Forebyggelses- og Seniorudvalget (2018-2021) – Referat – 3. marts 2020

1.    at Dagsorden godkendes

Fraværende:  Anders Nielsen (A), Jørn-Ole Didriksen (V)

Dagsorden godkendt.

Udvalget skal tage stilling til, om de kan støtte ideen om at etablere et friplejehjem kombineret med seniorboliger i Slagelse by. 

Administrationen har modtaget en henvendelse fra rådgivende civilingeniør Tom M. Pedersen, som repræsenterer en gruppe aktører med erfaring indenfor omsorg og pleje samt byggeri.

Henvendelsen handler om at etablere friplejehjem kombineret med seniorboliger i Slagelse by. I tilknytning til friplejehjemmet vil gruppen etablere et aktivitetscenter.

Friplejehjemmet vil blive indrettet med både skærmede afdelinger for beboere med demens og afdelinger til beboere med somatisk plejebehov. På friplejehjemmet vil være plads til 60 beboere. I seniorboligerne kan der være plads til borgere, der med støtte kan være i eget hjem.

Gruppen har allerede et konkret bud på, hvor friplejehjemmet kan ligge i Slagelse by. Men er også åbne overfor ideen om at opkøbe samt istandsætte eksisterende plejeboliger. Dette skal dog tages med forbehold, da gruppen endnu ikke har set plejecentrene i kommunen, og ønsker at vurdere disse inden.

Gruppen arbejder på nuværende tidspunkt på fire andre projekter om at etablere fripleje-hjem med tilknyttede seniorboliger i andre kommuner.

Et friplejehjem er ligesom kommunens plejecenter beregnet til personer med behov for omfattende service og pleje. Friplejehjem adskiller sig ved, at de ikke er knyttet til kommunen gennem en driftsoverenskomst. Friplejehjem har selv anvisningsretten til friplejeboligerne. Dette betyder, at kommunen ikke har ret til at disponere over pladserne. Gruppen af aktører foreslår at, der indgås en visiteringsaftale med Slagelse Kommune, således kommunen kan visitere til friplejehjemmet.

Et friplejehjem ejes og drives af private operatører og er privat finansieret. Private operatører er selvejende institutioner eller fonde fx Mariehjemmene, OK-Fonden, Diakonissestiftelsen og Danske Diakonhjem.

De private operatører arbejder ud fra forskellige værdigrundlag. Gruppen, der har henvendt sig har et netværk af private operatører, som kan inddrages alt efter præferencer. Eksempler på værdigrundlag blandt private aktører er de kristne værdier (Danske Diakonhjem) eller ”Der er kort vej fra tanke til handling” (Mariehjemmene).

Friplejehjemmene skal godkendes og certificeres af Den Sociale Servicestyrelse, og de skal indgå en kontrakt med den pågældende kommune om pris og serviceniveau. Der skal bruges samme døgntakst som hjemhørskommunen, hvorfor Slagelse Kommunes døgntakst skal oplyses til friplejehjemmet. Friplejehjemmet tilbyder hjemmepleje til de tilhørende seniorboliger.

Der skal føres tilsyn med friplejecentre på lige fod med de kommunale plejecentre.

Samarbejdet med friplejehjemmene i de enkelte kommuner kan være forskellige. Nogle friplejehjem indgår aftaler med kommunerne omkring visitation og sygeplejeydelser, mens andre driver dette selv.

Loven om friplejehjem skaber grundlag for:

·        at borgeren får mulighed for flere tilbud, som er tilpasset deres individuelle behov

·        at der skabes konkurrence mellem forskellige plejeboligudbydere – fx kommunale plejeboliger, selvejende institutioner og private plejeboliger.

Alle borgere, der er visiteret til en plejebolig, kan søge om en bolig på et friplejehjem i eller uden for egen kommune.

Formålet med at etablere både friplejehjem og seniorboliger er at opnå en synergieffekt. Seniorboligerne kan ifølge gruppen af aktører være med til at skabe tryghed og fællesskab samt forebygge og modvirke ensomhed.

Administrationen har indhentet erfaringer både fra friplejehjem rundt om i landet og fra kommunale forvaltninger. De adspurgte ledere er alle meget positive omkring friplejehjem, og oplever ikke udfordringer, som direkte har betydning for kommunen. De angiver dog, at der kan være en potentiel risiko for at gå konkurs, såfremt pladserne ikke bliver optaget. Set ud fra dette kan det også betyde konkurrence mellem de enkelte plejecentre. Derudover angiver de, at de har oplevet udfordringer vedrørende IT-systemerne, når der skal videregives dokumentation fra regionen til friplejehjemmene.

·        Mulighed for tilkøb af ydelser. Eksempelvis ekstra rengøring, wellness, spejderhytteture, individuelle ledsagede ture med overnatning fx på ferieophold, fest, familiebesøg mm. samt forskellige klubber såsom snapse- og strikkeklub.

·        Anvisningsretten, hvor egne ventelister kan bidrage til at beboere får rette tilbud.

·        De enkelte værdigrundlag afspejler sig i høj grad i hverdagens aktiviteter og de valgmuligheder, der kan tilkøbes.

·        Beboerne har stor indflydelse på bl.a. indretning af friplejehjemmet og valg af aktiviteter, som kan være individuelle og gruppebaseret afhængig af beboernes ønsker.

