Forebyggelses- og Seniorudvalget (2018-2021) – Referat – 4. februar 2020

Godkendelse af dagsorden.

1.    at Dagsorden godkendes

Fraværende:  Ann Sibbern (O)

Sag 12, der er lukket, vil blive åbnet ved publicering af referatet. Der er efterspurgt bilag til samme sag i Prepare, det tilknyttes referatet.

Godkendt.

Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning 1 for 2020 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.

Forebyggelses- og Seniorudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.

Budgetopfølgningerne udarbejdes i almindelighed på baggrund af aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt forventninger til forbrugsudviklingen i resten af året.

Budgetopfølgning 1 gennemføres dog så tidligt på året, at de aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata er begrænsede. Derfor er udgangspunktet for budgetopfølgning 1, at budgettet overholdes på alle områder, medmindre der er konkret viden om andet. Budgetopfølgningen udarbejdes derfor med fokus på:

•      Væsentlige ændringer siden budgetvedtagelsen - særligt for områder, der er aktivitetsstyrede, eller tillægsbevillinger givet i 2019, som også har effekt i 2020

•      Status vedr. til de særligt budgetudfordrede områder

•      Forventet realisering af anlægsbudget

Der sættes således primært fokus på de områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling. Handleplaner fra tidligere år, der fordrer indsats i 2020, forelægges ligeledes.

Status:

På Forebyggelses- og Seniorudvalgets budgetområde viser de seneste måneders udvikling, at der i 2020 vil være budgetudfordringer:

1)    Sygeplejen; Udviklingen viser en fortsat stigning, foreløbigt regnskab 2019 viser merforbrug på ca. 2,5 mio. kr. og tilsvarende i 2020.

2)    Genoptræning; Udviklingen viser en fortsat stigning i antal genoptræningsplaner. Hvis udviklingen fortsætter, vil der blive behov for ekstra medarbejdere. Regnskab 2019 forventes at balancere.

3)    Myndighed; Visitation til hjemmepleje; Udviklingen viser et stigende niveau, forventet merforbrug i 2020 på ca. 3,5 mio. kr. Regnskab 2019 forventes at balancere.

4)    Hjælpemidler; Det er primært de kropsbårne hjælpemidler der viser en stigende tendens. Der analyseres nærmere på de enkelte delområder i forhold til antals- og prisudvikling. Der forventes i 2019 merforbrug på 1,5-2 mio. kr.

5)    Mellemkommunale betalinger; Stigende udgifter, som analyseres nærmere. Der må forventes merforbrug i 2020, idet regnskab 2019 forventes at vise merforbrug på ca. 7-8 mio. kr.

I bilag 1 er de 5 budgetudfordrede områder beskrevet nærmere.

Ud over ovenstående opleves stigende udfordringer på plejecentrene. Foreløbigt regnskab 2019 viser et samlet merforbrug på plejecentrene. Der kikkes pt. nærmere på grundnormeringen på plejecentrene, idet der hidtil har været anvendt vikarer ved sygdom og andet fravær af fast personale. Vikardækning er en kostbar løsning og samtidig ikke hensigtsmæssig for beboerne. Der vil til Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde i marts foreligge uddybende herom.

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

På Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde i marts 2020 vil en nærmere kortlægning af de enkelte områders udvikling blive forelagt. Samtidig vil handlemuligheder blive beskrevet.

Den udmeldte budgetramme for 2020 forventes ikke at kunne overholdes, såfremt det nuværende serviceniveau skal bibeholdes.

Ingen pt.

Ingen.

 Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1.   at  Budgetopfølgning 1 for 2020 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet

Fraværende:  Ann Sibbern (O)

Godkendt.

Venstre er ikke en del af budgetforliget for 2020 og tager sagen til orientering. Venstre udtrykker bekymring for økonomien, idet der allerede ved første budgetopfølgning varsles merforbrug og Venstre ønsker forslag til, hvordan budgettet kan overholdes.

Forebyggelses- og Seniorudvalget skal beslutte tidsplan for opførsel af træningsfaciliteter på Blomstergården.

I Byrådets budgetaftale for 2020-2023 er der afsat anlægsmidler til etablering af træningsfaciliteter på Blomstergården, hvorefter der i alt er afsat:

·        I Byrådets budgetaftale for 2019-2022 blev afsat 14 mio. kr. i anlægsmidler til træningsfaciliteter.

·        På Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde i august 2019 blev projektudarbejdelse for 1. etape besluttet – hvorefter der opføres ca. 600m2 træningsfaciliteter i tilknytning til Plejecentret Blomstergården. Disse anvendes til rehabilitering og træning af beboerne i de midlertidige boliger, som akut mangler permanente træningsfaciliteter. Samtidig samles al neurorehabilitering heri.

·        I Byrådets budgetaftale for 2020-2023 blev afsat yderligere anlægsmidler til træningsfaciliteter med det formål at løse de pladsudfordringer, som genoptræningen har grundet stigende antal genoptræningsforløb - tendensen peger i retning af, at denne stigning fortsætter. Derudover er der behov for flere individuelle behandlingsrum samt mere kapacitet til både hold- og maskintræning. 2. etape vurderes at blive fremtidssikret ved opførsel af 800m2 i direkte forlængelse af 1. etape ved Blomstergården. Der vil herefter kunne skabes yderligere synergieffekter i forhold til medarbejderressourcer, kompetenceudvikling samt økonomisk.

Der er således afsat økonomi til både 1. og 2. etape og der er igangsat udarbejdelse af projektforslag til begge samtidig, hvorefter der ikke er tale om 1. og 2. etape – men et samlet byggeprojekt af træningsfaciliteter til beboerne i de midlertidige boliger, træning af borgere, der bor hjemme i egen bolig med behov for neurorehabilitering samt den del af genoptræningen, som pt. er beliggende på Grønningen i Slagelse.

