Forebyggelses- og Seniorudvalget (2018-2021) – Referat – 2. februar 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2021-6419                 Dok.nr.: 330-2021-25735                                            Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalg
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Dagsorden godkendes
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
Godkendt.

2. CSÆ - Budgetopfølgning 1 (B)

2.     CSÆ - Budgetopfølgning 1 (B)

Sagsnr.: 330-2020-29711               Dok.nr.: 330-2021-12912                                            Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Alle fagudvalg gennemfører budgetopfølgning 1 for 2021 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.
Forebyggelses- og Seniorudvalget godkender budgetopfølgningen, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
Budgetopfølgningerne udarbejdes i almindelighed på baggrund af aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata samt forventninger til forbrugsudviklingen i resten af året.
Budgetopfølgning 1 gennemføres dog så tidligt på året, at de aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata er begrænsede. Derfor er udgangspunktet for budgetopfølgning 1, at budgettet overholdes på alle områder medmindre der er konkret viden om andet. Budgetopfølgningen udarbejdes derfor med fokus på:
      Væsentlige ændringer siden budgetvedtagelsen - særligt for områder, der er aktivitetsstyrede, eller tillægsbevillinger givet i 2020, som også har effekt i 2021
      Forventet realisering af anlægsbudget
Der sættes således primært fokus på de områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling. Handleplaner fra tidligere år, der fordrer indsats i 2021, forelægges ligeledes.
Status:
På Forebyggelses- og Seniorudvalgets budgetområde viser de seneste måneders udvikling, at der i 2021-  med nuværende kendte faktorer – må forventes budgetoverholdelse i 2021. De i 2020 budgetudfordrede områder, er i budget 2021 justeret, ud fra senest kendte datagrundlag i sommeren 2020 samt demografireguleret. Udviklingen fra august, hvor budgetgrundlaget for 2021 blev udarbejdet, til primo 2021 indikerer ikke de store afvigelser.
Der er imidlertid en stor usikkerhedsfaktor i form af indvirkning af samt udviklingen i Corona i samfundet. De udgiftstunge områder i Forebyggelses- og Seniorudvalgets budget har direkte eller indirekte sammenhæng med Corona-udviklingen.
Regnskab 2020 kendes ikke ved udarbejdelse af denne sagsfremstilling. Men det er forventningen, at sidste budgetopfølgning i 2020 fortsat er realistisk. I bilag 1 ses en kort status på de i 2020 budgetudfordrede områder; Sygeplejen, Myndighed; visitation til hjemmepleje samt hjemmeplejen, hjælpemidler samt mellemkommunale betalinger. Derudover status på genoptræningsområdet. Bilag 1 eftersendes.
Forebyggelses- og Seniorudvalgets øvrige budgetområder forventes at overholde budget 2021.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Forebyggelses- og Seniorudvalget kan godkende den udarbejdede budgetopfølgning for 2021 og videresende denne til orientering for Økonomiudvalg og Byråd.
Vurdering
Administrationen forventer, at den udmeldte budgetramme for 2021 kan overholdes og det nuværende serviceniveau fortsat overholdes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Budgetopfølgningen 1 for 2021 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
Udvalget godkendte indstillingen.
(V) tog indstillingen til orientering.

3. Budget 2021 - Aflastnings- og/eller restitutionspladser i Skælskør og Korsør (D)

3.     Budget 2021 - Aflastnings- og/eller restitutionspladser i Skælskør og Korsør (D)

Sagsnr.: 330-2020-29711               Dok.nr.: 330-2021-22215                                            Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget skal drøfte videre proces og retning for udmøntning af afsnit i Byrådets Budgetaftale for 2021-2024 vedrørende yderligere restituerings- og aflastningspladser udenfor Slagelse By.
Baggrund
I Byrådets Budgetaftale for 2021-2024 indeholder på Forebyggelses- og Seniorudvalgets område følgende:
”Parterne ønsker en vurdering fra forvaltningen om, hvordan der kan investeres i yderligere restituerings- og aflastningspladser udenfor Slagelse by med henblik på færre genindlæggelser, kompetenceløft og bedre tilbud til borgerne. En samling af sundhedsuddannelser og lægefaglige miljøer bør indtænkes, og umiddelbart peger parterne på mulige lokaliseringer i fx Korsør Sygehus og Hjemmet ved Noret i Skælskør”.
Der er ikke afsat budget til formålet.
Status
I budgetaftalen er Korsør Sygehus og Hjemmet ved Noret i Skælskør nævnt som eksempler på mulige placeringer af restitutions- og aflastningspladser.
-      Status er, at Korsør Sygehus er solgt til andet formål, hvilket udelukker denne placering.
-      Etablering af restitutions- og/eller aflastningspladser på Hjemmet ved Noret i Skælskør er en mulighed. Dette vil dog forudsætte, at et tilsvarende antal af de nuværende somatiske pladser nedlægges. Pt. består Hjemmet ved Noret af 29 somatiske pladser og 1 aflastningsplads. Det skal hertil oplyses, der i gennemsnit er 5 borgere på venteliste til bolig på Hjemmet ved Noret.
Restitutionspladser anvendes typisk til borgere, der er for syge til at komme hjem i egen boliger efter sygehusophold, eller hvor det er uforsvarligt at lade borger være hjemme i egen bolig med hjælp fra syge- og hjemmepleje. Der er et stigende behov for denne type midlertidige ophold, da patienterne i øget omfang udskrives ikke færdigbehandlede, til videre behandling i egen bolig. Restitutionspladser forudsætter flere medarbejdere end på somatiske plejecentre og samtidig er der behov for yderligere sygeplejefaglige kompetencer. Der vil kunne opnås kompetenceløft hos medarbejderne tilknyttet de somatiske pladser, hvis der udvides med yderligere sygeplejefaglige kompetencer. For borgerne kan det betyde større tryghed ved udskrivelse til restitutionsplads – i stedet for udskrivelse til massiv pleje i egen bolig hjemme, da hjælpen er tæt på hele døgnet. Ved etablering af flere restitutionspladser, vil antallet af genindlæggelser muligvis falde.
I budgetaftalen er nævnt ”En samling af sundhedsuddannelser og lægefaglige miljøer bør medtænkes”. Denne del skal afdækkes og bearbejdes i forhold til mulige scenarier. Umiddelbart forudsætter dette, at der etableres et større antal restitutionspladser samme sted, for at der kan opnås en egentligt synergieffekt.
Aflastningspladser anvendes til borgere, der bor i egen bolig hjemme – hvor ægtefællen har behov for en kortere periode uden at skulle passe ægtefælle. Der er oftest tale om demente borgere.
Retligt grundlag
Styrelseslovens §36-42 omkring kommuners økonomiforvaltning, samt budgetaftale for 2021-2024.  
Handlemuligheder
Administrationen har umiddelbart set følgende alternativer:
1)    Etablering af aflastningspladser: Såfremt Forebyggelses- og Seniorudvalget ønsker at etablere 1 aflastningsplads i Korsør og 1 aflastningsplads i Skælskør, er det en mulighed at nedlægge i alt 2 somatiske pladser på 2 af de nuværende plejecentre. Det betyder, at aflastningspladserne kan drives sammen med de øvrige pladser på de pågældende plejecentre. Der vil fremkomme merudgift samlet set til husleje, kost samt vask/leje af linned, da beboerne er fritaget for disse udgifter under midlertidige ophold.
2)    Etablering af aflastnings-  og/eller restitutionspladser: Alternativt er det eventuelt en mulighed, at lave 5 aflastnings- og/eller restitutionspladser (på sigt op til 10 ved ledighed) i tilknytning til Specialcenter Slagelse på Park Alle i Skælskør. Der er pt. ledige boliger, som vil være egnede til aflastningsboliger for ældre. En placering sammen med Specialcentret vil åbne op for, at anvende sundhedsfaglige og pædagogiske ressourcer og derved kompetencer på tværs af de 2 områder, til beboernes fordel. Denne løsning vil forudsætte ekstra budget til medarbejdere samt til husleje, kost samt vask/leje af linned, da beboerne er fritaget for disse udgifter under midlertidige ophold.
3)    Etablering af aflastnings-  og/eller restitutionspladser: Nedlæggelse af et antal somatiske pladser på Hjemmet ved Noret i Skælskør, for derved at skabe mulighed for etablering af restitutions- og/eller aflastningspladser. Denne løsning vil forudsætte ekstra budget til medarbejdere, såfremt der er tale om restitutionspladser, da disse forudsætter højere normering end somatiske pladser. Derudover udgifter til husleje, kost samt vask/leje af linned, da beboerne er fritaget for disse udgifter under midlertidige ophold.
4)    Etablering af aflastnings-og/eller restitutionspladser: I tilknytning til Plejehjemmet Solbakken i Korsør er der ældreboliger. Der har i en længere periode været 8 ledige ældreboliger, fordelt med 3 ægtepar boliger og 5 almindelige boliger. Center for Sundhed og Ældre betaler husleje for disse boliger, når de ikke er udlejet. Der er ikke efterspørgsel til disse boliger som ældreboliger, da huslejen er relativ høj, kombineret med beliggenheden. Det er en mulighed, at anvende en eller flere af disse boliger til aflastningspladser og/eller restitutionspladser. Det vil betyde merudgift til medarbejdere samt til kost og vask/leje af linnede, da beboerne er fritaget for disse udgifter under midlertidige ophold. Det skal bemærkes, at boligerne er beliggende på separat etage i forhold til de somatiske boliger på Plejecentret Solbakken. Denne løsning vil forudsætte, at der er medarbejderressourcer til, at ledsage beboerne fra bolig til/fra fællesarealer flere gange dagligt.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at Forebyggelses- og Seniorudvalget drøfter, i hvilket omfang der ønskes etableret aflastnings- og/eller restitutionspladser, samt hvilket/hvilke af de opstillede alternativer der ønskes arbejdet videre med i forhold til den økonomiske del.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er i Budget 2021-2024 ikke afsat budget til dette formål.
Konsekvenser for andre udvalg
Hvis man ønsker at der arbejdes videre med alternativ nr. 2, skal det nærmere undersøges, hvordan der eventuelt kan opnås effektiviseringer ved at samtænke boliger til borgere som hører under Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og borgere under Forebyggelses- og Seniorudvalget som har brug for aflastningspladser eller restitutionspladser.
Indstilling
Centerchef for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget drøfter, i hvilket omfang der skal arbejdes videre med etablering af aflastnings- og/eller restitutionspladser.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
Drøftet.
Udvalget ser positivt på Ældresagens forslag vedr. et samarbejde med SANO, men da vi i kommunen har meget ledig kapacitet, vil vi benytte kommunens egne lokaler.
Udvalget ønsker afklaring af økonomien med udgangspunkt i budgetaftalens anbefalinger, men ønsker også en afklaring af økonomien i forhold til de alternative forslag.
Ann Sibbern (UFP) ønsker, at der arbejdes videre med igangsætning af model 1.
(V) og Ann Sibbern (UFP) ønsker en afklaring og uddybning af forslagene om aflastnings- og restitutionspladser.

