Handicaprådet – Referat – 22. februar 2024



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

Godkendt

Kompetence

Handicaprådet

Beslutningstema

Handicaprådet skal godkende dagsorden.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at dagsorden godkendes.

2. Tema: Projekt vedr. øget tilgængelighed til fællesskaber - Tilgængelighedspuljen (D)

Beslutning

Sagen blev drøftet.

Kompetence

Handicaprådet

Beslutningstema

Handicaprådet skal have en temadrøftelse i forbindelse med, at de får et oplæg fra fritidsafdelingen omkring projekt vedr. øget tilgængelighed til fællesskaber.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at sagen drøftes 

Sagens indhold

Slagelse Byråd satte i Budget 2021-2024 2 mio. kr. til øget tilgængelighed på baggrund af ønske fremsat af Handicaprådet. Handicaprådet indgik aftale med Borgmesteren om Rådgivning til Slagelse Byråd vedrørende de budgetafsatte tilgængelighedsmidler. Med aftalen fik Handicaprådet mulighed for overfor Byrådet at stille forslag til den konkrete udmøntning af midlerne. Byrådet godkendte Handicaprådets forslag til udmøntning den 30. august 2021. Blandt forslagene som blev godkendt var:

  • Øget tilgængelighed til fællesskaber blandt de svageste borgere med handicaps.

Formålet var at Slagelse Kommune skulle styrke tilgængeligheden til bevægelse både som en del af indsats mod bedre mental sundhed, og for at udvikle nye fællesskaber blandt de svageste borgere med handicaps.

Der blev herunder blandt andet givet støtte til følgende projekt:

  • Flere og mere kvalificerede idræts- og fritidsaktiviteter for børn og unge med autisme: Fem forskellige foreninger uddannes, modtager foreningskompensation samt tilskud til rekvisitter og udstyr til at oprette aktiviteter/hold for børn og unge med autisme i alderen 4-17 år.
  • Ovenstående forslag om flere og mere kvalificerede idræts- og fritidsaktiviteter for børn og unge blev ønsket udvidet til at omfatte flere foreninger og målgrupper ud over autisme.

Projektet fik en samlet ramme på 370.000 kr., som er blevet administreret af Fritidsafdelingen

Fritidsafdelingen deltager under punktet og indleder med et oplæg, hvorefter der er mulighed for en drøftelse af projektets erfaringerne. 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

3. Høring om revideret styrelsesvedtægt for skoleområdet (B)

Beslutning

Handicaprådet besluttede at udarbejde høringssvar til revideret styrelsesvedtægt for skoleområdet. 

Kompetence

Handicaprådet

Beslutningstema

Handicaprådet skal beslutte om der skal afgives høringssvar til revideret styrelsesvedtægt for skoleområdet.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Handicaprådet tager stilling til om der skal afgives høringssvar til revideret styrelsesvedtægt for skoleområdet.

Sagens indhold

Børne- og Ungeudvalget og Socialudvalget har 8. februar sendt udkast til revideret styrelsesvedtægt for skoleområdet uden bilag i høring hos relevante parter inden for udvalgenes områder. 

Høringssvar skal sendes senest den 27. marts 2024 til Hoeringssvar@slagelse.dk

I emnefeltet skal stå ’Styrelsesvedtægt 2024’. 

Administrationen gør opmærksom på, at høringssvar vil blive offentliggjort i forbindelse med den videre politiske behandling af sagen.

Vedhæftet som bilag er bilag 1- udvalgssagen til Socialudvalget og Børne- og Ungeudvalget samt bilag 2 - udkast til revideret styrelsesvedtægt. 

Forslag til ændringer fremgår af sagen og bilaget.

Handicaprådet har også modtaget ovenstående på  mail den 8. februar 2024.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

4. Høring vedr. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2024 (B)

Beslutning

Handicaprådet besluttede ikke at udarbejde høringssvar vedr. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2024.

Kompetence

Handicaprådet

Beslutningstema

Handicaprådet skal tage stilling til om der skal udarbejdes høringssvar vedr. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2024.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Handicaprådet tager stilling om der skal udarbejdes høringssvar vedr. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2024.

Sagens indhold

Sundhedsudvalget besluttede på møde den 5. februar 2024 at sende Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg i høring i blandt andet Handicaprådet. Kvalitetsstandarden er vedhæftet som bilag.

Høringsfrist den 10. marts 2024. 

Ovenstående er også sendt på mail til Handicaprådet den 13. februar 2024.

 

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

5. Danmarkskortet (O)

Beslutning

Sagen blev taget til orientering.

Kompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Seniorudvalget, Socialudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget samt Økonomiudvalget beslutte at iværksætte handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på eventuelle problemramte områder i serviceloven.

Indstilling

Chef for Sundhed og Ældre, Chef for Handicap- og Psykiatri samt Chef for Børn og Unge indstiller,

1. at Byrådet på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalg, Socialudvalget, samt Seniorudvalget beslutter, om og i givet fald på hvilke områder i serviceloven, der skal udarbejdes handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

Sagens indhold


Baggrund

Social-, Bolig- og Ældreministeriet udarbejder hvert år inden 1. juli en oversigt over kommunernes omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens afgørelser af klagesager efter lov om social service (serviceloven). Det kaldes populært for Danmarkskortet.

Danmarkskortet over omgørelsesprocenter består af et overordnet kort med omgørelsesprocenter på hele socialområdet, og to underliggende kort med delmængder af det overordnede kort som viser omgørelsesprocenter på hhv. børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet i forhold til 14 specifikke bestemmelser.

En omgørelse er defineret som en ændret eller ophævet kommunal afgørelse samt en hjemvisning af en afgørelse til fornyet behandling i kommunen.

Omgørelsesprocenterne for den enkelte kommune skal behandles på et byrådsmøde inden årets udgang. På mødet skal Byrådet drøfte og tage stilling til, om der på baggrund af Danmarkskortet er behov for at iværksætte handlingsplaner til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på et eller flere områder i serviceloven.