Der er udarbejdet tidsplan for det samlede byggeprojekt, hvorefter milepælene ser således ud:

·        4. februar 2020: Tidsplan til godkendelse i FSU

·        31. marts 2020: FSU orienteres om skitseprojekt

·        5. maj 2020: Projektforslag til godkendelse i FSU og ansøgning om frigivelse af anlægsmidlerne anbefales over for Byråd

·        1. september 2020: Orientering om resultat af licitation

·        16. september 2020: ”1. spadestik”

·        Ultimo maj 2021: Det samlede byggeri afsluttet.

·        Juni 2021: Ibrugtagning.

Den samlede tidsplan ses i bilag 1. Forebyggelses- og Seniorudvalget vil løbende blive orienteret om fremdriften i byggeprojektet.

Byrådets budgetaftale 2019-2022 og Byrådets budgetaftale 2020-2023.

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan godkende den i bilag 1 beskrevne tidsplan eller fremkomme med ændringsønsker.

Slagelse Kommunes Bygherrerådgiver vurderer, at den beskrevne tidsplan er en stram men realistisk tidsramme.

Ingen.

Ingen.

Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget godkender tidsplan for opførsel af træningsfaciliteter

Fraværende:  Ann Sibbern (O)

Godkendt.

Udvalget har ønsket en opdateret boliganalyse af behovet for ældre- og plejeboliger i fremtiden, med udgangspunkt i boliganalysen, der blev udarbejdet af administrationen i 2012. Nærværende boliganalyse er udarbejdet af en intern konsulent og tager udgangspunkt i demografiudvikling og nuværende dækningsgrad. Rapporten ses i bilag 1. Hovedkonklusionerne i rapporten er følgende:

Der er stor variation i efterspørgslen efter ældre- og plejeboliger i de forskellige geografiske områder i kommunen. Især på plejecenter Solbakken er der lav efterspørgsel på både pleje- og ældreboliger. Myndighedsafdelingen oplyser, at dette er pga. områdets omdømme samt en dyr husleje. Omvendt er der høj efterspørgsel på Kongehaven, Alliancehaven og Antvorskov for ældreboliger samt stor efterspørgsel på Blomstergården og Antvorskov for plejeboligerne.

På skærmede boliger er der ikke efterspørgsel efter alle boligerne. Dette skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke visiteres nok borgere til disse boliger.

Det største huslejetab ses på plejeboligerne. Det skyldes, at Blomstergården har boliger, der endnu ikke er taget i brug, og at der er huslejetab på Bjergbyparken pga. lejetab til nedlagte boliger. Begge disse forventes at bortfalde i løbet af 2020. Korrigeres for huslejetab på Blomstergården og Bjergbyparken ses der størst huslejetab på skærmede boliger. Derudover ses et huslejetab på ældreboligerne, primært på Solbakken.

Prognosen viser, at der med samme dækningsgrad[1] som i dag i 2029 vil mangle:

·        85 ældreboliger

·        232 plejeboliger, hvilket skyldes, at demografiudviklingen forudsiger stigning på 50% af antallet af 80+ årige i 2029 i forhold til 2019.

·        19 skærmede boliger, dog er der usikkerhed om udviklingen i antallet af demente borgere.

Der er variation i efterspørgslen særligt på ældreboliger. Derfor er det vigtigt at sikre, at der tages hensyn til borgernes boligønsker og præferencer ved evt. etablering af nye boliger, da man ellers vil risikere huslejetab.

Det er vanskeligt at fremskrive behovet for midlertidige boliger. Der er dog en række indikatorer, man kan følge fremadrettet for at evaluere behovet. Når de nye pladser på Blomstergården bliver taget i brug har Slagelse Kommune 0,47 pladser pr. 1.000 indbyggere. Til sammenligning er gennemsnittet for 94 kommuner med over 10.000 indbyggere på 0,75 pladser pr. 1.000 indbyggere.

·        1) Det anbefales, at ældreboliger i tilknytning til Plejecenter Solbakken ommærkes til lejeboliger, da der er stort huslejetab og lav efterspørgsel efter boligerne. Dette kan skyldes, at huslejen er høj, og derfor anbefales det at forelægge Byrådet at omlægge lån, så huslejen kan blive billigere. Det kan øge muligheden for at udleje boligerne, og for at Bolig Korsør vil overtage boligerne.

·        2) Det anbefales at ommærke Smedegade hus D til fra skærmede boliger til somatiske plejeboliger. Det er svært at vide, hvornår efterspørgslen på skærmede boliger stiger igen pga. usikre prognoser for udviklingen i antal borgere med demens. I øjeblikket er der ikke efterspørgsel efter alle Slagelse Kommunes skærmede boliger. Dette punkt forelægges udvalget i en særskilt sag.

·        3) Det anbefales også at øge initiativer, der udsætter behov for ældreboliger/plejeboliger:

-       3 a) Flere bofællesskaber i Slagelse Kommune – Ifølge OK-Fonden er borgere i bofællesskaber mere selvhjulpne end borgere, som bor alene.

-       3 b) Øget fokus på rehabilitering, forebyggelse, træning og patientuddannelse

-       3c) Styrke/fortsætte indsatsen for at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser samt genindlæggelser

-       3 d) Administrationen undersøger potentialet for at øge kommunale tilbud i hjemmet. Her tænkes særligt på hjemmepleje, sygepleje, hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger.

Ingen bemærkninger.

Udvalget kan beslutte, at igangsætte en eller flere af anbefalingerne i boliganalysen. Såfremt udvalget beslutter dette, skal udvalget tilkendegive hvilke anbefalinger, der ønskes igangsat.  

Administrationen vurderer, at boliganalysen viser en tendens i forhold til det fremtidige behov for ældre- og plejeboliger, men også at prognosen i boligrapporten er usikker, da der udelukkende tages højde for demografiudvikling. Samtidig vurderer administrationen, at det øgede antal ældre, særligt over 80 år, nødvendiggør et øget fokus på de faktorer, som kan være relevante, at arbejde videre med i forhold til at udsætte behovet for ældre- og plejeboliger.

Administrationen anbefaler, at boliganalysen opdateres og forelægges udvalget efter behov.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1.    at Udvalget tager beslutning om eventuelle yderligere tiltag/analyser på baggrund af boliganalysens anbefalinger.

