1. Godkendelse af dagsorden (B)
1. Godkendelse af dagsorden (B)
Sagsnr.: 330-2019-1164 Dok.nr.: 330-2019-298748 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at Dagsorden godkendes
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 13. august 2019:
Fraværende:
Unnie Oldenburg (A)
At. 1 Dagsorden godkendt.
Helle Jacobsen bemærker, at der i budgetopfølgning henvises
til sagspunkt nr. 5 dette skal rettes til sagspunkt nr. 4
Sagspunkt nr. 5 skal være et orienteringspunkt jævnfør
beslutning den 4/6 2019.
2. Budgetopfølgning 3 - 2019 (B)
2. Budgetopfølgning 3 - 2019 (B)
Sagsnr.: 330-2019-2023 Dok.nr.: 330-2019-264599 Åbent
Kompetence: Fagudvalget
Beslutningstema
Alle fagudvalg gennemfører
Budgetopfølgning 3 for 2019 med rapportering og godkendelse af den økonomiske
status på udvalgets område.
Forebyggelses– og Seniorudvalget
udvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til
Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
Budgetopfølgningen viser, at der
samlet set på Forebyggelses- og Seniorudvalgets område ved udgangen af 2019
forventes et merforbrug for driftsudgifterne på 1,6 mio. kr. og et mindre
forbrug for anlægsudgifterne på 1,7 mio. kr. kr. Bilag 1 angiver nærmere
specifikation af forbruget. Anlægsprojekter fremgår af Bilag 1a.
Denne budgetopfølgning er
udarbejdet på baggrund af aktuelle forbrugs- og aktivitetstal i januar - maj
samt forventninger til udviklingen resten af året.
Drift:
Merforbrug på samlet set 1,6 mio.
kr. kan overordnet set specificeres sådan:
-
Merforbrug på 0,5 på serviceudgifter
-
Mindre forbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende huslejetab
-
Merforbrug på Aktivitetsbestemt Medfinansiering på 1,4 mio. kr.
Herefter følger en overordnet
beskrivelse af opfølgningen på drift på områder hvor der er afvigelser i
forhold til budgetopfølgning 2:
7.01
Pleje og omsorg
Myndighedsområdet samlet set:
I denne opfølgning er der taget
udgangspunkt i de faktiske visiterede timer i 2019 fra januar til maj samt
forventninger til resten af året. Myndigheden forventes herefter samlet set et
merforbrug på 7,6 mio. kr. Dette merforbrug er inklusiv puljen til
budgetudfordrede områder på i alt 2,7 mio. kr. Merforbruget skyldes en stigning
i den visiterede tid til personlig pleje. Årsagen til dette er ved at blive
nærmere analyseret.
På hjælpemiddelområdet forventes
balance og på øvrige områder forventes der et merforbrug på 3,1 mio. kr. Dette
skyldes primært merforbrug på mellemkommunal afregning.
Plejecentre og madproduktion
Plejecentrene
viser samlet et mindre forbrug på ca. 1,2 mio. kr. Plejecentrene Smedegade, Lützensvej/Quistgården
og Skovvangen har et forventet merforbrug på over 100 t. kr. og der er derfor
lavet handleplaner. Plejecentrene Stillinge, Møllebakken
samt madproduktion forventer mindre forbrug.
Antvorskov
Antvorskov forventer merforbrug
på 0,65 mio. kr. Dette skyldes primært en stigning i visiterede ydelser samt
ekstraudgifter i forbindelse med implementeringen af Cura.
Hjemme- og Sygeplejen
Sygeplejen forventer et merforbrug
på 1,6 mio. kr. Dette skyldes primært en stigning i de delegerede
sundhedslovsydelser til hjemmeplejen, hvilket der har været fokus på, samt en
stigning i sygeplejens opgaver.
Hjemmeplejen forventer balance.
Områder
som administreres i andre centre
Afvigelsen
er primært på elevområdet, hvor der pt. forventes et mindre forbrug på
ca. 7,8 mio. kr. Dette skyldes bl.a. omlægninger i uddannelser, herunder
mulighed for merit for tidligere SSH-uddannelse samt ændrede satser for
lønrefusion fra AUB. De nye uddannelser er først fuldt ud implementeret i 2022,
hvorfor det må forventes, at det nuværende mindre forbrug løbende bliver
reduceret i takt med, at antallet af årsværk øges.
Da
ansættelse af elever til SSA august 2019 og november 2019 holdene
endnu ikke er afsluttet, kendes den endelige fordeling mellem ordinære og
voksne elever endnu ikke. Der kan derfor ske ændringer i det forventede
resultat, ligesom evt. forlængelser/barsler kan påvirke resultatet.
7.02 Sundhed
og Forebyggelse
Myndigheden
samlet
Der forventes et mindre forbrug
på ca. 400 t.kr. på Myndighedsområdet. Årsagen kan især henføres til mindre forbrug
til færdigbehandlede borgere og Hospice.
Sundhedstilbud
Området forventes at have et
mindre forbrug på ca. 400 t.kr. Dette skyldes primært mindre forbrug på
forebyggelsesområdet mens de andre områder balancerer.
7.03 Sundhed
og Forebyggelse
Aktivitetsbestemt
medfinansiering
Staten har besluttet at opkræve kommunal medfinansiering
for samme beløb som kommunerne har budgetteret med i 2019. Dog har der for
Slagelse Kommune været efterreguleringer fra 2018 på sygesikringen som vil
blive opkrævet udover det budgetterede beløb.
Øvrigt
Forebyggelses- og Seniorudvalget oplyses om, at der pr.
1. august 2019 er foretaget omstrukturering af de kommunale plejecentre.
Plejecentrene er nu samlet i 4 klynger. Hvert plejecenter har fortsat en daglig
leder, og hver klynge lederes overordnet set af en virksomhedsleder. Det
betyder, at der fremover er 4 virksomheder i stedet for som nu 10.
Retligt
grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. Styrelseslovens
§ 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og
regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse
Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige
budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til
Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Vikarudgifter og sygefravær
I bilag 2 ses bilag vedr. vikarudgifter og sygefravær til
orientering.
Handleplaner
I bilag 3-5 ses ajourførte handleplaner til godkendelse.
Udvikling i vivisteret tid samt modtagne
genoptræningsplaner
I bilag 6 ses udvikling i visiteret tid samt udvikling i
antallet af modtagne genoptræningsplaner til orientering.
Ansøgning om anlægsbevillinger
Det samlede rådighedsbeløb, der er afsat vedr. velfærdsteknologi
er på i alt 13,8 mio. kr. Der er givet anlægsbevilling på i alt 10,8 mio. kr.
Dvs. der mangler anlægsbevilling på 3,5 mio. kr. Ud af de 3,5 mio. kr. er der
allerede brugt 2,8 mio. kr. igennem årene til og med 2018 og der resterer
derfor 0,7 mio. kr. til brug i 2019 som der skal søges anlægsbevilling på. De
tre største projekter som midlerne er brugt til er projekterne medicin
administration (DoseCan), sanseintegrationsbasispakker samt sensorteknologi på
plejecentrene. Se bilag 7 som viser en
oversigt over alle projekterne. I sag nr. 4 som er på nærværende udvalgsmøde er
der opstillet forslag til finansiering af den fremtidige indsats på
velfærdsteknologi. Her er der estimeret tilførsel af driftsudgifter for 1,7
mio. kr. over en 4 årig periode (2020-2023) samt anlægsudgifter for 2,5 mio.
kr. over samme periode.
Læge og Sundhedshus
Anlægsprojektet består i etablering af et Sundhedshus,
som skal rumme både kommunale funktioner og praktiserende læger. Der er tildelt
midler fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af moderne læge-
og sundhedshuse på 10,9 mio. kr. Midlerne skal anvendes til tele- og
videokonference (0,4 mio. kr.) og håndværkerudgifter (10,5 mio. kr.). Tilsagnet
er betinget af at kommunen leverer en egenfinansiering på 3,16 mio. kr.
Dertil har Byrådet på møde den 27.5. godkendt en
bevilling på 0,8 mio. kr. svarende til 3,96 mio. kr. i alt i egenfinansiering.
Tilsagnet fra ministeriet er er betinget af, at der inden
1. september indsendes interessetilkendegivelser fra konkrete sundhedspersoner,
der skal indgå i huset, revideret projektbeskrivelse, investeringsprofil,
revideret tidsplan samt revideret/udspecificeret budget.
Der ansøges om at der afsættes rådighedsbeløb på 10,9
mio. kr. hvilket er den del af finansiering som Slagelse Kommune modtager fra
Sundheds og Ældreministeriet.
Der ansøges om anlægsbevilling på det samlede
rådighedsbeløb på 14,860 mio. kr. hvilket dækker over Slagelse kommunens
finansiering og tilskuddet som kommer fra ministeriet.
