Handicap- og Psykiatriudvalget (2014-2018) – Referat – 7. august 2017



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2014-92115               Dok.nr.: 330-2017-345935                                          Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatriudvalget
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 7. august 2017:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Godkendt.

2. 3. Budgetopfølgning pr. 30. juni 2017 - Handicap- og Psykiatri (B)

2.     3. Budgetopfølgning pr. 30. juni 2017 - Handicap- og Psykiatri (B)

Sagsnr.: 330-2017-38282               Dok.nr.: 330-2017-361261                                          Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatriudvalget
Beslutningstema
Som led i kommunens samlede opfølgning på budget og forbrug skal fagudvalgene rapportere de økonomiske forhold for deres ansvarsområde ved udgangen af juni 2017.
Handicap- og Psykiatriudvalget godkender budgetopfølgning, som indgår i samlet opfølgning til Økonomiudvalg og Byråd.
Baggrund
I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2017 at have et merforbrug for driftsudgifterne på 31,385 mio. kr. og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 1,337 mio. kr.
Det forventede merforbrug for driftsudgifterne på 31,385 mio. kr. fordeler sig således:
Myndighed for Handicap og Psykiatri                            -24,324 mio. kr.
Myndighed for Misbrug                                                 0,144 mio. kr.
Virksomheder                                                            -8,632 mio. kr.
Øvrige områder                                                          1,427 mio. kr.
Bilag 1 og bilag 1A angiver nærmere specifikation af forbruget på drifts- og anlægsudgifterne.
Retligt grundlag
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.
I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Der er 4 områder, som forventer merforbrug i 2017. Specialcenter Slagelse, VASAC Slagelse og Myndighed for Handicap og Psykiatri. Der er udarbejdet handleplaner på det forventede merforbrug for alle 3 områder. Se bilag 2, 3 og 4. Det 4. område, hvor der forventes merbrug er Center for Psykosocial Udvikling Slagelse. Det drejer sig om den nedlukkede afdeling på Århusvej. Der er indledt særskilt proces for denne nedlukning, som er nærmere beskrevet i bilag 1.
Konsekvenser for andre udvalg
Budgetopfølgningen vil indgå i det Halvårsregnskab for 2017, som skal godkendes i Økonomiudvalg og Byråd.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Budgetopfølgningen ultimo juni 2017 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 7. august 2017:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Budgetopfølgningen godkendes og videresendes med bemærkning om, at det ikke vil være muligt for udvalget at løse de økonomiske problemer indenfor egen ramme.

3. Analyse vedrørende det specialiserede socialområde ved KORA (O)

3.     Analyse vedrørende det specialiserede socialområde ved KORA (O)

Sagsnr.: 330-2016-65534               Dok.nr.: 330-2017-426714                                          Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Sagen fremsendes til fagudvalgets og økonomiudvalgets orientering. KORA har offentliggjort nye analyser på det specialiserede socialområde juni 2017. Rammeaftalesekretariatet har udarbejdet en fælles sagsfremstilling til kommunerne i Region Sjælland.
Baggrund
I 2016 udgav KORA en række benchmarkinganalyser, som sammenlignede udviklingen på det specialiserede socialområde blandt kommunerne i Region Sjælland i perioden 2010-2014. På den baggrund har Styregruppen for Rammeaftale Sjælland bedt KORA om at foretage en opdatering af analyserne som grundlag for fælles styringsinformation på området. De tidligere analyser fra 2016 vedrører regnskabstal for perioden 2010-2014. Opdateringen er en tilføjelse af regnskab 2015. KORA-analyserne fra 2016 var til orientering på fagudvalgets møde i oktober 2016.
Kommunerne får opdateret viden om, hvilke kommuner inden for Region Sjælland der har relativt høje eller lave brugerandele og enhedsudgifter, og hvordan niveauet for kommunerne i Region Sjælland, set under ét, ligger i forhold til niveauet i andre regioner på disse parametre.
Rapporterne præsenterer de opdaterede benchmarkinganalyser. Det drejer sig om følgende tre rapporter, der vedlægges som bilag.
· Bilag 1: Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede Voksenområde 2014-2015.
· Bilag 2: Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede Børne- og ungeområde 2013-2015.
· Bilag 3: Køb og salg af pladser på det specialiserede socialområde 2014-2015.
· Bilag 4: Notat om KORA analyserne 2017.
Handlemuligheder
KORA´s hovedkonklusioner på voksenområdet:
RS17-kommunerne i forhold til landsgennemsnittet 2015:
· Lidt højere udgifter pr. 18-64-årig