Fraværende:  Ann Sibbern (O)

Udvalget ønsker analysen suppleret med:

·        Nuværende plejecentres stand

·        Afdækning af behov for aflastningspladser i Skælskør og Korsør skal indgå i analysen. Der ønskes data på, hvor mange borgere, der ikke har fået muligheden for aflastning, hvor det var ønsket

·        Formuleringen ”potentialet for at øge kommunale tilbud” undrer udvalget, idet behovet skal være i centrum og ikke, hvorvidt det er et kommunalt tilbud

·        Koblingen til boligstrategien efterspørges

Udvalget ønsker et temamøde om boliganalysen, hvor Ældrerådet deltager, når der er svar på ovenstående.

Udvalget skal beslutte om 16 plejeboliger, heraf otte i en skærmet enhed på Plejecenter Smedegade Hus D, skal omdannes til fleksboliger.

På udvalgsmøde den 5. november 2019 blev udvalget forelagt muligheden for at omdanne 10 plejeboliger i en skærmet enhed på Plejecenter Solbakken og 16 plejeboliger, heraf otte i en skærmet enhed på Plejecenter Smedegade Hus D, til fleksboliger.

Udvalget godkendte, at plejeboligerne på Solbakken omdannes. I forhold til de 16 plejeboliger på Smedegade Hus D ønskede udvalget yderligere beskrivelse omkring konsekvenser ved omlægning på Smedegade, før der træffes beslutning. Yderligere konsekvenser er beskrevet nedenstående i afsnittet: Konsekvenser ved omdannelse af plejeboliger.

Alle plejeboliger i kommunen er somatiske plejeboliger, men der skelnes mellem somatiske plejeboliger i skærmede enheder og almen somatiske plejeboliger.

Målgruppen for visitation til en plejebolig i en skærmet enhed blandt andet kendetegnet ved, at borgeren har en demensdiagnose og/eller en adfærd, der ikke kan rummes i en almen somatisk plejebolig.

Kriterier for visitation til en almen somatisk plejebolig er blandt andet kendetegnet ved, at borgeren har en aktuel og vedvarende funktionsnedsættelse.

En fleksbolig betyder, at der både kan visiteres borgere i målgruppen for en plejebolig i en skærmet enhed og en almen somatisk plejebolig til denne boligtype.

Målgruppen for fleksboliger er altså borgere, som enten opfylder kriterierne til en plejebolig i en skærmet enhed eller almen somatisk plejebolig. Det betyder, at borgeren enten kan have en aktuel og varig funktionsnedsættelse og/eller en demensdiagnose og/eller adfærd, der ikke kan rummes i en almen somatisk plejebolig.

Begrundelsen for at omdanne plejeboligerne i de skærmede enheder på de to plejecentre til fleksboliger er, at det øger muligheden for at anvende boligerne, da der lige nu er venteliste på somatiske pladser, men ikke efterspørgsel efter skærmede boliger.

På Plejecenter Smedegade hus D er der 16 plejeboliger - heraf er otte plejeboliger i en skærmet enhed og otte plejeboliger er almen somatiske. Det daværende Sundheds- og Omsorgsudvalg blev orienteret om omlægningen af de otte plejeboliger til en skærmet enhed på møde den 6. februar 2013. Aktuelt er en af plejeboligerne ledig. Administrationen ønsker at omdanne alle 16 plejeboliger til fleksboliger med henblik på at øge anvendelsen af boligerne.

Ifølge boliganalysen, som bliver forelagt på nærværende udvalgsmøde, er der lige nu ikke efterspørgsel efter flere boliger til borgere med demens. Prognosen viser, at der som følge af udviklingen i antallet af borgere med demens må forventes, at behovet for demensvenlige boliger stiger, således at der i 2029 vil være behov for yderligere 19 boliger. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er der imidlertid usikkerhed om antallet af borgere med demens i fremtiden, hvorfor prognosen for boliger til denne målgruppe også bliver usikker.

I 2019 har omsætningen i plejeboliger på Smedegade Hus D været 25%. Det betyder, at i løbet af et år vil 25% af plejeboligerne få nye beboere. Samtidig viser tal fra Nationalt Videnscenter for Demens, at beboere i plejeboliger i gennemsnit bor i boligen i 2 år og 8 måneder. Hvis der i fremtiden opstår behov for i højere grad, at anvende boligerne til borgere med diagnosticeret demens, vil det forholdsvis hurtigt kunne lade sig gøre set i lyset af den naturlige udskiftning.

En bekymring i forhold til, at omlægge de skærmede enheder på Smedegade Hus D til fleksboliger, kan være om det går ud over livskvaliteten for enten borgere med udelukkende somatiske behov eller borgeren med demens.

Borgere med demens har særlige behov i forhold til indretning og boliggruppens størrelse. Samtidig har borgere med demens et plejebehov, der fordrer en øget normering.

Ifølge en rapport fra Sundheds- og Ældreministeriet fra 2016 er omkring 42% af beboere på plejecentre diagnosticeret med demens, men det eksakte tal kendes ikke. Der tales om, at der med stor sandsynlighed er en betydelig underdiagnosticering. Rapporten angiver også, at plejepersonalet rapporterer at langt størstedelen af beboerne på plejecentrene har udfordringer med demens i en eller anden udstrækning - trods manglende diagnosticering. Samtidig er demens en sygdom, der udvikler sig på forskellig vis hos den enkelte og over tid.

Der kan derfor være borgere uden en diagnosticeret demens på visitationstidspunktet, der kan have gavn af en plejebolig i en skærmet enhed.

Ingen bemærkninger.

Udvalget kan vælge at følge indstillingen om at omdanne de 16 plejeboliger, heraf otte i en skærmet enhed, på Plejecenter Smedegade Hus D til fleksboliger, eller udvalget kan vælge at afslå indstillingen.

Administrationen vurderer, at det vil give en større fleksibilitet at omdanne de omtalte plejeboliger til fleksboliger. Det giver mulighed for at anvende boligerne, da der lige nu er venteliste på somatiske plejeboliger, men ikke efterspørgsel efter skærmede plejeboliger.

