Chef for Entreprenørservice, Færger og Havne i Slagelse Kommune, Peter Johansen deltog i behandlingen af dette punkt.
Ad 1) Er det på tale at indføre brændstoftillæg pga. forhøjede priser på brændstof?
Nej. Men udviklingen af den aktuelle situation afventes. Indførsel af et eventuelt brændstoftillæg vil kræve en politisk beslutning i Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget.
Ad 2) Status på projekt om Nordre mole, Stigsnæs Færgehavn. Er det afsluttet, og holder udgifterne sig inde for det afsatte budget?
Projektet er næsten afsluttet og holder sig indenfor det afsatte budget.
Ad 3) Status på Nordre mole, Agersø Færgehavn
Højden skal reetableres på et senere tidspunkt.
Ad 4) Status på udskiftning af spuns bag teknikbygning ved Agersø Færgehavn
Spunsvæggen er hullet, og der er indgået en aftale med en rådgiver om en nærmere beskrivelse af projektet. Projektet forventes udbedret i indeværende år.
Ad 5) Orientering om eventuelle skader efter bundberøring - Omø-færgen
Bundberøringen er meldt til Søfartsstyrelsen og håndteret efter gældende forskrifter. Der er ikke konstateret skader.
Ad 6) Orientering om passagersikkerhed ved defekt rampesikring på Agersø Færgehavn
Proceduren er, at gelænderet skal være oppe, når passagerer går ombord og forlader færgen.
Ad 7) Forespørgsel om mulighed for at der bliver lavet en markering i form af striber på asfalt af kombineret ankomst/opmarchbås ved færgen for bus på Agersø Færgehavn
Forespørgslen vendes med havnefogeden på Agersø.
Ad 8) Overvågning på Stigsnæs i forhold til hærværk
Der er overvågning på færgehavnen, men nogle områder er ikke tilstrækkelig dækket. Et firma er ved at undersøge mulighed for øget overvågning på arealer, der i øjeblikket ikke er tilstrækkelig dækket.
Ad 9) Status på efterspørgsel på natfærger til Omø
Agersø Omøfærgen har udarbejdet svar på efterspørgslen på natfærger jævnfør bilag til sagen.
Svaret viser, at mulighederne er forskellige for Agersø og Omø.
I forhold til Omøfærgen er der meget begrænsede muligheder jævnfør hviletidsbestemmelserne og udbuddet af arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer.
Ø-udvalget påpeger, at de fremlagte løsningsforslag for Omø Færgen er meget utilfredsstillende.
For Omøs vedkommende, besluttede Ø-udvalget at fastholde muligheden for senere afgange for foreningsdrevne arrangementer (jvnf. bilag 2):
- På lørdage er der mulighed for en senere afgang fra Omø kl. 22.30 og ankomst til Omø igen kl. 00.30.
- På fredage er der mulighed for en senere afgang fra Omø ved at flytte planlagt overfart fra kl. 20 til kl. 21 fra Omø, hvilket vil betyde afgang fra Stigsnæs kl. 22.
Det tilføjes, at de afsatte midler for Omøs vedkommende også kan gå til at dække udgifter til færgetransport for musik, oplægsholdere, særlige materiale/anstillinger eller lignende i forbindelse med arrangementer drevet af foreninger på øen.
Ordningen evalueres ved udgangen af året.
Ad 10) Retningslinjer for gratisfærger til arrangementer på øerne
Ø-udvalget mener ikke at gratis færgefart falder inden for formålet med den pulje, som Ø-udvalget har afsat til ekstrature uden for fartplanen.
Agersø Omø Færgerne vil tilrette retningslinjerne. Det tilrettede dokument er vedhæftet som (bilag 2).
Ad 11) Udarbejdelse af actioncard for Agersø Omøfærgerne i forbindelse med udarbejdelse af beredskabsplaner for øerne
Agersø Omø Færgerne er ved at udarbejde actioncard.
Vedrørende ansættelse af ny administrativ medarbejder i Agersø og Omø Færgerne.
Det forventes, at ny medarbejder starter i maj 2026