4. Påbud fra brandtilsyn - ekstrabevilling til Plejecentret Blomstergården (B)

4.     Påbud fra brandtilsyn - ekstrabevilling til Plejecentret Blomstergården (B)

Sagsnr.: 330-2020-29711               Dok.nr.: 330-2021-22176                                            Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Beslutning om ekstrabevilling til Plejecentret Blomstergården for udbedring af påbud i forbindelse med brandtilsyn.
Baggrund
Ved brandtilsyn er modtaget påbud om, at til kolonialrum skal holdes lukket. For at kunne sikre dette, er der behov for, at der monteres ABDL dørpumper på i alt 12 døre.
Derudover skal sikres fri passage på brandvejene, hvilket har været nævnt i tidligere års tilsynsrapporter. Senest er modtaget påbud om manglende lukning af dør til teknik rum, hvor der, grundet mangel på lokaler, var placeret hjælpemidler. Sidstnævnte er blevet en yderligere udfordring efter at de ekstra 24 midlertidige pladser er taget i brug i 2020. De midlertidige pladser medfører, at der er et stort flow og øget behov for hjælpemiddel-cirkulation, øget linnedbehov og mange flere medarbejdere – alt dette medfører, at det er en næsten umulig opgave at holde flugtveje fri, da der mangler depotrum. Der er derfor behov for tilbygning af et isoleret depotrum, hvori hjælpemidler der er på vej til/fra beboerne kan opbevares samt opbevaring af linned.
Der er indhentet tilbud på dørpumper og opførsel af depotrum, i alt 580.000 kr. ekskl. moms. Plejecentret Blomstergården får ikke tilført driftsmidler til bygninger.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse nr. 174 af 25. februar 2008 om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, daginstitutioner og butikker.
Handlemuligheder
De af Brandtilsynet registrerede mangler skal udbedres hurtigst muligt. Forebyggelses- og Seniorudvalget kan søge Økonomiudvalg og Byråd om ekstrabevilling til formålet. Alternativt kan udvalget anvise finansiering inden for egen budgetramme.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at der gives ekstrabevilling til Plejecentret Blomstergården, så de af Brandtilsynet registrerede mangler kan udbedres hurtigst muligt.
Alternativt kan Blomstergårdens driftsbudget dække denne udgift. Det vil have indflydelse på medarbejdernormering og kan derfor resultere i serviceforringelser.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er behov for en ekstrabevilling til Plejecentret Blomstergården på 580.000 kr.
I hele 1.000 kr.
Politikområde
2021
2022
2023
2024
Bevillingsønske
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Drift
7.01
580.000
 
 
 
Anlæg
 
 
 
 
 
Afledt drift
 
 
 
 
 
Finansiering
 
 
 
 
 
Afsat rådighedsbeløb
 
 
 
 
 
Kassen
 
580.000
 
 
 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Centerchef for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget anbefaler kassefinansieret ekstrabevilling til Plejecentret Blomstergården på 580.000 kr. til udbedring af de af brandtilsynet registrerede mangler.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
Godkendt.

5. Status på Forebyggelses- og Seniorudvalgets del af budgetaftalen 2021 (O)

5.     Status på Forebyggelses- og Seniorudvalgets del af budgetaftalen 2021 (O)

Sagsnr.: 330-2020-29711               Dok.nr.: 330-2021-21274                                            Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.
Beslutningstema
Orientering om status og proces på de indsatser, der indgår i Byrådets Budgetaftale for 2021 på Forebyggelses- og Seniorudvalgets område.
Baggrund
På Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde i januar 2021 blev sag om Budget 2021 behandlet. Beslutning blev:
”At der afholdes et temamøde, hvor administrationen fremlægger oplæg til fokusmål på baggrund af virksomhedsledernes fokusmål for egen virksomhed i 2021, efterfulgt af drøftelser. Ældrerådet indbydes til deltagelse i temamødet.
Udvalget ønsker en orientering om processen for de tiltag, der er iværksat; eksempelvis brandsikring i Smedegade, ekstra aflastningspladser i hhv. Korsør og Skælskør.
Ann Sibbern (UFP) bemærker, at der for (O) i forhold til Budgetaftalen var den intention om, at etablering af 1 ekstra aflastningsplads i hhv. Korsør og Skælskør kan ske ved konvertering af en permanent plejebolig i hhv. Korsør og Skælskør. Endvidere var ønsket, at de afsatte midler til Velfærdsteknologi prioriteres på ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet.”
Status og proces for budgetaftalens indsatser på Forebyggelses- og Seniorudvalgets område:
Budgetaftalen for 2021-2024 indeholder på Forebyggelses- og Seniorudvalgets område følgende:
1)    Restitutions- og aflastningspladser i Korsør og Skælskør, der er ikke afsat budget til formålet.
Der henvises til separat sagspunkt efterfølgende på denne dagsorden.
2)    Brandsikring Smedegade Plejecenter, 0,489 mio. kr. (engangsbevilling)
Det er forventningen, at arbejdet påbegyndes i slutningen af januar. De bevilgede midler anvendes til ekstra medarbejdere til overvågning af de demente borgere, som vil reagere på byggeriet og derved skal have ekstra opmærksomhed. Byggeri forventes færdig i april/maj 2021.
3)    Voksenelevløn til SSH-elever, 1,1 mio., stigende til ca. 1,6 mio. kr. i efterfølgende år.
Der er i budgetaftalen for 2021-2024 afsat ekstra budget til, at de voksne SSH elever får voksenløn under hele hovedforløbet i uddannelsen. Det betyder, at de fortsat får SU på de 20 ugers grundforløb, som er en forudsætning for at starte uddannelse. Ordningen er under implementering i takt med at nye elever optages.
4)    Gradvist øget aften- og natbemanding på plejecentre, 5 mio. kr., stigende til 10 mio. kr. i årene fra 2022.
Plejecentrene er i gang med at ansætte ekstra medarbejdere i aften og nat.
5)  Velfærdsteknologi, 2 mio. kr. årligt.
    Velfærdsteknologi dækker over et bredt spektrum af teknologier og løsninger, der alle
    har det til fælles at de kommer borgere med nedsat funktionsevne til hjælp og bidrager
    til at borgeren bliver mere selvhjulpne og understøtter forebyggelse af yderligere funk
    tionsnedsættelser. Velfærdsteknologi retter sig primært mod målgrupper på ældre-
    området og på de specialiserede områder. Der henvises til separat sagspunkt på 
    denne dagsorden.
6)    Forsøgsordning med hjælp til ældres indkøb af dagligvarer i landdistrikter, 0,5 mio. kr. årligt.
           Administrationen er i gang med, at undersøge muligheder samt indhente inspiration i
           andre kommuner. Det forventes, at der kan afprøves en forsøgsordning i efteråret, hvor
           efter udvalget vil blive forelagt en evaluering af forsøgsordningen.
7)  Ekstra midler til Frivilligcentret, til at fremme civilsamfundets indsats i ghettoområder, 0,250 kr. (engangsbevilling).
Beløbet er udbetalt til Frivilligcentret.
Retligt grundlag
Styrelseslovens §36-42 omkring kommuners økonomiforvaltning, samt budgetaftale for 2021-2024.  
Handlemuligheder
Forebyggelses- og Seniorudvalget kan tage denne status til orientering. Alternativt kan udvalget ønske yderligere beskrivelser eller ændringer i påtænkte tiltag.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at udvalget tager sagen til orientering.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen.
Indstilling
Chef for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget tager sagen til efterretning.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
Udvalget tog sagen til efterretning.
(V) tog sagen til orientering.

6. Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 (B)

6.     Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 (B)

Sagsnr.: 330-2020-34613               Dok.nr.: 330-2021-8310                                              Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget/ Byrådet
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget skal beslutte om Praksisplan for Fysioterapi kan indstilles til formel godkendelse i Byrådet.
Baggrund
Region Sjælland har efter endt høringsrunde sendt Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 til formelt politisk godkendelse i alle 17 Kommunalbestyrelser, da Kommunerne har fælles myndighedsområde med Regionen på området. Bemærk deadline for politisk godkendelse er d.31. marts 2021, hvorfor punktet skal behandles på Byrådsmøde d.1.3.2021.
Praksisplan for fysioterapi er regionens, kommunens og de praktiserende fysioterapeuters redskab til planlægning, koordinering og udvikling af den fysioterapeutiske praksis i Region Sjælland. Praksisplan for fysioterapi omhandler tilrettelæggelsen af fysioterapi til borgere i Region Sjælland. Planen beskriver retningslinjerne for planlægning af kapacitet, samt udvikling og samarbejde og kvalitet i fysioterapi praksis. Praksisplanen omfatter både almen fysioterapi, vederlags fysioterapi og ridefysioterapi.
Målet med praksisplanen er at give gode rammer for en fagligt høj kvalificeret behandling under hensyn til den bedst mulige udnyttelse af de ressourcer, der er afsat til området med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.
Retligt grundlag
Sundhedslovens §140a og §140b samt bekendtgørelse nr. 710 af 27. juni 2008 om tilskud til fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og i kommunen.
Handlemuligheder
Udvalget drøfter eventuelle høringssvar fra notatet, og sender Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 til videre behandling i byrådet.
Vurdering
Administrationen anbefaler at udvalget indstiller Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 til endelig godkendelse i Byrådet
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger 
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger 
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 indstilles til godkendelse i Byrådet.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
Godkendt.

7. Ældrerådsvalg 2021 (B)

7.     Ældrerådsvalg 2021 (B)

