Folkeoplysningsudvalget – Referat – 24. august 2023



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

At 1: Godkendt

Kompetence

Folkeoplysningsudvalget

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.     at Folkeoplysningsudvalget godkender dagsordenen

2. Genoptagelse - Sørby ESport - Ansøgning om lokaletilskud (I) (B)

Beslutning

At 1: Folkeoplysningsudvalget indstiller til Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget, at Sørby Esport's ansøgning om lokaletilskud imødekommes.

Kompetence

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget (KFT) kan på baggrund af indstilling fra Folkeoplysningsudvalget (FOU) beslutte om der skal ydes lokaletilskud til Sørby Esport.

Indstilling

Konst. chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at  Folkeoplysningsudvalget afgiver indstilling i forhold til at imødekomme Sørby Esports ansøgning om lokaletilskud.

2. at  Kultur, Fritids- og Turismeudvalget træffer beslutning om Sørby Esport skal modtage lokaletilskud fremadrettet.

Sagens indhold

Sørby Esport står overfor at skulle forlade deres nuværende lokaler på Slagelse Stadion. I den forbindelse har foreningen i samarbejde med Fritidsafdelingen og Kommunale Ejendomme forsøgt at finde nye egnede kommunale lokaler, som kunne anvises foreningen til deres fortsætte aktiviteter. Faciliteten skulle være større end deres nuværende 208 m2, og mulig at anvende flere timer dagligt uden at skulle pakke deres grej væk. Det har ikke været muligt at finde egnede kommunale lokaler i Slagelse der kan opfylde dette behov.

Sørby Esport har i den forbindelse afsøgt andre muligheder, og har fundet lokaler på Trafikcenter Alle 2 i Slagelse ved Stop 39, der kan opfylde behovet. Sørby Esport ansøger derfor om muligheden for at opnå lokaletilskud til de løbende driftsudgifter af faciliteten.

De anslåede driftsudgifter beløber sig årligt således: (forbrug er estimeret pga. tidligere forbrug)

Husleje, 585m2                                           287.500
Varme, anslået 60.000
El, anslået  40.000
Vand, anslået4.000
Rengøring, anslået    65.000
I alt 456.500

Kommunale Ejendomme vurderer, at lokalelejen er svarende til markedslejen.

Kvadratmeterprisen er ikke altid umiddelbar sammenlignelig i forhold til andre foreninger. Følgende foreninger er beliggende i Slagelse og lejer deres lokaler af 3. mand (erhverv):

  Husleje 2022   Antal m2 Pris pr. m2
AK Atlas, vægtløfterklubben  273.297 950 m2        287 pr. m2
Slagelse TaekwondoKlub  191.251 284 m2 673 pr. m2
Slagelse Esport 287.000 585 m2 491 pr. m2

Hvis ansøgningen om lokaletilskud imødekommes, vil et evt. lokaletilskud, beregnet efter retningslinjer på lige fod med lokaletilskud til andre folkeoplysende foreninger i kommunen, blive beregnet således:

85% af de tilskudsberettigede driftsudgifter (456.500 kr.)           388.025
Fradrag for andelen af medlemmer over 25 år (36,25%) -140.659
Muligt lokaletilskud    247.366

Lokaletilskuddet vil kunne variere fra år til år afhængig af driftsudgifternes størrelse, tilskudsprocent, medlemssammensætning og ændring i retningslinjerne for lokaletilskud. 

Sørby Idrætsforening har pr. 31.12.2022 i alt 1.280 medlemmer, hvoraf de 464 er medlemmer over 25 år (36,25%).

Sørby Esport har pr. 31.12.2022 i alt 548 medlemmer, hvoraf de 17 medlemmer er over 25 år. Af de 548 medlemmer er 340 fra andre kommuner end Slagelse kommune. De medlemmer som ikke er bosiddende i Slagelse kommune kommer primært fra Sjælland; Sorø, Kalundborg, Næstved, Køge, Ringsted, Holbæk og enkelte fra Odense. I beregningsgrundlaget skelnes der ikke imellem, om det enkelte medlem bor i eller uden for Slagelse Kommune, som man f.eks. gør, når der beregnes medlemstilskud, hvor der kun ydes medlemstilskud til medlemmer bosiddende i Slagelse Kommune. 

Udviklingen i medlemsantallet har gennem de senere år udviklet sig således:

        Sørby Esport      Esport på landsplan
2018                           2775.001
2019 490 7.967
2020  526 8.291
2021  518 6.447
2022 548 6.298

Sørby Esport har en forventning om, at der i fremtiden vil ske en stigning i medlemsantallet.