Der er ikke formkrav til indholdet af en handlingsplan eller krav til på hvilket niveau i kommunen, planen skal vedtages. Behovet for en handlingsplan kan imidlertid opstå på et specifikt område, såfremt omgørelsesprocenten sammenholdt med andre oplysninger tyder på problemer på området; problemer, der forventes at kunne løses ved en handlingsplan.

Såfremt Byrådet ikke finder behov for iværksættelse af en eller flere handlingsplaner, skal Ankestyrelsen orienteres om fravalget og begrundelsen herfor.

Servicelovens bestemmelser har forskellige målgrupper og formål. Afgørelser efter servicelovens bestemmelser kan både dække over mindre komplekse enkeltansøgninger, som fx bevillig af en rollator, men også ansøgninger om bevillinger af bil med særlig indretning, der kræver flere og dybere undersøgelser. På samme måde dækker serviceloven også over afgørelser omkring børnefaglige undersøgelser, og bevilliger i forhold til løbende sager og ydelser så som hjemmehjælp, støttekontaktpersoner eller afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste. Sagerne og afgørelsernes antal samt indhold, kompleksitet og tidsperspektiv varierer derfor og er meget forskellige på tværs af områder og konkrete paragraffer. 

Som følge heraf udgør Danmarkskortet, herunder med de to delmængdekort ikke ét enkeltstående billede på alle afgørelser efter servicelovens bestemmelser i Slagelse Kommune og administrationens arbejde i forhold hertil. Der er tale om et samlet blik, der spænder over sager og afgørelser af varierende kompleksitet på tværs af forskellige fagområder i kommunen. De to delmængdekort tjener her til at variere blikket noget, men serviceloven er bredere end som så. Konkret træffer Sundhed og Ældre, Handikap og Psykiatri, samt Børn og Unge, herunder Ungeenheden afgørelser og bevilliger ydelser efter serviceloven.

Afgørelser efter serviceloven hører således under tre fagudvalg i Slagelse Kommune. Det drejer sig om Seniorudvalget, Socialudvalget og Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget. Med denne sag forelægges således Danmarkskortet for 2022 for disse udvalg til Byrådets behandling.

Handicaprådet og Ældrerådet orienteres om Danmarkskortet.

Samlet overblik

Det fremgår af det samlede Danmarkskortet for 2022, at Ankestyrelsen har afgjort 133 sager på hele servicelovens område for Slagelse Kommune. I 47 af klagesagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Dette giver en omgørelsesprocent på ca. 35 % på det samlede sociale område. Landsgennemsnittet var 37,5% på det samlede servicelovområde i 2022. 

I forhold til den del af Danmarkskort der fremhæver delmængden på børnehandikapområdet (servicelovens § 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42-43 og §§ 44-45), afgjorde Ankestyrelsen 24 sager i 2022. I 14 af sagerne blev kommunens afgørelse stadfæstet. I 10 af sagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Af disse blev 9 sager hjemvist til kommunens fornyede behandling. Én af sagerne blev ændret eller ophævet. Dette giver en omgørelsesprocent på ca. 42 % på dette område. Landsgennemsnittet var 48,8 % på børnehandikapområdet under serviceloven i 2022.

I forhold til den del af Danmarkskort, der fremhæver delmængden på voksenhandicapområdet (servicelovens § 95-96, 97 og § 100), afgjorde Ankestyrelsen 18 sager i 2022. I 10 af sagerne blev kommunens afgørelse stadfæstet. I 8 af sagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse. Af disse blev alle 8 hjemvist til kommunens fornyede behandling. Ingen af de 8 sager blev ændret eller ophævet. Dette giver en omgørelsesprocent på ca. 44 % på dette område. Landsgennemsnittet på voksenhandikapområdet lå på 38,9 %.

I forhold til de omkringliggende kommuner er omgørelsesprocenterne:

Kommune

Samlet SEL

Børnehandikap-

området

Voksenhandikap-området

Holbæk

41 %

57 %

17 %

Kalundborg

45 %

54 %

45 %

Ringsted

38 %

25 %

45 %

Næstved

42 %

56 %

25 %

Sorø

41 %

36 %

75 %

Slagelse

35 %

42 %

44 %

 

Seniorudvalget

Sundhed og Ældre

Center for Sundhed og Ældre har truffet afgørelse i 47 ud af de 133 sager på servicelovsområdet som Ankestyrelsen afgjorde i 2022. Siden 2021 er der derved sket en stigning i antal sager, der er oversendt til Ankestyrelsen, da antallet af sager i 2021 udgjorde 37 sager.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor centrets område. Stadfæstede afgørelser er, hvor kommunen har truffet korrekt afgørelse.

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

4,2 % (2 sager)

19,2 % (9 sager)

76,6 % (36 sager)

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 47 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i Center for Sundhed og Ældre. Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 25 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Handicap og Psykiatri. Områder med fed betyder der er tale om voksenhandikapområdet- Paragraffer der ikke er truffet afgørelse efter fremgår ikke af skemaet nedenfor .

 

Område

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Biler (SEL § 114)

0

3

10

Boligindretning (SEL § 116)

1

1

6

Forbrugsgoder (SEL § 113)

0

0

8

Hjemmehjælp (SEL § 83)

0

1

2

Kontant tilskud (SEL § 95)

0

1

0

Hjælpemidler (SEL § 112)

1

3

10

Den ændrede afgørelse efter § 116 Boligindretning omhandler ansøgning om stolelift og den ændrede afgørelse efter §112 omhandler en tyngdedyne.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen. Endvidere har Ankestyrelsen i en sag kritiseret kommunen for utilstrækkelig begrundelse og genvurdering.

Det er kommunens pligt at sørge for, at der forud for, at der træffes afgørelse i en sag, indhentes tilstrækkelige oplysninger. Dette er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, som ligeledes er indarbejdet i den sociale retssikkerhedslov.

Kommunen har endvidere pligt til at opfylde kravene i forvaltningsloven om, at afgørelsen skal indeholde en tilstrækkelig begrundelse og i genvurderingen tage stilling til relevante klagepunkter samt forklare, hvorfor disse ikke ændrer afgørelsens resultat.