Udvikling 2014-2015, botilbud og støtte:
· Udgifterne pr. 18-64-årig er steget
· Brugerandelene er steget
· Enhedsudgifterne er faldet
Køb og salg:
· Højere eksterne købsandele i RS17 end landsgennemsnittet i 2015
· Særligt mere køb hos private leverandører
· Eksterne købsandele er steget en anelse i RS17 fra 2014-2015. Svarer til billedet på landsplan.
· Højere salgsindtægter end landsgennemsnittet i 2015
· Salgsindtægter er faldet mere i RS17 fra 2014-2015 end på landsplan
De stigende udgifter kan tilsyneladende henføres til stigende ”mængde” (brugertal) frem for stigende ”pris” (enhedsudgifter). Det kan f.eks. være et udtryk for, at der visiteres flere borgere med gennemsnitligt mindre omfattende behov, at målgruppens sammensætning har ændret sig, at efterspørgslen er øget og at man driver tilbuddene mere effektivt.
Udviklingen fra 2014-2015 er en fortsættelse af samme udvikling som KORA´s analyser i 2016 for perioden 2010-2014.
Kommunernes anvendelse af analyserne:
Kommunerne får data, som giver et billede af situationen i kommunen, og som giver mulighed for at se på udviklingen i forhold til de sidste analyser KORA foretog på samme område.
Kommunerne kan benytte analyserne til at undres over egne tal, til at sammenligne med andre kommuner og til at iværksætte og/eller videreføre tiltag på de enkelte områder, tilbud og målgrupper. Analyserne giver mulighed for at den enkelte kommune kan komme lidt dybere ned i forklaringer på udgiftsniveauet, og måske give en ide om det er pris eller mængde, der forklarer niveauet.
KKR Sjælland besluttede i juni 2016 en flerårig strategi for styring af takst- og udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde. Strategien betyder, at der fremover sættes et fælles fokus på styring og kvalitetsudvikling.
Der skal være mere nuancerede takstanalyser, samarbejde om effektivisering, benchmarking mellem kommuner og bedre datagrundlag, samt markedsafprøvning. Kommunerne har i år, udover medvirken til KORA´s analyser, bl.a. bidraget med oplysninger til et notat om styringstiltag og en ny økonomianalyse. Fælles for alle analyserne er, at de er med til at bidrage til det samlede billede og vurdering af det specialiserede socialområde.
Kommunerne har fået flere forskellige former for styringsinformation, der viser udfordringer, konkrete tiltag og løsningsforslag. Hver kommune har beskrevet, hvad de hver især har gjort for at bidrage til en effektiv udvikling på det samlede område, som andre kommuner kan gøre brug af. Kommunerne opfordres til, på baggrund af de forskellige økonomianalyser, at anvende de ideer, kommunerne har indberettet.
Vurdering
KKR Sjælland har på deres møde den 12. juni 2017 tiltrådt følgende anbefalinger:
· Tager status på den flerårige strategi til efterretning.
· At KORA's benchmarkinganalyser tages til efterretning og videreformidles til kommunerne som grundlag for den lokale styring, at
· Der til oktobermødet i KKR Sjælland fremlægges en sag om, hvilke styringsinformationer på økonomiområdet, der skal satses på, på baggrund af oplysninger om problemer med datakvalitet, og at
· "Takstinstrumentet" i form af henstilling over for sælgerkommunerne om en given procent takstreduktion ikke anvendes i 2018, men at KKR Sjælland i stedet opfordrer alle kommuner til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private udbydere.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Analyserne foreligger ligeledes til orientering på Uddannelsesudvalget.
Indstilling
Børn og Unge direktøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at orienteringen tages til efterretning og drøfter den videre proces.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 7. august 2017:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Orienteringen blev taget til efterretning. Udvalget ønsker fremover ikke de analyser foretaget.