Administrationen vurderer, at omdannelsen af de omtale boliger til fleksboliger kan medvirke til at øget flow på de eksisterende aflastningspladser, da borgere, der skal have en plejebolig efter endt aflastningsophold, hurtigere kan få tildelt plejeboligen. Der er forskellige faglige holdninger fra fageksperter om hvorvidt det er en fordel eller ulempe, at demente beboere bor side om side med ikke demente beboere.

På Smedegade Hus D har der fra januar til og med oktober 2019 været en tomgangshusleje på 15.000 kr. Hvis den ledige plejebolig ikke bliver afsat, vil den fremadrettede årlige udgift til tomgangshusleje være 71.500 kr. pr. bolig på Smedegade Hus D. Principielt kan der komme flere ledige boliger som ikke kan blive afsat.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1.    at Udvalget beslutter, at de 16 plejeboliger, hvoraf otte er i en skærmet enhed på plejecenter Smedegade Hus D, omdannes til fleksboliger.

Fraværende:  Ann Sibbern (O)

Godkendt.

Udvalget skal beslutte, om der skal arbejdes videre med et konkret oplæg på etablering af boliger i Rude til udadreagerende borgere med demens.

I budgetaftalen 2019-2022 pkt. 24 er det aftalt, at det skal undersøges, om der kan etableres boliger i eksisterende lokaler i Rude til udadreagerende borgere med demens.

I denne sag fremlægges opmærksomhedspunkter samt økonomiske konsekvenser ved en eventuel etablering af boliger til udadreagerende borgere med demens.

Det er ikke muligt at trække data over antallet af udadreagerende borgere med demens på kommunens plejecentre. Men i 2019 blev der bevilget fast vagt til 13 udadreagerende borgere med demens. En fast vagt kunne visiteres via demenspuljen, når en borger med demens er til fare for sig selv eller andre. Puljen var på 1,5 mio. kr. og er blevet anvendt på disse 13 borgere.

Der er både juridiske og sundhedsfaglige opmærksomhedspunkter ved at visitere udadreagerende borgere med demens til samme plejehjem.

Borgeren visiteres enten til somatisk plejebolig eller til skærmet enhed. Rent juridisk kan en borger ikke flyttes permanent, uden borgerens samtykke eller et værgemål. Hvis en adfærd opstår efter indflytning i plejebolig, vil det derfor kræve samtykke forud for en flytning.

Samtidig er det borgerens/værgens ønsker og valg af beliggenhed, der afgør, hvor borgeren får tildelt en plejebolig. Der er derfor ikke sikkert, at en borger med udadreagerende adfærd /værgen indvilger i at flytte på trods af kommunens tilbud.

Demens er en fællesbetegnelse for over 200 forskellige former for sygdom i hjernen. Sygdommene udvikler sig forskelligt, og den pædagogiske tilgang skal tilpasses det enkelte menneske og dets sygdom.

Der kan være flere årsager til, at personer med demens bliver udadreagerende. Det kan være forårsaget af både biologiske, psykologiske og sociale aspekter, fx uopfyldte behov i forhold til ernæring og søvn, forstoppelse, urinvejsinfektion, smerter og ændringer i miljø fx ved flytning og meget skift i personale.

Ved demenssygdom afvikles et menneskes funktioner og evner, henimod fuldstændig immobilitet og passivitet. Med andre ord, ”brænder de ud”. Udadreagerende adfærd er derfor ofte en midlertidig tilstand hos borgeren. Det er personalets erfaring, at denne tilstand varer fra 0-6 måneder.

Ifølge plejehjemsforstander Jytte Hansen (artikel fra Kommunal Sundhed 10/1-2020) er det ikke muligt at visitere sig til at få beboere med samme sygdomsbillede henvist til samme plejehjem. Det skyldes, at sygdommen udvikler sig forskelligt fra borger til borger.

Fagpersonalet i Slagelse Kommune oplever, at udadreagerende adfærd ofte forekommer i forbindelse med afklaring af værgemål. I den periode opholder borgeren sig ofte på de midlertidige pladser på Blomstergården eller på Bjergbyparken, som ikke er særligt velegnede som demensboliger. Derefter falder de ofte til ro, når de kommer i rette omgivelser i de skærmede boliger.

Derudover er erfaringen, at det ofte er muligt at mindske risikoen for, at en borger bliver udadreagerende. Det drejer sig om den rette tilgang til den demente borger og de rette fysiske omgivelser. Personalet på plejecentrene er gennem de sidste to år blevet kompetenceudviklet i forholdt til pleje, forebyggelse og håndtering af borgere med udadreagerende adfærd.

Boligerne er blevet anvendt til udviklingshæmmede handicappede borgere. Center for Handicap og Psykiatri har i 2014 vurderet, at boligerne er utidssvarende og har derfor besluttet at flytte disse borgere til andre boliger.

Administrationen har sammen med Kommunale Ejendomme inspiceret boligerne. I forhold til målgruppen fremstår boligerne med lange gangarealer, og der mangler et fællesrum, som vil være vanskeligt at etablere.

Statens Byggeforsknings Intuition, skriver i deres anvisninger for plejeboliger for mennesker med demens b.la. ”……. vigtigt med små, overskuelige boliggrupper. Beboerne bør kunne se alle de rum, som de skal benytte, og kunne se hele det rum, de befinder sig i”.

Denne anbefaling vil være svær at indfri i de eksisterende lokaler i Rude.

Boligerne fremstår slidte, og det vil kræve en del istandsættelse at få gjort boligerne indflytningsklare til borgere med demens.

Ingen bemærkninger.

Udvalget kan vælge, at

·        Administrationen udarbejder detaljeret oplæg til etablerings- og driftsomkostninger i forhold til etablering af boliger til udadreagerende i Rude.

·        Administrationen udarbejder detaljeret oplæg til etablerings- og driftsomkostninger i forhold til etablering af boliger til udadreagerende andre steder i kommunen.

·        Der ikke arbejdes videre med etablering af boliger til udadreagerende i Rude.

