1. Godkendelse af dagsorden (B)
1. Godkendelse af dagsorden (B)
Sagsnr.: 330-2019-1259 Dok.nr.: 330-2019-477112 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at dagsorden godkendes.
Beslutning i Ø-udvalget
den 27. november 2019:
Fraværende:
Annette Holst Due
Godkendt med information om, at der var nyt i forhold til
punkt 8: Orientering til udvalget.
2. Drøftelse af færgerelaterede emner (D)
2. Drøftelse af færgerelaterede emner (D)
Sagsnr.: 330-2019-1259 Dok.nr.: 330-2019-477995 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Ø-udvalget har på møde den 27. februar 2019 godkendt
kommissorium og forretningsorden for drøftelse af færgerelaterede emner.
På dette møde drøftes:
1. Mulighed
for ændring af telefontider
Opfølgning
på forespørgsel om ændrede telefontider, som drøftet på møde den 22. oktober
2019.
2.
Afklaring af Ø-udvalgets
spørgsmål om lovhjemmel for takster for ø-bo erhvervsdrivende
(personbilletten), som skal have deres erhvervskøretøj med til fastlandet for
at arbejde.
Færgesekretariatet har rettet henvendelse til Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen, som er ressortmyndighed for ordningen, der
dækker indtægtstabet i forbindelse med den gratis færgetransport for øboere
jævnfør udmøntningsaftalen af 2. november 2000. Ordningen gælder følgende
transporttyper:
·
Persontransport i de tilfælde,
hvor passageren har folkeregisteradresse på øen
·
Cykeltransport i de tilfælde, hvor
føreren har folkeregisteradresse på øen
·
Biler med særlig indretning til
transport af handicappede eller biler med invalideskilt i de tilfælde, hvor
bilens ejer har folkeregisteradresse på øen
Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen bemærker at det i udmøntningsaftalen ikke nævnes, at
erhvervsdrivende ikke skulle være omfattet af ordningen, blot at ordningen kun er gældende for persontransport.
I forhold til den eksisterende praksis i Slagelse Kommune vurderer Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen ikke, at der er lovhjemmel til at kræve almindelig
personbillet for erhvervsdrivende, såfremt de har folkeregisteradresse på
øerne.
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at de færgerelaterede emner drøftes.
Beslutning i Ø-udvalget
den 27. november 2019:
Fraværende:
Annette Holst Due
Rederichef Michael Due deltog i behandlingen af dette punkt.
Ad. Mulighed for ændrede telefontider:
Ø-udvalget har fokus på øget tilgængelighed og forespørger
om mulighed for at ændre telefontiderne, så der er åbent fra kl. 8.15-10 og fra
kl. 12-14.
Ad. Afklaring af Ø-udvalgets spørgsmål om lovhjemmel for
takster for ø-bo erhvervsdrivende (personbilletten, som skal have deres
erhvervskøretøj med over til fastlandet for at arbejde:
Der meldes ud om dato for opstart af ny praksis.
Ø-udvalget blev desuden orienteret om følgende:
Status på ombygningen af havnebygningen:
Ombygningen, der også kommer til at omfatte en
facaderenovering, sættes i gang nu.
Der er afsat 340.000 kr. til formålet, men den forventes at
blive 120.000 kr. dyrere end forventet. Midlerne til selve facaderenoveringen
findes på et budget, der ikke har med færgerne at gøre.
Færgepersonalet har været på venligheds kursus.
Færgepersonalet har fået nyt arbejdstøj, og Ø-udvalget
tilkendegav tilfredshed med, at der har været fokus på sikkerhed og synlighed i
forhold til farvevalg.
3. Ø-udvalget og anvendelse af tilskuddet til nedsættelse af færgetakster (D)
3. Ø-udvalget og anvendelse af tilskuddet til nedsættelse af færgetakster (D)
Sagsnr.: 330-2019-1259 Dok.nr.: 330-2019-480297 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Byrådet har på møde den 28. oktober 2019 givet Ø-udvalget
kompetence til at beslutte placeringen af skulderperioden, og til at beslutte
fordelingen af statstilskuddet til nedsættelse af færgernes billettakster på
passager- og godsområdet.
Som følge af denne beslutning ønsker Ø-udvalget, at der
bliver aftalt en praksis for, hvordan Ø-udvalget inddrages og får en opfølgning
og bliver orienteret om status på anvendelse af tilskudsmidlerne.
Konsekvenser
for andre udvalg
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har færgedrift som
ressortområde.
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at der aftales en praksis for inddragelse og opfølgning på anvendelse af
tilskuddet til nedsættelse af færgetakster.
