Ø-udvalget – Referat – 8. november 2016



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2016-3172                 Dok.nr.: 330-2016-637153                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Ø-udvalget den 8. november 2016:
Fraværende:  Carsten M. Larsen, Renny Rosenlund
Flemming Erichsen fra Agersø Omø Færgerne deltog i behandlingen af dette punkt.
Godkendt.

2. Besparelsespotentiale i forhold til analyse af færgedriften (D)

2.     Besparelsespotentiale i forhold til analyse af færgedriften (D)

Sagsnr.: 330-2016-31952               Dok.nr.: 330-2016-638823                                          Åbent
Kompetence: Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget
Beslutningstema
Baggrund
Ø-udvalget har på møde den 30. august 2016 drøftet analysen om færgedriften. Analysen berører personalemæssige og organisatoriske forhold, færgernes økonomi, varetagelsen af administrative opgaver, opgaver ombord på færgerne under sejlads, transport af passagerer, køretøjer og gods, billettering, drift og vedligehold af færgerne samt mulighed for indtægtsgivende aktiviteter samt mulige fremtidsscenarier.
Analysen peger på en række muligheder for forbedringer, effektiviseringer og besparelser i forhold til driften hvad angår organisering, takster, administrative forhold samt sejlads med videre for i alt 2 mio. kr.
På baggrund af det udarbejdede notat har Agersø Omø Færgerne lavet en gennemgang af 80 foreslåede besparelsesforslag og kategoriseret dem ud fra følgende kriterier:
· Ikke placerbare forslag
· Besparelser der umiddelbart kan gennemføres
· Besparelser der måske kan gennemføres efter forhandling med FOA
· Besparelser der kan gennemføres efter udbudsrunde
· Forslag hvor der ingen besparelser er
· Forslag der giver udgifter – men ingen besparelser
· Forslag til indtægtsgivende aktivitet
· Forslag til fremtidsscenarie
Ø-udvalget opfordres til at drøfte besparelsespotentialerne og komme med input til en videre drøftelse af effektivisering af færgedriften.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Ø-udvalget drøfter de kategoriserede besparelsesforslag med henblik på at komme med input til den videre drøftelse af effektivisering af færgedriften.
Beslutning i Ø-udvalget den 8. november 2016:
Fraværende:  Carsten M. Larsen, Renny Rosenlund
Flemming Erichsen fra Agersø Omø Færgerne deltog i behandlingen af dette punkt.
Ø-udvalget fremsender spørgsmål til notatet om besparelsespotentialer med henblik på yderligere analyse. Spørgsmålene fremsendes til administrationen inden næste møde i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 4. december 2016.

3. Orientering om ny sejlplan (O)

3.     Orientering om ny sejlplan (O)

Sagsnr.: 330-2016-3172                 Dok.nr.: 330-2016-647603                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Der er indført ny sejlplan pr. 1. november 2016.
Agersø Omø Færgerne orienterer om implementeringen af sejlplanen.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget den 8. november 2016:
Fraværende:  Carsten M. Larsen, Renny Rosenlund
Ø-udvalget ønsker gennemskuelighed i forhold til eventuelle ændringer af sejlplanen set i forhold til det beslutningsgrundlag, som Ø-udvalget har forholdt sig til, i behandlinger af sager om emnet.