Sagsnr.: 330-2020-154267             Dok.nr.: 330-2021-16220                                            Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Udvalget skal indstille form for afholdelse af Ældrerådsvalg til Økonomiudvalget, og i forlængelse af dette anmode om tillægsbevilling til at dække udgifter forbundet med afvikling af Ældrerådsvalget.
Baggrund
I 2021 skal der afholdes valg til Ældrerådet. Ældrerådet er et lovpligtigt rådgivende råd, der varetager de ældres vilkår og interesser for at skabe det bedste grundlag for borgere over 60 år i kommunen. Borgere, der har fast bopæl i kommunen og er fyldt 60 år inden deadline for valget, er stemmeberettigede og valgbare, hvilket vil være ca. 22.450 borgere.
I et Ældreråd kan der jf. vedtægterne være højst 15 medlemmer. For hvert medlem må der vælges en stedfortræder. Valgperioden er fire år og følger byrådsperioden. Valgformen besluttes lokalt.
Ældrerådet i Slagelse Kommune består pt. af 9 medlemmer. I 2017 var der opstillet 11 kandidater, der alle blev medlemmer af rådet. Det skete efter fredsvalg, fordi der ikke var opstillet nok kandidater til at besætte de mulige 15 medlemspladser + stedfortrædere.
Ældrerådet tiltræder den 1.1.2022 efter valgafholdelse i november 2021.
Modeller for Ældrerådsvalg
I 2017 skulle der have været brevafstemning af valget, men da der ikke var opstillet 15 kandidater, blev det besluttet 4 uger før at holde fredsvalg. På udvalgsmøde den 10. maj 2017 anbefalede Forebyggelses- og Seniorudvalget overfor Økonomiudvalget et digital valg. Ældrerådet anbefalede et fremmødevalg. Økonomiudvalget besluttede den 22. maj 2017, at Ældrerådsvalget i 2017 skulle foregå som brevvalg.
I 2013 blev Ældrerådet valgt ved brevafstemning, og stemmeprocenten var 49,2%.
I 2009 var der også tale om brevafstemning med en stemmeprocent på 45,8%.
Stemmeprocenter
Blandt de 39 ældreråd i landets kommuner, der holdt fysisk fremmødevalg i 2017, var den gennemsnitlige stemmeprocent 63,8%, mens den for alle valgformer var 50,8%.
Nedenfor redegøres for mulige modeller for afholdelse af Ældrerådsvalg i 2021.
Model 1: Fysisk fremmøde i forbindelse med Kommunale- og Regionsrådsvalg
Valget afvikles i forbindelse med Kommunal- og Regionsrådsvalget d. 16. november 2021, med afstemning på samme 25 lokationer og med samme afstemningstid.
Ved denne valgform er der en række formaliteter, der skal overholdes af hensyn til Kommunal- og Regionalrådsvalget – blandt andet i forhold til afvikling, optælling mv.
Der skal være tydelig opdeling af de forskellige valg med tydelig anvisning til området/lokalet/afsnittet/boksen med valg til Ældrerådet. De fysiske rammer skal være tydeligt afskærmet fra Kommunal- og Regionsrådsvalget. I visse tilfælde, særligt på mindre afstemningssteder, vil der skulle lejes et ekstra separat lokale/telt hertil.
Der udsendes valgkort med post til alle stemmeberettigede, og som ved øvrige valg, skal der være mulighed for at stemme, hvis det ikke er muligt at møde fysisk frem på dagen. Dette foregår hos Borgerservice, og der skal produceres materiale hertil.
Valgbordet/området til afvikling af ældrerådsvalget skal være konstant bemandet med to personer. Der skal være mulighed for pauser undervejs, og der skal derfor som udgangspunkt være afsat fire personer pr. valgbord set over hele dagen. Disse hjælper også til ved optælling. Agersø og Omø er undtaget fra ovenstående, hvor to personer pr. valgbord/område er tilstrækkeligt.
I alt skal der findes 96 personer til at bistå ved Ældrerådsvalget, udover de 420 valgtilforordnede, der skal bruges til Kommunal- og Regionsrådsvalget. Der skal være forplejning til de personer, der bistår ved valget.
Der skal være separate stemmebokse til Ældrerådsvalget. Det betyder, at der skal indkøbes 25 afstemningsbokse. Dette er en engangsudgift.
Fordelen ved denne valgform er, at der muligvis kan opnås en højere stemmeprocent end ved andre valgformer.
Ulemperne er, at valgformen er omkostningstung og ressourcekrævende. Erfaringer fra tidligere valg og afstemninger har vist, at det kan være et problem at rekruttere et stort antal personer til at bistå ved valget. Ældrerådet har af brev til Forebyggelses- og Seniorudvalget den 9. januar anført, at det er Ældrerådets opfattelse, at det ikke er et problem at skaffe de 96 valgtilforordnede i baglandet (brev vedhæftet i bilag 1). Hvis det modforventning ikke lykkes ældrerådet at skaffe 96 valgtilforordnet den 1. september. Overgår valget automatisk til brev valg.
Det kan være en mulighed at vi sender valgkortet ud sammen med valgkortene til Regions- og Kommunalvalget i et og samme brev. Besparelse ca. 65.000,- som skal trækkes fra den samlede udgift.
De samlede omkostninger anslås til: 530.00 kr.
(Porto alene udgør i denne model ca. 115.500 kr. og indkøb af stemmebokse 125.000 kr.)
Model 2: Brevstemning
Der fremsendes fysisk brev med valgmateriale og frankeret svarkuvert til de stemmeberettigede borgere. Der vil være behov for 10 optællere, hvilket umiddelbart skal dækkes af administrativt personale. Administrationen står selv for at pakke og sende alle breve.
Fordelene ved denne model er, at den er billig og den kan gennemføres.
Ulemperne er, at der kan være en lavere stemmeprocent end ved fremmødevalg og at den kræver administrative ressourcer. Derudover kan det være svært for borgere, som ikke selv kan transportere sig, at komme til en postkasse, og der kan være langt til nærmeste postkasse. Som nævnt blev det besluttet at anvende denne afstemningsform ved sidste valg, hvis ikke det var endt med fredsvalg.
De samlede omkostninger anslås til: 297.500 kr. (Porto alene udgør ca. 230.800 kr.)
Model 3: Digital afvikling af valget
Valgmateriale udsendes via digital post og borgerne stemmer elektronisk. Der udsendes fysisk brev med tilsvarende indhold til borgere fritaget for digital post (ca. 23% af de stemmeberettigede).
I denne model kan et privat firma stå for hele processen. Københavns Kommune har i 2020 gennemført Ældrerådsvalg, hvor borgerne fik muligheden mellem brev og digital. Her valgte 57% digital afstemning, mens 43% valgte brevafstemning.
Fordelene ved denne model er, at den stemmeberettigedes mobilitet ikke er afgørende for at kunne afgive stemme, den er billig, kræver ikke personaleressourcer og den kan gennemføres.
Ulempen er, at der kan være en lavere stemmeprocent end ved fremmødevalg. Denne valgform ønsker Ældrerådet mindst.
De samledes omkostninger anslås til: 237.000 kr.
Model 4: Fysisk fremmøde og digital afvikling (kombination af model 1 og 3)
Denne model indebærer udsendelse af materiale via digital post med mulighed for at stemme digitalt eller ved fremmøde. Derudover udsendes materiale med brev til borgere, fritaget for digital post, med mulighed for at stemme digitalt eller ved fysisk fremmøde. I denne model vil ovenstående forhold for både model 1 og 3 gøre sig gældende.
Fordelene ved denne model er, at kombinationen af fysisk fremmøde og digital afvikling kan resultere i en høj stemmeprocent.
Ulemperne er, at valgformen er omkostningstung og ressourcekrævende. Erfaringer fra tidligere valg og afstemninger har vist, at det kan være et problem at rekruttere et stort antal personer til at bistå med valget.
De samlede omkostninger anslås til: 607.500 kr.
Uanset valg af model vil der forud for valget i samarbejde med Ældrerådet blive udarbejdet en markedsføringsplan.
Beregningsgrundlag
Ovenstående omkostninger beror på estimater fra tidligere afholdte valg, samt bud på priser, indhentet ved private firmaer. De endelige priser afhænger af de tilbud, der skal indhentes ved leverandører, hvilket først kan gøres, når model for afholdelse er besluttet. Portoudgifter er beregnet for 2021.
Der er ikke medtaget lønudgifter til administrativt personale.
Erfaringen viser, at der ofte opstår mindre uforudsete udgifter, hvorfor der til beregning af omkostninger er lagt en buffer på 30.000 kr. ved hver model.
Ældrerådets anbefaling til udvalget
Ældrerådet har drøftet valg til Ældrerådet i 2021 på deres møde den 30. september 2020, herunder afholdelsesform. Ældrerådet anbefaler fremmødevalg (beskrevet i model 1) som deres første prioritet og brevvalg som deres anden prioritet.
Retligt grundlag
Retssikkerhedsloven §30 til 33.
Handlemuligheder
Udvalget skal beslutte hvilken model for afvikling af Ældrerådsvalg, udvalget vil indstille til Økonomiudvalget.
Samtidig skal udvalget anmode Økonomiudvalget om tillægsbevilling til at dække udgifter forbundet hermed.
Vurdering
Administrationen vurderer, at model 1 med fysisk fremmøde kan blive svær at gennemføre, fordi det erfaringsmæssigt er ikke er let at finde valgtilforordnede. I 2017 skulle vi skaffe 420 tilforordnede til kommunalvalget. I 2021 vil der være tale om både Kommunal, Regionsråds- og Ældrerådsvalg på samme dag.
Der er begrænset viden om og erfaring med den digitale afstemningsform til Ældrerådsvalget, så det er ikke muligt at sammenligne, men flere kommuner overvejer at benytte digital afstemning til Ældrerådsvalget i 2021 (bl.a. Herning, Thisted, Vejen og Frederikshavn).
Administrationen anbefaler model 3, den digitale afvikling af Ældrerådsvalget, med brev til borgere fritaget fra digital post. Begrundelsen for denne anbefaling er, at denne model er den billigste og mindst ressourcekrævende, ligesom den tilgodeser borgere der har svært ved at transportere sig. Samtidig vil digital afstemning være i tråd med Slagelse Kommunes Digitaliseringsstrategi.
De borgere, der vil blive omfattet af den digitale model, er kun dem, der i forvejen modtager digital post fra det offentlige i E-boks, mens borgere undtaget fra digital post, modtager fysisk brev.
I afstemningsperioden vil der være mulighed for support og vejledning til borgerne fra det firma, der i givet fald er ansvarlig for at stå for processen. Den digitale model giver mulighed for at stemme hjemmefra (digitalt eller via brev), og der vil derfor ikke være behov for transport til afstemningssted. Afstemningsperioden vil heller ikke være begrænset til en enkelt dag, men kan lægges over en længere periode.
Uanset afstemningsform nedsættes der en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Ældrerådet og administrationen for at sikre afviklingen af valget.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De samlede omkostninger til afholdelse af valg til Ældrerådet estimeres ved model 3 til 237.000 kr., som skal dækkes ved tillægsbevilling hos Økonomiudvalget.
Kommunen modtager bloktilskud til drift af ældrerådet. Herunder også tilskud til ældrerådsvalget.
Skal der afholdes valg til Ældrerådet er udgifterne hertil tidligere blevet finansieret via en kassefinansieret tillægsbevilling, som søges via fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget indstiller overfor Økonomiudvalget, at afholdelse af valg til Ældrerådet sker ved model 3, digital afstemning, med brev til borgere fritaget for digital post.
2.    at Udvalget anmoder Økonomiudvalget om tillægsbevilling på 237.000 kr. til at dække udgifter forbundet med afholdelse af valget.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
At 1)
Udvalget ønsker, at så mange som muligt stemmer ved det kommende ældrerådsvalg og vil derfor støtte model 1.
At 2)
Udvalget anmoder Økonomiudvalget om en tillægsbevilling på 530.000 kr., såfremt det bliver aktuelt. Det vil sige, hvis Ældrerådet kan stille med valgtilforordnede til at bistå æl-drerådsvalget, og såfremt der vil være kampvalg.
Udvalget ønsker oplysning om beløbets størrelse på det årlige bloktilskud, der tildeles direkte til Ældrerådets arbejde, herunder også til ældrerådsvalget

