501 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Kassen

 

-3.501 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at Byrådet på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget  indstiller,

1.    at Godkender anlægsregnskabet for Kulturfærgen M/F Broen

2.    at Finansiering af merforbruget på 3,501 mio. kr. sker fra kassen

Bilag

330-2021-334717

Bilag 1 - Anlægsregnskab 227 Kulturfærgen Broen

330-2021-277025

Bilag 2 - 2020 forbrug Kulturfærgen

330-2021-277026

Bilag 3 - 2021 forbrug Kulturfærgen

330-2021-200436

Bilag 4 - Fotodokumentation

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. december 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Anbefales.

Udvalget ønsker en redegørelse om processen, herunder rollefordeling og efterlevelse af de gældende økonomistyringsregler.

8. Anlægsbevillinger Drift og Teknik ETU (B)

8.     Anlægsbevillinger Drift og Teknik ETU (B)

Sagsnr.: 330-2021-91135               Dok.nr.: 330-2021-407675                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget godkende ansøgninger om anlægsbevilling til en række anlægsprojekter under Drift og teknik på 37,050 mio. kr., der finansieres af de afsatte anlægsbudgetter.

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have afsat et anlægsbudget samt godkendt en anlægsbevilling.

Anlægsbudgettet er det afsatte rådighedsbeløb, og er ikke i sig selv en bevilling.

Anlægsbevillingen er det beløb som må bruges af det afsatte anlægsbudget. Anlægsudgifter og anlægsindtægter bevilliges som særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger.

Der søges om anlægsbevillinger til nedenstående anlægsprojekter.

Pkt.

Nr.

Anlæg

Anlægsbevilling

Entreprenørservice

 

1.

87.

Asfalt øvrige belægninger

30.400

2.

182.

Registrering af ledninger i Ledningsejerregistret (LER)

 

500

3.

280

Reparationer af parkeringskælderen, Rådhuspladsen

770

Vej og trafik

 

4.

283

Cykelparkering ved Campus

4.000

5.

279

Parkering Ndr. Ringgade 14, Slagelse

1.130

6.

282

Algade Skælskør Projektbeskrivelse

250

Beløb i 1.000 kr.

I sagens bilag kan ses en nærmere beskrivelse ift. anlægsbevillingen for hver er de nævnte anlæg.

Pkt. 1. 87 Asfalt øvrige belægninger

Det afsatte rådighedsbeløb disponeres til overvågning af tilstanden på vejnettet: hovedeftersyn, databearbejdning, udbud af forstærknings- og genopretningsarbejder på udvalgte strækninger samt slidlagsarbejder (kørebaner og cykelstier) udvalgt på baggrund af hovedeftersynet samt afmærkning på kørebaner, rabatregulering og kantfyld m.v.

En del af det afsatte beløb benyttes endvidere til belægnings- og slidlagsarbejde i forbindelse med større ledningsarbejder, hvor der er en fordel for kommunen at gå med i den sidste del af reetableringen.

Der søges om en anlægsbevilling på 30,4 mio. kr.

Se bilag 1.

Pkt. 2. 182 Registrering af ledninger i Ledningsejerregistret (LER)

Der er afsat 0,5 mio. kr. til registrerings- og digitaliseringsarbejde i 2022 i forhold til kommunens forpligtelser i medfør af den nye LER-lovgivning.

Slagelse Kommune skal som alle andre offentlige aktører frem mod 2023 sikre alle eksisterende ledninger registreret og indrapporteret til LER.

I 2020 er arbejdet startet op, udstyr og LER-robot er indkøbt og sat i drift og de første registreringer er påbegyndt. I 2022 skal arbejdet fortsættes inden det færdiggøres i 2023.

Der er afsat hhv. 0,5 mio. kr.  2022 og 0,250 mio. kr. i 2023. Der søges om en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr.

Se Bilag 2.

