Klima- og Miljøudvalget – Referat – 29. november 2022

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget beslutte at godkende DK2020 klimaplanen.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender DK2020 klimaplanen.

Sagens indhold

Byrådet besluttede den 5. oktober 2020, at Slagelse Kommune skal deltage i DK2020-samarbejdet. DK2020 er et klimapartnerskab mellem KL, regionerne og Realdania.

Som en del af DK2020 skal vi udvikle en klimaplan, der viser, hvordan kommunen som geografisk område senest i 2050 vil opnå netto-nuludledning af CO₂, og hvilke tiltag kommunen vil tage for at tilpasse sig klimaforandringer. Klimaplanen skal udvikles efter en international standard og godkendes af det internationale netværk C40.

Klima- og Miljøudvalget vedtog den 27. juni 2022 fokusområder og målsætninger for arbejdet med at reducere CO₂-udledningen. Den 6. september 2022 vedtog udvalget mål og indsatser for klimatilpasningsarbejdet.

Med udgangspunkt i udvalgets beslutninger har vi udarbejdet en DK2020-klimaplan. Denne er vedlagt i bilag 1. Planen indeholder to dele;

• En klimaplan med kortlægning af CO₂-udledninger, mål, fokusområder og handlinger, der skal bidrage til at nå vores reduktionsmål inden for CO₂.
  
  
• En klimatilpasningsplan, med mål for klimatilpasningsindsats, kortlægning af risiko, fokusområder og handlinger, som skal sikre en klimarobust udvikling af Slagelse Kommune.

Fælles for arbejdet med både CO₂-reduktion og klimatilpasning er, at indsatserne skal bidrage til at skabe merværdi. Med planen foreslår vi, at dette sker med særligt fokus på: Bosætning, sundhed, erhverv, uddannelse og kompetenceopbygning og biodiversitet.

Klimaplanen – vejen mod CO₂-neutralitet

Udover målet om netto-nuludledning af CO₂ i 2050, har byrådet i regi af bæredygtighedsstrategien vedtaget et delmål om 70 % CO₂-reduktion i 2030.

Slagelse Kommune udleder i dag omkring 571.000 tons CO₂, hvoraf energisektoren udgør 34 %, landbrugssektoren 18 % og transportsektoren 45 %. De tre sektorer står dermed for 97 % af den samlede CO₂-udledning i kommunen. Jf. baselinenotat i bilag 2.  

For at vide hvor vi skal sætte ind, har vi lavet en fremskrivning af CO₂-udledningen, der medregner de allerede vedtagne nationale og lokale klimatiltag frem mod 2050. Dette kaldes et ”Business-as-usual” scenarie (BAU-scenarie), og er vedlagt i bilag 3. Ifølge BAU-scenariet mangler Slagelse Kommune at reducere CO₂-udledningen med ca. 167.000 tons for at opfylde målsætningen i 2030 og 260.000 tons i 2050.

På den baggrund har vi fastsat fokusområder og målsætninger for hver af sektorerne.

Energi:

• Fossilfri varmeforsyning: Udfasning af gas og olie til opvarmning i 2030
• Produktion af vedvarende energi: Øge mængden af lokalt produceret vedvarende energi i et omfang, der vil gøre Slagelse Kommune selvforsynende med vedvarende energi.
• Energibesparelser: Reducere energiforbruget med 10 % frem til 2030 og yderligere 10 % frem til 2050

Landbrug og arealanvendelse:

• Udtagning af lavbundsjord: Udtage 180 ha. opdyrket lavbundsjord inden 2030
• Skovrejsning: Rejse skov på 3200 ha. inden 2050
• Samarbejde og udvikling: Understøtte den grønne omstilling af landbruget gennem samarbejder med relevante aktører

Transport og mobilitet:

• Mere transport på el og bedre lademuligheder: CO₂-neutral persontransport i 2050, herunder CO₂-neutral kollektiv transport, alle de kommunale biler kører på el i 2030 og 25 % af bilbestanden i hele kommunen skal køre på el i 2030
• Miljøvenlig færgedrift: Bidrag til CO₂-neutral persontransport i 2050
• Fremme af cykling og fælles transport

Klimaplanen indeholder i alt 31 handlinger. Der foreslås handlinger inden for alle fokusområderne, men som følge af den nuværende energikrise, prioriteres energi- og varmeområdet særligt højt. En oversigt over målsætninger, fokusområder og handlinger incl. økonomi, tid mm. findes i bilag 4.

