Erhvervs- og Turismeudvalget (2018) – Referat – 5. januar 2018

Godkendelse af dagsorden.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at dagsordenen godkendes.

Godkendt.

Erhvervs- og Turistudvalget skal beslutte mødedag og mødetidspunkt for møder i 2018.

Det foreslås, at udvalget holder sine møder følgende mandage:

5. februar

5. marts

9. april

7. maj

4. juni

6. august

3. september

1. oktober

5. november

3. december

Alternativt onsdag i samme uger. Udvalget skal endvidere drøfte mødetidspunktet.

Styrelsesloven § 20.

Erhvervs- og Turistudvalget kan:

a. Godkende forslaget til mødedag og mødetidspunkt

b. Beslutte en anden mødedag og mødetidspunkt

Administrationen anbefaler, at udvalget beslutter mødedag og mødetidspunkt som foreslået.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Udvalget beslutter mødedag og mødetidspunkt.

Mødeplan godkendt med de foreslåede datoer og med mødetidspunkt kl. 09.00 - 11.00.

Udvalget skal beslutte, om udvalget ønsker en forretningsorden, og udvalget vil have en forretningsorden, og i givet fald godkende oplæg til forretningsorden.

Det følger af styrelsesvedtægten, at et udvalg selv fastsætter sin forretningsorden. Byrådet kan bestemme, hvilken opgaveportefølje udvalget har, men ikke hvordan udvalget skal tilrettelægge sit arbejde. Det afgør udvalget selv.

Udvalgets forretningsorden kan bl.a. indeholde bestemmelse om følgende:

· Udvalgsmødernes varighed

· Tidspunkt for udsendelse af forslag til dagsorden – der skal være tid til forberedelse af de enkelte sager, men samtidigt skal dagsordenen heller ikke sendes ud så tidligt, at udvalget afskærer sig selv for at have aktuelle sager med på en ordinært udsendt (og offentliggjort) dagsorden. Ved fastsættelse af et tidspunkt for udsendelse af dagsorden skal der også tages højde for, at udvalget efter det vedtagne årshjul i de fleste måneder holder møde ugen efter Byrådets møde, herunder at der skal være mulighed for at få sager med på udvalgets møde, som Byrådet ønsker, at udvalget arbejder videre med.

Der er ikke krav om, at udvalgets forretningsorden er skriftlig.

Den vedhæftede forretningsorden er et eksempel på, hvad udvalgets forretningsorden i givet fald kan indeholde.

Jf. § 20, stk. 3 i styrelsesloven vedtager udvalget selv sin forretningsorden.

Ingen bemærkninger.

Det anbefales, at udvalget tager drøftelsen, herunder eventuelt vedtager en forretningsorden, hvis der er flertal for det, således at forventningsafstemningen omkring samarbejdet i udvalget er på plads.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at udvalget beslutter at vedtage en forretningsorden,

2.    at udvalget godkender oplæg til forretningsorden, jf. bilag 1.

Første "at": Godkendt

Andet "at": Oplæg godkendt, dog senere tilpasset med de generelle sproglige korrektioner og ændringer, der besluttes på tværs af fagudvalgene.

Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til den fremtidige erhvervsfremmestruktur i Slagelse Kommune med udgangspunkt i de tre fremlagte modeller udarbejdet af Slagelse Erhvervscenter og Slagelse Erhvervsråd.

På Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets møde den 6. juni 2017 godkendte udvalget – efter ønske fra bestyrelsen i Slagelse Erhvervscenter - at der blev igangsat et udredningsarbejde med henblik på fremlæggelse af en model for den fremtidige struktur for Slagelse Erhvervscenter, samt at resultatet af udredningsarbejdet skulle fremlægges ultimo oktober 2017. Udvalget besluttede, at der skulle belyses forskellige organiseringsmodeller og at de 3 lokale erhvervsforeninger skulle høres i udredningsarbejdet.

Med afsæt i ovennævnte har Slagelse Erhvervsråd og Slagelse Erhvervscenter udarbejdet et ”Oplæg til fremtidig erhvervsfremmestruktur”, som er vedlagt i bilag 1. Endvidere har bestyrelsesformanden for Slagelse Erhvervscenter udformet et brev til Erhvervs-, Plan og Miljøudvalget, som er vedlagt i bilag 2. I nedenstående er følgende gengivet af brevet til belysning af sagen:

”Siden EPM-udvalgets godkendelse den 6. juni har arbejdsgruppen, bestående af formænd og næstformænd i Slagelse Erhvervsråd og SEC, på en række møder arbejdet videre med bestyrelsens indstilling, således som den blev besluttet i foråret.