Esport er ikke kun en aktivitet, der kan dyrkes fra værelset derhjemme. Der findes i dag mere end 200 esports-foreninger i Danmark, hvor man kan gå til esport. Esport i foreningslivet handler om meget mere end esport. Det handler om fællesskab, sammenhold og glæden ved at dyrke esport i trygge omgivelser. I Sørby Esport har man en intension om ikke kun at dyrke computerspillet, men også fysisk aktivitet der understøtter arbejdet med de unge i forhold til trivsel og livsglæde med særlig fokus på den mentale sundhed.

Folkeoplysningsloven

Ifølge folkeoplysningslovens § 25 stk. 1 skal kommunen som minimum yde 65% i lokaletilskud til godkendte folkeoplysende foreninger, der har driftsudgifter til egne eller lejede lokaler, der på forhånd er godkendt af kommunen og hvor kommunen ikke kan anvise egnede kommunale lokaler. I Slagelse Kommune ydes der 85% i lokaletilskud med fradrag for medlemmer over 25 år.

I lovens § 25 stk. 2 og 5 fremgår det, at kommunen kan undlade at imødekomme nye ansøgninger om lokaletilskud hvis kommunen kan anvise et egnet kommunalt lokale, eller nye lokaler der ikke tidligere er ydet lokaletilskud til hvis det nye lejemål medfører væsentlige merudgifter for kommunen.

Økonomisk udvikling på lokaletilskudsområdet

Budgettet til lokaletilskud til de folkeoplysende foreninger har de seneste 5 år udviklet sig således:

           Budget         Forbrugt    Mindreforbrug
2019              3.619.3063.621.382 2.076
2020 3.650.000 3.410.234 239.766
2021 3.600.917 3.244.838 356.079
2022 4.031.923 3.495.628 536.295
2023 3.956.880  

Lokaletilskud ydes med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at de driftsudgifter som foreningerne har haft i 2022 vil foreningerne modtage lokaletilskud til i 2023.

Såfremt ansøgningen fra Sørby Esport bliver imødekommet, vil foreningen skulle modtage det første lokaletilskud i 2024 på grundlag af afholdte driftsudgifter i 2023. Det er dog muligt for foreningen at ansøge om et a'conto lokaletilskud i 2023 jfr. Folkeoplysningslovens § 19, stk. 4.

Det er derfor muligt for FOU og KFT at fordele budgettet/rammen til folkeoplysende aktiviteter for 2024, så Sørby Esport's ansøgning om lokaletilskud kan imødekommes. Ifølge ovenstående skema er der råderum til at yde dette lokaletilskud inden for den allerede budgetlagte ramme til lokaletilskud. Der er dog ikke taget højde for den evt. merudgift som foreningerne har haft i 2022 til øgede forbrugsudgifter.

Sørby Esports regnskab for 2022

Regnskabet for 2022 for Sørby Idrætsforening udviser et underskud på 1.823 kr. Foreningens likvide midler udgør pr. 31.12.2022; 511.215 kr.

Regnskabet for 2022 for Sørby Esport udviser et underskud på 30.489 kr. Sørby Esport's likvide midler udgør pr. 31.12.2022; 224.791 kr.

Retligt grundlag

Ifølge Folkeoplysningsloven § 25, stk. 2 kan Byrådet undlade at imødekomme nye ansøgninger om lokaletilskud, hvis Byrådet kan anvise et egnet lokale. I § 25, stk. 5 anføres det endvidere at Byrådet kan træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til driftsudgifter til nye lokaler, hvis de nye lokaler medfører væsentlige merudgifter for Byrådet. Kompetencen til dette er uddelegeret til KFT-Udvalget.

I kompetenceplanen for FOU fremgår det, at FOU har mulighed for at indstille til KFT hvorvidt nye ansøgninger om lokaletilskud skal imødekommes.

Handlemuligheder

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har følgende handlemuligheder:

  1. Imødekomme Sørby Esports ansøgning om lokaletilskud med begrundelse i de senere års mindreforbrug og muligheden for at omprioritere budgettet indenfor de eksisterende rammer  på det folkeoplysende område. Tilskuddet ydes efter bestemmelserne i Folkeoplysningsloven og kommunens retningslinjer på fritidsområdet.
  2. Give afslag på ansøgningen om lokaletilskud jfr. bestemmelserne i Folkeoplysningsloven hvor  kommunen har mulighed for at afslå nye ansøgninger om lokaletilskud, hvortil der ikke tidligere er ydet lokaletilskud, hvis det nye lejemål medfører væsentlige merudgifter for kommunen. 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at foreningen er berettiget til lokaletilskud jfr. Folkeoplysningsloven og kommunens retningslinjer på området. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Imødekommes ansøgningen, skal der tages højde for dette i budgetteringen af lokaletilskudskontoen på det folkeoplysende område for 2024.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

 

Administrative supplerende bemærkninger af 7. juni 2023

Den 8. maj besluttede Folkeoplysningsudvalget at udsætte sagen, da udvalget ønskede at få sagen yderligere belyst.