Beslutning i Ø-udvalget
den 27. november 2019:
Fraværende:
Annette Holst Due
Rederichef Michael Due deltog i behandlingen af dette punkt.
Formanden for Ø-udvalget, Anne Bjergvang, sætter sig sammen
med administrationen for at udarbejde et årshjul for opfølgning.
Ø-udvalget anmoder om en gennemregning af taksterne med
udgangspunkt i passagertallet for 2019 for at kunne vurdere om nedsættelsen af
taksterne holder.
Michael Due forelagde et udkast til nedsættelse af takster i
2020, som eftersendes til Ø-udvalgets medlemmer.
Det blev præciseret, at takstnedsættelsen som blev godkendt
i Ø-udvalget den 23. september 2019, gælder fra 1. januar 2020.
Ø-udvalget tilkendegav ønske om, at det på Agersø Omø
Færgernes hjemmeside blev formidlet, at der er nedsatte færgetakster i perioden
fra 20.-31. december 2019.
4. Orientering om Budget 2020 (O)
4. Orientering om Budget 2020 (O)
Sagsnr.: 330-2019-1259 Dok.nr.: 330-2019-479114 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Byrådet har på møde den 28. oktober vedtaget Budget
2020-2023.
Af Budgetaftalen fremgår det, at kommunen er udfordret på
handicap- og psykiatriområdet, beskæftigelsesområdet og det specialiserede
børneområde. De udfordrede områder får tilført flere midler, hvilket blandt
andet betyder, at man vil trække på kassebeholdningen i 2020, mens man
investerer i langsigtede løsninger, som skal vende den aktuelle økonomiske
udvikling.
Det er også besluttet, at driftsudgifterne skal reduceres
med 24 mio. kr. i 2020, fordelt således at 11 mio. kr. (svarende til 0,3%)
fordeles ligeligt mellem alle driftsenheder, og de resterende 13 mio. kr.
findes ved at reducere de centrale lønudgifter ved ansættelsesstop, hvormed
midler frigives.
Dertil kommer, at der i Budget 2019-2022 er aftalt, at der
skal indarbejdes en generel effektiviseringsprocent på 0,7% i årene 2020-2022.
Som konsekvens af disse besparelser på 0,3 % på driften
(Budgetaftale 2020-2023) og 0,7 % i effektivisering (Budgetaftale 2019-2022),
skal der spares i alt 1 % på færgedriften i 2020. Som følge heraf, skal der
spares 145.000 kr. i 2020 på dette område.
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget
den 27. november 2019:
Fraværende:
Annette Holst Due
Ø-udvalget ønsker ikke at besparelserne skal medføre
serviceforringelser.
Ø-udvalget udtrykte en generel bekymring for, at der ikke er
afsat midler til større reperationsarbejder af færgerne.
Der blev fremsat følgende forslag til effektivisering og
besparelse:
Fremme af reparationer for at spare på
vedligeholdelsesudgiften, dvs. forebyggende vedligehold.
Langsommere sejllads for at spare brændstof, når man sejler
modsat myldertiden i vinterhalvåret.
Sende fragtregninger via mail fremfor e-boks.
Mulighed for at spare på papir ved at give mulighed for at
anvende en billet flere gange.
Mulighed for at spare på driften af Kattegat.
Mulighed for at at færgepersonalet deltager i rengøringen
eksempelvis ved at tørre borde af om aftenen (genindførsel af tidligere
praksis).
Ø-udvalget anmoder kommunen om at anvende samarbejdsaftaler,
som er indgået i regi af Færgesekretariatet.
Udvalget foreslår desuden, at man i forhold til de kommende
budgetter og driftsregnskab ser på klimabelastningen og opstiller
klimaregnskab.
I forhold til udmøntningen af besparelserne på 0,3 % anmoder
Ø-udvalget om en orientering om, hvilke konsekvenser de vil få for øerne.
5. Planlægning af 12-12 møde 2020 på Agersø (D)
5. Planlægning af 12-12 møde 2020 på Agersø (D)
Sagsnr.: 330-2019-1259 Dok.nr.: 330-2019-477187 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Ø-udvalget plejer at holde et årligt 12-12 møde hvor det
inviterer beboerforeningerne på de to øer til at drøfte temaer af særlig
interesse for øerne. Der er også praksis for at invitere politiske udvalg samt
administrative medarbejdere til møderne.
Med henblik på planlægningen af det næste 12-12-møde
foreslås det, at Ø-udvalget drøfter:
·
Formål med mødet
·
Temaer til drøftelse
·
Mulig politisk og administrativ deltagelse
Det foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af
en repræsentant for begge øer og administrationen, som udarbejder et oplæg til
program.