Den samlede effekt af handlingerne er estimeret og viser, at vi skal finde yderligere reduktioner, svarende til 45.000 tons CO₂ i 2030 og 104.000 tons CO₂ i 2050 for at nå vores klimamål. Derfor skal denne klimaplan suppleres med yderligere tiltag i de kommende år. En oversigt over effekter fremgår af bilag 3.

Klimatilpasningsplan

I Klimatilpasningsplanen har vi sat et overordnet mål om, at kommunen som helhed bliver klimarobust senest i 2050. Det betyder, at vi skal sikre os mod klimaforandringerne og skabe en fælles bevidsthed om, at vores klima vil forandre sig, og at det vil påvirke vores byer, boliger og natur.

Vi har foretaget en ny fare- og risikokortlægning af kommunens største klimaudfordringer. Risikokortlægningen beregner den gennemsnitlige årlige udgift til skader forbundet med oversvømmelse fra hav, vandløb og nedbør.

I Slagelse Kommune udgør stormflod ca. 67 % af den samlede årlige risiko forbundet med oversvømmelse. Nedbør udgør ca. 33 % af risikoen, mens vandløbsoversvømmelser udgør ca. 0,2 %. Risikokortlægningen findes i bilag 5.

Klima- og Miljøudvalget blev præsenteret for risikokortlægningen på mødet den 6. september 2022 og træf på den baggrund principbeslutning om, at vi prioriterer projekter, der reducerer risikoen for oversvømmelse mest muligt.

I Klimatilpasningsplanen har vi derfor to fokusområder, hvor de primære mål er at:

• højvandssikre by- og sommerhusområderne langs kysten

• sikre, at vores byer kan håndtere fremtidens nedbør

Ud over de to fokusområder har vi en lang række tiltag, der bidrager til den samlede klimatilpasning og opbygning af klimarobusthed. Det sker gennem risikoreduktion i f.eks. vores planlægning, hvor vi stiller krav om sikring af ny bebyggelse og tekniske anlæg i områder, der er i risiko for oversvømmelse. Endvidere er der en lang række tiltag, der relaterer sig til beredskabet før, under og efter en klimarelateret hændelse.

En oversigt over målsætninger, fokusområder og handlinger, incl. økonomi, tid mm findes i bilag 6.

Revision og monitorering

DK2020 klimaplanen vil blive revideret hvert 4. år i begyndelsen af byrådsperioden, så det kan koordineres med revision af kommuneplanen. Vi vil følge planens effekt for at sikre, at vi er på rette vej mod en klimaneutral og -robust kommune. Arbejdet vil blive afrapporteret til byrådet med faste intervaller.

Retligt grundlag

Ifølge kommunalfuldmagtsreglerne kan Slagelse Kommune udarbejde en klimaplan, der har fokus på at nedbringe energiforbruget og CO₂-udledningen og gennemføre klimatilpasningstiltag inden for kommunens geografi til almen nytte for borgere og erhvervsliv i kommunen.

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Byrådet kan godkende planen uden bemærkninger.
2. Byrådet kan vælge at komme med ændringer til planen eller forkaste den og bede administrationen om at udarbejde et nyt forslag.

En konsekvens af handling B er, at vi ikke kan aflevere planen til ekstern godkendelse inden for tidsfristen. En senere aflevering vil kræve, at vi anmoder om udsættelse. Vi kan ikke garantere, at partnerne bag DK2020 imødekommer dette.

Vurdering

Det er vores vurdering, at DK2020 klimaplanen med de valgte fokusområder, målsætninger og handlinger er et rigtig godt skridt mod opfyldelsen af vores klimamål.

Fokusområderne og de konkrete handlinger er valgt ud fra en vurdering af, hvor der kan opnås størst effekt, kombineret med hvor kommunen har mulighed for at skabe en forandring. Dette kan enten være gennem egen drift, samarbejdsprojekter eller ved at facilitere borgerne og erhvervslivet. 

