Klima- og Miljøudvalget – Referat – 3. maj 2022



1. Godkendelse af dagsorden (B)

Beslutning

Godkendt.

Kompetence:

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende dagsordenen.

 

Indstilling

Miljø-, Plan- og og Teknikchefen indstiller,

  1. at Klima- og Miljøudvalget godkender dagsorden.

 

2. Budgetopfølgning 2 for 2022 - Klima- og Miljøudvalget (B)

Beslutning

Godkendt og videresendt til orientering.

Kompetence: Byrådet

 

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende budgetopfølgning 2. Budgetopfølgningen indgår i samlet opfølgning til godkendelse i Økonomiudvalg og Byrådet.

 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

  1.  at Budgetopfølgning 2. for 2022 godkendes og videresendes til orientering for Økonomiudvalg og Byrådet

 

Sagens indhold

Alle fagudvalg gennemfører Budgetopfølgning 2. for 2022 med rapportering og godkendelse af den økonomiske status på udvalgets område.

Budgetopfølgningerne tager udgangspunkt i korrigeret budget pr. 31. marts 2022 (inklusiv driftsoverførsler), aktuelle forbrugsdata samt forventninger til forbrugsudviklingen i resten af året.

I budgetopfølgningen sættes fokus på områder, hvor der forventes væsentlige budgetafvigelser, som kræver særlig handling eller forklaring.

I budgetopfølgningen er indarbejdet overførte mer-/og mindreforbrug på drift samt uforbrugte anlægsbudgetter fra 2021 godkendt af byrådet d. 28. marts 2022.

Genåbning af budget 2022

Der er igangsat en proces omkring genåbning af budget 2022 på drift, herunder

  • fordeling af besparelser på 80 mio.kr.
  • forslag for en minimumsramme på 4% af serviceudgifterne
  • nedjustering af den samlede anlægsramme til omkring 200 mio.kr.

Byrådet beslutter den 30. maj 2022 hvilke prioriteringsforslag på drift og nedjusteringer på anlæg, som skal iværksættes på de enkelte udvalg.

Denne budgetopfølgning tager udgangspunkt i korrigeret budget pr. 31. marts 2022 og kendte forhold.

Serviceudgifter  

Servicerammen for 2021 blev overskredet med omkring 95 mio. kr. Overskridelsen vil kunne medføre sanktioner og reduktion af bloktilskuddet for 2022 – men afhænger dels af kommunernes samlede forbrug på drift og anlæg i 2021, og dels i sidste ende aftale imellem KL og regeringen.

Udviklingen i forbrugsprocenter på serviceudgifter de 3 første måneder af 2022 tyder også på en overskridelse af servicerammen for 2022. Der vil derfor i både denne og kommende budgetopfølgninger være ekstra fokus på udviklingen i serviceudgifterne.

Forventet resultat på drift og anlæg

I henhold til budgetopfølgningen forventes udvalget i 2022, at have balance mellem budget og regnskab for driftsudgifterne og et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 8,9 mio. kr.  Bilag 1. angiver nærmere specifikation af forbruget.

Sagens videre forløb

Fagudvalgenes behandling af Budgetopfølgning 2. for 2022 indgår i samlet sag til behandling i Økonomiudvalget d. 23. maj 2022 og Byrådet d. 30. maj 2022. 

Retligt grundlag

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes.

I Regler for Økonomistyring og Ledelsestilsyn for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres 4 årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ult. marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Styrelseslovens § 40 omkring, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.  

Det fremgår ligeledes af den økonomiske politik at i forbindelse med ansøgning om tillægsbevillinger, skal der angives andre finansieringsmuligheder end kassefinansiering.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 


3. Genåbning budget 2022 og Budget 2023-2026 - Drift - Klima- og Miljøudvalget (B)

Beslutning

At 1: Orientering taget til efterretning.

At 2: Udvalget beslutter at rammebesparelsen findes på bæredygtighedskontoen i 2022.

Anne Bjergvang (A) oplyser, at A er ikke en del af genåbningen, da vi ikke mener kommunes økonomi er udfordret i en sådan grad, at der er behov for at genåbne budget 2022. A er bekymret for de fremlagte prioriteringer og processen for genåbning af budget 2022, da vi mener det har store negative konsekvenser for kommunen, da man nu oplever dygtige medarbejdere der siger op da de frygter for deres jobsituation.

At 3: Udvalget beslutter at rammebesparelsen på bæredygtighedskontoen indgår i budgetprocessen 2023-2026.

Kompetence: Klima- og Miljøudvalget

 

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget orienteres omkring indkomne høringssvar til Genåbning af budget 2022.

Klima- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om hvilke prioriteringsforslag for budget 2022, der skal fremsendes til beslutning i Byrådet samt drøfte og beslutte prioriteringsforslag, der skal indgå i budgetprocessen for 2023-2026.

 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

  1. at Klima- og Miljøudvalget tager orientering om indkomne høringssvar til Genåbning af budget 2022 til efterretning
  2. at Klima- og Miljøudvalget beslutter hvilke prioriteringsforslag for budget 2022, der skal fremsendes til Byrådet prioritering
  3. at Klima- og Miljøudvalget drøfter og beslutter prioriteringsforslag, der skal indgå i budgetprocessen for 2023-2026

Sagens indhold

Slagelse Kommunes økonomi er udfordret. Byrådet har besluttet, at det er nødvendigt at genåbne budget 2022 sideløbende med budgetlægningen af budget 2023-2026. De to forløb skal ses i sammenhæng og derfor samles processerne nu i denne sag.

Processen for begge forløb har Byrådet godkendt i tids-og procesplan i januar 2022. Rammerne for de to forløb er godkendt på byrådsmøderne i februar og marts 2022.

Udvalgenes prioriteringsforslag, der fremsendes til Byrådets prioritering, indgår i samlet sag til Økonomiudvalget og Byrådet.  

Genåbning af budget 2022

Fagudvalgene skal fremsende prioriteringsforslag for i alt 153,3 mio. kr., som skal indgå i Byrådets prioriteringer i maj 2022.

Klima- og Miljøudvalget drøftede på møde i april 2022 prioriteringsforslag (drift) vedrørende genåbning af budget 2022 og besluttede i forlængelse heraf, hvilke prioriteringsforslag der skulle sendes i høring og til hvem.

Høringssvarene vedrørende genåbning af budget 2022 er vedlagt til udvalgets orientering (bilag 1).

Administrationens kommentarer til høringssvarene vil foreligge på mødet.

Udvalget skal med udgangspunkt i prioriteringsforslag/høringsmaterialet (bilag 2)  beslutte hvilke prioriteringsforslag, der skal videresendes til Byrådet. Byrådet skal herefter på møde den 30. maj 2022 prioritere hvilke forslag fra fagudvalgene, der skal implementeres i budget 2022.

Byrådets beslutninger og eventuelle konsekvenser for forventet resultat for 2022 vil blive indarbejdet i kommende budgetopfølgning 3. til august 2022.

Budget 2023-2026

Fagudvalgene skal finde prioriteringsforslag for 8 % af serviceudgifterne svarende til i alt 322,4 mio. kr. i 2023. På Klima- og Miljøudvalget skal finde prioriteringsforslag på 8 %, svarende til 1,8  mio. kr.

Med udgangspunkt i prioriteringsforslag som indgår i drøftelserne af genåbning af budget 2022 (bilag 2), skal udvalget drøfte og beslutte prioriteringsforslag, der skal arbejdes videre med i processen til budget 2023-2026. På udvalgets møde i juni 2022 skal træffes endelig beslutning om, hvilke prioriteringsforslag der skal sendes videre til budgetforhandlingerne.