Pkt. 3. 280 Reparationer af parkeringskælderen, Rådhuspladsen Slagelse

Restlevetiden udfordres på nuværende tidspunkt af betonskader på undersiden af parkeringsdækket, som af sikkerhedsmæssige årsager for brugerne bør udbedres relativt akut, det vil sige indenfor 1 år. Herefter vil konstruktionen uden yderligere reparationer og forstærkninger de næste 5-7 år have tilstrækkelig restlevetid.

Reparationerne er kapitalbevarende og omfatter ikke forbedringer eller forstærkninger ift. den oprindelige konstruktion.

Der er afsat 0,770 mio. kr. i budget 2022 til arbejdet, og der søges om en anlægsbevilling 0,770 mio. kr.

Se bilag 3.

Pkt. 4. 279 Parkering Ndr. Ringgade 14, Slagelse

Anlægsbudgetterne for 2022-2024 dækker Slagelse Kommunes udgifter til parkeringsfonden i forbindelse med etablering af parkeringsplads med 232 parkeringsbåse. Projektering og anlæg af parkeringsarealet vil dog tidligst blive igangsat, når der er indgået aftale med de parter som i forbindelse med deres byggetilladelse indbetaler til parkeringsfonden.

De resterende ca. 68 parkeringsbåse foreslås tidligst anlagt, hvis disse efterspørges ved andre boligudbygninger indenfor parkeringsfondens område. Alternativt kan kommunen vælge at etablere disse pladser ved fuld udbygning af området.

Der er i budgetaftale 2022 afsat følgende budgetter: Budget 2022: 1,130 mio. kr., 2023: 1,760 mio. kr. 2024: 0,630 mio. kr.

Der søges om anlægsbevilling på 1,130 mio. kr.

Se Bilag 4.

Pkt. 5. 283 Cykelparkering ved Campus

Anlægsrammen vil være Slagelse Kommunes medfinansiering til forbedring og kapacitetsforøgelse af cykelparkering ved Slagelse Station, hvor kommunen har fået tilsagn om 50% tilskud fra cykelpuljen. Med den udvikling der sker, vil der komme til at mangle cykelparkeringsplader omkring Slagelse Station for at udnytte det potentiale der er i at cyklen kan blive benyttet i højere grad end i dag.

Den nye cykelparkering etableres dels på eksisterende cykelparkeringsarealer, hvor cykelparkeringen fornyes og optimeres, så der er plads til flere cykler på det samme areal og på nye arealer som er placeret centralt i forhold til den nye gangbro over jernbanen. Der benyttes i høj grad 2- etagers cykelstativer med overdækning.

Der er afsat 4,0 mio. kr. i budget 2022 og der søges om anlægsbevilling på 4,0 mio. kr.

Se Bilag 5.

Pkt. 6. 282 Algade, Skælskør - Projektbeskrivelse  

Bymidtegruppen ønsker ændring af belægning i Algade, så cyklister ikke bruger fortovet som cykelsti, samt at der etableres ledelinjer for blinde og svagtseende.

Der er afsat midler til udarbejdelse af et forprojekt for de ønskede justeringer på Algade, Skælskør. For projektet skal kvalificere de nødvendige tiltag, samt give et overslag på de samlede udgifter for projektet.

Der er afsat 0,250 mio. kr. i budget 2022 og der søges om en anlægsbevilling på 0,250 mio. kr. Se bilag 6.

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have givet en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at godkende de ansøgte anlægsbevillinger på det foreliggende grundlag eller bede om yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne anvendes.

Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget kan vælge at videresende de ansøgte anlægsbevillinger på det foreliggende grundlag til Byrådet, eller bede om yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne anvendes.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender de ansøgte anlægsbevillinger, så arbejdet kan igangsættes.

Administrationen anbefaler, at Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget sender de ansøgte anlægsbevillinger til Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De ansøgte anlægsbevillinger fremgår af tabellen ovenfor, og er finansieret af de afsatte anlægsbudgetter.

