Klima- og Miljøudvalget – Referat – 27. juni 2022

Kompetence: Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Klima- og Miljøudvalget godkender dagsorden.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Udvalget kan beslutte, hvilke fokusområder og målsætninger, der skal være i DK2020 Klimaplanen og de kommende års klimaarbejde.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. At udvalget vedtager fokusområder og målsætninger for DK2020 Klimaplanen.

Sagens indhold

På udvalgsmødet den 31. maj 2022 vedtog Klima- og Miljøudvalget en revideret tidsplan for DK2020 Klimaplanen. Udvalget skal iht. tidsplanen tage en række principbeslutninger, som skal ligge til grund for den endelige DK2020 Klimaplan. DK2020 Klimaplanen skal være indsendt til godkendelse hos CONCITO senest den 15. oktober 2022. Derfor skal DK2020 Klimaplanen være godkendt af byrådet i september 2022. DK2020 Klimaplanen skal vise, hvordan Slagelse kommune kan reducere den geografiske bestemte drivhusgasudledning med 70% i 2030 og opnå CO2 neutralitet i 2050.

De store CO2 udledninger stammer fra følgende sektorer; energi, transport, og landbrug og arealanvendelse. Som grundlag for klimaplanen er der blevet udarbejdet et energi- og CO2-regnskab for kommunen, kaldet baseline. Baseline notatet er vedlagt i Bilag 1. Slagelse Kommune udleder i dag omkring 563.000 tons CO2, hvoraf energisektoren udgør 33 %, transportsektoren 45 % og landbrugssektoren 18 %. Kommunens handlemuligheder, de tekniske forudsætninger, samt omstillingstiden varierer meget mellem sektorerne.

På baggrund af baseline er der udarbejdet:

• Et ”business as usual”-scenarie (BAU-scenarie), der viser, hvordan drivhusgasudledningen i Slagelse Kommune vil udvikle sig, hvis kommunen ikke iværksætter lokale klimatiltag BAU er en kortlægning af, hvor langt Slagelse Kommune er fra 2030 målet og 2050 målet, hvis kommunen ikke iværksætter nye lokale klimatiltag. BAU indeholder udelukkende allerede besluttede nationale og kommunale tiltag frem til 2050.

• Et scenarie, som beregner CO2 reduktionen af de lokale klimatiltag og målsætninger, som administrationen foreslår i DK2020 Klimaplanen (kaldet tiltagsscenarie).

På mødet vil administrationen blandt andet fremlægge BAU og tiltagsscenariet og gennemgå de vigtigste handlinger og forudsætninger. BAU og tiltagsscenariet er vedlagt i bilag 2.

Slagelse Kommune mangler ifølge BAU- og tiltagsscenariet at reducere udledningen med henholdsvis 166.667 ton CO2 og 45.074 ton CO2 i 2030 for opfylde målsætningen i 2030. I 2050 mangler Slagelse Kommune at reducere udledningen med 259.531 ton CO2 ifølge BAU og med 104.196 ton CO2 ifølge tiltagsscenariet.

Altså opfyldes de overordnede målsætninger ikke med denne første udgave af klimaplanen. Derfor vil klimaarbejdet og planen løbende skulle tilpasses. Nedenstående afsnit præsenterer administrationens forslag til målsætninger og fokusområder i klimaplanen.

Fokusområderne skal sikre, at Slagelse Kommune prioriterer realiserbare handlinger indenfor hver sektor, hvor der opnås de størst CO2 reduktioner samtidigt med at fokusområderne understøtter borgerne i at reducere deres CO2 udledning.  

Energisektoren:

Energisektoren (el og varme) står for 33 % af udledningen og stammer primært fra opvarmning med el. Kommunen er varmeplanlægger og har lokale handlemuligheder. Derfor forslår administrationen, at energisektoren bliver et fokusområde.

Administrationen foreslår følgende målsætninger inden for energiområdet:

• Udfasning af gas og olie til opvarmning i 2030.
• Øge mængden af lokalt produceret vedvarende energi i et omfang, der vil gøre Slagelse Kommune selvforsynende med vedvarende energi.

Det skal gøres ved at beslutte, at:

• Kommunen vil arbejde hen imod at etablere solcelleparker på et areal svarende til arealet af de eksisterende projektforslag (450 ha, 444.000 MWh) fremmod 2030.
• Kommunen vil arbejde på, at der udrulles CO2 neutral fjernvarme i de større byer, Slagelse, Korsør og Skælskør.
• Kommunen vil arbejde hen imod, at Hashøj Biogas kan udvide sin produktion af biogas.
• Kommunen vil have fokus på at udfase olie og gasfyr, i de landsbyer der ikke vil få fjernvarme inden 2030.
• Genoverveje mulighederne for etablering af vindmøller på land.