Der er udarbejdet budgetgrundlag 2023-2026 for Klima- og Miljøudvalget (bilag 3). Budgetgrundlaget giver et overblik over udvalgets overordnede udgiftsrammer.

I budgetgrundlaget er kun indarbejdet de budgetændringer, der er endeligt vedtaget politisk. Det betyder, at besparelserne 322,4 mio. kr. i 2023-2026 ikke er indarbejdet, da de først bliver endeligt godkendt af Byrådet i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2023-2026.

Sagens videre forløb

Alle fagudvalg behandler sag om "Genåbning af budget 2022" i maj og Økonomiudvalg og Byråd behandler en tilsvarende samlet sag for hele kommunen ultimo maj.

Alle fagudvalg behandler "Budget 2023-2026" på møder primo maj og juni. Økonomiudvalg og Byråd behandler en tilsvarende samlet sag for hele kommunen ultimo maj og juni.

Retligt grundlag

Den kommunale Styrelseslov samt Bekendtgørelse om kommunernes budgetlægning, regnskab m.v. fastlægger det retlige grundlag for budgetlægningen.

Vedtaget proces og rammer for genåbning af budget 2022 og budget 2023-2026.

Handlemuligheder

Genåbning af budget 2022

Klima- og Miljøudvalget skal vælge hvilke prioriteringsforslag for budget 2022, der skal fremsendes til Byrådets prioritering, dog således at der fremsendes forslag svarende til 4 procent af udvalgets serviceudgifter.

Budget 2023-2026

Klima- og Miljøudvalget kan vælge hvilke prioriteringsforslag, der skal med videre i processen for budget 2023-2026. Udvalget skal træffe endelig beslutning herom på fagudvalgsmøde i juni 2022.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Gennemførsel af besparelse i hhv. 2022 og 2023-2026 vil reducere det samlede budget, som udvalget har til rådighed. De konkrete økonomiske og personalemæssige konsekvenser fremgår af de udarbejdede prioriteringsforslag.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

4. Beslutning om frigivelse af midler til oprensning af PFAS på Engen (B)

Beslutning

At 1-3: Anbefales.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan, på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, godkende en bevilling på 9,3 mio. kr. samt 0,750 mio. kr. til årlig drift finansieret af kassen til etablering  af anlæg og oprensning af PFAS på Engen.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, 

  1.  at Byrådet godkender ansøgningen om bevilling på 9,3 mio. kr. til indkøb og anlæg af dræn- og renseanlæg finansieret af kassen.
  2.   at Byrådet godkender ansøgning om bevilling på 0,750 mio. kr. til årlig drift finansieret af kassen.
  3.   at Byrådet godkender ansøgning om anlægsbevilling på 9,3 mio. kr., såfremt pkt. 1. godkendes. 

Sagens indhold

På Byrådsmødet den 28. februar 2022, pkt. 15,  blev det godkendt at etablere afværgeboring og efterfølgende oppumpning/rensning af grundvand fra engen ved brandskolen. 

Der blev ikke afsat rådighedsbeløb til hverken anlægs- eller driftsbudget. En afværgeløsning som skitseret vil koste 9,3 mio. kr. i indkøb og anlæg af dræn- og renseanlæg og en årlig driftsudgift på 0,75 mio. kr.   

Afværgeforanstaltningen kan ikke gennemføres medmindre de fornødne økonomiske midler afsættes hertil.

Såfremt rådighedsbeløbet kan finansieres af kassen, søges der også om anlægsbevilling til igangsættelse af opgaven.

Sagens videre forløb

-

Retligt grundlag

Lov om forurenet jord - dog i dette tilfælde frivillig indsats. 

Inden et anlægsprojekt kan igangsættes skal Byrådet have godkendt den tilhørende/nødvendige anlægsbevilling. Jf. Slagelse Kommunes regler for økonomistyring og ledelsestilsyn.

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget kan anbefale overfor Byrådet at godkende det ansøgte rådighedsbeløb med finansiering fra kassen eller bede om yderligere oplysninger vedr. anlægsrammens anvendelse. 

Byrådet kan:

A. på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkende det ansøgte rådighedsbeløb med finansiering fra kassen eller bede om yderligere oplysninger vedr. anlægsrammens anvendelse.

B. afvise ansøgningen om rådighedsbeløb.

Vurdering

Administrationen anbefaler – såfremt projektet skal gennemføres - at Byrådet godkender ansøgningen om rådighedsbeløb finansieret af kassen.

Oppumpning og rensning af grundvand fra engen er baseret på en frivillig indsats. Der er ikke nogen lovgivning, som forpligter til oprensning. Forureningen af Korsør Nor med PFAS vil uden tiltag fortsætte og med tid evt. forværre miljøtilstanden i Korsør Nor.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2022

2023

2024

2025

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

Drift

Miljø

 

 

 

 

Anlæg 301 PFAS Renseanlæg

Miljø

9.300

 

 

 

Afledt drift

 750750 750 750 

Finansiering

 

 

 

 

 

Afsat rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

Kassen

 

-10.050

-750

-750

-750

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

5. Fremtidig energiforsyning i Slagelse Kommune (D)

Beslutning

Sagen drøftet. Sagen følges op på temamøde i juni.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalg

Beslutningstema

Ingen bemærkninger 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

  1. at udvalget drøfter Slagelse Kommunes fremtidig energiforsyning.

Sagens indhold

Der er en lang tradition for at kommunen og forsyningsselskaber arbejder sammen om hvad der skal ske på energiområdet i kommunen. I 2020 indgik Slagelse Kommune i DK2020 projektet og vedtog målsætningen om en CO2 reduktion på 70 % og klimaneutralitet i 2050. P.t. arbejder administrationen på en handlingsplan, som kan understøtte denne målsætning. Handlingsplanen fokuserer på konkrete handlinger, mens den ikke adresserer strategiske beslutninger på bl.a. energiområdet.

Energiområdet er dog under drastiske forandringer. På den ene side har vi gennem det seneste år oplevet dramatiske prisstigninger på naturgas, el og brændstof, og krigen i Ukraine har for alvor sat fokus på den europæiske afhængighed af russisk naturgas.

Samtidigt arbejder regeringen også på en række forslag som bringer Danmark nærmere en 70% CO2 reduktion i 2030 og udfase det russiske gas.

Regeringen hi april fremlagt planen "Danmark kan mere II", som skal øge tempoet i den grønne omstilling. Planen indeholder en række indsatsområder som berører forsyningsseksaber og kommunen:

  • Den samlede produktion af vedvarende energi fra solceller og vindmøller på land skal firdobles inden 2030.
  • Naturgassen skal udfases. Det betyder at de ca. 9.000 naturgasforbrugere i 2022 skal have besked om de kan få fjernvarme inden 2028, eller om de skal finde en anden varmeløsning.
  • Der skal sættes skub i produktion af mere biogas.

Men den grønne skattereform som også er offentliggjort i april, forslog regeringen en høj og mere ensartet CO2-afgift for virksomheder. I oplægget er alle virksomheder omfattet af afgiften, også dem som i dag ikke er omfattet af kvotesystemet.  Om end skattereformen ikke er forhandlet færdigt, vil det sætte skub in virksomhedernes interesse for alternative energiformer. 

Administrationen er startet med udarbejdelsen af en strategisk energiplan.

