1. Godkendelse af dagsorden (B)
Beslutning
At 1: Godkendt med bemærkning om, at punkt 2 behandles efter punkt 3.Kompetence
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal godkende dagsordenen.
Indstilling
Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,
- at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender dagsordenen
2. Udkast til en opdateret integrationspolitik for Slagelse Kommune (D)
Beslutning
At 1: Drøftet.
Arbejdsmarkedschef Peter Sidelmann deltog under oplysningen af punktet.
Kompetence
Kultur,- Fritids,- og Turismeudvalget, Sundhedsudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget
Beslutningstema
Kultur,- Fritids,- og Turismeudvalget, Sundhedsudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan drøfte udkast til en opdateret integrationspolitik for Slagelse Kommune med henblik på at komme med input til den endelige integrationspolitik.
Indstilling
1. at Kultur,- Fritids,- og Turismeudvalget, Sundhedsudvalget, samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget drøfter udkast til en opdateret integrationspolitik for Slagelse Kommune med henblik på at komme med input til den endelige integrationspolitik.
Sagens indhold
Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har besluttet, at Slagelse Kommunes integrationspolitik fra 2013 skal opdateres. Den nuværende politik har fungeret hensigtsmæssigt og været rammesættende for integrationsarbejdet i ti år. Med opdateringen forenkles politikken med henblik på at tilbyde et tidssvarende og visionært sigte for kommunens tværfaglige integrationsindsats, der taler op imod de justerede, statslige rammer.
Integrationspolitikken skal i høring hos de forskellige udvalg i august 2023, men Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har ønsket, at Kultur,- Fritids,- og Turismeudvalget samt Sundhedsudvalget allerede nu får mulighed for at drøfte politikken, med det formål at kvalificere indholdet af politikken. Den samlede tids- og procesplan er beskrevet i bilag 3.
Arbejdet med at opdatere integrationspolitikken er forankret i Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration (ARI). Den nuværende politik blev til gennem en omfattende procesinddragelse, bl.a. med borgermøde og ekstern inddragelse, og har efterfølgende fungeret efter hensigten. Der var ikke et ønske om at udarbejde en helt ny politik, men i stedet at bygge videre på og opdatere den nuværende politik, så den forholder sig til bl.a. ændrede flygtningemålgrupper og kommunens organisering af integrationsarbejdet.
ARI har afholdt workshops i januar og februar med deltagere fra Kultur, Fritid og Borgerservice, Handicap og Psykiatri, Børn og Unge samt Sundhed og Ældre. Det er centre, der har fagspecifikt indhold i integrationspolitikken og derigennem har kunnet bidrage med perspektiver i forhold til succesfulde integrationsindsatser, som giver værdi for både kommunen og borgerne. Ligeledes havde centrene blik for, hvor der kan være udfordringer, og hvordan vi i praksis kan styrke samarbejdet på tværs. Endelig har centrene bidraget til at kvalificere terminologien.
Arbejdsmarkedschefen faciliterer på dagens udvalgsmøde en drøftelse af det relevante indhold i den opdaterede integrationspolitik. Med udgangspunkt i drøftelserne færdiggør administrationen den opdaterede integrationspolitik, som fremlægges for EBU den 1. juni 2023 til godkendelse og sendes i høring hos de øvrige udvalg i august 2023.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Kultur,- Fritids,- og Turismeudvalget, Sundhedsudvalget samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget kan drøfte udkast til en opdateret integrationspolitik for Slagelse Kommune med henblik på at komme med input til den endelige integrationspolitik.
Vurdering
Administrationen vurderer, at integrationspolitikken repræsenterer et solidt afsæt for den nuværende og fremtidige retning for det samlede integrationsområde i Slagelse Kommune.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Erhvervs- Beskæftigelse- og Uddannelsesudvalget vil på udvalgsmøde den 1. juni 2023 blive forelagt den opdaterede integrationspolitik til godkendelse.
Herefter skal politikken til august 2023 i høring i Kultur,- Fritids,- og Turismeudvalget, Sundhedsudvalget, Børne- og Ungeudvalget, Seniorudvalget, og Socialudvalget, før endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet i september 2023.
3. Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2023 (B)
Beslutning
A 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.(A) tog budgetopfølgningen til orientering, men kunne ikke godkende handleplan.
At 2: Beslutning om konkrete handlinger genoptages på det kommende møde.
Administrationen præsenterer i den forbindelse sammenlignelige data om offentlig tid i andre kommuners svømmehaller.
Leder af Slagelse Kommunes svømmehaller Ronni Hjortslev Mindelund deltog under oplysningen af punktet.
Kompetence: Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkende ”budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2023” for udvalgets økonomi, herunder beslutte konkrete handlinger målrettet bedring af Slagelse Svømmehallernes økonomi, således Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets samlede budgetramme overholdes.
Indstilling
Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,
1. at Byrådet godkender budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2023 og aktuel handleplan vedr. svømmehallerne, som indarbejdes i den samlede budgetopfølgning.
2. at Byrådet beslutter konkrete handlinger målrettet bedring af Slagelse Svømmehallernes økonomi.
Sagens indhold
Formålet med at gennemføre budgetopfølgning 1- forventet regnskab 2023, er at vurdere det forventede regnskab for 2023. Med baggrund i kommunens økonomiske situation er der skærpet fokus på, at det forventede resultatet af budgetopfølgningen er så nøjagtigt som muligt.
Situationen er den, at likviditeten er faldende og, at der allerede nu forventes en overskridelse af servicerammen. Hertil kommer den seneste forventning til resultat for 2023 i Budgetstatussagen, usikkerhed omkring pris- og lønudviklingen samt regnskabsresultaterne for 2021 og 2022.
Et retvisende billede giver udvalget mulighed for at foretage de nødvendige økonomiske tilpasninger således, at udvalgets samlede budgetramme overholdes ved forventet merforbrug og tilsvarende, at forventet mindreforbrug lægges i kassen. Det skal endvidere sikres, at besparelsesforslag kan udmøntes som beskrevet.
Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:
- det korrigerede budget pr. ultimo marts 2023, dvs. inklusive driftsoverførsler fra 2022 samt ramme reduktion på 0,5 % af serviceudgifterne
- aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
- forventninger til forbrugsudviklingen resten af året
Forventet resultat på drift og anlæg
Drift
Der forventes samlet for udvalgsområdet et merforbrug på 0,7 mio. kr. Dette primært med baggrund i den økonomiske situation omkring svømmehallerne.
Politikområde 5.1 Kultur og fritid
Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning et merforbrug for driftsudgifterne på 0,7 mio. kr.
Der er for svømmehallerne udarbejdet handleplan som løbende udbygges. Der træffes i forbindelse med nærværende sag beslutning om yderligere handlinger med henblik på bedring af den økonomiske situation omkring svømmehallerne.
Årsagerne til merforbruget omkring svømmehallerne skyldes indtægtsbudgetter som ikke kan nås samt en ubalance mellem nuværende bevillingsniveau og det faktiske serviceniveau i svømmehallerne.
På Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets møde d. 4. maj, vil administrationen fremlægge et oplæg, som redegør nærmere for konkrete handlemuligheder, tiltag, økonomisk effekt samt afledte konsekvenser v. de respektive handlemuligheder.
Handlemuligheder i relation til bedring af svømmehallernes økonomi kan i overskrifter skitseres som følger:
Tiltag målrettet reduktion af udgifter
- Serviceniveau i ydertider
- Driftsoptimeringer på personaletimer
Tiltag målrettet øgede indtægter
- Øgning i offentlig åbningstid
- Events, nye hold og aktiviteter
- Café Korsør Svømmehal
- Billetpriser, herunder differentiering i billetter og priser
Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 1- forventet regnskab 2023 og forventet resultat ved forrige budgetopfølgning, opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.
