Forebyggelses- og Seniorudvalget (2018-2021) – Referat – 8. juni 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2021-6419                   Dok.nr.: 330-2021-163840          Åbent

Kompetence:

Forebyggelses- og Seniorudvalget

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget godkender dagsordenen.

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

Godkendt med den tilføjelse, at en henvendelse fra Ældrerådet vedr. studietur behandles under orientering.

2. Proces og perspektiver vedrørende Servicelovens §§ 83/83a og 85 (O)

2.     Proces og perspektiver vedrørende Servicelovens §§ 83/83a og 85 (O)

Sagsnr.: 330-2021-27871                 Dok.nr.: 330-2021-161167          Åbent

Kompetence:

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Forebyggelses- og Seniorudvalget.

Beslutningstema

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Udvalget for Forebyggelses- og Seniorudvalget orienteres omkring status på processen om korrekt praksis, visitation og varetagelse af ydelserne efter servicelovens § 83, §83a og 85 efter principafgørelserne 10-19 og 11-19 fra Ankestyrelsen.

På udvalgsmødet deltager Teamleder fra Center for Sundhed og Ældre Susanne Corell, Teamleder Jeannett Jacobsen og Jurist Dorte Madsen fra Center for Handicap og Psykiatri.

Sagens indhold

De seneste mange år er der nationalt opbygget en praksis, hvor kommunerne har visiteret ydelserne personlig pleje, praktisk hjælp så som rengøring og tøjvask eller indkøb henhørende under servicelovens §§ 83, 83a som en del af den socialpædagogiske indsats efter servicelovens § 85, når borgeren var i personkredsen for at modtage socialpædagogisk hjælp og støtte efter servicelovens § 85. Det har betydet, at man ikke har vurderet om ydelsernes indhold havde karakter af §§ 83/83a, men udelukkende visiteret til, at borgeren var i personkredsen for at modtage socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85.

Principafgørelse 10-19 præciserer, at uagtet om borgeren er i personkredsen for § 85, så skal borgerens behov for pleje eller praktisk bistand visiteres efter §§ 83/83a. Det betyder, at det egentlige indhold i servicelovens § 85 er begrænset til ydelser så som socialpædagogisk støtte til eksempelvis struktur af hverdagen eksempelvis gennem understøttende uge-skemaer, håndtering af økonomi eller post.

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Forebyggelses- og Seniorudvalget er i deres møder i maj 2020 blevet orienteret om konsekvenserne af Ankestyrelsens principafgørelser samt om det samarbejde, der pågår mellem de to centres administrationer for at ændre hidtidig praksis således, at praksis fremadrettet bliver i overensstemmelse med Ankestyrelsens principafgørelser.

Status siden sidste orientering

Administrationerne i Center for Handicap og Psykiatri og Center for Sundhed og Ældre har igennem 1½ år samarbejdet tæt omkring afdækningen af de muligheder og konsekvenser som principafgørelserne medfører bl.a. gennem:

·       Spørgeskemaundersøgelse hos § 85 leverandører for at kunne afdække hvor mange borgere, der modtager personlig pleje, praktisk hjælp, rengøring, tøjvask, hjælp til indkøb bevilliget som socialpædagogisk støtte

·       Gennemgang og screening af konkrete borgersager. Sagerne er gennemgået med udgangspunkt i nuværende praksis og i forhold til Ankestyrelsens præciseringer.

I processen er det blevet tydeligt, at mulighederne og konsekvenserne af principafgørelserne er yderst komplekse og omfatter flere af kommunens velfærdsområder i flere forskellige centre.

Værdier og perspektiver

I arbejdet med afdækningen tages der afsæt i følgende værdier og perspektiver:

·       Borgeren må ikke komme i klemme i processen, da borgeren forsat har de samme hjælpebehov

·       Inddragelse af alle nødvendige velfærdsområder i arbejdet

·       Fokus og opmærksomhed på, at der er forskellige faglige tilgange/lovkrav

·       Sikre borgerens retssikkerhed

Retligt grundlag

Lovbekendtgørelse 2020-08-28 nr. 1287 om social service §§ 83/83a og 85

Ankestyrelsens principafgørelse 10-19

Ankestyrelsens principafgørelse 11-19

Handlemuligheder

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Forebyggelses- og Seniorudvalget kan tage orienteringen til efterretning eller anmode administrationen om yderligere oplysninger.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at kompleksiteten er stor og det vil tage lang tid at afdække området. Samt at konsekvenserne er vidtrækkende både organisatorisk, økonomisk og lovgivningsmæssigt. Det er vigtigt, at borgerne ikke bliver tabt i processen og det vurderes, at der i den nuværende proces er fokus på dette sammenholdt med, at kompleksiteten udfoldes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

I forbindelse med gennemgangen af sagerne er det blevet tydeligt, at praksisændringen fordrer tværfaglige koordinerede indsatser på tværs af flere centre udover Center for Handicap og Psykiatri og Center for Sundhed og Ældre.

Indstilling

Social- og Projektchefen og Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at  orienteringen tages til efterretning.

2.    at  Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser og Forebyggelses og Seniorudvalget orienteres løbende om status i sagen.

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 2. juni 2021:

Fraværende:  Jørgen Andersen (A)

At 1 - Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Bilag

330-2021-173559

Bilag 1 eksempler

330-2021-173592

Bilag 2

330-2021-173702

Tragten

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

At 1 - Taget til efterretning.

At 2 - Godkendt.

Forebyggelses- og Seniorudvalget ser med tilfredshed på måden, sagen er håndteret på og ønsker løbende en orientering.

(V) og Ann Sibbern (Udenfor parti) foreslår dialog med private aktører i forhold til opgaveløsningen, og at udvalget orienteres om fremdriften.

3. Den Sociale Hjemmepleje som permanent ordning (O)

3.     Den Sociale Hjemmepleje som permanent ordning (O)

Sagsnr.: 330-2020-19415                 Dok.nr.: 330-2021-172881          Åbent

Kompetence:

Forebyggelses- og Seniorudvalget, Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget samt Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser orienteres om, at pilotprojektet Den Sociale Hjemmepleje (DSH) gøres til en permanent ordning.

Sagens indhold

Pilotprojektet Den Sociale Hjemmepleje (DSH) er et samarbejde mellem Center for Sundhed og Ældre (CSÆ), Center for Handicap og Psykiatri (CHP) og Toften, som leverandør. Projektet har kørt siden den 1. november 2019 og overgår den 1. juli 2021 til at være en permanent ordning. 

DSH henvender sig til en meget smal målgruppe af borgere, som på grund af en adfærd og levevis, har et helt særligt behov for at få tilbudt samtidig hjælp efter servicelovens § 83 (praktisk hjælp) og § 85 (socialpædagogisk støtte) af personale med særlige kompetencer og tilgang i forhold til målgruppen.

Der er tale om borgere, der ville være visiteret til samme omfang af ydelser i den ordinære hjemmepleje jf. de gældende kvalitetsstandarder, men uden DSH ikke ville få dækket de hjælpebehov de har, da borgerne ikke ville kunne profitere af den ordinære hjemmepleje. I pilotprojektperioden på 18 måneder har 24 borgere været visiteret til DSH.

Borgerne visiteres ved en individuel og konkret vurdering af deres behov ind på de kendte takster for § 85 støtte eksempelvis 0-5 timer ugentligt eller 6- 10 timer ugentligt. § 83 praktisk hjælp ydelserne visiteres også individuelt og konkret i forhold til borgerens behov for praktisk hjælp jf. gældende kvalitetsstandarder, Disse ydelser sammensættes og puljes så i ugentlige timer, således at hjælpen leveres samtidigt med § 85 indsatsen.

Erfaringerne i pilotprojektet er positive. Der er afledte effekter i form af borgerens oplevelse af forbedret livskvalitet, større værdighed, forebyggelse af yderligere hjælpebehov, forhindring af boligudsættelser, bedre naboskab, forebyggelse af hjemløshed eller yderligere social udsathed.

Det tætte samarbejde på tværs af de to centre og leverandøren betyder, at der kan samarbejdes med andre samarbejdspartnere såsom hjemmesygepleje, boligselskab, læge m.v. omkring den enkelte borgers behov. Ligesom samarbejdet mellem Toften og den kommunale hjemmepleje eller hjemmesygepleje har bevirket en kompetenceudvikling i forhold til, at den ordinære hjemmepleje kan komme til at varetage ydelserne hos borgeren.

På baggrund af erfaringerne i pilotprojektets 18 måneder overgår DSH til permanent ordning.

Retligt grundlag

Servicelovens §§ 83 og 85

Principafgørelse 10-19

Handlemuligheder

A: Forebyggelses- og Seniorudvalget kan tage orienteringen til orientering.

B: Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan tage orienteringen til orientering.

Vurdering

Administrationen i Center for Sundhed og Ældre samt administrationen i Center for Handicap og Psykiatri vurderer, at erfaringerne med Den Sociale Hjemmepleje som pilotprojekt har været kvalitetsskabende i forhold til borgerne i den smalle målgruppe og ved at styrke samarbejdet mellem to centre i løsningen af vigtige fælles opgaver på det kommunale velfærdsområde. Administrationen vurderer, at erfaringerne er så valide, at DSH skal fortsætte som permanent ordning. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Orienteringen forelægges Forebyggelses- og Seniorudvalget, Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser, Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte og Ældrerådet til orientering.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen og Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget tager sagen til orientering.

2.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser tager sagen til orientering.

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 2. juni 2021:

Fraværende:  Jørgen Andersen (A)

At 2 - Taget til orientering.

Bilag

330-2021-174009

Notat Den sociale hjemmepleje som permanent ordning.

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

At 1 - Taget til orientering.

Udvalget anerkender og værdsætter den fine og værdifulde indsats i projektet.

4. Anvendelse af midler til velfærdsteknologi - Budget 2021-24 (B) (E)

4.     Anvendelse af midler til velfærdsteknologi - Budget 2021-24 (B) (E)

Sagsnr.: 330-2021-7069                   Dok.nr.: 330-2021-157970          Åbent

Kompetence:

Økonomiudvalget, Forebyggelses- og Seniorudvalget

Beslutningstema

Økonomiudvalget kan, på baggrund af indstilling fra Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutte, at budgetrammen afsat i forbindelse med budget 2021-25 flyttes fra Økonomiudvalget til Forebyggelses- og Seniorudvalgets ramme.

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan beslutte anvendelsen af de 2 mio. kr. årligt, der er afsat til velfærdsteknologi i Budget 2021-24.

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan tage sagen til efterretning.

Sagens indhold

I Budgetaftale 2021-24 blev det aftalt at prioritere anvendelsen af velfærdsteknologi i Slagelse Kommune og derfor afsætte yderligere 2 mio. kr. om året som driftsmidler til velfærdsteknologi. Derudover er der i budgetaftalen afsat 0,5 mio. kr. årligt i anlægsmidler.

På den baggrund inviterede Forebyggelses- og Seniorudvalget og Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Byrådet til et temamøde om velfærdsteknologi den 27. april 2021. I denne sag præsenteres en opsamling af input fra temamødet, samt administrationens forslag til anvendelsen af de afsatte 2 mio. kr. årligt i Budgetaftale 2021-24.

Hvad er velfærdsteknologi?

Velfærdsteknologi er en række teknologier og løsninger, som skal øge borgerens frihed, selvstændighed og ejerskab over eget liv. Samtidig kan velfærdsteknologi være med til at forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø og give bedre udnyttelse af ressourcerne. Velfærdsteknologi retter sig primært mod målgrupper på ældre-  og sundhedsområdet samt på det specialiserede socialområde.

Nuværende indsats i Slagelse Kommune

Både Handicap- og Psykiatriområdet og Sundheds- og Ældreområdet har erfaringer med anvendelsen af velfærdsteknologi.