8. Fastsættelse af sagsbehandlingsfrist på ansøgninger om støtte til køb af bil - servicelovens § 114 (B)

8.     Fastsættelse af sagsbehandlingsfrist på ansøgninger om støtte til køb af bil - servicelovens § 114  (B)

Sagsnr.: 330-2021-5338                 Dok.nr.: 330-2021-20135                                            Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Forebyggelses- og Seniorudvalget skal beslutte, om den politisk fastsatte sagsbehandlingsfrist på ansøgninger i henhold til servicelovens § 114 om støtte til køb af bil skal ændres fra de nuværende 18 uger til 32 uger.
Baggrund
På Hjælpemiddelområdet sagsbehandles ansøgninger om støtte til køb af bil samt tilskud til særlig indretning af bil i henhold til Servicelovens §114. Udvalget har senest den 7. september 2016 besluttet at fastholde en sagsbehandlingsfrist på max 18 uger.
I udvalgssagen er følgende vedtaget:
I forbindelse med fastsættelsen af sagsbehandlingsfrister, er det vigtigt at præcisere, at tidsrammen gælder fra ansøgning til afgørelse. I den tidligere aftaletekst, er der taget forbehold for, at borger skal fremskaffe dokumentation for den nedsatte funktionsevne og kørselsbehov.
Status på nuværende sagsbehandlingstid
Den politisk fastsatte sagsbehandlingsfrist om at træffe afgørelse senest 18 uger efter modtagelse af ansøgningen er ikke mulig at overholde. Årsagen er, at der går mere end 18 uger med at indsamle og indhente de fornødne oplysninger og dokumentation fra borger og samarbejdspartnere.
Hjælpemiddelområdet har i de seneste 3 år (2018–2020) modtaget omkring 70 ansøgninger pr. år. En analyse af sagsbehandlingen ”fra borger har indgivet ansøgning til der er truffet en afgørelse i sagen” viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været godt 6 måneder.
Sagsbehandlingstider i andre kommuner
Hjælpemiddelområdet har endvidere undersøgt den politisk fastsatte sagsbehandlingsfrist på tværs af 17 Sjællandske kommuner. Her er Slagelse Kommune den kommune, der har den korteste politisk fastsatte sagsbehandlingsfrist. Sagsbehandlingsfrister varierer mellem de enkelte kommuner. Den korteste frist findes i Greve- og Roskilde Kommune med 24 uger, og den længste frist er i Holbæk- og Faxe Kommune med hver 52 uger. I gennemsnit har de 16 andre kommuner i Region Sjælland en politisk fastsat behandlingsfrist på 37 uger.
Opgaver / skitseret proces for sagsbehandlingen
·         Ansøgning modtages og der sendes kvitteringsskrivelse
·         Samtale med borger (evt. hjemmebesøg, telefon, møde hos sagsbehandler)
·         Indhentelse af kørselsbehovsskema, spørgeskema, evt. arbejdsgivererklæring
·         Ganganalyse
·         Indhentelse af lægeoplysninger
·         Kørekort/ kørekortskrav
·         Forelægges evt. kommunens lægekonsulent
·         Evt. test af køreevner hos PTU
·         Afprøvning af bil/indretning i bil
·         Bevillingsmøde
·         Partshøring
·         Afgørelse
Stevns kommune har lavet et LEAN projekt, hvor de har regnet sig frem til, at det gennemsnitligt vil tage 26 uger fra en bilansøgning modtages, til den kan afgøres:
Fra modtaget ansøgning til borger indkaldes - 1 uge
Fra brev sendes, til mødet afholdes - 4 uger
Fra møde til supplerende oplysninger indhentes - 2 uger
Afventer svar fra fx læge, gangtest m.m. - 8 uger
Fra oplysninger modtages samles sagen og til partshøring - 4 uger
Borger har sagen i partshøring - 3 uger
Bilmøde + evt. afprøvning - 4 uger
I alt fra ansøgning modtages til borger har afgørelsen - 26 uger
Undersøgelsen fra Stevns Kommune viser et optimalt sagsbehandlingsforløb. Afhængig af hvor hurtigt samarbejdspartnere og borgere er til at afgive relevante svar og oplysninger, kan sagsbehandlingsforløbet tage længere tid.  
Retligt grundlag
Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:
§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
Handlemuligheder
Udvalget kan godkende at sagsbehandlingsfristen ændres fra 18 til 32 uger på ansøgninger om støtte til køb af bil. jfr. servicelovens § 114 eller
Udvalget kan selv fastsætte en alternativ sagsbehandlingsfrist på bilområdet.
Vurdering
For at sikre at kommunen lever op til Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er det afgørende, at der fastsættes en realistisk frist fra ansøgning til afgørelse.
Hvis en kommune ikke overholder tidsfristen, har borgeren mulighed for at klage. Derudover er det afgørende, at kommune og borger har en fælles forventning om, hvor lang tid en sagsbehandling som udgangspunkt tager.
Administrationen vurderer, at en ændring af den politiske fastsatte sagsbehandlingsfrist fra 18 til 32 uger vil være realistisk jf. det skitserede sagsbehandlingsforløb i denne sag. At ændre sagsbehandlingsfristen til 32 uger betyder ikke, at sager ikke kan afsluttes før, der er gået 32 uger. En sag afsluttes som udgangspunkt så hurtigt som muligt.
Administrationen vurderer, at en ændring af sagsbehandlingsfristen vil sikre en bedre forventningsafstemning i forhold til, hvad borgeren kan forvente.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter at fastsætte sagsbehandlingsfristen til 32 uger på ansøgninger om støtte til køb af bil; iht. servicelovens § 114.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
Udvalget besluttede, at sende sagen i høring i Ældrerådet og Handicaprådet, hvorefter sa-gen genoptages i udvalget.
Jimmi Jørgensen (A) stemte imod.

9. Resultater fra brugertilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen 2020 (O)

9.     Resultater fra brugertilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen 2020 (O)

Sagsnr.: 330-2021-3563                 Dok.nr.: 330-2021-12949                                            Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen, der er gennemført i efteråret 2020.
Baggrund
På udvalgsmøde den 06.03.2013 blev det besluttet, at der skal laves en kvantitativ brugerundersøgelse i hjemmeplejen hvert andet år med start i 2014.
Brugertilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i 2020 en del af tilsyn og opfølgning på tilbud efter servicelovens §83 og 83a til borger i eget hjem, som beskrevet i tilsynspolitikken, der er principgodkendt på Sundheds- og Seniorudvalgsmøde den 06.12.2017.
Tidligere er brugertilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen blevet gennemført via spørgeskema, der er blevet sendt til udvalgte borgere.
I 2020 er undersøgelsen blevet digitaliseret, så den blev gennemført med telefoninterview via eksternt konsulenthus. Ved at lade professionelle telefoninterviewere gennemføre spørgeskemaundersøgelsen er det blevet nemmere for borgeren at besvare spørgsmålene. Telefoninterviewene sikrede også at svarene var borgerens egne oplevelse i forhold til den hjælp de modtog eller havde modtaget, og ikke pårørende eller andre.
1657 borgere blev forsøgt kontaktet, hvoraf 710 borgere svarede telefonen, og 556 borgere ønskede at deltage i undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 78% af dem der blev opnået kontakt til.
Konsulenthuset har udarbejdet to rapporter for hjemmeplejen. En hovedrapport, der er vedlagt som bilag, samt en rapport, der er opdelt på hjemmeplejeområder, og som områderne arbejder med lokalt.
Resultater
Overordnet viser brugertilfredshedsundersøgelsen et positivt billede af hjemmeplejen. Stort set alle parametre er blevet forbedret eller har holdt status quo i forhold til undersøgelsen i 2018. I det følgende gives en opsummering af de væsentligste resultater af hjemmeplejeundersøgelsen sammenlignet med 2018 undersøgelsen.
·         Borgerne er alt i alt meget tilfredse med hjemmeplejen. Størstedelen, ca. 84%, af de adspurgte borgere har enten svaret ”tilfreds” eller ”meget tilfreds”. Ca. 7% har svaret ”utilfreds” eller ”meget utilfreds”. I 2018 var disse tal henholdsvis 62% og 4%.
·         Der er stor tilfredshed blandt borgerne, når det kommer til den praktiske hjælp. 85% er tilfreds eller meget tilfreds. Ca. 5% af de adspurgte er utilfredse. I 2018 var disse tal henholdsvis 64% og 9%. Der er altså sket en markant forbedring ift. sidste måling.
·         Samme billede gør sig gældende i forhold til den personlige hjælp de ældre modtager. Her er 89% tilfreds eller meget tilfreds. Mens 5% er utilfreds eller meget utilfreds. I sidste måling var disse tal 72% og 4%. Så også her er der en markant forbedring af oplevelsen af den service, der tilbydes i forhold til personlig hjælp.
·         Ni ud af ti oplever, at hjælperen udfører den hjælp, der er blevet tildelt. I 2018 var det otte ud af ti, som havde samme oplevelse.
·         97% af borgerne oplever, at hjælperen er venlig overfor dem og 92% mener, at hjælperne udviser respekt overfor dem. I den tidligere måling i 2018 var disse tal henholdsvis 91% og 84%.
·         Ni ud af ti oplever, at hjælperen tager hensyn til deres behov og ønsker, når de hjælper dem. I 2018 var det tal syv ud af ti.
·         8 ud af 10 svarer ja til, at den hjælp de får fra tekniske hjælpemidler betyder, at de bedre kan gøre ting, der er vigtige for dem. Tidligere var det tal 6 ud af 10.
·         Der er stadig en femtedel, der vurderer, at de ikke har medbestemmelse i forhold til hvilke tekniske hjælpemidler, de anvender. Det er det samme antal som for to år siden.
·         Oplevelsen i forhold til, om hjælperne kender borgerne og deres historie er steget fra 33% til 57%.
·         Der er en markant stigning i oplevelsen af, at hjælperen støtter borgeren i at kunne klare flest mulige dagligdagsting selv. Andelen af positive svar er steget fra 38% i 2018 til 61% i 2020 undersøgelsen.
·         I forhold til mødestabilitet og tilbagemelding er der også sket en forbedring. 70% af borgerne oplever, at hjælperen kommer til tiden og kun 23% oplever ikke at hjælperen giver besked, når de er forsinket i mere end 30 min. Denne oplevelse var i 2018 henholdsvis 50% og 39%.
Der er i alle ovenstående eksempler ikke væsentlig forskel på den kommunale og private hjemmepleje i forhold til oplevelsen af tilfredshed på de enkelte områder.
Retligt grundlag
Serviceloven §83 og §83
Handlemuligheder
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at brugertilfredshedsundersøgelsen giver et generelt positivt billede af tilfredsheden i hjemmeplejen. Det er meget positivt, at stort set alle områder er forbedret i forhold til seneste måling i 2018. Specielt er den overordnede tilfredshed med hjemmehjælpen steget markant. Ligeledes er det positivt, at der ikke er en markant forskel i serviceniveauet fra de enkelte områder samt privat og kommunal hjemmepleje.
Samtidig vurderer administrationen, at der stadig er opmærksomhedspunkter, eksempelvis:
·         Næsten 1 ud af 4 oplever stadig, at hjælperen ikke giver besked, hvis de er forsinket i mere end 30 min.
·         Selvom oplevelsen af, at hjælperen støtter borgeren i at kunne klare flest mulige dagligdagsting selv er steget fra 38% til 61%, bør det fortsat være et opmærksomhedspunkt i den fremtidige indsats.
Disse opmærksomhedspunkter vil der blive sat fokus på i hjemmeplejen i det fremadrettede arbejde.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning.
2.    at Udvalget sender brugertilfredshedsundersøgelsens resultater til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
At 1)
Udvalget tog orienteringen til efterretning
At 2)
Udvalget sender  brugertilfredshedsundersøgelsens resultater til orientering i Ældrerå-det og Handicaprådet.