4. Drøftelse af principper for nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer (D)

4.     Drøftelse af principper for nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer (D)

Sagsnr.: 330-2016-36984               Dok.nr.: 330-2016-639504                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
I forbindelse med udmøntningen af ny bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer gældende for april, maj og juni samt for de sidste to tredjedele af august, september, oktober og første halvdel af oktober, opfordres Ø-udvalget til at komme med forslag til hvilke målgrupper, kommunen skal satse på.
Drøftelserne kan tage udgangspunkt i:
· Viden om hvilke målgrupper, der benytter færgerne i skuldersæsonen
· Forslag til hvilke målgrupper, det kunne være relevant at satse på i forhold til konkrete aktiviteter på øerne i skuldersæsonen
· Forslag til afgrænsede perioder i skuldersæsonen, hvor man kan satse på ovennævnte målgrupper. 
Som eksempel kan nævnes, at hvis der vurderes at være potentiale i at satse på børnefamilier, vil der i udmøntningen af bekendtgørelsen skulle fokuseres særligt på biltransport. Eller hvis der vurderes at være potentiale i at satse på cykelturisme, vil der skulle fokuseres på transport af cykler.
Man kan også forestilles sig at der kom forslag til ’pakker’ hvor færgetransport og aktivitet på øerne blev tænkt sammen til et produkt, som vil kunne øge motivationen til at besøge øerne i skuldersæsonen.
Til belysning af sagen kan oplyses, at Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har anmodet kommunen om en orientering om virkning og effekter af nedsættelsen af færgetaksterne. Kommunen har skrevet til Udvalget, at der endnu ikke kan påvises nogen nævneværdig effekt i forhold til udmøntningen af Bekendtgørelsen. Ifølge det statistiske materiale fra Agersø Omø Færgerne for august og september, har der ikke været øget passagerantal i forhold til tidligere år. Der er indført nye sejlplaner 1. september og 1. november i år, hvorfor det er vanskeligt at sammenligne med statistisk materiale fra samme periode tidligere år, idet de sejlplaner, som færgerne har sejlet efter, ikke er sammenlignelige.
Retligt grundlag
Af bekendtgørelsens kapitel 3 stk. 3 fremgår det, at tilskuddet alene kan anvendes til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. indenfor perioden fra den 16. marts til den 30 november med undtagelse af perioden fra den sidste lørdag i juni måned og 6 uger frem inklusiv lørdag, søndag i umiddelbar forlængelse heraf.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Ø-udvalget drøfter principper, som skal ligge til grund for nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer, m.v. til og fra visse øer
2.    at input fra Ø-udvalget indgår i det videre arbejde med udmøntning af den nye bekendtgørelse. 
Beslutning i Ø-udvalget den 8. november 2016:
Fraværende:  Carsten M. Larsen, Renny Rosenlund
Flemming Erichsen fra Agersø Omø Færgerne deltog i behandlingen af dette punkt.
Punktet genoptages på næste møde i Ø-udvalget. Statistikker for passagerantallet og transport af køretøjer for september og oktober skal indgå som bilag for drøftelse af punktet.

5. Lokalplan for Kirkehavn, Omø - mulighed for flexboliger (O)

5.     Lokalplan for Kirkehavn, Omø - mulighed for flexboliger (O)

Sagsnr.: 330-2016-7190                 Dok.nr.: 330-2016-641298                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Orientering om ny lokalplan for Kirkehavn, Omø.
Baggrund
Planafdelingen har udarbejdet et lokalplanforslag, som sammenlægger og opdaterer to af de nuværende lokalplaner for Kirkehavn på Omø – lokalplan 47, Kirkehavn lokalcenter, og lokalplan 47A, Boligområde i Kirkehavn. Med opdateringen gives mulighed for flexboliger indenfor lokalplanområdet.
Den nye lokalplan 1160, Kirkehavn, er udarbejdet på baggrund af byrådets ønske om at give mulighed for flexboliger i kommunens landområder, herunder Omø. Flere steder i kommunen har dette ikke kunnet lade sig gøre, fordi der er lokalplaner, som fastlægger anvendelsen i områder med beboelse til helårsboliger (uden mulighed for dispensation). Hensigten med flexbolig-ordningen er blandt andet, at huse på landet og særligt i yderområderne skal blive lettere at sælge. Ordningen skal desuden bidrage til at sikre kvaliteten i boligmassen og medvirke til at skabe liv i tyndt befolkede områder.
Udover at give mulighed for flexboliger viderefører den nye lokalplan indholdet i lokalplanerne 47 og 47A, dog tilpasset de nutidige planforhold for Kirkehavn og ajourført i overensstemmelse med Slagelse Kommunes lokalplanpraksis, Kommuneplan 2013 og gældende lovgivning i øvrigt.
Lokalplan 1160, Kirkehavn, er en administrativt udarbejdet lokalplan. Dette betyder, at forslaget er vedtaget administrativt på vegne af Slagelse Byråd.
Lokalplanforslaget er i offentlig høring i perioden 4. november - 30. december. Indsigelser eller kommentarer skal være kommunen i hænde senest den 30. december 2016.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Handlemuligheder
Ingen bemærkninger.
Vurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen bemærkninger.
Indstilling
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
1.    at orienteringen om ny lokalplan for Kirkehavn tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget den 8. november 2016:
Fraværende:  Carsten M. Larsen, Renny Rosenlund
Ø-udvalget er af den opfattelse at diget bør indgå som en bemærkning i lokalplanen.
Ø-udvalget bemærker at lokalplanen har et meget højt detaljeringsniveau, eksempelvis formuleringen under:
a) Punkt 9.6 om at længerevarende henstilling af campingvogne, kølbåde, større motorbåde og uindregistrerede køretøjer ikke må forekomme.
b)Punkt 8.2. Skiltning og reklamering kun må finde sted efter Byrådets særlige godkendelse.
Udvalget mener desuden, at diget skal indgå i afsnittet om servitutter, da tinglysning må forventes på sigt.
Ø-udvalget opfordrer til konsekvens i forhold til brugen af kategorien 'landsby'.