Vurdering
Intet at bemærke.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Der vil være likviditetsmæssig
forskydning imellem årene idet tilskuddet fra Sundheds og Ældreministeriet modtages
i 2019 og anvendes i 2020 og 2021.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 |
Bevillingsønske | |||||
Anlæg Læge og Sundhedshus i Slagelse, kommunal
finansiering (omplacering fra 2020 til 2019) | 07.02.Sundhed og Forebyggelse | 560 | |||
Læge og Sundhedshus i Slagelse | 07.02 Sundhed og Forebyggelse | 13.090 | 1.210 | ||
Anlæg Læge og Sundhedshus i Slagelse (Tilskud fra Sundheds
og Ældreministeriet) | 07.02 Sundhed og Forebyggelse | -10.900 | |||
Anlæg Velfærdsteknologi | 07.02 Sundhed og Forebyggelse | 3.500 | |||
Finansiering | |||||
Afsat rådighedsbeløb Velfærdsteknologi (kommunale
finansiering) | 07.02 Sundhed og Forebyggelse | 3.500 | |||
Afsat rådighedsbeløb | 07.02 Sundhed og Forebyggelse | 3.960 | |||
Kassen | 10.340 | -9.130 | -1.210 |
Konsekvenser
for andre udvalg
Intet at bemærke.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1. at Budgetopfølgning
3 for 2019 samt handleplaner godkendes og videresendes til orientering for
Økonomiudvalg og Byrådet
2.
at der meddeles anlægsbevilling på 3,5 mio. kr. til anlægsprojektet
Velfærdsteknologi finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.
3.
at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på -10,9 mio. kr. i
2019 vedr. tilskud fra Sundheds og Ældreministeriet vedr. Læge og Sundhedshus i
Slagelse.
4.
at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 10,9 mio. kr.
fordelt med 9,690 mio. kr. i 2020 og 1,210 mio. kr. i 2021 vedr. tilskud fra
Sundheds og Ældreministeriet vedr. Læge og Sundhedshus i Slagelse.
5.
at der omplaceres 0,560 mio. kr. fra 2020 til 2019 af det afsatte
rådighedsbeløb på 3,960 mio. kr. i 2020 og at der gives anlægsbevilling på
3,960 mio. kr. vedr. Læge og Sundhedshus i Slagelse.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 13. august 2019:
Fraværende:
Unnie Oldenburg (A)
At. 1-5 godkendt.
Udvalget udtrykker bekymring over merforbruget på
myndighedsområdet, som ser ud til at være stigende. Udvalget ønsker at få
resultatet af analysen for stigningerne forelagt.
Udvalget efterlyser fortsat retvisende budgetter.
Udvalget bemærker stigning i forbruget på eksterne vikarer
og i alt et højere forbrug på vikarudgifter i 2019 end sidste år.
Det skal bemærkes, at der ikke skal fremgå 0,7%
effektivisering på plejecenter Smedegades handleplan.
3. Opfølgningsfrekvenser på handleplaner, sygefravær og vikarforbrug (B)
3. Opfølgningsfrekvenser på handleplaner, sygefravær og vikarforbrug (B)
Sagsnr.: 330-2019-2023 Dok.nr.: 330-2019-305130 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget
skal beslutte, hvor ofte der ønskes opfølgning på handleplaner samt orientering
om sygefravær og vikarforbrug i hjemme- og sygeplejen samt på plejecentre.
Baggrund
Forebyggelses- og Seniorudvalget
har tidligere besluttet, at der på hver måneds møde ønskes opfølgning på
handleplaner samt orientering om sygefravær og vikarforbrug i hjemme- og
sygeplejen samt på plejecentre.
Administrationen anbefaler, at
nævnte opfølgninger fremover forelægges udvalget som del af ordinære
budgetopfølgninger 4 gange årligt.
Retligt
grundlag
Kommunalbestyrelsen
skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan
kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn
for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige
budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til
Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Forebyggelses- og Seniorudvalget
kan beslutte, opfølgning på handleplaner samt orientering om sygefravær og
vikarforbrug i hjemme- og sygeplejen samt på plejecentre følger de ordinære
budgetopfølgninger, det vil sige 4 gange årligt. Alternativt kan udvalget
beslutte, at der fortsat ønskes opfølgninger på hver måneds møde.
Vurdering
Det er administrationens
vurdering, at opfølgning på handleplaner, sygefravær og vikarforbrug er i en
stabil opfølgningsrytme med konstant tæt ledelsesmæssigt fokus. Afrapportering
4 gange årligt vil fortsat give Forebyggelses- og Seniorudvalget indsigt i
udviklingen samt mulighed for at iværksætte handlinger, såfremt det vurderes
relevant.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter, at der fremover forelægges
opfølgning på handleplaner, sygefravær og vikarforbrug sammen med ordinære
budgetopfølgninger 4 gange årligt.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 13. august 2019:
Fraværende:
Unnie Oldenburg (A)
At. 1 Udvalget godkender.
4. Finansiering af den fremtidige velfærdsteknologiske indsats (B)
4. Finansiering af den fremtidige velfærdsteknologiske indsats (B)
Sagsnr.: 330-2019-26777 Dok.nr.: 330-2019-262038 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget skal beslutte
finansieringen af den fremtidige indsats på det velfærdsteknologiske område.
Baggrund
Forebyggelses- og Seniorudvalget fik på udvalgsmøde d. 4.
juni 2019 fremlagt tre bud på scenarier for den fremtidige indsats på det
velfærdsteknologiske område. Udvalget besluttede, at administrationen skulle
udarbejde et oplæg på scenarie 3 til brug ved budgetforhandlingerne.
Overskriften på scenarie 3 er: ”Vi skaber innovation, udvikling og øger
implementeringskraften”.
Beskrivelse af scenarie 3
– Vi skaber innovation, udvikling og øger
implementeringskraften
Velfærdsteknologi vil konsekvent
blive tænkt ind i de indsatser, der igangsættes i Center for Sundhed og Ældre,
særligt på de budgetudfordrede områder i centret.
Center for Sundhed og Ældre vil
præge udviklingen gennem nye, innovative velfærdsteknologiske løsninger ved:
·
At indgå aktivt i udvikling og afprøvning af nye teknologier
gennem et øget samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner
·
Aktivt at udvikle og starte innovative processer tæt på praksis
og med et tværgående læringsperspektiv, så gode erfaringer spredes i
organisationen.
Der vil være fokus på
borgerperspektivet. Borgeren skal opleve øget livskvalitet og større tryghed i
hverdagen. Det kan blandt andet ske gennem øget sygdomsmestring, fastholdelse
af selvhjulpenhed og uafhængighed – effekter som i sidste ende kan udskyde
eller mindske plejebehovet.
Der vil også være fokus på
indsatser, hvor der er et økonomisk rationale i indsatserne. Samtidig giver
scenarie 3 medarbejderne mulighed for kompetenceudvikling indenfor
velfærdsteknologi og mulighed for at være en del af en attraktiv og innovativ
arbejdsplads.
Eksempler på velfærdsteknologiske indsatser i scenarie 3
·
Skærmløsninger i hjemme-/sygeplejen. Flere kommuner har positive
erfaringer med at anvende skærm til at levere ydelser indenfor sundhedsloven og
serviceloven. Skærmløsninger kan også understøtte kvaliteten i ydelserne. Et
eksempel på dette er telemedicinsk sårvurdering, hvor skærmkommunikation bruges
til at vurdere sår på tværs af kommune, praktiserende læge og region. Et andet
eksempel er TeleKOL, som er et nationalt telemedicinsk projekt rettet mod
borgere med KOL (kroniske obstruktiv lungesygdom), som Slagelse Kommune indgår
i.
·
Afprøvning af nye samarbejdsmuligheder indenfor tele- og
videokonference i forbindelse med det nye sundhedshus i Slagelse by. Det kan
eksempelvis være øget samarbejde mellem akutteam, rehabiliteringspladser,
plejecentre og praktiserende læger via videokonference.
·
Bedre fysisk arbejdsmiljø. Det kan fx være brug af
velfærdsteknologi til at nedsætte belastningen på medarbejderne eller
arbejdsgange, der kan sikre effektive arbejdsgange. Et eksempel på effektive
arbejdsgange er påsætning af QR-koder på velfærdsteknologiske hjælpemidler, som
indeholder instruktion i, hvordan hjælpemidlet anvendes.
·
Sprede kendskab til velfærdsteknologi til borgere, eksempelvis
ved at etablere en udstillingsvæg i det kommende sundhedshus.
·
Indtænke digitalisering og velfærdsteknologiske hjælpemidler i
rehabilitering, som kan medvirke til øget selvhjulpenhed.
