4. Budget 2019-2022 Oplæg til Byrådets budgetforhandlinger (B)
4. Budget 2019-2022 Oplæg til Byrådets budgetforhandlinger (B)
Sagsnr.: 330-2018-49039 Dok.nr.: 330-2018-419970 Åbent
Kompetence: Økonomiudvalget
Beslutningstema
Økonomiudvalget skal godkende den foreløbige
resultatopgørelse og finansieringsoversigt samt øvrigt materiale, der skal
fremsendes til Byrådets budgetseminar og til høringsrunde 1 hos
brugerbestyrelser, MED-organisation m.fl.
Baggrund
Byrådet besluttede i marts 2018 en budgetproces, hvor der
fremlægges et administrativt budgetoplæg som grundlag for de politiske
forhandlinger om budget 2019-2022. Budgetoplægget tager udgangspunkt i gældende
budgetoverslag for årene 2019 – 2021 og er beskrevet gennem forslag til
ændringer opdelt i 3 kategorier:
Kategori A: Korrektioner efter godkendte principper samt
finans- og indtægtsprognose m.v.
Kategori B: Særligt udfordrede budgetområder
Kategori C: Forslag til prioriteringsdrøftelse
Der er udarbejdet en foreløbig resultatopgørelse (bilag 1),
hvor Kategori A er indeholdt, jfr. efterfølgende indstilling til beslutning i
Økonomiudvalget.
De 3 kategorier kan kort beskrives med følgende:
A. Korrektioner efter godkendte principper samt finans-
og indtægtsprognose m.v.
Budgetoplægget indeholder følgende korrektioner på det
skattefinansierede område:
1. Bevillinger, som
Byrådet har godkendt siden oktober 2017, og som har konsekvens for 2019-2022
2. Tekniske
korrektioner
3. Demografiregulering
4. Pris- og
lønudvikling (seneste vurdering pr. ultimo juni 2018 fra KL)
5. Tekniske
korrektioner vedr. lån, renter og afdrag samt finansforskydninger
6. Indtægtsprognose
udarbejdet juli 2018
7. Overførselsudgifter
8. Aktivitetsbestemt
medfinansiering af sygehusvæsen
9. Lov- og Cirkulæreprogram samt øvrige tiltag i
aktstykke
10. Regnskabsværn i 2019 på 1 % af
serviceudgifterne
11. Det brugerfinansierede område
Bilag 2 indeholder oversigt over og beskrivelse af indholdet
i de enkelte forslag.
Den foreløbige resultatopgørelse viser efter disse
korrektioner en kasseopsparing på 61,9 mio. kr. i 2019, og set over hele
perioden 2019-2022 en samlet kasseopsparing på ca. 176 mio. kr.
Kommunens serviceudgifter incl. kategori A udgør 3.398 mio.
kr. Kommunernes Landsforening har på baggrund af den samlede serviceramme for
kommunerne beregnet en vejledende ramme, som for Slagelse Kommune lyder på
3.381,4 mio. kr. Det vil sige, at serviceudgifter indeholdt i
resultatopgørelsen er ca. 17 mio. kr. højere end den vejledende ramme.
B. Særligt budgetudfordrede områder m.v.
En række områder er aktuelt økonomisk særligt udfordret, og
der skal i budgetlægningen tages stilling til, hvorledes disse skal håndteres.
Samlet er der tale om merudgifter på samlet 82,4 mio. kr. i 2019 og stigende
til 97,5 mio. kr. i 2022.
Beløbet indeholder ud over de områder, der har været nævnt
ved temamøde i juni, den manglende udmøntning af besparelse vedr. ændret
organisationsmodel, som er indeholdt i budgetaftalen for 2018. Det drejer sig
om 15 mio. kr. i 2019 og 20 mio. kr. i 2020-2022.
De særligt budgetudfordrede områder er kort beskrevet i
bilag 1, og mere uddybende notater om baggrund og handlemuligheder fremgår af
bilag 3.
I det administrative budgetoplæg er Kategori B ikke indarbejdet
i resultatopgørelsen, men Økonomiudvalget kan beslutte, hvorvidt de nævnte områder
skal indgå i den resultatopgørelse, der fremsendes til budgetforhandlingerne og
–høringen.
C. Forslag til prioriteringsdrøftelse
Der er til prioritering i budgetprocessen administrativt
udarbejdet et råderumskatalog, der beskriver reduktionsforslag, som kan bringes
i spil i budgetlægningen. Råderumskataloget indeholder forslag for ca. 2 % af
serviceudgifterne samt 5 mio. kr. i overførselsudgifter (Bilag 4).