En enkelt af sagerne der udgør danmarkskortet på voksenhandikapområdet, stammer fra Sundhed og Ældre. Denne sag blev hjemvist til fornyet behandling. 

 

Socialudvalget

Handicap og Psykiatri

Handicap og Psykiatri har truffet afgørelse i 25 ud af de 133 sager på servicelovsområdet som Ankestyrelsen afgjorde i 2022. Siden 2021 er der sket en stigning på 7 klagesager.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor områderne voksen/handicap.

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Ingen

44 % (11 sager)

56 % (14 sager)

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 25 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Handicap og Psykiatri. Områder med fed betyder der er tale om voksenhandikapområdet- Paragraffer der ikke er truffet afgørelse efter fremgår ikke af skemaet nedenfor .

Område

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Socialpædagogisk støtte (SEL § 85)

1

1

Kontant tilskud (SEL § 95)

1

1

Borgerstyret Personlig Assistance (SEL § 96)

1

Merudgifter (SEL § 100)

6

8

Misbrugsbehandling (SEL § 101)

1

Tilbud af behandlingsmæssig karakter (SEL § 102)

1

2

Midlertidigt botilbud (SEL § 107)

1

Længerevarende botilbud (SEL § 108)

1

17 af de behandlede sager på Voksenhandikapområdet, ligger indenfor Handikap og Psykiatris område. Syv af disse sager blev hjemvist. Resten blev stadfæstet.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen i forhold til sagerne om merudgiftsydelse er, at der ikke er taget stilling til det medicinske kriterium. Der er tale om en praksisændring, og afgørelserne vil fremadrettet blive indrettet efter dette i forhold til at medtage det medicinsk kriterium.

Begrundelserne i øvrigt er som overvejende hovedregel, at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagen.

Børn og Unge

Børn og Unge har truffet afgørelse i 61 af de 133 sager, på servicelovsområdet som Ankestyrelsen afgjorde i 2022. Der er således sendt 8 sager mere til Ankestyrelsen end i 2021, idet der i 2021 blev sendt 53 sager til afgørelse i Ankestyrelsen.

Af nedenstående skema ses fordelingen af sager på henholdsvis ophævet/ændret, hjemviste og stadfæstede indenfor områderne i Center for Børn og Unge.

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

11,5 % (7 sager)

29,5 % (18 sager)

59 % (36 sager)

Af skemaet nedenfor fremgår det, hvordan de 61 afgørelser fordeler sig på de enkelte paragraffer i serviceloven (SEL) under Center for Børn og Unge. Områder markeret med fed dækker over børnehandikapområdet. Paragraffer der ikke er truffet afgørelse efter fremgår ikke af skemaet nedenfor.

Område

Ophævet/ændret

Hjemvist

Stadfæstet

Børnefaglig undersøgelse (SEL § 50)

0

1

1

Efterværn og opretholdelse af anbringelse (SEL §§ 76 og 76a)

2

0

Foranstaltninger (SEL §§ 52 stk. 3 nr. 1-9, 55 og 69 stk. 1)

2

Foranstaltninger - §§ 52, stk. 3 og 55

1

Forældrebetaling §159

1

Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode (SEL § 689

3

Fastsættelse af samvær ved anbringelse (SEL § 71)

5

4

9

Valg af anbringelsessted (SEL § 68b)

2

Økonomisk hjælp - § 52a

2

2

Merudgiftsydelse (SEL § 41) + tilbagebetaling

0

3

10

Personlig hjælp og ledsagelse (SEL §§ 44 og 45) + tilbagebetaling

1

Tabt arbejdsfortjeneste (SEL §§ 42 og 43) + tilbagebetaling

1

6

3

Ulovligt skolefravær, standsning af børn- og ungeydelse (SEL § 155c)

2

Antallet af sager, der er ophævet/ændret er steget fra 5,7 % i 2021 til 11,5 % i 2022; antallet af hjemviste sager er steget fra 28,1 % i 2021 til 29,5 % i 2022; og antallet af sager, der er stadfæstet, er faldet fra 73,6 % i 2021 til 59 % 2022.

Fra 2021 og frem til efteråret 2022 har der været en ualmindelig stor gennemstrømning af medarbejdere i Afd. Børn og familie, hvilket affødte et stort arbejdspres, langsommelighed i sagsbehandlingen og udfordringer med at overholde de i loven fastsatte juridisk krav.

Begrundelserne i de hjemviste sager fra Ankestyrelsen er oftest, at sagerne ikke vurderes at være tilstrækkeligt oplyst, hvorfor der skal indhentes yderligere oplysninger, inden der kan træffes afgørelse i sagen.

Hjemvisninger af afgørelser omkring samvær jf. § 71 sker oftest grundet manglende begrundelse for afgørelsen eller ikke opfyldte proceskrav, herunder partshøring af barnet eller forældremyndighedsindehaver. Ændringer eller ophævelser af kommunens afgørelse sker oftest i tilfælde af, at sagen har været behandlet i Børn og unge-udvalget, og at afgørelsen efterfølgende skærpes ved behandling i Ankestyrelsen eller at afgørelsen som er truffet i udvalget ændres af hensyn til barnet.

24 af de 61 sager ovenfor vedrører børnehandicapområdet. Ud af disse har Ankestyrelsen stadfæstet 14, ændret/ophævet 1 og hjemvist 9. En stor del af de omgjorte afgørelser er typisk sager vedrørende merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget

Ungeenheden

Ungeenheden varetager ydelser efter serviceloven for en afgrænset målgruppe af såvel de unge under 18 år som de unge over 18 år.

For så vidt angår de unge under 18 år er afgørelseskompetencen for servicelovens bestemmelser i afdeling Børn og Familie, da rådgiverne udarbejder børnefaglige undersøgelser efter SEL § 50 samt handleplan og afgørelse, hvor efter sagen oversender til videre behandling og opfølgning i Ungeenheden.