Vi har besøgt Erhvervsrådet i Herning/Ikast og drøftet deres erfaringer. Vi har gennemgået Advokatfirmaet Hortens materiale fra 2014 om forskellige modeller for organisering af erhvervsfremmeaktiviteter, og vi har fået belyst og klarlagt reglerne om udbud ved forskellige organiseringsformer.

Vi anbefaler fortsat, at det besluttes at omorganisere og samle kræfterne mellem SLER og SEC.

Der er enighed om, at der i Slagelse Erhvervsråd -  uanset model, jfr. nedenfor – etableres et bredt sammensat repræsentantskab, som bl.a. vælger bestyrelsen. Der henvises til udkast i vedhæftede materiale.

Arbejdsgruppen har indstillet 3 mulige modeller overfor bestyrelsen og foreslår, i fortsættelse af tidligere beslutninger, at vælge model A.

Modellerne beskrives således (se endvidere bilag 2):

Såfremt udvalget peger på en model for den fremtidige erhvervsfremmestruktur, vil administrationen igangsætte udarbejdelsen af et egentligt beslutningsgrundlag. Beslutningsgrundlaget vil efterfølgende danne grundlag for den endelige politiske beslutningsproces om den fremtidige erhvervsfremmestruktur. Beslutningsgrundlaget skal godkendes i Byrådet.

Erhvervsfremmeloven.

· Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at godkende en af de tre fremlagte modeller, som grundlag for udarbejdelse af det endelige politiske beslutningsgrundlag.

· Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at bede om en uddybning og præcisering af en eller flere de tre modeller, før en stillingtagen fra udvalgets side.

· Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan vælge at forkaste de tre fremlagte modeller.

Det er administrationens vurdering, i forlængelse af Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets beslutning, at følgende bør indeholdes i det politiske beslutningsgrundlag, der skal endeligt godkendes i Byrådet

· Afklaring af de juridiske aspekter i relation til valg af model, herunder om model A indeholder en opløsning af aktieselskabet bag Slagelse Erhvervscenter, og i givet fald hvordan dette kan håndteres – evt. inspiration fra ”Herning/ Ikast” modellen eller ”Hillerød” modellen.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget godkender model for det videre arbejde med den fremtidige erhvervsfremmestruktur og beder administrationen igangsætte udarbejdelsen af et egentligt grundlag for en politisk beslutning.

Fraværende:  Villum Christensen (I)

Der ønskes en nærmere juridisk og økonomisk uddybning af model A og B, herunder også konsekvenserne for Slagelse Kommune.

Afledt af Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget ønske om en juridisk og økonomisk uddybning af Slagelse Erhvervscenters fremlagte modeller for den fremtidige erhvervsfremmestruktur, har administrationen udarbejdet oplæg i samarbejde med Horten – se bilag. Oplægget uddybes yderligere på udvalgsmødet.

I det følgende er kort sammenfattet Hortens konklusioner vedrørende modellernes fordele og ulemper.

Horten har udarbejdet udkast til et notat, der beskriver tre forskellige organiseringsmodeller for den fremtidige erhvervsfremmestruktur i kommunen. To af modellerne er foreslået af SEC og SLER, mens den tredje model er foreslået af Horten.

Organiseringsmodellerne i notatet er følgende:

Model A: SEC og SLER samles i en forening – og SEC opløses

Model B: SLER bliver ejer af SEC i stedet for kommunen

Model X: Kommunen og SLER ejer SEC i fællesskab

Hver af de tre modeller indebærer en række fordele og udfordringer, som nærmere beskrives i notatet samt i en skematisk oversigt vedlagt som bilag til notatet.

Det fremgår af notatet, at det efter en omorganisering af erhvervsfremmestruktur i kommunen er vigtigt, at kommunen ved udarbejdelse af en samarbejdsaftale vedrørende erhvervsfremmeområdet har fokus på at sikre, at kommunen ikke køber ydelser, men yder støtte til erhvervsfremme. Dette med henblik på at sikre, at støtten til erhvervsfremme ikke udgør en udbudspligtig ydelse.