Indstilling
Centrechef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at Ø-udvalget drøfter formål, temaer til drøftelse på 12-12 mødet samt
mulig politisk og administrativ deltagelse.
2.
at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af en repræsentant for hver ø
samt administrationen, som udarbejder et oplæg til program.
Beslutning i Ø-udvalget
den 27. november 2019:
Fraværende:
Annette Holst Due
At 1-2 Godkendt.
Ad. sammensætning af arbejdsgruppe:
Carsten M. Larsen deltager som repræsentant fra Omø.
Ø-udvalget pegede på Annette Holst Due som repræsentant for
Agersø. Hvis det ikke er muligt, vil Anne Bjergvang deltage.
Administrationen indkalder til møde med henblik på
udarbejdelse af oplæg til drøftelse på Ø-udvalgets møde den 20. januar 2020 af
hensyn til invitation af politikere.
Forslag til temaer:
Fremtidens færger
OPP-samarbejdet - færgestrukturen.
Det blev foreslået at invitere Jan Fritz Hansen fra
Færgesekretariatet samt Ministeren for færgeområdet.
6. Behandling af udkast til revideret Ø-politik (B)
6. Behandling af udkast til revideret Ø-politik (B)
Sagsnr.: 330-2018-18254 Dok.nr.: 330-2019-477457 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget har på møde den 7.
maj 2018 besluttet, at der skulle igangsættes en proces om revision af
kommunens Ø-politik, og at opgaven skulle forankres i Ø-udvalget.
Udarbejdelsen af den reviderede Ø-politik er administrativt
løftet i regi af borgerdreven innovation i landdistrikterne. Ø-udvalget har
nedsat en projektgruppe bestående af medlemmer af Ø-udvalget og repræsentanter
for beboerforeningerne på Agersø og Omø. Projektgruppen har nu udarbejdet et
udkast til den reviderede Ø-politik. Udkastet har været i høring på begge øer i
september 2019.
Til Ø-politikken er der udarbejdet en hvidbog i to dele.
Mens første del beskriver processen, herunder borgerinvolveringen og det input,
der er kommet i forbindelse hermed, omfatter anden del høringssvarene fra
øerne.
Ø-politikkens temaer er tværgående og har følgende
overskrifter:
·
Færgedrift,
·
Digital og fysisk infrastruktur,
·
Boliger og Bosætning,
·
Offentlig Service
·
Erhverv og Turisme,
·
Natur og Bæredygtighed,
·
Kultur og Fritid,
·
Demokrati
Udkastet til den reviderede Ø-politik skal behandles i
Miljø, Plan- og Landdistriktsudvalget, som skal beslutte den videre proces. På
grund af temaernes tværgående karakterer foreslås det, at Ø-politikken sendes i
høring i samtlige fagudvalg.
Det har tidligere været drøftet, at høringsrunden skal
omfatte Erhvervs- og Teknikudvalget, Kultur- og
Fritidsudvalget og Forebyggelses- og Seniorudvalget med foretræde. Derudover Børne-
og Ungeudvalget, Udvalget for specialiserede indsatser og Social og
Beskæftigelsesudvalget uden foretræde.
Til orientering kan oplyses at næste møde i Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget er den 13. januar 2020. Det foreslås, at
Ø-udvalget/projektgruppen anmoder om foretræde for udvalget for at præsentere
udkastet og drøfte det med politikerne i dette udvalg.
Retligt
grundlag
Handlemuligheder
Ø-udvalget har følgende handlemuligheder:
1. At sende det reviderede udkast til behandling i Miljø-,
Plan- og Landdistriktsudvalget.
2. At sende det reviderede udkast tilbage til projektgruppen
med kommentarer som skal indarbejdes. Som følge heraf vil Ø-udvalget behandle udkastet
på næste møde den 20. januar 2020.
Vurdering
Det anbefales, at det reviderede udkast til Ø-politikken
sendes i høring i fagudvalg, hvis ressortområder er omfattet af politikkens
temaer. Det anbefales endvidere at der tages stilling til, hvad de enkelte
fagudvalg eksplicit skal forholde sig til, for at få mest muligt ud af
høringsprocessen.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Konsekvenser
for andre udvalg
Ø-politikken temaer er tværgående og berører ressortområder
for en række fagudvalg.
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at Ø-udvalget drøfter udkastet til den reviderede Ø-politik
2.
at udkastet sendes til videre behandling i Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget den 13. januar 2020 med anmodning om iværksættelse af en
høring i samtlige fagudvalg.
Beslutning i Ø-udvalget
den 27. november 2019:
Fraværende:
Annette Holst Due
Der har været holdt projekgruppemøde den 20. november 2019.