·
Mulighed for at indgå i velfærdsteknologiske samarbejdsprojekter
på tværs af kommune og region.
·
Udvikling af idébank, hvorfra prøvehandlinger indenfor
velfærdsteknologi kan udvælges.
Hvad kræver scenarie 3?
Scenarie 3 kræver, at der ansættes en
implementeringskonsulent, udover den nuværende udviklingskonsulent, samt at der
frikøbes frontmedarbejdere i de enkelte områder, som skal være med til at:
- Implementere
velfærdsteknologi i praksis.
- Sprede
viden om de velfærdsteknologiske indsatser på tværs i organisationen.
- Indgå
i et tæt samarbejde med implementeringskonsulenter om at udvikle nye ideer samt
sætte fokus på problemstillinger hos borgere eller hos medarbejderne, hvor
velfærdsteknologi kan være en del af løsningen.
Inddragelsen af driftsmedarbejdere samt forsknings- og
uddannelsesinstitutioner kan danne baggrund for en idébank, hvorfra
prøvehandlinger kan udvælges. Disse prøvehandlinger kan udføres af medarbejdere
i egen organisation eller ved at indgå i samarbejde med studerende fra
uddannelsesinstitutioner.
Nuværende anlægsøkonomi på det velfærdsteknologiske
område
I 2014 blev der afsat 10,2 mio. kr. i anlægsmidler til det
fremadrettede arbejde med velfærdsteknologi. I 2017 blev der desuden tilført 1
mio. kr. og i 2018 0,64 mio. kr. i anlægsmidler. De velfærdsteknologiske
indsatser har siden 2014 været finansieret af disse midler. Det forventes, at
de resterende af disse midler anvendes i 2019.
Retligt
grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Udvalget kan vælge at:
·
Oplægget til scenarie 3 skal indgå i budgetforhandlingerne 2020.
Oplægget svarer til 2,5 mio. kr. i anlægsmidler og 1,74 mio. kr. i driftsmidler
– i alt 4,24 mio. kr. over en 4-årig periode fra 2020-2023
·
Justere oplægget til scenarie 3 og lade det indgå i
budgetforhandlingerne 2020
·
Vælge, at oplægget til scenarie 3 skal finansieres gennem de 0,7%
effektiviseringer i 2020. Oplægget svarer til 2,5 mio. kr. i anlægsmidler og
1,74 mio. kr. i driftsmidler – i alt 4,24 mio. kr. over en 4-årig periode fra
2020-2023.
Vurdering
Administrationen vurderer, at scenarie 3 kan medvirke til at
imødegå udfordringerne på de budgetudfordrede områder gennem øget brug af
velfærdsteknologiske løsninger i Center for Sundhed og Ældre. Samtidig vil
scenarie 3 medvirke til, at borgerne oplever større selvhjulpenhed og uafhængighed
og dermed højere livskvalitet.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Der er behov for følgende for at realisere scenarie 3:
·
Tilførsel af supplerende driftsmidler til at ansætte en
implementeringskonsulent på fuld tid. Der er lige nu midler til ansættelse 20
ugentligt.
·
Tilførsel af drifts-/anlægsmidler fra 2020 til frikøb af
driftsmedarbejdere.
·
Tilførsel af anlægsmidler til nye afprøvnings- og
implementeringsprojekter eksempelvis skærmløsninger.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsønske | |||||
Drift, implementeringskonsulent | 7.02 Sundhed og Forebyggelse | 210 | 210 | 210 | 210 |
Drift, frikøb af driftsmedarbejdere | 300 | 300 | 150 | 150 | |
Anlæg | 1.000 | 500 | 500 | 500 |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at Udvalget træffer beslutning om finansieringen af den fremtidige indsats
på det velfærdsteknologiske område.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 13. august 2019:
Fraværende:
Unnie Oldenburg (A)
At. 1 Udvalget beslutter at sende finansieringen til
budgetforhandlingerne. Udvalget sender punktet i høring i Ældrerådet.
5. Udgifter forbundet med døgndækning på Agersø og Omø (O)
5. Udgifter forbundet med døgndækning på Agersø og Omø (O)
Sagsnr.: 330-2019-36265 Dok.nr.: 330-2019-286091 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og
Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om omkostningerne ved døgndækning af
pleje samt dækning af nødkald på Agersø og Omø.
Baggrund
På baggrund af henvendelse fra Ø-udvalget blev udvalget på
møde den 4. juni forelagt forskellige scenarier, der kan sikre døgndækning af
pleje samt dækning af nødkald på Agersø og Omø.
På mødet besluttede Forebyggelses- og Seniorudvalget, at
administrationen skal beregne økonomiske konsekvenser af alle scenarier og
orientere om dette på udvalgsmøde i august måned.
Administrationen har opstillet tre regneeksempler:
Regneeksempel 1
Medarbejdere i hjemmepleje og sygepleje på vagt i døgnets
24 timer på begge øer.
I modellen er beregnet den samlede stigning i omkostninger
ved døgndækning af hjemmepleje og sygepleje samt dækning af nødkald på begge
øer, såfremt behovet opstår.
Regneeksempel 2
Medarbejdere i hjemmepleje på vagt i alle døgnets 24
timer på begge øer – samt dækning af sygepleje i dag- og aftentimer med
bosiddende sygeplejersker.
I modellen er den samlede stigning i omkostninger ved
døgndækning af hjemmepleje på begge øer og med ansættelse af fast sygeplejerske
på Agersø svarende til den sygeplejerske, der er ansat på Omø beregnet. Denne
model forudsætter, at der kan findes en sygeplejerske på Agersø, der ønsker at
varetage funktionen.
Regneeksempel 3
Uændret dækning, men anvendelse af færge udenfor sejlplan
til nødkald i nattetimer på begge øer
Den nuværende dækning på begge øer forsætter uændret, men
færgen benyttes udenfor sejlplanen og i nattetimer i forbindelse med nødkald.
De økonomiske konsekvenser af de tre regneeksempler
beskrives under økonomiske konsekvenser.
Retligt
grundlag
Lov om Social Service §83, §83a, §112 og Sundhedsloven §139.
Handlemuligheder
Udvalget tager orienteringen til efterretning.
Vurdering
Administrationen vurderer, at såfremt behovet for
døgndækning af pleje samt dækning af nødkald på øerne opstår, vil det betyde en
stigning i udgifter til hjemme- og sygepleje på Agersø og Omø, som ikke kan
dækkes af den nuværende budgetramme.
Administrationen vurderer, at der kun i meget sjældne
tilfælde vil være behov for en fast sygeplejerske på øerne i nattetimerne.
Denne vurdering begrundes i, at sygeplejeydelser i nattetimer i hele Slagelse
Kommune aktuelt kun dækkes af en sygeplejerske i vagt hver nat. Derfor vurderer
administrationen, at regneeksempel 2 vil dække det nuværende behov for
sygepleje på øerne. Dette vil betyde at øerne her ligestilles.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Regneeksempel 1
Medarbejdere i hjemmepleje og sygepleje på vagt i døgnets
24 timer på begge øer.
Tabel 1 viser den samlede stigning i driftsudgifter ved
etablering af døgndækning af hjemmepleje og sygepleje på Agersø og Omø samt sikring
af nødkald på begge øer i forhold til det nuværende udgiftsniveau.
Tabel 1
Område (beløb i 1.000 kr.) | Nuværende årlig udgift | Årlig udgift ved døgndækning | Stigning i udgiftsniveau |
Sygepleje Agersø - Fagpersonale | 242 | 1.542 | 1.300 |
Hjemmepleje Agersø -
Fagpersonale - Lokaleudgifter
(drift) | 652 | 2.442 56 | 1.790 56 |
Sygepleje Omø - Fagpersonale | 400 | 1.642 | 1.242 |
Hjemmepleje Omø - Fagpersonale | 1.212 | 2.400 | 1.188 |
I alt | 2.506 | 8.082 | 5.576 |
Note: Udover de årlige driftsudgifter i tabel 1 vil
der være et indskud til køb af andelsbolig på cirka 300.000 kr.
Beregningsgrundlag:
Sygepleje Agersø
Aktuelt leveres sygepleje fra Skælskør sygepleje i henhold
til de visiterede sygeplejeydelser. Aktuelt er der kun visiteret sygepleje i
dagtimer på Agersø.
Beregningen af døgndækning i tabel 1 er baseret på levering
af sygepleje i dag- og aftenvagt som på nuværende tidspunkt og dertil tillagt
en nattevagt. Hvis behovet stiger i dag- og aftenvagter, vil udgiften stige
yderligere.
Hjemmepleje Agersø
Aktuelt er der visiteret hjemmeplejeydelser i dag- og
aftenvagter på Agersø. Hjemmepleje leveres både af personale, der bor og ikke
bor på øen.