Herudover redegøres der i notatet for mulighederne for at sikre et bredt samarbejde på erhvervsfremmeområdet, herunder ved etablering af et bredt sammensat repræsentantskab eller et advisory board.  Etablering af et bredt funderet repræsentantskab eller advisory board i sammenhæng med etablering af en ny organiseringsmodel for erhvervsfremmearbejdet i kommunen vil medvirke til at sikre, at der etableres en overordnet "paraply" for erhvervsfremmeområdet i Slagelse Kommune med deltagelse af alle relevante aktører på området.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Erhvervs- og Turismeudvalget godkender model for det videre arbejde med den fremtidige erhvervsfremmestruktur og beder administrationen igangsætte udarbejdelsen af et egentligt grundlag for en politisk beslutning.

Udvalget ønsker at afholde temamøde om den fremtidige erhvervsfremmestruktur med formændene for Slagelse Erhvervscenter, Slagelse Erhvervsråd, Business Slagelse, Korsør Erhvervsforening og Skælskør Erhvervsforening og inviterer til dette møde mandag den 15. januar kl. 8.

Sagen genoptages.

Flemming Erichsen (A) og Villum Christensen (I):

Der ønskes udarbejdet en supplerende model, hvor de tre erhvervsforeninger indgår i ejerstrukturen, og hvor kommunen bevarer en form for ejerindflydelse.

Erhvervs- og Turismeudvalget beder administrationen udarbejde en sag for opstart af kommuneplantillæg vedr. 1.5B22 nyt boligudlæg ved Marievangsvej samt 1.4E15 nyt erhvervsudlæg ved Kongevejen/Stop 39.

Knud Vincents har fremsendt følgende:

I forlængelse af byrådsmødet den 18. dec. 2017, sag nr. 15 vedr. kommuneplanen, ønsker jeg at rejse en initiativretssag på baggrund af procedurefejl.

Som det fremgår af referatet, blev der stemt om Økonomiudvalgets anbefaling, hvilket jeg ikke mener, er den rigtige måde at gøre dette på, da det af beslutningstemaet klart fremgår, at det er kommuneplan 2017-2028, der skal endeligt vedtages.

Det er min vurdering, at procedurefejlen betød, at følgende områder dermed udgik af kommuneplanen for 2017 - 2028:

Vedr. 1.5B22 nyt boligudlæg ved Marievangsvej

Vedr. 1.4E15 nyt erhvervsudlæg ved Kongevejen/Stop 39

Såfremt nogle havde krævet disse nedenstående 2 områder pillet ud af den endelige kommuneplan, var der ikke flertal for dette med en 15-15-1 afgørelse, og derved var de blevet inde i kommuneplan 2017-2028. Uanset årsagen ønsker jeg disse to områder med igen ved udarbejdelse af kommuneplantillæg.

Jeg tænker, at der findes et nyt flertal i det nye byråd, der fortsat ønsker at sende de signaler om, at vi vil vores erhvervsliv samt mulighed for udvikling/bosætning.

Udvalgsmedlemmers ret til at indbringe en sag for udvalget, jf. forretningsordenen § 3, stk. 4.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Knud Vincents (V) indstiller,

1.    at der udarbejdes et kommuneplantillæg, Vedr. 1.5B22 nyt boligudlæg ved Marievangsvej,

2.    at der udarbejdes et kommuneplantillæg, Vedr. 1.4E15 nyt erhvervsudlæg ved Kongevej/Stop 39.

Første "at": Udvalget beslutter at udarbejde forslag til kommuneplantillæg vedr. 1.5B22 nyt boligudlæg ved Marievangsvej. Via den lokalplan der følger, reguleres med behørig hensyntagen til udsigtslinjer, støj og højden på beboelsen.

Andet "at": Udvalget beslutter at udarbejde forslag til kommuneplantillæg vedr. 1.4E15 nyt erhvervsudlæg ved Kongevej/stop 39. Via den lokalplan, der følger, reguleres hensyn til terrænforhold.

Imod stemte Flemming Erichsen (A).

Byrådet skal tage stilling til, om Forslag til kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, Redegørelse for aflastningsområdet Slagelse Megacenter, skal vedtages og fremlægges i 8 ugers offentlig høring.