Der er følgende opmærksomhedspunkter;

·        Tilkøbsydelser kan lede til en udvikling, hvor velstillede i stigende grad kan købe sig til ydelser, mens de mindre velstillede står tilbage med en forringet offentlig hjælp.

·        Anvisningsretten med egne ventelister kan give anledning til, at operatørerne kan udvælge de mest friske borgere. Egne visitationsregler kan være med til at skabe a-og b-hold.

Slagelse Kommune skal ikke give tilladelse til at etablere et friplejehjem i Slagelse by. Gruppen af aktører ønsker dog ikke at etablere et friplejehjem, hvis Kommunen ikke ønsker dette, eller at de ikke ser behovet. Friplejehjemmet skal ses som et supplement til kommunale plejehjem, og det ønskes at kommunen inddrages i, om der skal etableres et friplejehjem.  

Friplejeboligloven - Bekendtgørelse af lov om friplejeboliger.

Udvalget kan beslutte:

-      At støtte ideen om at etablere friplejehjem kombineret med seniorboliger

-      Ikke at støtte ideen om at etablere friplejehjem med kombineret seniorboliger

Hvis udvalget vælger at støtte ideen om at etablere et friplejehjem, skal de angive om de ønsker, at der undersøges muligheder for et nybyggeri, opkøb af eksisterende plejeboliger eller begge dele. Administrationen vil indgå i konkret dialog med gruppen af aktører i forhold til processen for etablering af et friplejehjem samt konkret beliggenhed. Dette vil blive forelagt udvalget.  

Lige nu overholdes ventelistegarantien for plejeboliger. Det vil sige, at borgeren er garanteret at få tildelt en plejebolig på et allokeret plejecenter indenfor to måneder. Dog varierer efterspørgslen på de enkelte plejecentre.

Jf. boliganalysen vil efterspørgsel på plejeboliger stige til 232 pladser i 2029. Prognosen er imidlertid usikker, da den kun tager udgangspunkt i demografiudvikling og ikke i en række faktorer såsom udviklingstendenser i borgernes helbredstilstand, selvhjulpenhed, funktionsniveau, boligønsker og præferencer. Ligeledes kan eventuelle fremtidige tiltag fx øget tilbud om hjemme- og sygepleje i hjemmet samt øget brug af velfærdsteknologiske hjælpemidler udskyde behovet for plejeboliger.

Administrationen vurderer derfor, at etablering af et friplejehjem på nuværende tidspunkt med stor sandsynlighed vil føre til øgede udgifter i form af tomgangsleje. Samtidig vurderer administrationen, at der indenfor en 10-årig periode vil være behov for flere plejeboliger.

Administrationen bemærker, at der er stor variation i efterspørgslen på de eksisterende pleje- og ældreboliger. Derfor skal der ved et evt. nybyggeri tages højde for borgernes ønsker og præferencer.

Der er på nuværende tidspunkt besluttet, at der i Ibihaven bygges 76 seniorboliger og OK Fonden har besluttet at bygge 20 – 25 seniorfællesskaber i Svenstrup.

Kommunen betaler en takst for borgere i friplejeboliger, der svarer til taksten for borgere på kommunens plejecentre. Der er med andre ord ikke ekstra udgifter forbundet med borgere, der bor i friplejehjem. Hvis en borger kommer fra en anden kommune end Slagelse, er det hjemhørskommunen som betaler. Slagelse Kommune skal betale boligsikring, også fra borgere fra andre kommuner.

Etablering af et friplejehjem vil ikke give drift- eller anlægsomkostninger for Slagelse Kommune – udover døgntaksten. Gruppen af aktører opkøber selv grunden og anlægger friplejehjemmet. De private operatører har drift- og anlægsansvaret, og de ansætter selv eget personale. Normeringen er, jf. lov om friplejeboliger, den samme som på kommunale plejecentre.

Borgerne har de samme udgifter til husleje, forbrug, mad og aktiviteter m.m. som på kommunale plejecentre. På friplejehjem kan borgeren desuden tilkøbe særydelser.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1.    at Udvalget beslutter, om de vil støtte ideen om at etablere friplejehjem kombineret med seniorboliger i Slagelse by på nuværende tidspunkt.

2.    at Udvalget beslutter, om de vil støtte ideen om at etablere friplejehjem kombineret med seniorboliger i Slagelse by på et senere tidspunkt.

3.    at Udvalget beslutter, at der undersøges muligheder for et nybyggeri, opkøb af eksisterende plejeboliger eller begge dele.

Fraværende:  Ann Sibbern (O)

Udvalget udtrykker positiv interesse for seniorboliger.

V er positiv overfor såvel friplejehjem som seniorboliger.

Forud for endelig beslutning ønskes undersøgt, om de to boformer, hhv. seniorboliger eller friplejehjem kan etableres isoleret og ikke nødvendigvis samtidigt.

V bemærker, at artikel fra Ældresagen ikke hører hjemme i en sagsfremstilling, idet det kan betragtes som partsindlæg.

På udvalgsmødet den 4. februar blev det besluttet, at der forud for endelig beslutning, skal undersøges om de to boformer, henholdsvis seniorboliger eller friplejehjem kan etableres isoleret og ikke nødvendigvis samtidigt.

Administrationen har tilføjet nedenstående supplerende oplysninger:

Fraværende:  Anders Nielsen (A), Jørn-Ole Didriksen (V)

Udvalget ser positivt på etablering af seniorboliger og studieboliger og kommende friplejehjem.