En væsentlig forudsætning for at nå i mål er, at klimadagsordenen bliver integreret bredt i kommunens opgaver. Derfor igangsætter vi en tværgående dialogproces i 2023 med henblik på at afklare, hvordan vi bedst sikre dette, både administrativt og politisk. Vi skal bl.a. sikre, at der er overensstemmelse mellem målene i klimaplanen og andre relevante planer, herunder kommuneplanen. Vi skal også sikre, at vi arbejder aktivt med merværdier.

Vi når ikke i mål med denne plan, og derfor skal den suppleres med yderligere tiltag over de kommende år. Da rammevilkår, finansieringsmuligheder, teknologier mv. ændres løbende, skal vi arbejde dynamisk og tilpasse planen til de nye udfordringer og muligheder, som vil opstå. For at sikre at vi er på sporet, laver vi årligt en afrapportering samt en gennemgribende revision hvert 4. år.

Det er vores vurdering, at planen opfylder kravene til en DK2020 plan, og vi forventer, at den kan godkendes af CONCITO og C40.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

DK2020 klimaplanen finansieres sammen med Bæredygtighedsstrategien af bæredygtighedsmidlerne, der omfatter drifts- og anlægsmidler. I tabellen nedenfor er en oversigt over de samlede bæredygtighedsmidler, de eksisterende driftsudgifter til arbejdet med bæredygtighedsstrategien og klimatilpasning samt de disponerede midler til implementering af DK 2020 klimaplanen.

Opfyldelsen af DK2020 klimaplanens målsætninger er afhængig af nuværende afsatte anlægsbevillinger og -budgetter til: Højvandssikringsprojekterne, Grundvandsskov, samarbejdsaftale med Forskningscentret Flakkebjerg og ombygningen af Agersøfærgen.

Indeholdt i de disponerede midler til DK2020 klimaplanen er 2 projektstillinger. Der er nærmere redegjort for økonomien for de enkelte handlinger i klimaplanen og klimatilpasningsplanen i hhv. bilag 4 og bilag 6. 

Der er afsat en ramme, som skal disponeres i forbindelse med revision af bæredygtighedsstrategien, herunder det videre arbejde med klima. 

Tværgående konsekvenser

Planen vedrører flere udvalg, herunder Økonomiudvalget og Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget som de væsentligste.

Sagens videre forløb

Efter at planen er godkendt af byrådet, skal den godkendes af tænketanken CONCITO, der er projektsekretariat for DK2020-samarbejdet og det internationale netværk C40. Deadline for godkendelse hos CONCITO er den 20. december 2022.

Klimaplanen, der omhandler CO₂-reduktion, vil blive indarbejdet i bæredygtighedsstrategien i forbindelse med revision af bæredygtighedsstrategien i 2023.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget beslutte at sende tillæg 2 til vandforsyningsplan 2010-2020 i minimum 4 ugers offentlig høring med henblik på endelig vedtagelse på byrådsmødet i februar 2023.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender, at tillæg 2 til vandforsyningsplan 2010-2020 sendes i minimum 4 ugers offentlig høring.

Sagens indhold

Administrationen har udarbejdet tillægget til vandforsyningsplanen, se bilag 1, for at etablere de planmæssige rammer for, dels at Kr. Stillinge Vandværk kan nedlægges og forsyningen overtages af SK Vand A/S (del af Envafors), dels at Rosted og Omegns Vandværk kan forsynes i fuldt omfang fra SK Vand A/S.

Kr. Stillinge Vandværk ønsker at nedlægge sig selv som selvstændig vandforsyning og i stedet blive en del af SK Vand A/S' forsyningsområde. Kr. Stillinge Vandværk tog i 2018 en af deres to boringer ud af drift pga. højt indhold af pesticidrester. Den anden boring indeholder også pesticidrester, dog under grænseværdien. Bestyrelsen finder det uforsvarligt at investere i en ny kildeplads uden sikkerhed for positivt resultat. Vandværket står desuden overfor øgede udgifter til drift, styring og grundvandsbeskyttelse, og bestyrelsen finder det tiltagende vanskeligt at varetage alle de opgaver, der er forbundet med at drive en almen vandforsyning. Nedlæggelse og tilslutning til SK Vand A/S er vedtaget på ekstraordinær og ordinær generalforsamling med mere end 2/3-deles flertal. SK Vand A/S kan vandforsyne Kr. Stillinge Vandværks forsyningsområde via eksisterende forbindelsesledning. For en privat bolig vil prisen for tilslutning til SK Vand A/S være ca. 12-13.000 kr. Beløbet kan afdrages over 3 år. 