På Sundheds- og Ældreområdet er den velfærdsteknologiske indsats koordineret af en velfærdsteknologisk enhed, som arbejder tæt sammen med virksomhederne om implementering af relevante teknologier. Den velfærdsteknologiske enhed har to medarbejdere, som understøtter virksomhederne med viden, sparring, udvikling af tværgående arbejdsgange, indkøb af teknologier, indgåelse af leverandøraftaler samt evaluering. Konkret arbejder enheden blandt andet med implementering af plejekald- og sensorer på plejecentre, skærmbesøg i hjemmeplejen og DoseCan (medicinhusker) i hjemmeplejen.

På Handicap og Psykiatriområdet er ansvaret for den velfærdsteknologiske indsats placeret decentralt i de enkelte virksomheder.

Input fra temadrøftelse af velfærdsteknologi

Det fulde referat af gruppedrøftelserne på temamødet den 27. april ses i bilag 1. Her et kort resumé af input fra gruppedrøftelserne:

-      Vi skal både implementere velafprøvede teknologier og være firstmovere, der hvor det giver mening. Kan eventuelt indgå samarbejde med leverandører og forskningsinstitutioner i forhold til firstmover-initiativer

-      Produktkataloget af teknologier, der implementeres, skal være behovsbestemt. Det behøves ikke at være stort, hvis der investeres i det rigtige

-      Brug af velfærdsteknologi skal være frivilligt for borgeren. På sigt kan velafprøvede teknologier eventuelt være standard, hvis det giver merværdi

-      Velfærdsteknologi tænkes ind i Medborgerpolitikken

-      Fokus på tværgående understøttelse, videndeling, sparring og support fx gennem en tværgående enhed

-      Prioritere de områder, som gerne vil afprøve og udvikle velfærdsteknologi

-      Medarbejderne skal have et højt vidensniveau

-      Ønske om, at der skal prioriteres midler til velfærdsteknologi

-      Hvad skal ressourcer, der bliver frigivet bruges til? Mere nærhed til borgere? Sikre hænder nok, når der bliver flere ældre?

-      Den velfærdsteknologiske udstilling i Sundhedshuset:

o    God idé med skærme, som viser nyeste teknologi

o    Udbrede viden om udstillingen til forskellige målgrupper

o    Kan der findes leverandører, som kan udstille?

o    Tydelighed om bevillingskriterier ved velfærdsteknologi

o    Kan der indgås fælles drift med Region, Absalon, ZBC?

Administrationen arbejder videre med input i forhold til den velfærdsteknologiske udstilling og kommer med et oplæg, som forlægges Forebyggelses- og Seniorudvalget i efteråret 2021.

Forslag til udmøntning af de 2 mio. kr. årligt aftalt i Budgetaftale 2021-24

Med udgangspunkt i input fra temamødet har administrationen opstillet et forslag til udmøntning af de 2 mio. kr. i Budgetaftale 2021-2024.

Forslaget er forud for denne sagsfremstilling koordineret på tværs af administrationen i Sundhed og Ældre samt Handicap og Psykiatri. Ligeledes er forslaget koordineret med virksomhedslederne i Handicap og Psykiatri.

-      Sikre tværgående understøttelse, koordinering, sparring og support (0,55 mio. kr. årligt)

Den velfærdsteknologiske enhed opnormeres med et årsværk og omdannes samtidig til en tværgående enhed, der understøtter virksomhederne i både Sundhed og Ældre og Handicap og Psykiatri. Enhedens opgave er at understøtte virksomhederne i forhold til viden, sparring og læring om teknologier. Enheden supporterer desuden virksomhederne i forhold til de opgaver, der følger med implementering af teknologier fx indgåelse af leverandøraftaler, databehandleraftaler, aftaler med forskningsinstitutioner, udarbejdelse af tværgående arbejdsgange, vejledninger, undervisning og evaluering. Enheden vedligeholder, udvikler og sikrer kommunikation i forhold til den velfærdsteknologiske udstilling i Sundhedshuset.

-      Sikre driftsorganisationen omkring velfærdsteknologi samt borgernær vejledning i konkrete hjælpemidler (0,55 mio. kr. årligt)

Der ansættes en terapeut i hjælpemiddelafdelingen, der står for opgaver i forbindelse med registrering, klargøring og udlån af velfærdsteknologiske hjælpemidler på tværs af Sundhed og Ældre samt Handicap og Psykiatri. Terapeuten har også til opgave, at vurdere konkrete behov hos borgere, samt vejlede og rådgive borgere ved indkøb og ibrugtagning af velfærdsteknologiske hjælpemidler.

-      Konkrete initiativer på udvalgte områder i Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Ældre (0,9 mio. kr. årligt)

Når den tværgående enhed er etableret, igangsættes en involverende proces med virksomhederne i henholdsvis Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Ældre, hvor der lægges en konkret plan for hvilke teknologier, der kan implementeres for de 0,9 mio. kr. årligt frem til 2024, herunder hvad det kræver af ressourcer i forhold til licenser, support og frikøb af medarbejdere til implementering.

Retligt grundlag

Budgetaftale 2021-24.

Handlemuligheder

Økonomiudvalget kan på baggrund af indstilling fra Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutte, at budgetrammen afsat i forbindelse med budget 2021-25 flyttes fra Økonomiudvalget til Forebyggelses- og Seniorudvalgets ramme.

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan godkende forslaget til udmøntning af de 2 mio. kr. som det foreligger, eller komme med forslag til ændringer.

Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser kan tage sagen til efterretning.

Vurdering

Administrationen vurderer, at forslaget til udmøntning af de 2 mio. kr. styrker den samlede organisering omkring den velfærdsteknologiske indsats, hvilket giver bedre mulighederne for succesfuld implementering af de velfærdsteknologiske indsatser.

Den tværgående enhed bidrager til tværgående videnopsamling, erfaringsudveksling og fælles læring, så de enkelte områder ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Enheden har oparbejdet et netværk af videnpersoner fra forskningsinstitutioner, andre kommuner og leverandører, som hurtigt kan bringes i spil. Samtidig har den velfærdsteknologiske enhed kompetencer og erfaring i indgåelse af diverse aftaler, udarbejdelse af vejledninger m.m., hvilket sikrer en effektiv opgaveløsning.

Administrationens erfaring er, at implementering af velfærdsteknologi ofte resulterer i afledte driftsopgaver bl.a. i hjælpemiddelafdelingen. Opnormeringen med en velfærdsteknologisk terapeut i hjælpemiddelafdelingen sikrer både borgernær vejledning samt håndtering af de opgaver, der forekommer i forbindelse med udlån af VT-hjælpemidler.

Derudover er det administrationens erfaringer, at der med implementeringen af velfærdsteknologi følger en række driftsudgifter fx til licenser, leverandør- og IT-support, hvilket gør det nødvendigt at afsætte ressourcer til dette.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Budgetrammen er i forbindelse med budgetvedtagelsen placeret i Økonomiudvalgets ramme. 

Driftsmidlerne overføres til Forebyggelses- og Seniorudvalget til:

-      Ansættelse af yderligere en medarbejder i den velfærdsteknologiske enhed (0,55 mio. kr. årligt)

-      Ansættelse af en velfærdsteknologisk terapeut i hjælpemiddelafdelingen (0,55 mio. kr. årligt)

-      Konkrete initiativer på udvalgte områder i Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Ældre (0,9 mio. kr. årligt)

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske

 

 

 

Drift

ØU 1.3 Tværgående

-2.000

-2.000

-2.000

-2.000

Drift

FSU 7.2. Sundhed og Forebyggelse

2.000

2.000

2.000

2.000

Anlæg

 

 

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Sagen har relevans for Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser.

Sagen har relevans for Strategi for Velfærdsteknologi, som blev besluttet på Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde den 9. juni 2020.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Økonomiudvalget på baggrund af indstilling fra Forebyggelses- og Seniorudvalget godkender, at budgetrammen afsat i forbindelse med budget 2021-25 flyttes fra Økonomiudvalget til Forebyggelses- og Seniorudvalgets ramme.

2.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget godkender forslaget til udmøntning af de 2 mio. kr., hvor midlerne fordeles til en medarbejder i velfærdsteknologisk enhed, en velfærdsteknologisk terapeut i hjælpemiddelafdelingen samt konkrete initiativer i Sundhed og Ældre samt Handicap og Psykiatri.

3.    at Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser tager sagen til efterretning.

Beslutning i Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser den 2. juni 2021:

Fraværende:  Jørgen Andersen (A)

At 3 - Tages til efterretning.

Udvalget anmodede om en nærmere redegørelse for disponeringen af bevillingen herunder anvendelse af midler til nyt personale, og i hvilken udstrækning det kommer Handicap- og psykiatriområdet til gavn.

Bilag

330-2021-167592

Bilag 1 - Opsamling på gruppedrøftelser fra temamøde om velfærdsteknologi den 27. april

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

At 1 - Indstilles til Økonomiudvalgets godkendelse.

At 2 - Godkendt.

5. Anlægsregnskab - Sundhedshus (B)

5.     Anlægsregnskab - Sundhedshus (B)

Sagsnr.: 330-2019-22356                 Dok.nr.: 330-2021-159333          Åbent

Kompetence:

Byrådet, Forebyggelses- og Seniorudvalget.

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan beslutte, at videresende anlægsregnskabet for Sundhedshus i Slagelse By til Økonomiudvalget og Byrådet.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Forebyggelses- og Seniorudvalget og Økonomiudvalget godkende anlægsregnskab for Sundhedshus i Slagelse by.

Byrådet kan godkende tillægsbevilling vedr. anlægsprojektets underskud jf. økonomiskema.

Sagens indhold

Når et anlægsprojekt er afsluttet skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Regnskabet skal redegøre for anlægsbevillingens anvendelse, herunder eventuelle afvigelser i økonomi og projektforudsætninger. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet skal der tages stilling til finansiering af over- eller underskud.

Overskud tilføres som hovedregel kassen eller overføres til andre anlægsprojekter med forventet underskud.

Underskud finansieres som hovedregel af øvrige bevillinger inden for udvalgets egen budgetramme (serviceudgifter) eller andre anlægsprojekter, hvor der forventes overskud.

Anlægsregnskaber

Der aflægges anlægsregnskab på nedenstående anlægsprojekt.

Nr.

Anlæg

Anlægsbudget

Forbrug

Afvigelse

Forebyggelses- og Seniorudvalget

175

Læge- og Sundhedshus

14.860

15.984

-1.427

Beløb i 1.000 kr.

I sagens bilag kan ses en nærmere beskrivelse ift. anlægsregnskabet for det nævnte anlæg.

Merforbrug på anlægsregnskabet

Slagelse Kommune ansøgte i 2019 om 14,06 mio. kr. i Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af moderne Læge- og Sundhedshuse. Sundheds- og Ældreministeriet gav tilsagn på 10,9 mio. kr. til etablering af et Sundhedshus i Slagelse by. Tilskuddet på 10,9 mio. kr. skulle anvendes til håndværkerudgifter og indkøb af tele- og videokonferenceudstyr.

På Byrådsmøde den 27. maj 2019 blev der godkendt en egenfinansiering på de resterende anlægsmidler på 3,16 mio. kr. til etablering af handicapvenlig indgang, byggerådgivning m.m. samt 0,8 mio. kr. til flytteomkostninger og omkostninger til indretning, skiltning m.m.

Etablering af Sundhedshuset er nu afsluttet. På Ingemannsvej i Slagelse er der etableret et moderne Sundhedshus med 5 lægepraksis med i alt 9 praktiserende læger, de kommunale Forebyggelses- og Sundhedstilbud, herunder pårørendevejleder, samt en privat psykolog og en jordemoder. I sundhedshuset åbner den velfærdsteknologiske udstilling, ligesom der er mødefaciliteter, der kan bruges i forbindelse med forskellige arrangementer, herunder videokonsultation på tværs af sektorer. De nye faciliteter giver mulighed for et attraktivt miljø for uddannelseslæger samt øget brug af praksispersonale (fx sygeplejersker) i lægernes praksis. Dette skal være med til at sikre lægedækningen i Slagelse Kommune fremover.