Der er mange spørgsmål forbundet med dette arbejde, som ud over de teknologisk/økonomiske muligheder og begrænsninger også berører en række grundlæggende tingange og rammer, fx:

  • SK Forsyning har planer og tidsplaner for at udvide fjernvarmen i Slagelse og Korsør og evt. Skælskør til ca. 2.000 kunder i løbet af de kommende år.
  • Men hvordan skal de resterende 6.000 gaskunder forsynes med varme i landsbyerne og hvilken rolle bør/skal SK Forsyning, kommunen og borgerne spille ift. at fremme evt. nærvarme projekter? (Ålborg Universitet har udarbejdet den ikke juridisk bindende ”Varmeplanen Danmark ”, som viser at der vil være potentiale for mindre fjernvarme (nærvarme) projekter i alle mindre gaslandsbyer i kommunen.) 
  • Hvad betyder biogas Hashøjs ønske om at udvide anlægget og øge produktionen af biogas?
  • Hvilken rolle bør SK Forsyning spille ift. CO2 reduktionsmålet, regeringens ønske om flere VE anlæg på land mv.?
  • Hvilken rolle skal Slagelse Erhvervscenter have ift. at understøtte den grønne omstilling i virksomheder?
  • Hvordan vægtes beskyttelseshensyn som umuliggør placering af VE- anlæg, ift. hvad der beskyttes ift. om det er levende organismer eller ikke-materielle aspekter (fx kirkesigtelinjer eller landskabskvalitet)?
  • Hvordan bør fremtidige lokalplaner se ud, således at område kan opfylde et mål om klima neutralitet på længer sigt?

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger

Vurdering

Administrationen anbefaler at udvalget drøfter problemstillinger og den videre proces. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Arbejde med klima- og energiforsyning er i dag finansieret over Klimakonto (driftskonto), men konsulentarbejde i 2022 finansieres over bæredygtighedskontoen (anlægsdelen).

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

6. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af området Bag Klostret og Klostervang (B)

Beslutning

Godkendt.

Kompetence:

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal beslutte om SK Varme (SK) må forsyne området Bag Klostret og Klostervang (Slagelse by) med fjernvarme.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at projektforslaget godkendes

Sagens indhold

SK Varme (SK) har den 28. oktober 2021 fremsendt et projektforslag om at tilslutte området Bag Klostret og Klostervang (Slagelse by) til fjernvarmenettet, da flere borgere har ønsket at blive tilsluttet til fjernvarme. Området omfatter 24 forbrugere og er i forlængelse af det eksisterende fjernvarmeområde. 

Når et projektforslag ift. varmeforsyningsloven skal godkendes, sammenlignes projektet med andre mulige fremtidsscenarier. I det konkrete område er det valgt at etablering af fjernvarmen sammenlignes med et scenarie, hvor husejerne etablerer individuelle varmepumper.
Projektforslaget forudsætter en starttilslutning på 70% af forbrugerne. Projektforslaget har været sendt i høring hos både gasselskabet EVIDA og AffaldPlus, som ikke har ytret sig til forslaget.

Sagens videre forløb

Hvis udvalget godkender projektforslaget, kan SK gå i gang med at udrulle fjernvarme i området.

Retligt grundlag

Da projektforslaget er modtaget den 28. oktober 2021, skal den behandles ift. bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg BEK no. 818 af 4.maj 2021 (Projektbekendtgørelsen).

Handlemuligheder

Udvalget har følgende handlemuligheder:

  1. Udvalget kan godkende projektforslaget da det samfundsøkonomiske overskud ligger på 2,2 mio. kr., som vurderes som tilstrækkelig robust ift. både lavere tilslutning og lidt øget investering (+10%). 

  2. Udvalget kan vælge ikke at godkende projektforslaget.

  3. Udvalget kan vælge at bede om et andet projektforslag.

Vurdering

Administrationen anbefaler at projektforslaget godkendes. Det er på linje med Slagelse Kommunes ønske om at udfase fossile brændsler og fjernvarmeforsyningen i Slagelse er billigt. Forbrugerøkonomisk (baseret på priser primo 2021) blev besparelsen ift. den eksisterende naturgasforsyning vurderet til at være på ca. 6000 kr. for et standarthus. Set i lyset af de seneste måneders prisudviklingen er besparelsen steget markant.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

7. Projektforslag om etablering af en varmepumpe på SK's Kraftvarmeanlæg på Assensvej (B)

Beslutning

At 1: Godkendt.

At 2: Godkendt (handlemulighed A).

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Udvalget kan beslutte, om SK Varme (SK) må etablere en 10 MW varmepumpe ved kraftvarmeværket på Assensvej.  

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

  1. at projektforslaget godkendes.
  2. at der pålægges et vilkår om at SK skal aftage affaldsvarmen som første prioritet frem og til og med maj 2024.

Sagens indhold

Store dele af Slagelse by opvarmes med fjernvarme som ejes og drives af SK Varme (SK). SK producerer en stor del af varmen på selskabets egne anlæg, herunder det halmfyret kraftvarmeanlæg på Assensvej. Desuden aftager SK også varme fra AffaldPlus’s (A+) forbrændingsanlæg, som i over 30 år har leveret affaldsvarme til fjernvarmenettet. 

Samarbejdet mellem SK og A+ har de seneste år været udfordret af at deres gamle kontrakt udløb og selskaberne ikke kunne enes om en ny aftale. Uenigheder omhandlede referenceprisen på affaldsvarmen og om samarbejdet overhoved skulle fortsætte. I den forbindelse har både SK og A+ fremsendt projektforslag iht. Varmeforsyningsloven til Slagelse Kommune. 

I mellemtid er selskaberne blevet enige om varmepris og en forlængelse af deres samarbejde frem til og med maj 2024. Nu skal der politisk tages stilling til SK's projektforslag om at etablere en varmepumpe og en forbindelsesledning mellem den nordlige del af byen og varmeværket ved Stop 39. 

SK’s projektforslag har været sendt i høring hos A+ og de lokale energiselskaber. Hverken ZEANET, Evida eller CERIUS har haft kommentarer til projektforslaget, men A+ har fremsendt en række bemærkninger. Bemærkningerne går bl.a. på placeringen af varmepumpen.

Sagens videre forløb

Sagen handler om SK kan etablere en varmepumpe ved kraftvarmeværket på Assensvej samt forbindelsesledningen. Udvalget skal således ikke tage stilling til, hvornåraffaldsforbrændingsanlægget skal lukkes. 

Retligt grundlag

Slagelse Kommune er myndighed ift. varmeforsyningsloven, hvilket bl.a. betyder, at store ændringer ved kollektive varmeforsyningsanlæg skal godkendes politisk, inden de kan gennemføres. Da projektforslaget er modtaget den 13.november 2020, skal den behandles efter projektbekendtgørelsen BEK nr. 1792 af 27/12/2018.

Handlemuligheder

Udvalget har følgende handlemuligheder:

  1. Udvalgt kan godkende SK’s projektforslag, da den udviser et samfundsøkonomisk overskud på 162 mio. kr. som vurderes som tilstrækkeligt robust ift. de belyste usikkerheder. Såfremt dette sker, kan SK etablere en varmepumpe. A+ og SK’s midlertidige aftale går frem til maj 2024, og udvalget kan vælge, om det skal indgå som vilkår, at SK skal aftage affaldsvarme som første prioritet til og med maj 2024.
  2. Udvalget kan vælge ikke at godkende projektforslaget, såfremt det strider imod andre interesser.
  3. Udvalget kan vælge at bede om et andet projektforslag. 

Vurdering

Administrationen anbefaler, at projektforslaget godkendes inkl. det vilkår, at SK forpligter sig til at aftage affaldsvarmen som første prioritet frem til og med maj 2024. 

Projektforslaget er et projekt som skal ses i forbindelse med spørgsmålet om hvordan Slagelse by skal forsynes med varme i fremtiden. Dette spørgsmål vil blive belyst ifm. Kommunens kommende arbejde med en samlede strategisk energiplan, som vil blive fremlagt til politisk behandling senere på året. Projektforslaget er dog på linje med de overordnede teknologiske og logistiske overvejelser. 