Formålet med kommuneplantillægget er at ændre plangrundlaget for Slagelse Megacenter, således at der er mulighed for at etablere flere større udvalgsvarebutikker i området.

”Slagelse Megacenter” er et område på omkring 35 ha placeret ved Kinavej/Japanvej i Slagelses sydvestlige hjørne beliggende ud til omfartsvejen og tæt på vestmotorvejen. Området rummer større udvalgsvarebutikker, herunder blandt andre Harald Nyborg, Toys’R’Us, Jysk, Elgiganten, Biltema og Sejs Dyner. Butiksområdet har eksisteret siden starten af 2000’erne.

Områdets plangrundlag svarer dog ikke til dets funktion som moderne butiksområde. Området er udpeget til erhvervsformål i kommuneplanen. En del af området er omfattet af en lokalplan, der giver mulighed for større udvalgsvarebutikker. For at give mulighed for, at der fremadrettet kan planlægges for nye udvalgsvarebutikker i hele området, skal området udpeges som centerområde i Kommuneplan 2017.

Ændringen af rammen fra erhverv til centerområde var en del af Forslag til kommuneplan 2017, men måtte udgå, idet Erhvervsstyrelsen vurderede, at kommunens redegørelse for udpegningen ikke var fyldestgørende. Redegørelsen er nu revideret jf. Erhvervsstyrelsens seneste vejledning. Den har været i forhøring hos Erhvervsstyrelsen. Kommunen har ikke modtaget nogen bemærkninger.

Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens § 23c.

Byrådet kan vælge at vedtage Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 og dermed sende det i 8 ugers offentlig høring. Derved opfyldes planlovens formål om at skabe debat omkring planforslaget, hvilket er en forudsætning for at kunne vedtage planen endeligt.

Byrådet kan vælge at forkaste planforslaget. I dette tilfælde vil konsekvensen være, at der ikke bliver udarbejdet et nyt plangrundlag. Det vil betyde, at Slagelse Megacenter fortsat vil være udpeget som erhvervsområde med mulighed for særlig pladskrævende varegrupper.

Byrådet har også mulighed for at vedtage justeringer af planforslaget inden vedtagelsen om at fremlægge planforslaget i 8 ugers offentlig høring.

Slagelse Megacenter egner sig rent infrastrukturelt som storbutiksområdet pga. sin optimale placering. Området har gennem de seneste tre år oplevet en kraftig udbygning på i alt 10.000 m² etageareal fordelt på fire større udvalgsvarebutikker. Denne udvikling har medført, at der medio 2017 kun var tre ledige grunde tilbage.

Med kommuneplanens vedtagelse er området blevet udvidet helt ud til Omfartsvejen, således at der er skabt grundlag for fortsat vækst i området. Udvidelsen vil give mulighed for, at der i området kan bygges yderligere 34.000 m² etageareal til udvalgsvarebutikker. 

Udvikling kræver dog en ændret planlægning; området skal udpeges som aflastningsområde (storbutiksområde) i kommuneplanen.

Administrationen anbefaler derfor, at Forslag til kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Planchefen indstiller,

1.    at Forslag til kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017, Redegørelse for aflastningsområdet Slagelse Megacenter, vedtages til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring,

2.    at sagen sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Anbefales.

Kanehøj Møllelaug søger driftstilskud på 68.218 kr. i 2018 fra Puljen til kulturelle formål. Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at ansøgningen kan støttes af både Puljen til kulturelle formål og Turismepuljen.

Kanehøj Møllelaug iværksætter forskellige aktiviteter årligt. Der er rundvisninger for turister og andre interesserede på udvalgte dage, hvor møllen holdes åben.

Kanehøj Møllelaug arbejder på frivillig basis og ønsker at udbrede deres viden om arbejdet. Der er derfor åbent hver onsdag og en del søndage. Der er desuden mulighed for at købe kaffe samt bagværk, der er bagt af mel fra møllen.

Kanehøj Møllelaug samarbejder gerne med turistforeningen, Bushistorisk Selskab og andre, der har lyst til at samarbejde.

Kanehøj Møllelaug har arbejdet for en fredning af møllen, og dette er sket. Der stilles derfor større krav til vedligeholdelse og metoder, hvilket betyder, at udgifter til vedligehold er steget betragteligt fra 19.500 kr. i 2016 til forventet 71.000 kr. i 2017. Forsikringssummen er steget med 5.374 kr.

