Ø-udvalget – Referat – 21. maj 2019



1. Godkendelse af dagsorden (B)

1.     Godkendelse af dagsorden (B)

Sagsnr.: 330-2019-1259                 Dok.nr.: 330-2019-203285                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at dagsorden godkendes.
Beslutning i Ø-udvalget den 21. maj 2019:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Godkendt.

2. Status på revision af Ø-politikken (D)

2.     Status på revision af Ø-politikken (D)

Sagsnr.: 330-2019-1259                 Dok.nr.: 330-2019-203474                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Projektgruppen er ved at udarbejde udkast til revision af Ø-politikken. Der arbejdes aktuelt med beskrivelse af temaer, målsætninger og indsatser.
Temaerne er:
Færgedrift,
Offentlig Service,
Infrastruktur,
Boliger og Bosætning,
Erhverv og Turisme,
Kultur og Fritid,
Natur og Bæredygtighed,
Demokrati
Proces
Der er holdt projektgruppemøde den 24 april og den 14. maj. Næste møde er den 15. juni.
Færdig udkast til revision af Ø-politikken forventes forelagt for Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvikling efter sommerferien. Der foreslås en høringsproces hvor politikken, som er tværgående, drøftes i relevante fagudvalg, hvis ressortområder indgår i den reviderede politik.
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at Ø-udvalget drøfter revision af Ø-politikken.
Beslutning i Ø-udvalget den 21. maj 2019:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Orientering om projektgruppens arbejde taget til efterretning.

3. Orientering om indsatsen for mobilmaster (O)

3.     Orientering om indsatsen for mobilmaster (O)

Sagsnr.: 330-2019-1259                 Dok.nr.: 330-2019-205882                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har på møde den 6. maj 2019 behandlet en sag om status i arbejdet for bedre mobil- og bredbåndsdækning i kommunen.
For at sikre en bedre mobildækning har Energistyrelsen holdt auktioner i perioden 2017 -2019 på 700, 900, 1800 og 2300 mhz. frekvensbåndene. I marts 2019 har kommunen holdt møde med teleindustriens rejsehold med repræsentanter fra teleselskaberne for at afdække auktionernes betydning for kommunen, og drøfte hvordan kommunen kan samarbejde med teleindustrien om at implementere nationale strategier og målsætninger for bedre mobil- og bredbåndsdækning.
På mødet tilkendegav teleselskaberne, at de som konsekvens af auktionerne har planer om at opsætte 13 nye master til forbedring af mobil- og bredbåndsdækningen i kommunen. Kommunen er i dialog med teleselskaberne om mobilmasternes lokationer.
Erfaringer fra andre kommuner, som kommunen har været i dialog med, viser, at det er muligt for kommunen på baggrund af tæt samarbejde med teleindustrien og andre aktører, at investere i passiv infrastruktur, forstået som mobilmaster, som ejes af kommunen. Dette forudsætter at:
·         Kommunen er leverandør- og teknologineutral
·         Markedskræfterne løfter opgaven i forhold til at imødekomme de nationale og lokale strategier og målsætninger om bedre mobil- og bredbånddækning.
Teleindustriens rejsehold har tilkendegivet, at de vil være imødekommende overfor kommunen, hvis den vælger at investere i passiv infrastruktur som mobilmaster på steder, hvor markedet ellers ikke har planer eller umiddelbar interesse i at opsætte mobilmaster.
På baggrund af auktionerne og de forudsatte nye masteplaceringer i Slagelse Kommunen, er der grundlag for at kommunen supplerer og investerer i passiv infrastruktur i form af egne mobilmaster på udvalgte lokationer, hvor der ellers vil være dårlige dækningsforhold.
Der er derfor behov for at lave nye målinger af dækningsforhold og -behov i kommunen, da de seneste målinger fra 2014 ikke giver et retvisende billede af situationen.
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget besluttede at der skal:
·         Laves en ny kortlægning af områder med dårlig dækning
·         Rettes henvendelse til relevante aktører med henblik på at planlægge en proces for at kommunen investerer i mobilmaster, som teleoperatørerne forpligter sig til at anvende.
·         Der gennemføres høringer hos relevante aktører og interessenter
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Udgift på ca. 50.000 kr. til kortlægning af dækning finansieres indenfor anlægsrammen, hvortil der tidligere er givet anlægsbevilling.
Øvrige økonomiske og personalemæssige konsekvenser skal afdækkes nærmere i samarbejde med relevante aktører.
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Landdistriktsudvalget indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget den 21. maj 2019:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Orienteringen taget til efterretning.
Udvalget blev endvidere orienteret om at som konsekvens af de forskellige auktioner har teleselskab 3 forpligtet sig til at sikre mobildækning på Omø senset april 2022. Dette implicerer ikke nødvendigvis opstilling af mast.
Ø-udvalget ønsker oplysning om, hvornår denne oplysning er tilgået kommunen, og om hvor bindende denne forpligtelse er.