Udvalget blev ved budgetopfølgning 4 i 2020 orienteret om at anlægget på daværende tidspunkt viste et merforbrug på 0,7 mio. kr. pga. en række ekstraudgifter. Ved regnskabsafslutning på udvalgsmøde i marts 2021 blev udvalget orienteret om et forventet merforbrug på 1,5 mio. kr. Merforbruget skyldes primært, at der undervejs i projektet opstod behov for omprojektering i forbindelse med den ene klinik, således at lejemålet levede op til behovet.

I projektet har der været fokus på at overholde tidsplanen og minimere merforbrug.

Lægerne havde opsagt deres eksisterende lejemål og eventuelle forsinkelser har derfor medført risiko for at miste lejere med deraf følgende merudgift til omprojektering til nye lejere. Samtidig vil forsinkelser betyde merudgifter til huslejetab og udgift til ombygning m.m. samt at kommunen ikke overholdt tilskudsbetingelserne fra Sundhedsstyrelsen.

Set i lyset af ovenstående har administrationen vurderet, at projektet ikke kunne tåle en pausering til politisk behandling af en tillægsbevilling til merforbruget uden risiko for at projektet ikke kunne gennemføres. Hvis tidsplanen ikke blev overholdt ville det potentielt medføre en større merudgift end det aktuelle merforbrug.

Anlægsregnskabet viser samlet set et merforbrug på 1.427 mio. kr.

Retligt grundlag

Når anlægsprojektet er afsluttet, skal der umiddelbart efter aflægges et særskilt anlægsregnskab til udvalgets godkendelse. Overstiger de samlede udgifter eller indtægter 2 mio. kr. skal anlægsregnskabet godkendes af Økonomiudvalg og Byråd, jf. Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan vælge at videresende anlægsregnskabet for Sundhedshus i Slagelse By til Økonomiudvalget og Byrådet eller bede om yderligere beskrivelse af, hvordan anlægsrammen er anvendt.

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Forebyggelses- og Seniorudvalget og Økonomiudvalget godkende anlægsregnskab for Sundhedshus i Slagelse by.

Byrådet kan godkende tillægsbevilling vedr. anlægsprojektets underskud jf. økonomiskema.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at Forebyggelses- og Seniorudvalget videresender anlægsregnskabet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Nedenstående økonomiskema viser finansiering ift. det aflagte underskud i projektet

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2021

2022

2023

2024

Bevillingsønske

 

 

 

Drift

 

 

 

 

Anlæg

 

1.427

 

 

 

Afledt drift

 

 

 

 

 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

-1.427 

 

 

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelse- og Seniorudvalget videresender anlægsregnskabet for Sundhedshus i Slagelse By til Økonomiudvalget og Byrådet

2.    at Byrådet på baggrund af indstilling fra Forebyggelses- og Seniorudvalget og Økonomiudvalget godkender anlægsregnskab for Sundhedshus i Slagelse by

3.    at Byrådet godkender tillægsbevilling vedr. anlægsprojektets underskud jf. økonomiskema.

Bilag

330-2021-173085

Bilag 1 - Anlægsregnskab. Sundhedshus. Slagelse By

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

At 1-3 Indstilles til Økonomiudvalgets anbefaling og Byrådets godkendelse.

6. Fremtidig fokus for aktivitetscentrene (B)

6.     Fremtidig fokus for aktivitetscentrene (B)

Sagsnr.: 330-2020-22597                 Dok.nr.: 330-2021-167492          Åbent

Kompetence:

Forebyggelses- og Seniorudvalget.

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget skal beslutte modellen for fremtidig fokus for kommunens Aktivitetscentre på baggrund af drøftelserne fra temamødet den 15. april 2021.

Sagens indhold

Temamødet vedr. Aktivitetscentrenes fremtid er afholdt den 15. april 2021 med interessenter fra politisk niveau, borgerrepræsentanter, brugerråd, frivillige og medarbejdere. I denne sag præsenteres en opsamling af input fra temamødet, samt administrationens opsamlinger fra gruppedrøftelserne. Oplægsholdernes præsentationer findes i Bilag 1, og slutproduktet fra gruppearbejdet findes i Bilag 2.

Sagen er tidligere behandlet på Forebyggelses- og Seniorudvalgsmøder:

1. september 2020 under punkt 2.

1. december 2020 under punkt 7.

6. april 2021 under punkt 3, samt punkt 5.

Overordnede pointer fra oplægsholderne:

Kjeld Møller Pedersen - Et sundhedsøkonomisk perspektiv på ældreområdet:

·       Prognoser viser at andelen af ældre stiger kraftigt, og at Slagelse Kommune skiller sig markant ud sammenlignet med landsgennemsnittet. Udgifter til sundheds-, omsorgs- og plejeydelser stiger sammen med antallet af ældre.

·       Begrebet �Sund Aldring� er vigtig for det enkelte borgers mulighed for at påvirke udviklingen (forbrug af omsorgs-, pleje- og sundhedsydelser). Derfor er det vigtigt medtilgængelige understøttende indsatser målrettet et sundt ældreliv.

·       Løsningen er, at fremtidens social- og sundhedsvæsen udformes jf. pejlemærkerne for �Det nære Sundhedsvæsen�.

·       Fokus skal være på lokale formaliserede samarbejder omkring ældreområdet og de store kronikergrupper med mindre indgribende tilbud, der har fokus på tidlig opsporing, forebyggelse, træning og egenomsorg.

Karsten Vrangbæk - Livsforandringer og social ulighed i seniortilværelsen:

·       Livsforandringer/livsovergange er særlig kritiske for den enkelte borgers evne til at håndtere et sundt og godt ældreliv.

·       Håndteringen af livsovergange �lægger spor� for fremtidig udfordringer for den enkelte, derfor er det vigtigt at Kommunen understøtter disse overgange med relevante tilbud og indsatser.

·       Ulighed og �sociale bias� spiller en rolle for den enkelte borgers ressourcer, modstandsdygtighed og håndteringsevne i overgangen til ældrelivet. Fysisk helbred, økonomi, følelsesmæssig (selvværd) sociale ressourcer har betydning for positiv tilbagetrækning. Ulighed rammer dobbelt fordi det også er �social bias� i nærmeste pårørendes helbred.

·       Mange klarer sig fint (jf. sund aldring), så opfordring til at blande målgrupperne og derved få bragt de borgere, der har ressourcer i spil ift. frivillighed og netværk mv., da det også ser ud til at fremme deres egen positive tilbagetrækning.

·       Opfordring til særlig opmærksomhed på de svækkede målgrupper, enlige og folk med dårligt helbred som har gavn af støtte og forebyggende tiltag. Her er involvering, rådgivning, netværk og sociale relationer vigtige for positiv tilbagetrækning til ældrelivet.

Therese G. Corfix & Jørgen Andersen - Aktivitetscentrene i dag:

·       Aktivitetscentrene er i den politiske prioriteringsramme en �Kan� opgave, som kan prioriteres ift. målgruppens størrelse. Der er en forventning om at prioritering af den svækkede målgruppe har betydning for nedsættelse af mængden af �Skal� opgaver (sundhedsydelser) i organisationen, da de bidrager til �sund aldring�.

·       De forskellige målgrupper stiller forskellige krav, men supplerer hinanden godt. De raske ældre bidrager til Aktivitetscentrenes tilbud via Foreningslivet, men kan ikke håndtere de svækkede borgere selvstændigt uden medarbejdernes involvering, faglig støtte og opsporing. Der er klart fordele ved samskabelse.

·       Den målgruppe der i dag håndteres via Dagcentrene (de mest svækkede ældre), kan ikke håndteres inden for nuværende rammer i Aktivitetscentrene. Der er en forventningen er at erfaringerne med samskabelse kan smitte af på Dagcentrene på sigt, (med øget involvering af foreningslivet i kombination med medarbejderressourcer til pleje og omsorgsopgaver). Hvis Aktivitetscentrenes fremtidige fokus skal involvere denne målgruppe har det betydning for den økonomiske investeringsramme da det vil betyde ændrede krav til fysiske lokaler og medarbejderressourcer.

·       Cafetilbuddene er et godt redskab til at skabe sociale rum, med fokus på fællesskab og sund kost som bidrager til at tiltrække borgere som ellers er isolerede.

Overordnede pointer fra gruppedebatten:

Gruppedebatten blev organiseret ud fra 3 overordnede spørgsmål, der skulle kvalificeres løbende af alle deltagerne:

1.    Målgruppe: Giver det mening at differentiere i målgruppen, og hvordan når aktivitetscentrene målgruppen bedst?

2.    Tilbud: Hvordan skaber man bedst rammerne for et godt ældreliv med sundhed og trivsel i borgerens nærmiljø?

3.    Prioriteringsramme: Hvad er bedst på den lange bane og for samfundsøkonomien ift. den politiske prioriteringsramme, befolkningsudvikling mv.

Overordne budskaber fra gruppedebat*:

1.    Ønsker ift. målgruppe: Man ønsker fortsat fokus på en blandet målgruppe med såvel de raske ældre som svækkede ældre. Målgruppen skal dog være fysisk selvhjulpne, eller kunne indgå i tilbud med let støtte (altså ikke borgere med tilbud i Dagcentre). Man ønsker fortsat at lave aktiv opsporing for at imødekomme den svækkede målgruppe og udfordringer med social ulighed.

2.    Ønsker ift. tilbud: Man ønsker fortsat fokus på samskabelse om tilbud med aktiv involvering af foreningslivet i opgavevaretagelsen. Der skal være fokus på nye aktiviteter i borgernes nærmiljø, hvor medarbejderne kan være med til at initiere nye borgernære tilbud (uden for aktivitetscentrene), indtil disse kan varetages i foreningsregi. Der er ønske om at søge fondsmidler til understøttelse af dette. Aktivitetscentrene skal bidrage til at gå i dialog med relevante aktører om at skabe tilbud i borgernes nærmiljø.

3.    Prioriteringsramme: Det er relevant at prioritere den svækkede målgruppe, men samtidig også skabe rammer hvor det er attraktivt for den raske målgruppe. Der er forslag om at bedre mulighed for transport til aktiviteter. Aktivitetscentrene bør fysisk indrettes så de er handicapvenlige, men den meget svækkede målgruppe forventes ikke at kunne rummes i Aktivitetscentrenes nuværende ramme. 

*De overordnede budskaber er formuleret ud fra bilag 2, og der er derfor enkelte udsagn som ikke fremgår:

Retligt grundlag

Servicelovens §79

Handlemuligheder

A)   Forebyggelses- og Seniorudvalget kan beslutte Aktivitetscentre fremtidige fokus jf. de 3 modeller der blev præsenteret på temadagen.

Model 1: Aktivitetscentrene fortsætter aktiviteter inde på aktivitetscentrene uden at øge aktiviteter i borgernes nærmiljø gennem opsporing samskabelse med lokale aktører.

Model 2: Aktivitetscentrene fortsætter nuværende aktiviteter inde på aktivitetscentrene og øger samtidig aktiviteter i borgernes nærmiljø gennem samskabelse med lokale aktører, med fokus på opsporing af udsatte målgrupper.

Model 3: Aktivitetscentrene fortsætter nuværende aktiviteter inde på aktivitetscentrene og øger samtidig aktiviteter i borgernes nærmiljø gennem samskabelse med lokale aktører. Desuden prioriteres den svækkede målgruppe som i dag ikke selvstændigt kan transportere sig ind på aktivitetscentrene eller andre tilbud i nærmiljøet.

Vurdering

I forhold til temamødets drøftelse af aktivitetscentrenes primære målgruppe vurderer administrationen, at model 2 giver bedst synergieffekt ved fokus på såvel raske som mere svækket målgruppe.

Administrationen vurderer ift. Aktivitetscentrenes fremtidige indsatser, at der fortsat er stort potentiale for at indgå samarbejde med foreninger, hvorfor model 2 med fordel kan gøres permanent efter 2021. COVID-19 situationen har haft stor indflydelse for Aktivitetscentrenes virke, hvorfor der fortsat vurderes stort potentiale for udvikling af denne model.