Transportsektoren:

 Transportsektoren står for 45 % af CO2 udledningen i Slagelse Kommune. Indenfor transportsektoren stammer udledningen primært fra persontransport herunder gennemkørende transport på motorvejen. Reduktion af udledningen inden for sektoren er primært er drevet af nationale tiltag, herunder særligt afgiftsændringer. Kommunens handlemuligheder er begrænset. Kommunen kan understøtte omstillingen til elbiler ved en række tiltag og kommunen har en central rolle som udbyder af kollektiv transport.

Administrationen foreslår følgende målsætning inden for transportområdet:

• Alle kommunens biler kører på el i 2030. 
• 25% af bilbestanden i hele kommunen skal køre på el i 2030.
• CO2 neutral persontransport i 2050, herunder kollektiv transport.

Administrationen foreslår, at etablering af ladeinfrastruktur til elbiler bliver et fokusområde i klimaplanen. Det skal gøres ved at beslutte, at:

• De lovpligtige ladestandere, som skal opsættes på kommunale arealer inden 1. januar 2025, i videst mulig udstrækning gøres offentligt tilgængelige.
• Der skal etableres en offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur i kommunen. Derfor skal der opsættes offentlige tilgængelige ladestandere på udvalgte kommunalt administrerede offentlige arealer.
• Næste udbud hvor halvdelen af kommunens biler udskiftes indeholder et mål om at 1/3 del bliver elbiler. Det vil svare til ca. 35 elbiler ved udbud i 2024-2026.

Landbrugssektoren

Landbrugssektoren står for 18 % af udledningen. På nationalt niveau er målsætninger om 55-65 % CO2 reduktion i 2030, men vejen dertil er endnu ikke kendt.

Dyrkning af organiske jorde (lavbundsjorde) bidrager med ca. 20 % af CO2 udledningerne fra landbruget. Kommunen har mulighed for gennem facilitering og statslige støtteordninger at bidrage til udtagning af lavbundsjorde.

Administrationen foreslår følgende målsætning inden for landbrugsområder

• Udtage 180 ha lavbundsjord inden 2030.
• Rejse skov på 4.200 ha skov frem til 2050.

Det skal gøres ved at beslutte, at:

• Der i administrationen afsættes ressourcer til at gennemføre konkrete tilskudsberettigede lavbundsprojekter.
• Der skal arbejdes for skovrejsning gennem partnerskaber.
• Fremme privat skovrejsning.

Andet

Ud over de tiltag, som retter sig direkte mod reduktion af CO2 foreslår administrationen, at der sættes fokus på at:

• Prioritere samarbejder med aktørerne og borgerne indenfor hver sektor.
• At der arbejdes med at forankre klimadagsordenen lokalt.

Sagens videre forløb

På baggrund af ovenstående principbeslutninger udarbejder administrationen en DK2020 Klimaplan, som skal godkendes af byrådet til september.

Hvis udvalget vælger andre fokusområder og målsætninger, vil tiltagsscenariet blive opdateret. 

DK2020 klimaplanen bliver en dynamisk plan som efter vedtagelse vil blive indarbejdet i Bæredygtighedsstrategien i forbindelse med at den revideres. 

Retligt grundlag

Intet at bemærke

Handlemuligheder

Udvalget kan beslutte de foreslåede fokusområder og målsætninger eller vælge andre.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at de ovenstående fokusområder vil sikre at Slagelse Kommune prioriterer de mest realiserbare handlinger indenfor hver sektor, hvor der samtidigt findes de største drivhusgasreduktioner.

DK2020 klimaplanen bliver en dynamisk plan, som jævnligt skal evalueres og revideres.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Administrationen vil præsentere økonomien på udvalgsmødet.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

Beslutningstema

Der gives en orientering om miljøgodkendelse RGSNordic.

Udvalget godkender den vedlagte tidsplan.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at udvalget godkender den vedlagte tidsplan.

Sagens indhold

Slagelse kommune skal foretage en revision af miljøgodkendelse af 26. november 2008 til RGSNordic.

