Kultur- og Fritidsudvalget (2018-2021) – Referat – 7. december 2021



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-89787               Dok.nr.: 330-2020-422266                                          Åbent

Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende dagsordenen.

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller,

1.    at  Kultur- og Fritidsudvalget godkender dagsordenen.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V), Troels Brandt (B)

Godkendt.

2. Corona-hjælpepakke på Kultur- og Fritidsområdet 2020 - revision (B, E)

2.     Corona-hjælpepakke på Kultur- og Fritidsområdet 2020 - revision (B, E)

Sagsnr.: 330-2020-28610               Dok.nr.: 330-2021-341158                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget (B, E)

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om revision af Corona-hjælpepakken på Kultur- og Fritidsområdet i 2020.

Kultur- og Fritidsudvalget skal i forlængelse heraf beslutte, om tilskudsmodtagere, der ikke overholder kravet om at søge statslige hjælpepuljer, skal tilbagebetale hele tilskuddet eller en del af det.

Sagens indhold

Økonomiudvalget besluttede på deres møde den 2. april 2020 at etablere en lokal hjælpepakke til dækning af dokumenteret nettotab hos godkendte folkeoplysende foreninger, kulturaktører, uddannelsesinstitutioner og arrangører af lokale events o.l. som følge af Corona-krisen.

Retningslinjer for puljen

Dækningen omfattede nettotab primært ved aflyste arrangementer og aktiviteter. Dækningsperioden løb fra 1. marts til 31. august 2020.

Det var en forudsætning for støtte, at de aktiviteter, som ansøger varetager, er aktiviteter, som kommunen lovligt kan støtte, og at ansøgeren ikke også varetager kommercielle aktiviteter, som kræver øremærkning af støtten.

Ansøgerne skulle i forbindelse med deres ansøgning om tilskud opgøre det forventede nettotab med udgangspunkt i regnskabet for 2019 og budgettet for 2020. Der var tale om en overordnet beregning, som skulle indeholde:

  • Oversigt over mistede indtægter
  • Fratrukket eventuelle sparede ikke-afholdte udgifter
  • Sammenholdt med de budgetterede indtægter for Ã¥ret

Både budget for 2020 og regnskab for 2019 skulle vedhæftes ansøgningen. Og ansøgerne skulle på forlangende kunne dokumentere tab af indtægt/øget udgift. Ansøgerne skulle endvidere oplyse, hvis de modtog statslige tilskud/støtte fra statslige hjælpepakker. På forlangende skulle ansøgerne kunne fremvise dokumentation for denne støtte. Og ansøgerne skulle afgive tro og love-erklæring i forbindelse med ansøgningen.

Ansøgningerne blev behandlet løbende og efterhånden, som de kom ind. Der var ønske om en hurtig behandling af de indkomne ansøgninger.

Den årlige, kommunale stikprøvekontrol skulle jf. retningslinjerne øges og målrettes de foreninger, der modtog støtte fra kommunens hjælpepulje.

Krav om ansøgning til statslige hjælpepuljer

Hvis ansøgerne kunne opnå økonomisk støtte fra en af de statslige hjælpepakker i forbindelse med COVID-19, skulle deres nettotab i første omgang dækkes derfra.

Den kommunale Corona-pulje kunne derefter evt. supplere de statslige hjælpepakker og dække det tab, som ikke kan dækkes via de statslige hjælpepakker.

Hvis der, efter at ansøger havde søgt og modtaget støtte fra den kommunale hjælpepulje, blev åbnet en relevant statslig hjælpepakke (det var fx tilfældet med DIF og DGI’s Corona-hjælpepulje), skulle ansøger søge den statslige hjælpepakke.

Ansøgerne skulle ved regnskabsårets afslutning udarbejde en opgørelse, som dokumenterer det endelige nettotab, indregnet evt. støtte udbetalt i henhold til hjælpepakkerne, og tilbagebetale en evt. overskydende difference til kommunen.

Hvis ansøger både opnåede tilskud fra den kommunale og den statslige hjælpepulje, og hvis de to tilskud tilsammen oversteg nettotabet, så skulle ansøger med andre ord tilbagebetale det overskydende beløb til kommunen.

Revision af Corona-puljen

Kulturafdelingen, Fritidsafdelingen og Ledelsessekretariatet har sammen med Intern Revision gennemgået regnskaberne for 2020 fra ansøgere, der modtog støtte fra kommunens Corona-hjælpepulje i 2020.

Hvis revisionen gav anledning til spørgsmål/bemærkninger, har der efterfølgende været dialog med ansøgerne omkring dette.

I forbindelse med gennemgangen af regnskaberne er der bl.a. kigget på ansøgers samlede økonomi i 2020 set i forhold til året før. Er indtægter/udgifter steget set i forhold til 2019? Og kom foreningen ud af 2020 med et overskud/underskud?

Derudover er der kigget på, hvordan det er gået med de poster, som Corona-tilskuddet vedrører. Oplevede foreningen fx det forventede nettotab på de arrangementer, som den har modtaget Corona-tilskud til?

Da Corona-tilskuddene er givet til konkrete aktiviteter, fx dækning af nettotab fra et specifikt arrangement, er der især lagt vægt på, hvordan det er gået med disse aktiviteter/poster, mens den samlede økonomi har spillet en mindre rolle. Der er desuden lagt vægt på, om der er særlige årsager til fx et stort overskud i 2020.

Endelig er der kigget på, om ansøger har søgt de statslige hjælpepakker, hvilket var et krav, jf. retningslinjerne for kommunens Corona-pulje.

Flere foreninger på fritidsområdet opnåede tilskud fra DIF og DGI’s Hjælpepulje og har derfor i tråd med retningslinjerne for puljen allerede tilbagebetalt det overskydende tilskudsbeløb til kommunen.

Manglende opfyldelse af krav om at søge statslige hjælpepuljer

Enkelte tilskudsmodtagere på både kultur- og fritidsområdet har valgt ikke at søge tilskud fra de statslige hjælpepakker i 2020. Dette til trods for, at der på både kultur- og fritidsområdet har været hjælpepuljer/-pakker at søge, og at kravet om at søge statslige hjælpepakker har været tydeligt beskrevet, både på den side på slagelse.dk, hvor man skulle indsende sin ansøgning, og i de udsendte nyheder om hjælpepuljen.

På idræts- og fritidsområdet vurderes det, på baggrund af modtagne afgørelser vedr. DIF og DGI’s hjælpepulje, at de pågældende foreninger ville kunne have fået dækket ca. en-tredjedel af det ansøgte beløb, hvis de havde ansøgt DIF/DGI om Corona-tilskud.

På kulturområdet er det sværere at opgøre, hvad ansøgerne ville kunne have opnået i tilskud fra statslige hjælpepakker, da der kun er 1 ansøger, der har søgt og modtaget tilskud fra en statslig hjælpepakke. Af bilag 3 fremgår ansøgerne på kulturområdet, og om ansøgerne har søgt og modtaget tilskud fra statslig hjælpepakke.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtens regler om initiativer med almennyttigt interesse for kommunens borgere.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget har følgende handlemuligheder:

A.    Tage orienteringen til efterretning.

B.    Beslutte, om tilskudsmodtagere, der ikke har overholdt kravet om at søge statslige hjælpepuljer, skal tilbagebetale det modtagne Corona-tilskud helt eller delvist.

Vurdering

Administrationen vurderer på baggrund af den foretagne revision, at flertallet af tilskudsmodtagerne lever op til retningslinjerne for Coronapuljen og dermed kan beholde det modtagne Corona-tilskud.

I vurderingen er det bl.a. lagt til grund, om foreningen har ansøgt relevante statslige hjælpepakker, og om foreningen oplevede et nettotab på de poster, som Corona-tilskuddet vedrører. Og om der er særlige årsager til fx et realiseret, større overskud på driften i 2020. Det kunne fx være ekstraordinære, enkeltstående tilskud til konkrete projekter.

Administrationen har også taget med i vurderingen, at Corona-krisen var en uforudset hændelse, som ingen havde mulighed for at kende omfanget og konsekvenserne af, og hvor der derfor var behov for hurtig handling.

Administrationen vurderer dog, at der er tilskudsmodtagere, som ikke har ansøgt relevante statslige hjælpepuljer, hvilket ellers var et tydeligt krav i retningslinjerne for kommunens Coronapulje, ligesom kravet er blevet udmeldt til ansøgere via forskellige kanaler. Disse foreninger har dermed reelt modtaget et for højt Corona-tilskud af kommunen, da de kunne have opnået tilskud fra statslige hjælpepuljer/-pakker.

Der er derfor, hvis der er ønske herom, grundlag for, at disse tilskudsmodtagere skal tilbagebetale det modtagne Corona-tilskud helt eller delvist.

De berørte foreninger på Fritidsområdet bør behandles ens og derfor, hvis der er ønske herom, tilbagebetale 1/3 af det modtagne støttebeløb fra kommunen, hvilket svarer til det, som klubben vurderes at kunne have opnået i tilskud ved ansøgning til DIF/DGI’s Hjælpepulje.

På kulturområdet mv. har det ikke været muligt at lave samme vurdering af muligt tilbagebetalingsbeløb.

Såfremt det besluttes, at der skal ske tilbagebetaling for fritidsforeninger, der ikke har ansøgt statslige hjælpepuljer, bør tilsvarende, jf. lighedsprincippet, gælde for kulturforeninger/kulturinstitutioner og andre foreninger, som har haft mulighed for at søge statslige hjælpepuljer, men som har undladt at gøre dette.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Det fremgår af Bilag 5, at der har været ansøgt om 4.816.886 kr. Til disse ansøgninger blev der bevilget støtte på 2.623.470 kr.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fritidschefen indstiller,

1.    at  Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

2.    at  Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om tilskudsmodtagere, der ikke opfylder kravet om at søge de statslige hjælpepuljer, skal tilbagebetale tilskuddet helt eller delvist.

Bilag

330-2021-410339

Bilag 1 - Notat vedr. tilskudsmodtagere på idræts- og fritidsområdet

330-2021-420582

Bilag 2 - Notat vedr. tilskudsmodtagere på idræts- og fritidsområdet der har undladt at ansøge statslige hjælpepuljer

330-2021-342478

Bilag 3 - Notat vedr. tilskudsmodtagere på kulturområdet

330-2021-237666

Bilag 4 - Notat vedr. øvrige tilskudsmodtagere

330-2021-420648

Bilag 5 - Notat overblik over ansøgninger, tilbagebetalinger og indstillede tilbagebetalinger

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 1: Taget til efterretning.

At 2: Udvalget godkendte, at der dispenseres fra kravet om at søge de statslige puljer, hvorefter de berørte foreninger ikke skal tilbagebetale tilskud.

3. Faste driftstilskud til kulturinstitutioner 2022 (B)

3.     Faste driftstilskud til kulturinstitutioner 2022 (B)

Sagsnr.: 330-2021-75395               Dok.nr.: 330-2021-342488                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende faste driftstilskud til kulturinstitutioner i 2022.

Sagens indhold

Kultur- og Fritidsudvalget yder driftstilskud til en række institutioner på kulturområdet.

Aftalen om driftstilskud vedr. Guldagergaard og Nationalmuseet, der varetager driften af Vikingeborgen Trelleborg gælder til og med 2022.

Aftalen om driftstilskud vedr. Slagelse Musikhus og Badeanstalten gælder til og med 2023. Slagelse Musikhus og Badeanstalten ophører med driften af Slagelse Teater med udgangen af 2021, hvor driftstilskud for driften af Slagelse Teater til Slagelse Musik og Badeanstalten også ophører.

Aftalen om driftstilskud vedr. Museum Vestsjælland behandles i en særskilt sag.

I denne sag behandles faste driftstilskud til følgende kulturinstitutioner.

Forslag til tilskud i 2022:

Kulturinstitutioner

Tilskud

Kongegaardsfonden inkl. varetagelse af Isensteinsamlingen

1.203.159,00 kr.

Korsør By- og Overfartsmuseum

209.614,92 kr.

Det Gamle Trykkeri/Grafisk Støtteforening

25.121,94 kr.

Skovsgaard Mølle og Bageri Museum

97.379,67 kr.

I alt

1.535.275,53 kr.

Driftsaftalerne for ovennævnte kulturinstitutioner er vedhæftet som bilag. Bilag 1, 2, 3 og 4.

Kulturafdelingen har været i dialog med alle kulturinstitutionerne om driftsaftalen 2022. Alle ønsker at fortsætte med den nuværende aftale.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtens principper giver mulighed for at yde tilskud til kulturelle aktiviteter til gavn for borgerne og med henblik på at fremme den lokale turistudvikling.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget har følgende handlemuligheder:

A.    Godkende faste driftstilskud til kulturinstitutioner i 2022

B.    Bevilge tilskud af en anden størrelse og/eller på andre vilkår til enkelte eller samtlige kulturinstitutioner

Vurdering

Det er Kulturafdelingens vurdering, at de vedhæftet driftsaftaler sikrer en fortsat udvikling og tilstedeværelse af kulturinstitutionerne i Slagelse kommune.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De faste driftstilskud reguleres ud fra KL’s pris- og lønskøn (P/L) en gang årligt. I 2022 er reguleringen 4,79 hvilke betyder, at alle tilskud er 4,79% større end i 2021.

Tværgående konsekvenser

Enkelte kulturinstitutioner får indirekte tilskud i form af at få kommunale bygninger stillet vederlagsfrit til rådighed. Erhvervs- og Teknikudvalget afholder driftsudgifterne hertil.

Indstilling

Social- og Projektchef indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget godkender driftsaftaler for kulturinstitutionerne i 2022.

Bilag

330-2021-396650

Bilag 1 - Driftsaftale Kongegaarden inkl. Isensteinsamlingen 2022

330-2021-396651

Bilag 2 - Driftsaftale Korsør By og Overfatsmuseum 2022

330-2021-396655

Bilag 3 - Driftsaftale Det gamle trykkeri og Grafisk Støtteforeing 2022

330-2021-396665

Bilag 4 - Driftsaftale Skovsgaard Mølle og Bageri Museum 2022

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 1: Godkendt.

4. Museum Vestsjælland - Driftsaftale 2022 (B)

4.     Museum Vestsjælland - Driftsaftale 2022 (B)

Sagsnr.: 330-2021-75424               Dok.nr.: 330-2021-375648                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal træffe beslutning om driftsaftale 2022 for Museum Vestsjælland.

Sagens indhold

Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Sorø, Slagelse og Ringsted kommuner indgik i 2019 en treårig økonomiaftale med Museum Vestsjælland. Aftalen har til formål at finansiere museets drift. Af aftalen fremgår det bl.a., at Slagelse Kommune støtter Museum Vestsjælland med 2.462.466 kr. om året i 2019. I 2022 er dette beløb 2.590.292 kr. (P/L regulering). Nuværende økonomiaftale er vedhæftet – Bilag 1

Arbejdet med at genforhandle aftalen skulle være indledt på nuværende tidspunkt, men pga. corona-pandemien og de ekstraopgaver, dette har medført, har det endnu ikke været muligt at indlede forhandlingerne.

Museum Vestsjælland har derfor ved brev af 2. september 2021 foreslået de respektive kommuner, at den nuværende aftale forlænges til den 31. december 2022, således at parterne får ordentlig tid til at forhandle. Bilag 2

Museum Vestsjælland er et statsanerkendt, kulturhistorisk museum i Midt- og Vestsjælland, der arbejder med forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid samt med kunst, der har betydning for forståelsen af den lokale kulturhistorie. Museets geografiske ansvarsområde dækker Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Slagelse og Sorø Kommuner. Museet har 11 afdelinger.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagtens principper giver mulighed for at yde tilskud til kulturelle aktiviteter til gavn for borgerne og med henblik på at fremme den lokale turistudvikling.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget har følgende handlemuligheder:

A.    Godkende en forlængelse til 31. december 2022 af den nuværende driftsaftale med Museum Vestsjælland

B.    Beslutte en anden driftsaftalen gældende for 2022 for Museum Vestsjælland

Vurdering

Det er Kulturafdelingens vurdering, at en forlængelse af den nuværende driftsaftale til og med 2022 vil sikre en fortsat udvikling med Museum Vestsjælland.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Social- og Projektchef indstiller,

1.    at  Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om driftsaftale for Museum Vestsjælland 2022.