Udvalget ønskede endvidere at invitere Sørby Esport til mødet den 15. juni, så Sørby Esport kan præsentere og uddybe deres ansøgning, samt svare på spørgsmål fra udvalget.

Udvalgets medlemmer skal særligt forholde sig til nedenstående bemærkninger i forhold til tidligere oplysninger. 

Lokaler

Sørby Esport har ikke fremsat specifikke krav til lokaler, men har præferencer til hvilke rammer der har potentiale til at løfte kommunens fritidsliv og få flere aktive unge indenfor esporten.

Kvadratmeter: >300 m2 - foreningen mener ikke der vil være et maks, da de kommer til at have mange aktiviteter som sagtens kan fyldes på 1000-1500 m2 - derfor er de villige til dialog på dette område.

Strøm: En computer trækker ikke super meget i watt og ampere, deres erfaring er at 30-40 ampere er rigeligt til forbruget, dette kan gøres fordi foreningen har et helt elektrikerhold som kan trække strøm og fordele den rigtigt.

Internet:  Er der net er de glade - foreningen har investeret massivt i såkaldt lokale cloud løsninger med servere som kører internt, så de kan faktisk acceptere hastigheder ned til 100-200 mbit og vil derfor selv stå for tilslutningen - 1000mbit gør dog ingenting hvis muligt.

Køkken: Både til opbevaring af madvarer og at kunne lave lidt mad til de ansatte, foreningen har heller ikke her de store krav.

Lager: Foreningen mangler altid plads og de har igennem det sidste år investeret i eget event udstyr samt transport til events, så gerne noget lagerplads i kælder eller stueetage - igen her er de fleksible.

Handicaptilgængelighed: Det er et krav at foreningen kan have deres handicappede brugere til at komme hos dem, kørestolsbrugere, samt gangbesværede.

Det er endvidere et ønske, at der er udendørs- og indendørs faciliteter der giver mulighed for bevægelse. Omklædnings- og toiletfaciliteter, samt parkeringsmuligheder.

Den 6. januar 2023 fik Sørby Esport fremvist lokaler i Nordhallen. Disse udgjorde loungeområde/kantinedelen samt køkken og kontorareal. Disse lokaler udgør ca. 178 m2. Der vil dog være et behov for renovering / ombygning af disse lokaler. Det vil endvidere være uhensigtsmæssigt, da øvrige brugere (foreninger, skoler og besøgende ved afholdelse af events) i hallen, da disse øvrige brugere skal passere igennem lokalerne. 

Det har ikke været muligt for administrationen at finde andre egnede og ledige lokaler, beliggende i Slagelse.

Økonomi

Sørby Esport's regnskab for 2022 udviser et underskud på 30.489 kr. Sørby Esport har en egenkapital på 59.306 kr. De likvide midler udgør pr. 31.12.2022; 224.791 kr.

 

Sørby Esport har af tidsmæssige årsager ikke haft mulighed for at svare på de spørgsmål som udvalget ønskede at få uddybet. Udover ovenstående bemærkninger, ønskede FOU endvidere at få belyst årsagen til den store udvidelse af antal m2, hvor de forskellige medlemmer kommer fra geografisk samt hvilke tidspunkter medlemmerne bruger lokalerne, og til hvilke aktiviteter. Endvidere ønskede udvalget at få oplyst budget for henholdsvis 2023 og 2024, samt de tanker som foreningen har omkring egenfinansiering af øvrige driftsudgifter ved lejen af lokalerne.  

Foreningen ønsker at finde tid til at afholde et bestyrelsesmøde før de stillede spørgsmål kan besvares.

 

Administrative supplerende bemærkninger af 22. august 2023

Den 15. juni besluttede Folkeoplysningsudvalget at udsætte sagen, da udvalget ønskede at få sagen yderligere belyst af Sørby Esport.

Udvalget ønskede endvidere at invitere Sørby Esport til mødet den 24. august, så Sørby Esport kan præsentere og uddybe deres ansøgning, samt svare på spørgsmål fra udvalget.

Udvalgets medlemmer skal særligt forholde sig til ovenstående bemærkninger samt de supplerende bemærkninger fra Sørby Esport der er vedlagt i henholdsvis Bilag 1 og Bilag 2.

Sagens forløb

08-05-2023 Folkeoplysningsudvalget
At 1: Sagen blev udsat da den ønskes yderligere belyst.
15-06-2023 Folkeoplysningsudvalget
At 1: Udsat

3. Høring af budgetforslag 2024-2027 (B)

Beslutning

At 1: Budgetgrundlag og budgetforslagene blev drøftet.