I forhold til den politiske prioriteringsramme ser administrationen Aktivitetscentrenes virke som en vigtig løsning til fremtidens udfordringer med udsigten til flere lovbundne �skal� opgaver der medfører øget udgifter til sundheds-, omsorgs- og plejeydelser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Model 1: Kan håndteres inden for aktivitetscentrenes nuværende økonomi.

Model 2: En fuld implementering af opsporingsdel og aktivitetsdel. Denne model er for nuværende finansieret via 0,7 % effektiviserings puljen, og skal derfor evalueres årligt. Hvis modellen skal gøres permanent kan det gøres via en af 4 følgende valg:

·       Omprioritering i Kan/Skal kataloget jf. budget 2022-2025

·       Via ekstrabevilling i budgetforhandlinger

·       Værdighedsmidler

·       Fortsat 0,7 % effektiviseringer som evalueres årligt

Model 3: Det vil kræve betydelig ekstrabevilling, da den involverer ændringer af aktivitetscentrenes nuværende fysiske rammer og personalesammensætning, idet den svækkede målgruppe skal støttes i såvel aktiviteter som omsorgsopgaver i forbindelse med aktivitetsdeltagelse. Det vil kræve en mere omfattende analyse før denne model kan prissættes, og det vil derfor først igangsættes hvis udvalget finder det relevant.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at  Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter model 2 som ramme for aktivitetscentrenes fremtidige fokus.

2.    at  Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter, om sagen skal til høring i Ældrerådet.

Bilag

330-2021-191698

Bilag 1 - Oplægsholdernes præsentationer

330-2021-191703

Bilag 2 - Referat af gruppedrøftelser

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

At 1 - Principgodkendt.

At 2 - Godkendt.

Udvalget ønsker ikke at træffe beslutning om økonomien på nuværende tidspunkt, men afventer sag til behandling vedr. dette.

(V) og Ann Sibbern (Udenfor Parti) bemærker, at man i langt højere grad skal samarbejde med foreninger og aftenskoler, som arrangører og udførere af aktiviteterne i aktivitetscentrene og i lokalområderne.

(V) og Ann Sibbern (Udenfor Parti) ønsker et oplæg fra forvaltningen i forhold til, hvordan økonomien herefter vil kunne hænge sammen.

Man bør ligeledes have fokus på målgruppen, den svækkede målgruppe, som ikke umiddelbart kan transportere sig selv og herved har begrænsede muligheder generelt for at deltage også i nærmiljøet.

De ekstra udgifter forbundet med model 2 eller model 3, bør som udgangspunkt ske indenfor eksisterende ramme af aktivitetscentrene eller fremsendes de kommende budgetforhandlinger.

7. Kriterier for tildeling af lokal forebyggelsespulje (B)

7.     Kriterier for tildeling af lokal forebyggelsespulje (B)

Sagsnr.: 330-2020-118201               Dok.nr.: 330-2021-122645          Åbent

Kompetence:

Forebyggelses- og Seniorudvalget.

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget skal beslutte kriterier for tildeling af lokal forebyggelsespulje i 2021.

Sagens indhold

I Budgetaftalen 2019-2022 punkt 19 er det aftalt, at der afsættes 1 mio. kr. til en generel forebyggelsespulje i 2020-2022. Forebyggelses- og Seniorudvalget besluttede på mødet den 3. november 2020, at midlerne for 2021 skulle fordeles på en lokal ansøgningspulje til sundhedsfremmende og forebyggende tiltag (200.000 kr.) samt til forbedring af Sundhedsprofilen for Slagelse Kommune (800.000 kr.).

Den lokale forebyggelsespulje i 2020

I 2020 besluttede udvalget at fordele de 200.000 kr. i puljen til otte ud af i alt 38 ansøgninger. Der blev prioriteret indsatser for udsatte borgere, der faldt inden for temaerne i Sundhedspolitikken, dvs. trivsel, bevægelse, tobak, alkohol, misbrug eller kost. Der var ikke på forhånd vedtaget politisk fastsatte kriterier for tildeling ved udmøntningen i 2020. I år foreslår administrationen, at der på forhånd besluttes en række kriterier for tildelingen af puljen.

Forslag til kriterier for tildeling af midler i puljen til forebyggende og trivselsfremmende aktiviteter og indsatser i 2021 (den lokale forebyggelsespulje)

Administrationen har opstillet følgende forslag til kriterier:

·       Indsatsen/aktiviteten skal falde indenfor temaerne til forbedring af Sundhedsprofilen; overvægt, bevægelse, mental sundhed, tobak og rusmidler samt kroniske sygdomme

·       Det er en fordel, hvis indsatsen/aktiviteten har et nytænkede perspektiv, som kan fremme sundheden for enten borgere eller medarbejdere

·       Det er en fordel, hvis der i indsatsen/aktiviteten er tænkt på tværfagligt samarbejde, herunder samarbejde med forskellige aktører, fagpersoner eller organisationer.

Puljen kan søges af foreninger, organisationer, private virksomheder, afdelinger i Slagelse Kommune og lignende til aktiviteter med et sundhedsfremmende eller forebyggende perspektiv.

Med sundhedsfremmende og forebyggende tiltag menes aktiviteter eller indsatser, som fremmer den enkeltes sundhed, men også folkesundheden generelt samt forhindrer udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker. Tilskuddet kan bruges til indsatser for borgere og/eller medarbejdere i Slagelse Kommune og dermed ikke til indsatser for enkeltpersoner.

Administrationen foreslår desuden, at puljen fordeles på indsatser mellem 5.000 kr. og 50.000 kr. Puljen udloves henover sommeren, hvorefter Forebyggelses- og Seniorudvalget vil blive præsenteret for indkomne ansøgninger samt administrationens forslag til fordeling af midler i efteråret 2021.

Retligt grundlag

Budgetaftale 2019-2022.

Handlemuligheder

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan godkende administrationens forslag, som det foreligger, eller komme med ændringer til kriterierne for tildeling af midler i den lokale forebyggelsespulje.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at kriterierne for tildeling af midler til den lokale forebyggelsespulje vil bidrage til et generelt løft af Sundhedsprofilen gennem lokale initiativer med fokus på overvægt, bevægelse, mental sundhed, tobak og rusmidler samt kronisk sygdom.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ved udvalgsmødet den 3. november 2020 under punkt 5 er der afsat 200.000 kr. til en lokal forebyggelsespulje i 2021. De er afsat fra den generelle forebyggelsespulje på i alt 1 mio. kr. i 2021, jævnfør budgetaften 2019-2022.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget godkender administrationens forslag til kriterier for tildeling af midler fra den lokale forebyggelsespulje i 2021.

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

Godkendt.

8. Genoptagelse - Model for ældres indkøbsvaner af dagligvarer i landdistrikterne (B)

8.     Genoptagelse - Model for ældres indkøbsvaner af dagligvarer i landdistrikterne (B)

Sagsnr.: 330-2021-20469                 Dok.nr.: 330-2021-155367          Åbent

Kompetence:

Forebyggelses- og Seniorudvalget

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan beslutte model for ældres indkøbsvaner efter høring i Ældrerådet.

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan beslutte, at sende sagen i høring i Handicaprådet, som foreslået af Ældrerådet.

Sagens indhold

I Budgetaftalen 2021 pkt. IX er der afsat 0,5 mio. kr. pr. år til forsøgsordninger med hjælp til ældres indkøb af dagligvarer i landdistrikterne.

Administrationen har foreslået følgende kriterier for at komme med i ordningen:

-      Borgeren skal være over 60 år.

-      Borgeren skal ikke kunne transportere sig selv til nærmeste dagligvarebutik eller have en samboende, der kan

-      Borgeren skal ikke være visiteret til vareudbringning efter Serviceloven §83.

På udvalgsmøde den 6. april 2021 pkt. 9 blev udvalget præsenteret for følgende modeller til forsøgsordninger med ældres indkøb:

Model A

Information om de nuværende indkøbsordninger med vareudbringning til ældre over 60 år i landdistrikterne. Der udarbejdes en folder, som omdeles.

Model B

Forsøgsordning med afhentning af borgere i eget hjem via Flextur.

Model C

Forsøgsordning med afhentning af borgere i eget hjem via dagligvarebutikken/købmanden.

Model D

Hjælp til at komme i gang med web-bestilling i borges eget hjem eller virtuelt.

Model E

Indkøbsordning, hvor frivillige køber dagligvarer ind til borgere.

Udvalget besluttede at sende de opstillede modeller i høring i Ældrerådet, og at administrationen skulle arbejde videre med en forsøgsordning, hvor frivillige køber dagligvarer ind til borgerne (Model E). Samtidig ønskede udvalget en sag til junimødet med model E og Ældrerådets forslag og input, som er givet i høringssvaret.

Ældrerådets høringssvar

Ældrerådet har fremsendt deres høringssvar (bilag 1 og 2), hvor de blandt andet påpeger:

·       at der kan være udfordringer med opgaver, der udelukkende er baseret på frivillig arbejdskraft

·       at et samarbejde med Intervare A/S bør undersøges

·       at Ældrerådet ønsker en kombination af model D (online bestilling) og E (indkøbsordning, hvor frivillige køber dagligvarer ind til borgere), evt. i et samarbejde med Frivilligcentret

·       at model B (tilskud til flexture) også bør overvejes som forsøgsordning.

Samarbejde med frivillige

Administrationen har undersøgt andre kommuners erfaringer med ordninger, hvor frivillige hjælper ældre borgere med indkøb.

Sorø Kommune har gennem mange år haft en ordning, som fungerede godt. Ordningen ophørte på grund af tvivl om, hvorvidt GDPR-reglerne (persondataforordningen) kunne overholdes. Administrationen har efterfølgende undersøgt GDPR-reglerne, og det er lovligt at give personfølsomme oplysninger videre, når blot borgeren oplyses om det.

Næstved Kommune har haft et frivilligt indkøbskorps, som lukkede for ca. 4 år siden, da der ikke var nok frivillige. Ordningen var blandt andet en succes, fordi de frivillige frit kunne vælge, hvilken dagligvarebutik brugeren ønskede at få handlet ind hos. Ulempen er, at det kræver, at de frivillige tager imod kontanter, hvilket de frivillige i dag helst ikke vil. Køb på konto vil derfor være en forudsætning, og det vil udelukke de lokale lavpriskæder, da de typisk ikke tilbyder køb på konto. En del brugere af ordningen har efterfølgende taget kontakt til butikker, der bringer varer ud.

Administrationen har desuden været i kontakt med Røde Kors. Foreningen er interesseret i at mødes og drøfte opgaven yderligere. Røde Kors har i forvejen projektet Parat, hvor frivillige løser forskellige opgaver for personer, der står i en sårbar situation eller har et akut behov, men mangler et netværk tæt på. Det kan være opgaver som at købe ind, hente medicin eller lufte hund. Siden marts 2020 har 86 borgere og 122 frivillige i Slagelse Kommune deltaget i Parat. Røde Kors har erfaring med at passe på personfølsomme oplysninger, blandt andet gennem projekter som Vågetjenesten, telefonkæder og besøgsvenner. Administrationen har også været i dialog med Ældre Sagen. Ældre Sagen har behandlet ideen med at hjælpe ældre borgere med indkøb på et fælles møde. Ældre Sagen er kommet frem til at de pt ikke er klar til at påtage sig denne vigtige opgave.

Administrationen har ligeledes kontaktet Frivilligcentret. Frivilligcentrets opgave er at støtte, synliggøre, udvikle og fremme frivilligheden og foreningslivet lokalt. Frivilligcenteret oplyser, at de ikke har ressourcer til at drive en ordning, hvor frivillige køber dagligvarer ind til borgere.

Samarbejde med Intervare A/S

Intervare A/S er et supermarked, der har specialiseret sig i at levere dagligvarer til borgere, der har brug for hjælp til indkøb. Slagelse Kommune har en tilsvarende ordning med Min Købmand. Tilbuddet er kun til borgere, der er visiteret til indkøbshjælp efter servicelovens §83. Det er derfor ikke relevant i forhold til målgruppen i denne sag.