På dette møde blev projektgruppen ikke færdig med behandlingen af de indkomne
høringssvar. Der holdes endnu et projekgruppemøde den 17. december, hvor det er
hensigten at færdiggøre udkastet til den reviderede Ø-politik.
Der holdes ekstraordinært møde i Ø-udvalget den 9. januar
2020 for at behandle udkastet og forventeligt sende det videre til behandling i
Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget.
Ø-udvalget andmoder om foretræde for Miljø-, Plan- og
Landdistriktsudvalget på møde den 13. januar 2020 for sammen med projektgruppen
at præsentere udkastet til den reviderede Ø-politik.
7. Drøftelse af skelnen mellem orientering og høring (D)
7. Drøftelse af skelnen mellem orientering og høring (D)
Sagsnr.: 330-2019-1259 Dok.nr.: 330-2019-480021 Åbent
Kompetence: Ø-udvalg
Beslutningstema
Baggrund
Ø-udvalget har ønsket viden om, hvornår det skal høres, og
hvornår det skal orienteres.
Administrationen foreslår at der tages en drøftelse af dette
anliggende set i forhold til Ø-udvalgets opdrag, dets forventninger til
inddragelse og kommunens administrative ressourcer.
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at sagen drøftes.
Beslutning i Ø-udvalget
den 27. november 2019:
Fraværende:
Annette Holst Due
Sagen genoptages på møde den 20. januar 2020 og ønskes
belyst med konkrete eksempler, der kan danne grundlag for drøftelsen.
8. Orientering til udvalget (O)
8. Orientering til udvalget (O)
Sagsnr.: 330-2019-1259 Dok.nr.: 330-2019-478153 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Baggrund
1. Oprensning af gadekær på Agersø
I forbindelse med Borgerne Bestemmer på Agersø har en
arbejdsgruppe på Agersø været i dialog med Entreprenørservice om oprensning og
forskønnelse af gadekæret på Agersø, som ifølge arbejdsgruppen fremstår
tilgroet og trænger til oprensning. Entreprenørservice har derfor søgt Natur,
Vej og Trafik om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensning af
Agersø Gadekær.
Natur, Vej og Trafik oplyser at Gadekæret er beskyttet som
sø i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Ved besigtigelse den 7. oktober
2019 kunne det konstateres, at der ikke var ophobet væsentlige mængder sediment
i søen. Det vurderes endvidere, at en oprensning ikke på nuværende tidspunkt
vil kunne forbedre søen som levested for dyre- og plantearter. Derfor er der
ikke omstændigheder, som kan begrunde en dispensation for
naturbeskyttelseslovens § 3.
Entreprenørservice har kontaktet arbejdsgruppen og formidlet
afslaget på ansøgningen.
Indstilling
Centerchef for Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget
den 27. november 2019:
Fraværende:
Annette Holst Due
Der er givet en dispensation til oprensningen af gadekæret
på Agersø modsat oplyst i orienteringspunktet.
Medlemmerne fra Omø spørger om status på gadekæret på Omø. Administrationen
giver en tilbagemelding på dette.
Ø-udvalget blev orienteret om, at Erhvervs- og
Teknikudvalget på møde den 2. december 2019 skal behandle et punkt om brug af
midler til likvidationen af Fonden Omø Lystbådehavn. I sagen foreslås det, at man
imødekommer Omø Beboer- og Grundejerforenings forslag om, at der dannes en ny
forening med præsentanter fra Omø Beboer of Grundejerforening og Omø
Fiskeriforening, som skal administrere provenuet fra likvidationen af den gamle
fond inden for vedtægtsrammen 'fremme af erhvervslivet på Omø´.
Såfremt Ø-udvalgets medlemmer har kommentarer til sagen,
bedes de sende dem til Anne Bjergvang inden sagen behandles den 2. december
2019.
9. Eventuelt (O)
9. Eventuelt (O)
Sagsnr.: 330-2019-1259 Dok.nr.: 330-2019-477173 Åbent
Kompetence: Ø-udvalget
Beslutningstema
Indstilling
Centerchef fr Miljø, Plan og Teknik indstiller,
1.
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Ø-udvalget
den 27. november 2019:
Fraværende:
Annette Holst Due
Det blev foreslået, at Ø-udvalget fremover holder møder fra
kl. 12-15 for at få mere tid til drøftelse af dagsordenspunkterne. Der var
tilslutning til forslaget. Det næste ordinære møde i Ø-udvalget, som er
berammet til den 20. januar 2020, holdes derfor kl. 12-15 på Skælskør
Bibliotek.