Bilag

330-2021-387954

Bilag 1 - Nuværende Økonomiaftale 2019-2021

330-2021-387956

Bilag 2 - Anmodning om forlængelse af Økonomiaftale

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 1: Godkendt.

5. Driftstilskud 2022: Skælskør Marinegarde (B)

5.     Driftstilskud 2022: Skælskør Marinegarde (B)

Sagsnr.: 330-2021-80755               Dok.nr.: 330-2021-368417                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget kan beslutte driftstilskud for 2022 til Skælskør Marinegarde. Skælskør Marinegarde søger om driftstilskud på 196.704 kr. i 2022.

Sagens indhold

Skælskør Marinegarde giver børn og unge mulighed for at have musikken som fritidsinteresse, men sikrer også at medlemmerne bliver en del af det praktiske omkring foreningen, hvor medlemmerne er en del af forskellige udvalg bl.a. SoMe-, uniform- og aktivitets- og trivselsudvalg.

Skælskør Marinegarde drives af frivillige forældrekræfter.

Skælskør Marinegarde optræde både betalt og frivilligt hen over året. Flere af arrangementerne er arrangeret gennem Skælskør Erhvervsforening og Korsør Erhvervsforening.

Skælskør Marinegarde har pt. 30 medlemmer, i alderen 3,5-25 år. Der bliver opkrævet medlemskontingent, der er på et niveau så alle har mulighed for at være medlem af Skælskør Marinegarde. Der er ingen ekstraudgifter i forbindelse med stævner, ture mm.

Skælskør Marinegardes budget for 2022 balancerer med det ansøgte driftstilskud fra Puljen til kulturelle formål.

Skælskør Marinegarde modtager årligt et medlemstilskud. I 2020 var det på 10.645 kr.

Med det ansøgte driftstilskud i 2022 på 196.704 kr. svarer det til et tilskud på 6.556 kr. pr. medlem.

Regnskab og driftstilskud 2021

Skælskør Marinegarde blev i 2021 tildelt 132.000 kr. i driftstilskud. Derudover er Skælskør Marinegarde yderligere bevilliget to tilskud i 2021 på hhv. 40.500 kr. og 37.500 kr. Begge tilskud er givet til lokaleleje i Skælskør midtby for at synliggøre Skælskør Marinegarde. Lokalerne er også til rådighed og fri afbenyttelse for andre foreninger mm. – organiseret af Skælskør Marinegarde.

For bevillingen på 40.500 kr. skal Skælskør Marinegarde som modydelse lave fire gratis optrædener i Korsør og Skælskør i 2021. Skælskør Marinegarde skal selv arrangere disse arrangementer.

Driftstilskud på 132.000 kr. blev tildelt ud fra en tildelingsmodel, hvor Skælskør Marinegade modtog et tilskud på 2.700 kr. pr. medlem + et ekstraordinært tilskud på 25.000 kr.

Regnskab og driftstilskud 2020

Skælskør Marinegarde blev i 2020 tildelt 95.000 kr. i driftstilskud og et engangstilskud på 16.000 kr. i forbindelse med indførelse af den nye tildelingsmodel.

Skælskør Marinegardes regnskab for 2020 viser et overskud på 1.991 kr., og en egenkapital på 177.233 kr. inkl. hensættelser på 137.834 kr.

Regnskab og driftstilskud 2019

Skælskør Marinegarde blev i 2019 tildelt 137.000 kr. i driftstilskud.

Skælskør Marinegardes regnskab for 2019 viser et overskud på 3.818 kr., og en egenkapital på 173.414 kr. inkl. hensættelser på 61.110kr.

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2022, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget har følgende handlemuligheder:

A.    Bevillige de ansøgte 196.704 kr. i driftstilskud for 2022

B.    Bevillige 81.000 kr. i driftstilskud for 2022, beregnet ud fra antal medlemmer – samme takst som i 2021

C.    Bevillige et andet beløb i driftstilskud for 2022

D.   Give afslag på ansøgningen

Vurdering

Kulturafdelingen vurderer, at Skælskør Marinegarde understøtter flere af fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål herunder Børn og Unge og Kultur i det offentlige rum.

På Kultur- og Fritidsudvalget møde den 12. januar 2021 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at yde Skælskør Marinegade driftstilskud for 2021 ud fra en tildelingsmodel, hvor Skælskør Marinegarde modtog et tilskud på 2.700 kr. pr. medlem + et ekstraordinært tilskud på 25.000 kr.

Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget fortsat ønsker at benytte denne tildelingsmodel betyder det at Skælskør Marinegade skal bevilliges et driftstilskud på 81.000 kr. i 2022.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Social- og Projektchef indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om driftstilskud til Skælskør Marinegarde for 2022

Bilag

330-2021-415170

Bilag 1 - Skælskør Marinegarde Ansøgning om driftstilskud 2022

330-2021-403608

Bilag 2 - Skælskør Marinegarde Bilag til ansøgningen

330-2021-403612

Bilag 3 - Skælskør Marinegarde Regnskab 2020

330-2021-403615

Bilag 4 - Skælskør Marinegarde Budget 2022

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 1: Udvalget godkendte et driftstilskud på 132.000 kr. i 2022.

6. Driftstilskud 2022: Slagelse Garden (B)

6.     Driftstilskud 2022: Slagelse Garden (B)

Sagsnr.: 330-2021-80748               Dok.nr.: 330-2021-368451                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget kan beslutte driftstilskud for 2022 til Slagelse Garden. Slagelse Garden søger om driftstilskud på 157.000 kr. i 2022.

Sagens indhold

Slagelse Garden tilbyder børn og unge mulighed for at udvikle musikalske kompetencer. Det kræver ingen musikalske forudsætninger for at blive medlem af Slagelse Garden.

Hen over året er mere end 100 frivillige hjælpere og garder engageret i drift og udvikling af Slagelse Garden.

Slagelse Garden vægter det sociale samvær højt og sammenhold, fællesskab og glæde er grundstenene i Slagelse Garden. Alle, uanset den sociale situation og baggrund er velkomne i Slagelse Garden.

I Slagelse Garden er der en elevforening, der sikre at garderne har medindflydelse. Derudover har garden et trivselsudvalg.

Slagelse Garden optræder til en lang række lokale arrangementer i Slagelse kommune og deltager også ved arrangementer i andre kommuner, hvor Slagelse Garden indbydes.

Slagelse Garden har pt. 58 medlemmer i alderen 9-25 år. Der bliver opkrævet tre former for medlemskontingent (garder i uniform, garder i grundskolen og garder på efterskole). Derudover opkræves der deltagerbetaling ved stævner, ture mv. 

Slagelse Gardens budget for 2022 balancerer med det ansøgte driftstilskud fra Puljen til kulturelle formål.

Slagelse Garden modtager årligt et medlemstilskud. I 2020 var det på 15.815 kr.

Slagelse Garden er Danmarks næstbedste Bygarde og er i 2022 værter ved DM for Bygarder. DM skulle have været afholdt i 2020, men er blevet udskudt pga. Corona. Slagelse Garden har i 2021 modtaget et tilskud på 25.000 kr. fra Markedsføringspuljen til afholdelse af dette arrangement.

Med det ansøgte driftstilskud i 2022 på 157.000 kr. svarer det til et tilskud på 2.706 kr. pr. medlem.

Regnskab og driftstilskud 2021

Slagelse Garden blev i 2021 tildelt 143.100 kr. i driftstilskud ud fra en tildelingsmodel, hvor de modtog et beløb på 2.700 kr. pr. medlem.

Derudover er Slagelse Garden bevilliget 25.000 kr. til afholdelse af DM 2022 – et arrangement der skulle have været afholdt i 2020, men pga. Corona er dette blevet udsat.

Regnskab og driftstilskud 2020

Slagelse Garden blev i 2020 tildelt 145.000 kr. i driftstilskud.

Slagelse Gardens regnskab for 2020 viser et overskud på 10.939 kr., og en egenkapital på 75.022 kr. inkl. hensættelser på 45.000 kr.

Regnskab og driftstilskud 2019

Slagelse Garden blev i 2019 tildelt 137.000 kr. i driftstilskud.

Slagelse Gardens regnskab for 2019 viser et underskud på 1.784 kr., og en egenkapital på 64.083 kr. inkl. hensættelser på 45.000 kr.

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2022, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget har følgende handlemuligheder:

A.    Bevillige de ansøgte 157.000 kr. i driftstilskud for 2022

B.    Bevillige 156.600 kr. i driftstilskud for 2022, beregnet ud fra antal medlemmer – samme takst som i 2021

C.    Bevillige et andet beløb i driftstilskud for 2022

D.   Give afslag på ansøgningen

Vurdering

Kulturafdelingen vurderer, at Slagelse Garden understøtter flere af fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål herunder Børn og Unge og Kultur i det offentlige rum.

På Kultur- og Fritidsudvalget møde den 12. januar 2021 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at yde Slagelse Garden driftstilskud for 2021 ud fra en tildelingsmodel, hvor Slagelse Garden garde modtog et tilskud på 2.700 kr. pr. medlem.

Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget fortsat ønsker at benytte denne model betyder det at Slagelse Garden skal bevilliges et driftstilskud på 156.600 kr. i 2022.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Social- og Projektchef indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om driftstilskud til Slagelse Garden for 2022

Bilag

330-2021-415045

Bilag 1 - Slagelse Garden Ansøgning om driftstilskud 2022

330-2021-403566

Bilag 2 - Slagelse Garden Bilag til ansøgning 2022

330-2021-403564

Bilag 3 - Slagelse Garden Regnskab 2020

330-2021-403558

Bilag 4 - Slagelse Garden Budget 2022

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 1: Udvalget godkendte et driftstilskud på 157.000 kr. i 2022.

7. Driftstilskud 2022: Skælskør Design- og Billedskole (B)

7.     Driftstilskud 2022: Skælskør Design- og Billedskole (B)

Sagsnr.: 330-2021-88204               Dok.nr.: 330-2021-396697                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Skælskør Design- og Billedskole søger om 253.200 kr. i driftstilskud i 2022, som både dækker aktiviteter og drift.

Sagens indhold

Skælskør Design- og Billedskole, tidligere Skælskør Billedskole, tilbyder billedskoleforløb for Slagelse Kommunes børn og unge samt ferie- og kultureventworkshops.

Design- og Billedskolen har indsendt driftstilskudsansøgning til både forløb og workshops på 300.000 kr. Design- og Billedskolen har efterfølgende nedjusteret beløbet til 253.200 kr.

Skælskør Design- og Billedskoles formål er at stimulere glæden ved billedskabende arbejde og sikre børns mulighed for kreativ udfoldelse gennem professionel undervisning i billed- og formanalyse. Der undervises inden for en bred vifte af kunstformer og stilarter. Billedskolen er et anderledes læringstilbud, end det børn og unge får i skolen. Her er der tid til fordybelse og til at undre sig sammen, og de er støtte og sparring ift. den kunstneriske proces.

2021 har været præget af skiftevis at være lukket ned og genåbne ligesom resten af samfundet pga. Covid-19. Det betyder, at Skælskør Design og Billedskole har haft en nedsat budget, og derfor også kun søgte et mindre beløb for at sikre �at gryden blev holdt i kog�. Der har været afholdt flere succesfulde workshops sommeren over – bl.a. også en lerworkshops i forbindelse med årets keramikfestival.

Efterårssæsonen i år tegner positivt med tre hold og med en forhåbning om, at Corona-situationen er håndterbar, søger Skælskør Design- og Billedskole igen et større beløb for at kunne lægge et mere omfattende program for 2022. Derudover oplever Design- og Billedskolen, at der fortsat er en god tilslutning fra både Skælskør og opland, men også fra andre stedet i kommunen ligesom de også oplever en løbende tilgang af elever i løbet af sæsonen. Dette menes, at kunne tilskrives synlighed i forbindelse med events og arrangementer i lokalmiljøet.

Forårssæsonen af 20 uger med 4 hold op til 15 elever. (i alt 4 undervisere, forventet deltagerantal 32)

Efterårssæson af 20 uger med 4 hold op til 15 elever (i alt 4 undervisere, forventet deltagerantal 32)

Med det ansøgte tilskud og anslået deltagerantal svarer det til et tilskud på knap 4000 kr. pr. deltager.

Ferie- og kultureventworkshops:

-      5 dages vinterferieworkshop i samarbejde med Skælskør Kunstforening

-      3 dages eller ugers sommerferieworkshop i forbindelse med Skælskør Familiefestival

-      2 dages workshop i forbindelse med Kulturel Folkefest

-      1 dag med deltagelse i Keramikfestivalen

-      5 dages efterårsferieworkshop i evt. samarbejder med biblioteket eller anden samarbejdspartner.

-      5 dages workshop i forbindelse med kulturelle events i Slagelse Kommune.

For 2022 søger Skælskør Design- og Billedskole 253.200 kr. i driftstilskud fordelt på drift og aktiviteter.

2021: Pga. Covid-19 situationen søgte Skælskør Design- og Billedskole kun 25.000 kr. som driftstilskud i 2020 og derudover om at få overført 113.500 kr. til drift og aktiviteter fra 2020 pga. Covid-19.

2020: Skælskør Design- og Billedskole bliver bevilget 140.000 kr. fra Puljen til Kulturelle formål og 59.800 kr. fra Puljen til børn og unges møde med kunsten. 

I beslutningen i 2020 opfordrer udvalget til, at billedskolen skal reducere lønudgifterne med henblik på ansøgning i 2021 og fremover eventuelt at finde supplerende ekstern finansiering samt øge elevtallet.

2019: Skælskør Billedskole bliver bevilget 215.800 kr.

Regnskabet fra 2020 viser et overskud på ca. 78.500 kr.

I budgettet for 2022 øges antallet af undervisere fra tre i 2020 til fire i 2022.

Desuden indgår en post til administration – lønning af daglig leder til 32.000 kr. Retningslinjerne for Puljen til Kulturelle formål yder kun tilskud til honorar i det omfang, at det er nødvendigt for aktivitetens gennemførelse. Kulturafdelingen vurderer, at tilskud til daglig ledelse ikke kan imødekommes ud fra Puljen til Kulturelle formål. Ligeledes ydes der heller ikke tilskud til forplejning og inventar, som i budgettet samlet svarer til 10.000 kr.

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål, som bygger på Kommunalfuldmagtens principper om støtte til kulturelle aktiviteter.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget har følgende handlemuligheder:

A: At imødekomme Skælskør Design- og Billedskoles ansøgning om 253.200 kr. til drift og aktiviteter i 2022.

B: At bevilge Skælskør Design- og Billedskole 211.200 kr. til drift og aktiviteter i 2022 ud fra Puljen til kulturelle formål ikke yder tilskud til honorar, forplejning og inventar.

C: At bevilge et andet beløb til Skælskør Design- og Billedskole i driftstilskud i 2022. 

D: At give Skælskør Design- og Billedskole afslag på ansøgning om driftstilskud i 2022.

Vurdering

Kulturafdelingen vurderer, at Skælskør Design- og Billedskole understøtter flere af fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål.

Fokusområdet Børn og Unge understøttes af Skælskør Design- og Billedskoles aktiviteter, hvor kommunens børn og unge får mulighed for selv at udforske og eksperimentere med forskellige former for kunstneriske udtryksformer. Oplevelser, der kan vække deres interesse for kunst og kultur.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 211.200 kr. til Skælskør Design- og Billedskole til drift og aktiviteter i 2022.

Bilag

330-2021-415699

Bilag 1 - Ansøgning om driftstilskud 2022

330-2021-415439

Bilag 2 - Bilag til ansøgningen

330-2021-415443

Bilag 3 - Budget 2022

330-2021-415442

Bilag 4 - Regnskab 2020

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 1: Godkendt.

