1: Orienteringer fra Rådsmedlemmer
Formanden orienterede om, at formanden havde overset at materiale fra DH-siden til sag om revidering af forretningsorden for Handicaprådet var klar. Sagen kommer på næste kommende ordinære møde.
2: Orienteringer fra forvaltningen
Budgetproces 2023-2026
Forvaltningen orienterede om at ændringsforslag 27. september er sendt i høring. Der er høringsperiode fra 28.-30. september 2022. Høringsfristen er 30. september kl. 12. Formanden bad om at input bedes fremsendt til formanden senest den 29. september kl. 16.
DH-siden bemærkede, at Handicaprådet inddrages inden der træffes beslutning om kvalitetsstandarderne under Center for Handicap og Psykiatri. Forvaltningen oplyste, at Handicaprådet vil få en præsentation af kvalitetsstandarderne ultimo oktober inden de forelægges til politisk behandling.
DH-siden bemærkede, at det ikke har været muligt at få oplyst, hvordan den i høringsmaterialets planlagte besparelse på tværs af specialskolerne fordeles mellem specialskolerne. Forvaltningen bekræftede, at udmøntningen ikke er beskrevet skolevis. Handicaprådet bad om, at der følges op her på med Center for Skole.
Rosenkildes Skole - organisationsændring til selvstædig specialskole.
Forvaltningen orienterede om, at Rosenkilde Skole pr. 1. januar 2023 ændres til en selvstændig specialskole på lige fod med de tre øvrige specialskoler indenfor Socialudvalgets ressortområde.
Manglende tilgængelighed, når der kommer breve fra Slagelse Kommune med e-post.
Forvaltningen orienterede om svar fra Stab for Økonomi og Digitalisering. Handicaprådet bad om, at forvaltningen giver en opdateret status på implementeringen om ca. 1½ måned.
Høring vedr. Trafikbestilling
Forvaltningen orienterede om, at Handicaprådet er blevet adviseret om at høring vedr. trafikbestillingen til den kollektive trafik kommer i høring fra tirsdag den 11. oktober til den 18. oktober.
Høring vedr. diabeteshjælpemidler
Forvaltningen orienterede om at sekretariatet den 27. september har modtaget høring vedr. diabeteshjælpemidler. Der er høringsfrist den 18. november.
Busborgergruppen
Forvaltningen orienterede om, at busborgergruppen er formelt set et § 17 stk. 4 udvalg, som følger byrådsperioden. Gruppen er nedlagt på nuværende tidspunkt, men forvaltningen arbejder på at genoprette gruppen. Gruppens sammensætning re-tænkes i denne forbindelse med henblik på at sikre en bedre geografisk dækning. Der kommer en særskilt sag op, som behandles af TPL- udvalget, der har kompetencen.
3: Orienteringer fra sekretariatet
Tilgængelighedspuljen
Sekretariatet orienterede om, at Handi-leg er igang her i efteråret og frem til jul.
Samarbejdsaftaler og dialogmøder
Sekretariatet orienterede om, at rådet er ikke indkaldt til flere dialogmøder pt. Formanden understregede, at der skal tages kontakt med udvalgsformænd omkring samarbejdsaftaler.
Næste møde og tema
Næste ordinære møde er 22. november kl. 16. Der blev ikke taget stilling til tema.
Sagen blev herefter taget til orientering.