Britta Huntley pointerer at FOU med fordel kunne afgive høringssvar på flere prioriteringsforslag, end kun det ene vedr. FOU. Da der er flere forslag, der kan komme til at ramme de medlemmer FOU repræsenterer.

At 2: Formandsskabet udarbejder forslag til høringssvar der rundsendes blandt FOU's medlemmer for kommentarer.

Kompetence

Folkeoplysningsudvalget

 

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget skal drøfte høring af budgetforslag for 2024-2027 samt beslutte om der skal afgives høringssvar og i givet fald, hvad høringssvaret skal indeholde.

 

Indstilling

Chefen for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at  Folkeoplysningsudvalget drøfter budgetforslag for 2024-2027

2. at  Folkeoplysningsudvalget beslutter indholdet af et evt. høringssvar

 

Sagens indhold

Økonomiudvalget har den 21. august 2023 1. behandlet budget 2024-27.

På den baggrund sendes budgetmaterialet nu i høring.

Høringssvar

Høringsperioden er den 23. august til 5. september 2023 kl. 12.00.

Høringssvaret skal indsendes på en særlig formular. Formularen tilgås via kommunens hjemmeside www.slagelse.dk.

Modtagne høringssvar publiceres løbende på kommunens hjemmeside.

Det skal tydeligt fremgå, hvem der afgiver høringssvaret.

Høringsmateriale

Materialet kan ses på kommunens hjemmeside www.slagelse.dk.

Videre proces

De samlede høringssvar indgår i

1. Byrådets forhandlinger af budget 2024-2027

2. Byrådets 2. behandling af budgettet den 9. oktober 2023

 

Retligt grundlag

Folkeoplysningslovens §35 og Godkendt budgetproces for 2024-2027.

 

Handlemuligheder

Folkeoplysningsudvalget har følgende handlemuligheder:

  1. Afgive høringssvar til budget 2024-2027

  2. Undlade at afgive høringssvar til budget 2024-2027

 

Vurdering

Folkeoplysningsudvalget er høringsberettiget på det folkeoplysende område og Folkeoplysningsudvalget kan på den baggrund overveje at afgive høringssvar.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

4. Gensidig orientering (O)

Beslutning

At 1: Taget til orientering.

Kompetence

Folkeoplysningsudvalget

 

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.v.

 

Indstilling

Chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at  Folkeoplysningsudvalget orienteres

 

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformanden

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer

3. Orientering fra administrationen

 

Økonomisk status på folkeoplysningsområdet:

Udvalget informeres om status på økonomi på det folkeoplysende område. Områderne er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.

 Budget 2023          Forbrug
    Restbudget 
Tilskud til leder- og lærerlønninger 5.745.361  4.309.005 1.436.356
Lokaletilskud til aftenskoler, øerne 22.661 18.8183.843
Lokaletilskud til aftenskoler, særlige lokaler431.443  0 431.443
I alt, Folkeoplysende voksenundervisning 6.199.465  4.327.823 1.871.642
Medlemstilskud 3.500.000  3.245.905 254.095
Lokaletilskud til foreninger 3.956.880  3.236.678 720.202
Tilskud til leder- og instruktøruddannelse 390.504  0 390.504
I alt, Folkeoplysende foreningsarbejde
7.847.384  6.482.583 1.364.801
Udviklingspuljen72.601  +26.863 99.464
I alt 14.119.450  10.983.543 3.335.907

 

Medlemstilskud

Fritidsafdelingen har behandlet ansøgninger fra foreningerne vedr. medlemstilskud. Der kan udbetales max. 350 kr. til børn mellem 0 og 18 år, og 175 kr. til unge mellem 19 og 25 år. Medlemstilskuddet kan højst udgøre medlemmets kontingent til foreningen.

Der har i 2023 været afsat 3.500.000 kr. Der er godkendt/udbetalt tilskud med 3.261.830 kr., hvilket betyder et mindre forbrug på 238.170 kr. Liste over tilskudsmodtagere er vedhæftet som Bilag 1.

5. Input til kommende møder (B)

Beslutning

At 1: Mødet den 14. september aflyses.

Kompetence

Folkeoplysningsudvalget

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Indstilling

Chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.     at  Folkeoplysningsudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder

6. Presse (B)

Beslutning

At 1: Ingen bemærkninger

Kompetence

Folkeoplysningsudvalget

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.     at  Folkeoplysningsudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet

7. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

At 1: Godkendt

Kompetence

Folkeoplysningsudvalget

Beslutningstema

Folkeoplysningsudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1.     at  Folkeoplysningsudvalget godkender referatet