8. Driftstilskud 2022: Musicalscenen (B)

8.     Driftstilskud 2022: Musicalscenen (B)

Sagsnr.: 330-2021-88526               Dok.nr.: 330-2021-397969                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget kan beslutte driftstilskud til Musicalscenen, Slagelse.
Musicalscenen søger om 110.000 kr. i driftstilskud i 2022.

Sagens indhold

Musicalscenen søger driftstilskud til leje af værksted og forbrugsudgifter m.m. Driftstilskuddet skal ikke dække aktiviteter. Forestillingerne forventes af foreningen at kunne løbe rundt i sig selv.


Foreningen arbejder med egenproduktion af nye eller kendte musicals. Foreningen drives udelukkende af frivillige og ulønnede kræfter. Bestyrelsesmedlemmer betaler selv kontingent.

Foreningen ønsker at producere deres faste årlige forestilling, som består af en større musical i foråret, samt en mindre juleforestilling i november/december.
Herudover ønsker foreningen fortsat at være en del af kommunens samlede kulturtilbud til hhv. Sct. Michaels Nat og De Dødes Nat med relevant deltagelse.

Foreningen lejer Slagelse Teater til forestillingen i foråret, når sæsonen for Vestsjællands Teaterkreds er slut.

Juleforestillingen spilles i 2021 på Borreby Teater, da der ikke var plads på Slagelse Teater. Dette er dog på sigt for dyrt for foreningen. Ellers har juleforestillingerne også fundet sted på Det Lille Teater.

Musicalscenen er stadig afhængig af tilskud fra Slagelse Kommune til at dække udgifter til drift. Med en høj husleje samt forbrug til det værksted, hvor de har kostume-, rekvisit- og materialelager samt bygger deres kulisser. Musicalscenen skal også betale for leje af Slagelse Teater. I december 2021 holder Kulturafdelingen dialogmøde med Musicalscenen omkring udfordring med øvescene. 

Årets resultat for Musicalscenen i 2020 er et mindre underskud på 3.982 kr.

Musicalscenen modtog i 2021 et driftstilskud på 110.000 kr.

Musicalscenen modtog i 2020 et driftstilskud på 110.000 kr.

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget har følgende handlemuligheder:

A: at bevilge de ansøgte 110.000 kr. i driftstilskud for 2022

B: at bevilge et andet beløb i driftstilskud for 2022

C: at give afslag på ansøgningen.

Vurdering

Kulturafdelingen vurderer, at Musicalscenen understøtter flere af fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål. Fokusområdet Frivillighed og professionalisme understøttes af foreningens aktiviteter, der til daglig udelukkende er båret af frivillig arbejdskraft.  Fokusområdet Børn og Unge understøtter foreningen ved inddragelse af børn og unge i forestillingerne. Fokusområdet Kultur i det offentlige rum bidrager foreningen til via deltagelse i bl.a. Skt. Michaels Nat og De Dødes Nat.

Herudover lever foreningens aktiviteter op til kommunens vision om øget bosætning og vækst via alsidige, attraktive oplevelser for borgerne, både som aktive deltagere og som publikum.

Foreningens aktiviteter har en høj grad af egenfinansiering i form af billetsalg, sponsorer og medlemskontingent.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Social- og Projektchef indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 110.000 kr. i driftstilskud til Musicalscenen i 2022.

Bilag

330-2021-407259

Bilag 1 - Musicalscenen - Ansøgning 2022

330-2021-407260

Bilag 2 - Bilag til ansøgning

330-2021-407262

Bilag 3 - Musicalscenen - Regnskab 2020

330-2021-407268

Bilag 4 - Musicalscenen - Budget 2022

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 1: Godkendt.

9. Driftstilskud 2022: Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage (B)

9.     Driftstilskud 2022: Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage (B)

Sagsnr.: 330-2021-88563               Dok.nr.: 330-2021-398275                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget kan beslutte driftstilskud til foreningen Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage. Foreningen søger om 103.300 kr. i driftstilskud til drift og aktiviteter.

Sagens indhold

Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage er en kulturel forening drevet af frivillige. Foreningen har eksisteret i 4,5 år. Der er på nuværende tidspunkt 47 betalende medlemmer, hvilket er væsentligt færre end tidligere år, hvor de to foregående år har været hhv. 77 og 67 medlemmer. Dette er et resultat af færre aktiviteter i forbindelse med Covid-19.

Foreningen har 234 skrevet op til nyhedsbrev, der på månedlig basis rummer eventprogram og nyheder. Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage er meget aktive på de sociale medier med en stor rækkevidde.

Formålet med foreningen er at facilitere fællesskaber. Foreningen ønsker at udvikle vedkommende fællesskaber af mange forskellige slags. Foreningen beskriver selv deres styrke som værende aktive året rundt. De er et åbent, imødekommende sted, hvor mange nytilflyttere til Skælskør starter deres sociale liv. Også mange turister finder vej til Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage.

Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage holder til i et butikslokale i Algade, Skælskør. Lokalet er 233 kvm og danner rammen om foreningens aktiviteter. Foreningen deler lokaler med en café/butik, som er drevet privat.

Salonen har på nuværende tidspunkt åbent fire dage om ugen, og der er fri adgang i åbningstiden, som er onsdag 10 – 18, torsdag 10 – 18, fredag 10 – 22 og lørdag 10 – 15. Ved fredagsevents kræver de betaling, så her er det kun de betalende gæster, som har adgang – typisk fra kl. 19 om aftenen. Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage har planer om at udvide åbningstiden, muligvis til tirsdag. Her er ideen at lave et barselsfællesskab og evt. lektiecafé.  På nuværende tidspunkt er der en vifte af arrangementer; f.eks. strikkeklub, brætspilsfællesskaber, kunstudstillinger m.m. Her til er der fri adgang.

Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage samarbejder med Erhvervsforeningen, Billedskolen, KIT, Musisk Forening og Skælskør År 2000. Et nyt initiativ er samarbejde med en professionel musiker om at etablere et musik fællesskab med åben scene. Sammen med andre aktiviteter, skal det være med til at trække flere unge til at være en del af Salonen.

Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage søger om 75.000 kr. til drift af forening og aktivitetstilskud på 28.300.

Foreningen har tidligere modtaget sponsorstøtte og arbejder aktivt på at opnå sponsorstøtte igen. Arrangementerne på sigt skal være med til at løfte foreningen til et større kundegrundlag, så de på sigt kan blive selvfinansierende. Foreningen har været hårdt ramt af coronanedlukningerne.

I 2021 modtog foreningen 26.675,50 kr. i tilskud fra Coronahjælpe-puljen fra Kultur- og Fritidsudvalget til dækning af husleje og strøm.

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål, som bygger på Kommunalfuldmagtens principper om støtte til kulturelle aktiviteter.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget har følgende handlemuligheder:

A: at bevilge 103.300 kr. til Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage til drift og aktiviteter.

B: at bevilge et andet beløb til Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage til drift og aktiviteter.

C: at give afslag på ansøgning om tilskud til drift og aktiviteter fra Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage

Vurdering

Kulturafdelingen vurderer, at Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage lever op til Kultur- og Fritidsudvalgets prioriteringer omkring nye initiativer og samarbejdspartnere. I forhold til fokusområderne har foreningen fokus på børn, unge og børnefamilier med nye initiativer, som inkluderer både de mindre og større børn og unge. Ved at bidrage og deltage ved andre arrangementer i Skælskør, er foreningen med til at støtte op om fokusområdet �arrangementer med lokalt særpræg�. Desuden er foreningen drevet af frivillige, som arbejde i feltet frivillighed og professionalisme omkring de kunstnere og foredragsholdere, der inviteres til arrangementerne. Herudover lever foreningens aktiviteter op til kommunens vision om øget bosætning og vækst via alsidige, attraktive oplevelser for borgerne.

Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage har været hårdt ramt af corona, men har igangsat nogle initiativer, som imødekommer mange forskellige målgrupper, formater og genrer, så der er noget for enhver smag. Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage skal fortsat søge at få flere sponsorsamarbejder og arbejde mod at blive selvfinansierende.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Social- og Projektchefen indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 103.300 kr. til Salonen; Kunst, Kjoler, Kaffe & Kiksekage

Bilag

330-2021-420979

Bilag 1 - Ansøgning om driftstilskud 2022

330-2021-398265

Bilag 2 - Bilag til ansøgningen

330-2021-398264

Bilag 3 - Budget 2022

330-2021-398263

Bilag 4 - Regnskab 2020

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 1: Godkendt for 2022. Udvalget forudsætter, at aktiviteten fremadrettet bliver selvfinansierende.

10. Driftstilskud 2022: Danmarks Busmuseum Fond (B)

10.   Driftstilskud 2022: Danmarks Busmuseum Fond (B)

Sagsnr.: 330-2021-89059               Dok.nr.: 330-2021-400531                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget kan beslutte driftstilskud for 2022 til Danmarks Busmuseum Fond. Danmarks Busmuseum Fond søger om driftstilskud på 350.000 kr. i 2022.

Sagens indhold

Danmarks Busmuseum Fond er et museum for rutebiler og bushistorie i Danmark.

I dag har Danmarks Busmuseum Fond 80 køretøjer. Den ældste er fra 1925. I 2021 havde Danmarks Busmuseum Fond 71 køretøjer.

Pt. er 10 køretøjer indregistreret og bruges til alt lige fra specielle arrangementer ved forenings- og turistkørsel i Slagelse kommune til udlejning ved optagelser til film/tv/reklamer.

Danmarks Busmuseum Fond drives i dag af to lønnet medarbejdere ansat i en fleks ordning (i alt 50.000 kr. pr år) og en ulønnet daglig leder.

Danmarks Busmuseum Fond ønsker fra 2022 at ansætte en deltids medarbejder til den daglige drift. Denne lønomkostning anslås til ca. 150.000 kr. pr. år. Formålet med denne ansættelse er at aflaste den ulønnet daglige leder og dermed skabe mere tid og fokus på ledelsesmæssige- og udviklingsopgaver. Ansættelsen bliver kun en realitet, hvis Kultur- og Fritidsudvalget ønsker at yde tilskud til denne lønomkostning.

Derudover skal det ansøgte driftstilskud benyttes til drift af Danmarks Busmuseum Fond.

Der budgetteres med et overskud på 2.400 kr., hvis det ansøgte tilskud gives.

Danmarks Busmuseum Fond modtog i 2021 et driftstilskud på 321.000 kr., hvor de 71.000 kr. var øremærket til Veterantræf.


Danmarks Busmuseum Fond regnskab for 2020 viser et overskud på 299.395 kr. I 2019 var årets overskud 67.522 kr.
Ved regnskabets afslutning 2020 havde Danmarks Busmuseum en egenkapital på 3.047.408 kr. I 2019 var egenkapitalen på 2.748.013 kr.

Retligt grundlag

Retningslinjerne for Puljen til Kulturelle formål 2022, der bygger på kommunalfuldmagtens principper for støtte til kulturelle aktiviteter.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget har følgende handlemuligheder:

A.    Bevillige de ansøgte 350.000 kr. i driftstilskud for 2022

B.    Bevillige et andet beløb i driftstilskud for 2022

C.    Give afslag på ansøgningen

Vurdering

Kulturafdelingen vurderer, at Danmarks Busmuseum Fond understøtter fokusområderne i retningslinjerne for Puljen til kulturelle formål 2022. Dog yder puljen kun tilskud til lønomkostninger, hvis det skønnes at aktiviteten ikke kan afvikles uden lønomkostninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Social- og Projektchef indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om driftstilskud til Danmarks Busmuseum Fond for 2022.

Bilag

330-2021-414515

Bilag 1 - Danmarks Busmuseum Fond Ansøgning om driftstilskud 2022

330-2021-414281

Bilag 2 - Danmarks Busmuseum Fond Bilag til ansøgning 2022

330-2021-400529

Bilag 3 - Danmarks Busmuseum Fond Regnskab 2020

330-2021-414282

Bilag 4 - Danmarks Busmuseum Fond Budget 2022

330-2021-414278

Bilag 5 - Danmarks Busmuseum fond Budget 2022 Kulturafdelingen

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Ebbe Jens Ahlgren (V), Morten Hass Augustsen (V)

At 1: Udvalget godkendte et driftstilskud på 350.000 kr. i 2022.

11. Status - Skælskør Rådhus (O)

11.   Status - Skælskør Rådhus (O)

Sagsnr.: 330-2019-42725               Dok.nr.: 330-2021-422534                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om status på Skælskør Rådhus.

Sagens indhold

På mødet i januar 2020 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at arbejde videre med udviklingen og omdannelsen af Skælskør Rådhus til at rumme et vandrerhjem i den tidligere arrestbygning og en event- og udstillingsbygning i rådhus-delen.

Skælskør Rådhus er underlagt en totalfredning, der gælder hele komplekset – råd-, ting- og arresthus med tilhørende udhus, de tre indre gårde og de omsluttende mure – både indvendigt og udvendigt, skal enhver ombygning eller renovering derfor godkendes af Slots- og Kulturarvsstyrelsen. Der gives en mundtlig orientering på status for projektet på udvalgsmødet.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget kan tage orienteringen til efterretning.

Vurdering

Den omfattende fredning af hele komplekset har på den ene side sikret at det i dag fremstår med mange originale detaljer og er unikt. På den anden side medfører fredningen også en række udfordringer, når der skal omdannes eller blot renoveres, som kan have indvirkning på muligheder og tidshorisonter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Social- og Projektchef indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 1: Orienteringen taget til efterretning.

12. Selvejende haller - udmøntning af driftstilskud 2022 (B)

12.   Selvejende haller - udmøntning af driftstilskud 2022 (B)

Sagsnr.: 330-2021-9046                 Dok.nr.: 330-2021-397210                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende udmøntning af ramme til de selvejende haller for 2022.

Sagens indhold

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vedtog den 7/11 2016 et årshjul for samarbejdet med de selvejende haller. Ifølge dette årshjul kan administrationen efter Byrådets vedtagelse af budget udmønte rammen til de selvejende haller. Herefter skal udmøntningen udmeldes til de selvejende haller, og Kultur- og Fritidsudvalget skal orienteres om udmøntningen.

Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget vedtog den 3/4 2017 følgende principper for udmøntning af rammen til de selvejende haller:

·         Realkreditudgifter (fuld dækning – ud fra forventet udgift i budgetåret og evt. efterfølgende regulering)

·         Forbrugsudgifter (fuld dækning – ud fra gennemsnit de seneste 3 regnskabsår)

·         Personaleudgifter (politisk besluttet maks. beløb på 700.000 kr. – ud fra gennemsnittet de seneste 3 regnskabsår)

·         Udgifter til nyanskaffelser (maks. beløb på 20.000 kr., hvilket svarer til tildelingen til en kommunal hal)

·         Evt. restbeløb inden for budgetrammen fordeles efter hallernes størrelse (fratrukket arealer, der ikke kan ydes tilskud til)

Modellen blev evalueret i foråret 2018, hvor Kultur- og Fritidsudvalget tog evalueringen til efterretning.

Udmøntning af ramme for 2022

Administrationen har på baggrund af ovennævnte principper samt den af Byrådet vedtagne ramme til de selvejende haller foretaget en fordeling af rammen. Fordelingen af rammen er udmeldt til hallerne, ligesom de har fået regnearket vedr. udmøntningen tilsendt.

Administrationen har efterfølgende afholdt et dialogmøde med hver hal, hvor hallerne bl.a. har haft mulighed for at spørge ind til beregningen af driftstilskuddet samt komme med input til den nuværende aftalemodel. Administrationen tager de modtagne input med i det videre arbejde og i en eventuel senere drøftelse af beregningsmodellens opbygning.