Hvis der skal leveres hjemmepleje døgnet rundt, kræver det,
at der anskaffes et lokale, hvor medarbejderne kan opholde sig mellem besøg, og
når de venter på næste færgeafgang.
Stigningen i udgiftsniveauet til døgndækning af hjemmeplejen
består af forskellen mellem nuværende udgiftsniveau sammenlignet med fuld
døgndækning og driftsudgifter til lokale.
Sygepleje Omø
Aktuelt leveres sygepleje af en fast tilknyttet
sygeplejerske, som arbejder deltid på øen. Arbejdstiden fordeles over uge og
døgn i forhold til de visiterede sygeplejeydelser. Det vil sige, at
medarbejderen kan være på vagt fx kl. 8-10, kl. 14-15 og kl. 20-22 i løbet af
et døgn.
På Omø er der et hus, som medarbejderne kan opholde sig i
mellem besøgene, hvis medarbejderen ikke bor på øen.
Stiger det nuværende behov for sygepleje på Omø, kræver det
levering af sygeplejeydelser fra sygeplejersker, der fragtes over fra
fastlandet.
Beregningen i tabel 1 er baseret på levering af sygepleje i
dag- og aftenvagt som på nuværende tidspunkt og dertil tillagt en nattevagt.
Hvis behovet stiger i dag- og aftenvagter, vil udgiften stige yderligere.
Hjemmepleje Omø
Aktuelt er der visiteret tid til hjemmepleje i alle vagtlag
på Omø. Hjemmepleje leveres primært af medarbejdere, som bor på øen. Dog dækkes
hele natten ikke. Hvis det nuværende behov stiger, vil det kræve en medarbejder
på vagt i alle døgnets 24 timer.
Stigningen i udgiftsniveauet til døgndækning af hjemmeplejen
består af forskellen mellem nuværende udgiftsniveau sammenlignet med fuld
døgndækning.
Regneeksempel 2
Medarbejdere i hjemmepleje på vagt i alle døgnets 24
timer på begge øer – samt dækning af sygepleje i dag- og aftentimer med
bosiddende sygeplejersker.
Der kan forsøges at indgå en aftale med en sygeplejerske
bosiddende på Agersø på samme måde som på Omø. Det forudsætter, at der en
sygeplejerske bosiddende på Agersø, der ønsker at varetage den stilling.
Tabel 2 viser den samlede stigning i udgifter ved etablering
af døgndækning af hjemmepleje på begge øer samt opnormering af sygepleje på
Agersø, så den svarer til nuværende dækning på Omø, hvor en sygeplejerske, der
bor på øen, dækker dag- og aftentimer.
Tabel 2:
Område (beløb i 1.000 kr.) | Nuværende årlig udgift | Årlig udgift ved døgndækning | Stigning i udgiftsniveau |
Sygepleje Agersø - Fagpersonale | 246 | 400 | 154 |
Hjemmepleje Agersø -
Fagpersonale - Lokaleudgifter | 652 | 2.442 56 | 1.790 56 |
Sygepleje Omø - Fagpersonale | 400 | 400 | 0 |
Hjemmepleje Omø - Fagpersonale | 1.212 | 2.400 | 1.188 |
I alt | 2.510 | 5.698 | 3.188 |
Note: Modellen inkluderer ikke dækning af sygepleje i
nattetimerne.
Regneeksempel 3
Uændret dækning, men anvendelse af færge udenfor sejlplan
til nødkald i nattetimer på begge øer
Nødkald på Agersø
Hvis der etableres døgndækning af hjemmepleje på Agersø, kan
nødkald håndteres indenfor rammen af regneeksempel 1 eller 2.
Nødkald på Omø
På Omø findes et frivilligt korps, som rykker ud til borgere
ved nødudkald, når hjemmeplejen ikke er på arbejde. Det er dog usikkert om
dette korps fortsætter fremover. Etableres der døgndækning af pleje, vil det
ikke være nødvendigt med et korps. Så kan nødkaldet håndteres indenfor rammen
af regneeksempel 1 eller 2.
Hvis der ikke er visiteret hjemmepleje/sygepleje (som vist i
regneeksempel 1 og 2) i nattetimer, og der ikke er et frivillig korps på øen,
som kan varetage nødkald, kan nødkald håndteres ved, at nattevagten fra
fastlandet benytter færgen udenfor sejlplanen. Det vil kræve en fast ekstra
nattevagt i normeringen, da der skal være en buffer til at varetage de
forventede nødkald. Tabel 3 viser et estimat af den forventede udgift.
Tabel 3:
Nødkald Agersø og Omø (beløb i 1.000 kr.) | Årlig udgift |
Fagpersonale | 1.000 |
Lokaleudgifter (Agersø) | 56 |
Færge Agersø (anslået 2 nødkald pr. måned) | 125 |
Færge Omø (anslået 2 nødkald pr. måned | 165 |
I alt | 1.346 |
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at udvalget godkender at der arbejdes hen imod
eksempel 2, som fremtidig løsning for dækning af øerne.
2.
at udvalget peger på finansiering af løsningen
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 13. august 2019:
Fraværende:
Unnie Oldenburg (A)
Det er fejlagtigt at sagen er sat på som beslutningssag, den
skal rettes til en orienteringssag. På mødet den 4/6 2019 finder udvalget det
vigtigt, at både Omø og Agersø har den nødvendige dækning i forhold til pleje
og nødkald. Som udgangspunkt foreslås, at der arbejdes med at oprette et
frivilligt korps til nødkald på Agersø i lighed med Omø. Derudover ønskes
scenarierne vedrørende eventuelle ekstraudgifter overført til brug ved
budgetforhandlingerne.
6. Beslutning om etablering af træningsfaciliteter (B)
6. Beslutning om etablering af træningsfaciliteter (B)
Sagsnr.: 330-2016-47341 Dok.nr.: 330-2019-304979 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Forebyggelses-
og Seniorudvalget skal beslutte, hvilket scenarie for permanente
træningsfaciliteter der udarbejdes konkret projektoplæg på.
Baggrund
I Byrådets budgetaftale for
2019-2022 indgår følgende beslutning:
”Parterne er med fokus på
rehabilitering optaget af, at der etableres nye aflastnings- og
rehabiliteringsboliger, og mulighederne for dette, herunder ressourceforbruget
undersøges p.t., idet de ledige boliger på Blomstergården bør indgå i de mulige
løsninger. Med udgangspunkt i et konkret projekt på Skovvang afsættes 14 mio.
kr. i anlægsmidler til etablering af permanente træningslokaler i 2020
(forventes igangsat i 2019) samt ekstra 3,2 mio. kr. til drift hver år fra 2020
og fremefter, og behovet for akutboliger undersøges ligeledes.
På Forebyggelses- og
Seniorudvalgets møde i marts 2019 var beslutningen, at administrationen
arbejder videre med scenarie for ”Nybygning af træningsfaciliteter ved
Blomstergåden. Samtidig samles alle midlertidige boliger på Blomstergården”.
For så vidt angår midlertidige
boliger på Blomstergården henvises til separat sagspunkt efterfølgende på denne
dagsorden.
Nybygning af
træningsfaciliteter ved Blomstergården til genoptræning og midlertidige
boliger:
Der foreligger nu skønsmæssigt
økonomisk overslag på nybygning af træningsfaciliteter ved Blomstergården, som
kan rumme både genoptræning (den del der pt. er på Grønningen i Slagelse) og
træningsfaciliteter til de midlertidige boliger, som er forudsat samlet på
Blomstergården. Forudsætningerne er nybygning af ca. 1.300 m2 træningshal,
hvilket vil koste ca. 28-29 mio. kr. Det er ca. det dobbelte af, hvad der er
afsat i budget 2020 til formålet.
Det økonomiske overslag er inkl.
omkringliggende haveanlæg, parkeringspladser, ekstra strømforsyning mm.
Overslag er ekskl. eventuel sammenbygning med Blomstergården i form af
”glasgang” eller lignende, så beboerne i de midlertidige boliger ikke skal ud
for at komme til træningssal. Der er ikke medtaget evt. behov for ekstra
træningsudstyr, inventar samt flytteudgifter. Derudover vil der være årlige
driftsudgifter på ca. 0,5 mio. kr. Såfremt de nuværende genoptræningslokaler på
Grønningen ikke anvendes til andre formål, vil der skulle påregnes årlige faste
udgifter på ca. 0,5 mio. kr.
Udvalgets opmærksomhed henledes
på, at det afsatte budget på 14 mio. kr. oprindeligt var afsat til et konkret
ombygningsprojekt på Skovvang/Grønningen, hvilket ved nærmere analyse viste sig
ikke at være hverken hensigtsmæssigt eller fremtidssikret. Overslaget viser, at
det er langt dyrere at bygge træningsfaciliteter fra bunden på ”bar mark”. I
forhold til træningsfaciliteternes størrelse, kan til sammenligning oplyses, at
den nuværende Genoptræning på Grønningen er på i alt ca. 630 m2, hvilket giver
pladsudfordringer for såvel borgerne, som er til træning som for medarbejderne.