· Åbne Mølledage

Budgettet balancerer med det ansøgte driftstilskud fra Puljen til kulturelle formål.

Kanehøj Møllelaugs regnskab for 2016 viser et overskud på 0 kr. Kanehøj Møllelaug havde ved regnskabets afslutning i 2016 en likvid kapital/egenkapital på 72.812,34 kr.

Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle og turismefremmende aktiviteter.

Kultur- og Fritidsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget kan

a) Bevilge de ansøgte 68.218 kr. i driftstilskud for 2018.

b) Bevilge et andet beløb i driftstilskud for 2018.

c) Give afslag på ansøgningen.

Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at Kultur- og Fritidsudvalget kan bevilge tilskud til Kanehøj Møllelaug med følgende begrundelse i retningslinjerne for tilskud, da Kanehøj Møllelaug formidler autentiske events ved at åbne møllen, så besøgende kan se, hvordan den fungerer.

Kanehøj Møllelaug er delvis egenfinansieret gennem kontingentindtægter samt indtægter fra salg af produkter.

Kanehøj Møllelaug har fået fredet møllen. Det har haft den konsekvens, at der stilles større krav til vedligehold, og denne post er derfor også steget markant i budgettet for 2017 og fastholdes højt i 2018, ligesom det er tilfældet med forsikringssummen.

Det er Kanehøj Møllelaug, der ejer møllen, og den er dermed ikke kommunal. Kommunen er derfor ikke forpligtet til at påtage sig vedligehold af bygningen.

Centret vil gå i dialog med Kanehøj Møllelaug om muligheder for at søge ekstern finansiering i staten, hvor der bl.a. kan søges midler til fredede ejendomme.

Centret vurderer, at der kan gives tilskud til fortsættelse af de kulturaktiviteter, der drives i møllen, men som ikke har ændret sig. Ved at give et tilskud skabes der endvidere basis for at søge fondsmidler.

Center for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller på den baggrund, at Kanehøj Møllelaug bevilges et driftstilskud på 30.000 kr. for 2018. Da Kanehøj Møllelaug er et aktiv i den lokale turismeindsats indstiller centret, at tilskuddet deles med 20.000 kr. fra Puljen til kulturelle formål og 10.000 kr. fra Turismepuljen.

Ingen bemærkninger.

Sagen behandles samtidig i Kultur- og Fritidsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at  Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 20.000 kr. i driftstilskud i 2018 til Kanehøj Møllelaug fra Puljen til kulturelle formål.

2.    at Erhvervs- og Turismeudvalget bevilger 10.000 kr. i 2018 til Kanehøj Møllelaug fra Turismepuljen.

Godkendt under forudsætning af at Kultur- og Fritidsudvalget godkender første "at".

Danmarks Busmuseum søger driftstilskud på 180.000 kr. i 2018 fra Puljen til kulturelle formål. Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer at ansøgningen kan støttes fra både Puljen til kulturelle formål og Turismepuljen.

Foreningen Bushistorisk Selskab, som har været beliggende i Skælskør siden 2002, står bag Danmarks Busmuseum. Foreningen blev grundlagt i 1994 af busvognmænd, buschauffører, organisationer og interesserede privatpersoner. Museet har som formål at fremme kendskab til og interesse for busdrift, at bevare rutebiler, herunder at indsamle og restaurere historiske og tidstypiske busser, og at formidle den danske bushistorie gennem de seneste 80-100 år. Museet afholder årligt Nordisk Veterantræf for Busser og Lastbiler, som tiltrækker turister fra både Danmark, Sverige og Norge. Museet deltager derudover i forskellige lokale kulturelle arrangementer, som eksempelvis Skælskør Festuge. Foreningen Bushistorisk Selskab fungerer i dag som en støtte-og venneforening for museet.

Af de godt 30 busser, foreningen ejer og råder over i dag, er de ni indregistrerede og benyttes til kørsel ved mange forskellige lejligheder i hele Danmark. Foreningen er landsdækkende og tæller godt 370 medlemmer.

Museet er åbent for besøgende fredag, lørdag og søndag. Herudover tager museet imod selskaber efter aftale.