Driftstilskud 2022

 

 

m2

 

Driftstilskud 2021

 

Driftstilskud 2022

Fordeling efter størrelse1

I alt driftstilskud i 2022

Agersøhallen

531

438.264

377.367

42.082

419.449

Dalmosehallen

3.411

1.278.396

1.234.111

270.324

1.504.435

Skælskørhallen

2.832

2.140.120

1.942.213

224.438

2.166.650

Slagelsehallen

2.067

1.899.433

1.828.871

163.811

1.992.682

Stillingehallen

1.629

1.220.421

1.116.676

129.099

1.245.775

Sørbyhallen

1.996

1.513.969

1.420.303

158.184

1.578.487

Vesthallen

2.386

1.710.764

1.554.084

189.092

1.743.176

SBC

1.291

365.782

320.350

102.313

422.663

I alt

16.143

10.567.150

9.793.974

1.279.343

11.073.317

1 Restramme fordeles efter hallernes størrelse (fratrukket ikke-tilskudsberettigede arealer)

Bemærkninger til fordelingen af driftstilskud i 2022:

Den samlede ramme er højere end sidste år som følge af positiv PL-regulering. 7 ud af 8 haller modtager et højere driftstilskud end i 2021.

Agersøhallen falder 18.815 kr. i driftstilskud set i forhold til 2021, hvilket skyldes et fald i deres gennemsnitlige forbrug, især på vedligehold af bygninger.

SBC er denne gang kommet med i beregningen på lige vilkår med de andre haller. Og driftstilskuddet til SBC er derfor beregnet ud fra samme principper som de øvrige haller. Dette er i tråd med Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 3/9 2019.

Tilskud til grønne arealer i 2022:

·         Dalmosehallen: 425.392 kr.

·         Sørbyhallen: 482.282

Tildeling for varetagelse af driftsopgaver i SBC

·         Skælskørhallen: 186.472 kr.

Tilskud til Skælskør Badmintoncenter:

Driftstilskuddet til Skælskør Badmintoncenter og betalingen til Skælskørhallen for varetagelse af driftsopgaver i badmintoncenteret finansieres jf. beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 3/9 2019 af Budget 2019 pkt. 36.

Midlerne i Budget 2019 pkt. 36 løber til og med 2022. Der vil derfor i 2022 skulle tages stilling til, hvordan et fortsat driftstilskud til Skælskør Badmintoncenter skal finansieres, herunder om rammen til de selvejende haller skal tilføjes midler, for at de øvrige haller ikke bliver ramt økonomisk af Skælskør Badmintoncenters deltagelse i aftalemodellen for hallerne.

Retligt grundlag

Kommunen kan understøtte foreningsdannelse efter Folkeoplysningsloven samt borgernes aktive fritidsliv efter kommunalfuldmagtsreglerne.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget har følgende handlemuligheder:

a)    Godkende udmøntningen af rammen til de selvejende haller for 2022.

b)    Godkende udmøntningen af rammen med konkrete ændringer/bemærkninger.

c)    Afvise at godkende udmøntningen af rammen.

Vurdering

Administrationen vurderer, at udmøntningen er sket i henhold til de politisk vedtagne principper, og at udvalget derfor bør godkende udmøntningen for 2022.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fritidschefen indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget godkender udmøntningen af rammen til de selvejende haller for 2022.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

Udvalget godkendte, at Anne Bjergvang (A) var inhabil.

At 1: Godkendt.

13. Selvejende haller - aftaler om driftstilskud 2022 (B)

13.   Selvejende haller - aftaler om driftstilskud 2022 (B)

Sagsnr.: 330-2021-9046                 Dok.nr.: 330-2021-397409                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, om udvalget vil godkende de opdaterede drifts- og samarbejdsaftaler med de selvejende haller for 2022.

Sagens indhold

Drifts- og samarbejdsaftalen med de selvejende haller bliver hvert år opdateret, således at den er tidssvarende og tager højde for aktuelle spørgsmål og sager.

Proces for opdatering af aftalerne:

Der har i november 2021 været afholdt dialogmøder med alle haller (1 møde med hver hal), hvor hallerne bl.a. har haft mulighed for at komme med input til de nuværende drifts- og samarbejdsaftaler samt stille spørgsmål til dem. På møderne har administrationen desuden informeret hallerne om egne forslag til tilføjelser/ændringer i aftalerne.

På baggrund af bl.a. hallernes inputs er der udarbejdet opdaterede drifts- og samarbejdsaftaler, der efterfølgende er blevet sendt i høring hos hallerne.

Hvad er nyt i aftalen for 2022?

Administrationen oplever, at den nuværende drifts- og samarbejdsaftale generelt fungerer efter hensigten, og der er derfor kun foretaget få justeringer/tilføjelser i udkast til ny aftale:

·         Efter ønske fra Dalmosehallen er der indsat et afsnit, der beskriver, hvad der menes med gængse krav til omklædningsrum.

·         Indsat et afsnit om bookingsystemet Winkas, hvor hallens forpligtelser er tydeliggjort, ligesom det er beskrevet, hvordan udgiften til systemet dækkes, og hvem hallerne kan få hjælp af ved spørgsmål, behov for kursus osv.

·         Tilføjet, at rapporter fra HallMonitor løbende offentliggøres i HallMonitor.

·         Efter ønske fra både hallerne og Fritid er ordningen, hvor kommunen fik tildelt 50 % af indtægterne fra arrangementer, som kommunen havde skaffet til hallen, ophævet.

·         På baggrund af spørgsmål på dialogmøderne er afsnit om puljer på fritidsområdet udbygget med info om anlægsønsker, link til puljefrister samt info om kontaktpersoner.

Afsnittet om Winkas og HallMonitor er ikke indsat i Agersøhallens drifts- og samarbejdsaftale, da hallen, jf. tidligere politisk beslutning, er fritaget for brug af disse systemer som følge af særlige lokale forhold (fx kun 1 forening på øen).

3 af hallerne er kommet med skriftligt høringssvar, mens 2 haller skriftligt har meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger til aftalen. Både aftaleudkast og hallernes høringssvar er vedlagt som bilag. I aftaleudkastet er administrationens forslag til tilføjelser markeret med blåt, mens afsnit, der foreslås slettet, er markeret med rødt.

Der er igen i år udarbejdet og vedlagt et aftaleudkast pr. hal. Dette skyldes, at der er mindre lokale forskelle på hallerne, fx er Agersøhallen fritaget for brug af bookingsystem og HallMonitor, og kun 2 af hallerne drifter selv grønne arealer. Det meste af indholdet i aftalerne er dog det samme.

Retligt grundlag

Kommunen kan understøtte foreningsdannelse efter Folkeoplysningsloven samt borgernes aktive fritidsliv efter kommunalfuldmagten.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget kan:

a)    Godkende de opdaterede drifts- og samarbejdsaftaler med hallerne.

b)    Godkende de opdaterede drifts- og samarbejdsaftaler med konkrete ændringer/bemærkninger.

c)    Afvise at godkende de opdaterede drifts- og samarbejdsaftaler.

Vurdering

Administrationen vurderer, at drifts- og samarbejdsaftalen fungerer efter hensigten, og at den bidrager til at ensrette kravene til kommunale og selvejende haller. Aftalen sikrer endvidere, at der arbejdes efter samme mål, retningslinjer mv., og at foreninger og andre brugere oplever samme muligheder, åbningstider, rettigheder, bookingproces mv., uanset om de bruger en kommunal eller en selvejende hal.

Det er vigtigt at pointere, at driftsaftalen og driftstilskuddet ikke har til formål at give brugerne af nogle haller et højere serviceniveau end brugerne af andre haller. De selvejende haller kan godt vælge at have et højere service- og rengøringsniveau eller en bedre bemanding end de kommunale haller, men det er i givet fald noget, som den pågældende hal selv skal finansiere, fx via indtægter fra kommercielle arrangementer.

Såfremt der blev indført fx flerårige driftsaftaler eller et forhøjet maxbeløb til dækning af personaleudgifter og udgifter til nyanskaffelser, ville det stille de selvejende haller bedre end de kommunale haller, hvilket ikke er formålet med modellen. 3-årige aftaler vil desuden afvige fra budgetprocessen i kommuner.

Dog kan det ved næste gennemgang af selve aftalemodellen og dens principper være relevant at undersøge, om maxbeløbet til personaleudgifter bør fremskrives som følge af fx overenskomster. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en sådan fremskrivning ikke vil betyde en større samlet ramme til hallerne, medmindre dette besluttes politisk.

Administrationen er enig i, at den nuværende model godt kunne indeholde en større tilskyndelse til fx at foretage investeringer, der medfører en energibesparelse, ligesom aktivitetsniveauet i hallerne med fordel også kunne spille en større rolle i fordelingen. Dette er ligeledes noget, der kan undersøges nærmere ved næste gennemgang af selve aftalemodellen.

Det er dog vigtigt at understrege, at evt. sparede forbrugsomkostninger i dag ikke betyder, at der tages penge fra rammen til de selvejende haller. Sparede forbrugsudgifter betyder, at der vil være flere midler at fordele til hallerne via restpuljen, som pt. fordeles efter størrelse.

I forhold til HallMonitor, så er administrationen allerede i dialog med Sørbyhallen omkring dette. Den af hallen oplevede udfordring med systemet (at kameraet ikke optæller helt korrekt, når halgulvet er opdelt), vil kunne løses ved, at der bruges et net til opdelingen af hallen i stedet for plader/væg, eller at der bliver opsat et ekstra kamera i hallen.

Administrationen deler ikke hallens opfattelse af, at systemet ikke fungerer, og gør desuden opmærksom på, at en evt. fremtidig fordeling af restpulje på baggrund af aktivitet (som Sørbyhallen er fortaler for, jf. hallens høringssvar) afhænger af, at der er et objektivt system (som HallMonitor), der måler aktiviteten i hallen. På samme måde bidrager HallMonitor til synlighed omkring ledige tider i hallerne, der så kan bruges af andre foreninger/brugere. Det er i alles interesse, at hallerne udnyttes mest muligt.

I forhold til det nye bookingsystem Winkas gør administrationen opmærksom på, at udgiften til brug af systemet (pt. 160 kr. pr. måned eksklusiv moms) indgår i beregningen af hallernes driftstilskud. Når udgiften figurerer i hallernes årsregnskaber, bliver den taget med i beregningen af kommende års driftstilskud. Og udgiften til Winkas bliver dermed dækket via den nuværende, samlede ramme. Ønskes der en udvidelse af rammen, fx som følge af, at hallerne skal betale et mindre månedligt gebyr for brug af Winkas, vil dette skulle besluttes af Byrådet i forbindelse med næste budgetproces.

I forhold til Sørbyhallens input omkring vedligehold, gør administrationen opmærksom på, at den nuværende model allerede yder tilskud til vedligehold, ligesom hallerne har mulighed for at søge puljerne på fritidsområdet samt eksterne puljer og fonde. Det kan dog ikke forventes, at kommunen har midler til at finansiere størstedelen/hele udgiften til store projekter i selvejende haller. Det samme er i øvrigt tilfældet for foreningsansøgninger.

Administrationen vurderer dog, at der kan være behov for at kigge på tildelingen til vedligehold i modellen, herunder om vedligeholdelsesprojekter over et bestemt beløb fx skal kræve en forudgående politisk godkendelse, før udgiften hertil kan medtages i beregningen af driftstilskuddet. Dette skal ses i sammenhæng med, at store vedligeholdelsesprojekter har betydning for fordelingen af driftstilskud til alle haller. Store vedligeholdelsesprojekter i enkelte haller kan betyde, at andre haller får mindre i driftstilskud og dermed på sigt får svært ved selv at sætte vedligeholdelsesprojekter i gang. Spørgsmålet omkring vedligehold vil ligeledes blive undersøgt nærmere i forbindelse med næste gennemgang af aftalemodellen.

Administrationen kan ikke tilslutte sig Dalmosehallens ønske om, at kommunens retningslinjer for lån af lokaler, haller og udendørs anlæg kun skal være vejledende for hallens drift, da det bl.a. er netop disse retningslinjer, som sikrer, at foreninger/brugere oplever ens vilkår, uanset om de bruger en kommunal eller selvejende hal. Derudover skal selvejende haller, der modtager driftstilskud fra kommuner, også leve op til fx Folkeoplysningsloven. Administrationen har efterfølgende været i dialog med Dalmosehallen omkring fortolkning af specifikke passager i retningslinjerne, herunder i hvilket omgang disse gælder for selvejende haller.

Administrationen kan ikke tilslutte sig Vesthallens definition af timeudlejning og arrangementer, da mange almindelige, faste aktiviteter i hallen dermed vil skulle betragtes som arrangementer. Ved vurderingen af, om noget er timeudlejning eller et arrangement, bør der udover varighed også kigges på fx aktivitetens formål, størrelse, deltagerantal, deltagersammensætning, behov for udstyr/hjælp, samt om aktiviteten afviger fra den normale/faste brug. At nogle spiller fodbold i 2 timer hver fredag er selvsagt ikke et arrangement, mens et stort fodboldstævne med mange deltagere udefra mv. er det.

I forhold til Dalmosehallens ønske om, at maxbeløbet for personaleudgifter tager hensyn til hallernes størrelse, gør administrationen opmærksom på, at tilskudsmodellen allerede tager hensyn til hallernes størrelse ved, at restpuljen fordeles efter netop størrelse. Hvis man hæver maxbeløbet til personaleudgifter, vil det betyde, at restpuljen, der fordeles efter størrelse, bliver mindre, hvilket vil påvirke Dalmosehallen.

Administrationen kan tilslutte sig Dalmosehallens ønske om en vejledende driftsplan for de områder, som hallen skal drifte, og er i dialog med Entreprenørservice herom.

Administrationen kan tilslutte sig Vesthallens forslag om at indsætte et 3-ugers varsel for bookinger, der medfører ændringer i vagtplaner. Dette er allerede praksis i Winkas. Administrationen henstiller dog til, at der i videst muligt omfang bør udvises fleksibilitet ved senere bookinger, hvilket Vesthallen også lægger op til i deres forslag.

Administrationen har besvaret Vesthallens spørgsmål vedr. godkendelse af brugere, der ønsker at låne hallen gratis. Hvis administrationen vurderer, at den pågældende bruger lever op til betingelserne for gratis brug af hallen, så gælder denne godkendelse også ved fremtidige bookinger, medmindre der sker ændringer i de forudsætninger, som godkendelsen hviler på, fx ændringer i brugerens aktiviteter, organisering mv.

Administrationen vurderer, at ændringerne/tilføjelserne i drifts- og samarbejdsaftalerne i stor udstrækning tilgodeser hallerne. Fx medfører ophævelsen af 50/50-fordelingen af indtægter ved arrangementer, som kommunen har skaffet til hallen, at hallen nu selv kan beholde hele indtægten fra disse arrangementer. Ændringen vil desuden lette administrationen i både hallerne og Fritidsafdelingen. Derudover medfører de nye aftaler en øget synlighed af puljemuligheder mv. i kommunen, samt at hallerne kan få bedre og mere vejledning i brugen af det nye bookingsystem. Begge dele blev efterspurgt på flere af de afholdte dialogmøder.

Administrationen vurderer på baggrund af hallernes høringssvar og de afholdte dialogmøder, at der er generel tilslutning til de foreslåede tilføjelser/ændringer i aftalen samt aftaleteksten som helhed og anbefaler derfor, at de opdaterede aftaler bliver godkendt.

Flere af hallernes inputs vedrører aftalemodellen som helhed, herunder principperne for udmøntning af driftstilskuddet. Administrationen vil, som nævnt ovenfor, tage både disse og egne inputs med videre, når der næste gang skal kigges på selve driftstilskudsmodellen/aftalemodellen, ligesom administrationen er i fuld gang med at undersøge de spørgsmål, som enkelte haller er kommet med til modellen på de afholdte dialogmøder.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fritidschefen indstiller,

1.    at Udvalget godkender de opdaterede drifts- og samarbejdsaftaler med hallerne for 2022.