Nye scenarier:
Der er udarbejder 2 yderligere scenarier for etablering af
træningsfaciliteter, hvilke ved foreløbige økonomiske overslag vurderes at
kunne gennemføres inden for de i budget 2020 afsatte 14 mio. kr. Begge
scenarier tager udgangspunkt i nybygning af træningsfaciliteter ved
Blomstergården, med den forudsætning, at flest muligt midlertidige boliger
samles på Blomstergården og derved ibrugtages ledige boliger jf.
budgetaftalen. Forskel på scenarie A og B er omfanget af den træning, der
samles i de nye faciliteter.
Scenarie A:
Nybygning af
træningsfaciliteter ved Blomstergården - på ca. 600 m2 - til træning af beboere
i midlertidige boliger og borgere, der bor hjemme i egen bolig, med behov for
neuro-rehabilitering (denne træning er i dag placeret på Linde Alle i Korsør).
Det betyder samtidig, at alt neuro-rehabilitering samles i de nye
træningsfaciliteter på Blomstergården.
For Genoptræningen betyder det:
Øvrig genoptræning forbliver på
Grønningen i Slagelse og på Linde Alle i Korsør. Da neuro-rehabilitering
flyttes fra Korsør til Blomstergården, vil pladsudfordringerne for
Genoptræningen på Grønningen i Slagelse blive afhjulpet - på den korte bane -
ved at rykke et speciale fra Grønningen til Korsør.
For borgerne betyder scenarie A:
Der opnås permanente og
tidssvarende træningsfaciliteter til træning af beboere i midlertidige boliger
og for borgere, der bor hjemme i egen bolig, med behov for
neuro-rehabilitering. Borgerne i midlertidige boliger får mere energi til
træning og/eller rehabilitering, da træningsfaciliteter er i umiddelbar
tilknytning til midlertidig bolig. De neurologiske borgere vil kunne modtage
den relevante mængde træning på avanceret og specialiseret niveau, uanset om de
bor i midlertidig bolig på Blomstergården eller i egen bolig hjemme.
For medarbejderne i
den nye træningsenhed betyder det:
Større fleksibilitet og
effektivitet blandt terapeuterne, da alt neuro-rehabilitering fysisk er samme
sted. Der skabes herved større mulighed for sparring, kompetenceudvikling samt
tættere tværfagligt samarbejde mellem medarbejderne i de midlertidige boliger -
der i forvejen har kendskab til de multisyge borgere - og træningsterapeuterne.
Træningsterapeuter vil i hverdagen kunne tilse de borgere, der er så komplekst
syge, at de ikke har mulighed for at komme i træningsmiljøet - dvs. den svage
skrøbelige borger tilgodeses. Der vil kunne skabes øget specialisering og
dermed faglighed hos medarbejderne, som arbejder omkring senhjerneskadede
borgere.
Andre effekter:
Kommunen vil i højere
grad kunne leve op til anbefalingerne fra Socialstyrelsen/Sundhedsstyrelsen med
hensyn til specialiseringskrav omkring borgere med erhvervet hjerneskade. Det
vil bidrage til, at mindske udgifterne til køb af specialiseret rehabilitering
eksternt - i enkelte særligt komplekse situationer vil der dog fortsat kunne
opstå behov for specialophold eksternt.
Scenarie B:
Nybygning af træningsfaciliteter
ved Blomstergården - på ca. 600 m2 – udelukkende til træning af beboere i
midlertidige boliger.
For Genoptræningen betyder det:
Genoptræning på Grønningen i
Slagelse og Genoptræning på Linde Alle i Korsør forbliver uændret. Der vil
derved fortsat være pladsudfordringer på Grønningen.
For borgerne i de midlertidige boliger betyder scenarie B:
Der opnås permanente og
tidssvarende træningsfaciliteter til træning af beboere i midlertidige boliger.
Samtidig får de mere energi til træning og/eller rehabilitering, da
træningsfaciliteter er i umiddelbar tilknytning til midlertidig bolig.
Neurologiske borgere i midlertidige boliger vil kunne modtage den relevante
mængde træning på avanceret og specialiseret niveau.
Retligt
grundlag
Byrådets Budgetaftale 2019-2022.
Handlemuligheder
Forebyggelses- og Seniorudvalget kan beslutte, hvilket
scenarie, der skal udarbejdes konkret projektudkast på.
Vurdering
Det er administrationens
vurdering, at såfremt byggeriet skal holdes inden for de afsatte 14 mio. kr. i
2020 vil scenarie A opfylde flest mulige af budgetaftalens intentioner. Ved
dette scenarie opnås permanente tidssvarende træningsfaciliteter til både
borgerne i midlertidige pladser og tilsvarende for borgere, der bor hjemme i
egen bolig, med behov for neuro-rehabilitering.
Det må samtidig fremhæves, at
dette scenarie kun i det korte tidsperspektiv løser pladsudfordringer for
Genoptræningen på Grønningen. Der sker ikke en fremtidssikring af
pladsudfordringer for øvrig Genoptræning. Det skal bemærkes, at udviklingen
viser et stigende antal genoptræningsplaner.
Scenarie A kan imidlertid ses som
”1. etape” frem mod en samlet træningsenhed, idet byggeriet kan opføres med en
”indbygget fremtidssikring” i forhold til udvidelsesmuligheder i en ”2. etape”.
I en eventuel ”2. etape” kan opføres yderligere m2, hvorefter Genoptræningen
kan flytte fra Grønningen.
Det er
administrationens vurdering, at der er et akut behov for afhjælpning af de
nuværende manglende træningsfaciliteter til de midlertidige boliger. Samtidig
er der behov for en fremtidssikret løsning af pladsudfordringerne i
Genoptræningen på Grønningen. Supplerende kan oplyses, at den nuværende
midlertidige trænings pavillon på Blomstergården ikke kan forlænges yderligere.
Det betyder, at når denne nedtages, eksisterer ingen træningsfaciliteter til
rehabiliteringsboligerne på Blomstergården. Endeligt skal bemærkes, at
tidsperspektivet; fra projektet er godkendt, til byggeriet kan påbegyndes, vil
være min. ½ år og 1½ år til ibrugtagning.
Anbefaling:
Administrationen anbefaler, at
der igangsættes arbejde med en konkret projektbeskrivelse og tidsplan for
etablering af scenarie A. Det er vurderingen, at denne løsning vil give den
største effekt for flest borgere samt ressourcemæssigt potentiale, og dermed
samlet set den mest hensigtsmæssige udnyttelse af det afsatte budget. Fordelen
ved dette scenarie er derudover, at træningsfaciliteterne vil kunne videreføres
i en ”2. etape” under forudsætning af, at der tilføres finansiering.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Økonomi:
Scenarie A og B vurderes at kunne
etableres inden for det afsatte anlægsbudget på 14 mio. kr.
En eventuel ”2. etape” vil
realistisk betyde behov for yderligere ca. 15 mio. kr. i anlægsbevilling.
Medarbejderne:
For medarbejderne vil det betyde,
at et mindre antal medarbejdere, som arbejder med neuro-rehabilitering, skal
arbejde i de nye træningsfaciliteter ved Blomstergården i stedet for som nu på
Linde Alle i Korsør. Samtidig skal et mindre antal medarbejdere, der i dag
arbejder i Genoptræningen på Grønningen i Slagelse frem over arbejde på Linde
Alle i Korsør. Det er vurderingen, at det vil samlet set dreje sig om 0-2
medarbejdere flere i Slagelse end i dag.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter, at der udarbejdes konkret
projektudkast på scenarie A
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 13. august 2019:
Fraværende:
Unnie Oldenburg (A)
At. 1 Udvalget beslutter, at der udarbejdes konkret
projektudkast på scenarie A.
Etape 2 beskrives til brug ved budgetforhandlingerne i 2019.
Udvalget beder om, at der til sagen til
budgetforhandlingerne beskrives nærmere, hvordan pladsudfordringer udvikler sig
i genoptræningen. Etape 2 sendes til høring i Ældrerådet.
7. Korsør Hospice - Scenarie for etablering (B)
7. Korsør Hospice - Scenarie for etablering (B)
Sagsnr.: 330-2019-3515 Dok.nr.: 330-2019-305144 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget skal træffe beslutning om,
hvorvidt man ønsker at indgå i samarbejde og dermed driftsfinansiering omkring
etablering af Hospice i Korsør.
Såfremt udvalget beslutter at
indgå i samarbejde med initiativtagerne, skal der træffes beslutning om
finansiering af driftsudgifter.