Forslag til forsøgsordning til ældres indkøb

På baggrund af Ældrerådets høringssvar, har administrationen opstillet et forslag til en forsøgsordning med ældres indkøb, hvor Model E, Model B og Model D kombineres:

Model E – Frivillige hjælper ældre borgere med indkøb

Der afsættes 100.000 kr., der dækker udgifter til brændstof hos de frivillige.

Model B – Flextur til indkøb

Der afsættes 100.000 kr. En flextur under 10 km koster aktuelt 36-48 kr. pr. tur afhængig af startsted. Det svarer til, at omkring 26 borgere kan køre en tur en gang om ugen i et år, så længe turen er under 10 km.

Model D – Hjælp til online bestilling af dagligvarer

Der afsættes 300.000 kr., som dækker udgifter til løn og brændstof. Den medarbejder, der hjælper med online bestilling, skal samtidig have ansvaret for at koordinere alle tre ordninger.

Retligt grundlag

Budgetaftale 2021-24.

Handlemuligheder

Udvalget kan godkende forslaget om en forsøgsordning, der kombinerer model E, B og D, som det foreligger, eller komme med forslag til ændringer.

Udvalget kan beslutte at sende sagen i høring i Handicaprådet, som foreslået af Ældrerådet.

Vurdering

Administrationen vurderer, at en kombination af de tre modeller (Model E, B og D) giver mulighed for at afprøve forskellige forsøgsordninger og se hvilke ordninger, der fungerer godt. Samtidig giver kombinationen af ordningerne mulighed for at imødese forskellige behov hos borgerne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget godkender en kombination af model E, B og D som forsøgsordning med ældres indkøbsvaner.

2.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget sender sagen i høring i Handicaprådet.

Bilag

330-2021-155944

Bilag 1 - Høringssvar

330-2021-155946

Bilag 2 - Artikel i Sjællandske den 15.9.2020

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

Sagen udsættes.

9. Lokaler til hjemmeplejegrupper (B)

9.     Lokaler til hjemmeplejegrupper (B)

Sagsnr.: 330-2020-29711                 Dok.nr.: 330-2021-178904          Åbent

Kompetence:

Forebyggelses- og Seniorudvalget.

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget skal beslutte, om de, til Byrådets Budgetforhandlinger for 2022, vil fremsende anlægsønske på ombygning eller nybygning af lokaler til samling af hjemmeplejens medarbejdere i landområderne.

Sagens indhold

Hjemmeplejen er organiseret i 11 områder. De fleste steder har hjemmeplejen fælles lodder; Dalmose, Vemmelev og Stillinge har imidlertid lokaler hver for sig.

Der er et stort behov for, at hjemmeplejens 3 landområder får fælles lokaler. Der er imidlertid ikke plads til at samle alle medarbejdere i de 3 landområder i nogle af de nuværende lokaler, og der er ikke mulighed for tilbygning på de nuværende placeringer.

Årsagen til, og argumentationen for, at der er behov for at samle hjemmeplejens 3 landområder i samme fysiske bygninger er flere:

-      Aktuelt er der massive pladsudfordringer primært i hjemmeplejens landområde Boeslunde, som har lokaler i Vemmelev. Lokalerne er meget små og kan ikke forsvarligt rumme det aktuelle antal medarbejdere. Pladsen til omklædning samt depotfaciliteterne er begrænsede. Derudover er der et fælles kontor til alle funktioner: Medarbejdernes dokumentation, møder, leder og planlægger. Derudover er parkeringsforholdene begrænsede – ofte optager hjemmeplejens biler parkeringspladser, som er beboernes, hvilket ikke er holdbart. Der er ingen mulighed for udvidelser i tilknytning til eksisterende bygninger og der er ikke plads til udvidelse af parkeringspladser.

-      Udviklingen i antal borgere der modtager hjemmepleje er stigende og vil fortsætte stigningen de kommende år jf. befolkningsprognoser mm. Det betyder, at der vil blive behov for flere medarbejdere og dermed med plads i fælleslokaler ifm. møder, undervisning, frokost mm.

-      Erfaringer fra resten af hjemmeplejen viser, at der er optimerings- og effektiviseringsfordele, når to eller flere hjemmeplejeområder har lokaler samme sted.

-      Øgede muligheder for, at sikre nærværende ledelse i alle vagtlag samt tilstedeværelse/overlapning ved ferie, sygdom mm. hos planlæggere. Der er samtidig mulighed for, at dele fagfunktioner samt sparring områderne imellem.

-      Bedre muligheder for at koordinere ruter, fleksibilitet øges og ikke mindst varetagelse af delegerede opgaver mellem områderne. Der skabes bedre vilkår for arbejdsfællesskaber tværfagligt, da fagpersoner fra andre enheder ofte naturligt kommer i husene, og også skal køre til færre steder.  I de større huse har koordinering og tværfagligt samarbejde bedre vilkår.

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn beskriver, at inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have givet en anlægsbevilling.

Byrådet skal i forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling forelægges en beskrivelse af formålet, projektforudsætninger, samt de økonomiske forhold i anlægsprojektet

Handlemuligheder

Center for Sundhed og Ældre har bedt Kommunale Ejendomme om, at kigge på alternativer til fremtidig samlet placering af de 3 hjemmeplejegrupper i landområderne. Der er fremkommet følgende forslag:

A.    Forebyggelses- og Seniorudvalget kan fremsætte anlægsønske til budgetforhandlingerne for 2022 med forslag om, at samle de 3 hjemmeplejegrupper Dalmose, Boeslunde og Stillinge i lokaler på Plejecentret Bjergbyparken.

Det forudsætter en ombygning samt nyt tag på den pt. ubenyttede fløj. Derudover skal anlægges flere parkeringspladser. .

Det skal bemærkes, at Byrådet i budgetaftalen for 2020 besluttede at nedrive denne ubenyttede fløj på Bjergbyparken, for derved at spare huslejetab. Der er afsat budget på 5 mio. kr. til nedrivningen. Denne bevilling kan i stedet anvendes som delvis finansiering af ombygningen. En ombygning vil kunne løse lokaleudfordringerne i hjemmeplejen. Ombygningen er estimeret til at koste 14,6 mio. kr., derfra kan trækkes de 5 mio. kr. som er afsat til nedrivning, hvorefter der er behov for anlægsbevilling på 9,6 mio. kr. Den løbende drift og vedligeholdelse af lokalerne vil være 0,215 mio. kr. årligt. Der vil ikke være en egentligt husleje, da det er kommunale bygninger. I bilag 1 er dette scenarie beskrevet og i bilag 2 ses tegning.

B.    Forebyggelses- og Seniorudvalget kan fremsætte anlægsønske til budgetforhandlingerne for 2022 med forslag om, at købe grund og bygge nye lokaler til samling af de 3 hjemmeplejegrupper; Dalmose, Boeslunde og Stillinge. Dette scenarie estimeres at ville koste ca. 20 mio. kr. og er under forudsætning af, at der kan findes egnet grund. Det skal supplerende bemærkes, at der ikke findes egnede eksisterende bygninger i landområderne som kunne ombygges og anvendes til dette formål.

Ved dette scenarie fastholdes Byrådets beslutning om, at nedrive den gamle utidssvarende ubenyttede bygningsmasse på Bjergbyparken.

C.    Forebyggelses- og Seniorudvalget kan beslutte, anden mulighed for samling af de 3 land grupper i hjemmeplejen.

D.   Forebyggelses- og Seniorudvalget kan beslutte, at de 3 hjemmeplejegrupper i landområderne ikke flyttes til fælles lokaler.

Vurdering

Administrationen vurderer, at scenarie A vil være en hensigtsmæssig løsning på hjemmeplejens lokaleudfordringer. Dette scenarie vil samtidig løse udfordringerne med den ubenyttede fløj på Bjergbyparken. Derudover må det antages, at dette scenarie vil kunne gennemføres hurtigere end alternativer. Det skal hertil bemærkes, at der er tale om en meget uholdbar pladssituation, som kan medføre påbud fra arbejdstilsynet, hvis der ikke findes en løsning.

Det skal bemærkes, at der til budgetforhandlingerne for 2021, var fremsat ønske om fælles lokaler til hjemmeplejens landgrupper, hvilket ikke blev prioriteret.

De omhandlende hjemmeplejegrupper har pt. lokalerne på Borgergade i Vemmelev og på Atkærcentret i Dalmose. Lokalerne på Borgergade i Vemmelev er kommunalt ejede, hvorefter der pt. ikke er huslejeudgift. Der vil skulle findes anden anvendelsesformål til disse lokaler. Lokalerne på Atkærcentret i Dalmose er lejede og vil kunne opsiges. Der betales pt. årligt ca. 1,9 mio. kr. i husleje for de ubenyttede tidligere plejeboliger i Bjergbyparken. Denne udgift vil ophøre, når den en fløj nedrives og den anden benyttes til hjemmeplejen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Anlægsbevillingens størrelse afhænger af hvilket scenarie der vælges.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter at fremsende scenarie A som budgetønske til 2022, omfattende anlægsbevilling på 9,6 mio. kr. samt driftsbevilling på 0,215 mio. kr. årligt fra 2023.

Bilag

330-2021-181863

Bilag 1 - Ombygning af fløj på Bjergbyparken til lokaler for hjemmeplejen

330-2021-180860

Bilag 2 - Skitse scenarie 2

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

Udvalget sendte sagen tilbage til administrationen for yderligere beregning af alternative løsninger for lokaler til medarbejdere i nærmiljøet. Sagen skal beskrive fordele og ulemper ved de forskellige løsningsforslag.

Udvalget ønsker en opfølgning på, hvornår det forventes at den ældste del af Bjergbyparken nedrives.

10. Status på afprøvning af skærmbesøg i hjemmeplejen (O)

10.   Status på afprøvning af skærmbesøg i hjemmeplejen (O)

Sagsnr.: 330-2020-29648                 Dok.nr.: 330-2021-157828          Åbent

Kompetence:

Forebyggelses- og Seniorudvalget

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget orienteres om afprøvning af skærmbesøg i hjemmeplejen.

Sagens indhold

I perioden fra 3. november 2020 til og med 31. maj 2021 har der været afprøvet skærmbesøg, som metode til at levere hjemmeplejeydelser i hjemmeplejen i område Halskovvej i Korsør. Forløbet har fungeret som pilotprojekt, og formålet har været at give Slagelse Kommune erfaring med brug af skærmbesøg i hjemmeplejen.

Hvad er et skærmbesøg?

Et skærmbesøg er et opkald fra hjemmeplejen via en app på en tablet. Borger ringes op via tablet og trykker besvar, hvorefter der er forbindelse til hjemmeplejen via lyd og billede. Opkald er aftalt på forhånd og foretages af en medarbejder, der kender borgeren. Opkaldet er en erstatning for et fysisk besøg i hjemmet og kan dreje sig om fx støtte til indtagelse af medicin, guidning til at smøre mad og indtage væske eller psykisk støtte til struktur af dagen. Borgeren modtager sine andre besøg af hjemmeplejen i hjemmet som vanligt. Typisk tager et opkald ca. 3 min. Det kan foretages både i dag- og i aftenvagt.

Hvem er målgruppen for skærmbesøg?

Skærmbesøg tilbydes til de borgere i hjemmeplejegruppen, der ønsker at afprøve dette, og hvor hjemmeplejen vurderer, at det er fagligt forsvarligt.

Hvad kan skærmbesøg også bruges til?

Skærmbesøg kan også bruges tværfagligt. Hjemmeplejens nærmeste samarbejdspartnere som fx sygeplejersker og terapeuter bliver oplært i brug af skærmbesøg og kan kontaktes af hjemmeplejen til faglig sparring via skærmen ude ved en borger (efter samtykke fra borger). Dette kan kvalificere den faglige vurdering ude hos borgeren, hvilket kan medføre større tryghed hos borger, ligesom det måske kan sparre nogle ekstra besøg. Borgere som modtager skærmbesøg har desuden mulighed for at bruge skærmen til opkald fra pårørende, som gratis kan benytte app’en til opkald til den pårørende. Dette tilbud kan være med til at forebygge følelsen af ensomhed.