10. Resultater fra brugertilfredshedsundersøgelsen på plejecentrene 2020 (O)

10.   Resultater fra brugertilfredshedsundersøgelsen på plejecentrene 2020 (O)

Sagsnr.: 330-2021-3587                 Dok.nr.: 330-2021-13078                                            Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen på plejecentrene, der er gennemført i efteråret 2020
Baggrund
Brugertilfredshedsundersøgelsen på plejecentrene tager udgangspunkt i effektmålene i tre af de fire strategier, der er på ældreområdet i Center for Sundhed og Ældre. De tre strategier er Strategi for bomiljøer til ældre, Strategi for boliger til ældre, Strategi for rehabilitering, omsorg og pleje. I strategierne er beskrevet, at der, via brugerundersøgelsen, skal effektmåles hvert 2. år på borgernes oplevelse af udmøntning af strategierne.
I brugertilfredshedsundersøgelsen i 2018 fik næsten 90 procent af borgerne hjælp til at udfylde spørgeskemaet. Ældrerådet bistod i høj grad med denne hjælp. Derudover hjalp pårørende og personale. Det var i 2020 på grund af Covid-19 ikke muligt at få hjælp fra Ældrerådet til at gennemføre undersøgelsen. Derfor blev medarbejdere fra andre plejecentre, samt medarbejdere fra Sekretariatet i Center for Sundhed og Ældre brugt som interviewere. Medarbejderne blev fordelt, så de ikke skulle interviewe deres egne borgere. Undersøgelsen i 2020 er blevet gennemført via online besvarelse af spørgeskemaet.
På tidspunktet for undersøgelsen boede 483 borgere på plejecenter. Af dem fik 166 borgere fordelt på 10 plejecentre mulighed for at deltage i undersøgelsen. Kun borgere, der af personalet blev vurderet til fysisk og kognitivt at kunne svare på spørgeskemaet, fik mulighed for at blive interviewet. 120 borgere svarede på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 72,3%. Svarprocenten er på samme niveau som ved sidste undersøgelse i 2018. Her var svarprocenten 71,8.
Plejecenter Quistgården er ikke repræsenteret i undersøgelsen på grund af borgernes fysiske og kognitive helbred.
Spørgeskemaet har i 2020 undersøgelsen gennemgået en kvalificering af spørgsmål og svarmuligheder. Virksomhedslederne samt eksperter i spørgeskemabesvarelser har i fællesskab revurderet spørgeskemaet fra 2018 i forhold til målgruppens kognitive og fysiske kapacitet.
Det har ført til, at der i 2020 var 45 spørgsmål til borgerne på plejecentrene og ikke 56 spørgsmål, som tilfældet var i 2018. Ligeledes har der i 2020 været færre svarmuligheder til de enkelte spørgsmål.
Et eksternt konsulenthus har på baggrund af spørgeskemaet udarbejdet to rapporter. En hovedrapport, der er vedlagt som bilag og en rapport inddelt i de fem klynger, der er i Slagelse Kommune. Klyngerne arbejder internt med denne sidstnævnte rapport.
Resultater
I det følgende vil de væsentligste resultater for brugertilfredshedsundersøgelsen blive præsenteret. Resultaterne vil, i den grad det er muligt, blive sammenlignet med undersøgelsen fra 2018.
·         82% af borgerne er samlet set tilfreds med det plejecenter, de bor på. 4% er utilfreds. I 2018 var der 75%, som var tilfreds og 5%, der var utilfredse
·         68% oplever, at personalet kender dem og deres historie. 10% har svaret nej til spørgsmålet. Det er en forbedring i forhold til 2018 undersøgelsen, hvor 60% vurderer, at personalet kendte deres historie og 9% svarede, at de ikke gjorde.
·         Stort set samme antal vurderer i 2020 som i 2018, at de bliver inddraget i f.eks. madlavning, påklædning, oprydning mm. i det omfang de ønsker det. I 2020 var det 47%, som oplevede at blive inddraget, i 2018 var det tal 45%. I forhold til de borgere, som svarer nej til spørgsmålet, er der en større forskel. I 2020 svarer 38%, at de ikke bliver inddraget, i 2018 var det 22%.
·         86% af borgerne oplever, at personalet støtter dem i, at kunne klare flest mulige dagligdagsting selv. 2% svarer nej hertil. I 2018 var tallene henholdsvis 74% og 7%.
·         53% af borgerne har svaret, at de er tilpas med mængden af den alenetid, de har. Modsat har 32% svaret, at de nogle gange er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre. I den tidligere undersøgelse var disse tal 55% og 18%.
·         Samme tendens ses også i forhold til, om borgeren føler sig ensom. Her svarede 62% nej, og 22% ja i undersøgelsen i 2020 i forhold til, om de følte sig ensom. I 2018 var tallene henholdsvis 72% og 14%.
·         Selvom borgerne er mere alene, end de ønsker og er mere ensomme, er de ikke mere utrygge i hverdagen i 2020 end i 2018. I 2020 svarede 83%, at de ikke var utrygge. I 2018 var det tal 79%. I 2020 følte 8% sig utrygge. I 2018 var det 12%.
·         Den samlede tilfredshed med den hjælp, borgerne modtog i 2020 var på 87%, mens 3% var utilfreds. I 2018 havde borgere flere svarmuligheder. Her var 84% tilfreds eller meget tilfreds, med den hjælp de modtog alt i alt, mens 4 % var utilfreds eller meget utilfreds.
·         85% af borgerne vurderer, at medarbejderne respekterer deres bolig som privat hjem. 3% mener, ikke at det er tilfældet. Det er en nedgang siden 2018, hvor 91% var enig eller meget enig i spørgsmålet. Her var der ligeledes 3%, som ikke mente, at det var tilfældet.
·         Borgerne oplever, at de selv bestemmer over deres bolig. 91% svarer ja og 2% svarer nej til spørgsmålet. Resultatet i 2020 er på linje med resultatet i 2018.
·         94% oplever, at personalet er venlige overfor dem. Under 1% oplever ikke, at personalet er venlige. 90% oplevede, at personalet var venlige overfor dem i 2018. Også her var det under 1%, som oplevede at de ikke var det.
·         88% oplever, at personalet tager hensyn til deres behov og ønsker, når de hjælper dem. 4% oplever det modsatte. Det er en stigning fra 2018, hvor 83% oplevede, at der blev taget hensyn. Dengang oplevede 2% det modsatte.
·         Over 9 ud af 10 oplever, at personalet udviser borgeren respekt. I 2018 var det 8 ud af 10, der havde samme oplevelse.
·         Borgerne oplever i 70% af tilfældene, at personalet som regel har tid til at tale med dem, hvis de ønsker det. 12% oplever ikke, at personalet har tiden. I 2018 var disse tal henholdsvis 66% og 6%.
·         8% oplever ikke, at personalet kommer, når de kalder på hjælp. I 2018 var det 6%, der havde samme oplevelse.
·         Borgerne vurderer i 83% af tilfældene, at deres dag almindeligvis går med noget, de synes er rart. 2% har ikke den opfattelse. Det er en forbedring fra 2018 hvor henholdsvis 77% mente, at deres dag almindeligvis gik med noget de synes var rart, og 6% ikke mente, at dette var tilfældet.
·         Borgerne er generelt tilfredse med den forplejning, der er på plejecentrene. 87% mener, at morgenmaden er god, 83& mener, at frokosten er god og 73% vurderer, at aftensmaden er god. Henholdsvis 3, 1 og 7% mener, at maden er dårlig. Resultaterne i 2020 er på linje med resultaterne i 2018.
Retligt grundlag
Strategi for bomiljøer til ældre
Strategi for boliger til ældre
Strategi for rehabilitering, omsorg og pleje
Handlemuligheder
Udvalget kan tage orienteringen om brugertilfredshedsundersøgelsen på plejecentrene i 2020 til efterretning og kan sende undersøgelsens resultater til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at brugertilfredshedsundersøgelsen giver et generelt positivt billede af tilfredsheden på plejecentrene. Det er meget positivt, at mange områder er forbedret i forhold til seneste måling i 2018. Specielt er den overordnede tilfredshed med plejecentrene steget.
Samtidig vurderer administrationen, at der stadig er opmærksomhedspunkter, eksempelvis at:
·         Borgerne giver udtryk for, at de gerne vil inddrages i større grad
·         Ensomheden og ufrivillig alenetid er steget siden 2018
·         12% oplever ikke, at personalet har tid til at tale med dem
·         8% oplever ikke, at personalet kommer, når de har brug for hjælp.
Disse opmærksomhedspunkter vil der blive sat fokus på på plejecentrene i det fremadrettede arbejde.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget tager orienteringen til efterretning.
2.    at Udvalget sender brugertilfredshedsundersøgelsens resultater til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
At 1)
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
At 2)
Udvalget sender brugertilfredshedsundersøgelsens resultater til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.
Udvalget ser med stor alvor på opmærksomhedspunkterne, hvilke vi ikke finder acceptab-le. Derfor foreslår udvalget, at der bliver udarbejdet handleplaner for undersøgelsens op-mærksomhedspunkter, som udvalget vil følge tæt.
(V) og Ann Sibbern (UFP) ønsker at få forelagt de handleplaner, der bliver udarbejdet og følge dem tæt.