Baggrund
En gruppe borgere har taget
initiativ til, at fremme mulighederne for at etablere hospicepladser på det
tidligere Korsør Sygehus.
På Forebyggelses- og
Seniorudvalgets møde i maj 2019 blev besluttet, at administrationen i
samarbejde med initiativtagerne og andre relevante parter, skal udarbejde oplæg
til scenarier, funktioner og økonomiske modeller for eventuel etablering af
Korsør Hospice.
Region Sjælland har oplyst, at de
ikke ønsker at indgå en aftale omkring drift af hospicepladser.
Initiativtagerne ønsker, at der
ses på alternative muligheder for, at der kan etableres hospicepladser på
Korsør Sygehus, gerne i kombination med andre funktioner.
Administrationen har udarbejdet
følgende scenarie for etablering af hospicepladser på det tidligere Korsør
Sygehus.
Scenarie:
Til en start etableres 2
hospicepladser i kombination med 10 restitutionspladser på det tidligere Korsør
Sygehus. Efter behov vil der være mulighed for, at tilpasse antal
hospicepladser.
Et hospice skal kunne
tilbyde lindrende pleje, omsorg og livskvalitet til uhelbredeligt syge og
døende patienter, hvor den helbredende behandling er definitivt opgivet til
fordel for en aktivt lindrende indsats; en såkaldt palliativ behandling.
Et ophold på hospice kan være
aktuelt, når sygehus og læger har opgivet helbredende behandling, og patienten
ønsker at tilbringe den sidste levetid et sted, der er oprettet specielt til at
passe og pleje uhelbredeligt syge.
Hospicepladser forudsætter
specialiserede medarbejdere, der er uddannet til, og har erfaring med, netop
denne gruppe af patienter. Der er behov for en tværfaglig medarbejderstab, bestående
af sygeplejersker, læge, fysioterapeut, præst, psykolog, diætist samt ofte også
pædagog og musikterapeut.
Derudover har hospice som regel tilknyttet
frivillige medarbejdere, der udfører forskelligt praktisk arbejde, og som er
til disposition for den syge og de pårørende til løsning af praktiske opgaver,
eller som samtalepartner og besøgsven.
På et hospice tilrettelægges omsorg, pleje og
lindrende behandling i tæt samarbejde med den syge og dennes pårørende.
Kontakten til de pårørende er tæt, og som pårørende kan man komme og gå stort
set, som man selv har behov for. Et hospice er således både for den syge og de
pårørende.
Der er behov for en højere normering end i
kommunens øvrige midlertidige- og plejeboliger. Det betyder, at personalet har
bedre tid og mulighed for at tilpasse sig patientens og de pårørendes rytme og
behov.
Restitutionspladser
anvendes typisk til borgere, der er for syge til at komme hjem efter
sygehusophold, eller hvor det er uforsvarligt at lade borger være hjemme i egen
bolig med hjælp fra syge- og hjemmepleje. Der er et stigende behov for denne
type midlertidige ophold, da patienterne i øget omfang udskrives ikke
færdigbehandlede, til videre behandling i egen bolig.
Retligt
grundlag
Kommunalfuldmagten.
Byrådets Budgetaftale 2019-2022,
hvori der i punkt 55a – tiltag uden direkte budgeteffekt – er nævnt; ”Hospice:
Mulighederne for et hospice i Slagelse Kommune undersøges nærmere”.
Handlemuligheder
Forebyggelses- og Seniorudvalget
skal træffe beslutning om, hvorvidt man ønsker at indgå i videre arbejde med
henblik på etablering af hospice. Såfremt udvalget ønsker at indgå i videre
arbejde, skal der træffes beslutning om, hvordan driftsfinansieringen skal
tilvejebringes.
Herunder om udvalget ønsker at
medtage driftsfinansiering som ønske i de kommende budgetforhandlinger for
2020-2023.
Vurdering
Administrationen vurderer, at den
ovenfor beskrevne model for indledningsvis at etablere 2 hospicepladser i
kombination med 10 restitutionspladser giver god mening. Det er vurderingen, at
2 hospicepladser vil dække det aktuelle behov i Slagelse Kommune. Kombinationen
med 10 restitutionspladser vil samtidig løse en aktuel udfordring, hvor der ses
et stigende behov.
Denne model er fleksibel og
dermed fremtidssikret, da der vil være mulighed for, løbende at justere
anvendelsen af pladserne, afhængigt af det konkrete behov. Etablering af
hospice- og restitutionspladser samme sted gør det muligt, at udnytte
medarbejderkompetencerne og tilpasse til den enkelte borgers individuelle behov
i den konkrete situation. Der er således ikke beskrevet yderligere scenarier.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Anlæg
Initiativgruppen har opnået, at
der i Finansloven for 2019 ”er der afsat en reservationsbevilling på 2,5 mio.
kr. i 2019 og 2,5 mio. kr. i 2020 til ombygning af Korsør Sygehus til Hospice
med 10 pladser. Samtidig er afsat 0,6 mio. kr. årligt i 2020-2022 til drift.
I denne sagsfremstilling er forudsat,
at de på Finansloven i alt 6,8 mio. kr. anvendes til ombygning og indretning af
boligerne på det tidligere Korsør Sygehus. Derudover anvendes midlerne til
indkøb af diverse nødvendigt specialiseret hospitalsudstyr mm.
Der vil således ikke være en
kommunal anlægsudgift.
Drift
De løbende udgifter til medarbejdere,
leder samt øvrige løbende drift i form af personalebeklædning, forsikringer,
administration mm. er foreløbigt estimeret til at være i størrelsesordenen 16
mio. kr. årligt.
Derudover skal der indgås
konkrete forhandlinger med ejer omkring husleje, ligesom der vil være udgifter
til løbende vedligeholdelse, el, varme, vand mm.
Hospiceophold hører under
reglerne for frit sygehusvalg. Det betyder, at det er gratis, og at patienten
eller de pårørende selv kan vælge hospice. Der er generelt mangel på
hospicepladser.
Den samlede årlige driftsudgift
vil være kommunal finansiering. Der er ikke midler til dette formål inden for
den nuværende budgetramme på Forebyggelses- og Seniorudvalgets område.
Det sker bemærkes, at kommunerne
i dag er delfinansierende til hospiceophold. Der afregnes i størrelsesordenen
2.077 kr. pr. døgn, svarende til 760.000 kr. pr. årsplads som kommunal udgift.
En eventuel besparelse er ikke indregnet i ovennævnte årlige driftsudgift til
hospice i Korsør, netop fordi borgerne har frit valg til hospice.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1. at Forebyggelses- og Seniorudvalget
beslutter, om der skal arbejdes videre med etablering af hospice og restitutionspladser
2. at såfremt Forebyggelses- og Seniorudvalget
beslutter at arbejde videre, skal det besluttes, hvordan driften skal
finansieres.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 13. august 2019:
Fraværende:
Unnie Oldenburg (A)
At. 1- 2 Udvalget oversender finansieringen til
budgetforhandlingerne, hvor behovet uddybes samt den samlede økonomi beskrives
mere detaljeret.
Sagen sendes til høring i Ældrerådet.
8. Etablering af midlertidige boliger på Blomstergården (B)
8. Etablering af midlertidige boliger på Blomstergården (B)
Sagsnr.: 330-2016-47341 Dok.nr.: 330-2019-305146 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget
skal tage stilling til typen af midlertidige boliger på Blomstergården samt
finansiering af driftsudgifter.
Baggrund
I Byrådets
budgetaftale for 2019-2022 indgår følgende beslutning:
”Parterne er
med fokus på rehabilitering optaget af, at der etableres nye aflastnings- og
rehabiliteringsboliger, og mulighederne for dette, herunder ressourceforbruget
undersøges p.t., idet de ledige boliger på Blomstergården bør indgå i de mulige
løsninger. Med udgangspunkt i et konkret projekt på Skovvang afsættes 14 mio.
kr. i anlægsmidler til etablering af permanente træningslokaler i 2020
(forventes igangsat i 2019) samt ekstra 3,2 mio. kr. til drift hver år fra 2020
og fremefter, og behovet for akutboliger undersøges ligeledes.
Beslutning i Forebyggelses- og
Seniorudvalget den 5. marts 2019:
”Udvalget beslutter, at
administrationen arbejder videre med scenarie 2. (Nybygning af
træningsfaciliteter ved Blomstergården. Samtidig samles alle midlertidige
boliger på Blomstergården). Udvalget beslutter, at udvalget også i det videre
forløb tager stilling til typen af midlertidige boliger, herunder
aflastningsboliger, rehabiliteringsboliger osv., dette med udgangspunkt i
behovet og driftsudgifterne forbundet hermed. Det bemærkes, at der er afsat 3,2
mill.kr i budgetaftalen til driften.