Udvalget vil gerne invitere investor til udvalgsmøde, hvor de kan præsentere deres projekt visuelt, samt en procesplan ift. de forskellige boligtyper og friplejehjem.

Forebyggelses- og Seniorudvalget orienteres om foreløbigt regnskabsresultat for 2019.

Desuden skal udvalget indstille til Økonomiudvalg og Byråd vedrørende overførsel af mindre-/merforbrug på drift og anlæg til 2020.

Der foreligger foreløbigt regnskabsresultat 2019 for drift og anlæg. Resultat på drift fremgår af pkt. A. opdelt på udgiftstyper. Resultat pr. enhed/virksomhed på drift fremgår af bilag 1 og resultat på anlæg, fordelt på de enkelte projekter, fremgår af bilag 2.

Overførsel af mer-/mindre forbrug fra 2019 til 2020 tager udgangspunkt i ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”, som er godkendt af Byrådet den 29. marts 2016 med ændring vedr. overførsel af mindre forbrug. Heraf fremgår at:

·        For Budgetramme 1 (serviceudgifter og særligt dyre enkeltsager) overføres mer-/mindre forbrug mellem regnskabsårene. For merforbrug over 100.000 kr. udarbejdes handleplan til den efterfølgende budgetopfølgning, der viser plan for afvikling af merforbruget inden for 2 år.

·        For Budgetramme 2 (overførselsudgifter, forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering) overføres mer-/mindre forbrug ikke mellem regnskabsårene.

·        For Budgetramme 3 (anlæg) overfører virksomheder og Centre mer-/mindre forbrug mellem regnskabsårene, idet uforbrugte rådighedsbeløb overføres fuldt ud.

·        For det brugerfinansierede område og ældreboliger overføres over-/underskud via status, og derfor sker der ikke overførsel af drifts- og anlægsbevillinger

Afvigelse fra disse hovedprincipper skal godkendes i Økonomiudvalget og Byråd.

Økonomiudvalget behandler på møde d. 16. marts 2020 de enkelte fagudvalgs anbefalinger med henblik på indstilling i samlet sag til Byrådet den 23. marts 2020.

Forebyggelses- og Seniorudvalgets regnskab for 2019 viser samlet set et mindre forbrug på 8,2 mio. kr. Det skal hertil bemærkes, at medfinansiering ikke er omfattet af overførselsadgang, hvorefter de reelle regnskabsresultat er et mindre forbrug på 9,1 mio. kr. Resultatet fordeler sig således:

Overordnet set har følgende områder mindre forbrug:

·        Elevområdet 9,4 mio. kr.

·        Centrale områder inkl. myndighed 2,2 mio. kr.

·        Myndighedsområdet under sundhed og forebyggelse samt folkesundhed og velfærdsteknologi 3,7 mio. kr.

·        Sundhedstilbud 1,9 mio. kr.

De kommunale plejecentre inkl. madproduktion viser merforbrug på 4,5 mio. kr. Det skal hertil bemærkes, at udvalget i forbindelse med opfølgningen i december 2019 godkendte, at midler til ”ensomme ældre” i 2019 på 1,5 mio. kr. tilføres plejecentrene i forbindelse med regnskabsafslutningen. Det betyder, at det reelle merforbrug er på ca. 3 mio. kr.

Den selvejende institution Antvorskov viser et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr.

Endeligt viser sygeplejen et merforbrug på 2,8 mio. kr.

B.   Overførsel af mer-/mindre forbrug, drift (bilag 1)

Nedenstående tabel viser, hvordan overførsler på drift (Budgetramme 1) overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder.

Bilag 1 viser for hver virksomhed og center overførsler i henhold til ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune”.

C.   Overførsel anlæg (bilag 2)

Regnskabsresultatet for 2019 viser for anlæg samlet uforbrugte rådighedsbeløb på 2,8 mio. kr.

Ved Budgetopfølgning 4 for 2019 forventedes uforbrugt rådighedsbeløb på 3,6 mio. kr.

Nedenstående tabel viser hvordan overførsler på anlæg overordnet fordeler sig på udvalgets politikområder. En mere detaljeret oversigt kan ses i bilag 2.

Der er i 2019 uforbrugt rådighedsbeløb vedrørende ombygningen af Hjemmet ved Noret, da det endelige anlægsregnskab ikke er afsluttet. Derudover er der uforbrugt rådighedsbeløb vedrørende træningsfaciliteter, der er her udelukkende tale om periodeforskydninger af betalinger.

Endeligt er der uforbrugt rådighedsbeløb på velfærdsteknologi, hvilke anvendes i 2020.

Kommunalbestyrelsen skal jf. Styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

Reglerne for overførselsadgang af drift og anlæg fremgår af ”Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune” afsnit 1.3.

Udvalget kan godkende indstilling fra administrationen vedr. overførsel af mer-/mindre forbrug for drift og anlæg eller udvalget kan for specifikke områder anbefale Økonomiudvalg og Byrådet, at der gives dispensationer for de nævnte hovedprincipper.

Administrationen anbefaler, at der sker afvigelse fra kommunens overførselsregler med det formål, at opnå budgetoverholdelse på flest mulige områder i 2020 og dermed skabe en stabil økonomi.