4. Orientering til udvalget (O)

4.     Orientering til udvalget (O)

Sagsnr.: 330-2019-1259                 Dok.nr.: 330-2019-205579                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Udvalget orienteres om følgende emner:
Status på Kystsikring – Revvej, Omø
Ø-udvalget har efterspurgt status på kystsikringen på Revvej. Entreprenørservice oplyser, at der ikke vurderes det samme presserende behov for kystsikring på Revvej som på Fyrvej, hvor man har ansøgt Kystdirektoratet om tilladelse til hård kystsikring. Vedligehold på Revvej består primært i oprydning, når vejen lejlighedsvis oversvømmes og efterlades med større mængder sten og grusmaterialer. Hvis der er ønske om yderligere kystsikring på Revvej, indgår Entreprenørservice gerne i en dialog herom sammen med de lokale lodsejere som måtte ønske at initierer dette.
Oprensning af gadekær på Agersø
Borgerne Bestemmer på Agersø er i gang. Her stiller kommunen 25.000 kr. til rådighed til idéer, som borgerne ønsker at arbejde med. I forbindelse hermed er der rejst forslag om oprensning/forskønnelse af gadekæret på Agersø. Entreprenørservice vurderer, at 25.000 kr. ikke rækker til en oprensning. Entreprenørservice har derfor mødtes med idéstillerne den 20. april 2019, for at drøfte perspektiver i idéen. Der er afstemning om, hvilke idéer der skal have midler til deres gennemførelse den 27. maj 2019 på Agersø.
Halleje på Omø
Anpartsselskabet Omø Bryghus har søgt kommunen om tilladelse til at anvende et rum på 46 m2 i kommunens hal på Omø Havn. Samtidig har Omø Beboer- og Grundejerforening søgt kommunen om mulighed for at leje ca. 35 m2 af hallen til opbevaring af traktor og vogn, som skal anvendes til at køre gæster rundt på øen. Sagen har været behandlet i Erhvervs- og Teknikudvalget den 1. april 2019 og i Økonomiudvalget den 23. april. Økonomiudvalget besluttede at Beboerforeningens leje af hal til opbevaring af traktor og vogn skal anskues som et almennyttigt formål, hvorfor der ikke skal betales halleje. Økonomiudvalget besluttede også, at stille det af Omø Bryghus ønskede rum i hallen til rådighed for anpartsselskabet i en opstartsperiode på 3 år uden lejebetaling.
’Åben Grund’ den 16. juni
I forbindelse med Åben Ø på Agersø den 16. juni vil Kommunale Ejendomme lave et arrangement på det udstykkede areal med byggegrunde på Agersø.
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget den 21. maj 2019:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Bo Gabe fra Center for Miljø, Plan og Teknik deltog i behandlingen af dette punkt.
Udvalget blev orienteret om, at Renny Rosenlund ønsker at udtræde af Ø-udvalget på grund af helbredsmæssige årsager.
Ø-udvalget ønsker at indkalde suppleanter, når ø-repræsentanter i udvalget melder afbud til møder.
Orienteringen blev taget til efterretning, idet der var følgende bemærkninger:
Ad) Oprensning af gadekæret på Agersø.
Entreprenørservice har besigtiget Agersø Gadekær sammen med borgergruppen, som i regi af Borgerne Bestemmer har stillet forslag om oprensning og forskønnelse af gadekæret. Det blev besluttet at af- og tilløbsforhold undersøges, og at der skal tages en sedimentprøve for at  afklare om gadekæret er forurenet, før det kan besluttes, hvad der videre skal ske i forhold til oprensningen.
Der bliver holdt afstemning om idéerne stillet til Borgerne Bestemmer mandag den 27. april kl. 18-20 i cafeteriet i Hallen.
Der blev spurgt til processen om besigtigelse af gadekæret på Omø, som protokolleret på sidste møde den 23. april 2019.
Ad) Halleje på Omø
Der skal indgås skriftelige aftaler med brugerne af hallen på Omø.
Udvalget anmodede om en tidsplan for ombygningen af Havnebygningen på Stigsnæs.