Anders Nielsen (A) kan ikke tilslutte sig det foreslåede
scenarie, idet det vil medføre lukning af et betydeligt antal arbejdspladser i
Korsør”.
For så vidt angår træningsfaciliteter henvises til separat
sagspunkt tidligere på denne dagsorden.
Typen af 48 midlertidige boliger på Blomstergården:
Administrationen har udarbejdet følgende 2 scenarier for
typen af midlertidige boliger på Blomstergården. Forudsætningen er, som
tidligere besluttet, at de i alt 48 midlertidige boliger etableres i samme hus
på Blomstergården, fordelt på 2 etager:
Scenarie 1:
Fordelingen forslås at blive:
a. 18
rehabilitering
b. 6
neuro rehabilitering
c. 12
demens-/aflastning
d. 12 restitution
De 4 typer midlertidige pladser kan defineres således:
a. Rehabiliteringspladser:
Et
rehabiliteringsophold har til formål, at borger udvikler, fastholder eller
genvinder hele eller dele af deres funktionsevne og derved opnår en mere
selvstændig livsførelse. Denne type plads benyttes ofte til borgere der efter
sygehus ophold er svækkede, med brug for rehabilitering. Der ses ligeledes
behov for, at tilbyde kortere ophold til borgere med det formål at hæve
funktionsniveau eksempelvis efter sygdom mm. Sidstnævnte målgruppe har vi ikke
tilbud til om midlertidig bolig pt. – men behovet er stort. Denne målgruppe vil
ikke opnå samme effekt af evt. hverdagsrehabilitering i egen bolig hjemme.
b. Neuro
rehabilitering:
Målgruppen er borgere med erhvervet
hjerneskade og andre neurologiske sygdomme, som har behov for en intensiv neurologisk
indsats, med henblik på at udvikle deres færdigheder, og derved opnå bedst
mulig funktionsniveau.
c. Demens-/aflastning:
Der er stort behov for midlertidige pladser i mange forskellige
situationer – eksempelvis kan nævnes;
-
Borgere, der venter på plejebolig, som ikke kan være i egen bolig hjemme
-
Svært demente borgere, som ikke kan være i egen bolig hjemme, og som er
uden egentligt potentiale for genoptræning, der venter på plejebolig. Disse
borgere har stort behov for midlertidigt ophold med skærmede trygge rammer
-
Borgere der kræver afklaring på behov for hjælp og indretning af bolig –
inden de kan komme hjem i egen bolig
-
Psykisk syge borgere og misbrugere, der ikke kan være i egen bolig
hjemme og som ikke har et egentligt genoptræningspotentiale
-
Aflastningsophold for borgere med stort plejebehov, hvor en rask
ægtefælle varetager tunge opgaver i hjemmet i hverdagen.
d. Restitutionspladser:
En
restitutionsplads kan også defineres som en ”stabiliseringsplads” – tilbydes borgere,
der ikke er færdigbehandlede, når de udskrives fra sygehuset med behov for stor
sygeplejefaglig behandling og for syge til at komme hjem i egen bolig. Det kan
også være syge borgere, hvor der er stor risiko for indlæggelse/genindlæggelse
eksempelvis på grund af dehydrering, borgere der ikke er klar til
rehabilitering.
Scenarie 2 – dette scenarie er kun aktuelt såfremt der fortsat skal
arbejdes videre med etablering af hospice og restitutionspladser i Korsør
Hvis Forebyggelses- og Seniorudvalget har godkendt sagspunkt
tidligere på denne dagsorden – vedrørende hospice og restitutionspladser i
Korsør - er konsekvensen at ovenstående scenarie 1 skal ændres i forhold til de
12 restitutionspladser.
Typer af midlertidige boliger i
scenarie 2:
a.
18 rehabilitering
b.
6 neuro rehabilitering
c.
12 demens-/aflastning
e.
12 ”alternative boliger”
Der henvises til scenarie 1
ovenfor i forhold til nærmere beskrivelse af det indholdsmæssige i punkt a, b
og c. Uddybning af punkt e følger her:
e.
Der opleves et stigende behov for midlertidige botilbud til borgere, som
kan være vanskelige at rumme inden for de eksisterede tilbud om midlertidig
bolig på et plejecenter. De eksisterende midlertidige boliger i Slagelse
Kommune er målrettet til ældre, der har behov for en ældre-/handicapvenlig
bolig grundet primært fysiske udfordringer samt et behov for rehabilitering
og/eller restitution.
Der findes i
dag ingen midlertidige boliger, der kan rumme gruppen af ældre som har levet et
liv med misbrug eller alkohol og eventuelt social udsathed. Der ses et stigende
antal alkohol-demente. Det er borgere, der har et reelt somatisk plejebehov, og
derfor ikke kan håndteres på forsorgshjem eller lignende tilbud. Eksempelvis
efter hospitalsindlæggelse vil en del af denne målgruppe have gavn af et
midlertidigt ophold, hvor der samtidig er mulighed for intensiv rehabilitering.
Der er ofte
tale om borgere, der har levet livet som hjemløs, er kommet på hospitalet og
ved udskrivelse ikke længere kan klare et liv som hjemløs. Der er også tale om
borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsskader - ofte som følge af et
liv med misbrug – som bliver opsagt i deres lejlighed og står uden bopæl.
Såfremt der
etableres alternative midlertidige boliger på Blomstergården, skal de etableres
i et afsnit adskilt fra de øvrige midlertidige boliger, af hensyn til de øvrige
beboere.
Der vil ved
dette scenarie kunne ske en effektiv udnyttelse af ressourcerne, da der samlet
set vil være 48 midlertidige boliger samlet samme fysiske sted. Dette sikrer
samtidig fleksibilitet.
Scenarie 3 - dette scenarie er kun aktuelt såfremt der ikke skal
arbejdes videre med etablering af hospice og restitutionspladser i Korsør og at
scenarie 1 i indeværende sag godkendes
Såfremt udvalget ønsker at etablere midlertidige alternative
boliger UDOVER de 48 midlertidige pladser – som beskrevet i scenarie 1 – vil
der være mulighed for, at bibeholde de 11 midlertidigt etablerede midlertidige
boliger på Bjergbyparken og dedikere disse til ”alternative midlertidige boliger”.
På sigt – hvis behovet for
alternative midlertidige boliger stiger – kunne en løsning være, at afprøve
opstille små ”pavillon huse”/små boliger på hjul, i tilknytning til de på
plejecentret midlertidige boliger. Denne udvidelsesmulighed vil dels give
yderligere fleksibilitet – dels måske opfylde et behov for ”uafhængighed” for
borgeren, men samtidig med den nødvendige hjælp til pleje mm.
Retligt
grundlag
Byrådets Budgetaftale 2019-2022.
Handlemuligheder
Forebyggelses- og Seniorudvalget
kan godkende scenarie 1 eller 2 eller beslutte justeringer til typer af
midlertidige boliger.
I forhold til finansiering af
driften af 48 midlertidige boliger kan udvalget beslutte:
·
At 5,6 mio. kr. årlig drift finansieres af de 0,7%
effektiviseringer fra 2020 som udvalget har besluttet tidligere på denne
dagsorden
·
At ønske om ekstra driftsbevilling på 5,6 mio. kr. årligt indgår
i budgetforhandlinger for 2020.
OG:
Såfremt scenarie 1 godkendes, kan
udvalget vælge også at godkende scenarie 3, dette vil forudsætte, at der findes
finansiering på 5,7 mio. kr. yderligere.
Vurdering
Det er administrationens
vurdering, at både scenarie 1 og 2 for fordelingen af typer på de 48
midlertidige boliger opfylder behovet for midlertidige boliger og at de er
fremtidssikret.
Volumen med 48 midlertidige boliger samlet et fysisk sted giver stor mulighed for fleksibilitet og dermed tilpasningsmuligheder når behovet ændres. Der opnås ”stordriftsfordele” og effektivitet, da alle boliger er samlet i ét hus, hvilket giver stor mulighed for samdrift og hensigtsmæssig anvendelse af medarbejder ressourcerne. Samtidig er der mulighed for hurtig fleksibilitet ved medarbejderfravær og lignende.
For medarbejderne vil begge
scenarier medføre mulighed for specialisering, høj faglighed samt løbende
faglig udvikling. Den samlede fysiske placering i ét hus – med
træningsfaciliteter i direkte tilknytning – vil give gode rammer for det
tværfaglige samarbejde og sparring.
Borgerne i de midlertidige
boliger vil kunne opleve, at efterhånden deres situation ændres, vil der kunne
tilbydes relevant videre midlertidigt ophold med nye funktionsmæssige
individuelle mål for den enkelte. Medarbejde vil være ”kendte”.