Hvis projektforslaget godkendes kan SK etablere en varmepumpe, og den bidrager til en diversificering af varmekilderne i Slagelse by, hvor fjernvarmen ellers produceres ved forbrænding af biomasse. Varmepumpen kan aftage el fra SK’s kraft-varmeanlæg på Assensvej når elpriserne på marked er lave, og det giver SK mulighed for at være mere fleksible ift. el-markedet.  

Projektforslaget belyser den samfundsøkonomiske robusthed ift. forskellige faktorer. Den viser at en fordyrelse af projektet med 10% (fx fordi SK vælger at købe nyt areal til placering af energioptageren) ikke ændre på, at projektet er samfundsøkonomiske rentabelt.

Forbrugernes varmepris vil jf. projektforslaget falde med ca. 400-600 kr. årligt for et gennemsnit-hus ift. alternativer. Beløbene er dog behæftet med en række usikkerheder, som opstår ift. den generelle situation på energimarkedet.

Hvis udvalget vælger ikke at godkende projektforslaget, anser administrationen det som realistisk, at samarbejde mellem SK og A+ stopper i maj 2024, og at SK derefter producerer fjernvarme på de eksisterende anlæg. 

Administrationen ser ingen indlysende grunde som kunne retfærdiggøre enten at ikke godkende eller at bede om et andet projektforslag. 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen.

Tværgående konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for andre udvalg.

Forbrændingsanlægget er over 30 gamle, nogle af de danske forbrændingsanlæg skal lukkes og der ikke er dansk affald nok. Derfor anser administrationen det som realistisk, at A+ vil søge om at lukke forbrændingsanlægget når samarbejde mellem SK og A+ ophører. Den sag vil dog blive fremlagt til særskilt politisk behandling.

8. Udskydelse af ny affaldsordning til 2024 (B)

Beslutning

At 1: Taget til efterretning.

At 2: Udvalget valgte model B.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal tage til efterretning at ny affaldsordning udskydes med et år, fra 1. maj 2023 til 1. maj 2024.

Samtidig skal udvalget tage stilling til forlængelse af kontrakter med nuværende renovatører, i forbindelse med udskydelse af den nye affaldsordning.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,                                      

  1. at Klima- og Miljøudvalget tager til efterretning at den nye affaldsordning udskydes med et år, fra 1. maj 2023 til 1. maj 2024.
  2. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at godkende at der sker en forlængelse af  kontrakter med nuværende renovatører til 30. april 2025, i forbindelse med udskydelse af den nye affaldsordning.

Sagens indhold

Byrådet godkendte på møde 26. oktober 2021, udformningen af den nye affaldsordning med ikrafttrædelse 1. maj 2023.

Udbuddet for indsamling af affald, blev offentliggjort 30. marts 2022. Henvendelser fra tilbudsgivende renovatører har bl.a. vist, at de ønskede el-skraldebiler først forventes at kunne leveres fra primo 2024. Der er også stillet en række udbudsmæssige spørgsmål fsva. vores digitale renovationssystem. Ligeledes kan de nye beholdere (bl.a. 240 l 2-kammerbeholdere) først leveres primo 2024.

På den baggrund valgte administrationen at annullere udbuddet 12. april 2022, som betyder at den nye affaldsordning først kan træde i kraft 1. maj 2024 i stedet for 1. maj 2023.

Byrådet blev pr. mail 13. april 2022 orienteret om annullering af udbuddet og udskydelse af den nye affaldsordning.

Annulleringen betyder at optionen i kontrakterne med nuværende renovatører, om forlængelse, skal tages i brug. Kontrakterne med nuværende renovatører ønskes derfor forlænget i 1 eller 2 år, frem til medio 2024 eller medio 2025.

Levering af miljøkasser til ordningen for farligt affald, forventes på nuværende tidspunkt ikke at være forsinket.

Den nye forventede tids- og procesplan er vedlagt som bilag 1.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Miljøbeskyttelsesloven nr. 100 af 19. januar 2022, kapitel 6 og 7 om affald.

Affaldsbekendtgørelsen nr. 2512 af 10. december 2021, kapitel 6 om kommunale affaldsordninger.

Affaldsaktørbekendtgørelsen nr. 2097 af 14. december 2020, kapitel 3 om kommunale affaldsregulativer.

Miljøstyrelsen er orienteret om udskydelsen af den nye affaldsordning, til 1. maj 2024.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

  1. At tage udskydelse af den nye affaldsordning, fra 1. maj 2023 til 1. maj 2024, til efterretning.
  2. At godkende at der sker en forlængelse af  kontrakter med nuværende renovatører til 30. april 2025.
  3. At godkende at der sker en forlængelse af  kontrakter med nuværende renovatører til 30. april 2024.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at handlemulighed A tages til efterretning og at handlemulighed B godkendes.

Det vurderes at indførelse af ny affaldsordning i 2024 med forlængelse med nuværende renovatører til 30. april 2025, driftsmæssigt vil være en fordel, da mandskabet kender ruterne mm. Efter udbud og opstart med ny kontrakt 1. maj 2025, vil den nye affaldsordning have kørt i 1 år, og de fleste udfordringer forventes at være løst med nuværende renovatør. 

Miljøkasser til farligt affald kan leveres til opstart inden 1. maj 2024, men administrationen vurderer at det vil være en fordel at indføre den nye affaldsordning som en samlet ordning. Det vurderes at kommunikationen til borgerne vil være mest hensigtsmæssig ved samlet opstart. Derudover vurderes det at være mest hensigtsmæssigt, logistisk og økonomisk, at udlevere en ny 240 l beholder, samtidig med en miljøboks til farligt affald. 

Den nuværende forventede leveringstid på skraldebiler, kan desuden blive længere end det er kendt på nuværende tidspunkt, grundet globale huller i forsyningskæderne. Derfor forventes en forlængelse af kontrakter til 2025, at give en større sikkerhed for levering af de nye skraldebiler.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Renovationen er et brugerfinansieret område efter ”hvile i sig selv-princippet”. Alle udgifter til affaldsordningerne skal over en årrække dækkes af de affaldsgebyrer, der opkræves hos borgerne/virksomhederne. Der er i forbindelse med budget 2022, påbegyndt opsparing til formålet, som opkræves via gebyrerne for renovation. Den endelige pris for indkøb af beholdere samt tømning følger det nye udbud for indsamling af affald. Den forventede stigning på affaldsgebyret, inden den nye udbudsproces er 500-1.000 kr. pr. husstand/år.

Ved forlængelse af kontrakten med nuværende renovatør, vil prisen for indsamling være den samme som nu. Ved indførelse af ny affaldsordning ved nuværende renovatør, vil prisen for tømning pr. 240 l genbrugsbeholder være den samme som nuværende. Prisen pr. tømning vil derfor ikke ændres, men prisen vil generelt stige da der skal tømmes flere beholdere, når der tilføjes en tredje beholder ved husstandene. 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

9. Beslutning af etablering af en ekstra haveaffaldsplads (B)

Beslutning

Udvalget vælger handlemulighed 1 – en haveaffaldsplads i Stillinge området.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til placering af en ekstra haveaffaldsplads i enten Stillinge Strand/Kirke Stillinge eller i Vemmelev på den nu nedlagte genbrugsstation,

subsidiært

at man vælger at placere en haveaffaldsplads på 2 lokaliteter (Stillinge strand/Kirke Stillinge og Vemmelev).

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, 

  1. at udvalget vælger Vemmelev som ny haveaffaldsplads.