Som udgangspunkt er der ikke indarbejdet nye drifts- eller
anlægsforslag. Der er således i resultatopgørelsen alene indeholdt anlæg i
henhold til gældende budgetoverslag. Disse fremgår af bilag 5.
Nye drifts- og anlægsønsker, som udvalg/Byråd har besluttet
at fremsende til budgetforhandlingerne, er oplistet i bilag 6 sammen med
oversigt over strategiske anlægsprojekter, der er drøftet på Byrådets temamøder
i foråret.
Der vedlægges endvidere Finansieringsnotat (Bilag 7),
herunder vurdering af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i forhold til
selvbudgettering samt Bilag 8 med beskrivelse af udvalgenes budgetgrundlag.
Retligt
grundlag
Lov om kommunernes styrelse samt vedtaget budgetproces.
Handlemuligheder
Det administrative budgetoplæg kan danne udgangspunkt for de
politiske forhandlinger om Budget 2019-2022.
I overensstemmelse med de udmeldte tidsfrister er der
indsendt ansøgninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. tilskuds- og
lånepuljer. Svar fra ministeriet kan forventes ultimo august. Der er i
modsætning til tidligere år ikke mulighed for at søge om dispensation for
individuel sanktion vedr. skatteforhøjelse i 2019.
Den videre proces indeholder i henhold til den godkendte
tidsplan:
- Orientering
om administrativt budgetoplæg til Byrådets medlemmer og HovedMED den 13. august
- Høring
af budgetoplæg hos brugerbestyrelser, MED-udvalg, høringsberettigede parter
samt borgerne i almindelighed i perioden 15.-22. august.
- Materiale
til Byrådets budgetseminar den 28.-29. august udsendes den 24. august.
- Økonomiudvalget
indstiller i møde den 3. september budgetforslag til Byrådets 1. behandling den
10. september.
- Ændringsforslag
til budgetforslag godkendt ved 1. behandling skal indgives senest den 28.
september kl. 12 (underændringsforslag hertil den 1. oktober)
- Godkendelse
af ændringsforslag i Økonomiudvalg den 1. oktober og i Byrådet den 8. oktober
Vurdering
Det teknisk fremskrevne budgetoplæg er med korrektioner
nævnt under kategori A i balance med en kasseforøgelse på 61,9 mio. kr.
Imidlertid vil de budgetudfordrede områder nævnt under kategori B (bilag 2) belaste
budgetbalancen hårdt, såfremt der ikke findes handlinger til at mindske
udgifterne, eller der findes andre reduktionsmuligheder. Sidstnævnte kan findes
i råderumskataloget i kategori C (bilag 4) eller ved at andre forslag bringes i
spil.
Der er behov for en særskilt vurdering af anlægsbudgettet,
bl.a. konkretisering af anvendelse af de ikke-disponerede anlægsrammer i
gældende budgetoverslag for 2019-2021. Endvidere kan evt. overførsel af
uforbrugte anlæg fra 2018 til 2019 have betydning for anlægsbudgettet. Byrådet
tager i forbindelse med Budgetopfølgning 3 for 2018, som behandles i august
2018, stilling til overførsel, hvorved budgetbalancen for 2019 kan påvirkes.
Det vurderes, at der med de fremlagte forslag er muligheder
for at skabe et budget i økonomisk balance, som lever op til den vedtagne
økonomiske politik.
Økonomiske
og personalemæssige konsekvenser
Ingen yderligere bemærkninger
Konsekvenser
for andre udvalg
Ingen bemærkninger
Indstilling
Konst. kommunaldirektør indstiller,
1.
at den foreløbige resultatopgørelse og finansieringsoversigt godkendes som
udgangspunkt for de videre budgetforhandlinger, dvs. at Kategori A indarbejdes
2.
at Økonomiudvalget beslutter, hvorvidt elementerne i Kategori B skal
indarbejdes i den foreløbige resultatopgørelse
3.
at bilag 1-8 indgår i materiale til Byrådets budgetseminar den 28.-29.
august
4.
at bilag 1-8 udsendes til høring hos høringsberettigede (brugerbestyrelser,
MED-udvalg og andre interessenter) ligesom borgerne via kommunens hjemmeside
får mulighed for at afgive kommentarer
Beslutning i Økonomiudvalget
den 13. august 2018:
Fraværende:
Villum Christensen (I)
At 1 - Godkendt
At 2 - Kategori B indarbejdes ikke i den foreløbige
resultatopgørelse, men indgår i budgetforhandlingerne sammen med kategori C,
Råderumskataloget.
At 3 - Godkendt
At 4 - Godkendt
Thomas Clausen(Ø) ønskede ikke at Råderumskataloget udsendes
i høring.