For så vidt angår de unge over 18 år er afgørelseskompetencen for socialpædagogisk bistand efter SEL § 85 delvist i Ungeenheden alt afhængig af omfanget af den unges støttebehov.

Der er i 2022 ikke modtaget klager over afgørelser efter SEL § 85 i Ungeenheden.

Retligt grundlag

Efter den sociale retssikkerhedslovs § 84a udarbejder Social-, Bolig- og Ældreministeriet årligt en kommuneopdelt oversigt (Danmarkskortet) over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for klagesager på servicelovsområdet året forinden.

Det fremgår af § 79b i den sociale retssikkerhedslov, at Danmarkskortet skal behandles på et byrådsmøde, hvor Byrådet skal forholde sig til behovet for at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på et eller flere servicelovsområder gennem handlingsplaner.

Ankestyrelsens afgørelser er vigtige for kommunerne med henblik på at tydeliggøre de overordnede rammer for, hvordan den enkelte kommune skal fortolke servicelovens bestemmelser, når kommunen skal træffe en afgørelse. Ankestyrelsens afgørelser er samtidig også vigtige med hensyn til at sikre ensartet sagsbehandling på tværs af kommunerne og retssikkerhed for borgerne.

Handlemuligheder

Byrådet kan beslutte, at der skal udarbejdes handlingsplaner på et eller flere servicelovsområder, hvis det vurderes, at Danmarkskortet for 2022 for Slagelse Kommune sammenholdt med andre oplysninger i administrationen påviser behov herfor

Vurdering

Samlet vurderes, at der fra 2020 til 2022 er sket et positivt fald i omgørelsesprocenten på servicelovens samlede område fra 44 % i 2020 til 32 % i 2021, og nu 35 % i 2022. Trods den mindre stigning fra 2021 til 2022 ligger omgørelsesprocenten i Slagelse (35 %) lidt under landsgennemsnittet på 37,5 % og omgørelsesprocenten i Slagelse Kommune ligger samtidigt lavere end benchmark (de omkringliggende kommuner) hvor omgørelsesprocenten varierer fra 38-45 %.

På de to danmarkskort der viser delmængden på hhv. Børne- og på Voksenhandikapområdet er billedet mere varieret, men her bliver såvel positiv som negativ udvikling i omgørelsesandel påvirket af, at der er tale om meget få sager. Afgørelser i få sager medfører derfor potentielt større udsving i det samlede resultat.

På børnehandikapområdet ses der et samlet fald fra en omgørelsesprocent på 65 % i 2020 til en omgørelsesprocent på 42 % i 2022. Dette er bedre end landsgennemsnittet på 48,9 % i 2022. Omgørelsesprocenten i Slagelse lå dog helt nede på 26 % på dette område i 2021. Udsvinget dækker blandt andet over, at der blot blev behandlet 17 sager i 2020, 27 sager i 2021 og 24 sager i 2022 på børnehandikapområdet. I de omkringliggende kommuner varierer omgørelsesprocenten fra 25 til 57 %.

På voksenhandikapområdet ses ligeledes et samlet fald fra en omgørelsesprocent på 73 % i 2020 til 50 % i 2021 og nu 44 % i 2022. der er således tale om et kontinuerligt fald. Området ligger dog højere end landsgennemsnittet på 38,9 %. Også her er der dog tale om forholdsvist små mængder. I alt blev 15 sager behandlet af ankestyrelsen på dette område i 2020, 10 sager i 2021 og 18 sager i 2022. I de omkringliggende kommuner, hvor omgørelsesprocenten varierer fra 17 til hele 75 %.

Sundhed og Ældre

Der arbejdes forsat på procedure og kompetenceudvikling i forhold til at sikre, at sagerne er korrekt oplyste forud for, at der træffes afgørelse. 

Handicap og Psykiatri

Administrationen vurderer, at det udgør en retssikkerhedsmæssig udfordring, at sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyste. Der er sket en stigning i hjemviste afgørelser fra sidste år med 1 sag (der var 11 hjemviste sager i 2021). Da der er indgået et samarbejde med Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen om et taskforceforløb på handicapområdet i Slagelse Kommune, hvor netop sådanne dele gennemgås og analyseres, anbefales det ikke at sætte yderligere handleplan på området i gang.

Derudover er der indgået samarbejde med Borgerrådgiveren i kommunen om undervisning i retssikkerhedslov og forvaltningslov.

Børn og Unge

Center for Børn og Unge har i oktober 2022 igangsat en målrettet udviklingsproces med henblik på at styrke kvaliteten og lovmedholdeligheden i sagsbehandlingen. Udviklingsprocessen har særligt fokus på at styrke inddragelsen af barnet og familien og deres retssikkerhed, samtidig med at der er blik for at der iværksættes rette indsatser rettidigt.

Ud over styrkelse af sagsbehandlingen er der foretaget en organisationsændring, som understøtter øget stabilitet og færre skift af rådgiver i sagsprocessen. De iværksatte tiltag afspejler sig positivt i de løbende ledelsestilsyn der foretages og bidrager ligeledes til at imødekomme de ændrede bestemmelser som gælder fra 1.1.2024 som led i Barnets lov.

Det igangsatte udviklingsforløb i Børn og unge, dvs. både i afd. Børn og familie og Ungeenheden løber frem til udgangen af 2025, og forventes at medføre fald i antallet af sager, der bliver hjemvist og ophævet/ændret.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Hvis Byrådet beslutter udarbejdelse af handlingsplaner, vil planerne blive forelagt til godkendelse i de respektive fagudvalg.

________________________________________________________________________________

Administrativ bemærkning pr. 18. december 2023

Sagen videreføres til handicaprådet, til deres orientering, og er her ændret til en orienteringssag. 

Sagens forløb

04-10-2023 Socialudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse. 
10-10-2023 Seniorudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse, at der ikke laves handleplaner.
13-11-2023 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse, at der ikke laves handleplaner.
20-11-2023 Økonomiudvalget

At 1: Det indstilles til Byrådets godkendelse, at der ikke laves yderligere handleplaner, idet Økonomiudvalget noterer sig, at der er igangsat indsatser på de respektive områder.  