11. Forebyggelse af misbrug blandt unge - Implementering af anbefalinger (O)

11.   Forebyggelse af misbrug blandt unge - Implementering af anbefalinger (O)

Sagsnr.: 330-2019-52609               Dok.nr.: 330-2021-12803                                            Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget, Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser samt Børne- og Ungeudvalget. 
Beslutningstema
Udvalget orienteres om den kommende proces med at få kvalificeret, koordineret og implementeret de 6 anbefalinger til forebyggelse af misbrug blandt unge.
Baggrund
I maj 2019 besluttede Byrådet at nedsætte et § 17. stk. 4 udvalg, hvis opgave var at komme med anbefalinger til forebyggelse af misbrug blandt unge. Opgaveudvalgets arbejde resulterede i 6 konkrete anbefalinger, som i oktober 2020, blev godkendt i Byrådet.
Byrådet ønskede samtidig, at anbefalingerne blev sendt til relevante fagudvalg med henblik på, at der arbejdes videre med anbefalingerne med relevante, lokale fagfolk og aktører. Formålet er at få kvalificeret, prioriteret og koordineret anbefalingerne med øvrige indsatser på området.
Organisering af indsatsen i en samlet ungeenhed
Jf. budgetaftalen 2021-2024 pkt. 7, skal indsatsen med at forebygge misbrug blandt unge forankres i en samlet ungeenhed med reference til Børne- og Ungeudvalget.
Børne- og Ungeudvalget blev på deres møde d. 11. januar 2021 præsenteret for rammerne for organisering af en samlet ungeenhed. Udvalget godkendte oplægget og pointerede, at Ungeenheden har ansvaret for implementering og afrapportering af anbefalingerne fra §17, stk. 4-udvalget, men at de samtidig har en forventning om, at arbejdet går i gang allerede inden etablering af Ungeenheden.
Kvalificering, prioritering og koordinering af indsatsen
For at sikre kvalificering, prioritering og koordinering af anbefalingerne til forebyggelse af misbrug blandt unge er Folkesundhed i gang med at etablere meningsgivende arbejdsfællesskaber omkring de 6 anbefalinger. Der nedsættes således ét arbejdsfællesskab per anbefaling bestående af relevante interne og eksterne aktører, heriblandt også borgere, hvor det giver mening.
Der er på nuværende tidspunkt inviteret aktører med fra dagtilbuds- og skoleområdet, Sundhedstjenesten, SSP, Handicap og Psykiatri, Jobcentret, Uddannelse og HR, Kultur og Fritid, ungdomsuddannelserne, Frivilligcenter Slagelse m.fl. Nogle aktører vil være repræsenteret i flere arbejdsfællesskaber.
Tidsplan
Der tages forbehold for, at corona-situationen kan påvirke nedenstående tidsplan, hvormed det kan blive nødvendigt at skubbe nogle af de forventede milepæle.
Januar 2021
Folkesundhed tournéer virtuelt rundt i organisationen og relevante eksterne samarbejdsfora med en kort præsentation af de 6 anbefalinger til forebyggelse af misbrug blandt unge. Formålet med touren er at udbrede kendskabet til anbefalingerne samt at kortlægge, hvilke konkrete aktører de forskellige arbejdsfællesskaber skal/bør bestå af.
Februar 2021
De 6 arbejdsfællesskaber nedsættes senest medio februar 2021, og hvert arbejdsfællesskab indkaldes til et virtuelt præsentations- og arbejdsmøde ultimo februar/primo marts 2021. På det første møde skal aktørerne udarbejde en tidsplan for implementering af den konkrete anbefaling.
Marts 2021 – August 2021
Arbejdsfællesskaberne kvalificerer anbefalingerne og koordinerer implementeringen af de konkrete indsatser med allerede-eksisterende tilbud. Arbejdsfællesskaberne forelægger fagudvalgene en orientering på de konkrete indsatser og den videre implementering på udvalgenes juni-møder.
August 2021
Det forventes, at anbefalingerne udmøntes i konkrete indsatser med opstart senest august 2021.
September 2021 – December 2021
Arbejdsfællesskaberne vil løbende tilpasse og udvikle indsatserne på baggrund af de tilbagemeldinger, de får fra de involverede aktører og borgere.
December 2021
Byrådet orienteres om en samlet status på implementering af de 6 anbefalinger, samt hvordan de 6 indsatser foreløbigt er blevet taget imod.
Januar 2022 – December 2024
Løbende udvikling og evaluering af indsatserne.
Retligt grundlag
Budgetaftalen 2021-2024 pkt. 7.
Handlemuligheder
Udvalget kan tage orienteringen til efterretning.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at den foreslåede organisering og tidsplan tilgodeser muligheden for at skabe en succesfuld implementering af §17 stk. 4-udvalgets anbefalinger.
Arbejdsfællesskaberne skaber mulighed for at inkludere alle relevante interne og eksterne aktører på tværs i kommunen med interesse i det stofforebyggende arbejde, således at der skabes engagement og faglig kompetence ift. den forestående implementering.
Tidsplanen tilgodeser rum til at skabe ejerskab og medindflydelse iht. anbefalingernes konkrete udmøntning inden den egentlige planlægning, koordinering og igangsættelse af de forskellige indsatser.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Forebyggelses- og Seniorudvalget øremærkede i august 2020, 590.000 kr. fra Forebyggelsespuljen til implementering af opgaveudvalgets anbefalinger. Midlerne blev tildelt for en ét-årig periode og er søgt overført til brug i 2021.
I det vedtagne ændringsforslag VII i Budgetaftalen 2021-2024 er det besluttet at afsætte 500.000 kr. i overslagsårene dvs. år 2022, 2023 og 2024 til udvikling og implementering af anbefalingerne.
Konsekvenser for andre udvalg
Drift af de 6 indsatser til forebyggelse af misbrug blandt unge kan på sigt kræve prioritering i de kommende budgetter.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre, Skolechefen, og Social- og Projektchefen indstiller,
1.    at Udvalget tager orienteringen omkring implementeringen af de 6 anbefalinger til forebyggelse af misbrug blandt unge til efterretning.
Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 1. februar 2021:
Fraværende: 
At 1 - Taget til efterretning.
Udvalget foreslog, at præsentationen af anbefalingerne sker i et samarbejde mellem den administrative tovholder og medlemmer af opgaveudvalget.
Udvalget bemærkede: "Vi ser frem til, at arbejdet med de seks anbefalinger nu går i gang. Opmærksomheden henledes på, at opgaveudvalget har gjort sig meget umage med arbejdet og har brugt meget tid på udarbejdelsen af anbefalinger. Det er derfor vigtigt, at opgaveudvalget kan kende anbefalingerne, når de er blevet udmøntet, og at der derfor ikke ændres i opgaveudvalgets forslag til udmøntning."
Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 3. februar 2021:
Fraværende: 
Til efterretning.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
(A) ser frem til, at arbejdet med de 6 anbefalinger nu går i gang. Opmærksomheden henledes på, at opgaveudvalget har gjort sig meget umage med arbejdet og har brugt meget tid på udarbejdelsen af anbefalingerne. Det er derfor vigtigt, at opgaveudvalget kan kende anbefalingerne, når de er blevet udmøntet og der derfor ikke ændres i opgaveudvalgets forslag til udmøntning.