Det er administrationens vurdering, at de eksisterende boliger i Rude ikke er særligt velegnede som boliger til demente med udadreagerende adfærd, idet bygningens form ikke understøtter Statens Byggeforsknings Intuition anbefalinger til demensvenlige boliger. Samtidig vurderer administrationen, at borgere med udadreagerende adfærd kan håndteres i eksisterende skærmede enheder, dog med en højere personalenormering, særligt set i lyset af den omfattende kompetenceudvikling plejepersonalet har gennemført i 2018 og 2019.

Det er ikke muligt for Kommunale Ejendomme på nuværende tidspunkt at anslå et præcist beløb til etableringsomkostninger. Dog vurderes udgiften at være minimum 2 mio. kr. men kan sagtens være højere. Efter at have tilset ejendommen vurderer Kommunale Ejendomme, at følgende er påkrævet, før boligerne kan anvendes som demensboliger:

-      Etablering af hegn uden om ejendommen

-      Etablering af sansehave

-      Etablering af ekstra døre i gangen

-      Etablering af loftlift

-      Det skal undersøges, om der skal etableres nyt låsesystem

-      Etablering af ventilation

-      Etablering af lås på vinduerne.

-      Etablering af brandsikkerhed

Derudover vil der være udfordringer med manglende internetdækning og manglende GPS-system.

El, vand og varme: 15.000 kr. pr bolig.

Personaleomkostninger:

Normering til 7 borgere:

·        3 medarbejdere i dagvagt

·        2 medarbejdere i aftenvagt

·        2 medarbejdere i nattevagt.

·        Der skal minimum være én sygeplejerske eller SSA i hver vagt.

Derudover medarbejder til drift af ejendommen, anslået til 20 timer om ugen.

Anslået udgift: 2,75 mio. kr. pr år.

Derudover er der risiko for udgifter til tomgangsleje.

Administrationen vurderer, at ved opnormering på de nuværende skærmede enheder med samme personaleomkostninger som ovenstående, så vil vi kunne varetage plejen af borgere med udadreagerende adfærd i vores nuværende rammer.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen indstiller,

1.    at Udvalget beslutter, om der skal arbejdes videre med et konkret oplæg til etablering af boliger til udadreagerende borgere i de eksisterende lokaler i Rude.

Fraværende:  Ann Sibbern (O)

Udvalget ønsker ikke, at der arbejdes videre med særlige tilbud til udadreagerende borgere i Rude.

Udvalget skal tage stilling til, om de kan støtte ideen om at etablere et friplejehjem kombineret med seniorboliger i Slagelse by. 

Administrationen har modtaget en henvendelse fra rådgivende civilingeniør Tom M. Pedersen, som repræsenterer en gruppe aktører med erfaring indenfor omsorg og pleje samt byggeri.

Henvendelsen handler om at etablere friplejehjem kombineret med seniorboliger i Slagelse by. I tilknytning til friplejehjemmet vil gruppen etablere et aktivitetscenter.

Friplejehjemmet vil blive indrettet med både skærmede afdelinger for beboere med demens og afdelinger til beboere med somatisk plejebehov. På friplejehjemmet vil være plads til 60 beboere. I seniorboligerne kan der være plads til borgere, der med støtte kan være i eget hjem.

Gruppen har allerede et konkret bud på, hvor friplejehjemmet kan ligge i Slagelse by. Men er også åbne overfor ideen om at opkøbe samt istandsætte eksisterende plejeboliger. Dette skal dog tages med forbehold, da gruppen endnu ikke har set plejecentrene i kommunen, og ønsker at vurdere disse inden.

Gruppen arbejder på nuværende tidspunkt på fire andre projekter om at etablere fripleje-hjem med tilknyttede seniorboliger i andre kommuner.

Et friplejehjem er ligesom kommunens plejecenter beregnet til personer med behov for omfattende service og pleje. Friplejehjem adskiller sig ved, at de ikke er knyttet til kommunen gennem en driftsoverenskomst. Friplejehjem har selv anvisningsretten til friplejeboligerne. Dette betyder, at kommunen ikke har ret til at disponere over pladserne. Gruppen af aktører foreslår at, der indgås en visiteringsaftale med Slagelse Kommune, således kommunen kan visitere til friplejehjemmet.

Et friplejehjem ejes og drives af private operatører og er privat finansieret. Private operatører er selvejende institutioner eller fonde fx Mariehjemmene, OK-Fonden, Diakonissestiftelsen og Danske Diakonhjem.

De private operatører arbejder ud fra forskellige værdigrundlag. Gruppen, der har henvendt sig har et netværk af private operatører, som kan inddrages alt efter præferencer. Eksempler på værdigrundlag blandt private aktører er de kristne værdier (Danske Diakonhjem) eller ”Der er kort vej fra tanke til handling” (Mariehjemmene).

Friplejehjemmene skal godkendes og certificeres af Den Sociale Servicestyrelse, og de skal indgå en kontrakt med den pågældende kommune om pris og serviceniveau. Der skal bruges samme døgntakst som hjemhørskommunen, hvorfor Slagelse Kommunes døgntakst skal oplyses til friplejehjemmet. Friplejehjemmet tilbyder hjemmepleje til de tilhørende seniorboliger.

Der skal føres tilsyn med friplejecentre på lige fod med de kommunale plejecentre.

Samarbejdet med friplejehjemmene i de enkelte kommuner kan være forskellige. Nogle friplejehjem indgår aftaler med kommunerne omkring visitation og sygeplejeydelser, mens andre driver dette selv.  

Loven om friplejehjem skaber grundlag for:

·        at borgeren får mulighed for flere tilbud, som er tilpasset deres individuelle behov

·        at der skabes konkurrence mellem forskellige plejeboligudbydere – fx kommunale plejeboliger, selvejende institutioner og private plejeboliger.

Alle borgere, der er visiteret til en plejebolig, kan søge om en bolig på et friplejehjem i eller uden for egen kommune.

Formålet med at etablere både friplejehjem og seniorboliger er at opnå en synergieffekt. Seniorboligerne kan ifølge gruppen af aktører være med til at skabe tryghed og fællesskab samt forebygge og modvirke ensomhed.