Sagens indhold

Sagen har tidliger været behandlet d. 11. januar 2016, pkt. 5 i Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, se nedenstående:

Der ønskes desuden en haveaffaldsplads i Stillinge Strand. Hertil ønsker udvalget, at der igangsættes en forhandling med Affaldplus om, at der etableres en døgnåben haveaffaldsplads i Vemmelev på den nuværende genbrugsstation.” https://dagsordener.slagelse.dk/vis/#c790b2de-79d7-44a5-b334-a0136f8c797c

AffaldPlus har i marts 2022 åbnet den nye genbrugs- og haveaffaldsplads på Slagelse Landevej, hvorfor genbrugsstationen i Vemmelev nu er nedlukket.

Slagelse kommune har krav på en ekstra haveaffaldsplads, og det tidligere EPM-udvalg har ønsket denne placeret ved Stillinge Strand.
En placering ved Stillinge strand kan ikke anbefales grundet miljømæssige forhold, såsom støj, øget trafik, støv og andre gener.

Der er desværre ingen ledige erhvervsarealer i Kirke Stillinge eller ved Stillinge strand.
I et bilag b (bilag 1), side 3, til notat af 27. oktober 2016 fra AffaldsPlus fremgår det tydeligt, at der er planlagt en haveaffaldsplads i Stillinge Strand til realisering i 2020.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Retligt grundlag

Der skal indgås aftale med AffaldPlus.

Handlemuligheder

Udvalget kan beslutte:

  1. at fastholde krav om en haveaffaldsplads i Kirke Stillinge eller ved Stillinge strand
  2. at efter nærmere aftale betale AffaldPlus for at Vemmelev indrettes til  haveaffaldsplads
  3. at vælge Vemmelev som den eneste ekstra haveaffaldsplads

Vurdering

Administrationen anbefaler, at vælge Vemmelev som ny haveaffaldsplads.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare økonomiske og personalemæssige konsekvenser, medmindre udvalget vælger handlemulighed 2.

Økonomien i handlemulighed 2 er groft estimeret i bilag 2.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

10. Ændring af praksis for fjernelse af tang på kommunens badestrande (B)

Beslutning

Udvalget godkender handlemulighed C.

Oprensning efter behov, bortkørsel af tang, fjernelse kun i strandkant og indenfor reduceret budget på 650 t. kr. Ordning evalueres efter sæson.

Udvalget bakker op om initiativet kystlotteriet.

Der udarbejdes en pressemeddelelse.

 

Kompetence: 

Klima- og Miljøudvalget (B)

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte, om praksis for fjernelse af tang på kommunens badestrande skal ændres fra og med sæson 2022. 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at ændre praksis på alle kommunale badestrande i forhold til de gennemgående ønsker, som er anført under sagens indhold. Dog uden en særlig indsats ved Kongsmark Strand (handlemulighed B).

Sagens indhold

Klima- og Miljøudvalgets drøftede på møde den 1. februar 2022 den hidtidige praksis vedrørende fjernelse af tang på Kommunes badestrande. Udvalget besluttede at der skulle afholdes et offentligt dialogmøde om indsatsen.

Dialogmødet blev afholdt den 5. april og refereret i bilag 3. Indkomne mails er samlet i bilag 1. Som det fremgår, er der mange forskellige holdninger til kommunens indsats på badestrandene. Ønskerne spænder bredt, lige fra at fortsætte eksisterende praksis til et totalt ophør.

Umiddelbart vurderes det, at de fleste fortsat ønsker en indsats med fjernelse af tang, men ud fra  ændrede parametre og ændret metode jf. nedenstående:

  • Tang skal ikke lægges tilbage i vandet
  • Stranden skal ikke renses i hele sin bredde, men kun nærmest vandet
  • Fjernelse af tang skal kun foregå i de øverste få centimeter af sandet
  • Fjernelse af tang skal ekstensiveres kraftigt og skal alene igangsættes på baggrund af en konkret vurdering. Eksempelvis ved særligt store forekomster som havet ikke selv vil få fjernet igen og holdt op imod en forestående periode med godt badevejr og mange strandgæster. Dermed accepteres en mere naturlig tilstand på strandene, hvor tang i store dele af sommermånederne kommer og går med høj- og lavvande

Ovenstående vil betyde at:

  • Den såkaldte forårsklargøring af standene, hvor der arbejdes dybt i sandet og i hele strandens bredde bliver ikke foretaget.
  • Den hidtidige prioritering af strandene (se bilag 2, som ud over at illustrere prioriteringen af kommunens strande i 2021 også illustrerer omfanget af strækningerne) ændres. Derfor sænkes prioritet 1 strandene til prioritet 2, således at indsatsen her vil bero på en konkret vurdering af behovet. Der vil ikke længere være strande indplaceret i prioritet 1.
  • Nuværende prioritet 2 strande sænkes til prioritet 3 "naturstrande", hvor tang kun fjernes under helt ekstraordinære omstændigheder.
  • Der kan eventuelt gøres en undtagelse ved Kongsmark Strand, ved fortsat at foretage 2 - 3 indsatser på fjernelse af tang hver sæson. Det bemærkes, at Slagelse Kommune ikke er grundejer på hele strækningen ved Kongsmark, og derfor ikke kan fjerne al tang. 

 

Sagens videre forløb.

-

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

 

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget har følgende valgmuligheder:

A. Fastholde nuværende praksis.

B. Ændre praksis på alle kommunale badestrande i forhold til ønsker fra det offentlige møde den 5. april 2022, som er anført under sagens indhold. Dog uden en særlig indsats ved Kongsmark Strand.

C. Ændre praksis på alle kommunale badestrande i forhold til ønsker fra det offentlige møde den 5. april 2022, som er anført under sagens indhold. Dog med en særlig indsats ved Kongsmark Strand.

D. Ophøre med fjernelse af tang på kommunens badestrande.

 

Vurdering

Ændringen af praksis for fjernelse af tang ved kommunens badestrande er sket ud fra de fremherskende tilkendegivelser på borgermødet den 5. april 2022 samt efterfølgende mails.

Det forhold, at en ændret praksis fokuserer på en mere ekstensiv og skånsom fjernelse af tang på strandene, taler godt ind i kommunens øgede fokus på bæredygtighed og biodiversitet.

Det er særligt udfordrende at fjerne tangen på stenstranden ved Kongsmark, hvilket betyder at omkostningerne hertil er store og resultatet sjældent særligt godt.

Således er vurderingen også, at der ikke bør fjernes tang ved Kongsmark Strand - handlemulighed B.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er afsat et årligt budget på 1 mio. kr. til den samlede indsats vedrørende fjernelse af tang fra kommunens badestrande.

I forbindelse med genåbning af budget 2022 er der fremsat forslag på at spare 500.000 i 2022. Til budget 2023 er forslaget øget til 700.000 årligt, hvorved der resterer 300.000 til indsatser vedr. tang på badestrandene. Spareforslaget er fremsendt før denne sag og er derfor ikke tilpasset handlemulighederne heri.

Udvalgets beslutning vil efterfølgende blive indarbejdet i det fremsendte spareforslag til henholdsvis 2022 og 2023 både i forhold til beskrivelse og beløb. Det vurderes, at den indstillede handlemulighed B vil kunne give en årlig besparelse på 500.000, men at beløbet ikke efterfølgende vil stige til en årlig besparelse på 700.000 i 2023.