Byrådet forelægges svaret, der vil blive fremsendt til Ankestyrelsen ved sagens behandling den 27/11 2023.




Afbud: Henrik Brodersen
27-11-2023 Byrådet

At 1: Godkendt, at der ikke laves handleplaner.

Til punktets behandling var fremsendt 2 bilag. Disse lægges på sagen i forbindelse med referatet.




Afbud: Anders Nielsen, Unnie L. B. Oldenburg, Ali Yavuz
19-12-2023 Ældrerådet
At 1: Taget til orientering.

6. Orientering om resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen 2023 (O)

Beslutning

Sagen blev taget til orientering.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget orienteres om resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen 2023. 

Indstilling

Chef for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget tager resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen 2023 til orientering.  

Sagens indhold

Seniorudvalget blev på deres møde den 8. august 2023 punkt 5 orienteret om gennemførsel af brugertilfredshedsundersøgelsen på plejecentrene og i hjemmeplejen 2023. 
 
Brugertilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen 2023 er en del af tilsyn og opfølgning på tilbud efter servicelovens § 83 og 83 a til borgere i eget hjem. Dette er beskrevet i tilsynspolitikken 2023-2026, der er godkendt af Byrådet den 19. december 2022 punkt 18.   

Indsamling af data i brugertilfredshedsundersøgelsen

Brugertilfredshedsundersøgelsen er gennemført blandt et tilfældigt udtræk af borgere, der modtager eller har modtaget hjemmehjælp inden for de sidste 6 måneder. 

Dataindsamlingen er gennemført telefonisk af et eksternt analyseinstitut. Der er i alt gennemført 559 interviews i perioden september til oktober 2023.

Spørgsmålene i brugertilfredshedsundersøgelsen i 2023 er sammenlignelige med spørgsmålene fra samme undersøgelse i 2020 og med udvalgte spørgsmål fra 2018. 

Resultaterne er vedlagt i bilag 1. Derudover er der vedlagt en udviklingsrapport i bilag 2, hvor resultaterne fra 2023 er sammenlignet med resultaterne fra 2020. Der er orienteret om resultater fra brugertilfredshedsundersøgelsen 2018 på Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde den 22. august 2018 punkt 11. 

Resume af udvalgte resultater

Nedenstående procenter er angivet i afrundede tal. 

I 2023 er den samlede tilfredshed med den hjemmepleje, som borgerne modtager på 74 %. Det er et fald siden 2020 (84 %), men højere end 2018 (62 %).   

I 2023 angiver 14 % af borgerne, at de er utilfredse med den hjemmepleje, de modtager. Det er en stigning både i forhold til 2018 (4 %) og 2020 (7 %).  

Tilfredshed med hjælpere 

I 2023 angiver 94 %, at de er tilfredse med hjælperens venlighed. Det er et fald siden 2020 (97 %), men højere end 2018 (91 %). I 2023 angiver under 1 %, at de ikke er tilfredse. 

I 2023 er der 77 %, der angiver, at hjælperne tager hensyn til borgerens ønsker og behov. Det er et fald siden 2020 (87 %), men højere end 2018 (74 %).    

Tilfredshed med den hjælp, borgerne modtager

I 2023 angiver 13 %, at der er kommet mindst 20 forskellige hjælpere i dagtimerne de sidste 3 måneder. Det er en stigning i forhold til både 2018 (9 %) og 2020 (7 %).  

I 2023 angiver 64 %, at hjælperne generelt kommer på det aftalte tidspunkt. Det er et fald siden 2020 (70 %), men højere end 2018 (50 %).

I 2023 angiver 35 %, at hjælperne ikke giver besked ved forsinkelse på mere end 30 minutter. Det er en stigning siden 2020 (23 %), men på niveau med 2018 (37 %).   

I 2023 angiver 82 %, at de alt i alt er tilfredse med den personlige hjælp, de modtager. Det er et fald siden 2020 (89 %), men højere end 2018 (72 %). 

I 2023 angiver 75 %, at de alt i alt er tilfredse med den praktiske hjælp, de modtager. Det er et fald siden 2020 (85 %), men højere end 2018 (64 %).

Mulighed for inddragelse

I 2023 angiver 38 %, at de bliver inddraget i for eksempel madlavning, påklædning, oprydning med mere i det omfang, de ønsker det. Det er et fald siden 2020 (44 %), men højere end 2018 (32 %). 

I 2023 angiver 49 %, at hjælperne støtter dem i at klare flest mulige dagligdags ting selv. Det er et fald siden 2020 (61 %), men højere end 2018 (38 %). 

Tilfredshed med den leverede mad

I 2023 angiver 72 %, at den mad, de får leveret, er god. Der er ingen forskel i forhold til 2018 og 2020. 

Fra 2020 til 2023 er der ingen ændring i borgernes vurdering af overholdelse af tidsfrist ved madlevering, udvalget af menuer samt tilfredshed med portionsstørrelsen, som generelt er god. 

Tilfredshed med rehabilitering

I 2023 angiver 55 %, at de ved, at de kan få hjælp til at genvinde tabte funktioner, som vurderes at kunne genoptrænes. Det er et fald siden 2020 (64 %). Spørgsmålet indgik ikke i 2018.  

Administrationen arbejder videre med resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen 

Administrationen vurderer, at undersøgelsen giver et realistisk billede af borgernes tilfredshed med hjemmeplejen. Administrationen vurderer, at borgerne generelt oplever, at hjemmeplejens personale er venlige og respektfulde. Administrationen vurderer, at der er en særlig opmærksomhed i forhold til antallet af hjælpere, der kommer i hjemmet, samt at hjælperne skal give besked ved forsinkelser. Administrationen vurderer, at der fortsat er brug for fokus på at inddrage og støtte borgerne til at kunne klare mest muligt selv. Administrationen vurderer at resultaterne fra undersøgelsen i 2020 kan være påvirket af Covid-19 pandemien.   