Administrationen har indhentet erfaringer både fra friplejehjem rundt om i landet og fra kommunale forvaltninger. De adspurgte ledere er alle meget positive omkring friplejehjem, og oplever ikke udfordringer, som direkte har betydning for kommunen. De angiver dog, at der kan være en potentiel risiko for at gå konkurs, såfremt pladserne ikke bliver optaget. Set ud fra dette kan det også betyde konkurrence mellem de enkelte plejecentre. Derudover angiver de, at de har oplevet udfordringer vedrørende IT-systemerne, når der skal videregives dokumentation fra regionen til friplejehjemmene.

·        Mulighed for tilkøb af ydelser. Eksempelvis ekstra rengøring, wellness, spejderhytteture, individuelle ledsagede ture med overnatning fx på ferieophold, fest, familiebesøg mm. samt forskellige klubber såsom snapse- og strikkeklub.

·        Anvisningsretten, hvor egne ventelister kan bidrage til at beboere får rette tilbud.

·        De enkelte værdigrundlag afspejler sig i høj grad i hverdagens aktiviteter og de valgmuligheder, der kan tilkøbes.

·        Beboerne har stor indflydelse på bl.a. indretning af friplejehjemmet og valg af aktiviteter, som kan være individuelle og gruppebaseret afhængig af beboernes ønsker.

I en artikel fra Ældre Sagen; ”Friplejehjem må ikke føre til a- og b-hold” er der følgende opmærksomhedspunkter;

·        Tilkøbsydelser kan lede til en udvikling, hvor velstillede i stigende grad kan købe sig til ydelser, mens de mindre velstillede står tilbage med en forringet offentlig hjælp.

·        Anvisningsretten med egne ventelister kan give anledning til, at operatørerne kan udvælge de mest friske borgere. Egne visitationsregler kan være med til at skabe a-og b-hold.

Slagelse Kommune skal ikke give tilladelse til at etablere et friplejehjem i Slagelse by. Gruppen af aktører ønsker dog ikke at etablere et friplejehjem, hvis Kommunen ikke ønsker dette, eller at de ikke ser behovet. Friplejehjemmet skal ses som et supplement til kommunale plejehjem, og det ønskes at kommunen inddrages i, om der skal etableres et friplejehjem.  

Friplejeboligloven - Bekendtgørelse af lov om friplejeboliger.

Udvalget kan beslutte:

-      At støtte ideen om at etablere friplejehjem kombineret med seniorboliger

-      Ikke at støtte ideen om at etablere friplejehjem med kombineret seniorboliger

Hvis udvalget vælger at støtte ideen om at etablere et friplejehjem, skal de angive om de ønsker, at der undersøges muligheder for et nybyggeri, opkøb af eksisterende plejeboliger eller begge dele. Administrationen vil indgå i konkret dialog med gruppen af aktører i forhold til processen for etablering af et friplejehjem samt konkret beliggenhed. Dette vil blive forelagt udvalget.  

Lige nu overholdes ventelistegarantien for plejeboliger. Det vil sige, at borgeren er garanteret at få tildelt en plejebolig på et allokeret plejecenter indenfor to måneder. Dog varierer efterspørgslen på de enkelte plejecentre.

Jf. boliganalysen vil efterspørgsel på plejeboliger stige til 232 pladser i 2029. Prognosen er imidlertid usikker, da den kun tager udgangspunkt i demografiudvikling og ikke i en række faktorer såsom udviklingstendenser i borgernes helbredstilstand, selvhjulpenhed, funktionsniveau, boligønsker og præferencer. Ligeledes kan eventuelle fremtidige tiltag fx øget tilbud om hjemme- og sygepleje i hjemmet samt øget brug af velfærdsteknologiske hjælpemidler udskyde behovet for plejeboliger.

Administrationen vurderer derfor, at etablering af et friplejehjem på nuværende tidspunkt med stor sandsynlighed vil føre til øgede udgifter i form af tomgangsleje. Samtidig vurderer administrationen, at der indenfor en 10-årig periode vil være behov for flere plejeboliger.

Administrationen bemærker, at der er stor variation i efterspørgslen på de eksisterende pleje- og ældreboliger. Derfor skal der ved et evt. nybyggeri tages højde for borgernes ønsker og præferencer.

Der er på nuværende tidspunkt besluttet, at der i Ibihaven bygges 76 seniorboliger og OK Fonden har besluttet at bygge 20 – 25 seniorfællesskaber i Svenstrup.

Kommunen betaler en takst for borgere i friplejeboliger, der svarer til taksten for borgere på kommunens plejecentre. Der er med andre ord ikke ekstra udgifter forbundet med borgere, der bor i friplejehjem. Hvis en borger kommer fra en anden kommune end Slagelse, er det hjemhørskommunen som betaler. Slagelse Kommune skal betale boligsikring, også fra borgere fra andre kommuner.

Etablering af et friplejehjem vil ikke give drift- eller anlægsomkostninger for Slagelse Kommune – udover døgntaksten. Gruppen af aktører opkøber selv grunden og anlægger friplejehjemmet. De private operatører har drift- og anlægsansvaret, og de ansætter selv eget personale. Normeringen er, jf. lov om friplejeboliger, den samme som på kommunale plejecentre.

Borgerne har de samme udgifter til husleje, forbrug, mad og aktiviteter m.m. som på kommunale plejecentre. På friplejehjem kan borgeren desuden tilkøbe særydelser.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1.    at Udvalget beslutter, om de vil støtte ideen om at etablere friplejehjem kombineret med seniorboliger i Slagelse by på nuværende tidspunkt.

2.    at Udvalget beslutter, om de vil støtte ideen om at etablere friplejehjem kombineret med seniorboliger i Slagelse by på et senere tidspunkt.

3.    at Udvalget beslutter, at der undersøges muligheder for et nybyggeri, opkøb af eksisterende plejeboliger eller begge dele.

Fraværende:  Ann Sibbern (O)

Udvalget udtrykker positiv interesse for seniorboliger.

V er positiv overfor såvel friplejehjem som seniorboliger.