I bilag 3 ses specifikation af mindre forbrug som søges overført til:

Kolonne A: Disponerede indsatser i form af reservation/opsparing hertil gennem 2019 samt statslige puljetilskud til øremærkede formål. Der søges midler overført til udskiftning og implementering af nyt hjælpemiddelsystem, udskiftning af mobiltelefoner i plejen samt mindre forbrug vedrørende betalinger til regionen i forhold til færdigbehandlede patienter, hospice mm. for hvilke, der er varslet efterregulering for 2019 i 2020. Derudover mindre forbrug på igangværende projekter under Sundhedstilbud, tværgående projekter som fortsætter i 2020.

Kolonne B: Mindre forbrug i 2019 som søges overført til pågældende virksomhed jf. kommunens overførselsregler, med det formål at sikre budgetoverholdelse i 2020

Kolonne C: Mindre forbrug i 2019 som anbefales at finansiere merforbrug på andre enheder. Målet er, at minimere overført merforbrug mest muligt inden for udvalgets budgetramme. Der er tale om merforbrug på mellemkommunale betalinger, plejecentre samt sygeplejen. Finansiering heraf sker via mindre forbrug på elevområder samt centrale områder i Center for Sundhed og Ældre.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1.    at orientering om foreløbigt regnskabsresultat for 2019 tages til efterretning

2.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der på drift på de respektive politikområder og enheder jf. bilag 3 overføres et samlet mindre forbrug/merforbrug på i alt 9,109 mio. kr.

3.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der overføres et samlet uforbrugt rådighedsbeløb jf. bilag 2. til anlæg på i alt 2,756 mio.kr.

Fraværende:  Anders Nielsen (A), Jørn-Ole Didriksen (V)

At 1: Udvalget tager orienteringen til efterretning.

At 2: Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og Byrådets godkendelse med følgende bemærkninger.

(A) ønsker, at mindreforbruget på elevområdet overføres til elevområdet i 2021.

(O) og (V) efterspørger mere retvisende budgetter, og afventer analyse af de budgetud-fordrede områder.

At 3: Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og Byrådets godkendelse.

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 16. februar 2020 via sin initiativret ønsket, at Byrådet behandler sagen om midlertidige pladser på plejecentre til (multi)syge borgere.

Hvad gør man i Slagelse Kommune, når ”sundhedssystemet i verdensklasse” krakelerer? Hvad gør man med serviceniveauet, når borgere med flere sygdomme udskrives for tidligt fra sygehuse uden at kunne klare sig selv og derfor må tilbydes midlertidig plads på et plejecenter?

Problematikken er blandt andet beskrevet i fagbladet Sygeplejersken nummer 14, december 2019 på baggrund af en konkret sag fra Slagelse Kommune, hvor pårørende har kritiseret forholdene på de midlertidige pladser på plejecenter Blomstergården:

”Når man er indlagt på et hospital, er der ikke tvivl om hvilken lovgivning og hvilke rammer og systemer, det fungerer under. Det er ikke så entydigt på en midlertidig kommunal plads. Det er ikke en slags ”kommunal hospitalsseng”. På mange måder er de pladser sidestillet med, at borgeren er i eget hjem,” siger Sidsel Vinge, der er organisationssociolog og projektchef ved VIVE.

Der er i forbindelse med samling af de midlertidige pladser på plejecentret Blomstergården afsat midler til mere personale, men spørgsmålet er, om det rækker. Enhedslisten foreslår, at der bliver regnet på, hvad udgifterne vil være ved at have et serviceniveau, der svarer til en ”kommunal hospitalsseng”.

Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,

1.    at der til brug for budgetforhandlingerne for 2021 laves beregninger over et serviceniveau svarende til en ”kommunal hospitalsseng” inklusive udgifter til læge med kliniske opgaver, måleapparatur, prøvetagningsudstyr samt en beskrivelse af organisering af afhentning af mikrobiologiske prøver, adgang til patienters epikrise, adgang til Sundhedsplatformen, medicinpakning ved udskrivelse fra sygehuse, kontakt til praktiserende læge og kontakt til udskrivende læge.

At 1 - Sagen oversendes til Forebyggelses- og Seniorudvalget til behandling.

Fraværende:  Anders Nielsen (A), Jørn-Ole Didriksen (V)

Udvalget beslutter, at administrationen giver bud på umiddelbare vurderinger af omkostninger til "kommunal hospitalsseng" til brug ved budgetforhandlingerne.

Ann Sibbern (O) har i januar 2020 haft en korrespondance med forvaltningen vedr. klippekortsordningen i Slagelse Kommune, hvilket har givet anledning til supplerende spørgsmål.

Ved en umiddelbar søgning af klippekortsordning i Slagelse Kommune afsatte det daværende udvalg Sundheds- og Seniorudvalg (2015) midler af den daværende ældremilliard til en klippekortsordning, der giver de svageste ældre mulighed for at få ekstra hjemmehjælp, og hvor borgerne selv vælger, hvad den ekstra tid anvendes til. 

Da ekstra tid bl.a. kan være med til at bidrage med livskvalitet for den enkelte borger, giver det anledning til en afklaring af, hvordan det sikres, at den tildelte tid kommer den enkelte borger tilgode. Ved en videre søgning ser det ud til, at udvalget ikke har fulgt op på anvendelsen af klippekortsordningen siden 5. april 2017.

Styrelsesloven § 11, stk. 1. Forretningsorden for fagudvalget.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Udvalgsmedlem Anne Sibbern (O) indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget får fremsendt det tidligere Sundheds- og Seniorudvalgs beslutning om anvendelse af klippekortsordningen.