Miljøgodkendelsen skal indeholde:

• En afgørelse med dertil hørende godkendelsesvilkår, herunder

1. Vilkår for indretning og drift
2. Vilkår for luft og lugt emissioner/immissioner
3. Vilkår for udledning af spildevand
4. Vilkår for støj
5. Vilkår for håndtering af affald
6. Vilkår for jord og grundvand (ikke anvendelse af råvand)
7. Vilkår for indberetning og rapportering
8. Vilkår for driftsforstyrrelser og uheld

• En miljøteknisk beskrivelse og vurdering

Af ovenstående vil nye og skærpede vilkår især vedrøre pkt. 1, 3 og 7.

Administrationen har nedsat en arbejdsgruppe bestående af:

• Administrationen, som myndighed
• DHI, der foretager de hydrologiske beregninger om spredning og fortynding i Agersø Sund
• IN Water, der skriver miljøgodkendelsen i samråd med arbejdsgruppen
• UltraAqua, der rådgiver om, hvilke miljøfremmede stoffer, der skal være fokus på
• WSP, der udtager de marine prøver af vand, sediment og biota (biologiske materialer) i Agersø Sund

Arbejdsgruppen arbejder fortsat med revisionen og har tidligere tilkendegivet, at et udkast ville være klar i maj måned.

Sagen er blevet forsinket - primært p.g.a. af forsinkelse i udtagning af vand-, sediment- og biotaprøver i Agersø Sund.

Prøverne skal kortlægge de i forvejen fundne værdier (IFV) i Agersø Sund. Resultater forventes leveret ultimo juni. Værdierne er vigtige for beregning af nye og skærpede udlederkrav til RGS.

Sagens videre forløb

Hvor langt er vi?

Nedenfor er oplistet delprocesser, som er færdiggjort:

• Gennemgang af BREF-dokumenter gældende for RGS. (BREF-dokumenter er tekniske dokumenter, hvori der fastlægges, hvad der må betragtes som BAT (Bedst anvendelig teknologi) for de virksomhedstyper, som er omfattet af BREF-dokumentet).
• Foretaget spredningsberegninger i Agersø Sund. Hvordan opblandes spildevandet i Agersø Sund.
• Udtaget prøver af vand, sediment og Biota fra Agersø Sund på 8 positioner og for vand i 3 vanddybder. 
• Udarbejdet liste over potentielle stoffer, som skal kravsættes, herunder f.eks. PFAS.

Hvad mangler vi?

Det efterfølgende arbejde kan kort oplistes i nedenstående proces- og tidsplan:

Med henblik på at få færdiggjort miljøgodkendelsen skal flg. gennemføres:

1. Når analyseresultater er modtaget, skal de nye kravværdier fastsættes,
2. På baggrund af foreliggende oplysninger og kravværdier udarbejdes en miljøgodkendelse,
3. Udkast til miljøgodkendelse forelægges udvalget på møde d. 8. august 2022,
4. Udkastet sendes i høring i 4 uger,
5. Endelig miljøgodkendelse inkl. hvidbog forelægges udvalget på ekstraordinært udvalgsmøde i september,
6. Miljøgodkendelsen offentliggøres med 4 ugers tidsfrist

I høringsperioden foreslås, at der afholdes infomøde for udvalget hos RGS, og der vil ske en orientering til Byrådet .

I forhold til fristen pr. 17. august 2022 er det vigtigt at understrege, at RGS faktisk overholder BREF-dokumenterne på nuværende tidspunkt. Det vil sige, at fristen på fire år fra offentliggørelsen af BAT-konklusionen og til, at den skal være gennemført på virksomheden er overholdt.

På mødet vil administrationen nærmere redegøre for indholdet af miljøgodkendelsen, de politiske handlemuligheder ift. indhold og tidsplan.

Retligt grundlag

Miljøbeskyttelseslovens kap. 5.

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Udvalget kan vælge at godkende vedlagte tidsplan med evt. ændringer.

Vurdering

Det er administrationens vurdering af en forsinkelse på revision af miljøgodkendelsen ikke er kritisk i forhold til Miljøstyrelsens tidsfrister, idet RGS allerede overholder BREF-dokumenterne.

Der vil derfor blive udarbejde et notat i sagen om, at selvom miljøgodkendelsen ikke er endeligt klar 17. august 2022, så er det administrationens vurdering, at RGS overholder BREF-dokumenterne pr. denne dato. Fremgangsmåden er drøftet med Miljøstyrelsen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget. 

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget orienteres om status på arealopkøb til Nordskoven, udviklingen i jordpriser og behov for at justere samarbejdsaftalen mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune om Nordskoven.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Klima- og Miljøudvalget tager sagen til orientering.

Sagens indhold

Samarbejdsaftale med Naturstyrelsen

Byrådet besluttede i 2012 at indgå en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen om at etablere Nordskoven som et bynært offentligt skov- og naturområde nord for Slagelse. Aftalen løber i 30 år. Samarbejdsaftalen er vedlagt i bilag 1.   