Evaluering af pilotprojektet i området Halsskovvej i Korsør

Slagelse Kommune har samarbejdet med en sygeplejestuderende fra Absalon, som har evalueret oplevelsen af at benytte skærmbesøg hos borgere, medarbejdere, pårørende og leder.

Medarbejderne er blevet tilsendt et spørgeskema og efterfølgende deltaget i et fokusgruppeinterview. Borgere, pårørende og leder er blevet interviewet ud fra nogle forberedte spørgsmål.

Dataindsamlingen foregik i februar til marts 2021. Samlet er der foretaget interview af seks borgere og en pårørende. Derudover besvarede 14 medarbejdere spørgeskemaet og fem deltog i fokusgruppeinterviewet. Interviewet med den pårørende er ikke medtaget i evalueringen, da besvarelsen ikke kan anonymiseres.

Hvad er resultaterne?

Covid-19 situationen har kompliceret implementeringen af skærmbesøg, fordi det ikke har været muligt at samle medarbejderne til oplæring og supervision i det ønskede omfang. Desuden har lederen af hjemmeplejegruppen været nødsaget til at prioritere andre og mere akutte opgaver fremfor fokus på skærmbesøg. Først i marts/april blev det muligt at sætte større fokus på skærmbesøg igen. Det har medført, at der pt. er 18 borgere, som dagligt modtager skærmbesøg. Derudover kommer der løbende nye borgere, som bliver tilbudt at afprøve det.

Sammenfatning af tilbagemeldinger:

Borgerne fortæller, at de er glade for deres skærmbesøg, fordi de oplever at skærmbesøg generelt giver dem mere frihed og selvstændighed, og de ønsker derfor ikke at erstatte deres skærmbesøg med fysiske besøg. Flere borgere har efterfølgende bedt om at få omlagt flere af deres fysiske besøg til skærmbesøg.

Flertallet af medarbejderne er positive for indførslen af skærmbesøg som en del af den daglige opgaveløsning.

Medarbejderne har blandt andet udtrykt følgende fordele:

·       Borgerne kan eksempelvis selv tage piller og føler sig mere selvstændige og mere selvhjulpne

·       Inaktive borgere bliver mere motiverede for at blive selvhjulpne og selvstændige

·       Personalet sparer tid og køretur

·       Borgere med psykiske udfordringer, som ikke vil lukke plejen ind, er glade for besøgene.

·       Borgerne har mere frihed

·       Nemmere at rykke besøg, så det passer borgerne bedst

·       Jeg er mere nærværende og mindre stresset

·       Borgeren kan se én og derved stadig få følelsen af nærvær.

Medarbejdere har blandt andet udtrykt følgende ulemper:

·       Fungerer ikke altid så godt til borgere med demens eller dem, som ikke kan bruge en mobiltelefon

·       Teknikken kan godt drille engang imellem

·       Jeg kan ikke gøre det samme, som hvis jeg var der fysisk.

Evaluering fra lederen af hjemmeplejegruppen:

Der er mange muligheder i brugen af skærmbesøg; borgeren oplever færre kommunale besøg i hjemmet, hvilket flere borgere er glade for – samtidig sparer det personalet tid på landevejen, og det giver mulighed for at levere hjemmeplejeydelsen lidt kreativt – som fx at personalet laver et opkald med julebelysningen eller Storebæltsbroen i baggrunden, hvilket kan have stor værdi for en borger, som sjældent kommer ud af eget hjem.

Den videre plan

Hjemmeplejeområdet Halsskovvej fortsætter med at tilbyde skærmbesøg foreløbig i 2021.

Udvalget får en beslutningssag på mødet i august i forhold til eventuel videre implementering i flere områder og finansiering heraf.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Forebyggelses- og Seniorudvalget tager sagen til orientering.

Vurdering

Administrationen vurderer, at skærmbesøg støtter op om rehabilitering som metodisk tilgang til levering af hjemmeplejeydelser. Administrationen vurderer derfor, at skærmbesøg i hjemmeplejen har potentiale til at udbredes til flere områder i hjemmeplejen. Der vurderes at være positive gevinster for både borgerne og for kommunens ansatte. Administrationen vurderer, at de positive gevinster forudsætter en trinvis og håndholdt implementeringsindsats, hvor de nye arbejdsgange igangsættes, fastholdes og finpudses over tid.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Den økonomiske udgift til implementering og drift af skærmbesøg for nuværende hjemmeplejeområde for resten af året beløber sig til 106.000 kr. Udgiften afholdes af velfærdsteknologisk enhed. Udgiften omfatter omkostninger til leverandørerne af skærmløsningen, herunder abonnementer, softwarelicens og hardware-support m.m. Udgiften omfatter ikke udgifter til intern implementering og support.

Hvis skærmbesøg skal implementeres i alle hjemmeplejeområder, vil den samlede udgift overstige udbudsgrænsen, og der skal laves en udbudsrunde i forhold til SKI-aftale.

Der forventes ikke en økonomisk gevinst af skærmbesøg.  

Tværgående konsekvenser

Erfaringerne fra implementering af skærmbesøg i andre kommuner viser, at skærmbesøg har potentiale til at kunne udbredes til serviceydelser på Handicap- og Psykiatriområdet.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget tager sagen til orientering.

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

At 1 - Taget til orientering.

11. Kommunale og risikobaserede tilsyn ved plejecentre 2020 (O)

11.   Kommunale og risikobaserede tilsyn ved plejecentre 2020 (O)

Sagsnr.: 330-2021-32993                 Dok.nr.: 330-2021-160699          Åbent

Kompetence:

Forebyggelses- og Seniorudvalget.

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget orienteres om de kommunale tilsyn og de risikobaserede tilsyn på plejecentre i 2020.

Sagens indhold

Det kommunale tilsyn

Kommunalbestyrelsen skal som led i tilsynsforpligtelsen minimum én gang årligt sørge for at få gennemført uanmeldte tilsynsbesøg på plejecentrene. Tilsynene er dog i 2020 overvejende foretaget som anmeldte tilsyn i respekt for besøgsbegrænsninger i forhold til COVID-19.

Tilsynsbesøget må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området. I Slagelse Kommune varetages tilsynet af firmaet L Consulent, som har udarbejdet detaljerede tilsynsrapporter til det enkelte plejecenter samt en samlet årsrapport. Den samlede årsrapport 2020 ses i bilag 1.

Tilsynet vurderer, at:

·       Alle plejecentre leverer generelt en god pleje og omsorg for beboerne. Der tilstræbes at skabe en dagligdag for beboerne med meningsfuldhed, tryghed og værdighed.

·       Ved indflytning til plejecentre sikres konsekvent dialog gennem afvikling af indflytningssamtaler.

·       Det tilstræbes, at beboerne sikres mulighed for selvbestemmelse, medinddragelse og indflydelse. Indflydelse på eget liv vurderes tilgodeset ved, at beboernes behov i praksis er i centrum i forbindelse med omsorg og pleje samt i tilbud om aktiviteter.

·       Interviews fra pårørende bekræfter, at beboernes udtryk for vilje om muligt respekteres, og de interviewede oplever, at hjælp, omsorg og pleje tilrettelægges og ydes ud fra beboernes særlige behov.

·       Der er fokus på værdier, og at plejecentrene arbejder med disse ud fra den foreliggende samlede kvalitetsstandard på området.

·       Nogle pårørende oplever udfordret dialog, kontinuitet og skabelse af værdighed i perioder med mange afløsere.

·       Der i dagligdagen sker en individuel og dokumenteret inddragelse af alle beboere og deres pårørende, samt at beboeren sikres den nødvendige retssikkerhed.

·       Anvisning og vejledning i sundhedsloven vurderes fortsat at være det bærende fundament for sundhedsindsatsen, og der genfindes systematik med afsæt i denne lovgivning.

·       Beboersammensætningen præges fortsat i høj grad af beboere med væsentlige kognitive udfordringer, primært demens.

·       Der vurderes generelt opmærksomhed på at sikre beboernes mulighed for at vedligeholde relationer, kommunikere og have dialog, også hvor der ikke er sprog, eller der er væsentlige kognitive udfordringer. De pårørende bekræfter generelt et indtryk af, at der i dagligdagen sikres alle kontakt tilpasset den enkeltes evner og behov.

·       Gennemgang af dokumentation vurderes at give et godt billede af indsatsen for trivsel og livskvalitet samt indholdet i sundhedsfaglige, pædagogiske og retssikkerhedsmæssige indsatser i form af generelle instrukser og vejledninger.

·       Der sikres tværfaglig tilgang til den enkelte beboer gennem inddragelse af relevante samarbejdspartnere, herunder eksempelvis aktivitetsmedarbejdere, fysio- og ergoterapeuter samt frivillige.

·       Ved alle plejecentrene er der opmærksomhed på sundhedsfaglige aspekter omkring kost og ernæring for beboerne. Der er en god praksis for afvikling af måltider, som støtter op omkring vedligeholdelse af praktiske og sociale færdigheder samt understøtter fællesskabet.

·       Håndtering ved magtanvendelser finder sted på betryggende vis.

·       Der er tilstedeværelse af kompetente ledelser, og der er ligeledes fokus på tilstedeværelse af relevante medarbejderkompetencer samt behov for kompetenceudvikling. Interview med beboere og pårørende tyder på tilfredshed med tilstedeværende kompetencer, særligt hos de lokale faste medarbejdere.

·       Interviews med beboere og pårørende samt oplysninger fra ledelse og medarbejdere giver indtryk af, at generelt alle plejecentrene forsøger at skabe aktivitet og meningsfuld livskvalitet for beboerne i dagligdagen.

·       Overordnet er alle plejecentres fysiske rammer egnede til at kunne levere pleje og omsorg til beboergruppen.

Tilsynet anbefaler bl.a., at der skal være særligt fokus på:

·       Visitation og information – et tydeligere billede af muligheder på kommunens hjemmeside for livskvalitet for især de kognitive svageste. Fire plejecentre er anbefalet at tydeliggøre indsatser for livskvalitet, tryghed og nærvær for de kognitivt svageste.

·       Værdig fremtræden – hos mange pårørende er der tilfredshed med plejecentrenes understøttelse af især kognitivt svages muligheder for værdig fremtræden gennem fx rent tøj, tandpleje, negle, hår og kropslugt. Ved ca. halvdelen af plejecentrene giver enkelte pårørende dog udtryk for, at der i enkeltstående tilfælde savnes fokus på værdig fremtræden og dialog om dette. Det bør derfor overvejes ved flere plejecentre, hvordan man styrker dialog med de nærmeste pårørende vedrørende dette.

Der er ved det kommunale tilsyn ikke identificeret forhold, der kræver her og nu handlinger. Med udgangspunkt i de lokale tilsyn følger den enkelte plejecenterleder op på anbefalingerne i tilsynene og iværksætter eventuelle handlinger. Plejecenterlederen orienterer medarbejdere og bruger-pårørende råd samt sikrer, at tilsynsrapporten er tilgængelig på plejecentrets hjemmeside.

Det risikobaserede tilsyn

Styrelsen for Patientsikkerhed skal som en af sine hovedopgaver føre tilsyn på udvalgte behandlingssteder i både det offentlige og private sundhedsvæsen. Tilsynene skal bruges til læring og udvikling både for tilsynet selv, men også lokalt. Erfaringsmæssigt viser tilsynene, at de samme problemer går igen på flere behandlingssteder rundt om i landet.

Styrelsen for Patientsikkerhed kategoriserer deres tilsyn på denne måde:

·       Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden

·       Mindre problemer af betydning for patientsikkerheden

·       Større problemer af betydning for Patientsikkerheden

·       Kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden.