2.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget får en orientering af, hvad klippekortsordningen bliver anvendt til, afsatte midler, antallet af borgere som modtager ydelsen, og hvordan ordningen opleves af borgerne ved f.eks. at spørge nogle borgere på de enkelte plejecentre.

3.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget får en orientering af, hvordan midlerne bliver fordelt blandt plejecentrene, og hvordan det sikres og dokumenteres, at borgerne får den tildelte ekstra tid.

4.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget får en orientering af, hvordan man sikrer borgerne og de pårørende viden om klippekortsordningen.

5.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget får en oversigt over ældreområdets puljer samt midler tildelt via bloktilskud med beløb og anvendelse.

Fraværende:  Anders Nielsen (A), Jørn-Ole Didriksen (V)

Udvalget genoptager sagen, hvor de 5 at´er bliver beskrevet.

I Sjællandske har der af flere omgange været skrevet om tre søstres tab af deres far.

De tre søstre rejser en kritik af plejecenteret Blomstergården efter at have mistet deres far, som var visiteret til en midlertidig genoptræningsplads. Forvaltningen har af flere omgange også udtalt sig til Sjællandske, og genkender ikke det billede der tegnes.

Endvidere fremgår det, at man fra politisk side afventer afgørelsen på den klage, som de tre søstre til den nu afdøde har indgivet til Styrelsen for Patientklager.

Sagen fra Blomstergården giver anledning til spørgsmål både ift. den konkrete sag men også af mere generel karakter, da der hverken politisk eller fra forvaltningen udtales, at man som fast praksis bør gennemgå eller gennemgår klagesager med henblik på læring og forbedring af indsatsen.

Styrelsesloven § 11, stk. 1. Forretningsorden for fagudvalget.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Udvalgsmedlem Ann Sibbern (O) indstiller,

1.    at Forvaltningen giver Forebyggelses- og Seniorudvalget en redegørelse af, hvordan der generelt følges op på klagesager.

2.    at Forvaltningen giver Forebyggelses- og Seniorudvalget en redegørelse af, hvordan der vidensdeles på tværs af plejecentre f.eks. på baggrund af klagesager.

3.    at Forvaltningen giver Forebyggelses- og Seniorudvalget en afklaring af, hvorvidt det af den konkrete sag skal forstås således, at man ikke har gennemgået sagen men afventer afgørelsen, som er indgivet til Styrelsen for Patientklager, hvor sagsbehandlingstiden kan være 1½-2 år. 

4.    at Der på alle plejecentre iværksættes en fast praksis, hvor klagesager gennemgås med henblik på læring og forbedring af indsatsen, og der sikres vidensdeling på tværs af plejecentrene.

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)

At 1 - 3: Mundtlig orientering taget til efterretning.

At 4: Der findes en instruks, som beskriver, at alle klagesager bliver taget op i ledergruppen lokalt og sammen med medarbejderne. Orientering om at alle klager bliver taget op i ledergruppen til fælles drøftelse.

Forebyggelses- og Seniorudvalget orienteres om det kommunale tilsyn på plejecentrene i 2019.

Kommunalbestyrelsen skal som led i tilsynsforpligtelsen minimum en gang årligt sørge for at få gennemført uanmeldte tilsynsbesøg på plejecentrene. Tilsynsbesøget må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området. I Slagelse Kommune varetages tilsynet af Firmaet L Consulent.

Firmaet L Consulent har udarbejdet detaljerede tilsynsrapporter til det enkelte plejecenter samt en samlet årsrapport. Den samlede årsrapport 2019 ses i bilag 1.

·        Alle plejecentre leverer generelt en god pleje og omsorg for beboerne. Der tilstræbes at skabe en dagligdag for beboerne med meningsfuldhed, tryghed og værdighed.

·        Ved indflytning til plejecentre sikres konsekvent altid dialog gennem afvikling af indflytningssamtaler.

·        Der tilstræbes, at beboerne sikres mulighed for selvbestemmelse, medinddragelse og indflydelse. Indflydelse på eget liv vurderes tilgodeset ved, at beboernes behov i praksis er i centrum i forbindelse med omsorg og pleje samt i tilbud om aktiviteter.

·        Interviews fra pårørende bekræfter, at beboernes udtryk for vilje om muligt respekteres, og de interviewede oplever, at hjælp, omsorg og pleje tilrettelægges og ydes ud fra beboerens særlige behov.

·        Der er fokus på værdier, og at plejecentrene arbejder med disse ud fra den foreliggende samlede kvalitetsstandard på området.

·        Enkelte, især pårørende oplever udfordret dialog, kontinuitet og skabelse af værdighed i perioder med mange afløsere.

·        Der i dagligdagen sker en individuel og dokumenteret inddragelse af alle beboere og deres pårørende, samt at beboeren sikres den nødvendige retssikkerhed.

·        De enkelte steder praktiserer, at beboerne bliver understøttet i at bevare og skabe sociale relationer. Beboere og pårørende bekræfter, at plejecentrene tilstræber, at den enkelte beboer har mulighed for at have en dialog, som er tilpasset den enkeltes evner og behov.

·        Anvisning og vejledning i sundhedsloven vurderes fortsat at være det bærende fundament for sundhedsindsatsen og der genfindes systematik med afsæt i denne lovgivning.

·        Plejecentrenes praksis tager afsæt i relevante faglige metoder og arbejdsgange ved omsorg, pleje og rehabilitering - også til borgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom og misbrug.