Bilag

330-2021-413232

Drifts- og samarbejdsaftale 2022 - Agersøhallen (udkast)

330-2021-413233

Drifts- og samarbejdsaftale 2022 - Dalmosehallen (udkast)

330-2021-413234

Drifts- og samarbejdsaftale 2022 - Skælskør Badmintoncenter (udkast)

330-2021-413235

Drifts- og samarbejdsaftale 2022 - Skælskørhallen (udkast)

330-2021-413228

Drifts- og samarbejdsaftale 2022 - Slagelsehallen (udkast)

330-2021-413229

Drifts- og samarbejdsaftale 2022 - Stillingehallen (udkast)

330-2021-413230

Drifts- og samarbejdsaftale 2022 - Sørbyhallen (udkast)

330-2021-413231

Drifts- og samarbejdsaftale 2022 - Vesthallen (udkast)

330-2021-422964

Tilbagemelding fra Agersøhallen

330-2021-415875

Høringssvar fra Dalmosehallen

330-2021-421008

Tilbagemelding fra Stillingehallen

330-2021-411823

Høringssvar fra Sørbyhallen

330-2021-421007

Høringssvar fra Vesthallen

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

Udvalget godkendte, at Anne Bjergvang (A) var inhabil.

At 1: Godkendt.

14. Sørby eSport - ansøgning om huslejeudsættelse (B)

14.   Sørby eSport - ansøgning om huslejeudsættelse (B)

Sagsnr.: 330-2017-75351               Dok.nr.: 330-2021-410333                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til Sørby eSports ønske om udsættelse af huslejen for brug af 1. sal på Ny tribune til medio 2023.

Sagens indhold

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 8. maj 2018, at der skulle etableres et Center for E-sport på Ny tribune, og at der i aftaleperioden 2019-2021 skulle bevilges 105.000 kr. om året til foreningen fra Fritids driftsbudget til dækning af husleje.

På baggrund af beslutningen blev der efterfølgende indgået en lejeaftale med Sørby eSport og etableret et Center for eSport på en del af 1. salen på Ny Tribune.

Det blev aftalt, at Sørby eSport selv skulle dække forbrugsomkostningerne (blev anslået til 60.000 kr. om året), mens kommunen skulle dække etableringsomkostningerne på 255.000 kr. Da Sørby eSport også har aktiviteter/arrangementer for 3. part, som kommunen ikke kan støtte, blev det aftalt, at foreningen skulle betale særskilt leje for disse arrangementer/aktiviteter (750 kr. pr. time), samt at klubben skulle oplyse om disse arrangementer.

I tråd med den politiske beslutning mv. skal aftalen fra 1/1 2022 overgå til markedsvilkår, og Sørby eSport skal dermed betale leje for deres brug af lokaler på 1. salen på Ny Tribune.

Kvadratmeterpriserne er steget lidt siden 2018 (fra 550 kr. pr. m2 til 575 kr. pr. m2, således at den beregnede markedsleje i dag udgør 169.970 kr. (i 2018 var den forventede markedsleje 162.580 kr.). Kvadratmeterpriserne er baseret på en vurdering fra en ejendomsmægler og afspejler dermed markedsprisen. Prisen er eksklusiv moms og forbrug.

Bemærk at det er indlagt i den beregnede leje, at Sørby eSport selv skal stå for rengøring af trappeopgangen på Ny Tribune, som alene benyttes af klubben. Såfremt Sørby eSport ikke ønsker at stå for rengøring af trappeopgangen, er den beregnede markedsleje 189.750 kr.

Sørby eSport ønsker huslejeudsættelse

Sørby eSport har via brev til Kultur- og Fritidsudvalget og Fritidsafdelingen anmodet om en huslejeudsættelse til medio 2023, således at klubben det næste 1,5 år fortsat kun skal betale for forbrug.

Årsagen er ifølge Sørby eSport, at Covid19/nedlukninger har påvirket klubbens indtjeningsmuligheder og tilbud, ligesom opstart af flere samarbejdsaftaler er blevet udskudt 1,5 år. Det betyder ifølge klubben mindre likviditet til betaling af husleje pr. 1/1 2022.

Sørby eSport har via mail til Fritidsafdelingen den 27. september 2021 oplyst, at klubbens aktiviteter, herunder de udsatte samarbejdsaftaler, nu er kommet i gang igen.

Klubbens økonomi

Sørby eSport kom ud af 2020 med et underskud på 10.208 kr. Året før var underskuddet 259.288 kr. Regnskabsresultatet i 2020 var således bedre end i 2019.

Klubben har på trods af Corona præsteret en stigning i indtægter fra 2019 til 2020 på 232.558 kr. (fra 1.710.385 kr. til 1.942.943 kr.). Klubben modtog 82.565 kr. i Corona-tilskud fra DIF/DGI i 2020.

2020-udgifterne var på niveau med 2019 (ca. 1.950.000 kr.). Klubbens største udgiftspost er personaleomkostninger, der i 2020 udgjorde 918.303 kr.

Klubben havde pr. 31/12 2020 likvide beholdninger på 185.376 kr., mens omsætningsaktiverne udgjorde 304.704 kr. Klubben har dog både kort- og langfristede gældsforpligtelser. Klubbens 2020-regnskab er vedlagt som bilag.

Hvordan understøtter kommunen Sørby eSport/eSports-centeret? 

Udover at støtte etableringen af eSports-centeret økonomisk og give huslejefritagelse til Sørby eSport i perioden 2018-2021 har kommunen indgået markedsføringsaftaler med Sørby eSport til en værdi af 125.000 kr. i 2021, 125.000 kr. i 2020, 105.000 i 2019 og 75.000 kr. i 2018. Markedsføringsaftaler for 2022 besluttes på udvalgsmødet i januar 2022. Derudover køber kommunale institutioner undervisningsforløb af klubben.

Klubben kan desuden få folkeoplysende tilskud, fx medlemstilskud, samt søge om puljemidler.

Økonomiudvalget tildelte i marts 2020 Sørby eSport 500.000 kr. til etablering af lokalafdeling under eSport Danmark.

Anden lejer på 1. salen på Ny Tribune:

Fodboldklubben SBI lejer 3 lokaler på 1. salen på Ny tribune. SBI er flyttet ind på Ny Tribune ca. 1 år efter Sørby eSport. Den 7. maj 2019 bevilgede Kultur- og Fritidsudvalget et opstartstilskud til SBI til brug for indflytningen på Ny Tribune.

Opstartstilskuddet betød, at SBI ikke skulle betale leje i 2019. I 2020 skulle SBI betale 19.337 kr., og i 2021 skulle klubben betale 37.500 kr. i leje. Fra 2022 skal SBI selv betale den fulde markedsleje (77.500 kr.). At SBI’s markedsleje er lavere end Sørby eSports skyldes, at SBI lejer færre m2.

Praksis i kommunen

Center for Kommunale Ejendomme har ikke givet huslejeudsættelse til andre foreninger/lejere i kommunen, der er blevet påvirket af Corona. Kommunen må jf. lighedsprincippet ikke gøre forskel på lejere. Som nævnt ovenfor betaler en anden forening allerede leje for deres brug af 1. salen på Ny Tribune.

En huslejeudsættelse vil betyde, at det fortsat vil være kommunen, der vil dække alle omkostninger til lokalerne, på nær forbrugsomkostningerne.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten og kommunens retningslinjer for fritidsområdet.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget har følgende handlemuligheder:

a)    Godkende Sørby eSports ønske om huslejeudsættelse frem til medio 2023.

b)    Godkende en huslejeudsættelse til Sørby eSport på andre vilkår.

c)    Fastholde, at Sørby eSport skal betale den beregnede markedsleje fra 1/1 2022.

d)    Beslutte, at Sørby eSport skal betale delvis leje i 2022 og fuld leje fra 2023.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Sørby eSport har bidraget til at skabe liv og øget aktivitet på Ny Tribune samt har tiltrukket mange børn og unge, som ellers ikke ville være en del af foreningslivet. Og både klubben og eSports-centeret har givet kommunen god omtale.

Administrationen vurderer, at det vil sende et forkert signal til kommunens andre lejere/aftalepartnere, herunder fodboldklubben SBI som betaler leje for brug af lokaler på 1. salen på Ny Tribune, såfremt Sørby eSport får huslejeudsættelse i yderligere 1,5 år og dermed ikke skal leve op til den politiske beslutning fra 2018 og den indgåede aftale.

Andre lejere af kommunale lokaler og bygninger, fx SBI, vil med henvisning til ligebehandlingsprincippet have en begrundet forventning om, at de også kan få huslejeudsættelse, hvis deres aktiviteter er blevet påvirket i større eller mindre grad af Corona. Det vil betyde, at kommunen potentielt vil gå glip af mange indtægter.

Sørby eSport er ligesom andre foreninger mv. i kommunen blevet påvirket af Corona. Men administrationen har noteret sig, at Sørby eSports indtægter faktisk er steget fra 2019 til 2020, ligesom klubbens regnskabsresultat er forbedret i forhold til 2019.

Sørby eSport har endvidere en høj indtjening sammenlignet med de fleste andre foreninger i kommunen, ligesom klubben går med tanker om at udvide aktiviteterne og fx overtage eSport Danmarks lokaler i stueetagen på Ny Tribune. Klubben har desuden skriftligt bekræftet, at de udsatte samarbejdsaftaler nu er kommet i gang igen.

Endelig er det værd at bemærke, at Sørby eSport har valgt at have lokaler i kommunens topfacilitet på idrætsområdet, der jf. de politisk vedtagne retningslinjer for fritidsområdet ikke lånes ud gratis pga. høje driftsomkostninger. Sørby eSport ville i princippet kunne have deres aktiviteter i andre lokaler i kommunen.

På baggrund af ovennævnte anbefaler administrationen, at udvalget fastholder, at Sørby eSport skal betale beregnet markedsleje fra 1/1 2022.  

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Såfremt udvalget beslutter, at Sørby eSport ikke skal betale den beregnede markedsleje fra 1/1 2022, vil beløbet skulle finansieres af Fritids driftsbudget.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fritidschefen indstiller,

1.    at Udvalget fastholder, at Sørby eSport skal betale beregnet markedsleje fra 1/1 2022.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 5. oktober 2021:

Fraværende: 

Udsat.

Genoptagelse

Administrationen har ikke modtaget nogen uddybende spørgsmål fra Kultur- og Fritidsudvalget efter udvalgsmødet den 5. oktober 2021.

De bemærkninger til sagen, som Sørby Esport sendte rundt til Kultur- og Fritidsudvalget op til udvalgsmødet den 5. oktober 2021, er vedlagt som bilag.

Sørby Esport ønsker udover huslejeudsættelse også at overtage det 100 m2 store lokale i stueetagen på Ny Tribune, som Esport Danmark hidtil har lejet. Dette ønske behandles i det efterfølgende dagsordenspunkt.

Administrationen har erfaret, at fodboldklubben SBI, der nævnes i teksten ovenfor, har betalt leje i 2021, men indtil videre ikke i 2020. Dette ændrer dog ikke på vurderingen i denne sag.

Indstilling

Fritidschefen indstiller,

2.    at Udvalget fastholder, at Sørby Esport skal betale beregnet markedsleje fra 1/1 2022.

Bilag

330-2021-347581

Bilag 1: Henvendelse fra Sørby eSport om huslejeudsættelse

330-2021-357598

Bilag 2. Sørby Esport regnskab 2020

330-2021-410334

Bilag 3. Sørby Esports kommentarer til sag

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 2: Godkendt.

Dog således, at 93.000 kr. af markedslejen i 2022 kan betales i månedlige lige store rater i perioden 1. januar 2022 til 31. december 2023, hvis det ønskes (likviditetsmæssig forskydning af betalingen af husleje).

15. Fortsat udlejning af stueetage på Ny tribune på Harboe Arena Slagelse (B)

15.   Fortsat udlejning af stueetage på Ny tribune på Harboe Arena Slagelse (B)

Sagsnr.: 330-2020-127973             Dok.nr.: 330-2021-369871                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, om man fortsat vil udleje 100 m2 af VIP-lokalet i stueetagen på Ny tribune i Harboe Arena Slagelse, og om det kan ske til Sørby Esport.

Sagens indhold

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 3. november 2020, at 100 m2 af VIP-lokalet i stueetagen på Ny Tribune på Harboe Arena Slagelse kunne udlejes som et erhvervslejemål til Esport Danmark i en 1-årig periode til udgangen af 2021. De 100 m2 svarer til ca. en-tredjedel af VIP-lokalet.

Tilbage i marts 2020 bevilgede Økonomiudvalget et tilskud på 500.000 kr. til brug for opstart af Esport Danmark-lokalafdeling i Slagelse

Esport Danmark ønsker ikke at forlænge lejeaftalen med kommunen. Dette skyldes ifølge forbundet usikkerhed omkring en bevilling fra Kulturministeriet. Sørby Esport har efterfølgende henvendt sig til Fritidsafdelingen, fordi klubben ønsker at overtage lokalet.

Esport Danmark har oplyst, at de allerede er rykket ud af lokalet, og at det derfor nu kun bruges af Sørby Esport. Forbund og klub er blevet oplyst om, at Sørby Esports evt. overtagelse af lokalet kræver en ny politisk beslutning. 

Nuværende lejeaftale med Esport Danmark

Esport Danmark betaler en månedlig leje på 5.989,59 kr. (71.875 kr. om året), hvilket svarer til den af eksternt firma beregnede markedsleje. Esport Danmark skal desuden betale forbrugsudgifter (anslås til 15.000 kr. om året - opkræves kvartalsvis), 50% af ventilationsudgiften samt en rengøringsafgift (anslås til 12.189 kr. pr. år - opkræves kvartalsvis).

Lokalerne må jf. aftalen benyttes til forbundets kerneaktiviteter (der er her tale om lovlige kommunale aktiviteter) samt egne events rettet mod tredjeparter (indtægtsdækkede).

Der skal betales særskilt leje efter gældende takstblad, hvis lokalet udlånes/fremlejes til 3. mand.

Ved afholdelse af arrangementer på Harboe Arena Slagelse, hvor de udlejede m2 er nødvendige, skal Esport Danmark placere sine rekvisitter bag en skillevæg, så det er muligt at bruge lokalet til arrangementet. Den indgåede lejeaftale med Esport Danmark er vedlagt som bilag.

Hvad ønsker Sørby Esport

Sørby Esport ønsker at overtage det 100 m2 store lokale i stueetagen på Ny Tribune, fordi klubben står over for at indgå et samarbejde med Slagelse Kommune omkring børn og unge, der på nuværende tidspunkt står udenfor, hvad angår livsduelighed, uddannelse eller arbejde.

Sørby Esport ønsker en lejeaftale på samme vilkår som Esport Danmark.

Sørby Esport er indforstået med at skulle betale markedsleje for brug af lokalet, da lejemålet også vil give klubben mulighed for at opnå indtægter. Klubben er også indforstået med, at der bliver tale om en aftale på 1 år ad gangen.

Hvad bruger kommunen VIP-lokalet til:

VIP-lokalet i stueetagen benyttes i forbindelse med arrangementer på stadion og udlejes fx i forbindelse med afholdelse af divisionskampe, nationale stævner/kampe (fx landskampe) og andre events (fx temamøder) og indgår dermed i Fritidsafdelingens indtægtsbudget.

Eksisterende aftale med SBI

I den politisk vedtaget samarbejdsaftale med SBI er der indskrevet, at SBI (der pt. lejer 3 lokaler på 1. salen på Ny tribune) kan leje hele Ny tribune (minus Center for eSport), hvis klubben ønsker det. SBI har indtil videre ikke ønsket at gøre brug af denne mulighed.

Brug af kommunens topfacilitet

Kommunens topfacilitet Harboe Arena Slagelse lånes jf. de politisk vedtagne retningslinjer for fritidsområdet ikke ud gratis pga. høje driftsomkostninger.