Drift | Vedtaget | Korrigeret | Forventet | Forventet | Afvigelse |
5.1 Kultur og Fritid | 94,1 | 98,0 | 98,6 | 95,7 | -0,6 |
Kultur | 9,0 | 10,5 | 9,9 | 8,5 | 0,6 |
Fritid | 46,4 | 48,3 | 49,8 | 49,5 | -1,5 |
Bibliotekerne | 29,4 | 30,0 | 29,8 | 28,5 | 0,2 |
Musikskolen | 9,2 | 9,2 | 9,1 | 9,2 | 0,1 |
5.2 Turisme | 3,9 | 3,9 | 3,9 | 3,9 | 0,0 |
Turisme | 3,9 | 3,9 | 3,9 | 3,9 | 0,0 |
I alt for udvalget | 98,0 | 101,9 | 102,6 | 99,6 | 0,0 |
| |||||
Samlet resultat serviceudgifter | 98,0 | 101,9 | 102,6 | 99,6 | -0,7* |
Samlet resultat øvrige udgifter |
|
|
|
|
|
*Afvigelse på grund af afrundinger
Anlæg
Centrene forventer et mindreforbrug for anlægsudgifterne på 2 mio. kr.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har på deres møde. d. 30. marts indstillet til at mindreforbruget på afsluttet anlæg tilføres til kassen.
Byrådets har i forbindelse med budgetstatussagen for 2023 godkendt, at anlægsrammen skulle gennemgås med henblik på at vurdere hvor meget af anlægsrammen for 2023, der kan udskydes og flyttes til 2024 og senere politisk prioritering.
På baggrund af administrationens vurdering til forventet forbrug på de enkelte anlægsprojekter og forslag til redisponering, har Byrådet på møde d. 24. april 2023 godkendt, at der samlet budgetomplaceres 29,3 mio.kr. til 2024.
Byrådets beslutning betyder, at udvalgets anlægsramme frem mod Budgetopfølgning 2 vil blive nedjusteret med 100.000 kr. i 2023 og overført til 2024. (Overførte beløb fremgår af anlægsoversigten i bilag 1.)
Retligt grundlag
Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.
Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelses bevilling.
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres fire årlige budgetopfølgninger: primo året samt pr. ultimo marts, juni, og september. Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg, og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til at sikre budgetoverholdelse:
A. Godkende budgetopfølgning 1, herunder handleplan for svømmehallerne
B. Beslutte konkrete handlinger vedr. svømmehallerne på baggrund af administrationens oplæg
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at der med fokus på svømmehallerne samt skarp prioritering og økonomiske mådehold på øvrige områder kan arbejdes i retning af balance på udvalgets budgetområde.
Det er administrationens vurdering at de konkrete handlinger og tiltag kan bidrage til bedring af økonomien omkring Slagelse Svømmehallerne. Det er ligeledes administrationens vurdering, at handlinger og tiltag søges gennemført og implementeret med begrænset påvirkning på serviceniveau samt brugeroplevelsen. Dog vil handlinger og tiltag på forskellig vis få betydning for brugerne. Dette håndteres i den løbende tilpasning og dialog med brugerne.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser for personale og serviceniveau fremgår af administrationens oplæg.
Besluttede handlinger forventes at påvirke svømmehallernes økonomi i positiv retning.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Fagudvalgenes behandling af budgetopfølgning 1 – forventet regnskab 2023 indgår i samlet sag til behandling i Økonomiudvalget den 15. maj 2023 og Byrådet den 23. maj 2023.
Den løbende udvikling omkring svømmehallernes økonomi følges i de fastlagte budgetopfølgninger
samt handleplanen som løbende udbygges og opdateres.
4. Markedsføringspuljen 2023/2024 (B)
Beslutning
At 1: Udvalget besluttede at fravælge de to ansøgninger fra Slagelse Cyklering med henvisning til, at de ikke lever op til retningslinjerne for puljen.Beslutning om de resterende ansøgninger udsættes til udvalgets juni-møde. Administrationen indhenter yderligere oplysninger inden da.
Kompetence
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal beslutte, hvilke markedsføringsaftaler Slagelse Kommune skal indgå på baggrund af de indkomne tilbud.
Indstilling
Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,
1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter hvilke markedsføringsaftaler Slagelse Kommune skal indgå.
Sagens indhold
Markedsføringspuljen
har til formål at markedsføre og synliggøre Slagelse Kommune som en attraktiv
kommune med særligt fokus på eliteidræt. Markedsføringspuljen skal være med til
at styrke den positive omtale af Slagelse Kommune både internt og eksternt.
