4. Evaluering af Ø-udvalget som forum for drøftelse af færgerelaterede emner (D)
4. Evaluering af Ø-udvalget som forum for drøftelse af færgerelaterede
emner (D)
Sagsnr.: 330-2016-3172 Dok.nr.: 330-2016-363437 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Den 21. november 2015 besluttede Ø-udvalget at nedlægge
Færgekontaktudvalget for i stedet at overgå til en ordning, hvor Ø-udvalget var
forum drøftelser af færgerelaterede emner. Ifølge ordningen skulle en
repræsentant fra Havnen deltage i drøftelserne.
For at skabe et godt udgangspunkt for dialogen blev der
udarbejdet et kommissorium, som beskriver rammerne for drøftelserne.
Formålet er at sikre en god, saglig og konstruktiv dialog om
færgerelaterede emner mellem øerne, Havnen og Slagelse Kommune.
Hensigten er – på baggrund af individuelle oplevelser og
betragtninger – at påpege generelle problemstillinger i forhold til færgerne og
deres drift.
Aspekter omkring færgedriften kunne drøftes i forummet, som
eksempelvis:
· Sejlplaner og nødsejlplaner
· Havari eller planer for fremtidig dokarbejde
· Belægningsprocent
· Betalingsforhold
· Godstransport
· Persontransport
· Billettakster og rabatordninger
· Den ’oplevede’ færgesejlads
· Rammer for brug af opslagstavler og elektroniske infotavler til
reklamer, informationer m.m.
Kompetencer og beføjelser
Ifølge kommissoriet skal Ø-udvalget betragtes som et
gensidigt sparringsorgan mellem politisk udvalg, Byrådet og øerne.
Ø-udvalgets medlemmer kan fremlægge emner, som ønskes
drøftet under punktet.
Havnens repræsentant, som deltager i møderne, ville tage
input med tilbage til videre foranstaltning.
Emner, som ikke kan løses i regi af Havnen, skal sendes til
viderebehandling i Slagelse Kommune.
Dialogformen skal evalueres efter et år.
Til kommissoriet blev der udarbejdet forslag til
forretningsorden, som beskriver proceduren for, hvordan henvendelser sendes via
beboerforeningerne på de to øer til Ø-udvalgets medlemmer. Formanden for
Ø-udvalget videreformidler input til Ø-udvalgets sekretær, som samler dem i
temaer til drøftelse under sagspunktet om færgerelaterede emner.
Det anbefales, at evalueringen tager udgangspunkt i
kommissorium og forretningsorden set i forhold til hvordan ordningen
gennemføres i praksis, hvad angår roller og ansvar blandt de tre involverede
parter: Ø-udvalget, Havnen og Slagelse Kommune.
Det anbefales endvidere, at evalueringen omfatter en
forventningsafstemning til fremtidige drøftelser af færgerelaterede emner.
Retligt
grundlag
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.
at udvalget evaluerer ordningen.
2.
at der foretages en forventningsafstemning i forhold til implementeringen
af ordningen fremover.
3.
at evalueringen videresendes til Landdistrikts-, Teknik- og
Ejendomsudvalget med henblik på en videre stillingtagen til Ø-udvalgets
funktion og rolle i den kommunale struktur.
Beslutning i Ø-udvalget
den 12. august 2016:
Fraværende:
Ø-udvalget ønsker at ordningen fortsætter, men ønsker en
bedre forberedelse af de emner, der ønskes drøftet samt bedre opfølgning.
Ø-udvalget ønsker, at chefen for Agersø Omø Færgerne deltager i drøftelse af
færgerelaterede emner.