Nedenstående økonomiskema viser anlægsbevillinger fordelt på projekter.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2022

Bevillingsønske

 

Pkt. 1

Anlæg 87: Asfalt øvrige belægninger

ETU 6.2

30.400

Pkt. 2

Anlæg 182: LER

ETU 6.2

500

Pkt. 3

Anlæg 280 Reparation af parkeringskælder

ETU 6.2

770

Pkt. 4

Anlæg 283 Cykelparkering Campus

ETU 6.2

4.000

Pkt. 5.

Anlæg 279 Parkering Ndr. Ringgade 14, Slagelse

ETU 6.2

1.130

Pkt. 6.

Anlæg 282 Algade Skælskør Projektbeskrivelse

ETU 6.2

250

Finansiering

 

Afsatte anlægsbudgetter

ETU 6.2

 

37.050

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller, at det overfor Byrådet anbefales,

1.    at Anlægsbevillingerne godkendes jf. Pkt. 1-6 og finansieres af de afsatte anlægsbudgetter.

Bilag

330-2021-411363

Bilag 1 ansøgn. om anlægsbevilling_87 Asfalt og øvrige belægninger

330-2021-411364

Bilag 2 ansøgn. om anlægsbevilling 182 LER

330-2021-411359

Bilag 3 ansøgn. om anlægsbevi. 280 Reparation af parkeringskælder

330-2021-411360

Bilag 4 ansøgn. om anlægsbevil. 283 Cykelparkering Campus

330-2021-411361

Bilag 5 ansøgn. om anlægsbevil. 279 Parkering Ndr. Ringgade 14

330-2021-411362

Bilag 6 ansøgn. om anlægsbevil. 282 Algade Skælskør

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. december 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Anbefales.

9. Anlægsbevillinger Kommunale Ejendomme ETU (B)

9.     Anlægsbevillinger Kommunale Ejendomme ETU (B)

Sagsnr.: 330-2021-91135               Dok.nr.: 330-2021-411403                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget godkende ansøgninger om anlægsbevilling til anlægsprojekterne �Tagudskiftning� og �Rosenkildeparken - Forundersøgelse og akutte problemer� under Kommunale Ejendomme på 7,3 mio. kr., der finansieres af de afsatte anlægsbudgetter.

Sagens indhold

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have afsat et anlægsbudget samt godkendt en anlægsbevilling.

Anlægsbudgettet er det afsatte rådighedsbeløb, og er ikke i sig selv en bevilling.

Anlægsbevillingen er det beløb som må bruges af det afsatte anlægsbudget. Anlægsudgifter og anlægsindtægter bevilliges som særskilte udgifts- og indtægtsbevillinger.

Der søges om anlægsbevilling til nedenstående anlægsprojekter.

Pkt.

Nr.

Anlæg

Anlægsbevilling

Entreprenørservice

 

1.

201.

Tagudskiftning - Pulje

4.300

2.

277.

Rosenkildeparken – Spildevand – forundersøgelse og akutte problemer

 

3.000

Beløb i 1.000 kr.

I sagens bilag kan ses en nærmere beskrivelse ift. anlægsbevillingen for hver er de nævnte anlæg.

Pkt. 1. 201 Tagudskiftning

Der søges samlet om en anlægsbevilling på 4,3 mio. kr. til tagprojekter på:

Søndermarksskolen: Taget på noget af Søndermarkskolen er eksisterende eternit-bølgeplader, som er utætte og slidt op. De berørte bygninger er bygning H-N og Bygning I-K-L. Som på alle andre skoler skal det udskiftes til nyt tagpaptag med listedækken.

Dertil måske lidt opretning af eksisterende spær og nye tagrender.