4. Nedlæggelse af Den Selvejende Instituion Dansk Forsorgshistorisk Samling (B)

4.     Nedlæggelse af Den Selvejende Instituion Dansk Forsorgshistorisk Samling (B)

Sagsnr.: 330-2017-50178               Dok.nr.: 330-2017-458781                                          Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatriudvalget
Beslutningstema
Slagelse Kommune har modtaget henvendelse fra Den Selvejende Institution Dansk Forsorgshistorisk Samling (Bilag 1) med anmodning om den selvejende institutionen nedlægges, da den selvejende institutionen ikke er i stand til at opfylde sit formål.
Baggrund
På initiativ af Vestsjællands Amtsråd blev forud for kommunalreformen i 2007 igangsat arbejde med etablering af Den Selvejende Institution Dansk Forsorgshistorisk Samling (DFS).  DFS blev stiftet med det formål at drive en handicap historisk samling for at bidrage til bevarelse, udvikling og formidling om udviklingshæmmedes vilkår før og nu. Udgangspunktet for samlingen er en meget omfattende samling af effekter og dokumentation indsamlet af tidligere værkstedslærer Erling Kristensen. Samlingen blev i 2007 vurderet til at være den største samling af sin art i Norden.
Slagelse Kommunes Økonomiudvalg besluttede 17. september 2007 dels at meddele DFS umiddelbar ret til at anvende bygningen Rosenkildevej 59 ret til at anvende ejendommen til den selvejende institutions formål, dels at overdrage bygningen Rosenkildevej 59 (den tidligere køkkenbygning ved tidligere Andersvænge) vederlagsfrit til DFS med tilbagefaldsklausul til Slagelse Kommune hvis bygningen ikke længere anvendes til formålet.
Det er imidlertid efterfølgende ikke lykkedes DFS at rejse den nødvendige driftskapital for at kunne overtage og drive bygningen Rosenkildevej 59. Den manglende mulighed for at DFS har kunnet opfylde sit formål har medført, at DFS ikke har været aktiv de seneste år og nu foreslås nedlagt.
I den mellemliggende periode har Støtteforeningen for et Dansk Forsorgshistorisk Museum ved formand Henning Jahn været den faktiske driftsherre for DFS. I denne periode er samlingen aktivt videreudviklet af støtteforeningen med samme formål som DFS herunder med et stigende antal besøgende, herunder især studerende, foreninger og private med interesse for forsorgshistorie.
Ved DFS etablering blev bestyrelsen sammensat med een repræsentant for hver af følgende: Slagelse Kommune, Region Sjælland, Socialpædagogernes Landsforbund, Landsforeningen LEV og Socialministeriet. For Slagelse Kommune er fortsat udpeget byrådsmedlem Jørgen Andersen.
Landsforeningen LEV er repræsenteret i DFS ved formand for DFS Sytter Kristensen og fremsender anmodning om ophævelse af DFS på vegne af DFS. Sammen med DFS’s anmodning om Slagelse Kommunes godkendelse af DFS’s ophævelse er fremsendt dokumentation for 3 organisationers godkendelse af den foreslåede ophævelse samt at DFS midler overdrages til Støtteforeningen for et Dansk Forsorgshistorisk Museum som på vegne af DFS har stået for driften af samlingen. Formuen er i regnskabet for 2016 opgjort til 402.500,18 kr.
Af vedtægterne fremgår at opløsning af DFS og anvendelse af DFS’s midler ved opløsning skal godkendes af Slagelse Kommune. Med udgangspunkt i den senest valgte bestyrelse på 5 medlemmer vil Slagelse Kommunes tilsagn om ophævelse af DFS betyde at vedtægternes bestemmelse om 2/3 majoritet ved forslag om ophævelse er til stede.
Med ophævelsen af DFS er det formelle grundlag – med Økonomiudvalgets beslutning den 17. september 2007 – om DFS anvendelse af bygningen til samling, samtidigt bortfaldet. Det foreslås derfor, at Støtteforeningen for et Dansk Forsorgshistorisk Museum indtil videre overdrages retten til at anvende bygningen. Der er i den forbindelse allerede kontakt med støtteforeningen med sigte på at udarbejde forslag til en driftsaftale med sigte på at fortsætte såvel DFS’s som støtteforeningens formål om formidling af forsorgshistorien for studerende, forskere, turister og øvrige med interesse for forsorgshistorie.
Retligt grundlag
Vedtægter for Den Selvejende Institution Dansk Forsorgshistorisk Samling. (Bilag 2)
Handlemuligheder
Handicap og Psykiatriudvalget kan vælge at godkende DFS’s anmodning om opløsning samt overdragelse af DFS’s midler til Støtteforeningen for et Dansk Forsorgshistorisk Museum. Udvalget kan vælge at anmode om flere oplysninger til belysning af grundlaget for en beslutning.
Vurdering
Det er administrationens vurdering at DFS ønske om opløsning, samt overdragelse af DFS’s midler til Støtteforeningen for et Dansk Forsorgshistorisk Museum er en hensigtsmæssig løsning for at opretholde grundlaget for samlingen, da det ikke har det ikke været muligt for DFS at rejse kapital til at overtage driften af bygningen Rosenkildevej 59.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Varetagelse af driften af bygningen Rosenkildevej 59, har siden beslutningen i 2007 været varetaget af Center for Handicap og Psykiatri. Med iværksættelse af ny ejendomsstrategi i Slagelse Kommune er bygningens drift overgået til Kommunale Ejendomme. Med gennemførelse af ejendomsstrategien er dele af bygningen taget i anvendelse som en del af de etablerede servicecentre. Bygnings driftsudgifter til varme, vand og el samt kun helt nødvendige bygningsvedligeholdelse andrager årligt omkring 160.000 kr.
Konsekvenser for andre udvalg
Sagen forelægges Handicap og Psykiatriudvalget vedr. godkendelse af DSF’s nedlæggelse og formuens overdragelse samt Landdistrikt, Teknik og Ejendomsudvalget vedr. godkendelse af Støtteforeningen for et Dansk Forsorgshistorisk Museums anvendelse af bygningen Rosenkildevej 59 indtil videre.
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Handicap- og Psykiatriudvalget godkender at Den Selvejende Institution Dansk Forsorgshistorisk Samling opløses.
2.    at Handicap- og Psykiatriudvalget godkender at Den Selvejende Institution Dansk Forsorgshistorisk Samlings formue ved opløsningen overdrages til Støtteforeningen for et dansk Forsorgshistorisk Museum.
Økonomi- og Teknikdirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
3.    at Støtteforeningen for et Dansk Forsorgshistorisk Museum indtil videre overdrages retten til at anvende dele af Rosenkildevej 59.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 7. august 2017:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
At 1 og 2 godkendes.