Ved handlemulighed C vil den vurderede besparelse blive 150.000 mindre pr. år grundet indsatsen ved Kongsmark strand. Det vil sige en årlig besparelse på 350.000 kr.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 


11. Høringssvar til statens forslag til Natura 2000-planer 2022-2027 (B)

Beslutning

Godkendt med flg. tilføjelse: Udvalget Foreslår at Naturstyrelsen indskriver en indsats om at undersøge levevilkårene og livet (altså er der liv i stenrevene og fødegrundlag på stenrevene) i de 5200 hektar rev (N162) af hensyn til bl.a. edderfuglebestanden og af hensyn til marsvinene. Se side 34, pkt. 2.3.4.

Kompetence: Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte, at der fremsendes høringssvar til Miljøstyrelsen med enkelte tekniske bemærkninger som anført i bilag 3 eller med supplerende bemærkninger.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Klima- og Miljøudvalget beslutter, at der afgives høringssvar med enkelte tekniske bemærkninger som anført i bilag 3.

Sagens indhold

Miljøstyrelsens forslag til Natura 2000-planer 2022-2027 er i offentlig høring i perioden fra 21. februar til 25. maj 2022.

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU (habitat- og fuglebeskyttelsesområder). Områderne er udpeget for at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

For hvert Natura 2000-område udarbejder miljøministeriet en Natura 2000-plan, der beskriver rammerne for indsatsen, og danner grundlag for efterfølgende handleplaner. Planerne revideres hvert sjette år, og der er nu tale om tredje generation Natura 2000-planer.

To af planforslagene vedrører Slagelse Kommune:

  • Natura 2000-område nr. 116 ”Centrale Storebælt og Vresen” (Bilag 1).
  • Natura 2000-område nr. 162 ”Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø” (Bilag 2).

Planforslagene og det tilhørende faglige materiale ”basisanalyserne” kan ses på miljøstyrelsens hjemmeside mst.dk.

Planernes målsætninger er generelt, at de naturtyper og arter, som er udpeget for områderne (udpegningsgrundlagene) opnår gunstig bevaringsstatus. I begge planer er der under generelle retningslinjer angivet en bred vifte af indsatser, som skal sikre dette. Det drejer sig f.eks. om:

  • At administrere lovgivning med udgangspunkt i Natura 2000-planerne.
  • At sikre lysåbne naturtyper og levesteder for arter og fugle hensigtsmæssig hydrologi, drift og pleje.
  • At sikre robusthed og sammenhæng via større driftsenheder af natur.
  • At sikre mod forstyrrelser af fugle og pattedyr.
  • At opdatere vejledninger f.eks. vedrørende klapning på havet.
  • At udarbejde national strategi for truede og rødlistede arter.

Under områdespecifikke retningslinjer er der desuden anført en række tiltag som specifikt er i fokus for de enkelte områder.

For både N116 og N162 anføres specifikt at:

  • Tilstanden af levesteder for havterne og klyde sikres eller forbedres, hvilket også vil være til gunst for dværgterne, fjordterne og splitterne.
  • Vurdering af behov for regulering af fiskeri for beskyttelse af marsvin mod bifangst fortsætter.
  • Nødvendig fiskeriregulering på stenrev og boblerev færdiggøres.

For N116 anføres desuden specifikt at:

  • Potentielle fællesområder ved Agersø Flak m.fl. udtages af råstofbekendtgørelsen ved næsten revision og afgræsningen af andre potentielle fællesområder justeres.

For N162 anføres desuden specifikt at:

  • Der iværksættes en bekæmpelse af invasive arter på 35 ha.
  • Urørt skov kan være en mulighed af hensyn til naturtyper og arter.
  • Miljøstyrelsen reviderer bestemmelserne for vildtreservatet Skælskør Nor.

Natura 2000-planerne er bindende, således at kommunen og andre myndigheder i deres planlægning, arealdrift, naturforvaltning eller administration efter lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planerne til grund.

På baggrund af Natura 2000-planerne udarbejder kommunen efterfølgende bindende handleplaner for kommunens geografiske område på land samt den kystnære del af vanddistriktet. Kommunens handleplanerne samskrives med statens handleplaner for skovbevoksede fredskovspligtige arealer og for statens egne arealer.

Natura 2000-planerne gennemføres grundlæggende vha. følgende virkemidler:

  1. Kommunal planlægning efter planloven, der bl.a. sikrer områderne mod nye anlæg.
  2. Lovgivning i form af habitatvurderinger af projekter, der kan påvirke et Natura 2000-område og anmeldeordninger for aktiviteter i Natura 2000-områder, der skal sikre, at områdets bevaringsmålsætning kan opnås.
  3. Drift og naturforvaltning der primært bygger på diverse ordninger og frivillige aftaler:
  • Diverse tilskudsordninger bl.a. under landdistriktsprogrammet eller ordninger som administreres af Miljøstyrelsen (klima-lavbund og privat urørt skov)
  • Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning til oprettelse af vildtreservater
  • Kommunale DUT-midler
  • Statens egne indsatser på statsejede og marine arealer
  • Andre EU-ordninger, fx EU-Life.

Center for Miljø, Plan og Teknik har fundet enkelte tekniske fejl i planerne, hvilket vi gør opmærksom på i høringssvaret. Desuden anmodes Miljøstyrelsen om at vurdere, om der er tale om en fejl, når blishøne og troldand udpeges som fokusarter i N116, eller alternativt at redegøre for udpegningen. 

Sagens videre forløb

Når de statslige Natura 2000-planer er endeligt vedtaget, udarbejder kommuner og øvrige myndigheder handleplaner for de enkelte områder. Forventningen er, at dette arbejde påbegyndes i slutningen af 2022.

Retligt grundlag

Det fremgår af miljømålslovens § 37, at miljø- og fødevareministeren udarbejder en Natura 2000-plan for de internationale naturbeskyttelsesområder. Efter lovens § 43 sendes forslaget i offentlig høring.

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte af afgive høringssvar med enkelte tekniske bemærkninger som anført i bilag 3.

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte at tilføje yderligere bemærkninger.

Vurdering

Center for Miljø, Plan og Teknik vurderer, at høringssvaret bør indbefatte tekniske bemærkninger som anført i bilag 3.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Center for Miljø, Plan og Teknik vurderer, at der på baggrund af Natura 2000-planerne kan udarbejdes og realiseres handleplaner inden for det eksisterende driftsbudget på naturområdet. Det forudsættes, at opgaven kompenseres via DUT-midler på hidtidigt niveau.

Tværgående konsekvenser

Jævnfør miljømålslovens § 48 er kommunalbestyrelsen (samt regionsråd og statslige myndigheder) ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af en vedtaget Natura 2000-plan. Det betyder, at den planlægning og lovadministration, som kommunen varetager bredt, ikke må være i strid med bestemmelserne i Natura 2000-planerne.  

12. Samarbejde om skovrejsning mv. til beskyttelse af drikkevand (B)

Beslutning

Godkendt.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal beslutte, om Slagelse Kommune skal arbejde for at indgå en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen og SK Forsyning om skovrejsning og etablering af lysåben natur for at beskytte drikkevandet.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

  1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter, om administrationen skal arbejde for at få udarbejdet en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen og SK Forsyning, og at der i givet fald medtages et budgetønske herom ved de kommende budgetforhandlinger (20-årig bevilling på 1,775 mio. kr./år).

Sagens indhold

Naturstyrelsen har inviteret SK Forsyning og Slagelse Kommune til at indgå i et langsigtet samarbejde om skovrejsning og etablering af lysåben natur i de områder, hvor grundvandet til SK Forsynings drikkevandsboringer dannes. Formålet er at få beskyttet drikkevandet samtidig med, at man får øget arealet af skov. Andre formål kan indgå. Det kunne være rekreative formål eller klima- eller biodiversitetsindsatser. Et lignende samarbejde er blandt andet indgået mellem Naturstyrelsen, Svendborg Vand A/S og Svendborg Kommune.