Tilsyn på ældre- og sundhedsområdet i 2020

I 2020 har Styrelsen for Patientsikkerhed foretaget to planlagte risikobaserede tilsyn på sundheds- og ældreområdet i Slagelse Kommune. Ved de planlagte tilsyn er plejecentrene udvalgt tilfældigt.

Tilsynet kategoriserer både Plejecenter Antvorskov og Plejecenter Blomstergården med mindre problemer af betydning for patientsikkerheden.

Tilsynet vurderer, at:

·       Plejecentrene fremstår sundhedsfagligt velorganiserede med gode procedurer og høj grad af systematik

·       Der er patientsikre procedurer og arbejdsgange, der støtter faglig refleksion, fælles videndeling og læring

·       Den sundhedsfaglige dokumentation som helhed lever op til lovgivningen og god faglig standard

·       Antvorskov lever op til målepunkterne vedr. organisering, medicinhåndtering, hygiejne og faglige fokuspunkter

·       Blomstergården lever op til målepunkterne vedr. organisering, instrukser, faglige fokusområder, patientens retsstilling og hygiejne.

Tilsynet anbefaler, at der på Plejecenter Antvorskov skal være særligt fokus på:

·       Den sundhedsfaglige dokumentation vedr. den sygeplejefaglige vurdering og beskrivelse af patientens potentielle problemer samt beskrivelser af aftaler med behandlingsansvarlig læge

·       Den sundhedsfaglige dokumentation vedr. patientens retsstilling, da det informerede samtykke til behandling ikke var dokumenteret.

Tilsynet anbefaler, at der på Plejecenter Blomstergården skal være særligt fokus på:

·       Journalføring vedr. fyldestgørende beskrivelser i forbindelse med rengøring og brug af medicinske præparater

·       Medicinhåndtering, hvor der blev fundet ukorrekt handelsnavn på flere præparater, og hvor uaktuel medicin ikke var adskilt fra aktuel medicin.

Virksomhedsledere og daglige ledere på plejecentrene har fulgt op på anbefalingerne i tilsynene. De iværksætter relevante handlinger og laver planer for implementering. Virksomhedslederne og de daglige ledere påpeger, at tilsynene bidrager til læring. De er glade for tilsynene, hvor der også er en god dialog ved tilsynsbesøgene.

Retligt grundlag

Serviceloven, LBK nr. 1287 af 28/08/2020, § 151

Almenboligloven, LBK nr. 119 af 01/02/2019, § 5

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, LBK nr. 826 af 16/08/2019, § 15 og § 16

Politisk aftale af 16. februar 2016 vedr. risikobaseret tilsyn med behandlingssteder

Lov nr. 656 af 8. juni 2016 om ændring af sundhedsloven

Sundhedsloven § 213, stk. 2.

Handlemuligheder

Forebyggelses- og Seniorudvalget tager sagen til orientering.

Vurdering

Administrationen vurderer, at plejecentrene arbejder med anbefalingerne i de lokale tilsynsrapporter, og at årsrapporten ikke giver anledning til yderligere tiltag.

Administrationen iværksætter en proces for at få opdateret hjemmesiderne for plejecentrene, jævnfør det kommunale tilsyns anbefaling.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget tager sagen til orientering.

Bilag

330-2021-164859

Bilag 1 - Kommunale tilsyn på plejecentre i Slagelse Kommune, årsrapport 2020

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

At 1 - Taget til orientering.

12. Status på forbedring af Sundhedsprofilen - punkt 9 i Budgetaftalen 2021-2024 (O)

12.   Status på forbedring af Sundhedsprofilen - punkt 9 i Budgetaftalen 2021-2024 (O)

Sagsnr.: 330-2020-152504               Dok.nr.: 330-2021-171030          Åbent

Kompetence:

Forebyggelses og Seniorudvalget.

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget orienteres om status på indsatsen med at forbedre Sundhedsprofilen iht. punkt 9 i Budgetaftalen 2021-2024.

Sagens indhold

I Budgetaftale 2021-2024 punkt 9 fremgår det, at 

�Partierne ønsker at forbedre den samlede sundhedsprofil i kommunen, som en af trædestenene for at mestre eget liv, øge uddannelsesniveauet og sikre flere i uddannelse og beskæftigelse. Forebyggelses- og Seniorudvalget koordinerer med udgangspunkt i sundhedspolitikken de indsatser der allerede gennemføres og foreslår konkrete handlinger for at forbedre sundhedsprofilen inden for småbørnsområdet, skolebørn, arbejdspladser, jobcentret og ældre medborgere, og der ligges vægt på, at foreningslivet inddrages i videst mulig omfang�.

Med henblik på at forankre indsatsen på tværs af organisationen har administrationen nedsat en styregruppe bestående af chefgruppen. For at sikre fremdrift og koordinering med øvrige indsatser, er der ligeledes udpeget en forløbsansvarlig fra Folkesundhedsteamet.

Forpligtende og beslutningsdygtige arbejdsfællesskaber

Styregruppen har den 1. maj 2021 godkendt rammerne for den fremtidige indsats med at forbedre sundhedsprofilen. Indsatsen skal tage afsæt i fem tværgående, forpligtende og beslutningsdygtige arbejdsfællesskaber, som organiseres indenfor følgende temaer:

·       Tobak og rusmidler

·       Mental sundhed

·       Bevægelse

·       Overvægt

·       Kroniske sygdomme

Temaerne tager afsæt i Sundhedspolitikken og de områder, hvor der er et stort potentiale i forhold til at styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

Hvis Slagelse Kommune skal lykkes med indsatsen, skal udviklingen ske tæt på borgerne. Derfor skal arbejdsfællesskaberne bestå af ildsjæle og nøglepersoner, som arbejder tæt på borgerne. Derudover inddrages interne og eksterne fagpersoner, relevante foreningsfællesskaber og borgere. Enhver som har en aktiv rolle at spille i arbejdet fx via kompetencer eller handlemuligheder, skal have mulighed for det.

Det er arbejdsfællesskabernes opgave at pege på konkrete udviklingspotentialer og efterfølgende igangsætte dem. Tiltag og indsatser sættes i gang ud fra prøvehandlingstankegangen dvs. det prøves af i det små og skalerer op, hvis det virker.

Kortlægning og fremtidige indsatser

Administrationen har i marts og april måned 2021 kortlagt organisationens nuværende tiltag og indsatser indenfor de fem temaområder. Kortlægningen skal være afsæt for arbejdsfællesskaberne fremtidige arbejde, både ift. igangsættelse af nye indsatser og tiltag, men også ift. prioritering og koordinering af eksisterende indsatser på tværs i organisationen.

Arbejdsfællesskaberne er på nuværende tidspunkt ved at blive etableret og forventes at tage hul på de første arbejdsmøder i juni 2021. Hvert arbejdsfællesskab skal i efteråret 2021 udarbejde mål og handleplan for igangsættelse af tiltag og indsatser for 2021-2024. Begge dele justeres løbende i takt med de erfaringer der gøres. Arbejdsfællesskaberne skal i efteråret 2021 igangsætte de første tiltag til forbedring af sundhedsprofilen.

Se bilag 1 for procesplan.

Retligt grundlag

Budgetaftale 2021-2024 punkt 9.

Sundhedspolitik 2015-2025.

Handlemuligheder

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan tage sagen til orientering.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at rammerne for indsatsen iht. punkt 9 i Budgetaftale 2021-2024, vil sikre både kvalificering, koordinering og fremdrift ift. at forbedre borgernes generelle sundhed og trivsel. De fem valgte temaområder sikrer en fokuseret indsats på nogle af de områder, hvor borgerne i Slagelse Kommune har en generel dårligere sundhed og sundhedsadfærd end regionsgennemsnittet.

At forbedre Sundhedsprofilen, kræver et fokuseret og langvarigt fokus. Sundhed skal derfor tænkes ind som en del af kerneopgaven eller som et middel til kerneopgaven på tværs i hele organisationen. Administrationen anbefaler et langvarigt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, hvis vi skal forbedre sundhedsprofilen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Forebyggelses- og Seniorudvalget besluttede på møde den 3. november 2020 at afsætte 800.000 kr. fra den generelle forebyggelsespulje i 2021 jf. punkt 19 i Budgetaftale 2019-2022, til forbedring af den samlede sundhedsprofil i Slagelse Kommune. Midlerne udmøntes i efteråret 2021 til de fem arbejdsfællesskaber til igangsættelse af indsatser indenfor området.

Tværgående konsekvenser

Følgende indsats tager afsæt i Sundhedspolitikken 2015-2025 og koordineres med tværgående indsatser som fx BIDS (Bevægelse i Dagtilbud og Skole), Ungeindsatsen og Forebyggelse af misbrug blandt unge m.fl.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget tager sagen til orientering.

Bilag

330-2021-174163

Bilag 1: Procesplan til forbedring af Sundhedsprofilen

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

At 1 - Taget til orientering.

13. Baseline vedr. Bevægelsesindsats i Dagtilbud og Skoler (O)

13.   Baseline vedr. Bevægelsesindsats i Dagtilbud og Skoler (O)

Sagsnr.: 330-2020-132542               Dok.nr.: 330-2021-173936          Åbent

Kompetence:

Børne- og Ungeudvalget

Beslutningstema

Børne- og Ungeudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Forebyggelses- og Seniorudvalget orienteres om involveringen af aktører fra dagtilbuds- og skoleområdet vedr. arbejdet med bevægelse gennem ’BiDS baseline’.

Sagens indhold

På baggrund af initiativsagen vedr. bevægelse i folkeskolen og drøftelsessagen vedr. bevægelse i dagtilbud og skoler (sag 346, den 2. marts 2020) godkendte Børne- og Ungeudvalget i august 2020 procesplan for BiDS – bevægelse i dagtilbud og skoler (sag 413, den 10. august 2020). Procesplanen er vedhæftet som bilag.

Med afsæt i den politiske beslutning og procesplanen har der i perioden fra september 2020 til april 2021 pågået en bred involveringsproces med relevante aktører fra dagtilbuds- og skoleområdet (processen er blevet forsinket grundet Covid-19). Involveringen er foregået lokalt og digitalt, og der har været fokus på at skabe overblik over igangværende bevægelsesindsatser og -aktiviteter, oplevede udfordringer i forhold til arbejdet med bevægelse samt idéer og ønsker til fremadrettede tiltag. Der har gennemgående været fokus på dialog, sparring og understøttelse sådan, at dagtilbud og skoler løbende har kunne afprøve og igangsætte prøvehandlinger og tiltag med fokus på at få mere bevægelse ind i hverdagen. Som opsamling på involveringsprocessen har administrationen udarbejdet BiDS baseline.

BiDS baseline tilbyder et indblik i national og lokal viden om børn og unges bevægelse, idræts- og fritidsvaner, trivsel, motorik, overvægt og skolefravær. BiDS baseline belyser, hvordan der lokalt arbejdes med bevægelse på henholdsvis dagtil­buds- og skoleområdet, hvilke udfordringer der gør sig gældende samt hvilke idéer og ønsker dagtilbud og skoler har til det frem­adrettede arbejde. Der gives et overblik over igangsatte prøvehandlinger og tiltag. Slutteligt præsenteres en række tværgående opmærksomhedspunkter, som opsummerer de væsentligste pointer for kommunens videre arbejde med bevægelse.

I bilag 1 ses en pixiudgave af BiDS baseline med �onepagers�, hvor følgende præsenteres:

-      Intro til BiDS baseline

-      Viden og fakta - Et nationalt og lokalt indblik i bevægelse, idræts- og fritidsvaner, trivsel, motorik, overvægt og skolefravær

-      Bevægelse på dagtilbudsområdet

-      Bevægelse på skoleområdet

-      Prøvehandlinger og tiltag med fokus på bevægelse

-      Tværgående opmærksomhedspunkter for det fremadrettede arbejde med bevægelse

I bilag 2 ses maxiudgaven af BiDS baseline, hvor der kan søges mere dybdegående information i de underliggende dokumenter til ovennævnte �onepagers�.