Rosted og Omegns Vandværk konstaterede i 2017 indhold af pesticidrester i 3 ud af 4 boringer, i en boring væsentlig over grænseværdien for drikkevand. På baggrund af kommende udgifter til grundvandsbeskyttelse, udgifter til renovering af boringer samt øgede udgifter til vandanalyser besluttede vandværket i 2021 at ophøre med egen indvinding og pr. 1. december 2021 købe alt vand fra SK Vand A/S. Vandværket er videreført som et forsyningsselskab, der fortsat ejer rentvandstank, udpumpningsanlæg og ledningsnet.

Overdragelsen af forsyningspligten i Kr. Stillinge Vandværks forsyningsområde til SK Vand A/S forudsætter, at dette bliver indarbejdet i vandforsyningsplanen. SK Vand A/S' permanente forsyning af Rosted og Omegns Vandværk forudsætter ligeledes, at det kommer til at fremgå af vandforsyningsplanen, da forsyningen ellers vil være i konflikt med vilkår i SK Vand A/S' indvindingstilladelser.

Det fremlagte tillæg til vandforsyningsplanen giver mulighed for de beskrevne ændringer af forsyningsforholdene.

Retligt grundlag

Vandforsyningslovens § 14 og Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning § 3 stk. 5.

Det fremgår af lovgivningen, at nuværende og fremtidige forsyningsområder for almene vandforsyninger skal angives i vandforsyningsplanen. Ændring af forsyningsområderne kan ske ved tillæg til vandforsyningsplanen. 

Handlemuligheder

Byrådet har følgende handlemuligheder:

1. Vedtage at sende forslag til tillæg 2 til vandforsyningsplan 2010-2020 i offentlig høring med henblik på endelig vedtagelse af tillægget.

2. Forkaste det fremlagte forslag med henblik på, at der udarbejdes et alternativt forslag til plantillæg.

Vurdering

Administrationen anbefaler, at tillægget til vandforsyningsplanen sendes i høring med henblik på endelig vedtagelse. Administrationen vurderer, at det er en udmærket løsning, at SK Vand A/S leverer vand til forbrugerne i Kr. Stillinge Vandværks og Rosted og Omegns Vandværks forsyningsområder, i det sidste tilfælde via forsyningsselskabet Rosted og Omegns Vandværk. Løsningen sikrer de berørte forbrugere en sikker og stabil vandforsyning. Løsningen er i overensstemmelse med vandværkernes ønsker, og for Rosted og Omegns Vandværks vedkommende i overensstemmelse med den allerede gennemførte løsning.

SK Vand A/S har kapacitet til at vandforsyne de to områder indenfor SK Vand A/S' gældende indvindingstilladelser og uden, at det vil have nogen væsentlig indflydelse på driften af SK Vand A/S. Det samlede vandbehov i de to vandværkers forsyningsområder udgør ca. 4 % af SK Vand A/S' indvinding i Slagelseområdet og ca. 2 % af SK Vand A/S' totale indvinding.

En almen vandforsyning, som ikke er omfattet af vandsektorloven, kan kræve sig overtaget af en lokal almen vandforsyning, som er omfattet af vandsektorloven. I Slagelse Kommune er det kun SK Vand A/S, som er omfattet af vandsektorloven. Det betyder dels, at kommunen ikke kan tvinge Kr. Stillinge og Rosted og Omegns vandværker til at fortsætte som selvstændige vandværker med egen indvinding, dels at det kun er SK Vand A/S, som kan blive pålagt at overtage vandforsyningen af vandværkernes forsyningsområder.  Hvis Byrådet undlader at vedtage tillægget, skal der udarbejdes en alternativ model for forsyningen af de to områder. Administrationen ser ikke nogen oplagte alternative modeller.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Forudsat, at tillægget til vandforsyningsplanen sendes i offentlig høring, skal tillægget efter endt høring vedtages endeligt af Byrådet.