Administrationen behandler resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelserne på ledermøder og i MED-organisationen. Dette med henblik på at drøfte mulige handlinger, der kan sikre kvalitet og tilfredshed med den hjælp, som borgerne modtager. Administrationen har derudover påbegyndt et arbejde med at kvalitetssikre og udvikle rehabiliteringsindsatsen på tværs af hjemmeplejen og plejecentrene.

Administrationen sender resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen 2023 for hjemmeplejen til orientering i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt udsatte. 

Retligt grundlag

Serviceloven §§ 83 og 83 a, hvor kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde personlig pleje, praktisk hjælp og madservice i hjemmet til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Derudover skal Kommunalbestyrelsen tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger. 

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

______________________________________________________________

Administrativ bemærkning pr. 16. januar 2024 

Sagen er videreført til Ældrerådet, Rådet for Socialt Udsatte og Handicaprådet, til deres orientering. 

 

Sagens forløb

09-01-2024 Seniorudvalget

At 1: Sagen taget til orientering.

Seniorudvalget imødeser, at resultaterne fra undersøgelsen medtages i det fremadrettede arbejde og kommende politiske sager. 


30-01-2024 Ældrerådet
At 1: Taget til orientering, med følgende bemærkning: 

Ældrerådet udarbejder pressemeddelelse.

 



Fraværende: Henning Jørgen Petersen
06-02-2024 Rådet for Socialt Udsatte
Beslutning ikke frigivet

7. Orientering om resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen på plejecentrene i 2023 (O)

Beslutning

Sagen blev taget til orientering.

Kompetence

Seniorudvalget

Beslutningstema

Seniorudvalget orienteres om resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen på plejecentrene 2023.  

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,

1. at Seniorudvalget tager resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen på plejecentrene 2023 til orientering. 

Sagens indhold

Seniorudvalget blev på deres møde den 8. august 2023 punkt 5 orienteret om gennemførsel af brugertilfredshedsundersøgelsen på plejecentrene og i hjemmeplejen 2023. 
 
Brugertilfredshedsundersøgelsen på plejecentrene bliver gennemført hvert andet år som opfølgning på strategierne "Strategi om Bomiljøer for ældre" og "Strategi for rehabilitering, omsorg og pleje".

Indsamling af data i brugertilfredshedsundersøgelsen

Brugertilfredshedsundersøgelsen er gennemført på 11 plejecentre. Plejecenter Quistgården er ikke repræsenteret i undersøgelsen på grund af borgernes kognitive og fysiske helbred.

Undersøgelsen er gennemført blandt de borgere på plejecentrene, som personalet har vurderet var i stand til kognitivt og fysisk at besvare spørgsmålene. Interviews er gennemført med hjælp fra Ældrerådet og administrativt personale. Alle interviews er gennemført i oktober 2023. Der var 212 borgere, som blev spurgt, om de ville deltage, og der er i alt gennemført 161 interviews. 

Spørgsmålene i undersøgelsen i 2023 er sammenlignelige med spørgsmålene fra 2020.

Administrationen har imødekommet Ældrerådets ønske om at få tilføjet følgende spørgsmål til undersøgelsen i 2023: 

Bestemmer du selv, hvornår du står op om morgenen?

Bestemmer du selv, hvornår du går i seng om aftenen?  

Resultaterne er vedlagt i bilag 1. Derudover er der vedlagt en udviklingsrapport i bilag 2, hvor resultaterne fra 2023 er sammenlignet med resultaterne fra 2020. Der er orienteret om resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen i 2018 på Forebyggelses- og Seniorudvalgets møde den 22. august 2018 punkt 11. 

Resume af udvalgte resultater 

Nedenstående procenter er angivet i afrundede tal. 

I 2023 er den samlede tilfredshed med det plejecenter, som borgerne bor på, på 77 %. Det er et fald siden 2020 (82 %), men på niveau med 2018 (75 %).

I 2023 angiver 7 %, at de er utilfredse med det plejecenter, de bor på. Det er en stigning i forhold til både 2018 (5 %) og 2020 (4 %).  

Tilfredshed med medarbejdere

I 2023 angiver 94 %, at personalet er venlige over for dem. Det er på niveau med 2020 (94 %) og en stigning fra 2018 (90 %). Under 1 % svarer nej i 2023. 

I 2023 angiver 83 %, at personalet tager hensyn til deres behov. Det er et fald siden 2020 (88 %), men på niveau med 2018 (83 %). Under 2 % svarer nej i 2023.  

I 2023 angiver 57 %, at personalet som regel har tid til at snakke med dem, hvis de ønsker det. Det er et fald i forhold til både 2018 (66 %) og 2020 (70 %). 15 % svarer nej i 2023.    

Tilfredshed med den hjælp, borgerne modtager

I 2023 angiver 81 %, at de er tilfredse med hjælpen, de modtager. Det er et fald i forhold til både 2018 (84 %) og 2020 (87 %). 5 % er utilfredse i 2023. 

I 2023 angiver 67 %, at personalet kommer, når de kalder på hjælp. Det er et fald siden 2020 (74 %), men på niveau med 2018 (67 %). 9 % svarer nej i 2023. 

Mulighed for selvbestemmelse og inddragelse

I 2023 angiver 8 %, at personalet ikke støtter borgeren i at kunne klare flest mulige dagligdagsting selv. Det er en stigning siden 2020 (2 %), men på niveau med 2018 (7 %). 

I 2023 angiver 22 %, at de nogle gange er alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre. Det er et fald siden 2020 (32 %), men højere end 2018 (18 %).  

I 2023 angiver 74 %, at de selv bestemmer over hverdagens forløb. Det er et fald i forhold til både 2018 (82 %) og 2020 (80 %). 6 % svarer nej i 2023. 

I 2023 angiver 52 %, at der er et varieret aktivitetstilbud på deres plejecenter. Det er en stigning siden 2020 (48 %) og et fald siden 2018 (61 %). 22 % svarer nej i 2023.

I 2023 angiver 79 %, at medarbejderne er gode til at informere borgerne om de forskellige aktivitetsstilbud. Det er en stigning i forhold til både 2018 (75 %) og 2020 (68 %). 11 % svarer nej i 2023. 