Endeligt vil der – i nogen
udstrækning – kunne tilbydes ophold for meget komplekse borgerforløb, som i dag
købes på udenbys behandlings døgninstitutioner. Det kan imidlertid ikke
udelukkes, at udenbys ophold i enkeltstående situationer bliver en realitet.
Scenarie 2 – under forudsætning
af, at sag om hospice og restitutionspladser er godkendt, vil yderligere
opfylde aktuelt behov for ”alternative midlertidige boliger”.
Årsagen til, at scenarie 2 kun er
aktuelt under forudsætning af godkendt sag om hospice og restitutionspladser
er, at behovet for restitutionspladser er akut og stigende på grund af at flere
og flere udskrives som patienter og ikke færdigbehandlede.
Derudover er det administrationens vurdering, at der er
behov for alternative midlertidige boliger.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Både scenarie 1 og scenarie 2 -
med 48 midlertidige boliger på Blomstergården - vil koste 37 mio. kr. i årligt
drift. Dette dækker lønninger, afløsning ved sygdom samt diverse løbende
driftsudgifter. Derudover er husleje mm. inkl. i beløbet, da borgere der
tilbydes midlertidigt ophold ikke betaler husleje. Der vil være tale om
forskelle i kompetencebehovet og dermed medarbejdersammensætningen i de 2
scenarier, men ud totale udgift estimeres til at være ens.
I den nuværende budgetramme er i
alt netto 28,2 mio. kr. til midlertidige boliger. I dette beløb er modregnet
nuværende huslejetab på Blomstergården til 24 ikke ibrugtagne boliger.
Derudover er indregnet Puljemidler til Bedre Bemanding til midlertidige
boliger. (Puljemidler til Bedre Bemanding overgår som bloktilskud til
kommunerne fra 2022).
I Budgetaftalen for 2019-2022 er
der afsat driftsmidler til flere midlertidige boliger med 3,2 mio. kr. årligt
fra 2020.
Det betyder, at der totalt set er
31,4 mio. kr. til rådighed årligt fra 2020.
Finasieringsbehovet udgør således
5,6 mio. kr. årligt til drift.
I hele 1.000 kr. | Politikområde | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Bevillingsønske | |||||
Drift scenarie 1 eller 2 | 7.01 Pleje og Omsorg | 5.600 | 5.600 | 5.600 | 5.600 |
Drift scenarie 3 | 7.01 Pleje og Omsorg | 5.700 | 5.700 | 5.700 | 5.700 |
Anlæg | |||||
Afledt drift | |||||
Finansiering | |||||
Afsat rådighedsbeløb | |||||
Kassen |
Såfremt scenarie 3 derudover
besluttes, vil det kræve finansiering til 11 alternative midlertidige boliger
på Bjergbyparken. Driftsudgifter vil være 5,7 mio. kr. årligt. Det forudsættes,
at ledelse af disse 11 boliger varetages af daglig leder på Plejecentret
Bjergbyparken.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1. at Forebyggelses- og Seniorudvalget
beslutter, at der etableres i alt 48 midlertidige pladser på Blomstergården
2. at Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter
typen af midlertidige pladser jf. scenarie 1 eller 2
3. at Forebyggelses- og Seniorudvalget
beslutter, hvordan merudgiften til drift af de 48 midlertidige pladser
finansieres
Hvis det er besluttet, at arbejde videre med scenarie 2, skal
udvalget ikke behandle denne indstilling:
4. at Forebyggelses- og Seniorudvalget
beslutter, hvorvidt der skal etableres midlertidige alternative boliger jf.
scenarie 3 samt finansiering af 5,7 mio. kr. i årlig drift.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 13. august 2019:
Fraværende:
Unnie Oldenburg (A)
At 1-4 Udvalget beslutter at oversende til
budgetforhandlingerne, med følgende bemærkninger:
Sagen må beskrives med tydelige valgmuligheder beskrevet i selvstændige
scenarier for hver mulighed til budgetforhandlingerne.
Udfordre forslaget for alternative boliger i forhold til
behov, beliggenhed og finansieringen. Undersøge behovet for skærmede enheder
for demensramte borgere.
(V) og (O) har tidligere bedt om en analyse af det
fremtidige behov for boliger på ældreområdet. Denne analyse har vi endnu ikke
set.
Sagen sendes til høring i Ældrerådet.
9. Budget 2020 (B)
9. Budget 2020 (B)
Sagsnr.: 330-2019-14984 Dok.nr.: 330-2019-305150 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget skal træffe beslutning om,
hvordan vedtaget effektivisering – jf. sagspunkt tidligere på denne dagsorden -
med i alt 5,034 mio. kr. i 2020 skal anvendes.
Baggrund
I Budgetaftalen for 2019
besluttede Byrådet, at der i de kommende år ikke skal udarbejdes råderumskatalog
til at sikre balance og prioriteringsmulighed i budgetlægningen. I stedet
indeholder budgettet for alle udvalg og politikområder et årligt
effektiviseringskrav på 0,7 % af nettoudgifterne i perioden 2020-2022, hvilket
svarer til 5,034 mio. kr. på Forebyggelses- og Seniorudvalgets område.
Særligt for Forebyggelses- og
Seniorudvalget indeholder Budgetaftalen en klausul om tilbageførsel af de
effektiviserede serviceudgifter, således at udvalget får mulighed for at
disponere over effektiviseringsbeløbet i det efterfølgende år, såfremt
effektiviseringen dokumenteres. Udvalget beslutter selv, hvordan disse midler
skal anvendes.
Forebyggelses- og Seniorudvalget
holdt dialogmøde forud for budget 2020 med interessenter på området.
Efterfølgende blev på udvalgsmødet i juni besluttet:
”Udvalget
ønsker, at forvaltningen arbejder videre med de forslag, som ved prioriteringen
har fået ”3 plusser”.
·
Boligformer
·
Rehabilitering
·
Velfærdsteknologi og telemedicin
·
Kompetenceudvikling (mesterlære), Rekruttering, Løn under uddannelse
·
Forebyggelse.
Der henvises til separate
sagspunkter på denne dagsorden om de enkelte emner.
Retligt grundlag
Den Kommunale Styrelseslov samt
Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det
retlige grundlag for budgetlægningen. Økonomiudvalget skal senest den 15.
september 2019 udarbejde budgetforslag til Byrådet
Handlemuligheder
Forebyggelses- og Seniorudvalget
skal beslutte, hvordan de 5,034 mio. kr. i effektivisering skal anvendes.
Herefter ses en opsamling på
sager behandlet af udvalget med budgetbehov i 2020-2023:
Drift:
·
Børn og overvægt - 4 måneders besøg til alle v. Sundhedstjenesten
(Finansieret af Økonomiudvalget for en 1-årig periode)
·
Døgndækning på Agersø og Omø – der henvises til orienteringssag
på denne dagsorden
·
Hospice og restitutionspladser i Korsør
·
48 midlertidige boliger på Blomstergården
·
Alternative midlertidige boliger
·
Kompetenceudvikling (mesterlære), Rekruttering, Løn under
uddannelse
Anlæg:
·
Træningsfaciliteter ved Blomstergården – ”etape 2. til
genoptræning”.
Vurdering
Ingen.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Er beskrevet i de respektive sagsfremstillinger, hvilke der
henvises til ovenfor.
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1. at Forebyggelses- og Seniorudvalget
beslutter, hvordan effektuering på 5,034 mio. kr. ønskes anvendt i 2020
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 13. august 2019:
Fraværende:
Unnie Oldenburg (A)
At. 1 Udvalget beslutter at udsætte punktet til efter
budgetforhandlingerne.
Udvalget ønsker forslag til velfærdsteknologiske muligheder
og udgifterne til det.
10. Pressemeddelelser (B)
10. Pressemeddelelser (B)
Sagsnr.: 330-2019-23590 Dok.nr.: 330-2019-305706 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget træffer aftale om
udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens udvalgsmøde.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at Udvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i
forlængelse af dagens møde.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 13. august 2019:
Fraværende:
Unnie Oldenburg (A)
At. 1. Udvalget har ingen pressemeddelelser fra dette
udvalgsmøde.
11. Orienteringspunkter (O)
11. Orienteringspunkter (O)
Sagsnr.: 330-2019-1153 Dok.nr.: 330-2019-298762 Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og
Seniorudvalget
Beslutningstema
1. Orientering
fra udvalgets formand
2. Orientering
fra udvalgets
medlemmer
3. Orientering
fra Center for Sundhed og Ældre
3. a):
Nyheder – Pressemeddelelse.
3. b):
Klageopgørelse for 2.kvartal – 2019 – Ankestyrelsen
3. c):
Sagsoversigt pr. 13. august 2019.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.
at Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Forebyggelses-
og Seniorudvalget den 13. august 2019:
Fraværende:
Unnie Oldenburg (A)
1. At Orienteringen tages til efterretning