Puljen har til formål at fremme branding og profileringen af kommunen.
Ligeledes skal puljen styrke Slagelse Kommunes generelle imagepleje og
kommunens bosætningsstrategi.
Der gøres opmærksom på at Markedsføringspuljen adskiller sig fra andre tilskudspuljer ved, at puljen er målrettet køb af en ydelse (markedsføring) til vurderet markedsværdi.
Overordnet kan der indgås tre typer af aftaler:
- Aftaler med foreninger og klubber vurderet ud fra deres sportslige præstationsniveau og relaterede markedsføringsværdi
- Aftaler med personlige rollemodeller vurderet ud fra deres PR-værdi/markedsføringsværdi.
- Aftale om enkeltstående arrangementer vurderet ud fra deres PR-værdi/markedsføringsværdi for Slagelse Kommune.
Alle ovenstående aftaler bliver ligeledes vurderet ud fra aftalernes fokus på styrkelse
af kommunens generelle imagepleje i forhold til at tiltrække nye borgere samt
pleje af allerede herboende borgere.
De enkelte
tilbudsgivere vurderes ligeledes ud fra nogle objektive krav til
tilbudsgivernes sportslige niveau. Disse krav er oplistet i bilag 1.
De nuværende
retningslinjer er udarbejdet af administrationen med baggrund i gældende
lovgivning, erfaringer med Markedsføringspuljen i Slagelse Kommune samt den
politisk proces i efterår/vinter 2022-23. På udvalgsmødet d. 2 februar, 2023 blev det besluttet at skærpe retningslinjerne for Markedsføringspuljen. Der blev vedtaget nogle objektive kriterier for tilbudsgivernes sportslige niveau samt et kriterie for lokal tilknytning. De objektive kriterier blev dog tilføjet, at den højest rangerede, lokale forening indenfor hver sportsgren har mulighed for at indsende et tilbud på trods af de ikke opfylder de objektive kriterier. En mere
detaljeret uddybning af retningslinjerne findes i bilag 1.
I retningslinjerne er det desuden besluttet at Markedsføringspuljen skal fordeles som
følger:
holdidrætter 75 %, individuelle atleter 15% og events 10%.
Tildelingen af midlerne fra Markedsføringspuljen sker på baggrund af et indsendt tilbud fra en given klub/atlet på køb af markedsføring. Disse tilbud er et udtryk for tilbudsgiverens egen vurdering af deres kommercielle værdi for Slagelse Kommune.
Hvert indkomne tilbud bliver vurderet af eksterne rådgivere. Tilbuddene bliver udelukkende vurderet på deres reelle værdi og der skelnes derfor ikke til hverken puljens størrelse eller tidligere tildelinger. Det er de eksterne konsulenters vurdering, der bliver fremlagt for udvalget, og det er på på den baggrund, at tidligere politiske udvalg har fordelt midlerne.
Med henvisning til de politiske drøftelser, de reviderede retningslinjer og det ønskede fokus på den lokale branding har dette også været en faktor for den eksterne vurdering.
Der er en samlet ramme for uddelingen på i alt 790.946 kr.
I den nuværende model er den eksterne vurdering den helt store styrke og en sikring af, at puljen fordeles efter en reel vurdering af markedsværdi og potentiale for markedsføring af kommunen gennem den enkelte tilbudsgiver. Det er også denne vurdering, der sikrer, at der ikke købes markedsføring, som ligger væsentligt udover markedsværdien for ydelsen.
