Ø-udvalget – Referat – 23. maj 2017



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2017-8671                 Dok.nr.: 330-2017-304465                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Indstilling
Center for Teknik og Miljø indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Ø-udvalget den 23. maj 2017:
Fraværende:  Carsten M. Larsen
I behandlingen af dette punkt deltog Jimmi Jørgensen fra Agersø Omø Færgerne.
Godkendt.

2. Evaluering af sejlplan (D)

2.     Evaluering af sejlplan (D)

Sagsnr.: 330-2017-8671                 Dok.nr.: 330-2017-319910                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Der skal gennemføres en evaluering af den nye sejlplan for Agersø Omø Færgerne i 2016. I 2016 blev der sejlet efter 3 forskellige sejlplaner:
1. Den oprindelige sejlplan fra perioden før, der blev indført besparelser på færgedriften.
2. Den nye sejlplan, som blev udarbejdet efter, at der blev indført besparelser og som blev indført 1. september 2016.
3. Den reviderede sejlplan, som blev sat i værk fra den 4. oktober 2016. 
Der er udarbejdet en evalueringsrapport, der beskriver:
· Agersø Omøfærgernes økonomi
· Brugeroplevelser i forhold til service
· Bemandingen og anvendelsen af Kattegat i færgedriften
· Statistik
Det foreslås, at Ø-udvalget tager udgangspunkt i rapportens afsnit om brugeroplevelser.
Menighedsrådene på Agersø og Omø er kommet med input til Ø-udvalgets drøftelser af evalueringen, i form af et brev der beskriver, hvordan vintersejlplanen påvirker præstens arbejdsforhold og det kirkelige liv på øerne. 
Evalueringen skal forelægges på møde i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget den 6. juni 2017.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Ø-udvalget kommer med input til evaluering af den nye sejlplan.
Beslutning i Ø-udvalget den 23. maj 2017:
Fraværende:  Carsten M. Larsen
I behandlingen af dette punkt deltog Jimmi Jørgensen fra Agersø Omø Færgerne.
Ø-udvalget ønsker at indgå i dialog om ændring af vintersejlplanen gældende for 4 af årets måneder, idet den er uacceptabel.
Input modtaget fra øernes Beboerforeninger og andre skal indgå som bilag i sagen om evalueringen af den ny sejlplan, som behandles på Landdistrikts-, Teknik- og Ejdomsudvalgets møde den 6. juni 2017.
Det er aftalt, at der arrangeres et fællesmøde med kommunens økonomimedarbejdere for at opnå en fælles forståelse af grundlaget for færgernes økonomi.

3. Udarbejdelse af kommissorium for det nye Ø-udvalg (B)

3.     Udarbejdelse af kommissorium for det nye Ø-udvalg (B)

Sagsnr.: 330-2017-8671                 Dok.nr.: 330-2017-321947                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Da Ø-udvalgets funktionsperiode følger valgperioden, bliver det nuværende Ø-udvalg nedlagt i forbindelse med det kommende kommunalvalg den 21. november 2017. I Slagelse Kommune har der været afholdt valg til det Ø-udvalget i forbindelse med kommunalvalget.
Det nuværende Ø-udvalg har arbejdet ud fra en forretningsorden, som Ø-udvalget selv har udarbejdet, og som er sendt til orientering i Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget. For at skabe mere tydelighed om Ø-udvalgets rolle og sikre en bedre forankring foreslås det, at Ø-udvalget udarbejder et forslag til et kommissorium, som skal ligge til grund for i det kommende Ø-udvalgs arbejde.
Af gældende forretningsorden fremgår det, at Ø-udvalget skal høres og kan behandle og afgive udtalelse til Byrådet og stående udvalg i alle sager, der vedrører forhold, som har betydning for Agersø og Omø.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at Ø-udvalget kommer med input til forslag til kommissorium for det kommende Ø-udvalg.
2.    at der aftales en proces for forslagets udarbejdelse. 
Beslutning i Ø-udvalget den 23. maj 2017:
Fraværende:  Carsten M. Larsen
Ø-udvalget foreslår at følgende emner kommer til at indgå i kommissoriet:
Dialog og samarbejde om driften af kommunale anlæg og faciliteter på øerne
En målrettet indsats for øget bosætning og turisme
Flere møder i Ø-udvalget - eksempelvis organiseret som Ø-udvalget
Punktet ønskes genoptaget på næste møde i Ø-udvalget.

4. Drøftelse af færgerelaterede emner (D)

4.     Drøftelse af færgerelaterede emner (D)

Sagsnr.: 330-2017-8671                 Dok.nr.: 330-2017-304688                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Ø-udvalget skal drøfte forskellige problemstillinger vedrørende færgedriften.
Baggrund
Ø-udvalget har på møde den 19. februar 2015 godkendt kommissorium og forretningsorden for drøftelser af et fast punkt på udvalgets møder om færgerelaterede emner.
På dette møde er følgende emne til drøftelse:
· Rengøring på færgerne
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at de færgerelaterede emner drøftes.
Beslutning i Ø-udvalget den 23. maj 2017:
Fraværende:  Carsten M. Larsen
I behandlingen af dette punkt deltog Jimmi Jørgensen fra Agersø Omø Færgerne.
Der ønskes bedre rengøring på færgerne, især i weekender og i højsæsonen.
Ø-udvalget udtrykker tilfredshed med indsættelse af Kattegat i sejlplanen.
Repræsentanterne for Omø appellerer imidlertid til, at man sejler nord om i tilfælde af hårdt vejr.