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget en gang årligt godkende anlægs- og driftsbidrag (takster) for private almene vandværker i Slagelse Kommune.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Byrådet godkender taksterne for følgende vandværker: Bjergby Mark-, Boeslunde-, Ll. Ebberup-Næsbyskov-, Nordrup-Vester-, Omø-, Stigsnæs Vandindvinding-, Stillinge Strands-, Vemmelev Forlev-, Agersø-, Bisserup-, Dalmose-, Fårdrup-, Gimlinge-, Rosted og Omegns, Rude- og Sørby-Kirkerup Vandværk.
2. at Byrådet ikke godkender nye forhøjede takster for Eggeslevmagle- og Ørslev vandværker.

Sagens indhold

Almene vandforsyninger skal fastsætte takster en gang årligt. Taksterne skal godkendes af Byrådet på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget og økonomiudvalget.

Taksterne består af et anlægs- og et driftsbidrag. Anlægsbidraget er et engangsbidrag, der opkræves, når en ejendom tilsluttes til vandforsyningen. Driftsbidraget opkræves hvert år og består af en fast afgift samt en kubikmeterpris. Vandforsyningen fastsætter taksterne i et takstblad, der gælder for levering af drikkevand i hele vandforsyningens forsyningsområde.

Ved godkendelsen skal kommunen foretage en legalitetskontrol, dvs. en kontrol af, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Byrådet skal sikre, at de fremlagte takster er i overensstemmelse med følgende principper:

• at taksterne opfylder ”Hvile i sig selv princippet” – Pengene skal bruges til lovlige formål i henhold til lovgivningen, og vandforsyningen må udelukkende opsamle formue, hvis det kan begrundes, hvad pengene skal bruges til.
• at taksterne opfylder ”ligebehandlingsgrundsætningen” - at ens borgere behandles lige. 

Alle private almene vandværker har fremsendt forslag til anlægs- og driftsbidrag for 2023. Der er søgt om takststigninger for 10 private almene vandværker. På de øvrige private almene vandværker er der søgt om godkendelse af uændrede takster.

Administrationen har gennemgået og vurderet årsregnskaber (2021), budgetter og investeringsplaner for vandværkerne.

De vandforsyninger, som har sendt ændrede takster til godkendelse for 2023, er markeret med gult i bilag 1. Bilaget viser også de vandforsyninger, som har sendt uændrede takster for 2023 til godkendelse. Der er for hver vandforsyning beregnet, hvor meget drikkevand koster for en husstand med et årligt forbrug på 100 m³ inkl. afgifter og moms.

For de vandværker, som har søgt om stigende driftsbidrag, er begrundelsen overvejende stigende energiomkostninger. Nordrup-Vester Vandværk og Eggeslevmagle Vandværk har søgt om stigning i anlægsbidraget. Ørslev Vandværk har søgt om stigning i kubikmeterpris og anlægsbidraget til deres vandværk.

Man kan ikke harmonisere taksterne, da de skal afspejle de nødvendige udgifter, som et alment vandværk kan indregne i taksterne for vandet, jf. Vandforsyningslovens § 52 a.

Stigsnæs Vandindvinding I/S er et privat alment vandforsyningsselskab, selvom det udelukkende sælger ubehandlet råvand. Derfor skal prisen for råvandet godkendes på lige fod med drikkevandet på de øvrige private almene vandværker. 

Taksterne for SK Vand (del af Envafors) for 2023 vil blive behandlet separat og vil blive indstillet til politisk behandling på et af de kommende Byrådsmøder. Det er ikke muligt at godkende SK Vands takster samtidig med taksterne for de private almene vandværker. De private vandværker har et ønske om at få udmeldt godkendte takster pr. 1. januar hvert år. SK Vand er omfattet af vandsektorloven og først får udmeldt indtægtsrammer, som danner grundlaget for taksterne, i oktober. Efter et bestyrelsesmøde fremsendes taksterne først til godkendelse i Slagelse Kommune meget sent på året. Derfor er det ikke muligt at få godkendt deres takster pr. 1. januar.

Retligt grundlag

Kommunens godkendelse af vandforsyningernes takster sker i henhold til vandforsyningslovens § 53. Taksterne skal godkendes hvert år.