5. Udfordringer med afhentning af medicin på hospital (D)

5.     Udfordringer med afhentning af medicin på hospital (D)

Sagsnr.: 330-2019-1259                 Dok.nr.: 330-2019-207983                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Udvalget drøfter problemstillingen og dens kontekst – herunder hvorvidt den kan betragtes som en generel udfordring for borgere i kommunens landdistrikter.
Indstilling
Centerchef for Teknik og Miljø indstiller,
1.    at udvalget drøfter, hvordan man kan arbejde videre med problemstillingen om af afhentning af medicin på Roskilde Sygehus.  
Beslutning i Ø-udvalget den 21. maj 2019:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Der blev orienteret om, at der er Sygehus Apoteker på flere sygehuse i Regionen, herunder Slagelse Sygehus.
Ø-udvalget ønsker at Slagelse Kommune retter henvendelse til Regionen med henblik på at få reduceret transporttiden for afhentning af medicin. Udvalget henleder opmærksomheden om følgende forslag:
1. Medicin foreslås transporteret til Sygehus Apoteker i Regionen for at mindske transporttid. Det vil betyde, at borgere i Slagelse Kommune vil kunne hente medicin på Slagelse Sygehus Apotek, fremfor i dag hvor medicin skal afhentes på Roskilde Sygehus Apotek.
2. Medicin foreslås transporteret med Fleks-trafik fra Roskilde enten til borgernes hjemadresse eller til et af borgeren ønsket lokalt apotek.
3. Eventuelle eksperimenter med anvendelse af droner i forhold til transport af medicin.