5. Økonomi på videreførelse af 3 års besøg og rejsehold (B)

5.     Økonomi på videreførelse af 3 års besøg og rejsehold (B)

Sagsnr.: 330-2017-24510               Dok.nr.: 330-2017-403978                                          Åbent
Kompetence: Uddannelsesudvalget, Sundheds- og Seniorudvalget samt Handicap- og Psykiatriudvalget.
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til de økonomiske konsekvenser ved overgangen til drift af 3 års besøg og rejsehold i rygeforebyggelse og seksuel sundhed.
Baggrund
På tidligere udvalgsmøde i juni 2017 blev evalueringerne af 3 års besøg og de 2 rejsehold drøftet på Uddannelsesudvalget, Sundheds- og Seniorudvalget samt Handicap- og Psykiatriudvalget. Uddannelses-, og Sundheds- og Seniorudvalget har på baggrund af evalueringerne ønsket at få fremlagt en prioritering af indsatserne, samt at få belyst de økonomiske konsekvenser ved overgangen til drift.
3 års besøg
3 års besøgene blev i sin tid vedtaget på baggrund af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om overvægt. Forebyggelsespakkerne er baseret på evidensbaseret forskning og er lavet for at understøtte kommunerne i at målrette indsatser. 3 års besøg skal også ses i sammenhæng med Sundhedstjenestens generelle indsats mod overvægt, idet det primært er sundhedsplejerskerne, der opsporer overvægtige børn og henviser til kommunens behandlingstilbud BOBU.
Formålet med 3-års besøg er:
· At opspore overvægt hos småbørn ved 3-års alderen, herunder fokus på sunde vaner bl.a. mad og bevægelse.
· At forebygge overvægt senere i livet.
· At vurdere motorik, trivsel og sprogudvikling og derudover inddrage/vurdere emner, som familien finder relevante i forhold til deres 3-årige barn, fx opdragelse, søvn, renlighed.
Konsekvenser ved fravalg af 3 års besøg
Hvis børnene ikke opspores og hjælpes så tidligt som muligt, vil det have stor sundhedsmæssig betydning for det enkelte barn og familie, da der er store fysiske og psykiske konsekvenser forbundet med at være overvægtig som barn (og voksen). Af fysiske konsekvenser kan bl.a. nævnes forstadier til diabetes, forhøjet blodtryk, fedtlever. Foruden de fysiske konsekvenser oplever mange overvægtige børn øget mobning og drillerier, som påvirker deres trivsel negativt.
Desuden bærer børn og unge overvægten med sig ind i voksenlivet. Ca. hvert 5 barn er overvægtigt. Langt over halvdelen af de personer, der er overvægtige som børn, bliver også overvægtige som voksne. Forskningen viser, at overvægt som 3-årig er stærkt forbundet med overvægt som 5-årig, og at overvægt som 5-årig, øger risikoen for overvægt og fedme med 70-80 % i voksenalderen. Konsekvenserne ved overvægt i voksenlivet er mange, herunder bl.a. en øget risiko for følgesygdomme som fx type-2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar sygdomme.
Et andet formål med 3 års besøgene er, foruden opsporing af overvægt, at vurdere barnets trivsel, motorik og sproglige udvikling. Hvert femte besøgte barn, var udfordret på minimum ét af disse parametre, særligt det sproglige. Forskningen indikerer en tæt sammenhæng mellem barnets sproglige udvikling og motorik. Er et barn motorisk udfordret, har det generelt dårligere forudsætninger for at indgå i fællesskaber med andre børn og har sværere ved at knytte venskaber, fordi barnet oftest ikke kan deltage på lige fod med andre i fysiske aktiviteter. Dårlig motorik har derfor betydning for børns sociale relationer, men også deres læring, fordi det, at indgå i aktiviteter med andre, bidrager til deres læring.
Rejsehold i rygeforebyggelse
Tobaksrygning udgør den største trussel mod folkesundheden. Rygning medfører en tidligere død, større risiko for sygdom, forringet livskvalitet, foruden dertil hørende samfundsøkonomiske konsekvenser. Der er desuden en tæt sammenhæng mellem rygning og senere misbrugsproblematikker. Jo tidligere en person starter med at ryge, jo sværere har personen ved at stoppe senere i sit voksenliv. En tidlig forebyggende indsats overfor børn og unge med henblik på at hindre rygestart og hjælpe med rygestop er derfor vigtig. 
Formålet med rejseholdet er, at
· Fastholde de unge i Slagelse Kommune som ikke-rygere af tobak og hash.
· At flere stopper med at ryge, før de når at blive psykisk, fysisk og socialt afhængige.
Konsekvenser ved fravalg af rejsehold i rygeforebyggelse
Hvis vi skal mindske antallet af storrygere i Slagelse kommune er det nødvendigt med et helhedsperspektiv på rygeforebyggelse, hvor der især er fokus på at forhindre rygestart hos børn og unge. Den største effekt af det tobaksforbyggende arbejde ses, når indsatserne er omfattende, flerstrengede og spiller sammen. De centrale elementer er fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. Rejseholdet løfter med deres indsats alle 3 elementer for målgruppen unge i Slagelse.
Der er evidens for, at misbrugsproblemer ofte starter med rygning og hash, der senere kan udvikle sig til en afhængighed af hårdere stoffer og andre misbrug, f.eks. alkohol.
Rejsehold i seksuel sundhed