·        Beboersammensætningen præges fortsat i høj grad af beboere med væsentlige kognitive udfordringer, primært demens.

·        Stikprøver i dokumentationen bekræfter, at der er fokus på kognitiv funktionsnedsættelse, herunder demens og psykisk sygdom.

·        Triagering og samspillet med Akutteamet opleves alle steder som medvirkende til at forebygge indlæggelser.

·        Gennemgang af dokumentation vurderes at give et godt billede af indholdet i sundhedsfaglige, pædagogiske og retssikkerhedsmæssige indsatser i form af generelle instrukser og vejledninger. Der er tydelig systematik i vurdering af behov for træning og vedligehold af funktioner.

·        Der er behov for fokus på at opdatere handleanvisningerne og tydeliggøre indsatserne, gennem triagering, vurderinger og anbefalinger i forhold til pædagogik, træning, rehabilitering, trivsel og livskvalitet, af medarbejderen tættest på beboeren.

·        Ved alle plejecentrene arbejdes der med triagering - et enkelt plejecenter ”Hjemmet ved Noret” er anbefalet at genoptage denne triagering.

·        Der sikres tværfaglig tilgang til den enkelte beboer gennem inddragelse af relevante samarbejdspartnere herunder eksempelvis aktivitetsmedarbejdere, fysio- og ergoterapeuter samt frivillige. De frivillige vurderes at understøtte plejecentrene på en meningsfuld måde.

·        Ved alle plejecentrene er der opmærksomhed på sundhedsfaglige aspekter omkring kost og ernæring for beboerne. Der er en god praksis for afvikling af måltider, som støtter op omkring vedligeholdelse af praktiske og sociale færdigheder, samt understøtter fællesskabet.

·        Håndtering ved magtanvendelser finder sted på betryggende vis.

·        Der er tilstedeværelse af kompetente ledelser, og der er ligeledes fokus på tilstedeværelse af relevante medarbejderkompetencer samt behov for kompetenceudvikling. Interview med beboere og pårørende tyder på tilfredshed med tilstedeværende kompetencer.

·        Interviews med beboere og pårørende samt oplysninger fra ledelse og medarbejdere giver indtryk af, at generelt alle plejecentrene forsøger at skabe aktivitet og meningsfuld livskvalitet for beboerne i dagligdagen.

·        Overordnet er alle plejecentres fysiske rammer egnede til at kunne levere pleje og omsorg til beboergruppen.

·        Tilbagemeldingen fra beboere, pårørende og medarbejdere er, at der opleves en god stemning og en god tone i plejecentrene.

·        Visitation og Information.

Et tydeligere billede af muligheder på kommunens hjemmeside for livskvalitet for især de kognitive svageste. 5 plejecentre er anbefalet at tydeliggøre indsatser for livskvalitet, tryghed og nærvær for de kognitivt svageste.

·        Målgrupper og metoder/Procedurer og dokumentation

Tydeligere, lettilgængelige anvisninger og vurderinger af medarbejderen nærmest beboeren, både i forhold til pædagogik, livskvalitet, trivsel, skabelse af relationer, men også i forhold til rehabilitering, træning og vedligehold af færdigheder. 7 plejecentre er anbefalet at gøre den systematiske tilgang tydeligere.

Der er ved tilsynet ikke identificeret forhold, der kræver her og nu handlinger.

Med udgangspunkt i de lokale tilsyn følger den enkelte plejecenterleder op på anbefalingerne i tilsynene og iværksætter eventuelle handlinger. Plejecenterlederen orienterer medarbejdere og bruger-pårørende råd samt sikrer, at tilsynsrapporten er tilgængelig på plejecentrets hjemmeside.

Serviceloven, LBK nr. 798 af 07/08/2019, §151.

Almenboligloven, LBK nr. 119 af 01/02/2019, §5

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, LBK nr. 826 af 16/08/2019,

§15 og §16

Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Administrationen vurderer, at plejecentrene arbejder med anbefalingerne i de lokale tilsynsrapporter, og at årsrapporten ikke giver anledning til yderligere tiltag.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)

Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Udvalget orienteres om pårørendeundersøgelsen, der er gennemført i Center for Sundhed og Ældre i 2019.

Forebyggelses- og Seniorudvalget besluttede på mødet den 5. marts 2019, at administrationen skulle gennemføre en pårørendeundersøgelse som interviews med pårørende i hjemmeplejen og på plejecentrene. Den 4. juni 2019 godkendte udvalget temaerne i de to interviewguides, efter de havde været i høring i Ældrerådet.

Pårørendeundersøgelsen tager udgangspunkt i målepunkterne i Center for Sundhed og Ældres strategier:

Strategi for velfærdsteknologi.

Derudover er der i interviewundersøgelsen spurgt til de pårørendes generelle tilfredshed.

Administrationen gennemførte i alt 45 interviews med pårørende. Heraf var 30 med pårørende til borgere, der bor på plejecenter og 15 med pårørende til borgere, der modtager hjemmepleje. Nogle pårørende blev udvalgt tilfældigt, mens andre blev foreslået af lederne på plejecentre og i hjemmeplejen.

I dette afsnit præsenteres de vigtigste resultater fra pårørendeundersøgelsen. Den fulde rapport og alle resultater ses i bilag 1.