Handlemuligheder

A. Byrådet kan vælge enten at godkende taksterne for anlægs- og driftsbidragene for 2023 eller

B. Byrådet kan vælge ikke at anlægs- og driftsbidragene for 2023.

Byrådet kan som hovedregel ikke fastsætte andre takster end dem, der er foreslået af vandforsyningerne.  

Hvis Byrådet ikke kan godkende taksterne, skal beslutningen begrundes. Slagelse Kommune skal herefter indgå i en forhandling om at nå til enighed om taksterne.

Vurdering

Administrationen vurderer, at vandforsyningerne overholder gældende lovgivning og tidligere nævnte principper, og anbefaler derfor, at taksterne godkendes for vandværker nævnt i indstillingens punkt 1. For Eggeslevmagle Vandværk har administrationen vurderet, at en forholdsvis stor stigning i anlægsbidraget ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, da der bl.a. ikke er taget højde for antal kommende nye tilslutninger. Derfor indstilles takststigningen ikke til godkendelse. Ørslev Vandværk har fremsendt takstblad, årsregnskab, budget og investeringsplan alt for sent og administrationen har derfor ikke haft mulighed for at gennemgå dokumentationen for den ønskede takststigningen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Beslutningstema

Der gives en kort evaluering af Blå Flag miljøaktiviteter i 2022.

Klima- og Miljøudvalget skal derudover træffe beslutning om antallet af Blå Flag strande og antallet af miljøaktiviteter i 2023.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget tager evalueringen for 2022 til efterretning.

2. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at ansøge Friluftsrådet om ni Blå Flag strande 

3. at Klima- og Miljøudvalget beslutter, at der tilrettelægges et aktivitetsprogram med 22 aktiviteter

Sagens indhold

Blå Flag er et internationalt brand, som foruden god badevandskvalitet også handler om formidling af miljø og natur langs kysten.

Der har i 2022 været 550 deltagere til 22 miljøaktiviteter, se evt. Blå Flag aktivitetsprogrammet på slagelse.dk/blaaflag. Det gennemsnitlige deltagerantal ligger i år på 25, hvor det i 2021 lå på 18. Mange deltagere har givet positiv feedback på miljøaktiviteterne, både ude på aktiviteterne på kommunens Blå Flag Facebook-side, Blå Flag Naturoplevelser i Slagelse Kommune. En deltager skrev: "Vi elsker bare jeres aktiviteter! Tusinde tak, det er en gave at deltage og få ny viden og inspiration - og Mette (naturvejlederen), du er fantastisk! Vi glæder os hvert år!"

De samme ni Blå Flag som i 2022 vurderes at kunne opnå Friluftsrådets godkendelse i 2023. I Slagelse Kommune havde følgende strande Blå Flag i 2022: Bildsø, Stillinge, Svenstrup, Musholm, Revkrogen, Færgehavnen, Granskoven, Ceresstranden og Kobæk.

Næsby Strand har været i spil som Blå Flag strand, men vurderes ikke at være egnet til Blå Flag pga. nærheden til Tude Å's udløb - hvor der i forbindelse med kraftige regnskyl typisk udledes forurening fra åen. En sådan situation er ikke forenelig med Blå Flag, der bl.a. står for rent badevand.

Retligt grundlag

Ingen bemærkninger.

Handlemuligheder

Vurdering

Administrationen vurderer, at Blå Flag er et godt aktiv for kommunen til at promovere kyststrækningen både lokalt i kommunen og til at tiltrække turister. Administrationen anbefaler derfor, at der i 2023 søges om Blå Flag til ni strande.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Der er afsat 220.000 kr. på driftskonto til Blå Flag. Hertil kommer drift af strandene til bl.a. opsamling af affald langs strandene og rengøring af toiletter - denne udgift afholdes af Entreprenørservice uanset, om der er Blå Flag på strandene eller ej.

Altså de 220.000 kr. er rene udgifter i forbindelse med Blå Flag. Her ud over drives strandene af Entreprenørservice under deres budget som nævnt ovenfor.

Tværgående konsekvenser

Entreprenørservice står for driften af alle de kommunale strande inkl. Blå Flag strande og refererer budgetmæssigt til Teknik-, Plan- og Landdistriktsudvalget.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Udvalget skal fastlægge møder for 2023.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Udvalget beslutter mødeplan for 2023.