En skitse til en samarbejdsaftale har været drøftet mellem de 3 parter. Der udestår yderligere drøftelser om detaljerne i en samarbejdsaftale. Det foreslås at aftalen gælder for 20 år.

SK Forsyning har meldt positivt tilbage i forhold til at indgå i et sådant samarbejde.

Der skal være tale om et vist arealmæssigt ambitionsniveau, hvis det skal give mening at indgå en samarbejdsaftale. Der har derfor i de indledende drøftelser været taget udgangspunkt i et samarbejde med det formål af få etableret 500 ha skov/natur over 20 år i ét eller nogle få projektområder. Dette indebærer, at der skal investeres ca. 100 mio. kr. over 20 år i jordopkøb, hvortil skal lægges procesomkostninger og omkostninger til konvertering af arealerne til skov/natur.

Naturstyrelsen har foreslået at jordkøb finansieres efter følgende fordelingsnøgle: Slagelse Kommune 25 %, SK Forsyning 45 % og Naturstyrelsen 30 %.

Ifølge oplægget skal Slagelse Kommune desuden være med til at finansiere procesomkostninger samt etablering og drift af lysåben natur. Der må også forventes omkostninger til konsulent- og juridisk bistand for kommunen. Naturstyrelsen finansierer fuldt ud etableringen og driften af skoven.

Det er tanken, at finansieringen sker gennem en årlig indbetaling fra de 3 samarbejdspartnere. Naturstyrelsen har tilbudt i et vist omfang at fungere som kassekredit. Ved særligt store ejendomsopkøb kan det imidlertid være nødvendigt at finde en fælles løsning på likviditetsbehovet.

Opkøbte arealer overdrages til Naturstyrelsen, der herefter står for etablering og drift af skov. I de områder, hvor der ikke kan rejses skov, etableres lysåben natur eller ekstensive arealer. Konvertering af erhvervede arealer til lysåben natur foreslås finansieret af Naturstyrelsen og Slagelse Kommune i fællesskab. Det skal ifølge oplægget tilstræbes, at skov kommer til at udgøre minimum 40 % af de erhvervede arealer.

Der tinglyses forbud mod brug af pesticider og gødning på de erhvervede arealer. På de arealer, hvor der rejses skov, pålægges fredsskovspligt.

Projektområderne udvælges og afgrænses af de 3 samarbejdspartnere i fællesskab. Naturstyrelsen vil være projektleder i forhold til jordopkøb og gennemførelse af projekterne.

 

Sagens videre forløb

Hvis Klima- og Miljøudvalget beslutter, at administrationen skal arbejde videre med at få etableret et samarbejde med Naturstyrelsen og SK Forsyning, vil der blive udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale, som vil blive forelagt Udvalget og Byrådet til godkendelse.

 

Retligt grundlag

Slagelse Kommune kan i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne støtte aktiviteter, der har til formål at beskytte drikkevandet, herunder indgå i samarbejder om skovrejsning i drikkevandsområder.

 

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte, at Slagelse Kommune aktivt skal gå i forhandling med Naturstyrelsen og SK Forsyning for at få formuleret en samarbejdsaftale. Udvalget kan herunder beslutte, at der skal arbejdes hen imod et samarbejde, der har et andet økonomisk omfang end det skitserede. Udvalget kan også beslutte, at Slagelse Kommune pt. ikke skal arbejde videre for at indgå i et samarbejde om skovrejsning og etablering af natur.

 

Vurdering

Administrationen vurderer, at et samarbejde om etablering af skov og natur i områder, hvor der indvindes drikkevand, kan være et vigtigt langsigtet redskab til at opnå beskyttelse af de vigtigste drikkevandsindvindinger. Etablering af skov og natur i de grundvandsdannende oplande vil kunne være et betydeligt supplement til de grundvandsbeskyttelsesindsatser, der er beskrevet i indsatsplanen. Et samarbejde med Naturstyrelsen og SK Forsyning vil betyde en fælles finansiering af drikkevandsbeskyttelsen i de pågældende områder, samtidig med, at der kan inddrages andre samfundsmæssige hensyn i projekterne til gavn for borgerne, naturen og miljøet. Et skovrejsningssamarbejde vil kunne være med til at understøtte Slagelse Kommunes bæredygtighedsstrategi.

Administrationen har til orientering - sideløbende med drøftelserne med Naturstyrelsen - haft indledende drøftelser med Lego-familiens holdingselskab KIRKBI, der har vist interesse i at investere i etablering og drift af produktionsskov i drikkevandsområder i Slagelse Kommune. Hvis der viser sig mulighed for et samarbejde med KIRKBI om skovrejsning, vil administrationen fremlægge en sag herom for Klima- og Miljøudvalget. Investeringer fra KIRKBI vurderes ikke at kunne knyttes til en eventuel samarbejdsaftale med Naturstyrelsen, blandt andet fordi Naturstyrelsen har andre formål med skovrejsningen end produktionsskov.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De samlede omkostninger for Slagelse Kommune er skønnet til 35,5 mio. kr. over 20 år, svarende til 1,775 mio. kr./år i 20 år. Kommunens bidrag til jordopkøb udgør heraf 25 mio. kr. Resten udgøres af kommunens andel af forventede procesomkostninger (2,5 mio. kr.), konsulentbistand (5 mio. kr.) og omkostninger til etablering af lysåben natur (3 mio. kr.).

I forbindelse med en eventuel forelæggelse af en samarbejdsaftale for Udvalget, vil administrationen vurdere, om det endelige forslag til aftale, ændrer på de nævnte omkostninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

13. Status for grundvandsbeskyttelsesindsatsen i de prioriterede indsatsområder (D)

Beslutning

Drøftet.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

 

Beslutningstema

Udvalget bedes drøfte status og det videre forløb for grundvandsbeskyttelsesindsatsen i de prioriterede indsatsområder. Udvalget bedes herunder drøfte, om der skal igangsættes en proces for ændre på princippet om frivillighed i indsatsen.

 

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at status og det videre forløb drøftes.

 

Sagens indhold

Byrådet vedtog den 26. april 2021 indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Slagelse-drikkevandsområdet. Ifølge planen skal der igangsættes en proces for at beskytte vandindvindingen ved at begrænse erhvervsmæssig anvendelse af pesticider og dyrkning i de prioriterede indsatsområder, som er udpeget i planen. Der er udpeget prioriterede indsatsområder ved 6 kildepladser. Processen er baseret på frivillighed. Slagelse Kommune har således ikke tilkendegivet "påbudsvilje" i tilfælde af at målene ikke nås gennem frivillighed, som kommunen har gjort i relation til indsatsen i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Administrationen har siden arbejdet for at opnå aftaler med de berørte landmænd, der sikrer, at målene nås. Det er blandt andet sket ved sammen med de berørte landmænd, at undersøge interessen og mulighederne for en jordfordelingsløsning. De fleste kræfter er brugt ved SK Forsynings Nordre kildeplads, hvor grundvandsbeskyttelsesindsatsen omfatter flest hektar jord.