Tilbudsgiver | Vedrørende | Periode | Tilbud | Vurdering |
Holdindsatser | ||||
Team Skælskør/Slagelse | Ligahold | 23/24 | kr. 820.000 | kr. 250.000 |
Slagelse B&I | Danmarksserie hold | 23/24 | kr. 317.500 | kr. 100.000 |
Golfteam Korsør | 1. division | 23/24 | kr. 150.000 | kr. 40.000 |
VK Vestsjælland | Herre Ligahold | 23/24 | kr. 230.000 | kr. 175.000 |
Slagelse Håndboldklub | 3. division | 23/24 | kr. 100.000 | kr. 40.000 |
Sørbymagle IF | Sørby Esport | 23/24 | kr. 280.000 | kr. 150.000 |
Slagelse Cykle Ring | U19 DCU Team | 23/24 | kr. 100.000 | kr. 25.000 |
Individuelle | ||||
Viktor Hald Thorup | Speedskater | 23/24 | kr. 80.000 | kr. 50.000 |
Mikkel C. Johansen | Racerkører | 23/24 | kr. 125.000 | kr. 80.000 |
Niklas Larsen | Cykelrytter | 23/24 | kr. 35.000 | kr. 25.000 |
Events | ||||
Slagelse Cykle Ring | DEMIN, Uno-X og Ladies Cup | 2023 | kr. 50.000 | kr. 25.000 |
Ansøgninger i alt | kr. 2.287.500 | kr. 960.000 | ||
Fladberg/Buch Consult | Honorar for vurdering | Kr. 22.000 | kr. 22.000 | |
| ||||
I alt | kr. 982.000 |
Ovenstående ansøgninger giver en fordeling af midler i Markedsføringspuljen på 81 % til holdidrætter, 16 % til individuelle idrætter og 4% til events. Alle ansøgninger fremgår af bilag 2.
Ud af de ovenstående tilbud, lever tilbuddene fra Slagelse Cykle Ring ikke op til kravene for puljen. Slagelse Cykle Rings U19 Team, dette hold er et samarbejde mellem Næstved Cykle Ring, Køge Cykle Ring og Slagelse Cykle Ring. Holdet kører på Næstveds licens og er forankret i Næstved med Slagelse og Køge som samarbejdsforeninger. Aftalen med U19 teamet overholder ligeledes ikke retningslinjernes krav om eksklusivitet i forhold til eksponering, da teamet ligeledes har Køge Kommune og Mærk Næstved som sponsorer.
Administrationen vurderer ligeledes at Slagelse Cykle Rings afholdelse af Denim og Uno-X cup ikke lever op til kriterierne omkring events som værende på min. DM, EM eller VM-niveau.
Retligt grundlag
Loven om eliteidræt gør det muligt for kommuner at støtte eliteidræt, så længe der ikke er tale om erhvervsvirksomhed/professionelle klubber.
Kommunen kan jf. kommunalfuldmagten støtte idræt, men må ikke yde støtte til erhvervsvirksomhed, professionelle klubber og kommercielle aktører. Kommunen må godt jf. kommunalfuldmagten købe ydelser (fx markedsføring/branding), så længe det sker til markedspris.
Handlemuligheder
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget har følgende handlemuligheder:
- Politisk prioritere hvilke aftaler der skal indgås for at udmønte det beløb som er til rådighed for puljen.
- Udmønte det fulde beløb på aftaler, som lever op til kravene, ved at reducere "flere skal med" puljen med tilsvarende beløb (141.054 kr.)
- Udmønte det fulde beløb på, som lever op til kravene, ved at finansiere restbeløbet (141.054 kr.) med midler overført fra 2022 til 2023
Vurdering
Administrationen vurderer at den eksterne vurdering fremstår saglig, velovervejet og i overensstemmelse med tidligere vurderinger.
Administrationen vurderer, at de to ansøgninger fra Slagelse Cykle Ring bør afvises med henvisning til retningslinjerne og de tidligere nævnte faktorer. Dette ville give en reduktion på samlet set på 50.000 kr. hvilket vil bringe det samlede beløb for tilbud ned på: 932.000 kr., som giver et beløb på 141.054 kr. over det som er til rådighed i puljen.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger
5. Gensidig orientering (O)
Beslutning
At 1: Taget til orientering.
Der blev på mødet desuden orienteret om følgende:
- Idrætsmødet i Aalborg
- Bibliotekspolitisk Topmøde i Odense
- Skole-OL Atletik i Slagelse
- Henvendelse vedr. kulturarv på Korsør Rådhus
- Opmærksomhed på kommunale arealer, der kan sættes i spil til sundhedsaktiviteter
- Inspiration fra anden kommune til drift af grønne baner
- DGI’s årsmøde i Holbæk
Kompetence
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.