12. Status på Hjælpemiddelområdet (O)

12.   Status på Hjælpemiddelområdet (O)

Sagsnr.: 330-2017-15362               Dok.nr.: 330-2021-17886                                            Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om status på ventetider ift. de politisk fastsatte sagsbehandlingsfrister på Hjælpemiddelområdet.
Udvalget bedes tage til efterretning, at udvalget får forelagt en beslutningssag til april med løsningsmodeller for overholdelse af sagsbehandlingstiden.
Baggrund
Udvalget er løbende blevet orienteret om sagsmængder og sagsbehandlingstider på Hjælpemiddelområdet. Senest på udvalgsmøde den 6. oktober 2020 og igen den 12. januar 2021.
På hjælpemiddelområdet behandles akutte ansøgninger og ventelisteansøgninger. Akutte ansøgninger vedrører bl.a. udskrivelser, plejens APV, tryksår og reparationer, mens ventelisteansøgningerne fx kan være udskiftning af kørestole, el-scootere, arbejdsstole og særlig boligindretning.
På hjælpemiddelområdet behandles flere og flere akutte ansøgninger, hvilket betyder, at der i perioder er udfordringer med at overholde den politisk fastsatte sagsbehandlingstid på 65 hverdage på ventelisteansøgningerne.
Fra november 2018 og frem til marts 2020 har det været muligt at overholde sagsbehandlingstid på 65 dage for ventelisteansøgningerne. Dette som følge af en række tiltag, der blev iværksat efter en analyse på området i 2018, bl.a. blev der opnormeret med en medarbejder og arbejdet med effektive arbejdsgange.
Området blev imidlertid igen udfordret på sagsbehandlingstiderne og i september 2020 var der 79 ventelisteansøgninger, der havde overskredet sagsbehandlingstiden. Årsagerne til dette har bl.a. været begrænsede muligheder for hjemmebesøg under Covid-19 nedlukningen i foråret 2020, implementering af nyt IT-system (CURA hjælpemidler), stigning i antal akutte ansøgninger og omrokering af terapeuttimer. 
Med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden for ventelistesager ansatte hjælpemiddelafdelingen 2 terapeuter i fuldtidsvikariater fra medio oktober til og med 30. april 2021.
Tiltaget har stabiliseret sagsbehandlingstiden, men har ikke nedbragt sagsbehandlingstiden for ventelisteansøgningerne i det omfang, det var forventet.
Status på sagsbehandlingstider
Opgjort pr. primo januar 2021, er der 86 ansøgninger (ventelistesager), der har overskredet sagsbehandlingsfristen på 65 hverdage. Erfaringsmæssigt er antallet af ansøgninger, der overskrider fristen, forhøjet i starten af januar måned, som følge af juleferie.
Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af ansøgninger på hjælpemiddelområdet (genbrugsområdet) for årene 2018, 2019 og 2020:
Genbrugshjælpemidler
År 2018
År 2019
År 2020
Indkomne ansøgninger
9.853
9.813
11.126
Heraf er behandlet som Akutsager & Semi- akutte (inkl. APV)
8.788
8.594
10.010
Venteliste – sager med
Sagsbehandlingsfrist 65 hverdage
634
804
719
Årsager - hvad udfordrer området
Særligt to forhold udfordrer pt. sagsbehandlingen på hjælpemiddelområdet.
Stigning i antallet af ansøgninger (akutsager) – se i tabel ovenfor
Der er i 2020 modtaget i alt 11.126 ansøgninger, hvilket er 1.313 flere ansøgninger sammenholdt med 2019. Dette udgør en stigning på 13,3%. Sammenholdes perioden i 2020 med 2018, er der 1.273 flere ansøgninger i 2020 i forhold til perioden i 2018; svarende til en stigning på 12,9%.
Hjælpemiddelområdet oplever, at den aktuelle situation med Covid-19 betyder hurtige og flere udskrivelser fra sygehuset, hvilket afføder en markant stigning i akutte ansøgninger lige nu.
Sygemeldinger
Hjælpemiddelområdet har i perioden fra oktober 2020 indtil d.d. været ramt af 3 langtidssygemeldinger; to deltidssygemeldinger og en fuldtidssygemelding. Dette ud af 18 sagsbehandlende terapeuter. Disse sygemeldinger har konsekvenser for sagsbehandlingstiden på ventelisteansøgningerne.
Retligt grundlag
Lov om social service §§112-116
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §3 stk. 2.
Handlemuligheder
Udvalget kan tage orienteringen til efterretning eller orientering.
Udvalget kan tage til efterretning, at udvalget får forelagt en beslutningssag til april med løsningsmodeller for overholdelse af sagsbehandlingstiden, hvis sagsbehandlingstiden for ventelistesagerne fortsat ikke kan overholdes.
Vurdering
Covid-19 skaber sagspukler, som følge af stigning i antal akutte sager. Sagspuklerne er svære at indhente, når der samtidig er langtidssygemeldinger blandt de sagsbehandlede terapeuter.
Den midlertidige opnormering med 2 sagsbehandlende terapeuter i 6 måneders vikariater, har stabiliseret området så sager, med overskreden sagsbehandlingstid på de fastsatte 65 hverdage, ikke er eskaleret yderligere, men er på niveau med situationen i oktober 2020.
Målet er at nedbringe ventelistesagerne så at den fastsatte sagsbehandlingsfrist hurtigst muligt igen overholdes. Ved forrige orientering i oktober 2020 havde hjælpemiddelområdet en forventning om, at det med ansættelsen af 2 fuldtidsvikariater ville være muligt at nedbringe antallet af sager, der overskred sagsbehandlingstiden på 65 hverdage til nul med udgangen   af april 2021. Denne målsætning ser imidlertid ikke ud til at kunne indfries med det nuværende antal sager, der overskrider sagsbehandlingstiden.
Kommunens ældre og sårbare borgere bliver vaccineret i de kommende måneder, og hjælpemiddelområdet forventer derfor en nedgang i hurtige udskrivelser fra sygehuset – og det vil forventeligt betyde en nedgang i akutte ansøgninger. Hjælpemiddelområdet forventer derfor en nedgang i antallet af ventelistesager med overskredet sagsbehandlingstid.
Udvalget foreligges en status på området til april. Såfremt der stadig er udfordringer vil udvalget i den kommende sag blive forelagt løsningsmodeller for handlemuligheder, der kan medvirke til at nedbringe sager, der ikke overholder sagsbehandlingstiden. Det kan eksempelvis være gennem tilførsel af terapeutressourcer til området eller ændring af den politisk fastsatte sagsbehandlingsfrist på 65 hverdage.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Hvis det ikke lykkedes at nedbringe antallet af ventelistesager, der overskrider sagsbehandlingstiden på 65 hverdage, kan det være en mulighed at tilføre terapeutressourcer til området.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Udvalget tager orientering til efterretning.
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
Udvalget tog orienteringen til efterretning.

13. Orienteringspunkter (O)

13.   Orienteringspunkter (O)

Sagsnr.: 330-2020-166                   Dok.nr.: 330-2021-24105                                            Åbent
Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget
Beslutningstema
1.    Orientering fra udvalgets formand

2.    Orientering fra udvalgets medlemmer

3.    Orientering fra Center for Sundhed og Ældre
3a) Nyheder/Pressemeddelelse
Bilag 1
3. b) Status på Sundhedshus i Slagelse By
Bilag 2
Indstilling
Centerchefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1.    at Orienteringerne tages til efterretning
Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 2. februar 2021:
Fraværende: 
At 1)
Taget til efterretning.
14. Lukket: Nye effektiviseringer 2021 - Opfølgning på Budgetaftale 2019-2022 (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
15. Lukket: Anvendelse af budgetmidler fra effektivisering (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
16. Lukket: Godkendelse af referat (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.