8. Oplæg til boligudvikling på Møllebakken 15 og den tidligere højskolegrund i Skælskør (B)
8.     Oplæg til boligudvikling på Møllebakken 15 og den tidligere
 højskolegrund i Skælskør (B)
Sagsnr.: 330-2016-3371                 Dok.nr.: 330-2017-628232                                          Åbent
Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget skal tage stilling til
 oplæg til boligudvikling på Møllebakken 15 og den tidligere højskolegrund.
 Udvalget skal beslutte grundlag for en ny lokalplan for området.
Baggrund
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 3.
 april 2017, at der skal udarbejdes en samlet vision for boligudvikling på
 Møllebakken 15 og højskolegrunden i Skælskør, ud fra følgende centrale
 principper:
-  Bolig
 og natur skal smelte mest muligt sammen
-  Landskabet
 skal være et bærende element i en samlet vision
-  Udsigt
 til Skælskør Fjord og dagslys skal være retningsgivende for placering og omfang
 af boliger
-  Offentlighedens
 adgang til fjorden skal sikres
-  Højskolens
 arkitektur skal fungere som inspiration for ny bebyggelse
-  For
 at sikre udsigten til fjorden planlægges der kun for lave hække og få solitære
 træer
På mødet den 6. juni 2017 besluttede Erhvervs-, Plan- og
 Miljøudvalget, at den samlede vision skulle danne grundlag for en lokalplan, der
 omfatter begge ejendomme.
Administrationen har i samarbejde med Urland Arkitekter
 udarbejdet et visionsoplæg, vedhæftet som bilag 1, indeholdende en analyse af
 området, en beskrivelse af koncepter for ny bebyggelse, to bebyggelsesplaner (A
 og B) samt principsnit og visualiseringer. Urland Arkitekter har i processen
 også haft dialog med ejeren af den tidligere højskolegrund.
Urland Arkitekter fremlægger oplægget på udvalgsmødet.
Begge bebyggelsesplaner arbejder med tre vejtilslutninger
 fra Møllebakken: én langs skelet til Julemærkehjemmet, én mellem
 højskolegrunden og Møllebakken 15 samt én, der alt afhængig af bebyggelsesplan
 servicerer blokbebyggelse og punkthus eller en større koncentration af
 klyngehuse.
Bebyggelsesplan
 A: terrassehaven – 89 boliger
Bebyggelsesplanen arbejder med en tanke om at skabe en større koncentration af
 klyngehuse, der som mindre enheder med tilknyttede terrasser og/eller altaner
 placeres henover landskabet med reference til Utzon-husene i Helsingør. Husene
 varierer i boligstørrelser på mellem 75 – 150 m2 i 1-2 etager med en
 samlet bebyggelsesprocent på 15. Der er således mulighed for forskellige
 boliger til forskellige målgrupper. Hvert hus retter sig til dels mod de indre,
 grønne gårdrum, hvor der også er parkering til hver bolig, og de større, grønne
 fællesarealer. Husene bindes sammen af terrasserne, som fungerer som en slags
 promenade, hvilket får hele bebyggelsen til at fremstå meget åben. Terrasserne
 minimerer landskabsfladen, men åbner til gengæld op for mindre ’torvedannelser’
 og mulighed for opførelse af et fælleshus. Planen giver også mulighed for en
 hensigtsmæssig etapeopdeling ved en eventuel realisering.
Bebyggelsesplan
 B: fyrtårnet i Skælskør – 114 boliger
Bebyggelsesplanen
 arbejder med 3 typer af boliger: klyngehuse, blokbebyggelse og et punkthus.
 Størstedelen af klyngehusene ligger jævnt ned ad de bløde bakker på Møllebakken
 15, med gode udsynsmuligheder for den enkelte bolig, og skaber samtidig luft og
 åbenhed ned gennem den samlede bebyggelse. Med reference til elevfløjen i den
 gamle højskolebygning er der arbejdet med en blokbebyggelse længere mod syd,
 der følger den eksisterende struktur og det omkringliggende terræn. Denne
 struktur kan tilpasses eksisterende byggeri eller opføres som nybyggeri. Som
 den sidste boligtype er der forslag om at udnytte områdets placering som
 indsejling til Skælskør ved at opføre et punkthus i 9 etager med lejligheder,
 der skal fungere som et lokalt vartegn. Bygningen opføres på det flade plateau,
 tættest på vejen, hvor den udnytter placering højt i landskabet, der skaber
 optimalt udsyn fra lejlighederne, uden at det skærmer for øvrig bebyggelse.
 Parkering er fordelt rundt omkring de enkelte bebyggelser: langs kanten af
 blokbebyggelsen, i et cirkelslag omkring punkthuset og i gårdrummene i de
 enkelte klynger.