De pårørende er generelt tilfredse med modtagelsen på plejecentrene, introduktionen og den hjælp, der ydes – især fra de faste medarbejdere på centrene. De pårørende oplever medarbejderne som samarbejdsvillige, omsorgsfulde, imødekommende og gode til at overholde aftaler.

Nogle pårørende efterspørger mere tid til den pårørende og borgeren samt bedre introduktion, fx i form af opfølgningsmøder kort efter introperioden, udlevering af informationsmateriale og en tydelighed ift. forventninger. Derudover efterspørger nogle pårørende mere fokus på videregivelse af generelle informationer, både i starten og løbende i forløbet. Ligeledes ønsker nogle pårørende mere tid og fokus på den personlige pleje og hygiejne samt rengøringen, færre skift i personalet, en fast kontaktperson på stedet, og at medarbejderne bliver bedre til at registrere ændringer i borgerens behov.

De pårørende er tilfredse med boligforholdene, udendørsarealerne og de aktiviteter og tilbud, der er på plejecentrene, da medarbejderne bl.a. gør meget for at inddrage borgerne og de pårørende. Boligerne opleves som hyggelige og hjemlige, men nogle pårørende efterspørger, at der gøres mere ud af fællesarealerne.

Nogle pårørende efterlyser ligeledes, at der bruges mere tid på at tale om hverdagens aktiviteter på bruger- og pårørenderådets møder, og at der er mere opmærksomhed på at give vigtige oplysninger/beslutninger/drøftelser videre fra mødet til borgerne og de pårørende.

Flere pårørende oplever et godt samarbejde mellem de sundhedsfaglige og vægter videregivelse af informationer og inddragelse højt. Nogle efterspørger mere information og en klarhed over, hvem der har ansvaret, når borgerne skal til undersøgelse.

Flere oplever, at maden ser appetitlig ud - særligt når medarbejdere gør noget ud af anretningen. Nogle pårørende efterspørger mere varieret og tilpasset kost.

Endeligt efterspørges der mere opmærksomhed på hjælpen og støtten i overgangen fra hjem til plejecenter.

De pårørende til borgere i hjemmeplejen har en overvejende positiv oplevelse af introforløbet og den modtagne hjemmepleje. Dette skyldes, at medarbejdere – særligt de faste opleves som hensynsfulde, respektfulde, lydhøre, samarbejdsvillige, fleksible ved ændring i besøgstid og gode til at informere.

Ifølge flere pårørende er visitationen en afgørende faktor for, hvordan de pårørende oplever forløbet. Det har desuden stor betydning, om der er en gennemgående medarbejder tilknyttet forløbet. Her oplever nogle pårørende, at der kommer mange forskellige i hjemmet, og der mangler en fast gennemgående medarbejder.

Der efterspørges færre forskellige medarbejdere i hjemmet, da det dels gør det nemmere at skabe gode relationer, og dels mindsker risikoen for, at medarbejderne overser ændringer i borgernes helbredstilstand. Derudover oplever de pårørende, at informationer om borgeren ofte går tabt, når der kommer mange forskellige medarbejdere i hjemmet – særligt informationer til vikarer. 

Nogle af de pårørende efterlyser ligeledes, at medarbejderne bruger mere tid til at snakke med borgeren, og at der er mere tid til de ekstra praktiske gøremål, som borgeren ønsker hjælp til. Derudover efterspørger nogle pårørende klarhed på forventninger, mindre variation i besøgstiderne, og at afløsere og nye medarbejdere er bedre klædt på til arbejdsopgaverne og i højere grad kender til de enkelte aftaler.

Flere pårørende oplever et godt samarbejde mellem de sundhedsfaglige, da borgerne hurtigt får tildelt en medarbejder, der koordinerede forløbet. Andre har mindre gode oplevelser, da der mangler videregivelse af oplysninger. Nogle efterspørger bedre overlevering af informationer imellem forskellige instanser. Det er forskelligt, om de pårørende føler sig inddragede, men de vægter inddragelse i vigtige beslutninger om pleje og behandling højt.

Der er forskellige oplevelser ift. kvaliteten af maden. Her synes nogle pårørende, at maden ser appetitligt ud, mens andre efterspørger mere frisklavet mad og med mere smag.

Ingen bemærkninger.

Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Administrationen vurderer, at de interviews, der er udført, har været fyldestgørende og giver et nuanceret indblik i de pårørendes oplevelser, tilfredshed og behov. Da der er valgt kvalitativt interview som metode, kan resultaterne ikke generaliseres til alle pårørende til borgere på plejecentre og hjemmepleje i Slagelse Kommune.
Resultaterne vil blive drøftet med ledere og medarbejdere fra plejecentrene og hjemmeplejeområderne med henblik på at følge op på resultaterne og finde forbedringspotentialer.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)

Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Udvalget orienteres om evalueringen af Røgfri skoletid, som trådte i kraft d. 1. august 2019.

I december 2018 besluttede udvalget at indføre Røgfri skoletid fra d. 1. august 2019. Beslutningen omfatter både elever, medarbejdere og gæster på alle folkeskoler, specialskoler, X-class og Ungdomsskolen i Slagelse Kommune. Røgfri skoletid betyder, at der ikke må ryges eller benyttes andre former for tobak i skoletiden, hverken på eller uden for skolens område.

Evalueringen af Røgfri skoletid er lavet ca. 6 måneder efter tiltaget trådte i kraft. Evalueringen tager udgangspunkt i et spørgeskema til skolelederne, samt tre kvalitative interviews med udvalgte skoleledere og en enkelt arbejdsmiljørepræsentant. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er der genereret en rapport som findes i bilag 1. Svarprocenten på spørgeskemaundersøgelsen er 80 %.