Forud for endelig beslutning ønskes undersøgt, om de to boformer, hhv. seniorboliger eller friplejehjem kan etableres isoleret og ikke nødvendigvis samtidigt.

V bemærker, at artikel fra Ældresagen ikke hører hjemme i en sagsfremstilling, idet det kan betragtes som partsindlæg.

Sagen genoptages ved førstkommende udvalgsmøde.

Udvalget skal beslutte om Slagelse Kommune skal meldes ind i Sund By Netværket.

Sund By Netværket er et netværk for Kommuner og Regioner, som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.

Sund By Netværket er et forum for netværksdannelse, vidensformidling og kapacitetsopbygning. Sund By netværkets arbejde bygger på god faglig praksis, eksisterende viden, faglig evidens, kvalitetssikring, dokumentation og evaluering.

Sund By Netværkets arbejde tager afsæt i både nationale og internationale mål og prioriteringer til fremme af befolkningens sundhed. Netværket samarbejder med følgende fem nationale samarbejdspartnere: Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed/Syddansk Universitet, KL (kommunernes Landsforening), Danske Regioner og repræsentanter fra en af de fire WHO-akkrediterede danske byer.

Slagelse Kommune har tidligere været medlem af Sund By Netværket, men valgte at melde sig ud, da netværkets daværende arbejde (de etablerede temagrupper) ikke var relevante for de prioriterede indsatsområder i Slagelse Kommune.

I takt med at Sund By Netværket er blevet styrket og det forebyggende arbejde lokalt har udviklet sig, oplever administrationen et stigende behov for at kunne deltage aktivt i Sund By Netværket. Som medlem får administrationen adgang til sparring af høj faglig kvalitet fra både kommuner og regioner samt kvalificering ved de fem nationale samarbejdspartnere.

Som ikke-medlem oplever administrationen at det ikke er muligt, at deltage i aktuelle temagrupper, -møder og konferencer, som kunne være med til at kvalificere administrationens arbejde.

Intet at bemærke.

Udvalget kan beslutte at:

a.    Slagelse Kommune meldes ind i Sund By Netværket.

b.    Slagelse Kommune meldes ikke ind i Sund By Netværket.

Hvis udvalget vælger at melde sig ind i Sund By Netværket, skal udvalgsformanden underskrive tiltrædelsesdokumentet i bilag 1.  

Administrationen anbefaler at Slagelse Kommune meldes ind i Sund By Netværket.

Som medlem vil kommunens medarbejdere have mulighed for, at få kvalificeret deres sundhedsfremmende og forebyggende arbejde på et fagligt såvel som erfaringsmæssigt velfunderet grundlag. Det er administrationens opfattelse, at vi derved vil opnå en højere kvalitet i de indsatser vi udvikler og igangsætter til gavn for borgerne.

For en Kommune med 75.001 – 100.000 indbyggere koster det 52.000 årligt at være medlem af Sund By Netværket.

De 52.000 kr. tages fra Folkesundheds budget til kvalificering af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.

Intet at bemærke.

Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1.    at Udvalget beslutter at melde Slagelse Kommune ind i Sund By Netværket.

Fraværende:  Ann Sibbern (O)

Godkendt.

Udvalget ønsker om et år at høre, hvilken værdi medlemskabet har givet.

Administrationen foreslår, at udvalget iværksætter flere tiltag for at fremme røgfrie miljøer særligt hvor børn og unge færdes.

I både Aalborg og Københavns kommune har man gode erfaringer med, at etablere røgfrie legepladser. I begge kommuner er der ikke tale om et egentligt forbud, men en opfordring. Udover at rygning er blevet et markant mindre problem på legepladserne, er der også gode tilbagemeldinger om markant færre cigaretskodder end før, hvormed ressourcer til vedlige- og renhold er blevet mindre.

Hvis udvalget beslutter at indføre Røgfrie legepladser, vil dette helt konkret ske via skilte med et budskab lign. ”Velkommen til en Røgfri legeplads”. Eksempler på skiltning kan ses i Bilag 1, 2 og 3. Der er tale om 32 legepladser med kommunalt tilsyn.

I Slagelse Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 er målet for arbejdet med tobaksforebyggelse, at ’flere vælger et røgfrit liv’. For at kunne komme i mål med dette, arbejder Folkesundhed med tobaksforebyggelse ud fra tre elementer, som er essentielle for en effektiv tobaksforebyggelse[1]:

a)    Fremme rygestop

b)    Fremme røgfrie miljøer

c)    Forebyggelse af rygestart

For at kunne indfri målene i Sundhedspolitikken 2015-2025, er Slagelse Kommune blevet en del af partnerskabet Røgfri Fremtid. Som partner i Røgfri Fremtid støtter Kommunen op om partnerskabets tre hovedbudskaber:

·        Børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for, at det bliver muligt.

·        Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre muligheder for at skabe sig et sundt og godt liv.

·        Sammen vil vi sikre, at færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg.

En effektiv måde, hvorpå man kan efterleve ovenstående og indfri målene i Sundhedspolitikken, er ved at fremme røgfrie miljøer, særligt hvor børn og unge færdes. Dette kan få flere til at lykkes med at holde op med at ryge, og forebygge at børn og unge begynder at ryge.

Røgfrie miljøer, særligt hvor børn og unge færdes, sender klare signaler om at børn, unge og rygning ikke hører sammen. Dette er bl.a. tilfældet med indførslen af Røgfri skoletid som blev indført d. 1. august 2019 på alle kommunens folkeskoler. Kommunen indgår også partnerskaber med private virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner mm., for at fremme røgfrie miljøer.

Lov om røgfrie miljøer (LBK nr. 966 af 26/08/2019)

Udvalget kan beslutte:

A)   At alle offentlige legepladser i Slagelse Kommune skal være røgfrie. Dette effektueres ikke som et egentligt forbud, men som en opfordring.

B)   At alle offentlige legepladser i Slagelse Kommune ikke skal være røgfrie.