Samlet
 set åbner denne bebyggelsesplan op for, at der skabes forskellige boliger til
 forskellige målgrupper med boligstørrelser på mellem 75 – 150 m2 og
 en bebyggelsesprocent på 20. Boligerne er tilpasset udsyn mod fjorden, der er
 en klar definition af offentlige og semiprivate rum, der er grønne korridorer,
 og planen rummer mulighed for en klar etapeopdeling ved en eventuel
 realisering. Punkthuset på 9 etager er nytænkende i forhold til Skælskørs
 øvrige boligprofil og kan støde på modstand. Omvendt er der mulighed for at
 opføre unikke lejligheder med udsigt over fjord og købstad fra en placering,
 der ikke generer naboer.
Retligt
 grundlag
Lov om planlægning – Planloven, §§ 5 og 11.
Handlemuligheder
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan beslutte, at
 bebyggelsesplan A skal danne grundlag for en ny lokalplan for Møllebakken 15 og
 den tidligere højskolegrund i Skælskør.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan beslutte, at
 bebyggelsesplan B skal danne grundlag for en ny lokalplan for Møllebakken 15 og
 den tidligere højskolegrund i Skælskør.
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget kan beslutte, at hverken
 bebyggelsesplan A eller B skal danne grundlag for en ny lokalplan for
 Møllebakken 15 og den tidligere højskolegrund i Skælskør. I så fald bedes
 udvalget tage stilling til, hvilke ændringer, der skal foretages.
Vurdering
Urland Arkitekter har udarbejdet forslag til to
 bebyggelsesplaner, der hver især forholder sig til de centrale principper for
 boligudvikling af området. Der
 er lagt vægt på fleksibilitet således, at de to planforslag kan kombineres i
 forskellige variationer i den videre planlægning, med eller uden en bevarelse
 og videreførelse af højskolebygningerne, som de ser ud i dag.
Inddragelsen
 af højskolegrunden muliggør, at der kan arbejdes med en ambitiøs plan med fokus
 på at skabe et sammenhængende boligområde med en attraktiv placering tæt på
 byen samtidig med, at oplevelsen af åbenhed, udsigt og nærhed til
 fjordlandskabet fastholdes.
Der er i bebyggelsesplanerne arbejdet med forskellige
 boligtyper og størrelser med udgangspunkt i at skabe et mangfoldigt
 boligområde, der både tiltrækker par uden børn, børnefamilierne og seniorerne.
Med
 den naturskønne placering er de nære udendørs opholdsarealer tænkt som en
 vigtig del af bebyggelsen, hvilket gør, at der generelt er arbejdet med større
 private terrasser, evt. altaner, i tilknytning til den enkelte bolig frem for
 større haver. Bebyggelsen er derfor henvendt mod beboere, som gerne vil undgå
 det vedligehold, en have kræver. Dette er også i overensstemmelse med
 bosætningsstrategien.
Som
 grundlag til en lokalplan, anbefaler administrationen, at der arbejdes videre
 med bebyggelsesplan B. Denne kombinerer klyngehus-strukturen med blokstrukturen
 med en god reference til eksisterende bebyggelse samtidig med, at planen åbner
 op for opførelse af lejligheder. Samlet set rummer planen et stort potentiale
 for at skabe et varieret boligområde med flere boligtyper, og hvor der både er
 plads til de mindre gårdrum og de store, åbne og grønne flader med kig til
 fjorden.    
Økonomiske
 og personalemæssige konsekvenser
Ved omdannelse af området til boligformål vil en udvidelse
 af Møllebakken fra Rådmandsvej og til Møllebakken 29A, den tidligere
 højskolegrund, være nødvendig. En udvidelse af Møllebakken vil være behæftet
 med en kommunal udgift til ekspropriation og anlæg af ny vej.
Den økonomiske konsekvens af udviklingen af arealet afhænger
 af, hvordan området handles, herunder i hvilket omfang Slagelse Kommune indgår
 i udviklingen.
Konsekvenser
 for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Planchefen indstiller,
1.   
 at der arbejdes videre med bebyggelsesplan B som grundlag for en ny
 lokalplan for Møllebakken 15 og den tidligere højskolegrund i Skælskør.
Beslutning i Erhvervs-,
 Plan- og Miljøudvalget den 6. november 2017:
Fraværende: 
Villum Christensen (I)
Udvalget ønskede et revideret visionsoplæg med mere fokus på
 byggeriets arkitektoniske udtryk og materialevalg f.eks. sammenhæng med
 eksisterende højskolebyggeri/Utzon-huse.