Fokus på den seksuelle sundhed blandt unge reducerer forekomsten og spredningen af sexsygdomme, reducerer antallet af uønskede graviditeter og som voksen, reducerer behovet for fertilitetsbehandling.
Formålet med rejseholdet er, at fremme unges handlekompetence i relation til seksualitet, sundhed, trivsel og rettigheder. Målgruppen er unge i alderen 13-25 år, herunder primært unge på ungdomsuddannelserne og specialområdet.
Rejseholdet underviser også i tidsaktuelle emner, som hævnporno og grænsesætning. Særlig grænsesætning har også vist sig relevant for de unge i andre sammenhænge end seksuel sundhed.
Konsekvenser ved fravalg af rejsehold i seksuel sundhed
Med rejseholdet i seksuel sundhed lever vi op til flere af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke i seksuel sundhed. Rejseholdet opfylder en opgave med at styrke de unges seksuelle trivsel. Gennem undervisning fokuseres der også på seksuel grænsesætning.
Videreføres rejseholdet ikke, kan det på sigt medføre flere seksuelt overførte sygdomme og flere uønskede graviditeter. Særligt målgruppen af sårbare unge, og unge på specialområdet har vist sig at have et særligt behov for den undervisning, som rejseholdet tilbyder. Nedlægges rejseholdet betyder det, at det behov, specialområdet har for undervisning i seksuel sundhed, skal dækkes på anden vis.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Alle 3 indsatser har vist sig at have en værdifuld effekt og samtidig et stort potentiale til at forbedre folkesundheden for børn og unge på både kort og lang sigt (og derved også en effekt i voksenlivet).
Nedenstående er en oversigt over mulige scenarier for videreførelse af indsatserne i prioriteret rækkefølge. Forslag til finansiering fremgår af afsnittet økonomiske og personalemæssige konsekvenser.  
Model A 3-års besøg og rejsehold overgår til drift
Indsatser: 3-års besøg, rejsehold i rygeforebyggelse & rejsehold i seksuel sundhed videreføres.
Samlet økonomi: 718.000 kr.
Model B 3-års besøg og rygeforebyggelse overgår til drift
Indsatser: 3-års besøg og rejsehold i rygeforebyggelse videreføres.
Samlet økonomi: 584.000 kr.
Model C 3-års besøg overgår til drift
Indsats: 3-års besøg videreføres.
Samlet økonomi: 450.000 kr.
Model D
Ingen af indsatserne videreføres.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at alle initiativer viser sundhedsmæssig effekt – dog først synligt på længere sigt – og at initiativerne taler ind i de udfordringer, kommunen står overfor. Dette gælder såvel overvægtsproblematikker, mistrivsel, arbejdsmarkedstilknytning og misbrugsproblematikker. Administrationen anbefaler derfor model A.
Det er administrationens vurdering, at 3 års besøg som minimum bør fortsætte i drift på baggrund af de positive erfaringer fra evalueringen og det langsigtede forebyggelsesperspektiv.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
3 års besøg - finansieringsbehov 450.000 kr. årligt svarende til 1 årsværk
Sundhedstjenesten afholder en egenfinansiering på 175.000 kr. da 3 års besøg anses for at være en del af kerneopgaven. Udvalgene skal derfor finansiere de resterende 275.000 kr. op til finansieringsbehovet på 450.000 kr. årligt.
Handicap- og Psykiatri Udvalget
68.750 kr.
Sundheds- og Seniorudvalget
68.750 kr.
Uddannelsesudvalget
(Finansiering delt mellem Center for Dagtilbud og Center for Skole, hvert center finansierer med 68.750 kr.)
137.500 kr.
SUM
275.000 kr.
Rejsehold i rygeforebyggelse – finansieringsbehov 134.000 kr. årligt
Sundheds- og Seniorudvalget
33.500 kr.
Handicap- og Psykiatriudvalget
33.500 kr.
Uddannelsesudvalget (delt mellem Center for dagtilbud og center for skole)
67.000 kr.
SUM
134.000
Rejsehold i seksuel sundhed – finansieringsbehov 134.000 kr. årligt
Sundheds- og Seniorudvalget
33.500 kr.
Handicap- og Psykiatriudvalget
33.500 kr.
Uddannelsesudvalget (delt mellem Center for dagtilbud og center for skole)
67.000 kr.
SUM
134.000
Konsekvenser for andre udvalg
Indsatserne har en direkte relation til Sundhedspolitikken og Idrætspolitikken, og med indsatserne kan en del af målene i politikkerne indfries. Derudover taler indsatserne ind som en af flere handlinger på Byrådets tidligere definerede 6 udfordringer.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren samt Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Udvalgene beslutter, at 3-års besøg og rejseholdene overgår til drift.
2.    at Såfremt udvalgene ikke beslutter at videreføre alle tre initiativer, at udvalgene så beslutter at videreføre 3-års besøgene.
3.    at  Udvalget tager beslutning om finansiering af initiativerne ved overgang til drift.
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 7. august 2017:
Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Første og andet "at" godkendt.
I forhold til tredje "at" godkendte udvalget finansieringen for så vidt angår udvalgets område.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 7. august 2017:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
At 1 og 3 godkendt.