Målet er at etablere 300 hektar skov. Projektet gennemføres ved opkøb af arealer, som finansieres efter følgende fordelingsnøgle: Slagelse Kommune 60 % og Naturstyrelsen 40 %. Naturstyrelsen står for det praktiske med ejendomshandler, tilplantning og drift og har ejerskabet til arealerne. Parterne er enige om at arbejde på, at projektområdet på sigt kan udvides til 600 hektar.

Slagelse Kommunes samlede bidrag til jordkøb er fastlagt til 27 mio. kr. hen over 30 år. Det årlige bidrag er maksimalt 1 mio. kr. Aftalen åbner op for, at kommunen kan indbetale mere enkelte år mod tilsvarende mindre andre år.

Hvis der i nogle år opkøbes flere arealer end det, der svarer til den årlige indbetaling fra Slagelse Kommune, lægger Naturstyrelsen ud. Indtil nu har vi, med en enkelt undtagelse, indbetalt 1 mio. kr. årligt. Kommunen har aktuelt 4,3 mio. kr. stående på opsparingskontoen hos Naturstyrelsen.

Status på erhvervelser og udviklingen i jordpriser

I perioden 2013 - 2020 er der erhvervet 74 hektar til Nordskoven, hvoraf 12 hektar bruges som puljejord til jordfordeling. Den gennemsnitlige jordpris har været ca. 154.000 kr. pr. hektar. Den seneste handel ved årsskiftet 2019/2020 lå på ca. 168.000 kr. pr. hektar. 

I 2020 besluttede Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget (den 5. maj 2020, sag nr. 14), at vi skulle ansøge Landbrugsstyrelsen om processtøtte til at gennemføre multifunktionel jordfordeling. Formålet er blandt andet at erhverve mere areal til Nordskoven. Målsætningen er 100 hektar. I 2021 fik vi tilsagn til multifunktionel jordfordeling, og processen med jordfordeling blev sat i gang i juni 2021. Vi valgte at dele jordfordelingen i to.

Den første jordfordeling blev afsluttet den 1. april 2022, hvor vi fik erhvervet 78 hektar. Den blev et stort gennembrud for udviklingen af Nordskoven. Det forventes, at 65 hektar indgår direkte i Nordskoven, mens resten er i spil som mulig puljejord. Den gennemsnitlige pris, som jorden er handlet for, er ca. 213.000 kr. pr. hektar. 

Anden del af jordfordelingsprocessen er startet op. Det forventes, at der vil kunne erhverves 40-60 hektar. Jordfordelingen afsluttes til foråret 2023.   

Finansiering af den igangværende jordfordeling kan holdes inden for den samlede aftalte økonomiske ramme på 27 mio. kr. Finansiering sker af driftsmidler til klima og bæredygtighed.

Fremtidig justering af samarbejdsaftalen

I samarbejdsaftalen blev der forudsat en jordpris på 150.000 kr. pr. hektar. Siden da, er jordpriserne steget, og den aktuelle markedspris er over 200.000 kr. pr. hektar. Det betyder, at der er behov for at justere rammerne for samarbejdet omkring Nordskoven. 

Det vil med den nuværende økonomi ikke være muligt at indfri målet om 300 hektar skov. Hvis målet og tidshorisonten for aftalen fastholdes, er der behov for, at kommunens årlige indbetaling øges fra de nuværende 1 mio. kr.

Et eksempel: Antager vi, at jordprisen i resten af aftaleperiode kommer til at ligge på 225.000 kr. pr. hektar vil kommunen fra 2027 skulle betale ca. 1,5 mio. kr. årligt frem til 2042. Hvis den årlige indbetaling på 1 mio. kr. fastholdes, vil målet for Nordskoven skulle reduceres til omkring 218 hektar.   

Sagens videre forløb

Når jordfordelingsprocessen er afsluttet i 2023, vil byrådet i overenskomst med Naturstyrelsen skulle tage stilling til en justering af samarbejdsaftalen. Her vil byrådet skulle beslutte, om arealmålet skal fastholdes og økonomien tilpasses markedsprisen eller om arealmålet for Nordskoven skal reduceres og tilpasses den aftalte økonomi tilbage i 2012. 

Retligt grundlag

Af samarbejdsaftalen fremgår, at aftalen, herunder projektområdets størrelse, kan genforhandles, hvis begge parter er enige om, at der er behov herfor. 

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger.

Vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Kompetence: Klima og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.