Sagens indhold

Byrådet har på møde d. 26. september vedtaget politisk mødekalender for 2023.

På den baggrund foreslås, at udvalget holder sine møder følgende tirsdage kl. 15.00-

18.00:

10. januar

31. januar

7. marts

28. marts

2. maj

30. maj

8. august

5. september

3. oktober

7. november

5. december

Retligt grundlag

Slagelse Kommunes forretningsorden.

Handlemuligheder

Klima- og Miljøudvalget har følgende handlemuligheder:

1. At godkende mødekalenderen uden ændringer.

2. At godkende mødekalenderen med ændringer.

Vurdering

Mødekander for 2023 besluttes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.

Kompetence: Klima- og Miljøudvalget  

Beslutningstema

Udvalget orienteres om de endelige budgetrammer for budget 2023-2026 og status på implementering af budgetforliget, herunder forslag som skal forelægges politisk inden endelig igangsætning.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget orienteres om udvalgets tilpassede budgetrammer for budget 2023-2026 samt status på implementering af budgetforligets forskellige forslag  

Sagens indhold

Byrådet vedtog i oktober 2022 budgettet for 2023-2026. Kommunens økonomi har været og er forsat udfordret. Det har betydet, at det har været nødvendigt at indarbejde besparelser i budget 2023-2026.

I udvalgets samlede budgetramme for 2023-2026 er der indarbejdet væsentlige bevægelser/korrektioner:

• PL-regulering
• Tilbageførte besparelser tidligere år
• Budgettilpasninger som følge af Demografi, Aktivitet, Lov og Cirkulære m.m.
• Besparelser fra Budgetforliget, herunder fordeling af puljer afsat under Økonomiudvalget

Et overblik over udvalgets budgetramme findes i bilag 1.

Budgetforliget for budget 2023-2026 er sammensat af besparelsesforslag af forskellig karakter og kompleksitet. Som udgangspunkt skal forslagene være implementeret fra og med 1. januar 2023. Der vil dog kunne være forhold, som gør, at forslagene ikke vil kunne implementeres som forudsat, ligesom der er forslag som kræver yderligere politisk behandling eller først får virkning i løbet af 2023.

Endvidere indeholder budgetforliget en række tiltag, som skal iværksættes med henblik på analyser m.m. til brug for budget 2024-2027.    

Status på de enkelte forslag og tiltag i budgetforliget på udvalgets område findes i bilag 2.

Retligt grundlag

Godkendt politisk tids-og procesplan for budget 2023-2026.

Handlemuligheder

Ingen bemærkninger  

Vurdering

I budgetforlig er der afsat midler til skovrejsning i samarbejde mellem Naturstyrelsen og Envafors. Forhandlinger om en mulig samarbejdsaftale pågår.

Besparelser på bæredygtighedsområdet medtages i den kommende DK2020 og revision af bæredygtighedsstrategien.

I forhold til energiområdet fremgår rammerne for den videre varmeplanlægning af den kommende DK2020 plan. Kommunen skal inden årets udgang skal sende et brev til ejendomsejerne med gas- eller oliefyr med information om, hvorvidt de kan/ikke kan få fjernvarme inden 2028 eller om de bor i et område, hvor muligheden for fjernvarme undersøges nærmere i løbet af 2023.  

Tude å projektet pågår.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb

Sagen er en orienteringssag.

Der vil i forbindelse med budgetopfølgningerne i 2023 indgå relevant status på implementeringen af budgetforliget. Endvidere vil der være forslag som kræver yderligere politisk behandling.  

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalgets medlemmer og administration orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller,

1.     at Klima- og Miljøudvalget orienteres.

Sagens indhold

1. Orientering fra udvalgsformand (føres til referat på mødet)

2. Orientering fra udvalgsmedlemmer (føres til referat på mødet)

3. Orientering fra administrationen

• PFAS
• Miljøgodkendelse RGS

Kompetence

Klima- og Miljøudvalget.

 Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen  indstiller,

1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenpunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.

Kompetence:

Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema

Klima- og Miljøudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Miljø-, Plan- og Teknikchefen indstiller, 

1. at Klima- og Miljøudvalget godkender referatet.