6. Status på processen omkring etablering af 6-8 fritliggende skæve boliger(O)

6.     Status på processen omkring etablering af 6-8 fritliggende skæve boliger(O)

Sagsnr.: 330-2017-10197               Dok.nr.: 330-2017-434815                                          Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatriudvalget
Beslutningstema
Udvalget orienteres om status på processen omkring etablering af 6-8 fritlæggende skæve boliger og drøfter forslag til afholdelse af informationsmøde.
Baggrund
Handicap- og Psykiatriudvalget anbefalede på mødet den 6. februar 2017 forslag til placering på Kassebjerggårdgrunden og udarbejdelse af skitseprojekt for 6-8 fritliggende skæve boliger.
Handicap- og Psykiatriudvalget besluttede endvidere, at der forud for udarbejdelse af skitseprojekt skulle indgås dialog med relevante interessenter og at udgiften til projektet afholdes inden for udvalgets udviklingspulje.
Økonomiudvalget godkendte forslaget til placering og udarbejdelse af skitseprojekt den 20. februar 2017. I forlængelse af Økonomiudvalgets godkendelse blev sagen den 3. april 2017 fremlagt og taget til efterretning af Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget.
Der blev herefter samlet en arbejdsgruppen, som har til formål at udarbejde skitseprojekt med tilhørende økonomisk overslag for boligernes etablering, der samlet skal forelægges Byrådet.
Arbejdsgruppen planlægger at have udarbejdet informationsmateriale, som kan danne grundlag for en dialog med interessenter medio august.
Arbejdsgruppen planlægger at kunne fremlægge forslag til etablering af 6-8 fritlæggende skæve boliger til Handicap- og Psykiatriudvalgets behandling den 4. september 2017.
Retligt grundlag
· Aftale om udlejning og anvisning af boligerne sker efter bekendtgørelse nr. 138 af 17. februar 2009 § 11.
· Kommunal garanti for lånefinansieringen fremgår af Lov om almene boliger § 127
· Økonomisk støtte på op til kr. 400.000 pr bolig fremgår af Lov om almene boliger § 149a.
· Den sociale støtte til den enkelte borger i skæve boliger kan ydes efter servicelovens §§ 85 og 110.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger
Vurdering
Administrationen anbefaler at orienteringen tages til efterretning
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Børn- og ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 7. august 2017:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Forstander John Eriksen fra Forsorgshjemmet Toften, Leder af Team Strategi og Analyse Flemming Henriksen og Afdelingsleder i Center for Kommunale Ejendomme Henrik Sørensen gav orientering om status på processen omkring etablering af skæve boliger.
Der afholdes infomøde primo september 2017 for naboer og øvrige interessenter.