I 2023 angiver 39 %, at der bliver lyttet til deres ønsker, når de vil være med til at bestemme, hvad der sker på plejecenteret. Det er et fald i forhold til både 2018 (44 %) og 2020 (53 %). 18 % svarer nej i 2023. 

I 2023 angiver 70 %, at de oplever, at deres dag almindeligvis går med noget, de synes er rart. Det er et fald i forhold til både 2018 (77 %) og 2020 (83 %). 8 % svarer nej i 2023.   

I 2023 angiver 57 %, at de er tilfredse med stemningen omkring måltidet i forhold til muligheden for ro, samtale, hygge med videre. Det er et fald i forhold til både 2018 (70 %) og 2020 (73 %). 9 % svarer utilfreds i 2023. 

Tilfredshed med den serverede mad 

I 2023 angiver 65 %, at der bliver lyttet til deres forslag eller ønsker til morgenmaden. Det er et fald siden 2020 (76 %), men højere end 2018 (62 %). Under 15 % svarer nej i 2023.  

I 2023 angiver 63 %, at der bliver lyttet til deres forslag eller ønsker til frokosten. Det er et fald siden 2020 (71 %), men højere end 2018 (58 %). 14 % svarer nej i 2023. 

I 2023 angiver 52 %, at der bliver lyttet til deres forslag eller ønsker til aftensmaden. Det er et fald siden 2020 (64 %), men på niveau med 2018 (52 %). 23 % svarede nej i 2023.  

I 2023 angiver henholdsvis 84 %, 78 % og 71 %, at de synes, at morgenmaden, frokosten og aftensmaden er god. Det er et lille fald siden 2020 (87 %, 83 % og 73 %). Under 2 % svarer dårlig i 2023 i forhold til morgenmad og frokost. Under 6 % svarer dårlig i forhold til aftensmad.  

I 2023 angiver 71 %, at de selv bestemmer, hvornår de står op om morgenen. 19 % svarer nej. 

I 2023 angiver 83 %, at de selv bestemmer, hvornår de vil i seng. 8 % svarer nej 

Administrationen arbejder videre med resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen 

Administrationen vurderer, at undersøgelsen giver et realistisk billede af beboernes tilfredshed med plejecentrene. Administrationen vurderer, at beboerne generelt er tilfredse med det plejecenter, de bor på, og at personalet er venlige, respektfulde og tager hensyn til deres behov. Administrationen vurderer, at der er sket en positiv udvikling i forhold til at informere om forskellige aktivitetstilbud.  Administrationen vurderer, at der er en særlig opmærksomhed i forhold til tiden til at snakke med beboerne, selvbestemmelse over hverdagens forløb og stemningen omkring måltiderne. Administrationen vurderer, at resultaterne fra undersøgelsen i 2020 kan være påvirket af Covid-19- pandemien.  

Administrationen behandler resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelserne på ledermøder og i MED-organisationen. Dette med henblik på at drøfte mulige handlinger, der kan sikre kvalitet og tilfredshed med den hjælp, som borgerne modtager. Derudover tages resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen med på bruger- og pårørenderådene på de plejecentre, som har disse. Administrationen har desuden påbegyndt et arbejde med at kvalitetssikre og udvikle rehabiliteringsindsatsen på tværs af hjemmeplejen og plejecentrene.

Administrationen sender resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen 2023 for plejecentrene til orientering i Ældrerådet, Handicaprådet og Rådet for Socialt udsatte.

Retligt grundlag

Strategi om Bomiljøer for ældre er godkendt i 2017 af Sundheds- og Seniorudvalget.

Strategi for rehabilitering, omsorg og pleje er godkendt i 2017 af Sundheds- og Seniorudvalget. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger. 

______________________________________________________

Administrativ bemærkning pr. 16. januar 2024

Sagen er videreført til Ældrerådet, Rådet for Socialt Udsatte og Handicaprådet, til deres orientering. 

Sagens forløb

09-01-2024 Seniorudvalget

At 1: Sagen taget til orientering.

Seniorudvalget imødeser, at resultaterne fra undersøgelsen medtages i det fremadrettede arbejde og kommende politiske sager. 


30-01-2024 Ældrerådet

At 1: Taget til orientering, med følgende bemærkning: 

Ældrerådet udarbejder pressemeddelelse. 

 



Fraværende: Henning Jørgen Petersen
06-02-2024 Rådet for Socialt Udsatte
Beslutning ikke frigivet

8. Værgers adgang til oplysninger (D)

Beslutning

Sagen blev drøftet.

Kompetence

Handicaprådet

Beslutningstema

Handicaprådet ønsker en drøftelse om værgers adgang til oplysninger.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at sagen drøftes

Sagens indhold

Handicaprådet ønsker en drøftelse om værgers mulighed for at tilgå kommunens dokumentationssystem, som benyttes på bostederne.

Handicaprådet drøftede sagen kort på rådets møde den 23. november 2023. Handicaprådet ønskede, at punktet blev genoptaget et afklarende oplæg fra administrationen omkring værgers rolle og mulighed adgang til oplysninger.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

9. Meddelelser og gensidig orientering (O)

Beslutning

1: Orienteringer fra Rådsmedlemmer

Gensidig orientering fra deltagelse i uddelingen af Handicapprisen 2023

Ole orienterede om at det var overrækkelsen var en succes og det var fedt at uddele prisen på fodboldbanen med de aktive fodboldspillere i CP fodboldcenter.

Opfølgning på dialogmøder og workshops mv. siden sidst

Sekretæren orienterede om at Handicaprådet har været inviteret til 3 møder med fagudvalg, hvor rådet har deltaget.

2: Orienteringer fra forvaltningen

Opfølgning vedr. Sundhedspolitik

Sekretæren orienterede om at Handicaprådet er inviteret til arbejdsseminar om emnet den 21. februar 2024.

Opfølgning vedr. Tilgængelighed i forbindelse med udsendelse af hjælpemidler

Sekretæren orienterede om at der som aftalt i sagen var en status opfølgning fra Center for Sundhed og Ældre.