Med baggrund i erfaringer fra andre kommuner, der har indført røgfrie legepladser, vurderer administrationen at Slagelse Kommune med tiltaget vil bevæge sig et skridt nærmere målsætningen i Sundhedspolitikken. Samtidig vil indsatsen medvirke til, at børn og unge ikke udsættes for cigaretskodder eller eksponering af røg.

Opsætning af skilte på 32 offentlige legepladser koster ca. 100.000 kr. inkl. materialer og opsætning. Midlerne disponeres fra Folkesundheds budget 2020, da skilte til røgfrie legepladser understøtter de øvrige tobaksforebyggende indsatser i Folkesundhedsregi.

Intet at bemærke.

Centerchefen indstiller,

1.    at Udvalget beslutter at alle offentlige legepladser i Slagelse Kommune skal være røgfrie. Beslutningen effektueres ikke som et egentligt forbud, men som en opfordring.

Fraværende:  Ann Sibbern (O)

Godkendt.

V bemærker, at tiltaget ikke forventes at have effekt og vil hellere bruge midlerne på anden vis.

Jørn-Ole Didriksen (V) begærer herefter sagen i Byrådet.

Udvalgene orienteres om status på arbejdet i § 17. stk. 4 udvalget ”Forebyggelse af misbrug blandt unge”.

Den 27. maj 2019 godkendte byrådet nedsættelsen af opgaveudvalget ”Forebyggelse af misbrug blandt unge”. Udvalget består af 6 politikere, repræsenteret ved Unnie Oldenburg (formand), Jimmi Jørgensen, Sofie Janning, Troels Brandt, Morten Hass og Helle Jacobsen. Samt 10 borgere bestående af elever fra udskoling, ungdomsuddannelse, fælleskommunale elevråd, foreningslivet og forældre der har børn i udskoling eller på ungdomsuddannelse.

Udvalget blev konstitueret i august 2019, og har efterfølgende afholdt 5 møder i 2019. På møderne er udvalget blevet præsenteret for nationale og regionale data på misbrugsområdet. Udvalget har haft besøg af fagpersoner fx SSP-koordinator, psykolog, forsker/underviser i forebyggelse af misbrug. Udvalget har også været på besøg hos Flakkebjerg efterskole og ZBC – EUX (erhvervsuddannelse med gymnasial eksamen), og har haft en dialog med eleverne om udvalgets foreløbige anbefalinger.

Det forventes, at processen for det videre arbejde i udvalget er som følger:

·        Februar – udvalget møder samskabelsesnetværket, og de vil sammen kvalificere udvalgets anbefalinger

·        Februar/marts – udvalget udarbejder et endeligt oplæg til politisk behandling

·        Marts/april – udvalgets anbefalinger behandles politisk

Processen har ført frem til, at udvalget har fokus på følgende overordnede temaer, der bør arbejdes videre med for at forebygge misbrug blandt unge:

·        Højne børn og unges trivsel gennem udvikling af sociale kompetencer og dannelse i folkeskolen

·        Konkrete oplysninger til børn/unge, forældre og fagpersonale

·        Udvikling af kompetencer hos forældre og fagpersonale til at opdage og håndtere børn og unges mistrivsel.

·        Styrke muligheden for at børn og unge kan indgå i sunde fællesskaber og aktiviteter

·        Samarbejde om stofforebyggelse i festmiljøer

Kommunalstyrelsesloven § 17 stk. 4

Ingen bemærkninger for nuværende

Det er administrationens oplevelse, at udvalget er meget engageret og fokuseret i deres arbejde, og arbejder for at kunne levere konkrete anbefalinger til politisk behandling.

Ingen bemærkninger for nuværende

Udvalgets arbejde har potentielt betydning for Børne- og Ungeudvalget, Udvalget for Specialiserede borgerindsatser, Social- og Beskæftigelsesudvalget samt Forebyggelses- og Seniorudvalget.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,

1.    at Orienteringen tages til efterretning.

Fraværende:  Christopher Trung (V), Helle Blak (F)

Social- og Beskæftigelsesudvalget tager status på "Forebyggelse af misbrug blandt unge" til efterretning.

Fraværende:  Ann Sibbern (O)

Taget til efterretning.

3. b):

§ 129 SL - Flytninger uden samtykke 01.10.19 – 31.12.19 – 4. kvartal.

3. c):

1.    at Orienteringen tages til efterretning

Fraværende:  Ann Sibbern (O)

Orienteringen taget til efterretning.

Administrationen orienterer om Relationsnetværket Plejecenter Skovvang og Hvilebjergskolen og maleaktivitet.

Forebyggelses- og Seniorudvalget skal træffe beslutning om, hvordan vedtaget effektivisering, i alt 4.512.500 kr. i 2020 skal anvendes.

Beslutningen på Forebyggelses- og Seniorudvalget den 14. januar 2020:

”At 1: Udvalget ønsker et oplæg til beslutning indeholdende emnerne: kompetenceudvikling på demensområdet, mere velfærdsteknologi og pulje til fritidsjob til unge på plejecentre.

(A)  Ønsker en beskrivelse af en prøvehandling i forhold til opnormering af et område”.

Administrationen har udarbejdet oplæg til beslutning, jf. udvalgets beslutning, dette ses i bilag 1, der vil foreligge til mødet

Den Kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v.

Forebyggelses- og Seniorudvalget skal beslutte, hvordan de 4.512.500 kr. fra effektiviseringen skal anvendes.

Udvalget kan vælge at udmønte midlerne til de i bilag 1 beskrevne formål eller beslutte anden anvendelse.

Ingen.

Er beskrevet i de respektive forslag jf. bilag.

Ingen.

Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter, hvordan effektuering på 4.512.500 kr. ønskes anvendt i 2020

Fraværende:  Ann Sibbern (O)

Udvalget godkender oplægget.

Udvalget ønsker oplyst, hvor mange midler, der forventes brugt på indkøb af velfærdsteknologi ud af beløbet på 2,450 mio. kr.

Udvalget ønsker at følge prøvehandlingen tæt og den endelige effekt ved udgangen af 2020.

Udvalget skal godkende referatet.

Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1.    at Udvalget godkender referatet

Fraværende:  Ann Sibbern (O)

Godkendt.