Da Slagelse Kommune i foråret 2014 besluttede at nedlægge Materielgården i Skælskør, optog Foreningen Bushistorisk Selskab forhandlinger om overtagelsen af ejendommen og har indgået en lejeaftale med Center for Kommunale Ejendomme. Lejemålet trådte i kraft 1. august 2015 og løber i 10 år og med henblik på, at Danmarks Busmuseum overtager lokalerne i 2018/2019. Den årlige leje for Materielgården er fastsat til kr. 120.000. kr. Lejen er dog i lejeaftalen fastsat til kr. 60.000 kr. for år 2016 og 2017. Bushistorisk Selskab har derfor i 2016 og 2017 modtaget en huslejereduktion på i alt kr. 120.000. kr.

· Nordisk Veterantræf for Busser og Lastbiler.

Danmarks Busmuseum har indsendt en selvstændig aktivitetsansøgning om støtte til veterantræffet på i alt 75.000 kr. Center for Kultur, Fritid og Borgerservice har efter aftale med Danmarks Busmuseum sammenlagt de to ansøgninger til én driftsansøgning på 180.000 kr. i alt

Der budgetteres med et underskud på 7.000 kr. hvis det ansøgte driftstilskud fra Puljen til kulturelle formål bevilges.

Danmarks Busmuseum blev i 2017 tildelt 100.000 kr. i driftstilskud, samt 44.000 kr. i aktivitetstilskud. Museet søger i år samlet om drifts- og aktivitetstilskud.

Danmarks Busmuseums regnskab for 2016 viser et underskud på 125.052 kr.

Ved regnskabets afslutning i 2016 havde Danmarks Busmuseum en likvid kapital på 177.876 kr.

Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle og turismefremmende aktiviteter.

Kultur- og Fritidsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget kan

a) Bevilge de ansøgte 180.000 kr. i driftstilskud for 2018.

b) Bevilge et andet beløb i driftstilskud for 2018.

c) Give afslag på ansøgningen.

Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at Danmarks Busmuseum lever op til retningslinjerne for Puljen til kulturelle formåls princip om støtte til autentiske events. Busserne fra museets ses ofte i bybilledet i området i og omkring Skælskør.

Danmarks Busmuseum søger i år 80.000 kr. mere i driftstilskud. Danmarks Busmuseum begrunder den markante forøgelse med en huslejestigning på 60.000 kr. og øgede omkostninger til bl.a. etablering af handicaptoiletter. Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer ikke, at forøgelsen bør imødekommes, da huslejestigningen er en konsekvens af en lejeaftale mellem Danmarks Busmuseum og Center for Kommunale Ejendomme omkring den tidligere materielgård. Aftalen har givet en væsentlig huslejereduktion i 2016-2017. Aftalen blev indgået for at give Danmarks Busmuseum mulighed for at etablere sig. Danmarks Busmuseum har derfor siden lejeaftalens indgåelse været vidende om, at der i 2018 ville komme en huslejestigning, hvorfor Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at Danmarks Busmuseum har haft god mulighed for at forberede sig til dette, ved at sikre sig indtægter, der dækker museets udgifter.

Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at Danmarks Busmuseum har en god mulighed for at øge deres indtjening gennem bl.a. udlejning af busser m.m.

Center for Kultur, Fritid og Borgerservice anbefaler, at Danmarks Busmuseum søger vejledning til udvikling af museet hos Slagelse Erhvervscenter.

Center for Kultur, Fritid og Borgerservice vurderer, at Danmarks Busmuseum i høj grad har potentiale for også at henvender sig til turister i kommunen. Centret indstiller på den baggrund, at Danmarks Busmuseum bevilges et driftstilskud på 100.000 kr. for 2018, og at tilskuddet fordeles med 66.000 kr. fra Puljen til kulturelle formål og 34.000 kr. fra Turismepuljen, øremærket til aktiviteten Nordisk Veterantræf for Busser og Lastbiler.

Ingen bemærkninger.

Sagen behandles samtidig i Kultur- og Fritidsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget.

Centerchefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger i 66.000 kr. i driftstilskud i 2018 til Danmarks Busmuseum fra Puljen til kulturelle formål.

2.    at Erhvervs- og Turismeudvalget bevilger 34.000 kr. fra Turismepuljen, øremærket til aktiviteten Nordisk Veterantræf for Busser og Lastbiler.

Godkendt under forudsætning af at Kultur- og Fritidsudvalget godkender første "at".