Generelt er der stor tilfredshed med Røgfri skoletid. Skolelederne udtrykker bl.a.:

Halvdelen af skolerne påpeger dog også, at der har været udfordringer ifm. indførslen af de nye tobaksregler. Udfordringerne drejer sig primært om:

·        At Røgfri skoletid opleves som en indgriben i den enkeltes personlige frihed.

·        At forældre ikke respekterer Røgfri skoletid.

·        At specialskolerne kan opleve det som svært at håndhæve tobaksreglerne grundet elevernes komplekse udfordringer.

·        At medarbejdere har svært ved at konfrontere eleverne med retningslinjerne og tage hånd om evt. brud på reglerne.

·        At elever fortsætter med at ryge eller skifter cigaretterne ud med f.eks. snus.

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at 50 % af skolelederne er bekendte med, at der er elever, som har røget eller benyttet andre former for tobak i skoletiden, trods reglerne om Røgfri skoletid. Hvordan denne overtrædelse håndteres, er besluttet lokalt, men tager udgangspunkt i ’Bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen’. Nogle skoleledere giver udtryk for, at de vedtagne sanktioner har den ønskede effekt. Andre udtrykker sig således:

”Vi får dårlige relationer ud af det, hvis vi går for hårdt til folk. ”

20 % af skolelederne er også bekendt med, at der er medarbejdere, som har røget eller benyttet andre former for tobak i deres arbejdstid til trods for reglerne om Røgfri skoletid. I disse situationer giver ledelsen udtryk for, at de læner sig op af de personalepolitiske retningslinjer fra HR, hvilket har haft den ønskede effekt.

Nogle skoleledere efterspørger ens retningslinjer i hele kommunen vedrørende røgfri arbejdstid.

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at 55 % af skolelederne har brugt det tilsendte inspirationsmateriale ifm. implementeringen af Røgfri skoletid. Kun 15 % af skolerne har dog benyttet sig af tilbuddet om rygestop kun for medarbejdere.

I alt deltog 4 medarbejdere på det udbudte rygestophold i efteråret 2019. Én af deltagerne frafaldt rygestoppet undervejs, men de resterende 3 var alle røgfrie ved kursets afslutning.

Administrationen arbejder i øjeblikket på, at udvikle et rygestoptilbud til unge. Rygestoptilbuddet tager udgangspunkt i evidensen fra vores nuværende rygestoptilbud, men udvikles i samarbejde med unge, så vi sikrer os at tilbuddet appellerer til den rigtige målgruppe.

Administrationen arbejder også med muligheden for, at kunne tilbyde en ambassadøruddannelse til medarbejderne på skolerne. En ambassadør for Røgfri skoletid, skal fungere som motivator for overholdelse af tobaksreglerne og vil fungere som skolens ressourceperson i arbejdet med tobaksforebyggelse. Administrationen har gode erfaringer med ambassadørordningen fra partnerskabsaftalerne i Røgfrit Slagelse. 

Vi har 2 rygestopkonsulenter og de afholder 8 rygestophold pr. år. Hvert hold mødes 8 gange. Det er primært til borgerne i Slagelse Kommune. Hvis vi skal lave aktive indsatser for medarbejderne i Slagelse Kommune, så er vi nødt til at tænke på ressourcer. Enten ved at reducere antal hold for borgerne, eller ved at tilføre området ressourcer.

Retningslinje: Røgfri skoletid for medarbejdere i Slagelse Kommune.

Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Administrationen vurderer, at implementeringen af Røgfri skoletid er forløbet som forventet. De fleste skoler har taget de nye tobaksregler godt til sig og tager hånd om de udfordringer, der måtte opstå. Dog opleves der også udfordringer af forskellig karakter, hvilket er forventeligt, når der indføres nye regler.

Det er administrationens vurdering, at der fortsat er behov for at understøtte skolerne i implementeringen af Røgfri skoletid. Særligt ift. at tage hånd om de tilfælde, hvor tobaksforbuddet ikke overholdes.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)

(A) Anerkender, at der generelt er stor tilfredshed med Røgfri Skoletid. Er opmærksom på de udfordringer, der bliver påpeget og vil løbende følge udviklingen. Beder forvaltningen om at finde midler til ansættelse af flere rygestopvejledere, så flere medarbejdere i kommunen kan få rygestoptilbud.

Administrationen kommer med et oplæg.

(O) Finder det på baggrund af evalueringen vanskeligt at se effekten af rygeforbuddet på skolerne. Der italesættes også udfordringer, som er vanskelige at håndtere. Det fremgår ikke konkret af evalueringen, hvorvidt der er blevet færre rygere blandt medarbejdere og unge.

(V) Tager orienteringen til efterretning.

1.    at Orienteringen tages til efterretning

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)

Orienteringen taget til efterretning.

Ældresagen og Frivilligcentret kan ikke mødes til dialogmøde med udvalget den 23. april, da de har "Spise sammen arrangement".

Udvalget foreslår, at dialogmødet istedet holdes den 16. juni kl. 16.00.

1.    at Udvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde.

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)

Udvalget beslutter, at der ikke er nogle pressemeddelelser

1.    at Udvalget godkender referatet

Fraværende:  Jørn-Ole Didriksen (V)

Godkendt.