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten og retningslinjerne for fritidsområdet

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget har følgende handlemuligheder:

a)    Beslutte, at de 100 m2 i stueetagen på Ny tribune på Stadion kan udlejes til Sørby Esport som et erhvervslejemål til beregnet markedsleje for en 1-årig periode ad gangen og på de samme vilkår som den nuværende lejeaftale med Esport Danmark.

b)    Beslutte, at de 100 m2 i stueetagen på Ny tribune på Stadion kan udlejes til Sørby Esport som et fortløbende erhvervslejemål til beregnet markedsleje.

c)    Beslutte, at de 100 m2 kan udlejes til Sørby Esport på andre vilkår.

d)    Afvise en fortsat udlejning af de 100 m2 i stueetagen på Ny tribune.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der både er fordele og ulemper ved at udleje de 100 m2 af VIP-lokalet i stueetagen på Ny tribune på Harboe Arena Slagelse.

En fast lejer giver en fast indtægt på lokalet, samtidig med at det skaber forøget aktivitet på stadion i hverdagen, hvilket også er med til at skabe liv og tryghed i området.

Omvendt kan en fast udlejning af de 100 m2 i stueetagen begrænse mulighederne for brug af VIP-lokalet til arrangementer, ligesom det kan være svært at tiltrække nye lejere/events, hvis VIP-lokalet kun er delvist tilgængeligt. Denne udfordring kan dog løses ved, at Sørby Esport (som det også har været tilfældet med Esport Danmark) skal flytte sit udstyr mv., hvis der skal afholdes et stort arrangement på stadion, hvor brug af de udlejede m2 er nødvendig.

Administrationen gør opmærksom på, at et eventuelt lejemål skal følge almindelig erhvervslejeret, og at udlejningen af lokalet i tråd med lovgivning, retningslinjer og eksisterende lejeaftaler på Ny Tribune bør ske til beregnet markedspris. Sørby Esport er indforstået med at skulle betale markedsleje.

Derudover bør udlejningen tage højde for SBIs politisk vedtaget mulighed for at leje hele Ny Tribune (minus Center for Esport). Dette kan tale for en aftale, der løber 1 år ad gangen, da det giver fleksibilitet for alle parter.

Administrationen anbefaler derfor, at der bør være tale om en aftale på samme vilkår som den nuværende aftale med Esport Danmark, hvilket Sørby Esport også ønsker.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Såfremt det besluttes, at der ikke skal betales markedsleje for brug af de 100 m2 i stueetagen på Ny Tribune, vil beløbet skulle dækkes via Fritids driftsbudget.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fritidschefen indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at de 100 m2 i stueetagen kan udlejes til Sørby Esport som et erhvervslejemål til beregnet markedsleje for en periode af 1 år ad gangen og på de samme vilkår som den nuværende aftale med Esport Danmark.

Bilag

330-2021-381195

Nuværende lejeaftale med Esport Danmark

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 1: Godkendt.

16. Ny hal i Sørby til E-sport (B)

16.   Ny hal i Sørby til E-sport (B)

Sagsnr.: 330-2021-20156               Dok.nr.: 330-2021-415799                                          Åbent

Kompetence:

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget beslutte en kommunal finansiering og byggeri af en hal B i Sørby samt en væsentlig renovering af den eksisterende selvejende hal.

Sagens indhold

Slagelse Byråd har i Budget 2021 punkt 35 skrevet følgende:

Parterne er enige om at afsøge mulighederne for nye former for finansiering af idrætsfaciliteter med udgangspunkt i de konkrete ønsker til en ekstra hal i Sørbymagle…. Arbejdet med disse projekter igangsættes med det samme, og det er en fælles ambition, at der herigennem skabes modeller for udbygning af idrætsfaciliteterne i Slagelse Kommune.

Økonomiudvalget blev på mødet den 18. januar 2021 orienteret om en hensigtserklæring underskrevet af Sørby Sport og Event og borgmesteren vedr. ny hal i Sørby.

Hensigtserklæringen omhandler kommunalt byggeri af idrætshal i Sørby samt en gennemgribende renovering af den eksisterende selvejende hal samt andre faciliteter. Anlægsudgiften er vurderet til 25 mio. kr. eksklusiv moms af Sørby Sport og Event.

Det er en væsentlig del af projektet, at Esport Danmark flytter deres aktiviteter fra Slagelse Stadion til Sørby.

Det er en væsentlig del af projektet, at events og arrangementer kan dække driftsudgifterne til det nye anlæg.

Sørbyhallen er en selvejende hal, der får kommunalt driftstilskud på lige fod med de øvrige selvejende haller i Slagelse Kommune.

Bilag 1: Hensigtserklæring inkl. bilag

Bilag 2: Projektbeskrivelse fra Sørby Sport og Event inkl. budget, skitser og tilbud

Retligt grundlag

Kommunalfuldmagten giver hjemmel til at yde kommunalt tilskud til eksempelvis idrætsfaciliteter, der har et primært folkeoplysende formål. Kommunen kan ikke yde tilskud til erhverv eller kommercielle formål.

Tilbudsloven og Udbudsloven er dansk lovgivning, og et byggeprojekt i denne størrelse vil altid skulle udføres jfr. denne gældende lovgivning.

Handlemuligheder

Byrådet kan på vegne af indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget beslutte at:

A.    Igangsætte udarbejdelse af et projektforslag med en rådgiver, som tager højde for alle aspekter af byggeriet samt ønskerne fra borgerne til 1 mio. kr.

B.    Igangsætte det videre arbejde med anlæg af hal B samt renovering i Sørby med Slagelse Kommune som bygherre indenfor den af Sørby estimerede anlægssum på 25 mio. kr. eksklusiv moms

C.    Igangsætte det videre arbejde med anlæg af hal B samt renovering i Sørby med Slagelse Kommune som bygherre indenfor en anlægssum på 68 mio. kr. eksklusiv moms.

D.   Tildele Sørbyhallen et anlægstilskud på 25 mio. kr. eksklusiv moms

E.    Indstille, at projektet ikke støttes, og at Sørbyhallen kan indstille renoveringsdelen som et budgetønske, ligesom andre selvejende haller gør det.

Vælges løsning A: Projektet kan blive gennemarbejdet og også set i forhold til det konkrete ønske og området. Hvis alle ønsker, som er nævnt i hensigtserklæringen, skal opfyldes, vil dette både give et bedre projekt, men også en mere retvisende økonomisk ramme.

Vælges løsning B: Det endelige projekt indeholder så mange punkter fra ønskerne som muligt, men med stor sandsynlighed ikke dem alle.

Vælges løsning C: Indfries alle ønsker til en indrettet hal med faciliteter for blandt andre Esport.

Vælges løsning D: Kommunen har pligt til at følge op på, om både Tilbudsloven og Udbudsloven overholdes, da det er offentlige midler, der indgår.

Vælges løsning E, vil hallens renovering blive behandlet som et budgetønske.

Vurdering

Administrationen vurderer, at materialet, der ligger til grund for projektet, på nuværende tidspunkt er for usikkert, både i forhold til anlæg og i særdeleshed drift. Der er et stort udsving i forhold til områdets ønsker og den økonomi, der er sat op i det indhentede, meget overordnede tilbud.

Det er administrationens vurdering, at såfremt der skal være kommunal finansiering af en hal i så tæt nærhed af en selvejende institution, bør der igangsættes udarbejdelse af et projektforslag, hvor den yderligere halkapacitet og mulighed for dobbelthal til events i Slagelse Kommune samt placeringen heraf undersøges, da Slagelse Kommune gerne vil understøtte yderligere Esport-aktiviteter.

Esport er i en god udvikling, og Sørby Esport er blandt landets førende. Medlemmerne er både fra lokalområdet og fra resten af Danmark. Foreningen har selv prioriteret at flytte Slagelse Esports-center til Slagelse Stadion, da de havde svært ved at trække medlemmer i dagligdagen til Sørby. Aktiviteterne omkring Esport som foreningsaktivitet er et folkeoplysende formål. Foreningen har tidligere vist sig i stand til at rejse midler til udvikling. Udviklingen i Sørby jfr. de indberettede medlemstal samt indbyggertal ses i bilag 3.

Forudsætningerne for en ny hal med kommunal støtte er, at hallen anvendes til lovlige kommunale formål som folkeoplysende aktiviteter. Sørbyhallen har beskrevet, at de blandt andet vil anvende hallen til Sørbymarkedets aktiviteter over året og E-Sport Danmark. Indtægter fra disse går til driften, hvilket umiddelbart ikke er et kommercielt formål. Dette bør dog undersøges nærmere i den videre proces.

Kommunale Ejendomme har lavet en vurdering af estimatet af anlægssummen på 25 mio. kr. eksklusiv moms. jfr. Sørby Sport og Events budget. Det vurderes, at dette estimat er for lavt i forhold til det ønskede projekt. Sørby Sport og Event har 1. marts 2021 fremsendt en mere detaljeret beskrivelse af projektet (Bilag 4). Kommunale Ejendomme har vurderet (Bilag 5), at det beskrevne anlægsprojekt nærmere vil koste 68 mio. kr. eksklusiv moms. Budgettet på 25 mio. kr. vil korrekt kunne bekoste selve hallen, men tilbuddet tager ikke højde for udgifter til udluftning, installationer til Esport, forberedelse af grunden – herunder kloak mv. Administrationen er klar over den enorme difference, men står inde for tallene i forhold til det beskrevne projekt.

Administrationen påpeger desuden, at uanset hvem der er bygherre på projektet, så er den beskrevne tidsplan ikke realistisk. Bilag 6 er en revideret tidsplan med udgangspunkt i rådgiverudbud, som anbefales i denne sag.

DRIFT:

Sørbyhallen får i dag driftstilskud ligesom de øvrige selvejende haller i Slagelse Kommune. Budgettet til de selvejende haller er en ramme, der fordeles efter de politisk besluttede principper, som bl.a. ser på faste driftsudgifter, løn og hallernes størrelse. Der er lagt op til, at den nye hal B ikke skal modtage driftstilskud.

Derfor er det nødvendigt at kunne opdele udgifterne til de to haller, så den eksisterende hal fortsat kan få driftstilskud, samtidig med at den nye hal ikke skal have andel af den budgetramme, der er til de selvejende haller. Der skal fremover være en opdeling i Sørbyhallens regnskab både af de almindelige forbrugsudgifter, hvilket kan ske ved adskilte målere eller beregning vha. m2, og udgifter til udstyr mv. til den eksisterende og den nye hal. En måde at holde de to haller helt økonomisk adskilt vil være to separate regnskaber. Såfremt der ikke er en opdeling af udgifterne, kan driftstilskuddet ikke beregnes korrekt, og der vil være en risiko for, at den nye hal får andel af budgetrammen, hvilket vil betyde, at de øvrige selvejende haller får et lavere driftstilskud, end de egentlig er berettiget til (uden den nye hal).

Såfremt driften af den nye hal også skal opnå tilskud fra kommunen, vil et estimeret driftsforbrug være mellem 1,5-2 mio. kr. udover de allerede tildelte midler. Dette bør tilføres driftsrammen for de selvejende haller for ikke at skære samtlige andre haller markant ned i deres driftstilskud.

Renoveringerne, der foretages på hallen, vil normalt skulle indgå i de selvejendes hallers vedligeholdelsesplaner og indgå som budgetønsker på lige fod med andre selvejende haller. Udgifterne til disse renoveringer bør fratrækkes det beløb, som fremtidigt driftstilskud beregnes af, for ikke at påvirke de andre hallers driftstilskud negativt.

Sørbyhallen har allerede fået tilskud fra kommunens Idræts- og Fritidspulje til renovering af tag, som må forventes tilbagebetalt, hvis den nye hal igangsættes.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Afhængig af hvilken handlemulighed der vælges, vil de økonomiske og personalemæssige konsekvenser i forhold til både anlæg og drift skulle uddybes nærmere efter beslutning i en senere sag.

·         Handlemulighed A: 1 mio. kr. fra kassen

·         Handlemulighed B: 25 mio. kr. eksklusiv moms fra kassen

·         Handlemulighed C: 68 mio. kr. eksklusiv moms fra kassen

Ovenstående med udgangspunkt i at kommunen ikke skal finansiere yderligere drift.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget vælger at indstille den ønskede handlemulighed til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 6. april 2021:

Fraværende: 

At 1: Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at projektet gennemarbejdes yderligere af forvaltningen med inddragelse af brugerne fra Sørby Sport og Event, gerne ved dialog på næste udvalgsmøde.

GENOPTAGELSE

Forvaltningen har afholdt møde med Sørby Sport og Event den 19. april 2021.

På mødet præsenterede den lokale arbejdsgruppe bestående af Anders Sørensen (formand for Sørby IF), Henning Frederiksen (halinspektør), Johan Hansen og endnu en repræsentant deres tanker om det ambitiøse udviklingsprojekt for området. Dette er kort yderligere beskrevet i det følgende og foldes ud i foreningens præsentation.

Projektbeskrivelsen er fortsat vedlagt sagen som bilag og beskriver formål og visioner for projektet.

Projektet er beskrevet som et udviklingsprojekt for en aktiv by i Slagelse Kommune, som ønsker at udvikle aktiviteten i dagligdagen og i weekenden med nye aktiviteter samt med Sørby Markedet, som er en omfattende national årlig event, som genererer midler til det lokale foreningsliv i Slagelse Kommune. Projektet ses som et samlet projekt, men forvaltningen har for overblikkets skyld opdelt det i 2 dele:

Projekt del A: Renovering og ombygning af eksisterende hal

-      Ny 1. sal til foreningsfitness ovenpå eksisterende fitnesscenter

-      Ny indretning af eksisterende rum på 1. sal (dette gør foreningen selv)

-      Generel renovering af rum i eksisterende bygninger

-      Nyt tag på eksisterende bebyggelse

-      Renovering af facader på eksisterende bebyggelse

-      Gennemgribende renovering af (evt. nyt) ventilationsanlæg

-      Renovering af SIFFEN

Projekt del B: Byggeri af ny hal – 20x40 m hal i klassisk dimension

-      Kobling til eksisterende hal

-      Etablering af øvrige arealer, herunder cafeteria, forsamlingslokaler, multisal, kontorer mm.

-      Ny parkeringsplads

-      Særlige tekniske installationer, der er nødvendige for den fremtidige målsætning om brug af Sørbyhallen.

Begge projekter skal ifølge den lokale arbejdsgruppe efterfølgende benyttes til følgende:

-      Yderligere foreningsaktivitet – herunder Esports-aktiviteter

-      Yderligere foreningsrelaterede arrangementer (stort potentiale)

-      Yderligere arrangementer – messer

-      Konferencevirksomhed (her har vi en opmærksomhed på, at dette kan være konkurrenceforvridende i forhold til andre aktører i området)

Vedrørende finansiering ønsker den lokale arbejdsgruppe følgende:

-      Fuld finansiering af den nye hal

-      Finansiering af renoveringen

-      Forøget driftstilskud, der dækker afdrag og renter (vedr. drift fremgår det af hensigtserklæringen, at kommunen i en kort indkøringsperiode bidrager til driften, men ellers forventes den dækket af de øgede indtægtsmuligheder).

Supplement til Økonomiske konsekvenser:

·         Grundet den generelle markante stigning på byggemarkedet tages yderligere forbehold for prisoverslag.

·         Såfremt udvalget tildeler midlerne, gøres der opmærksom på, at for, at man kan tildele efterfølgende driftstilskud – skal hallen bruges til lovligt kommunalt formål for at opnå tilskud til dette.

·         Der gøres opmærksom på, at de kommunale haller har et indtjeningsbudget på omkring 1 mio. til driften, som kan blive udfordret i konkurrencen. Dette kan betyde et behov for yderligere driftsmidler til de kommunale haller.

·         Jfr. Hensigtserklæringen nævnes en udfasende trappemodel for yderligere driftstilskud til den nye hal. Denne er jfr. Bilag 1A beregnet til 1 mio. kr. årligt, og en nærmere anbefaling af trappemodel for drift vil blive præsenteret på en eventuel senere sag om frigørelse af midler til byggeri, såfremt dette bliver aktuelt.