6. Takster på færgeområdet (D)

6.     Takster på færgeområdet (D)

Sagsnr.: 330-2016-36984               Dok.nr.: 330-2019-205456                                          Åbent
Kompetence: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Ø-udvalget skal tage stilling til strategien for, hvordan takster og skuldersæson skal fastlægges, samt om skuldersæson for 2019 skal forlænges som følge af forventede ekstra statstilskud for 2019.
Baggrund
Den 30. januar 2019 blev den nuværende takstbladsstruktur med skuldersæson og rabatter vedtaget. Efterfølgende er der desuden vedtaget en mindre justering i forhold til perioden for nedsatte takster for campingvogne.
De valgte perioder med nedsatte takster giver en mindre indtægt på ca. 800.000 i 2019, som dækkes af statstilskuddet.
Den nye reviderede lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner er vedtaget, og betyder at statens tilskud ny-beregnes med virkning fra 1. januar 2019. Der er to nye bekendtgørelser i høring, én for godsområdet og én for passagerområdet, som angiver hvordan de nye tilskudssatser skal berammes. Vedtagelsen af de tilhørende bekendtgørelser forventes at ske omkring 1. juli.
Med udgangspunkt i forslagene til de nye bekendtgørelser vurderes det at der kommer ca. 600.000 kr. mere til passagerområdet i 2020, som kan bruges til yderligere nedsættelse af taksterne, eller forlængelse af skulderperioden. Med forlængelse af skuldersæsonen på 6 uger i 2019 vil det forventede ekstra statstilskud kunne gøre gavn allerede i 2019.
Den nye lov giver kommunerne mulighed for at fordele skuldersæsonen over 46 uger, så der er ret frie rammer for, hvilke perioder der ønskes med nedsat takst både nu og fremadrettet.
Ovenstående omhandler i det hele passagerområdet. Godsområdet fortsætter uændret.
Som forberedelse til takstbladet for 2020-2022 foreslås det, at de nu vedtagne takster som udgangspunkt fastholdes ud over almindelig pristalsregulering, hvorefter Ø-udvalget alene skal tage stilling til skuldersæsonens varighed.
Retligt grundlag
Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner samt forslag til bekendtgørelser om samme.
Handlemuligheder
Det nuværende takstblad fastholdes uændret, ud over almindelig pristalsregulering, i forbindelse med godkendelse af taksterne for 2020.
Næste egentlige takstbladsændring sker for taksterne i 2023
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget bemyndiger samtidig Ø-udvalget til at beslutte placeringen af skuldersæsonen inden for det budget der er til rådighed.
For 2020 forventes skuldersæsonen, at kunne være 10-12 uger længere end i 2019.
Ø-udvalget kan alternativt vælge en kortere skuldersæson til fordel for lavere takster på udvalgte områder.
Vurdering
Det anbefales, at bevare den vedtagne takststruktur i nogle år, så der kan genereres oversigter med sammenlignelige data.
Takstniveauerne foreslås evalueret hvert 4. år, hvor 2020 er det andet år i nuværende niveau.
Over- eller underforbrug af statstilskuddet reguleres med længden af skuldersæsonen
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen
Konsekvenser for andre udvalg
Ingen
Indstilling
Centerchefen for Miljø, Plan og Teknik indstiller, at Ø-udvalget over Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget anbefaler
1.    at skuldersæson i 2019 forlænges med 6 uger fra 15. september til 31. oktober
2.    at det nuværende takstblad bliver fremlagt uændret, ud over almindelig pristalsregulering, i forbindelse med godkendelse af taksterne for 2020
3.    at Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget anmodes om at bemyndige Ø-udvalget til at beslutte placeringen af skuldersæsonen inden for de budgetrammer der er til rådighed, når regnskabet kendes for et takst-år
4.    at næste egentlige regulering af takstbladet ud over almindelig prisregulering sker forud for takstbladet i 2023
Beslutning i Ø-udvalget den 21. maj 2019:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Bo Gabe fra Center for Miljø, Plan og Teknik deltog i behandlingen af dette punkt.
At 1: Godkendt med den tilføjelse at udvalget tillige ønsker nedsatte priser fra 20.12.2019-31.12.2019.
At 2: Genoptages på møde i Ø-udvalget den 18. juni 2019.
At 3: Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget anmodes om at bemyndige Ø-udvalget til at beslutte placeringen af de 46 uger, som beskrevet i den nye lov, inden for de budgetrammer, der er til rådighed, når regnskabet kendes for et takst-år.
At 4: Genoptages på næste møde den 18. juni 2019.
Ø-udvalget ønskes oplyst om mulighederne for at anvende orange afgange og afklaring på, hvorledes nedsættelser af takster for passagerer kan komme ø-boerne til gode set i forhold til lovens bestemmelser.