7. Godkendelse af Rammeaftale 2018 og 2019 for det specialiserede social- og undervisningsområde (B)

7.     Godkendelse af Rammeaftale 2018 og 2019 for det specialiserede social- og undervisningsområde (B)

Sagsnr.: 330-2017-16482               Dok.nr.: 330-2017-425855                                          Åbent
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Rammeaftale 2018 og 2019 på det specialiserede social- og undervisningsområde forelægges til byrådets godkendelse.
Baggrund
De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal årligt senest 15. oktober indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde.
Rammeaftalen består af to dele – en udviklingsstrategi (behov for tilbud, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomi-styringsdel).
I forbindelse med rammeaftalen for 2017 besluttede KKR Sjælland en ny proces for rammeaftale 2018 med fokus på tidlig politisk inddragelse og inddragelse af brugere og faglige medarbejdere.
Med rammeaftalen for 2018-19 styrker kommunerne samarbejdet. Mere end 200 brugere, medarbejdere og politikere har været involveret i en ny proces frem mod rammeaftale 2018-19, og behovet for et endnu tættere samarbejde har været gennemgående i processen. Et tættere, forpligtende samarbejde mellem de 17 kommuner og regionen er derfor en hjørnesten i rammeaftale 2018-19.
Processen har været præget af stort engagement fra deltagerne og mange vigtige drøftelser og forslag, som vil blive anvendt i det videre arbejde, og indgår i bilag til rammeaftalen. I processen er fremkommet ønske om en flerårig aftale. Aftalen foreslås derfor at være to-årig med midtvejsstatus og opfølgning efter 1 år. Det ligger i øvrigt fint i tråd med den netop indgåede økonomiaftale, her lægges nemlig op til en forenkling af rammeaftalekonceptet, herunder at rammeaftalerne gøres flerårige m.v.
Målet med rammeaftale 2018 og 2019 er at udvikle socialområdet, så det tager afsæt i borgernes ressourcer og drømme, og at udvikling er muligt for alle, som på et tidspunkt i deres liv, får brug for en social indsats fra en kommune.
Socialområdet er under konstant forandring. Nye målgrupper vokser, mens andre målgrupper bliver mindre – og hele tiden skal der arbejdes med at udvikle og matche tilbuddene (og kapacitet) til borgernes behov. Skal det lykkes kræver det tæt samarbejde, tæt styring og en fokusering på rehabilitering/recovery.
Processen har skabt et klart billede af behovet og ønsket om:
Et styrket og mere forpligtigende samarbejde mellem kommunerne samt en større videndeling
En større inddragelse af borgerne – i tilbuddene og i forhold til den enkelte indsats
Et fortsat fokus på styring.
Fokusområder
Med afsæt i input fra de 4 temamøder i processen foreslås derfor følgende fokusområder for 2018 og 2019:
1. Borgeren først – samarbejde med brugerne og deres pårørende
2. Forpligtende samarbejde om tilbud til udvalgte målgrupper
3. Tilbuddenes viden og kompetencer skal i spil
4. Praksisnær metodeudvikling og vidensdeling om effekt
5. Vidensdeling om styring
6. Styringsdata og information
7. Stigende behov for støtte.
Behov for tilbud
Der skal i udviklingsstrategien indgå et samlet skøn for behov for regulering i antallet af tilbud samt områder, der skal arbejdes med i det pågældende år.
Det generelle billede i kommunerne er, at der på de fleste områder opleves balance mellem udbud og efterspørgsel og mellem behov og tilbud/ydelser. Der er dog områder og målgrupper, som man bør være opmærksom på og herunder særligt i forhold til plejefamilier og herberg/forsorgshjem.
Opmærksomhedspunkterne vil blive indtænkt i arbejdet med fokusområderne i 2018 og 2019.
Styringsaftalen
Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud.
Anbefaling fra KKR Sjælland:
KKR Sjælland har på deres møde den 12. juni tiltrådt følgende indstilling:
Tager status på den flerårige strategi til efterretning
At KORA's benchmarkinganalyser tages til efterretning og videreformidles til kommunerne som grundlag for den lokale styring, at