·         Der gøres opmærksom på, at driftsrammen til de selvejende haller bliver svært belastet af både den forøgede udgift til den eksisterende hal og en evt. ny hal.

·         Bilag 7 beskriver økonomien i projektets projekt A (renovering og ombygning) og B (nybyg) i en sammenligning mellem forvaltningens budget og den lokale arbejdsgruppes.

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller,

2.    at Kultur- og Fritidsudvalget vælger at indstille den ønskede handlemulighed til Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 14. juni 2021:

Fraværende: 

At 1 - Anbefales til Byrådets godkendelse.

Jørgen Grüner (F) mente at processen omkring projektet er en uhensigtsmæssig måde at arbejde på. Det er på alle mulige måder et interessant projekt, men det er ikke budgetlagt og (F) anbefaler derfor at sagen overgår til budgetforhandlingerne.

(V) tilsluttede sig bevilling på 1 mio. kr. idet afdækningen af projektforslaget kan medvirke til kvalificering af forslaget til de kommende budgetforhandlinger.

Thomas Clausen (Ø) bemærkede, at der ikke skal gives inddirekte tilskud til E-sport Danmark.

Beslutning i Byrådet den 21. juni 2021:

Fraværende:  Ebbe Jens Ahlgren (V), Flemming Erichsen (A), Villum Christensen (I)

(V) forslog, at der nedsættes en arbejdsgruppe med 2 byrådsmedlemmer, 2 repræsentanter fra Sørby Idrætsforening og 2 fra administrationen.

Godkendt af Byrådet.

At 1 - Godkendt med en bevilling på 1 mio. kr. til afdækning af projektforslaget.

Jørgen Grüner (F) mente, at processen omkring projektet har været en uhensigtsmæssig måde at arbejde på. Det er på alle mulige måder et interessant projekt, men det er ikke budgetlagt og (F) anbefaler derfor at sagen overgår til budgetforhandlingerne.

Thomas Clausen (Ø) bemærkede, at der ikke skal gives inddirekte tilskud til E-sport Danmark.

Troels Brandt (B) og John Dyrby Paulsen (A) indgår i arbejdsgruppen.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. juni 2021:

Fraværende: 

At 1: Udvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at der igangsættes udarbejdelse af et projektforslag med en rådgiver, som tager højde for alle aspekter af byggeriet samt ønskerne fra borgerne, og at udgiften hertil på 1 mio. kr. finansieres af kassen.

Udvalget anbefaler, at der i det videre arbejde kommes tættere på de store forskelle i vurderingerne af budgetgrundlaget.

GENOPTAGELSE den 7. december 2021

På Byrådsmødet den 21. juni 2021 blev det besluttet at nedsætte et byggeudvalg med deltagelse af borgmesteren, Troels Brandt (B), forvaltningen og repræsentanter fra Sørby vedr. byggeriet for at sikre enighed i baggrunden for projektbeskrivelsen. Dette udvalg har løbende mødtes og arbejdet seriøst videre med projektet om dobbelthal i Sørby og har i fællesskab bearbejdet projektet ind i faser.

Den eksterne rådgiver har ud fra et materiale, som byggeudvalget har udarbejdet, beregnet en uvildig pris på projektet.

Materialet er forelagt byggeudvalget på et møde den 26. november, og de står bag materialet.

Prisen ud fra vedhæftede materiale beløber sig til 50 mio. kr. eksklusiv moms for bygning af dobbelthal i Sørby. Projektet er opdelt i need to have og nice to have samt forberedt til mulige fremtidige, relaterede projekter.

Yderligere bilag er tilknyttet sagen:

-      Bilag 8 Opdateret projektbeskrivelse november 2021

-      Bilag 9 Arealopgørelse

-      Bilag 10 Byggeprogram

-      Bilag 11 Planlægningsbudget

Byrådet afsatte 1 mio. kr. til at indhente yderligere rådgivning. Der er brugt 60.000 kr. eksklusiv moms af dette beløb. Anlægsregnskab aflægges i februar 2022.

Såfremt Byrådet vælger at støtte projektet, bliver 'Den selvejende institution Sørbyhallen', bygherre på projektet. Slagelse Kommunes Bygherrerådgivning vil følge projektet grundet det omfattende beløb og sikre, at de regler, som kommunen er omfattet af, følges. Midlerne tildeles som en lånegaranti.

Retsligt grundlag

Tilskud kan gives med hjemmel i Folkeoplysningsloven og kommunalfuldmagten.

Desuden gøres der opmærksom på, at både lånebekendtgørelsen, tilbudslov, udbudslov og styrelsesloven også gør sig gældende.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

I hele 1.000 kr.

Politikområde

2022

2023

2024

2025

Bevillingsønske

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Drift

 

 

1.000

600

300

Finansiering

1.04

50.000

-2.000

-2.000

-2.000

Kassen

 

-50.000

1.000

1.400

1.700

 

 

 

 

 

 

Driftstilskud udfases efter år 3.

Efter reglerne i Lånebekendtgørelsen udløser en kommunal garantistillelse deponering og er lig med anlægssummen eller 50 mio. kr. Deponeringen bliver frigivet med 1/25 over 25 år gældende fra 2023.

Det vil i givet fald blive behandlet i en senere sag, inden garantien udmøntes, hvordan kriterierne for lånet sammensættes, samt hvordan der stilles sikkerhed.

Kultur og Fritid indstiller,

3.    at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om udvalget ønsker at indstille til Økonomiudvalget og Byrådet, at der arbejdes videre med en lånegaranti til projektet.

Bilag

330-2021-112614

Bilag 1 Hensigtserklæring med bilag

330-2021-112612

Bilag 2 Projektbeskrivelse Sørby Sport og Event

330-2021-94032

Bilag 3 Tal fra Sørbymagle

330-2021-108184

Bilag 4 Sørbyhallen - Budget for udvidelse og renovering KE

330-2021-92336

Bilag 5 - Sørby sport og event byggeprogram 01-03-2021

330-2021-112479

Bilag 6 Sørbyhallen - Tidsplan for udvidelse og renovering

330-2021-175940

Bilag 7 - Sørbyhallen - Budget for tilbygning samlet

330-2021-415776

Bilag 8 - NYT - Opdateret projektbeskrivelse fra Sørby november 21

330-2021-415783

Bilag 9 - NYT - Arealopgørelse, Need + Nice to have

330-2021-415782

Bilag 10 - NYT- Planlægningsbudget, Need to have, Totalentreprise

330-2021-415780

Bilag 11 - NYT - Byggeprogram, Funktionelle krav

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 3: Oversendes til Økonomiudvalget.

17. Svøm Slagelse Korsør - anmodning om særligt tilskud som følge af corona i forbindelse med talentsatsning (B)

17.   Svøm Slagelse Korsør - anmodning om særligt tilskud som følge af corona i forbindelse med talentsatsning (B)

Sagsnr.: 330-2021-94475               Dok.nr.: 330-2021-423887                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og fritidsafdelingen

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte om udvalget ønske at tildele ekstraordinær støtte til Svøm Slagelse Korsør samt eventuelt finansierings område.

Sagens indhold

Svøm Slagelse Korsør har to gange i 2021 søgt om ca. 450.000 kr. i Corona kompensation. Begge gange har udvalget, henholdsvis på møde den 8. juni og 31. august, givet afslag på dette.

På et møde den 28. oktober mellem Slagelse Idræts Råd, Svøm Slagelse Korsør og Kommunaldirektøren, gennemgik parterne ansøgningen igen. Foreningen fastholder deres behov for tilskud på 450.000 kr.

Svøm Slagelse Korsør oplyser, at deres økonomi fortsat er svært belastet, dels af den tidligere lukning i forbindelse med svømmehalsrenoveringen, dels pga. corona-pandemien, som har betydet nedgang i medlemsantallet og dermed en ekstraordinær situation.

Slagelse Kommune er Team Danmark kommune, og svømning er én ud af seks prioriterede idrætter i den aftale. Under Corona-pandemien og i forbindelse med svømmehalslukning, har foreningen ud fra den givne underskrevne aftale mellem Slagelse Kommune, foreningen og Dansk Svømmeunion fastholdt deres indsatser for at undgå at miste både talentsvømmere og trænerkapaciteter. Disse prioriteringer sammenholdt med en medlemsnedgang og dermed færre indtægter, har betydet et ekstraordinært behov for økonomisk støtte.

Indsatserne for 2020/2021 er:

·         Implementering af handleplan og målsætning for den �nye� klub

·         3-4 årlige stævner for svømmere i børnegruppen

·         Trænersparring i forbindelse med aktiviteter

·         Træningssamarbejde med omkringliggende klubber

·         Højne kompetenceniveauet for ansatte i SSK – Udviklingsplaner, strategi for rekruttering af trænere og MUS med alle trænere i konkurrenceafdelingen.

·         Højne niveauet omkring træningsmiljøet, særligt for de bedste svømmere.

Kultur- og Fritidsudvalget har på udvalgsmødet i oktober 2021 besluttet at følge økonomien i klubben for evt. senere revideret beslutning.

Retligt grundlag

Folkeoplysningsloven og Loven om Eliteidræt muliggør tilskud til folkeoplysende foreninger og talent/elitesatsninger.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget kan beslutte følgende:

-      At tildele foreningen det ønskede beløb som et ekstraordinært tilskud

-      At tildele foreningen et andet beløb

-      At afvise ansøgningen

-      Hvorfra støtten eventuelt skal tildeles fra

Vurdering

Det er korrekt, at de nævnte talentindsatser er i tråd med den indgående treparts aftale. Efter dialog med Dansk Svømmeunion har hverken unionen eller forvaltningen på noget tidspunkt stillet krav om fastholdelse af indsatserne under Corona-pandemien.

Under normale omstændigheder ville der være lighedsprincip, men grundet denne ekstraordinære situation, vurderes dette ikke gældende her.

Forvaltningen vurderer, at det vil være god praksis at afvente foreningens godkendte regnskab for 2021 for at vurdere det reelle økonomiske behov. Dette følger i tråd med udvalgets beslutning i oktober 2021.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Økonomien skal findes inden for egen ramme.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1.    at Kultur- og fritidsudvalget beslutter om de ekstraordinært ønsker at støtte Svøm Slagelse Korsør samt hvorfra evt. finansiering skal findes.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 1: Udvalget ønskede ikke på det foreliggende grundlag at yde ekstraordinært tilskud, men er samtidig indstillet på at følge økonomien i klubben tæt.

18. Medlemstilskud 2021 - Anvendelse af mindreforbrug (B)

18.   Medlemstilskud 2021 - Anvendelse af mindreforbrug (B)

Sagsnr.: 330-2020-132492             Dok.nr.: 330-2021-341309                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte anvendelsen af mindreforbruget på området for medlemstilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Sagens indhold

Hvert år afsætter Byrådet tilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge mellem 0 og 25 år.

Kommunen yder tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år, hvor deltagerne betaler kontingent og er aktivt medlem af den ansøgende forening.

Medlemstilskud kan søges af foreninger, der er godkendt og hjemmehørende i Slagelse Kommune samt har kontinuerlige, folkeoplysende aktiviteter.

Tilskuddet ydes på baggrund af antallet og sammensætningen af medlemmer pr. 31/12 det foregående år.

I 2021 har tilskuddet været 350 kr. pr. medlem mellem 0 og 18 år og 165 kr. pr. medlem mellem 19 og 24 år. Tilskuddet kan ikke overstige kontingentet (egenbetalingen) for de tilskudsberettigede medlemmer.

Hvis de samlede ansøgninger udgør et større beløb end den afsatte ramme, vil alle ansøgninger blive nedsat forholdsmæssigt.

I 2021 er der på budgettet afsat 3,7 mio. kr. til medlemstilskud. Foreningernes ansøgninger er blevet behandlet, og der er registreret et mindreforbrug på 265.821 kr. Mindreforbruget skyldes indberetning af færre børn og unge i foreningslivet. Om dette skyldes nedgang i almindelighed eller nedgang på grund af Corona-pandemien er ikke til at fastslå med sikkerhed.

Forum for Folkeoplysning afgiver hvert år høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget med indstilling om rammen og tilskuddets størrelse. FfF har tidligere indstillet, at rammen til medlemstilskud også skulle kunne blive forholdsmæssigt opjusteret til et højere medlemstilskud, hvis der var et mindreforbrug på rammen.

Retligt grundlag

Folkeoplysningslovens §6 og §35.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget kan:

A.    Beslutte, at mindreforbruget skal fordeles forholdsmæssigt til ansøgerne i 2021, uden hensyn til tidligere besluttet sats pr. medlem.

B.    Beslutte, at mindreforbruget skal tilføres Idræts- og Fritidspuljen, så ansøgninger om tilskud til renoveringer og anlæg kan imødekommes.

C.    Beslutte, at mindreforbruget skal anvendes til andre formål/projekter/tiltag/ansøgninger.

D.   Beslutte, at mindreforbruget skal henstå uforbrugt.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det forøgede medlemstilskud vil kunne give foreningerne en økonomisk håndsrækning i en tid med øgede Corona-relaterede udgifter og manglende kontingentindtægter pga. nedadgående medlemstal.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ved en forholdsmæssig fordeling af mindreforbruget vil en overskridelse af budgettet på området ikke være mulig, da det kun vil være mindreforbruget, der bliver fordelt.

Den forholdsmæssige fordeling vil betyde en procentvis stigning af tilskuddet på ca. 8% eller ca. 25 kr. pr. medlem mellem 0 og 25 år.

Der er ingen personalemæssige konsekvenser.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fritidschefen indstiller,

1.    at  Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at mindreforbruget fordeles forholdsmæssigt til ansøgerne i 2021, uden hensyn til tidligere besluttet sats pr. medlem.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 1: Ikke godkendt.

Udvalget ønsker i stedet på et senere tidspunkt at tage stilling til anvendelse af beløbet.

19. Afregning for 2020 - Folkeoplysende voksenundervisning - Tilskud til undervisning (B)

19.   Afregning for 2020 - Folkeoplysende voksenundervisning - Tilskud til undervisning (B)

Sagsnr.: 330-2021-82556               Dok.nr.: 330-2021-410663                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende de aflagte regnskaber for tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning for 2020.

Sagens indhold

Aftenskolerne har aflagt regnskab for modtagne tilskud til voksenundervisning i 2020.

Tilskuddet er ydet til aftenskolerne til aflønning af lærere og ledere inden for den folkeoplysende voksenundervisning. Af det samlede tilskud skal der afsættes 10% til debatskabende aktiviteter, der kan afregnes på andre udgiftstyper end leder- og lærerløn.

Ved aflæggelse af regnskab for tilskuddet skal der normalt ske en tilbagebetaling af uforbrugte midler.

Af de udarbejdede bilag fremgår det, at der skulle have været sket en tilbagebetaling på 380.123,67 kr. af uforbrugte tilskud til aflønning af lærere og ledere samt 58.340,50 kr. af uforbrugte tilskud til debatskabende aktiviteter (10%-midler), i alt 438.464,17 kr.

Der har i 2020 været ydet et tilskud på sammenlagt 5.299.568 kr. til aftenskolerne til aflønning af lærere og ledere til folkeoplysende voksenundervisning.

På opfordring fra kulturministeren besluttede Kultur- og Fritidsudvalget på deres møde den 3. november 2020, at aftenskolernes uforbrugte midler for 2020 også kunne anvendes til andet end leder- og lærerlønninger i 2020 og 2021, jfr. udstedt bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen lagde endvidere op til, at der ikke skulle ske reduktion eller tilbagebetaling af disse midler eller kommende udbetalinger af tilskud i 2021, men at midlerne skulle forblive i aftenskolerne/oplysningsforbundene til hjælp for deres fortsatte eksistens.

Retligt grundlag

Folkeoplysningslovens § 8 og Bekendtgørelse nr. 320 og 2172 af 2020.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget kan:

a)    Godkende aflæggelsen af de modtagne regnskaber fra aftenskolerne for 2020.

b)    Beslutte ikke at godkende de modtagne regnskaber for 2020.