6. Orientering til udvalget (O)

6.     Orientering til udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2016-3172                 Dok.nr.: 330-2016-637422                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Status på 1 mio. kr. puljen til nedrivning og istandsættelse af bygninger på Agersø og Omø.
Midlerne er brugt på byfornyelsessager, som er afsluttet i 2015. Der er givet støtte til:
- Fyrvej 15 (Omø)
- Gadekærsvej 3 (Omø)
- Gadekærsvej 9 (Omø)
- Husmandsstræde 20 (Omø)
- Lillegade 4 (Agersø)
- Lillegade 8 (Agersø)
- Lillegade 13 (Agersø)
- Storegade 7 (Agersø)
- Storegade 22 (Agersø)
- Helholmvej 24 (Agersø)
Derudover har kommunen ca. 2 mio. kr. tilbage til byfornyelse. Midlerne er reserveret til forskellige projekter, som er opført på en liste. Hvis Ø-udvalget har kendskab til nogle bygninger, som bør komme på listen, så de kan komme under opsyn, bedes det rette henvendelse til Plan.
Mulighed for eget postnummer på øerne
Med postaftalen for perioden 2017 – 2019, indgået den 3. maj 2016, ændres postlovgivningen, således at det bliver muligt for de mindre øer at få eget postnummer. Beboerforeningerne på Agersø og Omø har tilkendegivet at de to øer ønsker eget postnummer. Der afventes procedure vedrørende dette fra Postnord.
Høring af bekendtgørelse 798 af 24. juni 2013, som ændret ved lov nr. 582 af 4. maj 2015: nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra visse øer
Der har været høring af bekendtgørelsen, som nu foreligger med nogle tekniske ændringer i forhold til den forrige bekendtgørelse. Det indebærer blandt andet en præcisering af kategorien gulpladebiler, som defineres som ’varebiler på ikke over 4 ton, der er registreret til erhvervsmæssig kørsel, og som benyttes til erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med den konkrete overfart til og fra øen’. Endvidere er det præciseret i bekendtgørelsesudkastet, at trailere er omfattet af ordningen. Færgesekretariatet har indgivet høringssvar på vegne af kommuner med småøer.
Status på lokalplananmodning - etablering af et friplejehjem på Agersø
Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget besluttede i august 2016 at godkende en lokalplananmodning (fra en privatperson) vedrørende etablering af et friplejehjem på Agersø. Plejehjemmet skal have plads til 20 beboere og vil være målrettet ældre med demens. Udvalgets beslutning blev truffet ud fra en betragtning om, at plejehjemmet kan tilføre Agersø nye funktioner, der bidrager til livet og mangfoldigheden i det lille ø-samfund. Det forventes f.eks., at friplejehjemmet vil rumme ca. 20 nye arbejdspladser. Slagelse Kommune vil ikke have forpligtigelser i forbindelse med etablering og drift af plejehjemmet.
Friplejehjemmet tænkes placeret nord for Agersø by i umiddelbar tilknytning til landsbyens eksisterende bebyggelse, men delvist uden for byzone. Etablering af plejehjemmet kræver udarbejdelse af en ny lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg. Agersø som helhed er beliggende i et Natura-2000 område og derfor omfattet af et generelt planlægningsforbud. Ny planlægning kan kun ske efter tilladelse til fravigelse af dette forbud. Plan er i samarbejde med Natur i gang med at udarbejde en ansøgning til Erhvervsstyrelsen med henblik på at opnå denne tilladelse.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget den 8. november 2016:
Fraværende:  Carsten M. Larsen, Renny Rosenlund
Behandlingen af dette punkt udsættes til næste møde i Ø-udvalget.