Vemmelev Skole: På Vemmelev skole er der igangsat arbejde med at udskifte gamle og utætte tage med nyt tagpap tag med listedækning. Der er allerede udskiftet to tage til nye tagpaptage. Der søges om anlægsbevilling til udskiftning af tag på den midterste bygning ud mod Slagelse landevej. som trænger meget til udskiftning. Der har været presenning på de sidste to år – fordi taget er utæt. Eksisterende tag er bølgeeternit, som er opbygget oven på et fladt tag. Taget udskiftes til tagpap med listedækken, siderne udskiftes med nye plader, tagrende mm. Udskiftes.

Der er samlet et rest anlægsbudget på 5,1 mio. kr. og der søges om en anlægsbevilling på 4,3 mio. kr.

Se bilag 1.

Pkt. 2. 277 Rosenkildeparken Spildevand – forundersøgelse og akutte problemer

I Spildevandsplanen fra 2019 er der i Rosenkildeparken krav om at der skal separatkloakeres (spildevand i en ledning og regnvand i en anden ledning). I 2013 blev der udarbejdet en rapport, der beskriver tilstanden af det en strengede kloaknet. Denne rapport estimerer omkostningen i at separatkloaker til ca. 56. mio. kr.

I budgetaftalen 2022 er der afsat 3,0 mio. kr. til forundersøgelse og løsning af akutte skader på kloakkerne.

Der søges om en samlet anlægsbevilling på 3 mio. kr. Hvoraf 1 mio. kr. skal bruges til nye forundersøgelser, der skal klarlægge, om der kan findes LAR-løsninger til nedsivning af regnvand (Lokal Afvandings Regulering) samt kontrollerer hvordan skaderne på kloaknettet i Rosenkildeparken har udviklet sig gennem årene. Derudover en anlægsbevilling til løsning af akut opstående skader på kloakker på i alt 1,8 mio. kr. samt 0,2 mio. kr. til yderligere uforudseelige udgifter.

Se bilag 2.

Retligt grundlag

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have givet en anlægsbevilling. Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projekt-forudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet.

Jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Byrådet kan vælge at godkende de ansøgte anlægsbevillinger eller bede om yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne anvendes.

Erhvervs- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget kan vælge at videresende de ansøgte anlægsbevillinger på det foreliggende grundlag til Byrådet, eller bede om yderligere beskrivelse af hvordan anlægsrammerne anvendes.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Byrådet godkender de ansøgte anlægsbevillinger, så arbejdet kan sættes i gang.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De ansøgte anlægsbevillinger fremgår af tabellen ovenfor, og er finansieret af de afsatte anlægsbudgetter.

Nedenstående økonomiskema viser anlægsbevillinger fordelt på projekter.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2022

Bevillingsønske

 

Pkt. 1

Anlæg 201: Tagudskiftningspuljen

ETU 6.3

4.300

Pkt. 2

Anlæg 277: Rosenkildeparken

ETU 6.3

3.000

Finansiering

 

 

 

Afsatte anlægsbudgetter

 

ETU 6.3

 

7.300

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Ejendomschefen indstiller,

1.    at Anlægsbevillingerne jf. pkt. 1 og 2 godkendes og finansieres af de afsatte anlægsbudgetter.

Bilag

330-2021-423223

Bilag 1 ansøgning om anlægsbevilling_201 Tagudskiftning Pulje

330-2021-418969

Bilag 2 ansøgning om anlægsbevilling_277 Rosenkildeparken

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. december 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Anbefales.

10. Socialøkonomisk strategi 2.0 for 2022-2025 (O)

10.   Socialøkonomisk strategi 2.0 for 2022-2025 (O)

Sagsnr.: 330-2020-27767               Dok.nr.: 330-2021-414657                                          Åbent

Kompetence:

Erhvervs- og Teknikudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget orienteres om ny socialøkonomisk strategi for 2022-2025.

Sagens indhold

I juni 2020 blev Erhvervs- og Teknikudvalget orienteret om Årsrapport for Socialøkonomi. I Årsrapporten blev afrapporteret i forhold til vedtaget strategi som løb i perioden 2018-2020. Målene i strategien var nået i april 2020, og derfor fandt afrapporteringen sted før forventet. Administrationen anbefalede at der blev udarbejdet oplæg til ny strategi. 