På baggrund af tilbagemeldingerne fra landmændene vurderer administrationen, at der er gode muligheder for at opnå en jordfordelingsløsning ved Nordre kildeplads, der omfatter BNBO, mens det er meget tvivlsomt, om der med de nuværende rammer kan opnås aftaler, der også omfatter de prioriterede indsatsområder udenfor BNBO. Det skyldes, at der hos en del af de berørte landmænd, dels er en principiel modstand overfor dyrkningsrestriktioner udenfor BNBO, dels er en tilbageholdenhed i forhold til at indgå aftaler udenfor BNBO pga. skattemæssige forhold. Denne tilbageholdenhed skyldes, at der med de nuværende rammer ikke er muligt at opnå skattefrihed for erstatninger og fortjenester på salg af jord. Skattefrihed kræver, at Slagelse Kommune har udvist "påbudsvilje" så aftalerne kan indgås på ekspropriationslignende vilkår. Flere af de berørte lodsejere har udsigt til betydelige fortjenester ved jordsalg og dermed til betydelige skattebetalinger. Flere landmænd anser det for en mulighed, at Slagelse Kommune på et senere tidspunkt udtrykker påbudsvilje i relation til indsatsen i de prioriterede indsatsområder, så de herefter vil kunne opnå skattefrihed.

I henhold til indsatsplanen skal indsatsen i de prioriterede indsatsområder evalueres løbende. I 2023 skal der gennemføres en overordnet evaluering med henblik på, at der primo 2024 bliver mulighed for at træffe politisk beslutning om, hvorvidt strategien, der er baseret på frivillighed, skal fastholdes, eller der er behov for at stramme op.

Til orientering er administrationen, i overensstemmelse med Udvalgets beslutning af 1. marts 2022, i gang med at udarbejde et tillæg til indsatsplanen, der ændrer udpegningen af de prioriterede indsatsområder ved 3 af de 6 kildepladser. Dette tillæg vil blive forelagt Udvalget på et af de kommende møder.

 

Sagens videre forløb

Administrationen vil arbejde videre med indsatsen i de prioriterede indsatsområder, herunder blandt andet med at afklare mulighederne for dyrkningsaftaler eller jordfordelingsløsninger. Hvis Udvalget tilkendegiver, at der skal ændres på princippet om frivillighed, vil administrationen udarbejde et tillæg til indsatsplanen, der implementerer dette. Et sådant tillæg skal i 12 ugers offentlig høring, og skal forinden forelægges berørte lodsejere, Grundvandsrådet og Byrådet.

 

Retligt grundlag

Indsatsplaner udarbejdes og ændres med hjemmel i vandforsyningslovens § 13.

Påbud om dyrkningsrestriktioner kan indenfor indsatsområder meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 26 a, i nærheden af vandværksboringer alternativt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24.

 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering

Administrationen vurderer, at indsatsen i de prioriterede indsatsområder, vil kunne gennemføres via påbud. Administrationen vurderer samtidig, at mulighederne for at opnå frivillige aftaler med de berørte landmænd vil blive væsentlig forbedret, hvis Slagelse Kommune forinden har udvist påbudsvilje således, at aftalerne kan indgås på ekspropriationslignende vilkår, og lodsejerne kan opnå skattefrihed for erstatninger og fortjenester på jordsalg. Det gælder også mulighederne for at opnå jordfordelingsløsninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

14. Nedsættelse af § 17.4 udvalg for grøn og bæredygtig omstilling (D)

Beslutning

At 1: Godkendt, og med politisk deltagelse.

At 2: Drøftet. Udvalget ser gerne emner omkring bæredygtighed og klima på fødevareområdet. Udkast til kommissorium fremlægges på næste møde i Klima- og Miljøudvalget.

Kompetence: Klima- og Miljøudvalget

 

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan drøfte, om der skal nedsættes et § 17.4 udvalg om grøn og bæredygtig omstilling. Klima- og Miljøudvalget kan drøfte emner for udvalgets arbejde.  

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

  1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter, om der skal nedsættes et § 17.4 udvalg om grøn og bæredygtig omstilling.
  2. at Klima- og Miljøudvalget drøfter emner for udvalgets arbejde. 

Sagens indhold

I den tidligere byrådsperiode var der nedsat et § 17.4 udvalg, der havde til formål at bidrage med sparring til en bæredygtig udvikling af kommunen. Udvalget beskæftigede sig med en bred vifte af emner inden for bæredygtighed og var blandt andet med til at kvalificere kommunens bæredygtighedsstrategi. 

Anbefalingerne fra § 17.4 udvalget var, at det er en god idé at etablere et lignende bæredygtighedsudvalg igen. Udvalget påpegede samtidig, at det er afgørende for udvalgets virke, at rammerne for udvalget er meget tydelige. Forventningsafstemning i forhold til formål og samspil med administrationen og det politiske niveau skal være på plads ved opstart af udvalget. Bæredygtighed er en meget bred og kompleks dagsorden og en klar anbefaling var, at et nyt udvalg bør fokusere på få emner.

Klima- og Miljøudvalget skal drøfte, om der i denne byrådsperiode skal nedsættes et § 17.4 udvalg om grøn og bæredygtig omstilling. Hvis der er opbakning til at arbejde videre med dette, kan udvalget drøfter rammer, herunder emner, for udvalgets virke. 

Administrationen anbefaler, at et eventuelt kommende udvalg - med afsæt i bæredygtighedsstrategien - får til formål at engagere og udbrede forståelsen for grøn og bæredygtig omstilling blandt borgere, foreninger og lokale virksomheder i Slagelse kommune. 

Et konkret fokusområde for udvalget kunne være fødevarer og det tilhørende CO2-aftryk. Fødevarer står for en væsentlig andel af den samlede drivhusgasudledning og er et indsatsområde i bæredygtighedsstrategien. Fokus er pt på kommunens egen drift, og det er oplagt at få bredt indsatsen ud til borgerne. Vi har i kommunen en styrkeposition inden for fødevarer med mange fødevareproducerende og -forarbejdende virksomheder, fødevareklynge og uddannelsesinstitutioner mm. Et fokus på fødevarer og klima kunne med fordel spille sammen med indsatsen for at forbedre kommunens sundhedsprofil.   

Et andet fokusområde kunne være indenfor energiområdet og arbejdet med placering af vedvarende energi på land. Regeringen lægger op til, at produktionen af vedvarende energi på land skal firdobles frem mod 2030. Hvordan kan vi i Slagelse Kommune bidrage til dette, og hvordan kan vi inddrage borgere og lokalsamfund på en måde, der kan optimere placeringen af nye anlæg og på den måde bidrage til gennemførsel af konkrete projekter.

Udvalget kunne også fokusere på andre emner inden for bæredygtighedsstrategien, fx fremme genbrug af materialer, tøj mv. blandt borgere.    

 

Sagens videre forløb

Klima- og Miljøudvalget og Byrådet vil på et kommende møde få forelagt en beslutningssag, om der skal nedsættes et § 17.4 udvalg og kommissorium for udvalget.  

 

Retligt grundlag

Byrådet kan i henhold til Styrelsesloven nedsætte et midlertidigt udvalg til at varetage særlige opgaver eller til at fungere som rådgivende eller forberedende udvalg for byrådet eller stående udvalg. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

 

Vurdering

Ingen bemærkninger.

 

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

 

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

15. Gensidig orientering (O)

Beslutning

Formanden oplyser, at Kimo er skeptisk omkring klapning i Køge bugt.

Anne Bjergvang (A) oplyser at Ø-udvalget inviterer Byrådet til møde 19. – 20. maj om grønne færger.

Anne Bjergvang (A) undrer sig over, at der kan etableres oplag af bygningsaffald uden membran på Sorø Landevej 125 og Industrivej Skælskør.

 

Kompetence: Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen  indstiller,

  1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand (føres til referat på mødet)

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer (føres til referat på mødet)

3. Orientering fra administrationen

  • Status PFAS
  • Status Miljøgodkendelser

 

 

16. Input til kommende møder (B)

Beslutning

Intet.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

 Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen  indstiller,

  1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

 

 

 

 

17. Godkendelse af referat (B)

Beslutning

Godkendt.

Kompetence: Klima og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, 

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.