Vurdering

Administrationen vurderer, at aftenskolernes brug af tilskud til ledere og lærere til folkeoplysende voksenundervisning i 2020 er anvendt i overensstemmelse med retningslinjerne og bestemmelserne i Folkeoplysningsloven og den ovenfor nævnte bekendtgørelse.

Kultur- og Fritidsudvalget har tidligere besluttet, at uforbrugte midler for 2020 må overføres til 2021 i det enkelte oplysningsforbund/aftenskole.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

De udbetalte tilskud til leder- og lærerlønninger i aftenskolerne er bevilget og udbetalt i 2020 og vil derfor ikke påvirke kommunens budget for 2021 eller 2022.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fritidschefen i ndstiller,

1.    at  Kultur- og Fritidsudvalget godkender de aflagte regnskaber for 2020.

Bilag

330-2021-376438

Afregning 2020 samlet overblik

330-2021-397032

Afregning 10% puljen 2020 aftenskoleundervisning

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 1: Godkendt.

20. Udviklingspuljen 2. halvår 2021 (O)

20.   Udviklingspuljen 2. halvår 2021 (O)

Sagsnr.: 330-2021-90768               Dok.nr.: 330-2021-407646                                          Åbent

Kompetence:

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om den seneste halvårlige administrative behandling af ansøgninger til Udviklingspuljen.

Sagens indhold

Lokale godkendte folkeoplysende foreninger, frivillige organisationer, selvorganiserede grupper, enkeltpersoner m.fl. kan ansøge Udviklingspuljen om tilskud til bl.a. udviklingsarbejde, rekvisitter, arrangementer og nye initiativer med et folkeoplysende sigte.

Der er i 2021 afsat 157.362 kr. til Udviklingspuljen, der deles ligeligt mellem de to ansøgningsperioder. Der blev bevilget 78.600 kr. ved fordeling af puljen i 1. halvår, og der er 78.762 kr. til fordeling i 2. halvår.

Inden for det seneste år har puljen bl.a. støttet:

·         Indkøb af trampoliner (Jump, Dance & Fitness)

·         Indkøb af våddragter til udlån (Skelskør Roklub)

·         Indkøb af springstøtter (Slagelse Rideklub)

·         Indkøb af E-jolle til juniorafdeling (Skælskør Amatør-Sejlklub)

Ved behandling og prioritering af ansøgningerne bliver der taget udgangspunkt i de politisk vedtagne retningslinjer og bærende principper for puljen.

Administrationen fik i forlængelse af Kommunalvalget i 2017, og dermed valget af en anden type Folkeoplysningsudvalg, delegeret kompetencen til at administrere og træffe beslutning om ansøgninger til Udviklingspuljen.

Der har senest været ansøgningsfrist den 20. oktober 2021, og administrationen har behandlet de 7 modtagne ansøgninger:

Ansøger:

Projekt/rekvisit m.v.:

Ansøgt:

Bevilget:

Briano’s Cirkusrejser

Markedsføring/reklame

12.000

0

Dalmosehallen

Fodbold-/håndboldmål

43.735

0

Slagelse HÃ¥ndboldklub

Håndbolde – børn/unge

11.500

9.000

Stillinge IF og Slagelse HÃ¥ndboldklub

Stoppe håndbolddommerudryddelse – Roll Up/bannere/layout

9.500

6.000

Vemmelev Gymnastikforening

Balancebom og bænk

8.000

8.000

Slagelse Cykle Ring

Udstyr til vægttræning

19.080

19.080

Jump, Dance og Fitness

Udstyr til fusion og drum

34.470

20.000

 

 

 

 

Ansøgning fra 1. halvår genoptaget:

 

 

 

SVØM Slagelse Korsør

Svømmeudstyr

 

15.000

I alt

 

138.285

77.080

Der har på det folkeoplysende område tidligere været 3 puljer; Partnerskabspuljen på 300.000 kr., Diverse tilskud på 357.567 kr. og Udviklingspuljen på 150.000 kr. tilbage i 2015. Der blev for 2016-budgettet truffet beslutning om store besparelser på området, så kun Udviklingspuljen på omkring 150.000 kr. blev bevaret, hvilket har bevirket, at området ikke har kunnet imødekomme de mange ansøgninger, der har været til denne pulje.

Jævnfør Folkeoplysningslovens § 6 skal der være en Udviklingspulje på det folkeoplysende område, som bl.a. tilgodeser de selvorganiserede, der tilbyder folkeoplysende aktiviteter, udvikling af nye organisationsformer, nye foreninger m.v.

Retligt grundlag

Folkeoplysningsloven og retningslinjerne for puljen.

Handlemuligheder

Kultur- og Fritidsudvalget kan tage orienteringen til efterretning.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at ansøgningerne er vurderet på et sagligt grundlag med særligt fokus på de bærende principper for puljen, lighedsprincippet og aktiviteter, der understøtter foreningernes arbejde med at tilbyde alternative aktiviteter.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Fritidschefen indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 1: Taget til orientering.

21. Gensidig orientering (O)

21.   Gensidig orientering (O)

Sagsnr.: 330-2021-11882               Dok.nr.: 330-2021-50846                                            Åbent

Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer og administrationen orienterer om aktuelle henvendelser, tiltag, projekter m.m.

Sagens indhold

1.    Orientering fra udvalgsformand

2.    Orientering fra udvalgsmedlemmer

3.    Orientering fra administrationen:

Puljer på kultur- og fritidsområdet:

Udvalget informeres hermed om alle puljer på kultur- og fritidsområdet. Bilagene over forbrug på de konkrete puljer er ajourført op til deadline for udsendelse af dagsorden.

KULTUR:

Pulje

Forbrug

Restbudget

Puljen til kulturelle formål

2.374.574

2.374.574

0

Markedsføringspuljen

96.770

92.061

4.709

FRITID:

 

 

 

Idræts- og Fritidspuljen

710.647

613.606

97.041

Markedsføringspuljen

1.396.378

1.390.895

5.483

Puljen til selvorganiseret idræt og bevægelse

239.311

192.500

46.811

Udviklingspuljen (FOU)

157.362

155.680

1.682

Fritidsområdet:

Opfølgning på Sammen i Bevægelse-temaåret

Udvalget orienteres om erfaringerne fra de forskellige bevægelsesbølger, som kommunen har været en del af i forbindelse med Sammen i Bevægelse-temaåret i 2021, som Danmarks Radio, DGI, DIF, Dansk Skoleidræt og Dansk Firmaidrætsforbund samarbejder om.

Sammen i Bevægelse er en kampagne i hele 2021, der gennem 6 forskellige bevægelsesbølger og Bevægelsesstafetten 2021 skal inspirere danskerne til at bevæge sig mere efter en Corona-tid med nedlukninger.

Slagelse Kommune har deltaget i følgende bølger:

3. bølge: Dans Danmark (i juni)

4. bølge: Lad legene begynde (juli og august)

5. bølge: Danmarks motionsuge (uge 41)

6. bølge: Deltager Slagelse ikke i.

I 3. bølge (Dans Danmark) deltog Slagelse Kommune som en af de fem værtsbyer og repræsenterede Region Sjælland i DR-liveshowet DANS DANS DANS d. 12. juni 2021. Formålet med Liveshowet var at hylde dansen både på lokalt, nationalt og internationalt plan samt inspirere danskerne til at danse mere. Meningen var, at der skulle sendes live fra Posthusets parkeringsplads, hvor lokale danseaktører, foreninger og skoleelever stod klar til at danse fællesdansen. Samtidig foregik der en landsdækkende konkurrence om at blive den mest dansende landsdel/region via en app, som alle danskere kunne downloade. Liveshowet fra Slagelse blev arrangeret og afviklet i samarbejde med Business Slagelse.

På grund af den forfærdelige hændelse med Christian Eriksen under EM-fodboldkampen, der blev vist inden på DR, blev liveshowet aflyst.

Under 4. bølge – Lad legene begynde kom Gerlevs Legeskib, der også indgik i det brede Sammen i Bevægelse-samarbejde, til Skælskør Havn. Her kunne alle borgere gratis prøve lege- og bevægelsesaktiviteter, som Legeskibets matroser tilbød. Legeskibet lå til kajs i Skælskør Havn fra d. 14.-16. juli 2021.

Under den 5. bølge – Danmarks Motionsuge, der fandt sted i uge 41, har administrationen koordineret åbne aktiviteter med forenings- og fritidsaktører for at inspirere alle typer af borgere, både børn og voksne, til at blive mere aktive og en del af et fællesskab. Aktiviteterne blev kombineret med Fodsporets 10 års fødselsdag, ABC for mental sundhedsuge samt Arbejdspladsernes Motionsdag, som fandt sted i samme uge, og som kommunen også koordinerede og fejrede.

Adskillige lokale aktører, foreninger, idrætsudøvere, eliteatleter og frivillige har været involveret i de forskellige bevægelsesbølger og dertilhørende events, hvilket har synliggjort de mange tilbud og aktører på idræts- og fritidsområdet for borgere i kommunen og det øvrige Danmark.

Åben Skole Idrætspartnerskaber med Slagelse Fægteklub, Yoga Tribe og Slagelse Tennisklub

Der er indgået nye Åben Skole Idrætspartnerskaber for 2021-2022 med Slagelse Fægteklub, Yoga Tribe og Slagelse Tennisklub. Slagelse Fægteklub bidrager med en indsats på 15 partnerskabsforløb, Yoga Tribe bidrager med en indsats på 20 partnerskabsforløb og Slagelse Tennisklub bidrager med en indsats på 5 forløb. Formålet er at bringe mere idræt og bevægelse ind i skolens hverdag samt at invitere flere børn og unge med over i idræts- og fritidslivet.  

Åben Dagtilbud Idrætspartnerskaber med Yoga Tribe

Der er indgået et nyt Åben Dagtilbud Idrætspartnerskab for 2021-2022 med Yoga Tribe. Yoga-fællesskabet bidrager med en indsats på 20 partnerskabsforløb med fokus på yoga i kommunens daginstitutioner.

Pilotprojekt ’Nymark bevæger dig’

I november og december kører et pilotsamarbejde på tværs af Nymarkskolen, tre daginstitutioner og Fritidsafdelingen. Samarbejdet er relateret til Åben Dagtilbud. Formålet er at skabe bevægelsesglæde samt at styrke brobygningen fra dagtilbud til skole gennem leg, motorik og bevægelse. Konkret sker dette ved, at tre daginstitutioner er inviteret til leg, motorik og bevægelse med en idrætslærer fra Nymarkskolen i de få ledige tider i hallen og gymnastiksalen.

Livsparken i Slots Bjergby

Primo november blev der afholdt en brugerworkshop i Livshuset i Slots Bjergby, hvor børn og unge fra Hashøjskolen og lokalområdet deltog i en involveringsproces sammen med arkitekt- og designfirmaet Glifbjerg-Lykke. De unge havde mange gode idéer til, hvordan Livsparken skal kunne danne ramme om fællesskaber og aktiviteter på hjul. I den kommende periode indarbejdes de unges idéer i projektforslaget, hvorefter projektet skal i udbud.

Status på HEL Fritid

På grund af Covid19-nedlukningen har HEL Fritid haft et stort efterslæb. Forenings- og fritidslivet var nedlukket, men henvisningerne fortsatte med at komme ind. Dette efterslæb er nu snart afviklet, så vi er tilbage til almindelig drift af HEL Fritid.

Til dags dato har vi igangsat omkring 140 forløb i HEL Fritid.

DIF Get2Sport

Get2Sport bidrager til den nye boligsociale helhedsplan, som er vedtaget for Ringparken, Sydbyen og Motalavej. Det fremtidige samarbejde er ved at blive organiseret.

Get2Sport har i øjeblikket løbende små arrangementer, eksempelvis fodbold med B73 og Volleyturnering. Desuden vil der i den kommende måned blive lavet konkrete handleplaner med alle Get2Sport-foreningerne individuelt.

Handleplanerne indeholder punkter såsom kompetenceløft af foreningens frivillige, brobygningsarbejdet fra boligområdet til foreningsfællesskabet og fokus på unge fra de udsatte boligområder, som eventuelt kan få en rolle i foreningen.

Kulturområdet:

Kabeldepotet

Kulturafdelingen er i samarbejde med Kommunale Ejendomme i gang med arbejdet, som Kultur- og Fritidsudvalget ønskede på mødet den 8. juni 2021.

Sagen vil blive genoptaget, straks arbejdet er færdigt.

Nærradio Korsør

Kulturafdelingen har modtaget ansøgning om driftstilskud 2022 fra Nærradio Korsør. Kulturafdelingen har ikke haft mulighed for at behandle ansøgningen, da regnskabet for 2020 endnu ikke er fremsendt. Kulturafdelingen har heller ikke modtaget en oversigt over den kulturelle del af sendefladen for de tre første kvartaler af 2021, jf. aftalen. Det har endnu ikke været muligt for Kulturafdelingen at mødes med Nærradio Korsør til en dialog om aftalen for 2022, jf. aftalen for 2021.

Lokalarkivet for Hashøj Kommune indstiller sit virke

Lokalhistorisk Arkiv for Hashøj Kommune, som hidtil har været foreningsorganiseret, har besluttet at indstille sit virke og overdrage arkivets drift og samlinger til Slagelse Arkiverne fra januar 2022. Samlingerne vedrører private personer, erhvervsorganisationer, foreninger etc. fra arkivets dækningsområde. Samlingerne vil fortsat være til rådighed for interesserede og på sigt blive flyttet til Slagelse Stads- og Lokalarkivs fjernmagasin i Dalmose for at sikre en lokal forankring og tilgængelighed. Arkivets arkivfonde, billeder etc. vil indgå i det fortløbende digitale registreringsarbejde i Slagelse Arkiverne og vil således også blive tilgængelig via www.arkiv.dk.

Helt elektrisk med bøger og kultur

Slagelse Biblioteker og Borgerservice arbejder løbende på at blive grønnere. Gennem de seneste år har virksomheden bl.a. sagt farvel til plastikposerne og reduceret brugen af plastikservice meget markant. Senest har virksomheden udskiftet en udtjent dieseltransporter med en eldrevet transporter. Udskiftningen er sket med støtte fra Slagelse Kommunes elbils-pulje. Som et bidrag til synliggørelse af kommunens grønne bestræbelser kører den nye biblioteksmobil udover det kommunale logo rundt med påskriften �Helt elektrisk med bøger og kultur�.

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller,

1.    at  Kultur- og Fritidsudvalget orienteres.

Bilag

330-2021-391262

Oversigt over Idræts- og Fritidspuljen december 2021

330-2021-391267

Oversigt over Puljen til selvorganiseret idræt og bevægelse december 2021

330-2021-391271

Overblik over markedsføringspuljen december 2021

330-2021-404914

Oversigt over Puljen til kulturelle formål og Markedsføringspuljen november 2021

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

At 1: Taget til orientering.

Retningslinjerne for aktivitetstilskud i forhold til fotokunst tages op til revision.

22. Pressemeddelelser (B)

22.   Pressemeddelelser (B)

Sagsnr.: 330-2017-89840               Dok.nr.: 330-2020-422300                                          Åbent

Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Indstilling

Kultur- og Fritid indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter udsendelse af eventuelle pressemeddelelser og øvrig kommunikation i forlængelse af udvalgsmødet.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

Pressemeddelelse, hvor udvalget takker af (hele udvalget).

23. Godkendelse af referat (B)

23.   Godkendelse af referat (B)

Sagsnr.: 330-2021-2990                 Dok.nr.: 330-2021-10130                                            Åbent

Kompetence: Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende referatet.

Indstilling

Kultur og Fritid indstiller,

1.    at Kultur- og Fritidsudvalget godkender referatet.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2021:

Fraværende:  Morten Hass Augustsen (V)

Godkendt.

24. Lukket: Valg af ny forpagter til Slagelse Teater 2022-2024 (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.
25. Lukket: Stillingtagen til forenings anmodning om nedslag i gæld (B)
Denne sag er desværre lukket for offentligheden.