Udvalget tog orienteringen til efterretning og �er meget tilfredse med at vi allerede har opnået de opsatte mål, og ser frem til nye indsatser på området�.

Den nye strategi dækker perioden 2022-2025 og hedder: Det handler om mennesker.

Strategien er udarbejdet i samspil med de socialøkonomiske virksomheder og initiativer samt socialøkonomiske samarbejdspartnere.

Strategien tager afsæt i seneste Årsrapport og i erfaringerne fra nedlukning pga. COVID-19. I strategien er der både fokus på udvikling og konsolidering. Den uforudsigelighed som COVID-19 repræsenterede, sættes der fokus på at kunne mestre bedre, og på at opbygge kapacitet til at komme på forkant.

Strategien lægger ud med at give en introduktion til det fremadrettede fundament, som består af tre elementer:

·         Det handler om mennesker

·         Fundraising og forandringsteori

·         Et ekstra gear

Herefter introduceres til de fremadrettede retninger som består af fire elementer:

·         Civilsamfund og frivillighed

·         Prøvehandlinger

·         Verdensmålene

·         Trends og tilbud

Strategien afsluttes med et punkt om fremadrettet afrapportering og overordnede mål. Den fremadrettede afrapporteringen sker i en Årsrapport jf. den model som Udvalget modtog i juni 2020.

Der arbejdes med tre overordnede mål for perioden 2022-2025 som handler om følgende:

·         Beskæftigelse – der afrapporteres på antal som er kommet i beskæftigelse. Hvert år skal der minimum leveres 30 jobs.

·         Progression for den enkelte borger – der afrapporteres pr. samarbejdsaftale og på hvor borger er efter endt forløb. Der er i samarbejdsaftalerne fokus på progression i værdikæden, på tilgang til uddannelse, praktik, lønnede timer og små jobs.

·         Antal af virksomheder – der afrapporteres på typer og antal af virksomheder og initiativer. Det er et mål over strategiens periode at vores geografi har 40 socialøkonomiske virksomheder og initiativer som arbejder med tre bundlinjer.

Retligt grundlag

Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

Serviceloven

Førtidspension- og fleksjobreformen

Handlemuligheder

Erhvervs- og Teknikudvalget tager orienteringen til efterretning.

Vurdering

Administrationen vurderer at målene i strategien kan opnås indenfor perioden.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller på forvaltningens vegne ,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget tager Socialøkonomisk strategi for perioden 2022-2025 til efterretning.

Bilag

330-2021-414807

Bilag 1 - Socialøkonomisk strategi 2022-25udvalg

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. december 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Taget til efterretning.

11. Gensidig orientering (O)

11.   Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2021-370944                                          Åbent

Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Sagens indhold

1.    Orientering fra udvalgsformand

2.    Orientering fra udvalgsmedlemmer

3.    Orientering fra administrationen:

a.    Parkering.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen og Ejendomschefen indstiller,

1.    at Erhvervs- og Teknikudvalget orienteres.

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. december 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Administrationen orienterede om status på parkeringsforholdene i kommunen, samt Bildsø Camping.

Anne Bjergvang (A) efterspørger afspærringen mellem Skolevej og Hesselbyvej, der tidligere var på stedet, og efterspørger ligeledes en status på problemstillingen omkring vej ved Søstjernevej.

12. Godkendelse af referat (B)

12.   Godkendelse af referat (B)

Sagsnr.: 330-2017-90235               Dok.nr.: 330-2021-370947                                          Åbent

Kompetence: Erhvervs- og Teknikudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs- og Teknikudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Miljø, Plan og Teknik chefen indstiller,

1.    at Erhvervs– og Teknikudvalget godkender referatet.

Beslutning i Erhvervs- og Teknikudvalget den 6. december 2021:

Fraværende:  Flemming Erichsen (A)

Godkendt.