7. Drøftelse af bosætning på øerne (D)

7.     Drøftelse af bosætning på øerne (D)

Sagsnr.: 330-2019-1259                 Dok.nr.: 330-2019-206419                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
1. Omø orienterer om indsatsen med bosætning:
Sammenslutningen af Danske Småøer tog i sommeren 2018 initiativ til at starte et bosætningsprojekt. I den forbindelse har sammenslutningen ansat en bosætningskonsulent. 7 øer har meldt sig til bosætningsprojektet:  Aarø, Anholt, Endelave. Sejerø, Strynø, Omø og Femø. Der er afholdt 2 workshop af 2 dage. Den første workshop i oktober 2018 havde fokus på Modtagelse af nye øboere og på udfordringer i forhold til at tiltrække nye beboere. 2. workshop blev holdt i marts 2019 og havde fokus på kommunikation. I mellem de 2 workshops er der blevet lavet en tilflytter- og fraflytterundersøgelse på alle 7 øer. Resultatet af undersøgelsen foreligger endnu ikke.
Agersø orienterer om udfordringer med bosætning på Agersø.
Det foreslås at udvalget drøfter forslag til bosætningsindsatser og undersøger muligheder for samspil med den kommunale indsats for området. I drøftelsen kan indgå model for Ø-konsulentfunktion, som udarbejdet af Sammenslutningen af Danske Småøer og LAG Småøerne. 
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at udvalget drøfter bosætning på øerne.
Beslutning i Ø-udvalget den 21. maj 2019:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Signe Skovstrup Ethelberg, Stab for Ledelse, Udvikling og HR, deltog i drøftelsen.
Omø: Der arbejdes for at forbedre øens hjemmeside og bedre velkomst til nye tilflyttere. Herudover med kortlægning af egnede boliger for nytilflyttere. Der er bl.a. holdt møde med udlejere, der er interesserede i udlejning af boliger.
Der arbejdes på etablering af prøvebolig.
Målgruppe: unge familier, eller unge der påtænker at stifte familier.
Indsamling af tilflytterhistorier, information og tilbud rettet mod potentielle tilflyttere. Der er indgået aftale med kommunen om at modtage tilflyttermeddelelser en gang om måneden i en prøveperiode på et år.
Agersø: Oplever stor interesse for tilflytning. Der mangler hjemmeside eller Facebook-side målrettet tilflyttere. Man ønsker at øge udbudet af lejeboliger og vil undersøge mulighed for at udleje tiny-houses på øen. Man ønsker tilflyttermeddelelser fra kommunen, ligesom på Omø.
Fælles drøftelse:
Kan kommunen formidle kontakt til firmaer, der laver midlertidige boliger?
Der efterspørges en indsats for forbedring af finansieringsmuligheder for boligkøbere.
Der blev stillet forslag om, at kommunen fører tilsyn med lejeboliger på Omø, som lejes af borgere, der modtager boligstøtte. Hvad er praksis i henhold til gældende lovgivning? Det blev understreget, at problemstillingen ikke gælder for Agersø.
Mulighed for kontakt til boligselskaber, der bygger lejeboliger, undersøges. Kunne samtænkes med en indsats for at øge udbudet af lejeboliger i landdistrikterne.
Ø-udvalget ønsker, at der tildeles kommunale ressourcer eksempelvis i form af en bosætningskonsulent, der vil arbejde for øget bosætning på Omø og Agersø.
Det blev foreslået at kommunens bosætningskonsulenter holder møde med øernes Beboerforeninger om bosætningsindsatsen.
Ejendomsmæglerne foreslås inddraget i markedsføringen af lejeboliger.
Slagelse Erhvervscenter tilbyder at komme på øerne og fortælle om muligheder for erhverv og iværksætteri. Kontakt til Erhvevscentret på 70 27 00 30.

8. Eventuelt (O)

8.     Eventuelt (O)

Sagsnr.: 330-2019-1259                 Dok.nr.: 330-2019-203292                                          Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.    at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget den 21. maj 2019:
Fraværende:  Renny Rosenlund
Der blev stillet forslag om at invitere en betjent til drøftelse af trafiksikkerhed på øerne til udvalgets møde i august.
Det skal undersøges, hvorvidt reglen om, at børn på øerne kan tage legekammerater gratis med på færgen, stadig er gældende.
Ø-udvalget ønsker undersøgt, hvilken lovhjemmel der ligger til grund for, at erhvervsdrivende på øerne, der har erhvervsbil, og som rejser med færgerne, påtvinges at trække person-billet.