5. Orientering om Budgetprocessen (O)

5.     Orientering om Budgetprocessen (O)

Sagsnr.: 330-2017-8671                 Dok.nr.: 330-2017-305028                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Den politiske proces startede i april, hvor fagudvalgene valgte temaer, som de ønskede at drøfte i forhold til det kommende budget. Temaerne blev drøftet på et Byrådsseminar i april, hvor man herudover behandlede aktuelle temaer af relevans for det kommende budget. Drøftelserne i fagudvalgene fortsætter i juni, og det opdaterede budgetgrundlag forelægges for Byrådet på endnu et seminar inden sommerferien. 
Høringsproces
Der er høring af Budget 2018 fra den 15.-28. august. Ø-udvalget vil ikke modtage høringsmateriale, men kan hente høringsmaterialet, som bliver tilgængeligt via slagelse.dk. Høringssvar vil blive offentlig tilgængelige på kommunens hjemmeside.
Til forskel fra tidligere år vil der ikke være en anden høringsperiode forud for den endelige budgetvedtagelse.
Budgetteringsmodel
a) Justering af basisbudget og budgetrammer
Det administrative budgetoplæg tager udgangspunkt i overslagsårene 2018-20 i Budget 2017-20 fremskrevet med KL’s seneste pris og lønskøn og eventuelle tillægsbevillinger godkendt efter budgetvedtagelsen i oktober 2016. Endvidere reguleres for demografi i henhold til de gældende retningslinjer, statens lov- og cirkulæreprogram samt Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen.
Overførselsudgifter, herunder udgifter til forsikrede ledige, budgetlægges primo august på grundlag af Beskæftigelsesministeriets forventninger til udviklingen i antal modtagere og ydelser for såvel budgetåret 2018 som budgetoverslagsårene 2019-2021. Ligeledes budgetteres udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering med udgangspunkt i de centrale udmeldinger.
På indtægtssiden træffer Byrådet beslutning om skatter, særtilskud og lån i forbindelse med budgetforhandlingerne, herunder også om valg mellem selvbudgetteret eller statsgaranteret udskrivningsgrundlag.
b) Budgetkatalog
Der udarbejdes et katalog over konkrete handlemuligheder, som Byrådet kan indarbejde i forbindelse med budgetforhandlingerne efter sommerferien. Budgetkataloget tager afsæt i de politiske drøftelser på forårets byrådsseminar.
c) Driftsønsker
Budgetoplægget vil som udgangspunkt ikke indeholde nye driftsønsker, men alene eventuelle tilpasninger til gældende aktivitetsniveau eller andre justeringer, der skønnes pligtige. Driftsønsker fra partierne og Byrådets medlemmer kan indgå i de politiske budgetforhandlinger.
d) Anlægsønsker
Budgetoplægget vil som udgangspunkt indeholde de anlæg, der allerede er indarbejdet i budgetoverslagene for 2017-19. Anlægsønsker fra partierne og Byrådets medlemmer kan indgå i de politiske budgetforhandlinger.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget den 23. maj 2017:
Fraværende:  Carsten M. Larsen, Jørn-Ole Didriksen
Orientering taget til efterretning.
Ø-udvalgets input (bilag til sagen) skal indgå i det videre forløb.

6. Orientering til udvalget (O)

6.     Orientering til udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2017-8671                 Dok.nr.: 330-2017-304596                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Ø-udvalget orienteres om emner af betydning for borgerne på Agersø og Omø.
Baggrund
Den 1. maj var der besigtigelse ved parkeringsanlægget på Stigsnæs med deltagelse af en repræsentant for Ø-udvalget, Skælskør Havnefoged, Entreprenørservice og Plan og Udvikling.
Der blev identificeret 3 forslag til projekter:
· Forskønnelsesprojekt, som skal højne stedets rekreative værdi – med etablering af to bord-bænkesæt på den bevoksede forhøjning ud mod Storebælt.
· Bedre belysning af parkeringsarealet ved etablering af yderligere to lysstandere
· Udbedring af parkeringsforhold eller reetablering af beplantning i overgangen mellem parkeringsarealet og den bevoksede forhøjning, der vender ud mod Storebælt.
Retligt grundlag
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget den 23. maj 2017:
Fraværende:  Carsten M. Larsen, Jørn-Ole Didriksen
Orientering taget til efterretning.

7. Eventuelt (O)

7.     Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2017-8671                 Dok.nr.: 330-2017-304525                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller på forvaltningens vegne,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget den 23. maj 2017:
Fraværende:  Carsten M. Larsen, Jørn-Ole Didriksen
Der ønskes information om valgprocedure for valg til Ø-udvalget.