3: Orienteringer fra sekretariatet

Orientering om dødfald

Sekretæren orienterede om at DH-sidens stedfortræder/suppleant Irene Jensen gik bort den 2. december 2023.

Opfølgning vedr. udpegning af stedfortrædere/suppleanter for rådets medlemmer

Sekretæren orienterede om at arbejdet på går.

Indstillingsgruppen vedr. § 18 midler

Sekretæren orienterede om, at Ole er indtrådt i stedet for Irene i Indstillingsgruppen.

Kommende dialogmøder, workshops mv.

Sekretæren orienterede om at Handicaprådet pt. er inviteret til: 

  • Workshop for Handicapråd og Rådet for Socialt udsatte samt lokale aktører og interessenter vedr. åbne aktivitets- og samværstilbud i Slagelse Kommune den 27. februar 2024
  • Møde med Socialudvalget og rådene den  den 12. marts 2024. Mødet er et høringsmøde omkring den politiske strategi, som rådet gav inputs til den på workshop den 4. januar 2024.

Mødeplan 2024

Sekretæren orienterede om, at der var indkaldt til møder jf. den  udsendte mødeplan. 

Næste møde

Sekretæren orienterede om, at næste møde er 16. april 2024.

Sagen blev herefter taget til orientering.


Kompetence

Handicaprådet

Beslutningstema

Gensidig orientering mellem rådsmedlemmer, forvaltning og sekretariat.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at sagen tages til orientering

Sagens indhold

1: Orienteringer fra Rådsmedlemmer

Gensidig orientering fra deltagelse i uddelingen af Handicapprisen 2023

Deltagene medlemmer giver mundligt orientering.

Opfølgning på dialogmøder og workshops mv. siden sidst

Handicaprådet har været inviteret til 3 møder med fagudvalg siden sidst:

  • Dialogmøde med Børne- og Ungeudvalget den 5. december 2023.
  • Workshop vedr. udarbejdelse af Socialudvalgets politiske strategi den 4. januar 2024, hvor der var drøftelse omkring hvad Socialudvalget skulle have fokus på i den kommende sociale strategi.
  • Tværgående dialogmøde mellem råd, seniorudvalg og socialudvalget den 30. januar 2024, hvor resultaterne af "Analyse på udvalgte fokusområder af ældreområdet og det specialiserede voksenområde i Slagelse Kommune" blev fremlagt af konsulentfirmaet Implement og efterfølgende drøftet.

Deltagene medlemmer giver mundligt orientering.

 

2: Orienteringer fra forvaltningen

Opfølgning vedr. Sundhedspolitik

På Sundhedsudvalgs møde i januar blev det besluttet, at den første prioritering i en fælles handleplan er tidlig indsats for børn og unge. Der er indbudt til arbejdsseminar om emnet den 21. februar kl. 14-16. Indbydelse er sendt til Handicaprådet. Sundhedsudvalget præsenteres herefter for første handleplan på mødet i april.

Opfølgning vedr. Tilgængelighed i forbindelse med udsendelse af hjælpemidler

Afhentning af hjælpemidler:

Hjælpemiddelområdet har i 2023 oplevet 2 tilfælde hvor borger i telefonen har frafaldet deres ansøgning fordi de selv skulle hente hjælpemidlet.  I 2023 har der været håndteret 1777 afhentninger af hjælpemidler. Derudover har der også været helt særskilte situationer, hvor borger har fået sit hjælpemiddel leveret ved udkørsel fra hjælpemiddelområdet.

Blanketter og webtilgængelighed:

Slagelse Kommune er i dialog med firmaet der leverer blanketter så webtilgængelighed kan sikres hele vejen rundt. Der er endnu ikke fundet en løsning. Når CSÆ når til en løsning, så vil CSÆ gerne teste dem sammen med borgere, der er blinde/svagtseende, såfremt dette ikke allerede er gjort af en leverandør. Administrationen vender tilbage til Handicaprådet, så snart at der er fundet en løsning. Frem til der er en løsning, så vil hjælpemiddelområdet være særligt opmærksom på at henvendelser til borgere, der er kendte blinde/svagtseende, til de borgere vil der blive udformet særskilt skriftlig webtilgængelig kommunikation.

 

3: Orienteringer fra sekretariatet

Orientering om dødfald

DH-siden stedfortræder/suppleant Irene Jensen gik bort den 2. december 2023. Irene har ydet en stor indsats for Handicaprådet i Slagelse Kommune - som både medlem og stedfortræder/suppleant.

Opfølgning vedr. udpegning af stedfortrædere/suppleanter for rådets medlemmer

Administrationen igang med at få udpeget stedfortrædere for de 2 repræsentanter fra administrationen. DH-siden er som oplyst på sidste møde i gang med at finde flere stedfortrædere.

Indstillingsgruppen vedr. § 18 midler

Siden sidst har Ole indtrådt istedet for Irene i Indstillingsgruppen, således at Handicaprådet kunne stille med 2 medlemmer til næste indstillingsmøde som er den 8. februar 2024.

Kommende dialogmøder, workshops mv.

  • Workshop for Handicapråd og Rådet for Socialt udsatte samt lokale aktører og interessenter vedr. åbne aktivitets- og samværstilbud i Slagelse Kommune den 27. februar 2024

Mødeplan 2024

Som ønsket af Handicaprådet på møde den 23. november 2023, blev mødeplan udsendt før jul - den 7. december 2023 - og ser ud som følgende:

  • Torsdag den 22. februar 2024
  • Tirsdag den 16. april 2024
  • Onsdag den 19. juni 2024
  • Torsdag den 19. september 2024
  • Onsdag den 20. november 2024.

Alle møder fra kl. 16- 18 og DH-siden holder formøde fra kl. 15-16.

Næste møde

Næste møde er 16. april 2024

10. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

Godkendt

Kompetence

Handicaprådet.

Beslutningstema

Handicaprådet skal godkende referatet.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Handicaprådet godkender referatet.