7. Ø-udvalgets deltagelse i busborgergruppen (B)

7.     Ø-udvalgets deltagelse i busborgergruppen (B)

Sagsnr.: 330-2016-3172                 Dok.nr.: 330-2016-638678                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Slagelse Kommune har nedsat en busborgergruppe, som skal være med til at sikre at bliver borgerne inddraget og bidrager til udarbejdelse af trafikbestillingen til den kollektive bustrafik.
Busborgergruppen er rådgivende for Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget og følger funktionsperioden for den kommunale valgperiode.
Der er udpeget 13 medlemmer til busborgergruppen. En borger på Omø, som er medlem af gruppen, men har tilkendegivet at hun ikke længere ønsker at være medlem, hvorfor der er et mandat ledigt for en repræsentant for Agersø og Omø. Ø-udvalget skal derfor drøfte, om det vil udpege et medlem til busborgergruppen.
Retligt grundlag
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Ø-udvalget beslutter, om det vil deltage i busborgergruppen,
2.    at udvalget – i fald det beslutter at deltage - fremsætter forslag til en repræsentant for øerne.  
Beslutning i Ø-udvalget den 8. november 2016:
Fraværende:  Carsten M. Larsen, Renny Rosenlund
Ø-udvalget sender forespørgelse om deltagelse i busborgergruppen videre til Agersø Beboerforening og Omø Beboer- og Grundejerforening.

8. Beslutning om Ø-udvalgets møderække i 2017 (B)

8.     Beslutning om Ø-udvalgets møderække i 2017 (B)

Sagsnr.: 330-2016-3172                 Dok.nr.: 330-2016-637328                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Ø-udvalget holder cirka 4 møder om året, hvoraf det ene af møderne ifølge gældende praksis har været et temamøde eller et 12-12-møde. 
Følgende datoer foreslås som datoer for Ø-udvalgets møder i 2017:
Tirsdag den 14. februar 2017 kl. 15-17
Tirsdag den 23. maj 2017 kl. 15-17
Tirsdag den 29. august kl. 15-17 (datoen afhænger dog af høringsprocessen for Budget 2017, som endnu ikke er fastlagt).
Tirsdag den 7. november kl. 15-17
Ø-udvalget følger funktionsperioden for den kommunale valgperiode. Det nuværende Ø-udvalg nedlægges derfor i forbindelse med kommunevalget den 21. november 2017.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Ø-udvalget fastsætter datoer for møder og eventuel anden aktivitet, som udvalget måtte ønske at arrangere i 2017. 
Beslutning i Ø-udvalget den 8. november 2016:
Fraværende:  Carsten M. Larsen, Renny Rosenlund
Møderække godkendt.
Mulighed for at holde ekstraordinært møde i december undersøges.

9. Forslag om forskønnelse ved parkeringsanlæg ved Stigsnæs Færgehavn (D)

9.     Forslag om forskønnelse ved parkeringsanlæg ved Stigsnæs Færgehavn (D)

Sagsnr.: 330-2016-3172                 Dok.nr.: 330-2016-640366                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Ø-udvalget har på møde den 30. august 2016 drøftet idéen om at forskønne en del af området ud mod Storebælt ved parkeringsarealet ved Stigsnæs Havn. Hvis man fjerner krat og uønskede træer, som skærmer udsigten mod Storebælt, og placerer bord/bænkesæt på området vil området kunne omdannes til et attraktivt picnicområde, som vil kunne tiltrække flere besøgende til havnen og de nærved liggende historiske anlæg. 
Sagen har været drøftet med Entreprenørservice, som efterspørger en nærmere beskrivelse af projektet i forhold til, hvor meget der skal åbnes op og eventuelle ønsker om at bibeholde noget af beplantningen af hensyn til læ. Entreprenørservice vil undersøge om der vil være midler til at foretage en form for reetablering af arealet i næste års budget, men understreger, at ambitionsniveauet skal afstemmes med muligheder for vedligehold af området i fremtiden.
Det anbefales derfor, at der udarbejdes en projektbeskrivelse for reetablering af området, som sendes til Entreprenørservice, og som desuden vil kunne anvendes til en eventuel fundraising, hvis der ikke kan findes midler til anlægget i det kommunale regi. Hvis det bliver relevant at søge midler til formålet, anbefales det at der søges midler hos lokale fonde.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at Ø-udvalget drøfter projektets perspektiver.
Beslutning i Ø-udvalget den 8. november 2016:
Fraværende:  Carsten M. Larsen, Renny Rosenlund
Behandling af dette punkt udsættes til næste møde i Ø-udvalget.

10. Eventuelt (O)

10.   Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2016-3172                 Dok.nr.: 330-2016-637188                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget den 8. november 2016:
Fraværende:  Carsten M. Larsen, Renny Rosenlund
Lillegade 2 på Agersø oplever gener fra stor og tung trafik. Brev sendes til kommunen for at høre om muligheden for at dæmme op for generne.
Der holdes orienteringsmøde om lokalplan 1160, Kirkhavn, den 29. november kl. 15.30-17.00 i Omø Forsamlingshus.