BiDS baseline og de udledte, tværgående opmærksomhedspunkter har overordnet til hensigt at skabe retning og danne grundlag for fremadrettede handlinger med fokus på bevægelse:

 

Gennemgående perspektiver fra aktører på dagtilbuds- og skoleområdet

Fremadrettet opmærksomhedspunkt

1

Mange dagtilbud og skoler har forskellige forståel­ser af, hvad bevægelse er, hvilke gavnlige effekter der er ved bevægelse, og hvorfor det er vigtigt at arbejde med bevægelse.

 

Et opmærksomhedspunkt er i højere grad at skabe et fælles sprog om bevægelse. Herunder at understøtte dagtilbud og skoler i forhold til deres viden og bevidsthed om, hvad der forstås ved bevægelse, og hvordan bevægelse kan være et middel til positiv udvikling.

2

Flere dagtilbud og skoler har en oplevelse af, at der gennem tiden har været mange og forskellige fokusområder for dagtilbuds- og skoleområdet. Dette kan være medvirkende til, at bevægelse ikke er forankret i hverdagen alle steder.

Et opmærksomhedspunkt er, at et vedva­rende og bæredygtigt fokus på bevægelse er nødvendigt, hvis de gavnlige effekter for børn og unges udvikling og trivsel skal opnås.

 

3

Bevægelse er i højere grad en integreret del af hverdagen hos de dagtilbud og skoler, som aktivt har taget stilling til og skabt en struktur for arbej­det med bevægelse fx gennem en certificerings­proces/den pædagogiske læreplan.

Et opmærksomhedspunkt er at opfordre til og understøtte dagtilbud og skoler i at arbejde mere struktureret med bevægelse. Herunder skabe rammer og retning for mere bevægelse.

4

Mange dagtilbud og skoler foretrækker lokale og matri­kelnære tiltag, der foregår og tager afsæt i det enkelte dagtilbuds/den enkeltes skoles kontekst fx i forbindelse med sparring og kompetenceud­vikling.

Et opmærksomhedspunkt er, at det løbende bør overvejes, hvordan indsatser og initiativer kan tilrettelægges, så de kan foregå og/eller give mening lokalt og matrikelnært.

5

Der er behov for løbende opfølgning og fokus på forankring, hvis projekter og indsatser, som fx certificeringer og frikvartersindsatser, skal bidrage til, at bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen i dagtilbud og skoler.

Et opmærksomhedspunkt er, at det løbende bør overvejes, hvordan indsatser og initiativer kan tilrettelægges, så de kan foregå og/eller give mening lokalt og matrikelnært.

 

6

Kommunens strukturerede og vedvarende indsat­ser som fx Åben Dagtilbud og Åben Skole Idræts­partnerskaber er afgørende for, at alle daginstitutioner og skoler samarbejder med idræts- og fritidslivet om bevægelse.

Et opmærksomhedspunkt er, at det kontinuerligt og fra begyndelsen af bør overvejes, hvordan opfølgning og forankring af indsatser sikres, og hvordan kommunen kan bidrage til dette i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.

7

Udfordringerne relateret til bl.a. motorik og overvægt understreger behovet for en tidlig og forebyggende indsats, hvis flere børn skal komme �godt fra start� i livet.

 

Et opmærksomhedspunkt er at styrke det tværgående og forebyggende samarbejde om motorik og bevægelse mellem forældre, fagpersoner som fx motorikkonsulenter og sundhedsplejersker, dagtilbud og skoler.

8

Mange dagtilbud og skoler har brug for løbende kompe­tenceudvikling, inspiration og sparring fx gennem et bevægelsesnetværk, hvis fokus på bevægelse skal opretholdes i en travl hverdag.

Et opmærksomhedspunkt er at gøre det nemt for dagtilbud og skoler at arbejde med bevægelse gen­nem løbende muligheder for kompetenceudvikling, inspiration og spar­ring.

9

Mange dagtilbud og skoler ønsker mere samarbejde med aktører fra idræts- og fritidslivet fx i form af faste, legende bevægelsestiltag og events.

Et opmærksomhedspunkt er at arbejde med udvikling af lokalt tilpassede samarbejdsmodeller på tværs af idræts- og fritidslivet, dagtilbud, skoler, klub og SFO’er.

10

Adgangen til fysiske rammer som inviterer til leg og bevægelse fx i form af en hal, sal eller moto­rikrum har stor betydning for dagtilbud og skoler.

Et opmærksomhedspunkt er at arbejde med, hvordan kommunen i højere grad kan understøtte dagtilbud og skolers ligelige adgang til idræts- og bevægelsesfaciliteter.

Jf. pkt. 7 i budgetaftalen for 2021–2024 er der afsat 5 mio. kr. af Byrådet til implementering af bevægelse i dagtilbud og skoler med fokus på at sikre processen samt understøtte lærere og pædagoger. BiDS baseline og de tværgående opmærksomhedspunkter danner grundlag for forslag til udmøntning af disse midler i en beslutningssag på Børne- og Ungeudvalgets udvalgsmøde i september 2021.

Retligt grundlag

Folkeskoleloven, §40, stk. 2, pkt. 1 vedr. at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed og §15 vedr. at undervisningstiden skal tilrettelægges så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Dagtilbudsloven, §8, stk. 3 og 4 vedr. dagtilbuddenes arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan, hvor det skal fremgå, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse.

Handlemuligheder

Børne- og Ungeudvalget kan tage sagen til orientering.

Kultur- og Fritidsudvalget kan tage sagen til orientering.

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan tage sagen til orientering.

Vurdering

På baggrund af BiDS baseline vurderer administrationen, at en fremadrettet, prioriteret, struktureret og helhedsorienteret bevægelsesindsats er afgørende for at øge bevægelse, sundhed og trivsel blandt børn og unge. De tværgående opmærksomhedspunkter giver et godt grundlag for en fokuseret og handlingsorienteret indsats, der tager højde for dagtilbuds- og skoleområdets perspektiver.

Administrationen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

BiDS baseline og den fremadrettede bevægelsesindsats tager afsæt i Børne- og Ungepolitikken, Sundhedspolitikken og Idrætspolitikken, og koordineres med andre tværgående indsatser som fx arbejdet med at forbedre sundhedsprofilen.

Indstilling

Dagtilbudschefen og Skolechefen indstiller,

1.    at Børne- og Ungeudvalget tager sagen til orientering.

2.    at Kultur- og Fritidsudvalget tager sagen til orientering.

3.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget tager sagen til orientering.

Beslutning i Børne- og Ungeudvalget den 7. juni 2021:

Fraværende:  Unnie Oldenburg (A)

At 1 - Taget til orientering.

Udvalget bakker op om, at bevægelse ikke skal være en ekstraopgave, men en aktivitet, der er integreret i øvrige indsatser.

Udvalget efterspurgte, at der systematisk kommer afrapportering på effekten af de igangsatte bevægelsesindsatser med afsæt i den udarbejdede og præcenterede baseline. Det er vigtigt at kunne følge de enkelte årgange.

Der planlægges evalueringskonference senere på året samt årligt afrapportering.

Bilag

330-2021-187248

Bilag 1 - BiDS baseline pixiudgave

330-2021-187249

Bilag 2 - BiDS baseline maxiudgave

330-2021-195545

Bilag 3 - Procesplan

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

At 3 - Taget til orientering.

Udvalget tilsluttede sig Børne- og Ungeudvalgets beslutning den 7. juni 2021: "Udvalget bakker op om, at bevægelse ikke skal være en ekstraopgave, men en aktivitet, der er integreret i øvrige indsatser.

Udvalget efterspurgte, at der systematisk kommer afrapportering på effekten af de igangsatte bevægelsesindsatser med afsæt i den udarbejdede og præsenterede baseline. Det er vigtigt at kunne følge de enkelte årgange.

Der planlægges evalueringskonference senere på året samt årligt afrapportering."

14. Udvalgets input til kommende møder og dagsordenpunkter (B)

14.   Udvalgets input til kommende møder og dagsordenpunkter (B)

Sagsnr.: 330-2020-157396               Dok.nr.: 330-2021-174610          Åbent

Kompetence: Forebyggelses- og Seniorudvalget.

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan beslutte eventuelt input til kommende møder/dagsordenspunkter.

Sagens indhold

Administrationen udarbejder og opdaterer løbende oversigt over kommende sager til Forebyggelses- og Seniorudvalgets møder, denne ses i bilag 1. I den forbindelse har udvalget mulighed for at komme med input til emner eller dagsordenpunkter, der ønskes behandlet på kommende møder.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Forebyggelses- og Seniorudvalget kan beslutte input og dagsordenspunkter til kommende møder.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det skaber værdi, hvis Forebyggelses- og Seniorudvalget har input til kommende møder og/eller dagsordenpunkter. Så vidt det er muligt, vil administrationen imødekomme udvalgets ønsker om tidspunkt for behandling af tilføjede dagsordenpunkter. Med det mål, at skabe yderligere mulighed for planlægning af kommende udvalgsmøder, vil administrationen til mødet i april udarbejde årsplan over de pt. kendte sager for hele 2021

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter eventuelle input til kommende møder/ dagsordenpunkter.

Bilag

330-2021-174676

Bilag 1 - Forebyggelses- og Seniorudvalgets sagsoversigt og aktiviteter

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

(V) og Ann Sibbern (Udenfor parti) stiller forslag om:

At Forebyggelses- og Seniorudvalget får forelagt en sag med en beregning på, hvad det vil koste at få etableret en bagvagtfunktion udenfor hjælpemiddelområdets åbningstid med afprøvning i et år, hvorefter det evalueres.

For stemte:

(V) og Ann Sibbern (Udenfor parti)

(A) med den tilføjelse, at forvaltningen også undersøger afklaring af behovet.

(V) og Ann Sibbern (Udenfor parti) kan ikke tilslutte sig tilføjelsen, "at forvaltningen også undersøger afklaring af behovet".

15. Gensidig orientering (O)

15.   Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2021-8567                   Dok.nr.: 330-2021-174609          Åbent

Kompetence:

Forebyggelses- og Seniorudvalget

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

1.    Orientering fra udvalgets formand

2.    Orientering fra udvalgets medlemmer

3.    Orientering fra Center for Sundhed og Ældre

3. a): Pressemeddelelse 10. maj 2021: Nyt symbol skal hjælpe mennesker med demens.

3. b): Status på Projekt: Fleksible aflastningstilbud til pårørende til borgere med demens.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag

330-2021-176017

Bilag 1 - Orienteringspunkter

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

A 1 - Taget til efterretning.

Udvalget har modtaget en henvendelse fra Ældrerådet vedr. studietur.

(A) vil gerne imødekomme, at udvalget dækker egne udgifter til studieturen, men at turen flyttes 1-2 uger grundet budgetforhandlingerne.

(V) og Ann Sibbern (udenfor parti) foreslår, at studieturen flyttes til næste år og arrangeres med det nye ældreråd og fagudvalg.

16. Pressemeddelelser (B)

16.   Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2020-538                     Dok.nr.: 330-2021-163847          Åbent

Kompetence:

Forebyggelses- og Seniorudvalget

Beslutningstema

Forebyggelses- og Seniorudvalget træffer aftale om udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens udvalgsmøde.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser i forlængelse af dagens møde.

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

Udvalget besluttede at udsende en Pressemeddelelse om sagen vedr. kommunale og risikobaserede tilsyn ved plejecentre 2020.

Udvalget besluttede at udsende en Pressemeddelelse fælles med Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser vedr. sagen om den Sociale Hjemmepleje som permanent ordning.

17. Godkendelse af referat (B)

17.   Godkendelse af referat (B)

Sagsnr.: 330-2021-8504                   Dok.nr.: 330-2021-163846          Åbent

Kompetence:

Forebyggelses- og Seniorudvalget

Beslutningstema

Forebyggelse- og Seniorudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Sundheds- og Ældrechefen indstiller,

1.    at Forebyggelses- og Seniorudvalget godkender referatet.

Beslutning i Forebyggelses- og Seniorudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

Godkendt.