Indstilling
Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,
1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres.
Sagens indhold
1. Orientering fra udvalgsformanden
2. Orientering fra udvalgsmedlemmer
3. Orientering fra administrationen
Puljer på kultur- og fritidsområdet
Udvalget informeres hermed om alle puljer på kultur- og fritidsområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.
Pulje | Forbrug | Restbudget | |
KULTUR: | |||
Puljen til kulturelle formål | 1.967.547 | 1.662.550 | 117.497 |
Børn og unges møde med kunsten | 100.000 | 97.000 | 3.000 |
FRITID: | |||
Idræts- og Fritidspuljen | 612.678 | 150.419 | 462.259 |
Markedsføringspuljen | 830.000 | 39.000 | 791.000 |
Flere skal med-puljen | 700.000 | 60.000 | 640.000 |
Kulturområdet:
Jens Baggesen-prisenKunsthal Kongegaarden og Slagelse Bibliotekerne samarbejder med Kulturafdelingen om at lave et
arrangement på Kongegaarden i forbindelse med tildelingen af Jens Baggesen-prisen til
Johan de Mylius. Modtageren vil komme fortælle om sit værk og om Jens Baggesen.
Arrangementet finder sted på Kongegaarden 31. maj kl. 17- 19.
Status på forløbet mellem Musikskolen og Slagelse Garden
Fritidsområdet:
Trivselssamtaler i Slagelse Talent & Elite
I Slagelse Talent & Elite er vi netop ved at være færdige med dette års trivselssamtaler med atleter. Ud fra samtalerne kan vi berette om at atleter har det godt, de trives på deres uddannelser og er motiverede for deres sport. Atleterne er især glade for den gode dialog mellem skole og sport og de føler sig set og hørt.
Moving Youth havde stor succes med påskefest i svømmehallen
I påskeferien afholdt SVØM Slagelse Korsør og Moving Youth fra Gerlev et event i Slagelse Svømmehal for unge i alderen 11-15 år. I løbet af eftermiddagen og aftenen var der masser af fællesskabsskabende aktiviteter i vand. Derudover var der fællesspisning og diskofest i varmtvandsbassinet. I alt deltog omkring unge i arrangementet, hvor flere kom alene og fik nye venner. For at tilbyde flere af disse aktiviteter på ugentlig basis har SVØM Slagelse Korsør startet holdet ’Splash – Move Lab’ i Slagelse om fredagen og i Korsør om torsdagen, hvor der er fokus på eksperimentere, hygge og fejle sammen.
Skateboardlandsholdet kommer til Korsør Skatepark den 6. juli 2023
Skateboardlandsholdet som består af 16 drenge og piger skal i år på en Danmarkstour i otte forskellige kommuner, hvor Slagelse Kommune er en af dem. Landsholdet besøger Korsør Skatepark torsdag den 6. juli fra kl.16-20, hvor alle børn og unge vil få mulighed for at skate med atleterne samt høre om deres vej til landsholdet og livsstil. Frivillige foreninger og fællesskaber fra Korsør, Livsparken i Slots Bjergby og Slagelse Skateboard Forening (Sk8-Laden) er gået sammen om at bakke om arrangementet. Skateboardlandsholdets besøg er efter administrativ vurdering støttet med 10.000 kr. fra Markedsføringspuljen.
6. Input til kommende møder (B)
Beslutning
Udvalget besluttede, at følgende emner sættes på et kommende møde:- Bevaring af kunstværker i kommunale bygninger
- Temadrøftelse med DGI
Kompetence
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan beslutte eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder.
Indstilling
Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,
- at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter eventuelle input til emner eller dagsordenspunkter, som ønskes behandlet på kommende møder
7. Kommunikation (B)
Beslutning
Ingen bemærkninger.Kompetence
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.
Indstilling
Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,
- at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet
8. Godkendelse af referat (B)
Beslutning
At 1: Godkendt.Kompetence
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget
Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget skal godkende referatet.
Indstilling
Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller,
- at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget godkender referatet