Der til oktobermødet i KKR Sjælland fremlægges en sag om, hvilke styringsinformationer på økonomiområdet, der skal satses på, på baggrund af oplysninger om problemer med datakvalitet, og at
"Takstinstrumentet" i form af henstilling over for sælgerkommunerne om en given procent takstreduktion ikke anvendes i 2018, men at KKR Sjælland i stedet opfordrer alle kommuner til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagt institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private udbydere.
Drøftelser i rammeaftalen
I rammeaftalen indgår en status i forhold til børnehus, socialtilsyn, lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner samt Grønland og Færøerne, da disse områder jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal drøftes og koordineres mellem kommuner og regioner.
KKR Sjælland har behandlet rammeaftalen på sit møde den 12. juni 2017 og anbefaler rammeaftalen til kommunalbestyrelserne og regionsrådet, idet man peger på, at der bør være opmærksomhed på fortsat styring af området.
Rammeaftalen i år består af et kort hoveddokument, som er vedlagt. Herudover er vedlagt en række bilag særligt til det administrative niveau med bilag 1 som hovedbilag. Bilag 11 er en dokumentation af processen frem mod ny rammeaftale.
Retligt grundlag
Bekendtgørelse om rammeaftaler mv. på det sociale område og det almene ældrebolig område.
Handlemuligheder
De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal årligt senest 15. oktober indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. KKR Sjælland har behandlet rammeaftalen 2018-2019 den 12. juni 2017 og anbefaler at den godkendes.
Vurdering
Administrationen anbefaler, at rammeaftalen for 2018-2019 godkendes.
Supplerende bemærkninger fra berørte fagområder/fagcentre:
Center for Handicap og Psykiatri fremhæver at processen med dette års forslag til rammeaftale har været særdeles positiv. Dette års rammeaftale er i forhold til tidligere år er mere fokuseret og handlingsrettet. Den direkte inddragelse af såvel politikere, fagpersoner m.v. i rammeaftale arbejdet afspejles bl.a. i at der er overensstemmelse mellem såvel fagcentrets samt Handicap og Psykiatriudvalgets politiske pejlemærker omkring recovery/rehabilitering, socialt udsatte og stigende udgiftspres og rammeaftalens faglige mål.
Center for Børn og Familie fremhæver, at processen med dette års forslag til rammeaftale har været særdeles positiv. Processen med rammeaftalen har i forhold til tidligere år været mere fokuseret og handlingsrettet. Den direkte inddragelse af såvel politikere, fagpersoner og brugere har bidraget til en positiv proces, og sat sit aftryk på rammeaftalens indhold.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Konsekvenser for andre udvalg
Rammeaftalen berører fagudvalgene: Handicap og Psykiatriudvalget og Uddannelsesudvalget
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Rammeaftalen for 2018 og 2019 godkendes
Beslutning i Uddannelsesudvalget den 7. august 2017:
Fraværende:  Bodil Knudsen (A), Tonny Borgstrøm (Udenfor partierne)
Godkendt.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 7. august 2017:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Rammeaftalen for 2018 og 2019 godkendes.

8. Meddelelser (O)

8.     Meddelelser (O)

Sagsnr.: 330-2017-6656                 Dok.nr.: 330-2017-346040                                          Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatriudvalget
1)Århusvej
2)Brug af Falck Healthcare
3)Lov og Cirkulære programmet for Budget 2018
4)Kørsel
Indstilling
Børn- og Ungedirektøren indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 7. august 2017:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Orienteringerne blev taget til efterretning.

9. Eventuelt (O)

9.     Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2017-6670                 Dok.nr.: 330-2017-346411                                          Åbent
Kompetence: Handicap- og Psykiatriudvalget
Beslutning i Handicap- og Psykiatriudvalget den 7. august 2017:
Fraværende:  Jørgen Andersen (A)
Intet.